L 182 - svar på spm. 8 om teknisk bistand til et ændringsforslag, som bevarer muligheden for straksreaktioner på samme niveau som i dag, fra justitsministeren

Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende
forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen
m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og
optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter-
forskning m.v.) (L 182)
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivi-
sering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali-
tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed-
ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Thomas Højgaard
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 24. maj 2022
Kontor: Politikontoret
Sagsbeh: Ted Rosenbaum
Sagsnr.: 2022-0037-0154
Dok.: 2442957
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 182 - endeligt svar på spørgsmål 8
Retsudvalget 2021-22
Side 2/4
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Ef-
fektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af foto-
grafier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L
182):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som
bevarer muligheden for straksreaktioner på samme niveau som
i dag?”
Svar:
1. Som det fremgår af punkt 2.12.2 i bemærkningerne til lovforslaget, så
fremgår det bl.a. af Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En
delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet”, at straksreaktioner i praksis
er blevet benyttet i få sager. Fra 1. januar 2019 til 31. august 2020 blev der
truffet afgørelse i 1.059 sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Heraf blev 24
sager afvist og 1.035 sager optaget til behandling, jf. side 63. Kun i 21 af
disse sager er der truffet afgørelse om en straksreaktion. I fem af sagerne er
der alene truffet afgørelse om en straksreaktion, mens der i de resterende 16
desuden er truffet afgørelse om et forbedringsforløb. Alle sagerne var blevet
henvist på baggrund af personfarlig kriminalitet, og straksreaktionerne be-
stod i alle sager af, at barnet/den unge skal deltage i et møde med en kon-
fliktmægler med henblik på at undersøge muligheden for at etablere kon-
fliktmægling, jf. delevalueringens side 67.
Som forklaring herpå peges der i delevalueringen bl.a. på, at en af barrie-
rerne for den begrænsede brug af straksreaktioner er formuleringen i ung-
domskriminalitetslovens § 12, stk. 2, hvorefter det er en betingelse for, at
Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge en straksreaktion, at der forelig-
ger oplysninger om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller ud-
viser negativ adfærd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller
den unges udvikling er i fare. Dette opfattes af nogle af nævnsmedlemmerne
som et snævert anvendelsesområde, jf. delevalueringens side 75.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at straksreaktioner er et vigtigt forebyg-
gende redskab, der er egnet til at få børn og unge til at forstå, at kriminelle
handlinger har konsekvenser og herved hjælpe dem ud af en kriminel løbe-
bane. Justitsministeriet finder det derfor ikke tilfredsstillende, at Ungdoms-
kriminalitetsnævnet alene i 21 sager har truffet afgørelse om en
Side 3/4
straksreaktion. Efter ministeriets opfattelse bør anvendelsesområdet for
straksreaktioner derfor udvides med henblik på at sikre, at kommunerne i
langt videre omfang indstiller til brug af straksreaktion i de sager, som hen-
vises til Ungdomskriminalitetsnævnet, og at nævnet i langt videre omfang
end i dag pålægger straksreaktioner.
Det er Justitsministeriets vurdering, at en sådan øget brug af straksreaktioner
bedst vil kunne opnås ved at ophæve ungdomskriminalitetslovens § 12, stk.
2. En ophævelse vil således indebære, at det ikke længere er en betingelse
for at pålægge en straksreaktion, at der foreligger oplysninger om, at barnet
eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ adfærd af en så-
dan karakter, at der er risiko for, at barnet eller den unges udvikling er i fare.
I stedet vil en straksreaktion skulle pålægges, hvis barnets eller den unges
udviste adfærd giver grundlag herfor.
På den baggrund kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget.
2. Et ændringslovforslag, som anført i spørgsmålet, kan dog udformes på
følgende måde:
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige
andre love
(Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms-
kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra-
fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…) tiltrådt af (…)
Til § 6
1) Nr. 8 affattes således:
8. I § 12 indsættes som stk. 3:
Side 4/4
»Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om erstatning og godtgørelse
til børn og unge for skader, der pådrages ved udførelse af straksreaktioner
fastsat efter stk. 1.«
[Tilføjelse af betingelse for afgørelse om straksreaktion]
Til nr. 1
Med bestemmelsen foreslås, at hjemlen til, at justitsministeren kan fastsætte
regler om erstatning og godtgørelse til børn og unge for skader, der pådrages
ved udførelse af straksreaktioner efter ungdomskriminalitetslovens § 12,
stk. 1, nu indsættes som ny stk. 3 i § 12 i stedet for stk. 2, hvorefter den
eksisterende § 12, stk. 2, bibeholdes. Det indebærer, at det fortsat vil være
en betingelse for pålæg af en straksreaktion, at der foreligger oplysninger
om, at barnet eller den unge har adfærdsproblemer eller udviser negativ ad-
færd af en sådan karakter, at der er risiko for, at barnets eller den unges
udvikling er i fare.