Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 18. maj 2022

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 18. maj 2022
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende medfaderskab i
regnbuefamilier
(borgerforslag)
[af Leif Lahn Jensen (S), Thomas Danielsen (V), Peter Skaarup (DF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF),
Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA),
Sikandar Siddique (FG), Torsten Gejl (ALT), Jens Rohde (KD), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Lars Løkke Rasmussen (UFG)]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforsla-
get til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Nye
Borgerlige og Liberal Alliance
Socialdemokratiets, Venstres, SF’s, Radikale Venstres,
Nye Borgerliges og Liberal Alliances medlemmer af udval-
get er enige i beslutningsforslagets intention om at anerken-
de medfaderskab og dermed give både barnet og medfade-
ren en række rettigheder og pligter. Der er også enighed
om, at hensigten er at ligestille familier med to fædre med
familier med en far og en mor eller en mor og en medmor.
S, V, SF, RV, NB og LA anerkender, at der er flere måder
at være familie på, og at lovgivningen så vidt muligt skal
kunne rumme denne mangfoldighed. Begrebet medfar fin-
des i dag ikke i børneloven, da der højst kan være to retlige
forældre og den fødende kvinde altid vil være den ene af de
to retlige forældre. Da et mandligt par, som ønsker et barn,
vil have brug for en kvinde til at føde barnet (surrogatmor),
kan farens partner ikke blive juridisk anerkendt som medfar
til barnet i forbindelse med fødslen. Retlig anerkendelse
af medfaderskab nødvendiggør således en stillingtagen til
anerkendelse af surrogataftaler.
S, V, SF, RV, NB og LA er enige i, at regeringen skal
gøre det muligt at registrere forældreskabet i forbindelse
med barnets fødsel ved en altruistisk surrogatiaftale. Den
tiltænkte forælder får herved mulighed for at blive registre-
ret som barnets forælder i forbindelse med barnets fødsel,
herunder som medfar, hvis der er tale om et mandligt par.
S, V, SF, RV, NB og LA er enige i, at regeringen skal
nedsætte en ekspertgruppe, der skal opstille mulige modeller
for, hvordan og i hvilket omfang man kan anerkende foræl-
dreskab ved kommercielle surrogatiaftaler, der giver fædre
ret til at blive medfædre, men samtidig sikrer beskyttelse
af kvinders og børns rettigheder – dette med henblik på en
politisk stillingtagen hertil. Ekspertgruppen skal afslutte sit
arbejde med en afrapportering til regeringen ved årsskiftet
2022/23. Regeringen forpligtes til at inddrage partierne i
sammensætningen af ekspertgruppen.
I lyset af ovenstående er S, V, SF, RV, NB og LA enige i
forslagets intention, og forslaget støttes på den baggrund.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget er enige i beslut-
ningsforslagets intention om at anerkende medfaderskab og
dermed give både barnet og medfaderen en række rettighe-
der og pligter. Der er også enighed om, at hensigten er at
ligestille familier med to fædre med familier med en far og
en mor eller en mor og en medmor.
EL anerkender, at der er flere måder at være familie
på, og at lovgivningen så vidt muligt skal kunne rumme
denne mangfoldighed. Begrebet medfar findes i dag ikke
Til beslutningsforslag nr. B 72 Folketinget 2021-22
AX027836
i børneloven, da der højst kan være to retlige forældre og
den fødende kvinde altid vil være den ene af de to retlige
forældre, indtil en adoption kan gennemføres.
EL ønsker at ændre lovgivningen med det samme,
så medfædre indføjes. Det kræver en simpel lovæn-
dring. Samtidig ønsker EL at udvide mulighederne for fami-
liedannelse, der falder uden for den klassiske tanke om mor,
far og børn. Det ønsker partiet bl.a. ved anerkendelse af flere
end to juridiske forældre, ved at give adgang til vejledning
og insemination i det offentlige sundhedsvæsen i forbindelse
med altruistisk rugemoderskab (dvs. rugemoderskab uden
betaling) og ved at fjerne reglerne, der i dag forhindrer
såkaldt dobbeltdonation, hvor både sæd og æg kommer fra
donorer.
