Aktstykke 271
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke.pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk271/20211_aktstk_anmeldt271.pdf
271 Udenrigsministeriet. København, den 23. maj 2022. a. Udenrigsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at der afgives et tilsagn om tilskud på i alt 70,0 mio. kr. i 2022 til støtte til FN’s Børnefonds (UNICEF) vand, sanitet og hygiejne (WASH) program i Etiopien 2022-2025. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2022 opførte bevilling under § 06.34.01. Natur- ressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv. b. Baggrund En stor del af Etiopiens befolkning har ikke adgang til helt basale vand-, hygiejne- og sanitetsfor- hold. I 2020 havde knap halvdelen af befolkningen adgang til basale drikkevandsfaciliteter, omkring 8 pct. havde adgang til basale hygiejnefaciliteter i hjemmet, og knap 9 pct. havde adgang til basale sanitetsforhold. COVID-19-pandemien har øget Etiopiens mange udfordringer i forhold til at sikre befolkningens adgang til vand, sanitet og hygiejne. Etiopiens One-WASH-strategi udstikker rammerne for arbejdet på området og skal sikre en ensartet og velkoordineret tilgang til indsatser- ne. UNICEF har siden 2013 været en vigtig partner for den etiopiske regering i gennemførelse af strategien. Etiopien har siden november 2020 været påvirket af den igangværende og alvorlige væbnede konflikt i Tigray-regionen, der har spredt sig til andre regioner i den nordlige del af landet. I november 2021 indførte den etiopiske regering undtagelsestilstand, da Tigray People’s Liberation Front (TPLF) var på fremmarch mod Addis Ababa og på et tidspunkt kun var ca. 200 km fra hovedstaden. Konflikten er sidenhen trukket tilbage til det nordlige Etiopien, og der er ikke længere undtagelsestilstand. Men konflikten har ført til massiv fordrivelse af hundredetusindvis af mennesker og medført enorme humanitære behov hos den berørte befolkning i de konfliktramte områder. Kon- flikten har nu stået på i ca. 17 måneder, og der er fortsat enorme humanitære behov i Etiopien, både i Tigray og øvrige dele af landet, herunder særligt ift. adgang til vand og sanitet som følge af konflikt og tørke. Projektbeskrivelse Dette tilsagn vil bidrage til at finansiere implementeringen af UNICEF’s WASH program i Etiopi- en, der løber til medio 2025. WASH-programmet i Etiopien har til formål at fremme en universel og lige adgang til vand- og sanitetsserviceydelser til en overkommelig pris samt at etablere en Aktstykke nr. 271 Folketinget 2021-22 Udenrigsmin., j.nr. 2021-12663 AS002079 passende hygiejnepraksis i husholdninger, lokalsamfund og på institutionelt niveau for børn og deres familier i både land-, by- og flygtningeområder. Programmet forventes at skabe adgang til basale vandserviceydelser for over en halv million mennesker, sikre ordentlige toiletforhold i by-, land- og flygtningeområder, gennemføre nye klimamodstandsdygtige WASH-løsninger i Etiopien, styrke sek- torkoordination, samt støtte adgang til WASH i humanitære kontekster. Det specifikke geografiske fokus vil blive klarlagt i programopstartsfasen, men programmet ventes at dække aktiviteter bredt i landet. Budget Tilsagnet om tilskud på 70,0 mio. kr. i 2022 er en del af et samlede bidrag på 200,0 mio. kr. for perioden 2022-2025. De resterende 130,0 mio. kr. af det samlede bidrag forventes udmøntet i 2023-2025. Tilsagnet på 70 mio. kr. vil blive afgivet i 2022 og regnskabsført under § 06.34.01.40 Energi- og vandressourcer. Tilskuddet forventes udbetalt i perioden 2022-2023 Væsentlige risikoelementer Programmets resultater er afhængig af politisk stabilitet og ambitiøse politiske målsætninger inden for klima og vandsektoren samt et fortsat samarbejde mellem UNICEF og de etiopiske myndighe- der. Den igangværende konflikt i det nordlige Etiopien besværliggør fremdrift og øger risici forbun- det med implementeringen af WASH-aktiviteter i de konfliktramte områder. Ved at arbejde med en multilateral og erfaren partner som UNICEF bliver mange af disse risici mindsket, eftersom UNICEF vil være den direkte modtager af de finansielle bidrag og stå for aktiviteterne i samarbejde med de regionale administrationer og NGO’er. Da aktiviteterne støtter den overordnede vand- og sanitets- strategi i Etiopien, er tæt koordination med de lokale myndigheder uundgåelig, men også nødvendig for at sikre, at programmet kan levere vand og sanitet til tusinder af udsatte mennesker. For at mini- mere potentielle risici for den danske støtte udvælges aktiviteter og programregioner i Etiopien i tæt koordination med UNICEF. Programmet vil løbende vurdere potentielle risici og identificere mulige måder at mindske disse ved at sikre, at programmet løbende kan tilpasses sikkerhedssituationen og den humanitære situation. Det vil være afgørende i forhold til, hvilke regioner i Etiopien som programmet implementeres i. c. Sagen forelægges Finansudvalget, idet der er tale om udmøntning fra en rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 39 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 6.3 Bistand til udviklingslandene. e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2022 afgives et tilsagn om tilskud på i alt 70,0 mio. kr. til støtte til FN’s Børnefonds (UNICEF) vand, sanitet og hygiejne (WASH) program i Etiopien i 2022-2025. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2022 opførte bevilling under § 06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv. (Reservationsbev.). 2 f. Finansministeriets tilslutning foreligger. København, den 23. maj 2022 FLEMMING MØLLER MORTENSEN Til Finansudvalget. 3