Aktstykke 272
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk272/20211_aktstk_anmeldt272.pdf
272 Udenrigsministeriet. København, den 23. maj 2022. a. Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022 afgives tilsagn om tilskud på 46,4 mio. kr. til en udvidelse af Danish Energy Partnership Programme III, 2020-2025, (DEPP III) til Energistyrelsens engagement i Sydafrika og Vietnam. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2022 opførte bevilling under 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv. b. Baggrund COP26 i Glasgow i 2021 fastslog, at den globale målsætning om 1,5 grader er inden for rækkevid- de, men understregede samtidigt nødvendigheden af, at alle lande accelererer den samfundsmæssige grønne omstilling og opstiller meget ambitiøse reduktionsmål for udledning af drivhusgasser. Der blev desuden etableret global enighed om at nedbringe anvendelsen af kul og udfase subsidier til fossile brændstoffer. Danmark har indgået energipartnerskaber med lande, som står for de største udledninger af drivhusgasser, heriblandt Sydafrika, Vietnam, Kina og Mexico. Formålet med energi- partnerskaberne er at dele danske erfaringer og viden om lav-emissionsudvikling og grøn omstilling for derigennem at understøtte den grønne omstilling af energisektoren i samarbejdslandene. Danmark har senest støttet DEPP III med 125,0 mio. kr. i 2021, jf. akt. 190 af 25. marts 2021. Med nærværende tilsagn udvides samarbejdet med energimyndighederne i Sydafrika og Vietnam med aktiviteter fokuseret på udviklingen i den grønne transition i regioner og på provinsniveau. Bevillingen bidrager særligt til opfyldelsen af verdensmål 7 (bæredygtig energi) og 13 (klimaind- sats). Projektbeskrivelse I Sydafrika vil Energistyrelsen sammen med Danmarks Teknologiske Universitet støtte opdatering og afslutning af den nationale kortlægning af vindressourcen (vindatlas). Projektet er et betydeligt bidrag til den nationale planlægning for energisektoren i Sydafrika og udbredelse af markedet for vindenergi til de dele af landet, hvor der i dag ikke eksisterer alternativer til fossile brændstoffer. Den danske indsats vil blive koordineret med store donorers tilsagn på COP26 om en særlig finansierings- pakke til kuludfasningsprojekter og grøn omstilling i Sydafrika. I Vietnam vil Energistyrelsen og det vietnamesiske Ministerium for Industri og Handel teste den danske model for energitilsyn i de mest energiintensive industrier i to til tre provinser. Energitilsynet Aktstykke nr. 272 Folketinget 2021-22 Udenrigsmin., j.nr. 2020-17097 AS002080 vil understøtte nye incitamentsstrukturer i regulering af energieffektivitet, og erfaringerne vil blive samlet i en netbaseret vidensbank om teknologiske løsninger, mulig finansiering, regler og lovgiv- ning. Budget Tilsagnet om tilskud på 46,4 mio. kr. vil blive afgivet i 2022 og regnskabsført under § 06.34.01.70. Klimapulje. Tilskuddet forventes udbetalt i perioden 2022-2025. Væsentlige risikoelementer Projektets succes afhænger i høj grad af den politiske vilje og støtte til at fremme den grønne omstilling af energisektoren i Sydafrika og i Vietnam. Forberedelserne til COP26 og særligt finansieringspakken til Sydafrika har understøttet en politisk og samfundsmæssig debat om grøn transition af samfundet, og hvordan man politisk sikrer vækst og beskæftigelse i processen. Der er en risiko for, at lokale energimyndigheder vil være tøvende overfor at introducere nye grønne løsninger i produktion af elektricitet. Behovet for at sikre forsy- ningssikkerhed vejer tungt. Energistyrelsens tekniske assistance til den overordnede planlægning af energisektoren, kombineret med globale faldende totalomkostninger på grøn energi, vil kunne sikre forsyningssikkerhed og omkostningseffektiv omstilling. I Vietnam vil eksisterende lovgivning og en ny incitamentsstruktur i reguleringen af energisektoren, sammen med projektets anvisning af grønne løsninger og finansieringsmuligheder, understøtte virksomheders investeringer i energieffektivitet. Covid-19-restriktioner, særligt i Vietnam, forventes fortsat at kunne forsinke gennemførelsen af planlagte aktiviteter. Siden pandemiens udbrud i 2020 har Energistyrelsen sammen med deres partne- re udviklet nye virtuelle modeller for møder, undervisning og rådgivning, som vil kunne anvendes i en fleksibel tilpasning af arbejdsplaner. c. Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning af en rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 39 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3 Bistand til Udviklingslandene. Sagen forelægges også Finansudvalget, da der er tale om en aktivitet, der ikke står opført på finansloven for 2022 fsva. engagementet i Vietnam. e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022 afgives tilsagn om tilskud på 46,4 mio. kr. til en udvidelse af Danish Energy Partnership Programme III (2020-2025) til Energistyrelsens engagement i Sydafrika og Vietnam. Ud- giften vil blive afholdt af den på finansloven for 2022 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturres- sourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv. (Reservationsbev). 2 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 23. maj 2022 FLEMMING MØLLER MORTENSEN Til Finansudvalget. 3