B 193 - svar på spm. 1 om virkningen på de offentlige finanser, BNP og arbejdsudbud, ved at benzin- og dieselafgiften sænkes til EU’s minimumssats, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende B193 - Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne alle afgifter på benzin og
diesel (borgerforslag).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 8. april 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Lars Boje Mathiesen (NB).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
23. maj 2022
J.nr. 2022 - 2942
Offentligt
B 193 - endeligt svar på spørgsmål 1
Skatteudvalget 2021-22
Side 2 af 5
Spørgsmål
Vil ministeren på baggrund af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 379 oplyse virkningen
på de offentlige finanser, BNP og arbejdsudbud ved at benzin- og dieselafgiften sænkes til
EU’s minimumssats? Virkningen bedes oplyst umiddelbart samt før og efter tilbageløb og
adfærd.
Svar
I energibeskatningsdirektivet er der fastsat minimumsafgifter for hhv. benzin og diesel til
vejtransport. Det er således ikke tilladt at sætte afgifterne længere ned end til dette niveau.
Minimumsafgiften på fossil benzin og biobrændstoffer mv., der kan anvendes som driv-
middel i benzinmotorer, er 2,65 kr. pr. liter før moms. Minimumsafgiften på fossil diesel
og biobrændstoffer mv., der kan anvendes i en dieselmotor, er 2,46 kr. pr. liter før moms.
EU’s minimumsafgifter er volumenbaserede, dvs. de er fastsat pr. liter. Minimumsafgiften
pr. liter fossil benzin og pr. liter biobrændstof til benzinkøretøjer er således ens. Mini-
mumsafgiften pr. liter fossil diesel er ligeledes den samme som for biodiesel mv. De dan-
ske energiafgifter er derimod fastsat ud fra energiindholdet, dvs. i kr. pr. GJ. For benzin
og bioethanol mv., der anvendes til benzinmotorer, er energiafgiften 135 kr. pr. GJ, og
for diesel og biodiesel er energiafgiften 78,6 kr. pr. GJ.
Da energiindholdet i en liter fossil benzin er højere end i en liter biobrændstoffer til ben-
zinmotorer (bioethanol), er energiafgiften højere på en liter fossil benzin (4,44 kr. pr. liter)
end på en liter bioethanol (2,85 kr. pr. liter) – selv om afgiftssatsen er ens, når den opgø-
res pr. GJ (135 kr. pr. GJ). For diesel er energiafgiften ligeledes højere pr. liter fossil diesel
(2,83 kr. pr. liter) end på biodiesel (2,59 kr. pr. liter), da energiindholdet pr. liter er lavere
for biodiesel – selv om afgiftssatsen er ens for alle dieselprodukter, når den opgøres pr.
GJ (78,6 kr. pr. GJ).
Af tabel 1 fremgår energiafgifterne pr. liter benzin, bioethanol, diesel og biodiesel, EU’s
minimumsafgifter på samme samt forskellen herimellem.
Tabel 1. Energiafgifter og minimumsafgifter før moms for forskellige typer benzin og diesel
Benzin Diesel
Fossil benzin Bioethanol Fossil diesel Biodiesel
Kr. pr. liter
Dansk energiafgift 4,44 2,85 2,82 2,59
EU’s minimumsafgifter 2,65 2,65 2,46 2,46
Forskel ift. minimumsafgift 1,79 0,20 0,36 0,14
Kr. pr. GJ
Dansk energiafgift 135,0 135,0 78,6 78,6
Forskel ift. minimumsafgift 54,4 9,4 10,1 4,2
Anm.: Minimumsafgifterne er beregnet ud fra en eurokurs på 7,44 kr. Minimumsafgiften i det gældende energibeskatnings-
direktiv er €0,356 pr. liter benzin og €0,33 pr. liter diesel.
Side 3 af 5
Det fremgår af tabel 1, at afgiften på bioethanol før moms maksimalt kan nedsættes med
ca. 20 øre pr. liter (svarende til ca. 9,4 kr. pr. GJ). Afgiften på biodiesel kan før moms
maksimalt nedsættes med ca. 14 øre pr. liter (svarende til ca. 4,2 kr. pr. GJ).
