Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet

Tilhører sager:

Aktører:


    1_EN_ACT_part1_v8.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0222/forslag/1886296/2579251.pdf

    EN EN
    EUROPEAN
    COMMISSION
    Brussels, 18.5.2022
    COM(2022) 222 final
    2022/0160 (COD)
    Proposal for a
    DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
    amending Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use of energy from
    renewable sources, Directive 2010/31/EU on the energy performance of buildings and
    Directive 2012/27/EU on energy efficiency
    (Text with EEA relevance)
    Offentligt
    KOM (2022) 0222 - Forslag til direktiv
    Europaudvalget 2022
    EN 1 EN
    EXPLANATORY MEMORANDUM
    1. CONTEXT OF THE PROPOSAL
    • Reasons for and objectives of the proposal
    The European Green Deal put energy efficiency and renewable energy at the heart of the
    clean energy transition. The current international tensions following Russia’s invasion of
    Ukraine, the overall geopolitical context and the very high energy prices have exacerbated the
    need to accelerate energy efficiency and the deployment of renewable energy in the Union
    with the objective to have an energy system that is more independent from third countries.
    Accelerating the green transition towards renewable energy and increased enegy efficiency
    will reduce emissions, reduce dependency on imported fossil fuels and provide affordable
    energy prices to European citizens and businesses across all sectors of the economy.
    The Union energy efficiency and renewable energy targets should reflect the pressing need to
    accelerate energy efficiency and the deployment of renewable energy and should therefore be
    increased. These revised targets replace the modification to the targets proposed in the
    proposals to recast Directive 2012/27/EU on energy efficiency1
    and to amend Directive (EU)
    2018/2011 on the promotion of the use of energy from renewable sources2
    , adopted on 14
    July 2021.
    In addition, considering that buildings account for 40% of energy consumed and 36% of
    energy-related direct and indirect greenhouse gas emissions, it is necessary to increase the
    deployment of solar installations on buildings. This is one of the fastest ways to deploy
    renewable energy at a large scale, reduce the use of fossil fuels in buildings and accelerate the
    decarbonisation and electrification of their energy consumption.
    Furthermore, lengthy and complex administrative procedures have been identified as one of
    the key obstacles for investments in renewables and related infrastructure. The interim report
    of the RES Simplify study, prepared for the Commission3
    and published together with the
    present proposal, has revealed that administrative and grid issues make up about 46% of all
    identified barriers and this is expected to rise in the future. For some wide-spread renewable
    technologies, such as wind power and photovoltaics, administrative barriers are increasingly
    becoming more important than other types of barriers. With advancing energy transition, as
    renewable technologies mature and the projects become less dependent on support schemes,
    administrative barriers become more prominent.
    The most common barriers related to the administrative process for renewable energy projects
    identified in the RES Simplify study4
    are bureaucratic burden, non-transparent processes, a
    lack of legal coherence as well as an incomplete and vague framework and guidelines that
    lead to different interpretations of existing legislation by the competent authorities.
    Conflicting public goods are the second main source of obstacles for the deployment of
    renewable installations. This is particularly the case for wind power, geothermal power and
    hydropower as well as solar photovoltaics. The most prominent among them concern
    1
    COM(2021)558
    2
    COM(2021)557
    3
    Technical support for RES policy development and implementation – Simplification of permission and
    administrative procedures for RES installations (“RES Simplify”).
    https://data.europa.eu/doi/10.2833/239077
    4
    The RES Simplify study identifies and ranks the different types of administrative barriers faced by
    renewable energy projects. RES Simplify interim report, pages 14-16.
    EN 2 EN
    environmental protection (biodiversity and protection of endangered species and protection of
    water bodies), other land uses and military/ air defence issues.
    Further obstacles identified in the study relate to the lack of support from policy decision-
    makers or protracted opposition from public or private institutions or the public itself.
    Finally, problems related to grid connections and operation procedures have also been
    identified as severely affecting renewable energy deployment in a number of Member States.
    On 18 January 2022, the Commission published a Call for Evidence and an open public
    consultation to gather stakeholder feedback on the permit-granting procedures and processes
    for renewable energy projects.5
    This public consultation was carried out in the context of the
    preparation of the Commission Recommendation on permit-granting procedures and Power
    Purchase Agreements (PPA), adopted on 18 May, alongside the present proposal. The results
    of this public consultation confirm that administrative barriers are a key bottleneck for the
    acceleration of deployment of energy from renewable sources (see section 3 below for more
    details).
    As a result of these barriers, the lead time for renewable energy projects can take up to ten
    years. A precondition for the acceleration of renewable energy projects to materialise is
    therefore to simplify and shorten permitting, as set out in the REPower EU Communication6
    .
    The proposal aims at further simplifying and shortening the administrative permit-granting
    processes applicable to renewable energy projects in a coordinated and harmonised manner
    across the EU. This is necessary to accelerate the deployment of renewable energy across the
    EU in order to ensure the achievement of the EU’s ambitious climate and energy targets for
    2030 and the objective of climate-neutrality by 2050.
    • Consistency with existing policy provisions in the policy area
    This proposal amends the existing Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use of
    energy from renewable sources. It builds on the existing framework to streamline
    administrative procedures for renewable energy projects, which introduces, among other
    elements, a maximum duration of the permit-granting process applicable to renewable energy
    plants. However, in the context of the current geopolitical situation additional measures are
    needed to further increase the supply of renewable energy in the Union. In particular,
    enhanced measures to accelerate permitting procedures for new renewable energy plants, or
    for adaption of existing installations, are required.
    In addition, the Union’s renewable energy target needs to be more ambitious. In Article
    1(2)(a) of the proposal to amend Directive (EU) 2018/2001 adopted on 14 July 20217
    , this
    target was already raised from 32% to 40%. However, given a radical change in the market
    conditions for fossil fuels used in power, heating and transport since, including as concerns
    increased prices and the need for the EU to phase-out its dependence on energy imports from
    Russia, it is necessary to raise the 2030 target for renewables to 45% so that they better
    contribute to this objective as well as to having competitive energy prices.
    This proposal also amends Directive 2010/31/EU on the energy performance of buildings. It
    builds on the existing framework on energy performance of buildings and renewable energy.
    5
    https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13334-Renewable-energy-
    projects-permit-granting-processes-&-power-purchase-agreements_en.
    6
    REPowerEU: Joint European Action for more affordable, secure and sustainable energy, COM(2022)
    108 final (“REPower EU Communication”).
    7
    COM(2021)557
    EN 3 EN
    It introduces obligations on Member States to promote the deployment of solar installations
    on buildings.
    Article 4(1) of the proposal for a recast of the Directive on energy efficiency adopted on 14
    July 2021 already raised the Union energy efficiency target for 2030 to 9% compared to the
    projections of the 2020 Reference Scenario. However, given the high energy prices and a
    radical change in market conditions leading to an increased cost-effectiveness of energy
    efficiency measures and the need for the Union to overcome its dependence on fossil fuels
    and energy imports from Russia, it is necessary to further raise the 2030 target for energy
    efficiency to 13% to ensure that this objective and the decarbonisation targets are achieved
    fast and in a cost-effective way. The proposal therefore also amends Directive 2012/27/EU on
    energy efficiency in order to strengthen energy efficiency and increase the Union’s 2030
    target for energy efficiency.
    The Commission will inform the co-legislators that:
    - Article 1(2)(a) of the proposal to amend Directive (EU) 2018/2001 adopted in July should be
    considered superseded by Article 1(2) of the present proposal.
    - Article 2 of this proposal should be considered as added to the proposal for a recast of
    Directive 2010/31/EU presented on 15 December 20218
    . Therefore, if adopted, this should be
    reflected in the recast of that Directive.
    - Article 3 of this proposal should be considered as replacing Article 4(1) of the proposal for a
    recast of Directive 2012/27/EU presented on 14 July 2021. Therefore, if adopted, this should
    be reflected in the recast of that Directive.
    • Consistency with other Union policies
    The proposal is consistent with a broader set of initiatives to enhance the Union’s energy
    resilience and prepare against possible emergency situations, notably the Commission’s ‘Fit
    for 55’ proposals, in particular the revision of Directive (EU) 2018/2001 and the recasts of
    Directives 2010/31/EU and 2012/27/EU.
    Following the recent geopolitical developments, in March 2022 the Commission issued the
    REPowerEU Communication. In accordance with the REPowerEU Communication, the
    Commission has published a recommendation on speeding up permit-granting procedures for
    renewable energy projects, accompanied by guidance to help the Member States speed up
    permitting for renewable energy plants. This will give Member States the tools to already start
    reducing the time taken to approve applications for renewable energy plants, and so to quickly
    respond to the unprecedented energy crisis caused by the current geopolitical situation. In
    addition, the Commission presents this proposal to ensure that projects are approved in a
    simpler and faster way across the Union. Following the recommendation with a legal proposal
    will give greater certainty to project promotors and investors, while Member States should
    already be moving in the direction of speeding up permit-granting procedures in accordance
    with the Recommendation. Moreover, a speedy and efficient implementation of the
    Recommendation can play a key role to ensure that Member States meet their new obligations
    under the current proposal.
    The proposal aims at further streamlining the different steps of the permit-granting processes
    applicable to renewable energy, including the assessment of potential environmental impacts.
    Renewable energy and environmental policies pursue closely interlinked objectives as they
    both serve the same overall objective of achieving climate mitigation. The proposal
    8
    COM(2021)802.
    EN 4 EN
    strenghthens the role that environmental assessments of plans or programmes carried out by
    Member States in accordance with Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of
    the Council9
    can play for a faster deployment of renewable energies, in particular for the
    designation of renewable go-to areas. The proposal also provides a specific framework for
    permit-granting procedures for individual renewable energy projects located in renewables
    go-to areas and outside those areas. Such framework combines in an efficient manner the need
    to authorise in a fast and simple manner the majority of projects which are unlikely to give
    rise to environmental risks, with a high level of protection by ensuring a closer scrutiny of the
    most problematic projects.
    2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY
    • Legal basis
    The proposal is based on two legal bases:
    - Article 194(2) of the Treaty on the Functioning of the European Union10
    (TFEU), which
    provides the legal basis for proposing measures to develop new and renewable forms of
    energy and promote energy efficiency, which are goals of the Union’s energy policy set out in
    Article 194(1)(c) TFEU.
    - Article 192(1) of the TFEU, which provides the legal basis to amend the application of the
    Union environmental acquis.
    • Subsidiarity (for non-exclusive competence)
    The need for EU action
    A cost-efficient, fast and large-scale deployment of sustainable renewable energy in line with
    the ambition of the European Green Deal and the REPower EU Communication cannot be
    achieved by Member States alone. An EU approach is needed to provide the right incentives
    to Member States with different levels of ambition to accelerate, in a coordinated way, the
    energy transition from the traditional fossil fuel-based energy system towards a more
    integrated and energy-efficient energy system based on renewable energies.
    Taking into account the different energy policies among Member States, action at EU level,
    supported by the robust governance framework, is more likely to achieve the EU climate
    target and required increased deployment of renewables than national or local action alone.
    Lengthy and complex administrative procedures are a key barrier for investments in
    renewable energies and their related infrastructure. The duration and complexity of the
    permit-granting procedures greatly varies between the different renewable energy
    technologies and between Member States. While Member States can take action to address
    those barriers which exist at national level, a coordinated European approach to shortening
    and simplifying permit-granting procedures and administrative processes is needed in order to
    speed up the necessary deployment of renewable energies. This is in turn necessary for the
    EU to reach its climate and energy 2030 targets and its long-term objective of climate
    neutrality as well as phase out its dependence on Russian fossil fuels and reduce energy
    prices. Taking into account the different energy policies, priorities and procedures among
    Member States, and in view of the urgency to accelerate the deployment of renewable energy
    9
    Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of the Council of 27 June 2001 on the
    assessment of the effects of certain plans and programmes on the environment.
    10
    OJ C 326, 26/10/2012, p.1
    EN 5 EN
    across all Member States, action at EU level is more likely to achieve the required objectives
    than national or local action alone.
    Union level action is needed to ensure that Member States contribute to the EU level binding
    energy efficiency target and that it is collectively and cost-effectively met. Union action will
    supplement and reinforce national and local action towards increasing efforts in energy
    efficiency.
    EU added value
    EU action on renewable energy and energy efficiency brings added value because it is more
    efficient and effective than individual Member States’ actions, avoiding a fragmented
    approach by addressing the transition of the European energy system in a coordinated way.
    A European approach allows all Member States to fully harness their potentials for the cost-
    efficient deployment of renewable energy needed to achieve the Union climate and energy
    targets, making sure that renewable energy generation capacity is smoothly deployed in all
    Member States.
    The Union’s energy and climate targets for 2030 are collective targets. In this regard,
    coordinated Union policies have a better chance of transforming the Union to a climate
    neutral continent by 2050.
    • Proportionality
    The initiative complies with the proportionality principle. In view of the unprecedented
    geopolitical situation created by Russia’s invasion of Ukraine and the high energy prices,
    there is a clear need for coordinated and urgent action to accelerate the deployment of
    renewable energy sources. The balance between obligations and flexibility left to the Member
    States on how to achieve the objectives is considered appropriate given the imperative of
    meeting the 2030 climate and energy targets and the objective of climate neutrality laid down
    in the European Climate Law as well as the urgency to reduce both Union’s energy
    dependency and energy prices.
    • Choice of the instrument
    This proposal is a Directive amending Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use
    of energy from renewable sources, increasing the Union’s renewable energy target for 2030
    and strengthening the permitting-related provisions of that Directive (Articles 15-17). It also
    amends Directive 2010/31/EU, promoting solar installations on buildings, and Directive
    2012/27/EU, increasing the Union’s energy efficiency target for 2030. This revision of
    Directive (EU) 2018/2001, Directive 2012/27/EU and Directive 2010/31/EU is limited to
    what is considered necessary to have renewable energy and energy efficiency targets that are
    consistent with the current pressing context and to increase solar installations on buildings and
    streamline permit-granting procedures in order to accelerate the deployment of renewable
    energy.
    3. RESULTS OF EX-POST EVALUATIONS, STAKEHOLDER
    CONSULTATIONS AND IMPACT ASSESSMENTS
    • Stakeholder consultations
    On 18 January 2022 the Commission published a Call for Evidence and a three-month open
    public consultation to gather stakeholder’s feedback on the permit-granting procedures for
    renewable energy projects. This public consultation was carried out in the context of the
    preparation of the Commission Recommendation on permit-granting procedures and Power
    EN 6 EN
    Purchase Agreements (PPA), adopted on 18 May, alongside the present proposal. In this
    context, the Commission also organised a high-level stakeholder event and two workshops
    aimed at discussing the existing barriers and good practices in the permit-granting processes
    of the different Member States.
    Due to the urgency of the proposal, which is put forward in reaction to the crisis triggered by
    the Russian invasion of Ukraine and the resulting need to urgently accelerate the deployment
    of renewable energy, the Commission builds on the results of these consultations and on the
    input provided by key stakeholders in different workshops, meetings and fora, in particular a
    high-level conference on permit-granting for renewable energy projects and PPAs and two
    workshops on permit-granting procedures for repowering projects in the wind energy and
    hydropower sectors.
