B 48 - svar på spm. 1, om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12/5-22 vedr. borgeres adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsens
talepapir
Anledning B 48 samrådsspørgsmål A (lukket samråd)
Dato / tid 12. maj 2022 kl. 10.15-11.15
Sted Indenrigs- og Boligudvalget
Talens varighed
Ca. 10 min. [120 ord = ca. 1 min.] (Maksimal
varighed for samrådstaler er 10 minutter)
”Samrådsspørgsmål A
Vil ministeren være med til at undersøge, om der kan findes no-
gen fælles kriterier, der kan fremme fordele og begrænse ulem-
per i forbindelse med indførelse af bindende kommunale afstem-
ninger, hvor vælgerne er initiativtagere?”
Det talte ord gælder
Offentligt
B 48 - endeligt svar på spørgsmål 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
1
[Indledning]
• Ved førstebehandlingen af beslutningsforslag nr. B 48
om borgeres adgang til at forlange bindende kommu-
nale folkeafstemninger var der i folketingssalen en god
debat om rammerne for vores lokale demokrati.
• Debatten vedrørte fordele og ulemper ved at ind-
skrænke det repræsentative demokrati til fordel for et
mere direkte demokrati, hvor et antal borgere i kommu-
nen kan beslutte, at der skal afholdes en bindende fol-
keafstemning om en sag eller et kommunalt anliggende
i kommunen.
• Et flertal i folketingssalen støttede op om målet bag be-
slutningsforslaget – nemlig ønsket om at inddrage bor-
gerne bedre i lokalpolitik og dermed øge deres politiske
engagement.
• Når der alligevel ikke var flertal for beslutningsforsla-
get, skyldtes det, at de fleste partier har en række prin-
cipielle betænkeligheder ved midlet. Betænkeligheder
som regeringen deler, og som den daværende indenrigs-
2
og boligminister også gav udtryk for under førstebe-
handlingen.
[Betænkeligheder ved beslutningsforslaget]
• Inden jeg kommer til besvarelsen af selve samråds-
spørgsmålet, vil jeg derfor gerne lige benytte lejligheden
til at kridte banen op og gentage et par af grundene til,
at regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget.
• Kommunalbestyrelserne har allerede i dag mulighed for
at lægge et spørgsmål, som de ønsker borgernes stilling-
tagen til, ud til en bindende eller vejledende kommunal
folkeafstemning. Det mener jeg er et fint supplement til
det repræsentative demokrati.
• Når det er sagt, er jeg derimod betænkelig ved, at et
mindretal af kommunens borgere skal kunne forlange
en bindende kommunal folkeafstemning.
• Min betænkelighed er mere principiel og skyldes især,
at et sådant element af direkte demokrati kan få ganske
vidtrækkende konsekvenser for det repræsentative de-
mokrati i Danmark.
3
• Borgerdrevne folkeafstemninger vil helt grundlæggende
gribe ind i kommunalbestyrelsernes mulighed for at
træffe langsigtede og nødvendige, men vanskelige poli-
tiske og økonomiske beslutninger og prioriteringer.
• Min forgænger nævnte under førstebehandlingen af be-
slutningsforslaget eksemplet med, at kommunalbesty-
relsen beslutter at lukke en skole for at frigive økonomi-
ske ressourcer til ældreplejen, hvorefter ressource-
stærke forældre gennem en folkeafstemning hindrer
kommunalbestyrelsens beslutning på bekostning af
kommunens mere ressourcesvage ældre borgere.
• Eksemplet, der formentlig er meget realistisk, illustre-
rer desværre i en nøddeskal, at forslaget kan give anled-
ning til politiske balanceproblemer i forholdet mellem
ressourcestærke og ressourcesvage borgere. Eller sagt
med andre ord: Det kan risikere at udfordre sammen-
hængskraften på tværs af ressourcestærke og ressource-
svage grupper i vores velfærdssamfund.
• Det er bare ét eksempel.
4
• Jeg mener også, at der er en reel risiko for, at borger-
drevne folkeafstemninger til en vis grad kan bremse en
nødvendig udvikling i kommunerne, fordi kommunal-
bestyrelsen hindres i at træffe nogle af de beslutninger,
som er helt afgørende på den lange bane, men som ikke
nødvendigvis har opbakning på kort sigt.
• Endelig mener jeg, at det er vigtigt at huske, at vi har en
meget høj valgdeltagelse i Danmark sammenlignet med
andre lande.
• Det skal vi ikke sætte over styr ved at gøre folkeafstem-
ninger til noget dagligdags eller måske ligefrem trivielt.
• Vi må ikke risikere, at vælgerne bliver kaldt til stemme-
urnerne så ofte – og for at stemme om mere eller min-
dre betydningsfulde anliggender – at de mister interes-
sen og måske bliver væk fra andre valghandlinger, der i
endnu højere grad betyder noget.
• Det er vores demokrati for vigtigt til.
[Forslag om bred analyse af borgerdrevne folkeafstem-
ninger, hvori en afdækning af samrådsspørgsmålet ind-
går]
5
• Med det sagt, er mit svar på samrådsspørgsmålet kort
sagt et ”ja”.
