3. udkast til beretning

Beretning afgivet af Social- og Ældreudvalget den 00. maj 2022
3. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at give ældre borgere en reel ret til omsorg
efter serviceloven
[af Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet og Radikale Venstre
Et [flertal] bestående af [S, RV…. ] har stor sympati
for intentionerne i forslaget om at prioritere mere omsorg i
ældreplejen.
Partierne mener, at sikring af omsorgen og plejen for
den enkelte ældre skal være hele omdrejningspunktet for
den måde, fremtidens ældrepleje skal tilrettelægges på. Det
kræver et opgør med den nuværende overstyring og rygdæ-
kningsdokumentation for i stedet at skabe mere tid til plejen
og omsorgen for de ældre.
Det er derfor partiernes holdning, at det ikke er tilstræk-
keligt med enkeltstående justeringer af nuværende lovgiv-
ning. Der er brug for en ny ældrelov med fokus på klare
værdier, værdighed, valgfrihed, selvbestemmelse og få reg-
ler og dokumentationskrav.
Det er partiernes intention, at med en ny ældrelov skal
bureaukrati og kontrol erstattes af øget tillid til medarbejder-
ne og mere plads til fagligheden. Målet er en ældrepleje,
hvor alle ældre får den pleje og omsorg, de har behov for.
Partierne noterer sig, at Regeringen har igangsat en ind-
dragende proces, hvor der bl.a. er nedsat et rådgivende pa-
nel og tre ekspertgrupper med inddragelse af interessenter,
eksperter, medarbejdere, borgere og forskere. Ligesom der
afholdes regionale stormøder, hvor borgere, pårørende, med-
arbejdere og øvrige interesserede kan bidrage med deres
erfaringer og forslag til at skabe en værdig ældrepleje.
Partierne afventer derfor regeringens forhandlingsoplæg
til en værdig ældrepleje i efteråret 2022.
Partierne kan på den baggrund ikke støtte beslutningsfor-
slaget.
Venstre
Venstre mener, at omsorg ikke alene kan sættes på for-
mel, standardiseres, kvantificeres – ej, heller sættes ind i
en stram lovgivningsramme, fordi omsorg er individuel, per-
sonbåren og i høj grad afhængig af tid, sted og omstændig-
heder.
De alt for mange omsorgssvigt i ældreplejen, som vi
har været vidende til de seneste år, taler deres tydelige
sprog. Der er plads til forbedringer, så vi får omsorgen,
værdigheden og empatien tilbage i vores ældrepleje.
Ældre som i et langt liv har knoklet for sig selv, deres
familier og for samfundet skal ikke ligge med våde bleer,
opleve at være usoignerede, bo i en »svinesti« eller mangle
mad og drikke. Det kan vi som velfærdssamfund ikke være
bekendt.
V mener, at omsorg også er en ledelsesopgave.
Den enkelte leder skal give plads til, at ansatte har det
nødvendige overskud til at drage omsorg for ældre og pa-
tienter og prioritere, at ansatte på alle niveauer forstår, at
nærvær er det første skridt mod et omsorgsvæsen, der reelt
drager omsorg for sine brugere.
Venstre har langt skarpere fokus på ledelse på de kommu­
nale plejehjem.
V ønsker, at der på alle kommunale plejehjem er lokale
bestyrelser, hvor både ledelse, ansatte og f.eks. ildsjæle og
pårørende har en plads omkring bestyrelsesbordet. Vi ønsker
bestyrelser, hvor også pårørende har indflydelse på, hvem
Til beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2021-22
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
B 130 - Bilag 3
Social- og Ældreudvalget 2021-22
der ansættes som leder f.eks. efter samme model, som vi har
skolebestyrelser.
Det vil åbne for, at man i god dialog med både ansatte
og ledelse kan prioritere opgaver og indsatser, så der netop
gives plads til omsorg, nærvær og de gode relationer. Tids-
mangel er ikke en undskyldning for ikke at drage omsorg,
men det er klart, at den måde man bruger tiden på har
betydning for, hvordan ens hverdag hænger sammen og her
kommer ledelsen i spil.
V kan på den baggrund ikke støtte forslaget om, at »om-
sorg« skrives ind i en stram lovgivningsramme.
Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt
(UFG), Bent Bøgsted (UFG) og Hans Kristian Skibby
(UFG)
[Et x-tal] i udvalget bestående af […], [Karina Adsbøl
(UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG), Bent Bøg-
sted (UFG) og Hans Kristian Skibby (UFG)] er af den opfat-
telse, at retten til omsorg skal fremgå af lovgivningen som
en egentlig rettighed for ældre medborgere. Omsorgssvigt
kan være lige så farligt som forkert medicinhåndtering, util-
strækkelig pleje, hygiejne m.v. og kan være direkte skade-
ligt for borgeren både psykisk og fysisk. Formålet med at
indskrive retten til omsorg direkte i lovgivningen er at fore-
bygge omsorgssvigt. Det skal stå klart for personalet, at de
ældre borgere har et uomtvisteligt krav på, at der bliver dra-
get den nødvendige og tilstrækkelige omsorg over for dem
afhængigt af den enkeltes behov for hjælp og støtte. Der har
desværre været alt for mange eksempler på, at ældre borgere
lades i stikken og udsættes for omsorgssvigt.
Derudover er omsorg vigtig for den mentale sundhed, og
det er helt afgørende at forebygge, at ældre på plejehjem
og hjemmehjælpsmodtagere m.fl. udvikler depressioner el-
ler føler sig ensomme. Indførelsen af en reel lovfæstet ret
til omsorg vil øge Ældretilsynets pligt til at reagere og
handle, hvis der er mistanke om, at borgeren ikke får den
nødvendige og ordentlige omsorg, som borgeren har krav
på. Derudover vil de pårørende kunne reagere med en di-
rekte henvisning til lovgivningen, hvis de oplever, at deres
ældre pårørende ikke får den nødvendige omsorg, der er
afgørende for trivslen.
[x-tallet] noterer sig, at ministeren under førstebehandlin-
gen af beslutningsforslaget tilkendegav, at hun har sympati
for forslaget, og at hun er enig i udfordringerne. Dog finder
ministeren ikke, at enkeltstående justeringer i lovgivningen
er vejen frem. Der er et vigtigt arbejde i gang med den nye
ældrelov, hvor udfordringerne efter ministerens opfattelse
skal håndteres. Fokus for arbejdet med den nye ældrelov
er bl.a. værdighed og omsorg. [X-tallet] vil derfor forpligte
regeringen til at følge op på problemstillingen og løsnings-
muligheder, så det i den nye ældrelov kommer til at fremgå,
at retten til omsorg er uomtvistelig.
Frie Grønne, Kristendemokraterne, Moderaterne, Inuit
Ataqatigiit, Si-umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku-
rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud-
valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske
bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2022
og var til 1. behandling den 10. maj 2022. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-
og Ældreudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i [2] møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt [2] bilag på beslut-
ningsforslaget.
P.u.v.
Kirsten Normann Andersen
Formand
2