    Summary of stakeholder views
    The open public consultation asked for the views on permit-granting procedures of two
    groups of stakeholders: public authorities, and project promoters and associations.
    In their replies, 7 out of 8 (87.5%) public authorities indicate the lack of availability of sites
    on land or at sea as the main challenge to the expansion of renewable energy in their
    jurisdiction, followed by lack of grid capacity (62.5%), lack of public acceptance / conflict
    between public goods (50%) and duration of procedures (50%). When asked about the main
    bottlenecks for processing renewable energy project permits, complexity of coordination at
    different levels of government or administration is presented as the main barrier by public
    authorities (75%), followed by lack of human resources (50%) and lack of public acceptance
    or conflict between public goods (50%).
    Approximately half of the project promoters and associations (70 / 155) ranked the length of
    administrative procedures as the most important barrier that prevents renewable energy
    projects from materialising while 62 pointed to grid connection issues. Respondents also
    ranked competition with environmental regulations (44) and the complexity of the applicable
    requirements or procedures (35) among the most important barriers. In the replies to the open
    text questions, respondents stressed the importance of spatial planning, expressed support for
    multiple uses of space, such as agri-PV, and called for the involvement of the local
    population. The public consultation also delivered a clear call for a harmonised set of criteria
    for the designation of suitable areas for projects.
    The views of the stakeholders as expressed in the open public consultation and during the
    workshops were taken into account when elaborating the present proposal.
    • Collection and use of expertise
    This proposal builds on the results of the RES Simplify study, which provides a
    comprehensive overview of the existing barriers related to permitting, national performance
    indicators as well as best practices related to permit-granting procedures for renewables, with
    a focus on administrative barriers in the power sector. The interim report of the study is
    published together with the adoption of the present initiative and the Recommendation on
    permit-granting procedures and PPAs. This proposal also reflects the views shared by the
    relevant stakeholders during the consultation process.
    • Impact assessment
    Due to the politically sensitive and urgent nature of the proposal, no specific impact
    assessment was carried out.
    However, the above-mentioned study, the open public consultation and the extensive
    workshops organised with stakeholders, as well as the Commission’s own analysis, provide
    EN 7 EN
    solid insights into the problems related to planning and permit-granting procedures as well as
    options to address them.
    • Fundamental rights
    In terms of consistency with the Charter for fundamental rights, the overarching aim of this
    review is to increase energy efficiency and the use of renewable energy and reduce GHG
    emissions, and this is entirely in line with Article 37 of the Charter under which a high level
    of environmental protection and the improvement of the quality of the environment must be
    integrated into the policies of the Union and ensured in accordance with the principle of
    sustainable development.
    4. BUDGETARY IMPLICATIONS
    This proposal amends an existing Directive on the promotion of renewable energy, and the
    administrative impact and costs are therefore estimated to be moderate, as most of the
    necessary structures and rules are in place. Member States will face some costs in
    implementing the new obligation to identify ‘renewables go-to areas’ but the overall
    streamlining of procedures is expected to bring significant cost savings for Member States.
    The additional costs of a higher renewable energy target in the EU will be balanced by other
    economic, environmental and social benefits such as increased security of supply, by
    replacing imported fossil fuels from third countries, and greater resilience against
    externalities, while contributing to the carbon sink and reducing air pollution. The proposal
    does not entail any additional costs for the EU budget.
    Regarding the amendment to the Directive on energy efficiency and the Directive on the
    energy performance of buildings, this proposal does not have any implication for the EU
    budget. Regarding costs for Member States, this proposal amends existing Directives and
    largely relies on structures and rules that are already in place, especially when taking into
    account the new provisions put forward through the proposals to recast both Directives.
    Member States will face some costs in implementing additional measures to contribute to the
    target achievement and the new obligation on buildings, but they are expected to bring
    significant cost savings for households and enterprises.
    5. OTHER ELEMENTS
    • Implementation plans and monitoring, evaluation and reporting arrangements
    After the adoption of this amending Directive by the co-legislators, during the transposition
    period, the Commission will undertake the following actions to facilitate its transposition:
    – Organisation of meetings with Member States’ experts in charge of transposing the
    different parts of the Directive to discuss how to transpose them and solve doubts,
    either in the context of the Concerted Action for Renewable Energy Sources (CA-
    RES),the Concerted Action for Energy Performance of Buildings (CA-EPBD) and
    the Concerted Action for Energy Efficiency (CA-EED) or in a committee format.
    – Availability for bilateral meetings and calls with Member States in case of specific
    question on the transposition of the Directive.
    After the transposition deadlines, the Commission will carry out a comprehensive assessment
    of whether Member States have completely and correctly transposed the Directive.
    Regulation (EU) 2018/1999 on the Governance of the Energy Union and Climate Action
    established an integrated energy and climate planning, monitoring and reporting framework,
    EN 8 EN
    to monitor progress towards the climate and energy targets in line with the transparency
    requirements of the Paris Agreement. Member States had to submit to the Commission their
    integrated national energy and climate plans by the end of 2019, covering the five dimensions
    of the Energy Union for the period 2021-2030. From 2023, Member States must report
    biennially on the progress made in implementing the plans and in addition, by 30 June 2023
    they must notify the Commission of their draft updates of the plans, with the final updates due
    on 30 June 2024. This proposal will not create a new planning and reporting system, but
    would be subject to the existing planning and reporting framework under Regulation (EU)
    2018/1999. A future revision of the Governance Regulation would allow a consolidation of
    these reporting requirements.
    • Explanatory documents (for directives)
    Following the ruling of the European Court of Justice in Commission vs Belgium (case C-
    543/17), Member States must accompany their notifications of national transposition
    measures with sufficiently clear and precise information, indicating which provisions of
    national law transpose which provisions of a directive. This must be provided for each
    obligation, not only at “article level”. If Member States comply with this obligation, they
    would not need, in principle, to send further explanatory documents on the transposition to the
    Commission.
    • Detailed explanation of the specific provisions of the proposal
    The main provisions which substantially change Directive (EU) 2018/2001, Directive
    2012/27/EU and Directive 2010/31/EU or add new elements are the following:
    Article 1(1) adds a new definition to Article 2 of Directive (EU) 2018/2001, to define
    ‘renewables go-to area’.
    Article 1(2) modifies Article 3(1) of Directive (EU) 2018/2001 by increasing the Union’s
    renewable energy target to 45%. This Article supersedes the amendment of Article 3(1) of
    Directive (EU) 2018/2001 included in the proposal to modify Directive (EU) 2018/2001
    adopted on 14 July 202111
    .
    Article 1(3) inserts a new paragraph 2a in Article 15 requiring the Member States to promote
    the testing of new renewable energy technologies while applying appropriate safeguards.
    Article 1(4) inserts a new Article 15b on the obligation for Member States to identify the land
    and sea areas necessary for the installation of plants for the production of energy from
    renewable sources in order to meet their national contributions towards the 2030 renewable
    energy target.
    Article 1(5) inserts a new Article 15c on the obligation for Member States to adopt a plan or
    plans designating ‘renewables go-to areas’, which are particularly suitable areas for the
    installation of production of energy from renewable sources.
    Article 1(6) replaces Articles 16 of Directive (EU) 2018/2001, extending the scope of the
    permit-granting process, clarifying the start of the permit-granting process and asking for the
    most expeditious administrative and judicial procedures available for appeals in the context of
    an application for a renewable energy projects.
    11
    COM(2021)557
    EN 9 EN
    Article 1(7) inserts a new Article16a, which regulates the permit-granting process in
    renewables go-to areas.
    Article 1(8) inserts a new Article 16b, which regulates the permit-granting process outside
    renewables go-to areas.
    Article 1(9) inserts a new Article 16c, which regulates the permit-granting process for the
    installation of solar energy equipment in artificial structures.
    Article 1(10) inserts a new Article 16d to ensure that plants for the production of energy from
    renewable sources, their connection to the grid, the related grid itself or storage assets are
    presumed to be of overriding public interest for specific purposes.
    Article 2 inserts a new Article 9a to Directive 2010/31/EU on the obligation for Member
    States to ensure new buildings are solar ready and to install solar energy installations on
    buildings. This new Article 9a should be reflected in the recast of Directive 2010/31/EU, for
    which the Commission presented a proposal on 15 December 202112
    .
    Article 3 modifies Article 3 of Directive 2012/27/EU to increase the Union target for energy
    efficiency. This amendment should replace that made by Article 4(1) of the recast of Directive
    2012/27/EU, for which the Commission presented a proposal on 4 July 202113
    .
    Article 4 concerns transposition.
    Article 5 concerns entry into force.
    Article 6 concerns addressees.
    12
    COM(2021)802
    13
    COM(2021)558
    EN 10 EN
    2022/0160 (COD)
    Proposal for a
    DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
    amending Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use of energy from
    renewable sources, Directive 2010/31/EU on the energy performance of buildings and
    Directive 2012/27/EU on energy efficiency
    (Text with EEA relevance)
    THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION,
    Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular
    Articles 192(1) and 194(2) thereof,
    Having regard to the proposal from the European Commission,
    After transmission of the draft legislative act to the national parliaments,
    Having regard to the opinion of the European Economic and Social Committee14
    ,
    Having regard to the opinion of the Committee of the Regions15
    ,
    Acting in accordance with the ordinary legislative procedure,
    Whereas:
    (1) In the context of the European Green Deal16
    , Regulation (EU) 2021/1119 of the
    European Parliament and of the Council17
    established the objective of the Union
    becoming climate neutral in 2050, as well as the target of a 55% reduction in
    greenhouse gas emissions by 2030. This requires an energy transition and significantly
    higher shares of renewable energy sources in an integrated energy system.
    (2) Renewable energy plays a fundamental role in delivering on these objectives, given
    that the energy sector contributes today over 75% of total greenhouse gas emissions in
    the Union. By reducing those greenhouse gas emissions, renewable energy also
    contributes to tackling environmental-related challenges such as biodiversity loss and
    to reducing pollution in line with the objectives of the Zero-Pollution Action Plan.
    (3) Directive (EU) 2018/2001 of the European Parliament and of the Council18
    sets a
    binding Union target to reach a share of at least 32 % of energy from renewable
    sources in the Union's gross final consumption of energy by 2030. Under the Climate
    14
    OJ C , , p. .
    15
    OJ C , , p. .
    16
    Communication from the Commission COM/2019/640 final, The European Green Deal.
    17
    Regulation (EU) 2021/1119 of the European Parliament and of the Council of 30 June 2021 establishing
    the framework for achieving climate neutrality and amending Regulations (EC) No 401/2009 and (EU)
    2018/1999 (‘European Climate Law’), OJ L 243, 9.7.2021, p. 1).
    18
    Directive (EU) 2018/2001 of the European Parliament and of the Council of 11 December 2018 on the
    promotion of the use of energy from renewable sources (OJ L 328, 21.12.2018, p. 82).
    EN 11 EN
    Target Plan19
    , the share of renewable energy in gross final energy consumption would
    need to increase to 40% by 2030 in order to achieve the Union’s greenhouse gas
    emissions reduction target20
    . In this context, the Commission proposed in July 2021,
    as part of the package delivering on the European Green Deal, to double the share of
    renewable energy in the energy mix in 2030 compared to 2020, to reach at least 40%.
    The REPowerEU Communication21
    outlined a plan to make the EU independent from
    Russian fossil fuels well before the end of this decade. The Communication foresees
    front-loading of wind and solar energy, increasing the average deployment rate as well
    as additional renewable energy capacity by 2030 to accommodate for higher
    production of renewable hydrogen. It also invited the co-legislators to consider a
    higher or earlier target for renewable energy. In this context, it is appropriate to
    increase the Union renewable energy target up to 45% in order to significantly
    accelerate the current pace of deployment of renewable energy, thereby speeding up
    the phase-out of EU’s dependence by increasing the availability of affordable, secure
    and sustainable energy in the Union.
    (4) Lengthy administrative procedures are one of the key barriers for investments in
    renewables and their related infrastructure. These barriers include the complexity of
    the applicable rules for site selection and administrative authorisations for projects, the
    complexity and duration of the assessment of the environmental impacts of the
    projects, grid connection issues, constraints on adapting technology specifications
    during the permit-granting procedure, or staffing issues of the permit-granting
    authorities or grid operators. In order to accelerate the pace of deployment of
    renewable energy projects it is necessary to adopt rules which would simplify and
    shorten permit-granting processes.
    (5) The Directive (EU) 2018/2001 streamlines the requirements to simplify the
    administrative procedures for authorising renewable energy plants by introducing rules
    on the organisation and maximum duration of the administrative part of the permit-
    granting process for renewable energy projects, covering all relevant permits to build,
    repower and operate plants, and for their grid connection.
    (6) A further simplification and shortening of the administrative permit-granting processes
    in a coordinated and harmonised manner is necessary in order to ensure that the Union
    reaches its ambitious climate and energy targets for 2030 and the objective of climate-
    neutrality by 2050, while taking into account the “do no harm” principle of the
    European Green Deal. The introduction of shorter and clear deadlines for decisions to
    be taken by the authorities competent for issuing the authorisation for the renewable
    energy installations on the basis of a complete application, will accelerate the
    deployment of renewable energy projects. It is appropriate however to make a
    distinction between projects in areas particularly suitable for the deployment of
    renewable energy projects, for which deadlines can be particularly streamlined
    (renewables go-to areas), and projects located outside those areas.
    (7) Some of the most common issues faced by renewable energy project developers relate
    to procedures established at national or regional level to assess the environmental
    impact of the proposed projects. Therefore, it is appropriate to streamline certain
    19
    Communication from the Commission COM(2020) 562 final of 17.9.2020, Stepping up Europe’s 2030
    climate ambition Investing in a climate-neutral future for the benefit of our people.
    20
    Point 3 of the Communication from the Commission COM(2020) 562
    21
    REPowerEU: Joint European Action for more affordable, secure and sustainable energy, COM(2022)
    108 final (“REPower EU Communication”).
    EN 12 EN
    environmental-related aspects of the permit-granting procedures and processes for
    renewable energy projects.
    (8) A faster roll-out of renewable energy projects could be supported by strategic planning
    carried out by Member States. Member States should identify the land and sea areas
    necessary for the installation of plants for the production of energy from renewable
    sources in order to meet their national contributions towards the revised 2030
    renewable energy target set out in Article 3(1) of Directive (EU) 2018/2001. Such
    areas should reflect their estimated trajectories and total planned installed capacity and
    should be identified by renewable energy technology set in the Member States’
    updated national energy and climate plans pursuant to Article 14 of Regulation (EU)
    2018/1999. The identification of the required land and sea areas should take into
    consideration the availability of the renewable energy resources and the potential
    offered by the different land and sea areas for renewable energy production of the
    different technologies, the projected energy demand overall and in the different
    regions of the Member State, and the availability of relevant grid infrastructure,
    storage and other flexibility tools bearing in mind the capacity needed to cater for the
    increasing amount of renewable energy.
