Beretning om Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at offentligt ansatte i sundhedsvæsenet får mulighed for at kunne blive identificeret med en anden entydig identifikation end det fulde navn, for at sikre dem bedre mod repressalier afgivet af Sundhedsudvalget den 17. maj 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27833

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b35/20211_b35_beretning.pdf

    Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 17. maj 2022
    Beretning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om at sikre, at offentligt ansatte i
    sundhedsvæsenet får mulighed for at kunne blive identificeret med en anden
    entydig identifikation end det fulde navn, for at sikre dem bedre mod
    repressalier
    [af Anne Honoré Østergaard (V) m.fl.]
    1. Politiske bemærkninger
    Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk
    Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Frie Grønne,
    Karina Adsbøl (UFG) og Liselotte Blixt (UFG)
    Et flertal i udvalget (S, V, RV, DF, KF, FG, Karina Ad-
    sbøl (UFG) og Liselott Blixt (UFG)) konstaterer, at sund-
    hedspersonale er blevet opsøgt på deres hjemmeadresse, og
    at de selv eller deres familier er blevet truet på sociale
    medier. I 2019 blev en læge opsøgt i sit hjem af en tidligere
    patient og slået ihjel. Det er under retssagen kommet frem,
    at manden, der er kendt skyldig i drabet, havde printet sin
    patientjournal ud og havde streget den pågældende læges
    navn under.
    Flertallet mener, at offentligt ansatte skal kunne gå trygt
    på arbejde, og at det skal tages alvorligt, når de fortæller, at
    de føler sig utrygge. Flertallet er derfor enige om, at det skal
    være muligt, at sundhedspersonale kan stå med en anden
    entydig identifikation end det fulde navn i elektroniske jour-
    naler, når det er nødvendigt, og også før skaden er sket.
    Flertallet er enige om, at det er vigtigt, at vi finder den
    rette balance mellem på den ene side hensynet til patientens
    ret til at få adgang til at se, hvem der har kigget ned i patie-
    ntjournaler og på den anden side hensynet til sundhedsper-
    soners sikkerhed. Det er vigtigt, at den enkelte patient ved,
    hvem vedkommende er blevet behandlet af, og i langt de
    fleste tilfælde vil det heller ikke være noget problem. Men
    det er også vigtigt, når sundhedspersonalet hejser et rødt flag
    og siger, at de føler sig truet eller utrygge, at vi tager disse
    sager alvorligt og lytter til sundhedspersonalet.
    Flertallet anerkender, at den 1. juli 2021 blev journalfø-
    ringsbekendtgørelsen opdateret således, at sundhedspersona-
    le kan identificeres med navn eller anden entydig identifika-
    tion (§ 12, stk. 3, journalføringsbekendtgørelsen).
    Flertallet anerkender endvidere, at sundhedsministeren i
    februar 2022 har udstedt logningsbekendtgørelsen (bekendt-
    gørelse nr. 200 af 7. februar 2022 om pligt til at registre-
    re logoplysninger og indsigt i logoplysninger), hvoraf det
    fremgår, at regionsrådet i særlige tilfælde kan beslutte, at
    patienten i stedet for oplysningerne om fornavn og efternavn
    får adgang til oplysninger om anden entydig identifikation
    på den person, der har foretaget et opslag.
    Flertallet vurderer, at der vil være sager, hvor sundheds-
    personale ikke er blevet overfaldet, truet eller stalket, men
    hvor den ansatte alligevel føler sig utryg og går til ledelsen
    med en forespørgsel om anden entydig identifikation end
    navn.
    Flertallet er derfor enige om, at regionsrådet skal kunne
    beslutte at anvende anden entydig identifikation i forbindel-
    se med logvisning, også i tilfælde, hvor den ansatte ikke
    konkret har været udsat for trusler, men hvor der af andre
    grunde vurderes at være behov for at beskytte de sundheds-
    ansatte.
    Flertallet noterer sig, at sundhedsministeren i svar på B
    35, spørgsmål 2, har tilkendegivet, at dette er muligt, idet
    det med den nuværende formulering af logningsbekendtgø-
    relsen ikke er en betingelse for at anvende entydig identi-
    fikation, at sundhedspersoner konkret har været udsat for
    trusler.
    Flertallet anerkender, at det – uanset forskelle i ordlyd
    mellem journalføringsbekendtgørelsen og logningsbekendt-
    gørelsen – vil være muligt at beslutte de samme retningslin-
    Til beslutningsforslag nr. B 35 Folketinget 2021-22
    AX027833
    jer for anvendelse af anden entydig identifikation både i
    forhold til journalføring og i forhold til logning.
    Flertallet finder det på trods heraf hensigtsmæssigt – for
    at undgå forvirring – at formuleringen »i særlige tilfælde«
    i logningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, udgår, således at der
    vil stå det samme i logningsbekendtgørelsen som i journal-
    føringsbekendtgørelsen. Flertallet har herved lagt vægt på,
    at der også i regionerne er fokus på at afdække balancen
    mellem hensynet til patienten og medarbejdernes tryghed,
    og at muligheden derfor kun vil blive anvendt i de særlige
    tilfælde, hvor det vurderes nødvendigt.
    Flertallet har noteret sig, at sundhedsministeren har til-
    kendegivet, at sundhedsministeren snarest muligt vil tilpasse
    logningsbekendtgørelsen i overensstemmelse hermed. Fler-
    tallet har endvidere noteret sig, at sundhedsministeren vil
    følge regionernes administration af de nye regler tæt, i for-
    hold til om regionerne i administrationen af logningsregler-
    ne tager højde for balancen mellem patientens ret til at få
    adgang til logvisning og sundhedspersoners sikkerhed, og at
    ministeren er indstillet på at justere reglerne i nødvendigt
    omfang med henblik på at sikre denne balance.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i
    beretningen.
    2. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 9. november 2021
    og var til 1. behandling den 24. februar 2022. Beslutnings-
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Sundhedsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
    sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    P.u.v.
    Jane Heitmann
    formand
    2