B 143 - svar på spm. 3 om henvendelsen af 19/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum, fra social- og ældreministeren

1
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
www.sm.dk
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 20. maj 2022 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 (B 143) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19. maj 2022 fra Jan Bækgaard
Nielsen, Farum, jf. B 143 - bilag 5.”
Svar:
I henvendelsen problematiserer Jan Bækgaard Nielsen, at der i reguleringen af
et barns samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, opereres med et
standardiseret minimumssamvær, jf. § 8 i forældreansvarsbekendtgørelsen.
Han peger i forlængelse heraf på, at der gennemføres en belysning af
betydningen af samværets omfang.
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at ovenstående beror på den
misforståelse, at der altid opereres med et standardiseret minimumssamvær,
også ved fastsættelse af almindeligt løbende samvær, hvilket ikke er tilfældet.
Bestemmelsen i § 8 i bekendtgørelsen vedrører alene fastsættelse af
kontaktbevarende samvær, hvor der opereres med et standardiseret samvær
for at sikre en hurtig retablering af kontakt i situationer, hvor der ikke er grund
til, at kontakten mellem barn og forælder er blevet brudt. Når kontakten er
retableret, kan der under sagens videre behandling fastsættes yderligere
samvær, hvor det vurderes at være bedst for barnet.
I situationer hvor det standardiserede samvær er mindre, end det samvær
forælderen tidligere havde, kan der i stedet træffes en almindelig midlertidig
afgørelse om fastsættelse af samvær i større omfang, end hvad der følger af §
8 i forældreansvarsbekendtgørelsen.
Herudover kan jeg oplyse, at forældreansvarsloven bygger på en formodning
om, at det er bedst for barnet at have kontakt med begge sine forældre.
Samværets omfang fastsættes endvidere altid ud fra, hvad der vurderes at
være bedst for det enkelte barn. De eksempler på situationer, hvor et samvær
kan ophæves, der henvises til i henvendelsen, er ikke udtryk for, at kontakten
så altid vil blive afskåret. Det vil som nævnt afhænge af, hvad der vurderes at
være bedst for barnet i den konkrete situation.
Endelig kan jeg oplyse, at ministeriet er bekendt med, at der findes en række
studier, som viser, at børn med deleordninger trives bedre end børn med
Sagsnr.
2022 - 1319
Doknr.
575192
Dato
25-05-2022
Offentligt
B 143 - endeligt svar på spørgsmål 3
Social- og Ældreudvalget 2021-22
2
mindre omfattende ordninger. I forlængelse heraf skal jeg bemærke, at VIVE
har gennemført en analyse, som har til formål at afdække, om samværets
omfang kan isoleres på denne måde, eller om der er flere forhold i familierne,
som har betydning for børns trivsel dette. Analysen konkluderer bl.a. følgende:
”Ved første øjekast ser børn i deleordninger ud til at trives lidt bedre end
børn med mindre omfattende samværsordninger og dem, der intet
samvær har. Analysen har vist, at betydningen af selve
samværsarrangementet reduceres, når vi tager højde for en række af de
ovennævnte karakteristika ved familierne, herunder om barnet har et
handicap. Når vi tillige kontrollerer for betydningen af relationelle
faktorer, særligt om forældrerelationen er konfliktfyldt, opløses den
statistiske sammenhæng mellem samværsarrangementet og
børnetrivsel. Analyseresultatet giver imidlertid ikke anledning til at drage
konklusioner om, at indretningen af samværet er underordnet. Analysen
viser netop, at en god relation til moren og faren hver især bidrager
positivt til barnets trivsel. At udvikle relationer indebærer selvsagt, at
man har mulighed for at tilbringe tid sammen.”
Analysen kan læses i udgivelsen ”Børn og unge i Danmark – Velfærd og trivsel
2018”.
I min optik må hensynet bag en samværsordning være, at den skal afspejle
barnets konkrete situation for på den måde at skabe den bedst mulige løsning
for det enkelte barn. For nogle børn er en deleordning, den rigtige løsning, og
for andre børn er et mindre omfattende samvær den rette vej. Det er også dette
princip om individuel stillingtagen, myndighederne arbejder ud fra, når der skal
træffes afgørelse om samvær.
Derfor mener jeg ikke, at der er grundlag for at iværksætte en nærmere
belysning af samværsordninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3
Bilag:
[Her anføres bilagsnummer og -titel for hvert vedlagt bilag, adskilt med linjeskift.]