    (9) Member States should designate as renewables go-to areas those areas that are
    particularly suitable to develop renewable energy projects, differentiating between
    technologies, and where the deployment of the specific type of renewable energy
    sources is not expected to have a significant environmental impact. In the designation
    of renewables go-to areas, Member States should avoid protected areas to the extent
    possible and consider restoration plans. Member States may designate renewable go-to
    areas specific for one or more types of renewable energy plants and should indicate the
    type or types of renewable energy that are suitable to be produced in each renewable
    go-to area.
    (10) Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of the Council22
    establishes
    environmental assessments as an important tool for integrating environmental
    considerations into the preparation and adoption of plans and programmes. In order to
    designate renewables go-to areas, Member States should prepare a plan or plans
    encompassing the identification of areas and the applicable rules and mitigation
    measures for projects located in each go-to area. Member States may prepare one
    single plan for all renewable go-to areas and technologies, or technology-specific
    plans identifying one or more renewable go-to areas. Each plan should be subject to an
    environmental assessment carried out in accordance with the conditions set out in
    Directive 2001/42/EC in order to assess the impacts of each renewable technology on
    the relevant areas designated in such plan. Carrying out an environmental assessment
    in accordance with Directive 2001/42/EC for this purpose would allow Member States
    to have a more integrated and efficient approach to planning and to take environmental
    considerations into account at an early phase of the planning process at a strategic
    level. This would contribute to ramping up the deployment of different renewable
    energy sources in a faster and streamlined manner while minimising the negative
    environmental impacts from these projects.
    (11) Following the adoption of the plan or plans designating renewables go-to areas,
    Member States should monitor the significant environmental effects of the
    22
    Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of the Council of 27 June 2001 on the
    assessment of the effects of certain plans and programmes on the environment.
    EN 13 EN
    implementation of plans and programmes in order, inter alia, to identify at an early
    stage unforeseen adverse effects, and to be able to undertake appropriate remedial
    action, in accordance with Directive 2001/42/EC.
    (12) The provisions of the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE)
    Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and
    Access to Justice in Environmental Matters23
    (‘the Aarhus Convention’)¨ regarding
    access to information, public participation in decision-making, and access to justice in
    environmental matters, in particular the provisions relating to public participation and
    to access to justice remain applicable, where relevant.
    (13) The designation of renewables go-to areas should aim to ensure that renewable energy
    production from these areas, together with existing renewable energy plants, future
    renewable energy plants outside of such areas and cooperation mechanisms, will be
    sufficient to achieve Member States’ contribution to the Union renewable energy
    target set out in Article 3(1) of Directive (EU) 2018/2001.
    (14) In the designated renewables go-to areas, renewable energy projects that comply with
    the rules and measures identified in the plan or plans prepared by Member States,
    should benefit from a presumption of not having significant effects on the
    environment. Therefore, there should be an exemption from the need to carry out a
    specific environmental impact assessment at project level in the sense of Directive
    2011/92/EU of the European Parliament and of the Council24
    , with the exception of
    projects which are likely to have significant effects on the environment in another
    Member State or where a Member State likely to be significantly affected so requests.
    The obligations under the UNECE Espoo Convention on environmental impact
    assessment in a transboundary context of 25 February 1991 should remain applicable
    for Member States where the project is likely to cause a significant transboundary
    impact in a third country.
    (15) The designation of renewables go-to areas should allow renewable energy plants, their
    grid connection as well as co-located energy storage facilities located in these areas to
    benefit from predictability and streamlined administrative procedures. In particular,
    projects located in renewable go-to areas should benefit from accelerated
    administrative procedures, including a tacit agreement in case of a lack of response by
    the competent authority on an administrative step by the established deadline, unless
    the specific project is subject to an environmental impact assessment. These projects
    should also benefit from clearly delimited deadlines and legal certainty as regards the
    expected outcome of the procedure. Following the application for projects in a
    renewables go-to area, Member States should carry out a fast screening of such
    applications with the aim to identify if any of such projects is highly likely to give rise
    to significant unforeseen adverse effects in view of the environmental sensitivity of the
    geographic area where they are located that were not identified during the
    environmental assessment of the plan or plans designating renewables go-to areas
    carried out in accordance with Directive 2001/42/EC. All projects located in
    renewables go-to areas should be deemed approved at the end of such screening
    process. Only if Member States have clear evidence to consider that a specific project
    23
    Council Decision 2005/370/EC of 17 February 2005 on the conclusion, on behalf of the European
    Community, of the Convention on access to information, public participation in decision-making and
    access to justice in environmental matters (OJ L 124, 17.5.2005, p. 1).
    24
    Directive 2011/92/EU of the European parliament and of the Council of 13 December 2011 on the
    assessment of the effects of certain public and private projects on the environment.
    EN 14 EN
    is highly likely to give rise to such significant unforeseen adverse effects, Member
    States should, after motivating such decision, subject such project to an environmental
    assessment in accordance with Directive 2011/92/EC and, where relevant, Directive
    92/43/EEC25
    . Given the need to accelerate the deployment of renewable energy
    sources, such assessment should be carried out within six months.
    (16) In view of the need to accelerate the deployment of renewable energy sources, the
    identification of renewables go-to areas should not prevent the ongoing and future
    installation of renewable energy projects in all areas available for renewable energy
    deployment. Such projects should remain subject to the obligation to carry out a
    dedicated environmental impact assessment in accordance with Directive 2001/92/EU
    and should be subject to the procedures foreseen for renewable energy projects located
    outside go-to areas. To speed up permitting at the scale necessary for the achievement
    of the renewable energy target set out in Directive (EU) 2018/2001, also the
    procedures applicable to projects outside of go-to areas should be simplified and
    streamlined with the introduction of clear maximum deadlines for all steps of the
    procedure, including dedicated environmental assessments per project.
    (17) Multiple use of space for renewable energy production and other land and sea uses
    (such as food production or nature protection or restoration) alleviates land and sea use
    constraints. In this context, spatial planning is an important tool to identify and steer
    synergies for land and sea use at an early stage. Member States should explore, enable
    and favour the multiple uses of the areas identified as a result of the spatial planning
    measures adopted.
    (18) The construction and operation of renewable energy plants may result in the
    occasional killing or disturbance of birds and other protected species under Directive
    92/43/EEC or Directive 2009/147/EC26
    . However, such killing or disturbance would
    not be considered deliberate in the sense of these Directives if a project has adopted,
    during its construction and operation, appropriate mitigation measures to avoid
    collisions or prevent disturbance, and if it carries out a proper monitoring to assess the
    effectiveness of such measures and, in the light of the information gathered, takes
    further measures as required to ensure no significant negative impact on the population
    of the species concerned.
    (19) In addition to installing new renewable energy plants, repowering existing renewable
    energy plants has a significant potential to contribute to the achievement of the
    renewable energy targets. Since, usually, the existing renewable energy plants have
    been installed in sites with significant renewable energy resource potential, repowering
    can ensure the continued use of these sites while reducing the need to designate new
    sites for renewable energy projects. Repowering includes further benefits such as the
    existing grid connection, a likely higher degree of public acceptance and knowledge of
    environmental impacts. The repowering of renewable energy projects entails changes
    to or the extension of existing projects to different degrees. The permit-granting
    process, including environmental assessments and screening, for the repowering of
    renewable energy projects should be limited to the potential impacts resulting from the
    change or extension compared to the original project.
    25
    Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the convervation of natural habitats and of wild fauna
    and flora (OJ L 206, 22.7.1992).
    26
    Directive 2009/147/EC of the European Parliament and of the Council of 30 November 2009 on the
    conservation of wild birds (OJ L 20, 26.1.2010, p.7).
    EN 15 EN
    (20) Directive (EU) 2018/2001 introduces streamlined permit-granting procedures for
    repowering. In order to respond to the increasing need for the repowering of existing
    renewable energy plants and to make full use of the advantages it offers, it is
    appropriate to establish an even shorter procedure for the repowering of renewable
    energy plants located in go-to areas, including a shorter screening procedure. For the
    repowering of existing renewable energy plants located outside go-to areas, Member
    States should ensure a simplified and swift permit-granting process which should not
    exceed one year, while taking into account the “do no harm” principle of the European
    Green Deal.
    (21) The installation of solar energy equipment, together with related co-located storage
    and grid connection, in existing or future structures created for purposes different than
    solar energy production with the exclusion of artificial water surfaces, such as
    rooftops, parking areas, roads and railways, do not typically raise concerns related to
    competing uses of space or environmental impact. These installations therefore may
    benefit from shorter permit-granting procedures.
    (22) Renewable energy sources are crucial to fight climate change, reduce energy prices,
    decrease the Union’s dependence on fossil fuels and ensure the Union’s security of
    supply. For the purposes of the relevant Union environmental legislation, in the
    necessary case-by-case assessments to ascertain whether a plant for the production of
    energy from renewable sources, its connection to the grid, the related grid itself or
    storage assets is of overriding public interest in a particular case, Member States
    should presume these plants and their related infrastructure as being of overriding
    public interest and serving public health and safety, except where there is clear
    evidence that these projects have major adverse effects on the environment which
    cannot be mitigated or compensated. Considering such plants as being of overriding
    public interest and serving public health and safety would allow such projects to
    benefit from a simplified assessment.
    (23) In order to ensure a smooth and effective implementation of the provisions laid down
    in this Directive, the Commission supports Member States through the Technical
    Support Instrument27
    providing tailor-made technical expertise to design and
    implement reforms, including those increasing the use of energy from renewable
    sources, fostering better energy system integration, identifying specific areas
    particularly suitable for the installation of plants for the production of renewable
    energy, and streamlining the framework for authorisation and permit-granting
    processes for renewable energy plants. The technical support, for example, involves
    strengthening of administrative capacity, harmonising the legislative frameworks, and
    sharing of relevant best practices.
    (24) The Directive (EU) 2018/2001 should therefore be amended accordingly.
    (25) There is an urgent need to reduce the dependence on fossil fuels in buildings and to
    accelerate efforts to decarbonise and electrify their energy consumption. In order to
    enable the cost-effective installation of solar technologies at a later stage, all new
    buildings should be “solar ready”, that is, designed to optimise the solar generation
    potential on the basis of the site’s solar irradiance, enabling the fruitful installation of
    solar technologies without costly structural interventions. In addition, Member States
    should ensure the deployment of suitable solar installations on new buildings, both
    27
    Regulation (EU) 2021/240 of the European Parliament and of the Council of 10 February 2021
    establishing a Technical Support Instrument.
    EN 16 EN
    residential and non-residential, and on existing non-residential buildings. Large scale
    deployment of solar energy on buildings would make a major contribution to shielding
    more effectively consumers from increasing and volatile prices of fossil fuels, reduce
    the exposure of vulnerable citizens to high energy costs and result in wider
    environmental, economic and social benefits. In order to efficiently exploit the
    potential of solar installations on buildings, Member States should define criteria for
    the implementation of, and possible exemptions from, the deployment of solar
    installations on buildings in line with the assessed technical and economic potential of
    the solar energy installations and the characteristics of the buildings covered by this
    obligation.
    (26) The Directive 2010/31/EU should therefore be amended accordingly.
    (27) Energy efficiency is a key area of action, without which independence from fossil
    fuels and energy imports from Russia and the full decarbonisation of the Union´s
    economy cannot be achieved. The need to capture the cost-effective energy saving
    opportunities has led to the Union´s current energy efficiency policy. In December
    2018, a new 2030 Union headline energy efficiency target of at least 32,5% (compared
    to projected energy use in 2030) was included as part of the 'Clean Energy for All
    Europeans package’. To increase independence and resilience and to achieve the
    increased climate ambition, energy efficiency improvements should be further raised
    to at least 39% for final energy and 41.5% for primary energy, based on the 2007
    Reference Scenario projections for 2030.
    (28) However, the change in the Eurostat energy balance calculation methodology and
    improvements in subsequent modelling projections call for a change of the baseline.
    Thus, using the same approach to define the target, that is to say comparing it to the
    future baseline projections, the ambition of the Union’s 2030 energy efficiency target
    should be set compared to the 2020 Reference Scenario projections for 2030 reflecting
    national contributions from the NECPs. With that updated baseline, the Union will
    need to further increase its energy efficiency ambition by at least 13% in 2030
    compared to the level of efforts under the 2020 Reference Scenario. This new way of
    expressing the level of ambition for the Union’s targets does not affect the actual level
    of efforts needed.
    (29) The Directive 2012/27/EU should therefore be amended accordingly.
    (30) Since the objective of this Directive, namely reducing greenhouse gas emissions,
    energy dependency and energy prices, cannot be sufficiently achieved by the Member
    States but can rather, by reasons, of the scale of the action, be better achieved at Union
    level, the Union may adopt measures, in accordance with the principle of subsidiary as
    set out in Article 5 of the Treaty on European Union. In accordance with the principle
    of proportionality, as set out in that Article, this Directive does not go beyond what is
    necessary in order to achieve that objective.
    (31) In accordance with the Joint Political Declaration of 28 September 2011 of Member
    States and the Commission on explanatory documents28
    , Member States have
    undertaken to accompany, in justified cases, the notification of their transposition
    measures with one or more documents explaining the relationship between the
    components of a directive and the corresponding parts of national transposition
    instruments. With regard to this Directive, the legislator considers the transmission of
    28
    OJ C 369, 17.12.2011, p. 14.
    EN 17 EN
    such documents to be justified, in particular following the judgment of the European
    Court of Justice in Case Commission vs Belgium29
    (case C-543/17).
    HAVE ADOPTED THIS DIRECTIVE:
    Article 1
    Amendments to Directive (EU) 2018/2001
    Directive (EU) 2018/2001 is amended as follows:
    (1) In Article 2, the following point is added:
    (9a) ’renewables go-to area’ means a specific location, whether on land or sea, which
    has been designated by a Member State as particularly suitable for the installation of
    plants for the production of energy from renewable sources, other than biomass
    combustion plants.
    (2) in Article 3, paragraph 1 is replaced by the following:
    ‘1. Member States shall collectively ensure that the share of energy from renewable sources in
    the Union’s gross final consumption of energy in 2030 is at least 45%.’
    (3) In Article 15, the following paragraph 2a is inserted:
    ‘2a. Member States shall promote the testing of new renewable energy technologies in pilot
    projects in a real-world environment, for a limited period of time, in accordance with the
    applicable EU legislation and accompanied by appropriate safeguards to ensure the secure
    operation of the electricity system and avoid disproportionate impacts on the functioning of
    the internal market, under the supervision of a competent authority.’
    (4) The following Article 15b is inserted:
    ‘Article 15b
    Mapping of areas necessary for national contributions towards the 2030 RES target
    (1) By [1 year after the entry into force], Member States shall identify the land and
    sea areas necessary for the installation of plants for the production of energy
    from renewable sources that are required in order to meet their national
    contributions towards the 2030 renewable energy target in accordance with
    Article 3 of this Directive. Such areas shall be commensurate with the
    estimated trajectories and total planned installed capacity by renewable energy
    technology set in national energy and climate plans of Member States, as
    updated pursuant to Article 14 of Regulation (EU) 2018/1999.
    (2) When identifying the areas referred to in paragraph 1, Member States shall take
    into account:
    (a) the availability of the renewable energy resources and the potential for
    renewable energy production of the different technologies in the land and
    sea areas;
    (b) the projected energy demand;
    29
    Judgment of the Court of Justice of 8 July 2019, Commission v Belgium, C-543/17, ECLI: EU:
    C:2019:573.
