B 125 - svar på spm. 1 om, hvordan man behandlede højkonfliktsager i det familieretlige system før og efter reformen i 2019, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Pernille Skipper
B 125 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b125/spm/1/svar/1888334/2582896.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 4. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (B 125) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL). Spørgsmål nr. 1: ”Vil ministeren redegøre for forskellen på, hvordan man behandlede højkonfliktsager i det familieretlige system før og efter reformen i 2019?” Svar: Før den familieretlige reform, der trådte i kraft den 1. april 2019, blev forældreansvarssager, herunder sager med høj konflikt, behandlet i Statsforvaltningen. Med reformen blev Statsforvaltningen nedlagt og Familieretshuset etableret. I Statsforvaltningen blev sagerne visiteret ved modtagelsen, men der var ikke defineret forskellige sagsbehandlingsspor. En ansøgning kunne enten blive behandlet skriftligt, eller forældrene kunne blive indkaldt til et indledende møde. Dette møde var et juridisk vejledningsmøde med en jurist eller et samarbejdsmøde med en børnesagkyndig, og kun i relativt sjældne tilfælde var mødet tværfagligt. Der blev i udgangspunktet kun gennemført ét møde, hvorefter sagen overgik til skriftlig sagsbehandling, medmindre sagen var afsluttet med et forlig på første møde. Fokus lå på at nå frem til en løsning på den juridiske uenighed uden hensyn til sagernes forskellige kompleksitet eller eventuelle risikofaktorer i familien. Overordnet blev familieretlige sager før reformen håndteret med et fokus på løsning af den konkrete uenighed mellem forældrene gennem en afgørelse eller ved et forlig. Der var i høj grad tale om skriftlig sagsbehandling foretaget af jurister. Der var dog også forligsbestræbelser, hvor forældrenes uenighed blev håndteret i et møde med en jurist, eventuelt også en børnesagkyndig, med henblik på at finde en løsning. Men formålet var at finde en løsning på den konkrete uenighed og afslutte sagen på denne måde. Statsforvaltningen havde i udstrakt grad de samme åbne tilbud, som Familieretshuset råder over, men der var ikke en intention om at anvende dem i samme udstrækning, som der er i det nye system. I dag arbejdes der også med forældrenes underliggende konflikter for på sigt at undgå nye uenigheder og derigennem skærme barnet. Sagsnr. 2022 - 1236 Doknr. 573420 Dato 25-05-2022 Offentligt B 125 - endeligt svar på spørgsmål 1 Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 I dag har Familieretshuset fokus på at identificere familiens konkrete behov tidligt i forløbet, og sagerne visiteres ved modtagelsen eller så tidligt som muligt til det rette forløb. Det bemærkes, at en højkonflikt sag kan visiteres til behandling som § 6-sag eller som § 7-sag, afhængig af om sagen også rummer risikofaktorer, fx misbrug, psykisk sygdom eller vold. At kunne tilpasse sagsbehandlingen til sagens karakter og identificere familiens konkrete behov er et af Familieretshusets væsentligste fokusområder. I tråd med reformen arbejder Familieretshuset helhedsorienteret i erkendelse af og med respekt for, at familiernes problemstillinger ofte er komplekse med mange vinkler. Forældrene sondrer ikke mellem de juridiske, socialretlige og familieretlige aspekter i deres liv, der for dem er et samlet hele. Familieretshuset skal ikke kun løse forældrenes konkrete uenigheder men i ligeså høj grad arbejde med den underliggende konflikt og forældrenes evne til at håndtere forældreskabet hver for sig fremadrettet. Dette arbejde kræver tid og kan ikke gøres på et enkelt møde, hvorfor der i højere grad skal arbejdes med mødeforløb. I de komplekse sager arbejdes der også med en grundig afdækning af børn og forældres forhold, og dermed barnets situation, for at sikre den nødvendige viden om de risikofaktorer, der påvirker barnet og forældrenes evne til at varetage barnets behov. Med venlig hilsen Astrid Krag