Med den danske afgiftsstruktur skal energiafgifterne på hhv. benzin og biobrændstoffer til
benzinmotorer (bioethanol) være ens opgjort i kr. pr. GJ. Det er derfor ikke umiddelbart
muligt at nedsætte energiafgiften på benzin mere end 9,2 kr. pr. GJ, da en yderligere af-
giftsnedsættelse ville medføre, at afgiften på bioethanol blev lavere end EU’s minimums-
afgift pr. liter benzin mv. Det svarer til en afgiftsnedsættelse på ca. 30 øre pr. liter før
moms for almindelig benzin til vejtransport (E10-benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer)
eller ca. 37 øre pr. liter inkl. moms, jf. tabel 2. Årsagen, til at afgiftsnedsættelsen opgjort pr.
liter er højere for E10-benzin end for bioethanol, er, at energiindholdet pr. liter er højere i
E10-benzin. Opgjort i kr. pr. GJ er er satsnedsættelsen ens (9,2 kr. pr. GJ) for begge typer
benzin.
Ligeledes er det ikke umiddelbart muligt at nedsætte energiafgiften på diesel mere end 4,2
kr. pr. GJ, da en yderligere afgiftsnedsættelse ville medføre at afgiften på biodiesel blev
lavere end EU’s minimumsafgift pr. liter diesel mv. Det svarer til en afgiftsnedsættelse på
ca. 15 øre pr. liter før moms for almindelig diesel til vejtransport (B7-diesel med 6,8 pct.
biobrændstoffer) eller knap 19 øre pr. liter inkl. moms, jf. tabel 2.1
Tabel 2. Maksimal nedsættelse af energiafgifterne før moms for forskellige typer benzin og diesel
Benzin Diesel
Fossil E10-benzin Bioethanol Fossil B7-diesel Biodiesel
benzin 9,8 pct. bio 100 pct. bio diesel 6,8 pct. bio 100 pct. bio
Kr. pr. liter
Energiafgift i dag 4,44 4,28 2,85 2,82 2,80 2,59
EU’s min.afgifter 2,65 2,65 2,65 2,46 2,46 2,46
Nedsættelse 0,31 0,30 0,20 0,15 0,15 0,14
Ny energiafgift 4,13 3,98 2,65 2,67 2,66 2,46
Kr. pr. GJ
Energiafgift i dag 135,0 135,0 135,0 78,6 78,6 78,6
Nedsættelse 9,4 9,4 9,4 4,2 4,2 4,2
Ny energiafgift 125,6 125,6 125,6 74,4 74,4 74,4
Anm.: På danske tankstationer sælges der typisk E10-benzin med 9,8 pct. biobrændstoffer og B7-diesel med 6,9 pct. bio-
brændstoffer.
1 Energiafgiften nedsættes med ca. 4,2 kr. pr. GJ, så afgiften på biodiesel nedsættes med ca. 14 øre pr. liter før moms til
EU’s minimumssats på ca. 2,46 kr. pr. liter. Da energiindholdet i almindelig diesel til vejtransport (B7-diesel med 6,8 pct.
biobrændstoffer) er højere end i ren biodiesel, medfører en afgiftsnedsættelse med ca. 4,2 kr. pr. GJ, at energiafgiften på
almindelige diesel til vejtransport (6,8 pct. biodiesel) nedsættes med ca. 15 øre pr. liter før moms.
Side 4 af 5
Kommissionen har på baggrund af de stigende energipriser gjort opmærksom på, at Rå-
det kan give en medlemsstat tilladelse til at lempe energiafgifterne til under minimumssat-
serne, hvis særlige politiske hensyn taler herfor. Hvis en medlemsstat ønsker at indføre en
sådan foranstaltning, underretter medlemsstaten Kommissionen og forelægger alle rele-
vante og nødvendige oplysninger. Sådan en lempelse vil dog være midlertidig og må for-
ventes alene at blive givet for en periode af kortere varighed.
Det bemærkes, at fossil benzin og diesel, i tillæg til energiafgiften, pålægges CO2-afgift,
mens biobrændstoffer er fritaget fra CO2-afgift. Det skyldes, at biobrændstoffer anses for
at være CO2-neutrale. Da CO2-afgiften er en generel afgift, pålægges anvendelsen af fos-
sile brændsler og brændstoffer med samme afgiftssats på 179,2 kr. pr. ton CO2.2 Den
samlede afgift varierer således på baggrund af CO2-indholdet i det enkelte energiprodukt.
Hvis energiafgifterne på benzin og diesel nedsættes så meget som muligt, vurderes de at
kunne nedsættes med 9,4 kr. pr. GJ for benzin og 4,2 kr. pr. GJ for diesel, jf. ovenfor. For
dieselbiler opkræves en udligningsafgift, der svarer til besparelsen forbundet med, at afgif-
ten på diesel er lavere på end på benzin ved et gennemsnitligt årligt kørselsomfang.