    EN 18 EN
    (c) the availability of relevant grid infrastructure, storage and other
    flexibility tools or the potential to create such grid infrastructure and
    storage.
    (3) Member States shall favour multiple uses of the areas identified as a result of
    the obligation in paragraph 1.’
    (5) The following Article 15c is inserted:
    ‘Article 15c
    Renewables go-to areas
    (1) By [2 years after the entry into force], Member States shall adopt a plan or
    plans designating, within the areas referred to in Article 15b(1), renewables go-
    to areas for one or more types of renewable energy sources. In that plan or
    plans, Member States shall:
    (a) Designate sufficiently homogeneous land and sea areas where the
    deployment of a specific type or types of renewable energy is not
    expected to have significant environmental impacts, in view of the
    particularities of the selected territory. In doing so, Member States shall:
     give priority to artificial and built surfaces, such as rooftops,
    transport infrastructure areasparking areas, waste sites, industrial
    sites, mines, artificial inland water bodies, lakes or reservoirs, and,
    where appropriate, urban waste water treatment sites, as well as
    degraded land not usable for agriculture;
     exclude Natura 2000 sites and nature parks and reserves, the
    identified bird migratory routes as well as other areas identified
    based on sensitivity maps and the tools referred to in the next point,
    except for artificial and built surfaces located in those areas such as
    rooftops, parking areas or transport infrastructure.
     use all appropriate tools and datasets to identify the areas where the
    renewable energy plants would not have a significant
    environmental impact, including wildlife sensitivity mapping.
    (b) Establish appropriate rules for the designated renewable go-to areas,
    including on the mitigation measures to be adopted for the installation of
    renewable energy plants, co-located energy storage facilities, as well as
    assets necessary for their connection to the grid, in order to avoid or, if
    not possible, to significantly reduce the negative environmental impacts
    that may arise. Where appropriate, Member States shall ensure that
    appropriate mitigation measures are applied to prevent the situations
    described in Articles 6(2) and 12(1) of Directive 92/43/EEC, Article 5 of
    Directive 2009/147/EEC and Article 4(1)(a)(i) and (ii) of Directive
    2000/60/EC. Such rules shall be targeted to the specificities of each
    identified renewable go-to area, the renewable energy technology or
    technologies to be deployed in each area and the identified environmental
    impacts. Compliance with such rules and the implementation of the
    appropriate mitigation measures by the individual projects shall result in
    the presumption that projects are not in breach of those provisions
    without prejudice to paragraphs 4 and 5 of Article 16a. Where novel
    mitigation measures to prevent as much as possible the killing or
    EN 19 EN
    disturbance of species protected under Council Directive 92/43/EEC and
    Directive 2009/147/EEC, or any other environmental impact, have not
    been widely tested as regards their effectiveness, Member States may
    allow their use for one or several pilot projects for a limited time period,
    provided that the effectiveness of such measures is closely monitored
    and appropriate steps are taken immediately if they do not prove to be
    effective. .
    Member States shall explain in the plan the assessment made to identify each
    designated go-to area on the basis of the criteria set out in point (a) and to
    identify appropriate mitigation measures.
    (2) Before its adoption, the plan or plans designating renewables go-to areas shall
    be subject to an environmental assessment carried out in accordance with the
    conditions set out in Directive 2001/42/EC, and where applicable, if including
    artificial and built surfaces located in Natura 2000 sites, likely to have
    significant impacts in those sites, to the appropriate assessment in accordance
    to Article 6(3) of Directive 92/43/EEC.
    (3) The plan or plans designating renewables go-to areas shall be made public and
    shall be reviewed periodically, at least in the context of the update of the
    national energy and climate plans pursuant to Article 14 of Regulation (EU)
    2018/1999.’
    (6) Article 16 is replaced by the following:
    ‘Article 16
    Organisation and main principles of the permit-granting process
    (1) The permit-granting process shall cover all relevant administrative permits to
    build, repower and operate plants for the production of energy from renewable
    sources, co-located energy storage facilities, as well as assets necessary for
    their connection to the grid, including grid connection permits and
    environmental assessments where these are required. The permit-granting
    process shall comprise all procedures from the acknowledgment of the validity
    of the application in accordance with paragraph 2 to the notification of the final
    decision on the outcome of the procedure by the relevant authority or
    authorities.
    (2) No later than fourteen days for plants located in go-to areas and one month for
    plants located outside of go-to areas, following the receipt of the application,
    the competent authority shall validate the application or, if the developer has
    not sent all the information required to process an application, request the
    developer to submit a complete application within fourteen days from this
    request. If the developer does not submit a complete application within this
    deadline, the competent authority may reject the application in written form. In
    the event of a rejection, the competent authority shall justify its decision. The
    developer may resubmit a new application at any point in time following such
    rejection. The date of the acknowledgement of the validity of the application
    by the competent authority shall serve as the start of the permit-granting
    process.
    (3) Member States shall set up or designate one or more contact points. Those
    contact points shall, upon request by the applicant, guide through and facilitate
    EN 20 EN
    the entire administrative permit application and granting process. The applicant
    shall not be required to contact more than one contact point for the entire
    process. The contact point shall guide the applicant through the administrative
    permit application process, including the environmental related steps, in a
    transparent manner up to the delivery of one or several decisions by the
    responsible authorities at the end of the process, provide the applicant with all
    necessary information and involve, where appropriate, other administrative
    authorities. The contact point shall ensure fulfilment of the deadlines for the
    permit-granting procedures set out in this Directive. Applicants shall be
    allowed to submit relevant documents in digital form. By [2 years from entry
    into force] Member States shall ensure that all procedures are carried out in
    electronic format.
    (4) The contact point shall make available a manual of procedures for developers
    of renewable energy production plants and shall provide that information also
    online, addressing distinctly also small-scale projects and renewables self-
    consumers projects. The online information shall indicate the contact point
    relevant to the applicant's application. If a Member State has more than one
    contact point, the online information shall indicate the contact point relevant to
    the applicant's application.
    (5) Member States shall ensure that applicants have easy access to simple
    procedures for the settlement of disputes concerning the permit-granting
    process and the issuance of permits to build and operate renewable energy
    plants, including, where applicable, alternative dispute resolution mechanisms.
    (6) The deadlines laid down in Articles 16a, 16b and 16c shall apply without
    prejudice to judicial appeals, remedies and other proceedings before a court or
    tribunal, and to alternative dispute resolution mechanisms, including
    complaints procedures, non-judicial appeals and remedies, and may be
    extended for the duration of such procedures.
    (7) Member States shall ensure that administrative and judicial appeals in the
    context of a project for the development of renewable energy production plant
    or its related grid connection, including those related to environmental aspects
    shall be subject to the most expeditious administrative and judicial procedure
    that is available at the relevant national, regional and local level.’
    (7) The following Article 16a is inserted:
    Article 16a
    Permit-granting process in renewables go-to areas
    (1) Member States shall ensure that the permit-granting process referred to in
    Article 16(1) shall not exceed one year for projects in renewables go-to areas.
    Where duly justified on the ground of extraordinary circumstances, that one-
    year period may be extended by up to three months. In such a case, Member
    States shall clearly inform the developer about the extraordinary circumstances
    that justified the extension.
    (2) The permit-granting process for the repowering of plants and for new
    installations with an electrical capacity of less than 150 kW, co-located energy
    storage facilities as well as their grid connection, located in renewables go-to
    areas shall not exceed six months. Where duly justified on the ground of
    EN 21 EN
    extraordinary circumstances, such as on grounds of overriding safety reasons
    where the repowering project impacts substantially on the grid or the original
    capacity, size or performance of the installation, that one year period may be
    extended by up to three months. Member States shall clearly inform the project
    developer about the extraordinary circumstances that justify the extension.
    (3) Without prejudice to paragraphs 4 and 5, by derogation from Article 4(2) of
    Directive 2011/92/EU, and Annex II, points 3(a), (b), (d), (h), (i), and 6(c)
    alone or in conjunction with point 13(a) to that Directive as far as this concerns
    renewable energy projects, new applications for renewable energy plants,
    except for biomass combustion plants, including the repowering of plants, in
    already designated renewables go-to areas for the respective technology, co-
    located storage facilities as well as their connection to the grid, shall be
    exempted from the requirement to carry out a dedicated environmental impact
    assessment under Article 2(1) of Directive 2011/92/EU, provided that these
    projects comply with the rules and measures set out in accordance with Article
    15c(1), point (b). The exemption from the application of Directive 2011/92/EU
    above shall not apply to projects which are likely to have significant effects on
    the environment in another Member State or where a Member State likely to be
    significantly affected so requests, as provided for in Article 7 of the said
    Directive.
    By derogation from Article 6(3) of Directive 92/43/EEC, the plants referred to
    in the first subparagraph, shall not be subject to an assessment of their
    implications for Natura 2000 sites.
    (4) The competent authorities of Member States shall carry out a screening of the
    applications referred to in paragraph 3. Such screening shall aim to identify if
    any of such projects is highly likely to give rise to significant unforeseen
    adverse effects in view of the environmental sensitivity of the geographical
    areas where they are located, that were not identified during the environmental
    assessment of the plan or plans designating renewables go-to areas carried out
    in accordance with Directive 2001/42/EC and, if relevant, with Directive
    92/43/EEC. The screening carried out for the repowering of projects shall be
    limited to the potential impacts stemming from the change or extension
    compared to the original project.
    For the purpose of such screening, the project developer shall provide
    information on the characteristics of the project, on its compliance with the
    rules and measures identified according to Article 15c (1), points (b) and (c),
    for the specific go-to area, on any additional measures adopted by the project
    and how these measures address environmental impacts. Such screening shall
    be finalised within 30 days from the date of submission of the applications for
    new renewable energy plants, with the exception of applications for
    installations with an electrical capacity of less than 150 kW. For such
    installations and for new applications for the repowering of plants, the
    screening phase shall be finalized within 15 days.
    (5) Following the screening process, the applications referred to in paragraph 3
    shall be authorised from an environmental perspective without requiring any
    express decision from the competent authority, unless the competent authority
    adopts an administrative decision, duly motivated and based on clear evidence,
    that a specific project is highly likely to give rise to significantunforeseen
    EN 22 EN
    adverse effects in view of the environmental sensitivity of the geographic area
    where they are located that cannot be mitigated by the measures identified in
    the plan or plans designating go-to areas or proposed by the developer for the
    project. Such decision shall be made available to the public. Such projects shall
    be subject to an assessment in accordance with Directive 2011/92/EC and, if
    applicable, to an assessment under Article 6(3) of Directive 92/43/EEC, which
    shall be carried out within six months following the screening decision.
    (6) In the permit-granting process of the applications referred to in paragraphs 1
    and 2, the lack of reply of the relevant administrative bodies within the
    established deadline shall result in the specific administrative steps to be
    considered as approved, except in those cases where the specific project is
    subject to an environmental impact assessment in accordance with paragraph 5.
    All resulting decisions will be publicly available.
    (8) The following Article 16b is inserted:
    Article 16b
    Permit-granting process outside renewables go-to areas
    (1) Member States shall ensure that the permit-granting process referred to in
    Article 16(1) shall not exceed two years, for projects outside renewables go-to
    areas. Where duly justified on the grounds of extraordinary circumstances, that
    two-year period may be extended by up to three months. In such a case,
    Member States shall clearly inform the developer about the extraordinary
    circumstances that justified the extension.
    (2) Where an environmental assessment is required under Directive 2011/92/EU or
    Directive 92/43/EEC, it shall be carried out in a single procedure that combines
    all relevant assessments for a given project. When any such environmental
    impact assessment is required, the competent authority, taking into account the
    information provided by the developer, shall issue an opinion on the scope and
    level of detail of the information to be included by the developer in the
    environmental impact assessment report, of which the scope shall not be
    extended subsequently. Where the specific projects have adopted appropriate
    mitigation measures, any killing or disturbance of the species protected under
    Article 12(1) of Directive 92/43/EEC and Article 5 of Directive 2009/147/EC
    shall not be considered deliberate. Where novel mitigation measures to prevent
    as much as possible the killing or disturbance of species protected under
    Council Directive 92/43/EEC and Directive 2009/147/EEC, or any other
    environmental impact, have not been widely tested as regards their
    effectiveness, Member States may allow their use for one or several pilot
    projects for a limited time period, provided that the effectiveness of such
    measures is closely monitored and appropriate steps are taken immediately if
    they do not prove to be effective. The permit-granting process for the
    repowering of projects and for new installations with an electrical capacity of
    less than 150 kW, co-located storage facilities as well as their grid connection,
    located outside renewables go-to areas shall not exceed one year including
    environmental assessments where required by relevant legislation. Where duly
    justified on the ground of extraordinary circumstances, this one-year period
    may be extended by up to three months. Member States shall clearly inform the
    developers about the extraordinary circumstances that justified the extension.
    EN 23 EN
    Member States shall facilitate the repowering of projects located outside go-to
    areas by ensuring that, if an environmental assessment for a project is required
    under the Union environmental legislation, such assessment shall be limited to
    the potential impacts stemming from the change or extension compared to the
    original project. ’
    (9) The following Article 16c is inserted:
    ‘Article 16c
    Permit-granting process for the installation of solar energy equipment in artificial
    structures
    (1) Member States shall ensure that the permit-granting process referred to in
    Article 16(1) for the installation of solar energy equipment, including building-
    integrated solar installations, in existing or future artificial structures, with the
    exclusion of artificial water surfaces, shall not exceed three months, provided
    that the primary aim of such structures is not solar energy production. By
    derogation from Article 4(2) of Directive 2011/92/EU andAnnex II, points 3(a)
    and (b), alone or in conjunction with point 13(a) to that Directive, such
    installation of solar equipment shall be exempted from the requirement, if
    applicable, to carry out a dedicated environmental impact assessment under
    Article 2(1) of Directive 2011/92/EU.’
    (10) The following Article 16d is inserted:
    ‘Article 16d
    Overriding public interest
    By [three months from entry into force], until climate neutrality is achieved,
    Member States shall ensure that, in the permit-granting process, the planning,
    construction and operation of plants for the production of energy from renewable
    sources, their connection to the grid and the related grid itself and storage assets are
    presumed as being in the overriding public interest and serving public health and
    safety when balancing legal interests in the individual cases for the purposes of
    Articles 6(4) and 16(1)(c) of Directive 92/43/EEC, Article 4(7) of Directive
    2000/60/EC and Article 9(1)(a) of Directive 2009/147/EC.’
    Article 2
    Amendment to Directive 2010/31/EU
    Directive 2010/31/EU is amended as follows:
    (1) The following Article 9a is inserted:
    ‘Article 9a
    Solar energy in buildings
    Member States shall ensure that all new buildings are designed to optimise their solar
    energy generation potential on the basis of the solar irradiance of the site, enabling
    the later cost-effective installation of solar technologies.