Da et mandligt par, som ønsker et barn, vil have brug
for en kvinde til at føde barnet (surrogatmor), kan farens
partner ikke blive juridisk anerkendt som medfar til barnet
i forbindelse med fødslen. EL ønsker at udvide undtagelses-
mulighederne for den gængse regel for stedbarnsadoption,
som i dag kræver 2,5 års samliv med barnet, så adoptionen
til den intenderede forælder kan gennemføres umiddelbart
ved fødslen ved altruistisk surrogati.
EL glæder sig desuden over, at der er afsat midler til at
styrke kommunikationen og vejledningen af lgbt+-familier i
deres vej gennem sundhedsvæsenet og familielovgivningen,
hvilket var et stort ønske fra partiet i forhandlingerne om
socialreserven for 2022.
EL noterer sig, at regeringen vil gøre det muligt at regi-
strere forældreskabet i forbindelse med barnets fødsel ved
en altruistisk surrogatiaftale. Den tiltænkte forælder får her-
ved mulighed for at blive registreret som barnets forælder i
forbindelse med barnets fødsel, herunder som medfar hvis
der er tale om et mandligt par. Det er positivt.
EL noterer sig også, at regeringen vil nedsætte en eks-
pertgruppe, der skal opstille mulige modeller for, hvorvidt,
hvordan og i hvilket omfang man kan anerkende forældre-
skab ved kommercielle surrogatiaftaler, der giver fædre ret
til at blive medfædre og mødre ret til at blive mødre, men
samtidig sikrer beskyttelse af fødende kvinder og de børn,
de føder. EL mener, at det samtidig bør undersøges, i hvil-
ket omfang og fra hvilket oprindelsesland børn kommer til
Danmark som følge af kommerciel surrogati under gælden-
de lovgivning. Der bør indhentes bidrag fra juridiske eks-
perter vedrørende kvinderettigheder og børnekonventionens
bestemmelser om forbud mod handel med børn, børns ret
til at kende deres ophav og øvrige relevante bestemmelser,
ligesom der bør indhentes udtalelse fra Det Etiske Råd om
kommercielt surrogati og ekspertgruppens forslag. Samtidig
bør de økonomiske interesser klarlægges, herunder i hvilket
omfang bureauer tjener penge på surrogatiaftaler.
EL er meget skeptisk over for det politiske flertal, der
mener at sætte lighedstegn mellem anerkendelse af medfæ-
dre og automatisk godkendelse af udenlandske aftaler om
kommercielt surrogati, hvor kvinder – ofte i mindre velstil-
lede lande – betales for at føde børn til danske par. EL me-
ner, at hvis man skal anerkende kommercielle surrogatiafta-
ler, bør det ske gennem dansk lovgivning, og det danske fol-
keting bør tage stilling til de dilemmaer, det indebærer. Man
bør ikke anerkende udenlandske aftaler uden at forholde sig
til rugemoderens økonomiske situation og risikoen for enten
direkte eller indirekte pres ind i et rugemoderskab, hvilke
fysiske og psykiske sundhedsrisici der er ved fødsler, hvad
der skal ske i de tilfælde, hvor den fødende lider skade,
og hvad der skal ske, hvis enten rugemoderen eller de in-
tenderede forældre fortryder m.v. Det bør også indgå i over-
vejelserne, at adgangen til kommercielt surrogati i dag er
forbeholdt de par, der har mulighed for at skaffe sig mellem
500.000 og 1 mio. kr., og at der findes bureauer, som tjener
mange flere penge på formidlingen, end de fødende kvinder
gør. Det er uansvarligt, hvis et politisk flertal udelukkende
vil anerkende de udenlandske aftaler og dermed undlade at
forholde sig til de indbyggede problematikker og dilemmaer.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
er enige i beslutningsforslagets intention om at anerkende
medfaderskab og dermed give både barnet og medfaderen
flere rettigheder og pligter, end de har i dag. KF er også
enige i, at hensigten er at ligestille familier med to fædre
med familier med en far og en mor eller en mor og en
medmor.