• Jeg vil gerne være med til at undersøge, om der kan fin-
des nogle fælles kriterier, der kan fremme fordele og be-
grænse ulemper i forbindelse med indførelse af bin-
dende kommunale folkeafstemninger, hvor vælgerne er
initiativtagere.
• Mit forslag er, at jeg snarest muligt får sat et analysear-
bejde i gang om borgerdrevne lokale folkeafstemninger.
• Med udgangspunkt i de betænkeligheder ved sådanne
folkeafstemninger, som et bredt flertal gav udtryk for
under førstebehandlingen af beslutningsforslaget, fore-
slår jeg, at analysen skal omfatte en afdækning af for-
dele og ulemper ved borgerdrevne lokale folkeafstem-
ninger.
• Og så vil det jo være oplagt, at analysen i forlængelse
heraf skal søge at afdække, om der er nogle kriterier,
der kan fremme fordele og begrænse ulemper i forbin-
delse med indførelse af borgerdrevne afstemninger, så-
dan som samrådsspørgsmålet lægger op til.
6
• Desuden tilkendegav min forgænger under førstebe-
handlingen af beslutningsforslaget på forslag fra hr.
Alex Ahrendtsen, at han gerne vil være med til at igang-
sætte en analyse af borgerdrevne lokale folkeafstemnin-
ger baseret på udenlandske erfaringer.
• Det var der i den efterfølgende debat bred opbakning til
blandt partierne.
• Analysen vil derfor også skulle omfatte udenlandske er-
faringer med borgerdrevne lokale folkeafstemninger.
• Det vil være oplagt at inddrage erfaringer fra bl.a.
Schweiz og Slesvig-Holsten, som var i fokus under før-
stebehandlingen af beslutningsforslaget.
• Også Sverige og Bayern skulle have nogle erfaringer
med lokale folkeafstemninger, som kan være værd at
inddrage.
• Og der kan naturligvis også være andre.
• Jeg ser også gerne, at analysen beskæftiger sig med
spørgsmålet om, hvad det rent faktisk vil koste at af-
holde sådanne folkeafstemninger.
7
• Det er ikke kun af interesse for den enkelte kommune,
men også for hele Danmark.
• Det samme gælder spørgsmålet om, hvad brugen af så-
danne lokale folkeafstemninger kan betyde for valgdel-
tagelsen - også i forhold til andre valghandlinger.
• Det kan vi forhåbentlig også få belyst – for eksempel
med udgangspunkt i udenlandske erfaringer.
• Sidst, men ikke mindst, ser jeg også gerne, at analysen
søger at afdække, om og i hvilken grad der er en efter-
spørgsel efter borgerdrevne lokale folkeafstemninger
ude i kommunerne – det gælder både blandt de folke-
valgte og blandt borgerne.
• Jeg er meget optaget af, at vi får udarbejdet en så grun-
dig og brugbar analyse som muligt med fokus på de bor-
gerdrevne folkeafstemninger.
• Men jeg er åben over for, at analysen også kan beskæf-
tige sig med borgerforslag på kommunalt niveau, som jo
er beslægtet med de borgerdrevne folkeafstemninger,
og som vi kender her fra Folketinget.
8
[Forslag om at VIVE udarbejder analysen samt videre
proces]
• For at få lavet et forskningsbaseret analysearbejde af en
høj faglig kvalitet – og også for at få skabt noget politisk
armslængde til de faglige vurderinger – vil jeg foreslå,
at mit ministerium får VIVE til at udarbejde analysen
om borgerdrevne lokale folkeafstemninger.
• VIVE er umiddelbart indstillet på det og har de rigtige
faglige forudsætninger for at lave analysen.
• Vi har ikke sådanne forskningsmæssige kompetencer i
ministeriet. Og som sagt kan der også være en pointe i
at sikre noget armslængde.
• Hvis der er opbakning til at sætte VIVE til at lave analy-
sen, vil jeg foreslå, at mit ministerium beder VIVE om
at lave et oplæg til en analyse blandt andet med ud-
gangspunkt i de drøftelser, vi har her i dag.
• Oplægget vil jeg herefter kunne sende til indenrigsord-
førerne, så I får lejlighed til at komme med bemærknin-
ger hertil.
9
• Jeg håber, at der er opbakning til mit forslag, og jeg ser
frem til jeres bemærkninger og input til analysen.
[Afslutning]
• På lidt længere sigt ser jeg frem til at blive klogere på
både erfaringer og fordele og ulemper ved borgerdrevne
lokale folkeafstemninger.
• Og når vi så har et godt og solidt fagligt grundlag at stå
på, må vi jo tage den videre politiske diskussion om for-
slaget derfra.
• Tak for ordet.


Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Svar på spørgsmål nr. 1 (B 48) fra Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg stillet den
12. maj 2022.
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 12. maj 2022 vedrørende
borgeres adgang til at forlange bindende kommunale folkeafstemninger, jf. B 48 -
samrådsspm. A.”
Svar:
Jeg har vedlagt det talepapir, der dannede grundlag for min besvarelse den 12. maj
2022 af B 48 – samrådsspørgsmål A.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Bilag:
Bilag 1. Samrådstale B 48 – samrådsspørgsmål A.
Sagsnr.
2022 - 2706
Doknr.
519163
Dato
24-05-2022
Offentligt
B 48 - endeligt svar på spørgsmål 1
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22