    Member States shall ensure the deployment of suitable solar energy installations:
    EN 24 EN
    (a) by 31 December 2026, on all new public and commercial buildings with useful
    floor area larger than 250 square meters;
    (b) by 31 December 2027, on all existing public and commercial buildings with
    useful floor area larger than 250 square meters; and
    (c) by 31 December 2029, on all new residential buildings.
    Member States shall define, and make publicly available, criteria at national level for
    the practical implementation of these obligations, and for possible exemptions for
    specific types of buildings, in accordance with the assessed technical and economic
    potential of the solar energy installations and the characteristics of the buildings
    covered by this obligation.
    Article 3
    Amendment to Directive 2012/27/EU
    Directive 2012/27/EU is amended as follows:
    (1) in Article 3, paragraph 5 is replaced by the following:
    ‘5. Member States shall collectively ensure a reduction of energy consumption of at
    least 13 % in 2030 compared to the projections of the 2020 Reference Scenario so that
    the Union’s final energy consumption amounts to no more than 750 Mtoe and the
    Union’s primary energy consumption amounts to no more than 980 Mtoe in 2030.’
    Article 4
    Transposition
    (1) Member States shall bring into force the laws, regulations and administrative
    provisions necessary to comply with Article 1, point (10), by [three months after the
    entry into force of this Directive] at the latest.
    Member States shall bring into force the laws, regulations and administrative
    provisions necessary to comply with Article 1, points (1), (2), (3), (4), (6), (8) and
    (9), and Article 3 by [one year after the entry into force of this Directive] at the latest.
    Member States shall bring into force the laws, regulations and administrative
    provisions necessary to comply with Article 1, points (5) and (7), and Article 2 by
    [two years after the entry into force of this Directive] at the latest.
    They shall forthwith communicate to the Commission the text of those provisions.
    When Member States adopt those provisions, they shall contain a reference to this
    Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their official
    publication. Member States shall determine how such reference is to be made.
    (2) Member States shall communicate to the Commission the text of the main provisions
    of national law which they adopt in the field covered by this Directive.
    Article 5
    Entry into force
    This Directive shall enter into force on the twentieth day following that of its publication in
    the Official Journal of the European Union.
    EN 25 EN
    Article 6
    Addressees
    This Directive is addressed to the Member States.
    Done at Brussels,
    For the European Parliament For the Council
    The President The President
    

    1_FR_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0222/forslag/1886296/2583900.pdf

    FR FR
    COMMISSION
    EUROPÉENNE
    Bruxelles, le 18.5.2022
    COM(2022) 222 final
    2022/0160 (COD)
    Proposition de
    DIRECTIVE DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL
    modifiant la directive (UE) 2018/2001 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie
    produite à partir de sources renouvelables, la directive 2010/31/UE sur la performance
    énergétique des bâtiments et la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique
    (Texte présentant de l’intérêt pour l’EEE)
    Offentligt
    KOM (2022) 0222 - Forslag til direktiv
    Europaudvalget 2022
    FR 1 FR
    EXPOSÉ DES MOTIFS
    1. CONTEXTE DE LA PROPOSITION
    • Justification et objectifs de la proposition
    Le pacte vert pour l’Europe a placé l’efficacité énergétique et les énergies renouvelables au
    cœur de la transition vers une énergie propre. Les tensions internationales actuelles nées de
    l’invasion russe en Ukraine, le contexte géopolitique général et les prix très élevés de
    l’énergie ont exacerbé la nécessité d’accélérer l’efficacité énergétique et le déploiement des
    énergies renouvelables dans l’Union afin de disposer d’un système énergétique plus
    indépendant des pays tiers. L’accélération de la transition verte vers les énergies
    renouvelables et le renforcement de l’efficacité énergétique permettront de réduire les
    émissions, de diminuer la dépendance à l’égard des combustibles fossiles importés et d’offrir
    des prix de l’énergie abordables aux entreprises et aux citoyens européens dans tous les
    secteurs de l’économie.
    Les objectifs de l’Union en matière d’efficacité énergétique et d’énergies renouvelables
    devraient tenir compte du besoin urgent d’accélérer l’efficacité énergétique et le déploiement
    des énergies renouvelables et devraient par conséquent être revus à la hausse. Ces objectifs
    révisés remplacent la modification des objectifs proposée dans les propositions de refonte de
    la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique1
    et de modification de la
    directive (UE) 2018/2011 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir
    de sources renouvelables2
    , adoptées le 14 juillet 2021.
    En outre, étant donné que les bâtiments représentent 40 % de l’énergie consommée et 36 %
    des émissions directes et indirectes de gaz à effet de serre liées à l’énergie, il est nécessaire
    d’accroître le déploiement d’installations solaires sur les bâtiments. C’est l’un des moyens les
    plus rapides de déployer les énergies renouvelables à grande échelle, de réduire l’utilisation
    des combustibles fossiles dans les bâtiments et d’accélérer la décarbonation et l’électrification
    de leur consommation énergétique.
    En outre, la longueur et la complexité des procédures administratives ont été classées parmi
    les principaux obstacles aux investissements dans les énergies renouvelables et les
    infrastructures connexes. Le rapport intermédiaire de l’étude «RES Simplify», élaboré pour la
    Commission3
    et publié en même temps que la présente proposition, a révélé que les questions
    administratives et de réseau représentent environ 46 % de tous les obstacles recensés et que ce
    pourcentage devrait augmenter à l’avenir. Pour certaines technologies liées aux énergies
    renouvelables très répandues, comme l’énergie éolienne et l’énergie photovoltaïque, les
    obstacles administratifs prennent de plus en plus d’importance par rapport aux autres types
    d’obstacles. Avec l’avancée de la transition énergétique, à mesure que les technologies liées
    aux énergies renouvelables arrivent à maturité et que les projets deviennent moins dépendants
    des régimes de soutien, les obstacles administratifs deviennent plus importants.
    1
    COM(2021) 558 final.
    2
    COM(2021) 557 final.
    3
    Technical support for RES policy development and implementation – Simplification of permission and
    administrative procedures for RES installations («RES Simplify»).
    https://data.europa.eu/doi/10.2833/239077
    FR 2 FR
    Les obstacles les plus courants liés au processus administratif applicable aux projets dans le
    domaine des énergies renouvelables recensés dans le cadre de l’étude «RES Simplify»4
    sont
    les suivants: la charge administrative, la non-transparence des procédures, le manque de
    cohérence juridique ainsi que la nature incomplète et vague du cadre et des lignes directrices
    qui conduisent à des interprétations différentes de la législation existante par les autorités
    compétentes.
    Les conflits entre biens publics constituent la deuxième source principale d’obstacles au
    déploiement d’installations produisant de l’énergie à partir de sources renouvelables. C’est
    notamment le cas de l’énergie éolienne, de l’énergie géothermique et de l’énergie
    hydraulique, ainsi que de l’énergie solaire photovoltaïque. Les plus importants d’entre eux
    concernent la protection de l’environnement (biodiversité et protection des espèces menacées
    ainsi que protection des masses d’eau), les autres utilisations des sols et les questions
    militaires/de défense aérienne.
    D’autres obstacles recensés dans le cadre de l’étude concernent le manque de soutien de la
    part des décideurs politiques ou l’opposition prolongée des institutions publiques ou privées
    ou du public lui-même.
    Enfin, les problèmes de raccordement au réseau et les procédures d’exploitation ont
    également été considérés comme nuisant gravement au déploiement des énergies
    renouvelables dans un certain nombre d’États membres.
    Le 18 janvier 2022, la Commission a publié un appel à contributions et lancé une consultation
    publique ouverte afin de recueillir l’avis des parties intéressées sur les procédures et processus
    d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables5
    . Cette
    consultation publique a été organisée dans le cadre de l’élaboration de la recommandation de
    la Commission sur les procédures d’octroi de permis et les accords d’achat d’électricité
    (AAE), adoptée le 18 mai, parallèlement à la présente proposition. Les résultats de cette
    consultation publique confirment que les obstacles administratifs constituent un goulot
    d’étranglement majeur pour l’accélération du déploiement de l’énergie produite à partir de
    sources renouvelables (voir section 3 ci-dessous pour de plus amples informations).
    En raison de ces obstacles, le délai de mise en œuvre des projets dans le domaine des énergies
    renouvelables peut prendre jusqu’à dix ans. Par conséquent, l’accélération des projets dans le
    domaine des énergies renouvelables passe au préalable par une simplification et un
    raccourcissement des procédures d’octroi de permis, comme indiqué dans la communication
    «REPowerEU»6
    . La proposition vise à simplifier et à raccourcir davantage les procédures
    administratives d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies
    renouvelables, de manière coordonnée et harmonisée dans toute l’Union. Cette approche est
    nécessaire afin d’accélérer le déploiement des énergies renouvelables dans l’ensemble de
    l’Union et de garantir ainsi la réalisation des objectifs ambitieux de l’Union en matière de
    climat et d’énergie d’ici à 2030 et de l’objectif de neutralité climatique d’ici à 2050.
    4
    L’étude «RES Simplify» a permis de recenser et de classer les différents types d’obstacles
    administratifs auxquels se heurtent les projets dans le domaine des énergies renouvelables. Rapport
    intermédiaire de l’étude «RES Simplify», p. 14-16.
    5
    https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13334-Renewable-energy-
    projects-permit-granting-processes-&-power-purchase-agreements_fr
    6
    REPowerEU: action européenne conjointe pour une énergie plus abordable, plus sûre et plus durable,
    COM(2022) 108 final (communication «REPowerEU»).
    FR 3 FR
    • Cohérence avec les dispositions existantes dans le domaine d’action
    La présente proposition modifie l’actuelle directive (UE) 2018/2001 relative à la promotion
    de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables. Elle se fonde sur le
    cadre existant en vue de simplifier les procédures administratives applicables aux projets dans
    le domaine des énergies renouvelables, qui introduit, entre autres, une durée maximale de la
    procédure d’octroi de permis applicable aux installations utilisant des sources d’énergie
    renouvelables. Toutefois, dans le contexte géopolitique actuel, des mesures supplémentaires
    sont nécessaires pour accroître l’offre d’énergie renouvelable dans l’Union. En particulier, des
    mesures renforcées visant à accélérer les procédures d’octroi de permis applicables aux
    nouvelles installations utilisant des sources d’énergie renouvelables, ou à adapter les
    installations existantes, sont nécessaires.
    En outre, l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables doit être plus ambitieux. À
    l’article 1er
    , paragraphe 2, point a), de la proposition de modification de la
    directive (UE) 2018/2001 adoptée le 14 juillet 20217
    , cet objectif a déjà été porté de 32 %
    à 40 %. Toutefois, compte tenu de la profonde évolution des conditions du marché des
    combustibles fossiles utilisés pour l’électricité, le chauffage et les transports depuis cette date,
    y compris en ce qui concerne l’augmentation des prix et la nécessité pour l’Union d’éliminer
    progressivement sa dépendance à l’égard des importations d’énergie en provenance de Russie,
    il est nécessaire de porter l’objectif de 2030 pour les énergies renouvelables à 45 % afin
    qu’elles contribuent davantage à la concrétisation de cet objectif et à la compétitivité des prix
    de l’énergie.
    La présente proposition modifie également la directive 2010/31/UE sur la performance
    énergétique des bâtiments. Elle se fonde sur le cadre existant en matière de performance
    énergétique des bâtiments et d’énergies renouvelables. Elle introduit des obligations pour les
    États membres afin de promouvoir le déploiement d’installations solaires sur les bâtiments.
    L’article 4, paragraphe 1, de la proposition de refonte de la directive relative à l’efficacité
    énergétique adoptée le 14 juillet 2021 portait déjà l’objectif d’efficacité énergétique de
    l’Union pour 2030 à 9 % par rapport aux projections du scénario de référence de 2020.
    Toutefois, compte tenu des prix élevés de l’énergie et de la profonde évolution des conditions
    du marché entraînant une rentabilité accrue des mesures d’efficacité énergétique, ainsi que de
    la nécessité pour l’Union de surmonter sa dépendance à l’égard des combustibles fossiles et
    des importations d’énergie en provenance de Russie, il est nécessaire de relever encore
    l’objectif d’efficacité énergétique pour 2030 et de le porter à 13 %, afin que cet objectif et les
    objectifs de décarbonation soient atteints rapidement et de manière rentable. Par conséquent,
    la proposition modifie également la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique
    afin de renforcer l’efficacité énergétique et de revoir à la hausse l’objectif d’efficacité
    énergétique de l’Union pour 2030.
    La Commission informera les colégislateurs des points suivants:
    – l’article 1er
    , paragraphe 2, point a), de la proposition de modification de la directive (UE)
    2018/2001 adoptée en juillet devrait être considéré comme remplacé par l’article 1er
    ,
    paragraphe 2, de la présente proposition;
    – l’article 2 de la présente proposition devrait être considéré comme ajouté à la proposition de
    refonte de la directive 2010/31/UE présentée le 15 décembre 20218
    . Par conséquent, si la
    7
    COM(2021) 557 final.
    8
    COM(2021) 802 final.
    FR 4 FR
    proposition est adoptée, ce point devrait être pris en considération dans la refonte de cette
    directive;
    – l’article 3 de la présente proposition devrait être considéré comme remplaçant l’article 4,
    paragraphe 1, de la proposition de refonte de la directive 2012/27/UE présentée
    le 14 juillet 2021. Par conséquent, si la proposition est adoptée, ce point devrait être pris en
    considération dans la refonte de cette directive.
    • Cohérence avec les autres politiques de l’Union
    La proposition est cohérente avec un ensemble plus large d’initiatives visant à renforcer la
    résilience énergétique de l’Union et à se préparer à d’éventuelles situations d’urgence,
    notamment les propositions du paquet «Ajustement à l’objectif 55» de la Commission, en
    particulier la révision de la directive (UE) 2018/2001 et les refontes des
    directives 2010/31/UE et 2012/27/UE.
    À la suite des derniers événements géopolitiques, la Commission a publié en mars 2022 la
    communication «REPowerEU». Conformément à la communication «REPowerEU», la
    Commission a publié une recommandation sur l’accélération des procédures d’octroi de
    permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables, accompagnée
    d’orientations destinées à aider les États membres à accélérer l’octroi de permis pour les
    installations utilisant des sources d’énergie renouvelables. Les États membres disposeront
    ainsi des outils nécessaires pour commencer à réduire les délais d’approbation des demandes
    d’installations utilisant des sources d’énergie renouvelables et, partant, pour répondre
    rapidement à la crise énergétique sans précédent provoquée par la situation géopolitique
    actuelle. En outre, la Commission présente cette proposition afin de faire en sorte que les
    projets soient approuvés de manière plus simple et plus rapide dans toute l’Union. Le fait que
    la recommandation soit suivie d’une proposition juridique conférera une plus grande certitude
    aux promoteurs de projets et aux investisseurs, tandis que les États membres devraient déjà
    s’orienter vers une accélération des procédures d’octroi de permis conformément à la
    recommandation. En outre, une mise en œuvre rapide et efficace de la recommandation peut
    jouer un rôle essentiel afin de garantir que les États membres remplissent les nouvelles
    obligations qui leur incomberont au titre de la proposition actuelle.