KF anerkender, at der er flere måder at være familie
på, og at lovgivningen så vidt muligt skal kunne rumme
denne mangfoldighed. Begrebet medfar findes i dag ikke i
børneloven, da der højst kan være to retlige forældre og den
fødende kvinde altid vil være den ene af de to retlige foræl-
dre. Da et mandligt par bestående af to biologiske mænd,
som ønsker et barn, vil have brug for en kvinde til at føde
barnet, kan farens partner ikke blive juridisk anerkendt som
medfar til barnet i forbindelse med fødslen. Retlig anerken-
delse af medfaderskab rejser således en række juridiske og
etiske problemstillinger, da man ændrer lovgivningen, så
den fødende ikke automatisk registreres som retlig forælder
til barnet. KF er i den forbindelse meget opmærksom på, at
det fortsat bør gælde, at der kan være to retlige forældre til
et barn.
KF noterer sig, at regeringen vil nedsætte en ekspertgrup-
pe på området. KF finder det afgørende, at ekspertgruppen
dykker ned i de etiske og juridiske komplikationer, der føl-
ger af, at man vil give fædre ret til at blive medfædre,
men samtidig sikrer beskyttelse af kvinder – dette med
henblik på en politisk stillingtagen hertil. KF mener, at eks-
pertgruppen skal afslutte sit arbejde med en afrapportering
inden udgangen af indeværende år. KF mener yderligere,
at regeringen bør inddrage partierne i sammensætningen af
ekspertgruppen.
I lyset af ovenstående er KF enige i forslagets intention
og kan på den baggrund støtte forslaget.
Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)
Karina Adsbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG) støtter
borgerforslagets intention om, at fædre skal have samme
rettigheder som mødre, og at et barn skal have samme mu-
ligheder og rettigheder, uanset hvordan det er kommet til
verden og hvilken type familie barnet er født ind i.
2
Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi ser adskillige
etiske problemer i brugen af rugemødre, og vi er derfor
ikke for en udbredelse af brugen af rugemødre, men idet
borgerforslaget forsøger at ligestille fædre med mødre og
sikre barnets tarv, kan vi bakke op om borgerforslaget.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget konstaterer, at
borgerforslaget handler om at give to mænd mulighed for
at være far og medfar og få juridiske rettigheder som to
forældre. DF kan ikke se bort fra, at et barn kræver en mor
og en far. Det kræver stadig et æg fra en kvinde og en
sædcelle fra en mand, så når barnet fødes, vil det altså have
en biologisk far og en biologisk mor. DF tror, at alle børn,
som har biologiske forældre, der ikke har opfostret dem,
på et tidspunkt i deres liv vil søge efter deres biologiske
ophav. Med den her type forslag handles der med børn. De
gøres til genstande, der kan lovgives rundt om. Det diskute-
res, hvem der skal have rettigheder over barnet, hvem der
ejer barnet. Er det virkelig i barnets tarv?
Der er mange former for familier. DF tvivler ikke på, at
homoseksuelle par præcis som heteroseksuelle har ønsker
om børn og vil kunne elske et barn lige så højt. Men der
er stadig kun ét sæt biologiske forældre. Det vækker hos
DF bekymring, når der i debatten bliver talt om, at der
kan være tre, der kan være fire, der kan måske være flere
juridiske forældre. Det kan for DF at se aldrig være i barnets
tarv. Det giver ikke nogen mening. Derfor giver det heller
ikke nogen mening for DF med lovgivning, som giver en
medmor juridiske rettigheder som forælder. For selvfølgelig
vil der være en ligestillingsparallel, så der ikke er forskel på,
om det er to mænd eller to kvinder. I DF var vi også imod,
da reglerne om mor og medmor blev vedtaget. Allerede der
går man ud ad en tangent, som ikke giver mening. Derfor
giver dette borgerforslag om at kunne være juridisk medfar
selvfølgelig heller ikke mening.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. januar 2022 og
var til 1. behandling den 31. marts 2022. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ligestil-
lingsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 30 spørgsmål
til ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret på nær spørgsmål 25, som er foreløbigt
besvaret og forventes endeligt besvaret inden den 1. juni
2022.
Maria Gudme (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF)
Christina Thorholm (RV) Samira Nawa (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG)
Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Maja Torp (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V)
Liselott Blixt (UFG) Karina Adsbøl (UFG) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Nye Borgerlige (NB) 4
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
3
Liberal Alliance (LA) 3
4