Med den maksimale nedsættelse af energiafgifterne på benzin og diesel, vil forskellen mel-
lem energiafgiften på benzin og diesel blive reduceret. I provenuberegningerne er det der-
for forudsat, at udligningsafgiften for dieselbiler nedsættes tilsvarende.
Af tabel 3 fremgår skøn for provenu- og CO2-virkning af at nedsætte energiafgifterne før
moms på benzin med 30 øre pr. liter og på diesel med 15 øre pr. liter samt en nedsættelse
af udligningsafgiften for dieselbiler.
Tabel 3. Provenuvirkning af nedsættelse af energiafgifterne før moms med 30 øre/l for benzin og 15
øre/l for diesel
Mia. kr., 2022-priser
Umiddelbart provenu inkl. moms -1,5
- heraf afgiftsnedsættelse benzin og diesel -1,2
- heraf nedsættelse udligningsafgift -0,3
Provenu, efter tilbageløb -1,2
Adfærdseffekter i alt efter tilbageløb 0,9
- heraf grænsehandel 0,5
- heraf arbejdsudbud 0,1
Provenu efter adfærd og tilbageløb -0,4
CO2-udledninger, mio. ton 0,3
Kilde: Egne beregninger
2 Endvidere pålægges benzin og diesel NOx-afgift. NOx-afgiften udgør 0,8 øre pr. liter benzin og 0,9 øre pr. liter diesel.
Side 5 af 5
En nedsættelse af energiafgifterne før moms på benzin med 30 øre pr. liter og på diesel
med 15 øre pr. liter samt en nedsættelse af udligningsafgiften for dieselbiler med 9,2 pct.
skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 1,5 mia. kr. inkl. moms. Efter
indregning af adfærdseffekter på grænsehandel, ændret brændstofforbrug, afledte effekter
på bilafgifterne (registreringsafgift og grøn ejerafgift) samt arbejdsudbud skønnes mindre-
provenuet at være ca. 0,4 mia. kr. Afgiftsnedsættelserne skønnes at øge arbejdsudbuddet
med ca. 300 personer.
Afgiftsnedsættelsen skønnes at indebære forøgelse af BNP med i alt ca. 1,5 mia. kr.,
hvoraf ca. 0,3 mia. kr. udgøres af såkaldt automatisk tilbageløb3. Til sammenligning skøn-
nes afgiftsnedsættelsen af indebære en forøgelse af bruttofaktorindkomsten (BFI) med i
alt ca. 0,3 mia. kr.
Det bemærkes, at hverken ændringen i BNP eller BFI nødvendigvis er retvisende mål for,
hvordan afgiftsændringen påvirker borgernes velstand eller velfærd. Fx indebærer lavere
afgifter på benzin og diesel et højere kørselsomfang og dermed højere skadesomkostnin-
ger i form af bl.a. trængsel, trafikulykker og støj, hvilket ikke indgår i opgørelsen af BNP.
Afgiftsnedsættelserne skønnes endvidere at forøge de danske CO2-udledninger med ca.
0,3 mio. ton og vil dermed gøre det sværere at nå 70 pct.-målet og opfylde Danmarks in-
ternationale forpligtigelser til at reducere CO2-udledningerne. Det skyldes bl.a., at uden-
landske lastbiler forventes at grænsehandle diesel i Danmark og dermed øge de danske
CO2-udledninger, der opgøres ud fra salget i Danmark. Der vil være betydelige omkost-
ninger forbundet med at opnå kompenserende CO2-reduktioner.
Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed forbundet med adfærdseffekterne af afgifts-
nedsættelsen, herunder grænsehandelseffekterne.
3 Virkningen på BNP via automatisk tilbageløb er en beregningsteknisk konsekvens af, at der – i overensstemmelse med
metoden ved beregning af de afledte adfærdsvirkninger – forudsættes at være tale om en såkaldt ukompenseret afgiftsæn-
dring. Det har isoleret set den implikation, at en afgiftslempelse øger borgernes købekraft og dermed privatforbruget, hvil-
ket indebærer en mekanisk forøgelse af BNP svarende til afgiftsindholdet af det øgede privatforbrug. Denne mekaniske
tilbageløbsvirkning er isoleret set ikke et udtryk for en forøgelse af den økonomiske velstand, men afspejler reelt blot en
ændret sammensætning af efterspørgslen, jf. også afsnit 4.5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.