    La proposition vise à simplifier davantage les différentes étapes des processus d’octroi de
    permis applicables aux énergies renouvelables, y compris l’évaluation des incidences
    potentielles sur l’environnement. Les politiques dans les domaines des énergies renouvelables
    et de l’environnement poursuivent des objectifs étroitement liés, car elles servent toutes deux
    le même objectif global d’atténuation des effets du changement climatique. La proposition
    renforce le rôle que les évaluations environnementales des plans ou programmes réalisées par
    les États membres conformément à la directive 2001/42/CE du Parlement européen et du
    Conseil9
    peuvent jouer aux fins d’un déploiement plus rapide des énergies renouvelables, en
    particulier de la désignation des zones propices au déploiement des énergies renouvelables. La
    proposition prévoit également un cadre spécifique pour les procédures d’octroi de permis
    applicables aux projets individuels dans le domaine des énergies renouvelables situés dans les
    zones propices au déploiement des énergies renouvelables et en dehors de ces zones. Ce cadre
    combine de manière efficace la nécessité d’autoriser de manière rapide et simple la majorité
    des projets qui ne sont pas susceptibles d’engendrer des risques environnementaux, avec un
    niveau élevé de protection en assurant un examen plus approfondi des projets les plus
    problématiques.
    9
    Directive 2001/42/CE du Parlement européen et du Conseil du 27 juin 2001 relative à l’évaluation des
    incidences de certains plans et programmes sur l’environnement.
    FR 5 FR
    2. BASE JURIDIQUE, SUBSIDIARITÉ ET PROPORTIONNALITÉ
    • Base juridique
    La proposition repose sur deux bases juridiques:
    – l’article 194, paragraphe 2, du traité sur le fonctionnement de l’Union européenne
    (TFUE)10
    , qui fournit la base juridique permettant de proposer des mesures visant à
    développer des formes d’énergie nouvelles et renouvelables et de promouvoir l’efficacité
    énergétique, des objectifs de la politique énergétique de l’Union énoncés à l’article 194,
    paragraphe 1, point c), du TFUE;
    – l’article 192, paragraphe 1, du TFUE, qui fournit la base juridique permettant de modifier
    l’application de l’acquis environnemental de l’Union.
    • Subsidiarité (en cas de compétence non exclusive)
    Nécessité d’une action de l’Union
    Un déploiement rentable, rapide et à grande échelle des énergies renouvelables durables,
    conformément à l’ambition du pacte vert pour l’Europe et de la communication
    «REPowerEU», ne peut être réalisé par les États membres seuls. Une approche à l’échelle de
    l’Union est nécessaire pour fournir les incitations appropriées aux États membres, qui
    présentent des niveaux d’ambition différents, afin d’accélérer de manière coordonnée la
    transition énergétique du système énergétique traditionnel fondé sur les combustibles fossiles
    vers un système énergétique plus intégré et plus économe en énergie fondé sur les énergies
    renouvelables.
    Compte tenu des différentes politiques des États membres en matière d’énergie, le
    déploiement renforcé des énergies renouvelables requis et l’objectif climatique de l’Union
    sont plus susceptibles d’être réalisés grâce à une action menée au niveau de l’Union, soutenue
    par un solide cadre de gouvernance, que grâce à une action menée uniquement au niveau
    national ou local.
    La longueur et la complexité des procédures administratives constituent un obstacle majeur
    aux investissements dans les énergies renouvelables et les infrastructures connexes. La durée
    et la complexité des procédures d’octroi de permis varient considérablement entre les
    différentes technologies liées aux énergies renouvelables et entre les États membres. Si les
    États membres peuvent prendre des mesures pour lever les obstacles qui existent au niveau
    national, une approche européenne coordonnée visant à raccourcir et à simplifier les
    procédures d’octroi de permis et les procédures administratives est nécessaire pour accélérer
    le déploiement indispensable des énergies renouvelables. Il est également impératif
    d’appliquer une telle approche pour que l’Union concrétise ses objectifs en matière de climat
    et d’énergie à l’horizon 2030 et son objectif à long terme de neutralité climatique, qu’elle
    cesse progressivement de dépendre des combustibles fossiles russes et réduise les prix de
    l’énergie. Compte tenu des différentes politiques, priorités et procédures des États membres
    en matière d’énergie, ainsi que de l’urgence d’accélérer le déploiement des énergies
    renouvelables dans l’ensemble des États membres, les objectifs fixés sont plus susceptibles
    d’être réalisés grâce à une action menée au niveau de l’Union que grâce à une action menée
    uniquement au niveau national ou local.
    10
    JO C 326 du 26.10.2012, p. 1.
    FR 6 FR
    Une action menée à l’échelle de l’Union est nécessaire pour s’assurer que les États membres
    contribuent à l’objectif contraignant d’efficacité énergétique au niveau de l’Union et qu’il soit
    atteint collectivement et de manière rentable. Une telle action complétera et renforcera
    l’action menée aux niveaux national et local visant à accroître les efforts en matière
    d’efficacité énergétique.
    Valeur ajoutée de l’Union européenne
    Une action menée à l’échelle de l’Union dans les domaines des énergies renouvelables et de
    l’efficacité énergétique apporte une valeur ajoutée. En effet, en abordant la transition du
    système énergétique européen de manière coordonnée, elle évite une approche fragmentée et
    s’avère plus efficiente et plus efficace que des actions menées par les différents États
    membres.
    Une approche européenne permet à l’ensemble des États membres d’exploiter pleinement
    leurs capacités aux fins d’un déploiement rentable des énergies renouvelables nécessaire à la
    réalisation des objectifs de l’Union en matière de climat et d’énergie, en veillant à ce que la
    capacité de production d’énergies renouvelables soit déployée sans heurts dans l’ensemble des
    États membres.
    Les objectifs de l’Union en matière d’énergie et de climat pour 2030 sont des objectifs
    collectifs. À cet égard, les politiques coordonnées de l’Union ont de meilleures chances de
    transformer l’Union en un continent neutre pour le climat d’ici à 2050.
    • Proportionnalité
    L’initiative est conforme au principe de proportionnalité. Compte tenu de la situation
    géopolitique sans précédent née de l’invasion russe en Ukraine et des prix élevés de l’énergie,
    il est évident qu’une action coordonnée et urgente est nécessaire pour accélérer le déploiement
    des sources d’énergie renouvelables. L’équilibre entre les obligations et la flexibilité laissée
    aux États membres quant à la manière de réaliser les objectifs est jugé approprié compte tenu
    de l’impératif de concrétiser les objectifs en matière de climat et d’énergie à l’horizon 2030 et
    l’objectif de neutralité climatique fixé dans la loi européenne sur le climat, ainsi que de
    l’urgence de réduire la dépendance énergétique de l’Union et de diminuer les prix de
    l’énergie.
    • Choix de l’instrument
    La présente proposition est une directive modifiant la directive (UE) 2018/2001 relative à la
    promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables, revoyant à
    la hausse l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables pour 2030 et renforçant les
    dispositions de cette directive relatives à l’octroi de permis (articles 15 à 17). Elle modifie
    également la directive 2010/31/UE, en promouvant les installations solaires sur les bâtiments,
    et la directive 2012/27/UE, en relevant l’objectif d’efficacité énergétique de l’Union
    pour 2030. Cette révision de la directive (UE) 2018/2001, de la directive 2012/27/UE et de la
    directive 2010/31/UE se limite à ce qui est jugé nécessaire pour fixer des objectifs en matière
    d’énergies renouvelables et d’efficacité énergétique qui soient cohérents avec l'urgence de la
    situation actuelle, pour augmenter les installations solaires sur les bâtiments et pour simplifier
    les procédures d’octroi de permis afin d’accélérer le déploiement des énergies renouvelables.
    FR 7 FR
    3. RÉSULTATS DES ÉVALUATIONS EX POST, DES CONSULTATIONS DES
    PARTIES INTÉRESSÉES ET DES ANALYSES D’IMPACT
    • Consultation des parties intéressées
    Le 18 janvier 2022, la Commission a publié un appel à contributions et lancé une consultation
    publique ouverte de trois mois afin de recueillir l’avis des parties intéressées sur les
    procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies
    renouvelables. Cette consultation publique a été organisée dans le cadre de l’élaboration de la
    recommandation de la Commission sur les procédures d’octroi de permis et les accords
    d’achat d’électricité (AAE), adoptée le 18 mai, parallèlement à la présente proposition. Dans
    ce contexte, la Commission a également organisé un événement de haut niveau pour les
    parties intéressées ainsi que deux ateliers dans le but de discuter des obstacles existants et des
    bonnes pratiques dans le cadre des procédures d’octroi de permis des différents États
    membres.
    Vu le caractère urgent de la proposition, qui est présentée en réaction à la crise déclenchée par
    l’invasion russe en Ukraine et à la nécessité qui en découle d’accélérer sans délai le
    déploiement des énergies renouvelables, la Commission s’appuie sur les résultats de ces
    consultations et sur les contributions fournies par les principales parties intéressées lors des
    différents ateliers, réunions et forums, notamment une conférence de haut niveau sur les
    procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies
    renouvelables et les AAE ainsi que deux ateliers sur les procédures d’octroi de permis
    applicables aux projets de rééquipement dans les secteurs de l’énergie éolienne et de
    l’hydroélectricité.
    Résumé des avis exprimés par les parties intéressées
    Dans le cadre de la consultation publique ouverte, deux groupes de parties intéressées ont été
    invités à donner leur avis sur les procédures d’octroi de permis: les autorités publiques d’une
    part, et les promoteurs de projets et les associations d’autre part.
    Dans leurs réponses, sept autorités publiques sur huit (87,5 %) indiquent que le manque de
    sites disponibles sur terre ou en mer constitue le principal obstacle à l’expansion des énergies
    renouvelables sur leur territoire, suivi par le manque de capacité du réseau (62,5 %), le
    manque d’acceptation du public/le conflit entre biens publics (50 %) et la durée des
    procédures (50 %). Interrogées sur les principaux obstacles au traitement des permis pour les
    projets dans le domaine des énergies renouvelables, les autorités publiques considèrent la
    complexité de la coordination à différents niveaux du gouvernement ou de l’administration
    comme le principal obstacle (75 %), suivie par le manque de ressources humaines (50 %) et le
    manque d’acceptation du public ou le conflit entre biens publics (50 %).
    Environ la moitié des promoteurs de projets et des associations (70/155) ont classé la
    longueur des procédures administratives comme principal obstacle empêchant la
    concrétisation de projets dans le domaine des énergies renouvelables, tandis que 62 ont cité
    les problèmes de raccordement au réseau. Les personnes interrogées ont également classé la
    concurrence avec les réglementations environnementales (44) et la complexité des exigences
    ou procédures applicables (35) parmi les obstacles les plus importants. Dans les réponses aux
    questions ouvertes, les personnes interrogées ont souligné l’importance de l’aménagement du
    territoire, se sont déclarées favorables à des utilisations multiples de l’espace, comme
    l’agrivoltaïque, et ont appelé à la participation de la population locale. La consultation
    publique a également permis de lancer un appel clair en faveur d’un ensemble harmonisé de
    critères pour la désignation de zones propices aux projets.
    FR 8 FR
    Les avis exprimés par les parties intéressées lors de la consultation publique ouverte et au
    cours des ateliers ont été pris en considération lors de l’élaboration de la présente proposition.
    • Obtention et utilisation d’expertise
    La présente proposition se fonde sur les résultats de l’étude «RES Simplify», qui donne un
    panoptique des obstacles existants liés à l’octroi de permis, des indicateurs de performance
    nationaux ainsi que des bonnes pratiques liées aux procédures d’octroi de permis applicables
    aux projets dans le domaine des énergies renouvelables, en mettant l’accent sur les obstacles
    administratifs dans le secteur de l’électricité. Le rapport intermédiaire de l’étude est publié en
    même temps que l’adoption de la présente initiative et de la recommandation sur les
    procédures d’octroi de permis et les AAE. La présente proposition tient également compte des
    avis exprimés par les parties intéressées au cours de la consultation.
    • Analyse d’impact
    En raison de la nature politiquement sensible et urgente de la proposition, aucune analyse
    d’impact spécifique n’a été réalisée.
    Toutefois, l’étude susmentionnée, la consultation publique ouverte et les vastes ateliers
    organisés avec les parties intéressées, ainsi que la propre analyse de la Commission,
    fournissent des indications solides sur les problèmes liés aux procédures de planification et
    d’octroi de permis, ainsi que sur les options permettant d’y remédier.
    • Droits fondamentaux
    En ce qui concerne la cohérence avec la charte des droits fondamentaux, l’objectif premier de
    la présente révision est d’accroître l’efficacité énergétique et l’utilisation des énergies
    renouvelables et de réduire les émissions de gaz à effet de serre, ce qui est tout à fait conforme
    à l’article 37 de la charte, en vertu duquel un niveau élevé de protection de l’environnement et
    l’amélioration de sa qualité doivent être intégrés dans les politiques de l’Union et assurés
    conformément au principe du développement durable.
    4. INCIDENCE BUDGÉTAIRE
    La présente proposition modifiant une directive existante sur la promotion des énergies
    renouvelables, l’incidence administrative et les coûts devraient être modérés, la majorité des
    structures et des dispositions nécessaires étant déjà en place. Les États membres devront
    supporter certains coûts afin de respecter la nouvelle obligation de déterminer les «zones
    propices au déploiement des énergies renouvelables», mais la simplification générale des
    procédures devrait permettre aux États membres de réaliser d’importantes économies. Les
    coûts supplémentaires liés à un objectif plus élevé en matière d’énergies renouvelables dans
    l’Union seront compensés par d’autres avantages économiques, environnementaux et sociaux,
    tels qu’une sécurité d’approvisionnement accrue, grâce au remplacement des combustibles
    fossiles importés de pays tiers, et une plus grande résilience aux externalités, tout en
    contribuant au puits de carbone et en réduisant la pollution atmosphérique. La proposition
    n’entraîne pas de coût additionnel pour le budget de l’Union.
    En ce qui concerne la modification de la directive relative à l’efficacité énergétique et de la
    directive sur la performance énergétique des bâtiments, la présente proposition n’a aucune
    incidence sur le budget de l’Union. En ce qui concerne les coûts pour les États membres, la
    présente proposition modifie les directives existantes et s’appuie dans une large mesure sur les
    structures et les règles déjà en place, surtout si l’on tient compte des nouvelles dispositions
    présentées dans les propositions de refonte des deux directives. Les États membres devront
    supporter certains coûts pour mettre en œuvre des mesures supplémentaires afin de contribuer
    FR 9 FR
    à la concrétisation des objectifs fixés et de se conformer à la nouvelle obligation concernant
    les bâtiments, mais ces mesures devraient permettre aux ménages et aux entreprises de
    réaliser d’importantes économies.
