L 182 - svar på spm. 10 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at forslaget om at ændre færdselslovens regler om adgang til at pålægge juridiske personer strafansvar for hastighedsovertrædelser udgår, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra REU vedrørende L 182.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l182/spm/10/svar/1888117/2582425.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter- forskning m.v.) (L 182) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 10 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti- visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali- tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed- ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2022. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V). Mattias Tesfaye / Mette Johansen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 25. maj 2022 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Anne Sofie Brix Sagsnr.: 2022-0037-0154 Dok.: 2452547 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 182 - endeligt svar på spørgsmål 10 Retsudvalget 2021-22 Side 2/3 Spørgsmål nr. 10 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef- fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms- kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto- grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182): ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der medfører, at forslaget om at ændre færdselslovens regler om ad- gang til at pålægge juridiske personer strafansvar for hastigheds- overtrædelser udgår, og er ministeren indstillet på at støtte et så- dan ændringsforslag?” Svar: 1. Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at der med lovforslaget ikke ændres på, hvornår der gælder et betinget objektivt ejeransvar i sager om mindre hastighedsovertrædelser, der konstateres ved ATK (automatisk tra- fikkontrol). Det er altså allerede i dag sådan, at ejeren af et køretøj som ud- gangspunkt ifalder bøden for sådanne overtrædelser, uanset om den pågæl- dende har ført køretøjet, og det gælder også, hvis ejeren af køretøjet er en enkeltmandsvirksomhed. Det, der sikres med ændringen, er, at bøden fremover vil kunne pålægges enkeltmandsvirksomheder uanset deres størrelse. I dag er reglerne indrettet sådan, at bøden skal pålægges virksomhedsejeren personligt, hvis der er tale om en lille enkeltmandsvirksomhed, og virksomheden som sådan, hvis der er tale om en større enkeltmandsvirksomhed. Denne sondring kan ikke håndteres i det automatiske trafikkontrolsystem. Hvis lovforslagets § 3 om ændring af reglerne om mindre enkeltmandsvirk- somheders strafansvar for hastighedsovertrædelser konstateret ved ATK ud- går, vil det således betyde, at politiet også fremover vil skulle behandle alle ATK-sager om enkeltmandsvirksomheder manuelt. Det synes jeg ikke er en hensigtsmæssig udnyttelse af politiets ressourcer, og jeg kan derfor ikke støtte ændringsforslaget. 2. Et ændringsforslag vil kunne formuleres på følgende måde: Side 3/3 Ændringsforslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms- kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotos, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af (…), tiltrådt af (…): Til § 3 1) Paragraffen udgår. [Den foreslåede ændring i færdselsloven udgår] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås, at den foreslåede ændring i færdselslovens § 118 c, stk. 6, ud- går. Det betyder, at gældende ret fastholdes, og at størrelsen på enkelt- mandsvirksomheder således fortsat vil være afgørende for, om det er enkelt- mandsvirksomheden som sådan, eller enkeltmandsvirksomhedsejeren per- sonligt, der vil kunne pålægges strafansvar i medfør af færdselslovens § 118 c, stk. 6.