    5. AUTRES ÉLÉMENTS
    • Plans de mise en œuvre et modalités de suivi, d’évaluation et d’information
    Après l’adoption de la présente directive modificative par les colégislateurs, au cours de la
    période de transposition, la Commission prendra les mesures suivantes pour faciliter sa
    transposition:
    – organisation de réunions avec des experts des États membres chargés de transposer
    les différentes parties de la directive afin de discuter de la manière de les transposer
    et de lever les doutes, soit dans le cadre de l’action concertée pour les sources
    d’énergie renouvelables (CA-RES), de l’action concertée pour la performance
    énergétique des bâtiments (CA-EPDB) et de l’action concertée pour l’efficacité
    énergétique (CA-EED), soit sous la forme d’un comité;
    – possibilité de réunions bilatérales et d’appels avec les États membres en cas de
    question spécifique sur la transposition de la directive.
    Après le délai de transposition, la Commission procédera à une évaluation complète afin de
    vérifier que les États membres ont correctement et intégralement transposé la directive.
    Le règlement (UE) 2018/1999 sur la gouvernance de l’union de l’énergie et de l’action pour le
    climat établit un cadre intégré de planification, de suivi et de communication d’informations
    en matière d’énergie et de climat, afin de suivre les progrès accomplis dans la réalisation des
    objectifs en matière de climat et d’énergie conformément aux exigences de transparence de
    l’accord de Paris. Les États membres devaient présenter leurs plans nationaux intégrés en
    matière d’énergie et de climat à la Commission d’ici la fin de 2019 pour chacune des
    cinq dimensions de l’union de l’énergie, pour la période 2021-2030. À partir de 2023, les
    États membres doivent rendre compte tous les deux ans des progrès accomplis dans la mise en
    œuvre des plans et, au plus tard le 30 juin 2023, notifier à la Commission leurs projets de mise
    à jour des plans, les versions finales étant attendues le 30 juin 2024. La présente proposition
    ne créera pas de nouveau système de planification et de communication d’informations, mais
    sera soumise au cadre de planification et de communication d’informations existant en vertu
    du règlement (UE) 2018/1999. Une future révision du règlement sur la gouvernance
    permettrait de consolider ces exigences en matière de communication d’informations.
    • Documents explicatifs (pour les directives)
    À la suite de l’arrêt rendu par la Cour de justice de l’Union européenne dans l’affaire
    Commission/Belgique (affaire C-543/17), les États membres doivent joindre à leurs
    notifications de mesures nationales de transposition des informations suffisamment claires et
    précises indiquant les dispositions du droit national qui transposent les dispositions d’une
    directive. Ces informations doivent être communiquées pour chaque obligation, pas seulement
    au niveau des articles. Si les États membres se conforment à cette obligation, ils ne devraient
    pas avoir besoin, en principe, de transmettre à la Commission d’autres documents explicatifs
    sur la transposition.
    FR 10 FR
    • Explication détaillée de certaines dispositions de la proposition
    Les principales dispositions qui modifient de manière substantielle la
    directive (UE) 2018/2001, la directive 2012/27/UE et la directive 2010/31/UE ou qui leur
    ajoutent de nouveaux éléments sont énoncées ci-après.
    L’article 1er
    , paragraphe 1, ajoute une nouvelle définition à l’article 2 de la
    directive (UE) 2018/2001, afin de définir le terme «zone propice au déploiement des énergies
    renouvelables».
    L’article 1er
    , paragraphe 2, modifie l’article 3, paragraphe 1, de la directive (UE) 2018/2001
    en portant à 45 % l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables. Cet article
    remplace la modification de l’article 3, paragraphe 1, de la directive (UE) 2018/2001 qui
    figure dans la proposition de modification de la directive (UE) 2018/2001 adoptée
    le 14 juillet 202111
    .
    L’article 1er
    , paragraphe 3, insère un nouveau paragraphe 2 bis à l’article 15, exigeant des
    États membres qu’ils encouragent l’expérimentation de nouvelles technologies liées aux
    énergies renouvelables tout en appliquant des garanties appropriées.
    L’article 1er
    , paragraphe 4, insère un nouvel article 15 ter portant sur l’obligation pour les
    États membres de déterminer les zones terrestres et maritimes nécessaires à l’établissement
    d’installations utilisant des sources d’énergie renouvelables afin de respecter leurs
    contributions nationales à la réalisation de l’objectif en matière d’énergies renouvelables
    pour 2030.
    L’article 1er
    , paragraphe 5, insère un nouvel article 15 quater portant sur l’obligation pour les
    États membres d’adopter un ou plusieurs plans désignant des «zones propices au déploiement
    des énergies renouvelables», qui sont des zones particulièrement adaptées à l’installation de la
    production d’énergie à partir de sources renouvelables.
    L’article 1er
    , paragraphe 6, remplace l’article 16 de la directive (UE) 2018/2001, en étendant
    le champ d’application de la procédure d’octroi de permis, en clarifiant le début de la
    procédure d’octroi de permis et en demandant que les procédures administratives et
    judiciaires les plus rapides soient disponibles pour les recours dans le cadre d’une demande
    relative à un projet dans le domaine des énergies renouvelables.
    L’article 1er
    , paragraphe 7, insère un nouvel article 16 bis qui régit la procédure d’octroi de
    permis dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables.
    L’article 1er
    , paragraphe 8, insère un nouvel article 16 ter qui régit la procédure d’octroi de
    permis en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables.
    L’article 1er
    , paragraphe 9, insère un nouvel article 16 quater, qui régit la procédure d’octroi
    de permis applicable à l’installation d’équipement d’énergie solaire dans les structures
    artificielles.
    L’article 1er
    , paragraphe 10, insère un nouvel article 16 quinquies afin de garantir que les
    installations de production d’énergie à partir de sources renouvelables, leur raccordement au
    11
    COM(2021) 557 final.
    FR 11 FR
    réseau, le réseau lui-même ou les actifs de stockage sont considérés comme présentant un
    intérêt public supérieur à des fins spécifiques.
    L’article 2 insère un nouvel article 9 bis à la directive 2010/31/UE portant sur l’obligation
    pour les États membres de veiller à ce que les nouveaux bâtiments soient prêts pour l’énergie
    solaire et d’installer des installations d’énergie solaire sur les bâtiments. Ce nouvel
    article 9 bis devrait être inclus dans la refonte de la directive 2010/31/UE, pour laquelle la
    Commission a présenté une proposition le 15 décembre 202112
    .
    L’article 3 modifie l’article 3 de la directive 2012/27/UE afin de revoir à la hausse l’objectif
    d’efficacité énergétique de l’Union. Cette modification devrait remplacer celle apportée par
    l’article 4, paragraphe 1, de la refonte de la directive 2012/27/UE, pour laquelle la
    Commission a présenté une proposition le 4 juillet 202113
    .
    L’article 4 concerne la transposition.
    L’article 5 concerne l’entrée en vigueur.
    L’article 6 concerne les destinataires.
    12
    COM(2021) 802 final.
    13
    COM(2021) 558 final.
    FR 12 FR
    2022/0160 (COD)
    Proposition de
    DIRECTIVE DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL
    modifiant la directive (UE) 2018/2001 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie
    produite à partir de sources renouvelables, la directive 2010/31/UE sur la performance
    énergétique des bâtiments et la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique
    (Texte présentant de l’intérêt pour l’EEE)
    LE PARLEMENT EUROPÉEN ET LE CONSEIL DE L’UNION EUROPÉENNE,
    vu le traité sur le fonctionnement de l’Union européenne, et notamment son article 192,
    paragraphe 1, et son article 194, paragraphe 2,
    vu la proposition de la Commission européenne,
    après transmission du projet d’acte législatif aux parlements nationaux,
    vu l’avis du Comité économique et social européen14
    ,
    vu l’avis du Comité des régions15
    ,
    statuant conformément à la procédure législative ordinaire,
    considérant ce qui suit:
    (1) Dans le cadre du pacte vert pour l’Europe16
    , le règlement (UE) 2021/1119 du
    Parlement européen et du Conseil17
    a fixé l’objectif de neutralité climatique de l’Union
    en 2050, ainsi que l’objectif de réduction de 55 % des émissions de gaz à effet de serre
    d’ici à 2030. La concrétisation de ces objectifs requiert une transition énergétique et
    une part nettement plus importante de sources d’énergie renouvelables dans un
    système énergétique intégré.
    (2) Les énergies renouvelables jouent un rôle fondamental dans la concrétisation de ces
    objectifs, étant donné que le secteur de l’énergie représente aujourd’hui plus de 75 %
    des émissions totales de gaz à effet de serre dans l’Union. En réduisant ces émissions
    de gaz à effet de serre, les énergies renouvelables contribuent également à relever les
    défis environnementaux tels que la perte de biodiversité et à réduire la pollution,
    conformément aux objectifs du plan d’action «zéro pollution».
    14
    JO C du , p. .
    15
    JO C du , p. .
    16
    Communication de la Commission intitulée «Le pacte vert pour l’Europe», COM (2019) 640 final.
    17
    Règlement (UE) 2021/1119 du Parlement européen et du Conseil du 30 juin 2021 établissant le cadre
    requis pour parvenir à la neutralité climatique et modifiant les règlements (CE) nº 401/2009 et
    (UE) 2018/1999 («loi européenne sur le climat») (JO L 243 du 9.7.2021, p. 1).
    FR 13 FR
    (3) La directive (UE) 2018/2001 du Parlement européen et du Conseil18
    fixe un objectif
    contraignant de l’Union visant à ce que la part d’énergie produite à partir de sources
    renouvelables dans la consommation finale brute d’énergie de l’Union en 2030 soit
    d’au moins 32 %. Dans le cadre du plan cible pour le climat19
    , la part des énergies
    renouvelables dans la consommation finale brute d’énergie devrait être portée à 40 %
    d’ici à 2030 afin de réaliser l’objectif de réduction des émissions de gaz à effet de
    serre de l’Union20
    . Dans ce contexte, la Commission a proposé en juillet 2021, dans le
    cadre du train de mesures visant à mettre en œuvre le pacte vert pour l’Europe, de
    doubler la part des énergies renouvelables dans le bouquet énergétique en 2030 par
    rapport à 2020, pour atteindre au moins 40 %. La communication «REPowerEU»21
    présente un plan visant à rendre l’Union indépendante des combustibles fossiles russes
    bien avant la fin de cette décennie. Dans sa communication, la Commission prévoit un
    déploiement accéléré de l’éolien et du solaire, une augmentation du taux de
    déploiement moyen ainsi que des capacités supplémentaires d’énergies renouvelables
    d’ici à 2030 pour tenir compte de la production accrue d’hydrogène renouvelable. Elle
    invite également les colégislateurs à envisager de relever l’objectif en matière
    d’énergies renouvelables ou d’avancer sa mise en œuvre. Dans ce contexte, il convient
    de porter l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables à 45 % afin
    d’accélérer considérablement le rythme actuel de déploiement des énergies
    renouvelables et, partant, l’élimination progressive de la dépendance en augmentant la
    disponibilité d’une énergie abordable, sûre et durable dans l’Union.
    (4) La longueur des procédures administratives constitue l’un des principaux obstacles
    aux investissements dans les énergies renouvelables et les infrastructures connexes.
    Ces obstacles comprennent la complexité des règles applicables pour la sélection des
    sites et les autorisations administratives des projets, la complexité et la durée de
    l’évaluation des incidences des projets sur l’environnement, les problèmes de
    raccordement au réseau, les contraintes liées à l’adaptation des spécifications
    technologiques au cours de la procédure d’octroi de permis, ou les problèmes de
    personnel des autorités chargées de l’octroi des permis ou des gestionnaires de réseau.
    Afin d’accélérer le déploiement de projets dans le domaine des énergies renouvelables,
    il est nécessaire d’adopter des règles qui simplifieraient et raccourciraient les
    procédures d’octroi de permis.
    (5) La directive (UE) 2018/2001 simplifie les procédures administratives d’octroi de
    permis applicables aux installations utilisant des sources d’énergie renouvelables en
    introduisant des règles relatives à l’organisation et à la durée maximale de la partie
    administrative des procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le
    domaine des énergies renouvelables, couvrant tous les permis pertinents pour la
    construction, le rééquipement et le fonctionnement des installations, ainsi que pour
    leur raccordement au réseau.
    18
    Directive (UE) 2018/2001 du Parlement européen et du Conseil du 11 décembre 2018, relative à la
    promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables (JO L 328
    du 21.12.2018, p. 82).
    19
    Communication de la Commission intitulée «Accroître les ambitions de l’Europe en matière de climat
    pour 2030 – Investir dans un avenir climatiquement neutre pour le bien de notre population»,
    COM(2020) 562 final du 17.9.2020.
    20
    Point 3 de la communication COM(2020) 562 final de la Commission.
    21
    REPowerEU: action européenne conjointe pour une énergie plus abordable, plus sûre et plus durable,
    COM(2022) 108 final (communication «REPowerEU»).
    FR 14 FR
    (6) Il est nécessaire de simplifier et de raccourcir davantage les procédures administratives
    d’octroi de permis, de manière coordonnée et harmonisée, afin de garantir que l’Union
    réalise ses objectifs ambitieux en matière de climat et d’énergie pour 2030 et l’objectif
    de neutralité climatique d’ici à 2050, tout en tenant compte du principe consistant à
    «ne pas nuire» du pacte vert pour l’Europe. L’application de délais plus courts et
    précis pour les décisions à prendre par les autorités compétentes afin de délivrer
    l’autorisation nécessaire aux installations produisant de l’énergie à partir de sources
    renouvelables sur la base d’une demande complète permettra d’accélérer le
    déploiement de projets dans le domaine des énergies renouvelables. Il convient
    toutefois de faire une distinction entre les projets situés dans des zones
    particulièrement propices au déploiement de projets dans le domaine des énergies
    renouvelables, pour lesquels les délais peuvent être particulièrement raccourcis (zones
    propices au déploiement des énergies renouvelables), et les projets situés en dehors de
    ces zones.
    (7) Certains des problèmes les plus fréquents auxquels se heurtent les promoteurs de
    projets dans le domaine des énergies renouvelables concernent les procédures établies
    au niveau national ou régional afin d’évaluer les incidences des projets proposés sur
    l’environnement. Par conséquent, il convient de simplifier certains aspects
    environnementaux des procédures et processus d’octroi de permis applicables aux
    projets dans le domaine des énergies renouvelables.
    (8) Un déploiement plus rapide des projets dans le domaine des énergies renouvelables
    pourrait être soutenu par une planification stratégique effectuée par les États membres.
    Les États membres devraient déterminer les zones terrestres et maritimes nécessaires à
    l’établissement d’installations utilisant des sources d’énergie renouvelables afin de
    respecter leurs contributions nationales à la réalisation de l’objectif révisé en matière
    d’énergies renouvelables fixé pour 2030 à l’article 3, paragraphe 1, de la
    directive (UE) 2018/2001. Ces zones devraient refléter l’estimation de leurs
    trajectoires et le total de leur puissance installée planifiée et devraient être déterminées
    pour chaque technologie liée aux énergies renouvelables définie dans les mises à jour
    des plans nationaux intégrés en matière d’énergie et de climat des États membres
    conformément à l’article 14 du règlement (UE) 2018/1999. La détermination des
    zones terrestres et maritimes requises devrait tenir compte de la disponibilité des
    ressources en énergies renouvelables et du potentiel offert par les différentes zones
    terrestres et maritimes pour la production d’énergies renouvelables selon les
    différentes technologies, de la demande d’énergie prévue globalement et dans les
    différentes régions de l’État membre, et de la disponibilité des infrastructures de
    réseau, du stockage et des autres outils de flexibilité pertinents, en gardant à l’esprit la
    capacité nécessaire pour tenir compte de la quantité croissante d’énergies
    renouvelables.
    (9) Les États membres devraient désigner comme zones propices au déploiement des
    énergies renouvelables les zones qui se prêtent particulièrement bien au
    développement de projets dans le domaine des énergies renouvelables, en faisant la
    distinction entre les technologies, et où le déploiement du type spécifique de sources
    d’énergie renouvelables ne devrait pas avoir d’incidences notables sur
    l’environnement. Lors de la désignation des zones propices au déploiement des
    énergies renouvelables, les États membres devraient éviter, dans la mesure du
    possible, les zones protégées et envisager des plans de restauration. Les États membres
    peuvent désigner des zones propices au déploiement des énergies renouvelables
    spécifiques pour un ou plusieurs types d’installations utilisant des sources d’énergie
    FR 15 FR
    renouvelables et devraient indiquer le ou les types d’énergies renouvelables qui
    peuvent être produits dans chaque zone propice au déploiement des énergies
    renouvelables.
    (10) La directive 2001/42/CE du Parlement européen et du Conseil22
    définit les évaluations
    environnementales comme un outil important d’intégration des considérations en
    matière d’environnement dans l’élaboration et l’adoption des plans et programmes.
    Afin de désigner les zones propices au déploiement des énergies renouvelables, les
    États membres devraient élaborer un ou plusieurs plans englobant la détermination des
    zones ainsi que les règles et les mesures d’atténuation applicables aux projets situés
    dans chacune de ces zones. Les États membres peuvent élaborer un plan unique pour
    toutes les zones propices au déploiement des énergies renouvelables et toutes les
    technologies liées aux énergies renouvelables, ou des plans spécifiques à chaque
    technologie déterminant une ou plusieurs zones propices au déploiement des énergies
    renouvelables. Chaque plan devrait faire l’objet d’une évaluation environnementale
    réalisée conformément aux conditions énoncées dans la directive 2001/42/CE afin
    d’évaluer les incidences de chaque technologie liée aux énergies renouvelables sur les
    zones pertinentes désignées dans ce plan. La réalisation à cette fin d’une évaluation
    environnementale conformément à la directive 2001/42/CE permettrait aux États
    membres d’avoir une approche plus intégrée et plus efficace de la planification et de
    tenir compte des considérations en matière d’environnement à un stade précoce du
    processus de planification à un niveau stratégique. Cela contribuerait à accélérer le
    déploiement de différentes sources d’énergie renouvelables de manière plus rapide et
    plus rationnelle, tout en réduisant les incidences négatives de ces projets sur
    l’environnement.
    (11) À la suite de l’adoption du ou des plans désignant les zones propices au déploiement
    des énergies renouvelables, les États membres devraient assurer le suivi des incidences
    notables sur l’environnement de la mise en œuvre des plans et programmes, afin de
    déterminer notamment, à un stade précoce, les incidences négatives imprévues et
    d’être en mesure d’engager les actions correctrices qu’ils jugent appropriées,
    conformément à la directive 2001/42/CE.
    (12) Les dispositions de la convention de la Commission économique pour l’Europe des
    Nations unies (CEE-ONU) sur l’accès à l’information, la participation du public au
    processus décisionnel et l’accès à la justice en matière d’environnement23
    («convention d’Aarhus») concernant l’accès à l’information, la participation du public
    au processus décisionnel et l’accès à la justice en matière d’environnement,
    notamment les dispositions relatives à la participation du public et à l’accès à la
    justice, restent applicables, le cas échéant.
    (13) La désignation des zones propices au déploiement des énergies renouvelables devrait
    viser à garantir que la production d’énergie à partir de sources renouvelables dans ces
    zones, associée aux installations existantes utilisant des sources d’énergie
    renouvelables, aux futures installations utilisant des sources d’énergie renouvelables
    situées en dehors de ces zones et aux mécanismes de coopération, sera suffisante pour
    permettre aux États membres de contribuer à la réalisation de l’objectif de l’Union en
    22
    Directive 2001/42/CE du Parlement européen et du Conseil du 27 juin 2001 relative à l’évaluation des
    incidences de certains plans et programmes sur l’environnement.
    23
    Décision 2005/370/CE du Conseil du 17 février 2005 relative à la conclusion, au nom de la
    Communauté européenne, de la convention sur l’accès à l’information, la participation du public au
    processus décisionnel et l’accès à la justice en matière d’environnement (JO L 124 du 17.5.2005, p. 1).
    FR 16 FR
    matière d’énergies renouvelables fixé à l’article 3, paragraphe 1, de la
    directive (UE) 2018/2001.
    (14) Dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables désignées, les
    projets menés dans le domaine des énergies renouvelables qui se conforment aux
    règles et mesures fixées dans le ou les plans élaborés par les États membres devraient
    bénéficier d’une présomption d’absence d’incidences notables sur l’environnement.
    Par conséquent, il devrait y avoir une exemption de la nécessité de réaliser une
    évaluation spécifique des incidences sur l’environnement au niveau des projets au sens
    de la directive 2011/92/UE du Parlement européen et du Conseil24
    , à l’exception des
    projets qui sont susceptibles d’avoir des incidences notables sur l’environnement dans
    un autre État membre ou lorsqu’un État membre susceptible d’être affecté de manière
    notable le demande. Les obligations découlant de la convention d’Espoo de la CEE-
    ONU sur l’évaluation de l’impact sur l’environnement dans un contexte transfrontière
    du 25 février 1991 devraient rester applicables aux États membres lorsque le projet est
    susceptible d’avoir des incidences transfrontières notables dans un pays tiers.
    (15) La désignation des zones propices au déploiement des énergies renouvelables devrait
    permettre aux installations utilisant des sources d’énergie renouvelables, à leur
    raccordement au réseau ainsi qu’aux installations de stockage d’énergie implantées au
    même endroit dans ces zones de bénéficier d’une prévisibilité et de procédures
    administratives simplifiées. En particulier, les projets situés dans les zones propices au
    déploiement des énergies renouvelables devraient bénéficier de procédures
    administratives accélérées, y compris d’un accord tacite en cas d’absence de réponse
    de l’autorité compétente à une démarche administrative dans le délai imparti, sauf si le
    projet en question est soumis à une évaluation des incidences sur l’environnement. Ces
    projets devraient également bénéficier de délais clairement délimités et d’une sécurité
    juridique quant à l’issue attendue de la procédure. À la suite de la demande de projets
    dans une zone propice au déploiement des énergies renouvelables, les États membres
    doivent procéder à un examen rapide de ces demandes afin de déterminer si l’un de ces
    projets est fortement susceptible d’avoir des incidences négatives notables imprévues,
    compte tenu de la sensibilité environnementale de la zone géographique où il est situé,
    qui n’ont pas été constatées lors de l’évaluation environnementale du ou des plans
    désignant les zones propices au déploiement des énergies renouvelables effectuée
    conformément à la directive 2001/42/CE. Tous les projets situés dans des zones
    propices au déploiement des énergies renouvelables devraient être considérés comme
    approuvés à la fin de cette procédure d’examen. Ce n’est que si les États membres
    disposent d’éléments de preuve évidents leur permettant de considérer qu’un projet
    spécifique est hautement susceptible d’avoir de telles incidences négatives notables
    imprévues qu’ils devraient, après avoir motivé leur décision, soumettre ce projet à une
    évaluation environnementale conformément à la directive 2011/92/CE et, le cas
    échéant, à la directive 92/43/CEE25
    . Compte tenu de la nécessité d’accélérer le
    déploiement des sources d’énergie renouvelables, cette évaluation devrait être réalisée
    dans les six mois.
    (16) Compte tenu de la nécessité d’accélérer le déploiement des sources d’énergie
    renouvelables, la détermination des zones propices au déploiement des énergies
    24
    Directive 2011/92/UE du Parlement européen et du Conseil du 13 décembre 2011 concernant
    l’évaluation des incidences de certains projets publics et privés sur l’environnement.
    25
    Directive 92/43/CEE du 21 mai 1992 concernant la conservation des habitats naturels ainsi que de la
    faune et de flore sauvages (JO L 206 du 22.7.1992).
    FR 17 FR
    renouvelables ne devrait pas empêcher l’installation actuelle et future de projets dans
    le domaine des énergies renouvelables dans toutes les zones disponibles pour le
    déploiement des énergies renouvelables. Ces projets devraient rester soumis à
    l’obligation de réaliser une évaluation spécifique des incidences sur l’environnement
    conformément à la directive 2001/92/UE et devraient être soumis aux procédures
    prévues pour les projets dans le domaine des énergies renouvelables situés en dehors
    des zones propices au déploiement des énergies renouvelables. Afin d’accélérer la
    procédure d’octroi de permis à l’échelle nécessaire à la réalisation de l’objectif en
    matière d’énergies renouvelables fixé par la directive (UE) 2018/2001, il convient
    également de simplifier et de rationaliser les procédures applicables aux projets situés
    en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables en appliquant
    des délais maximaux précis pour toutes les étapes de la procédure, y compris les
    évaluations environnementales spécifiques par projet.
    (17) L’utilisation multiple de l’espace pour la production d’énergie à partir de sources
    renouvelables et d’autres utilisations terrestres et maritimes (telles que la production
    alimentaire ou la protection ou la restauration de la nature) permet d’atténuer les
    contraintes liées aux utilisations terrestres et maritimes. Dans ce contexte,
    l’aménagement du territoire constitue un outil important pour déterminer et orienter, à
    un stade précoce, les synergies en ce qui concerne les utilisations terrestres et
    maritimes. Les États membres devraient explorer, permettre et favoriser les utilisations
    multiples des zones déterminées à la suite des mesures d’aménagement du territoire
    adoptées.
    (18) La construction et l’exploitation d’installations utilisant des sources d’énergie
    renouvelables peuvent entraîner la mise à mort ou des perturbations occasionnelles
    d’oiseaux et d’autres espèces protégées en vertu de la directive 92/43/CEE ou de la
    directive 2009/147/CEE26
    . Toutefois, une telle mise à mort ou de telles perturbations
    ne seraient pas considérées comme intentionnelles au sens de ces directives si, pendant
    la construction et l’exploitation de telles installations, des mesures d’atténuation sont
    adoptées afin d’éviter les collisions ou de prévenir les perturbations, si un suivi
    approprié est assuré afin d’évaluer l’efficacité de ces mesures et si, à la lumière des
    informations recueillies, des mesures supplémentaires nécessaires sont prises pour
    garantir l’absence d’incidences négatives notables sur la population de l’espèce
    concernée.
    (19) Outre l’établissement de nouvelles installations utilisant des sources d’énergie
    renouvelables, le rééquipement des installations existantes utilisant des sources
    d’énergie renouvelables peut contribuer de manière significative à la réalisation des
    objectifs en matière d’énergies renouvelables. Étant donné que, généralement, les
    installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables ont été établies
    sur des sites présentant un potentiel important en matière de ressources d’énergie
    renouvelables, le rééquipement peut garantir l’utilisation continue de ces sites tout en
    réduisant la nécessité de désigner de nouveaux sites pour les projets dans le domaine
    des énergies renouvelables. Le rééquipement comporte d’autres avantages tels que le
    raccordement au réseau existant, un degré d’acceptation du public probablement plus
    élevé et la connaissance des incidences sur l’environnement. Le rééquipement dans le
    cadre de projets dans le domaine des énergies renouvelables entraîne des modifications
    ou l’extension des projets existants à différents degrés. Les procédures d’octroi de
    26
    Directive 2009/147/CE du Parlement européen et du Conseil du 30 novembre 2009 concernant la
    conservation des oiseaux sauvages (JO L 20 du 26.1.2010, p. 7).
    FR 18 FR
    permis, y compris les évaluations environnementales et les examens préalables, aux
    fins du rééquipement dans le cadre de projets dans le domaine des énergies
    renouvelables devraient être limitées aux incidences potentielles résultant de la
    modification ou de l’extension par rapport au projet initial.
    (20) La directive (UE) 2018/2001 introduit des procédures simplifiées d’octroi de permis
    pour le rééquipement. Afin de répondre au besoin croissant de rééquipement des
    installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables et d’exploiter
    pleinement les avantages qu’il offre, il convient d’établir une procédure encore plus
    courte pour le rééquipement des installations utilisant des sources d’énergie
    renouvelables situées dans les zones propices au déploiement des énergies
    renouvelables, y compris une procédure d’examen plus courte. Pour le rééquipement
    des installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables situées en
    dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables, les États
    membres devraient garantir une procédure d’octroi de permis simplifiée et rapide, qui
    ne devrait pas dépasser un an, tout en tenant compte du principe consistant à «ne pas
    nuire» du pacte vert pour l’Europe.
    (21) L’installation d’équipements d’énergie solaire, ainsi que les installations de stockage
    implantées au même endroit et le raccordement au réseau qui y sont associés, dans des
    structures existantes ou futures créées à des fins autres que la production d’énergie
    solaire, à l’exclusion des surfaces d’eau artificielles, telles que les toits, les aires de
    stationnement, les routes et les voies ferrées, ne soulève généralement pas de
    problèmes liés à des utilisations concurrentes de l’espace ou aux incidences sur
    l’environnement. Par conséquent, ces installations peuvent bénéficier de procédures
    d’octroi de permis plus courtes.
    (22) Les sources d’énergie renouvelables sont essentielles pour lutter contre le changement
    climatique, réduire les prix de l’énergie, diminuer la dépendance de l’Union à l’égard
    des combustibles fossiles et assurer la sécurité d’approvisionnement de l’Union. Aux
    fins de la législation environnementale applicable de l’Union, lors des évaluations au
    cas par cas nécessaires pour déterminer si une installation utilisant des sources
    d’énergie renouvelables, son raccordement au réseau, le réseau lui-même ou les actifs
    de stockage connexes sont d’un intérêt public supérieur dans un cas particulier, les
    États membres devraient considérer ces installations et leurs infrastructures connexes
    comme étant d’un intérêt public supérieur et servant la santé et la sécurité publiques,
    sauf s’il existe des éléments de preuve non équivoques selon lesquels ces projets ont
    des incidences négatives majeures sur l’environnement qui ne peuvent être atténuées
    ou compensées. Le fait de considérer ces installations comme étant d’un intérêt public
    supérieur et servant la santé et la sécurité publiques permettrait à ces projets de
    bénéficier d’une évaluation simplifiée.
    (23) Afin d’assurer une mise en œuvre harmonieuse et efficace des dispositions de la
    présente directive, la Commission soutient les États membres au moyen de
    l’instrument d’appui technique27
    en fournissant une expertise technique sur mesure
    pour concevoir et mettre en œuvre des réformes, y compris celles visant à accroître
    l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables, à favoriser une
    meilleure intégration du système énergétique, à déterminer les zones spécifiques
    particulièrement adaptées à l’établissement d’installations utilisant des sources
    27
    Règlement (UE) 2021/240 du Parlement européen et du Conseil du 10 février 2021 établissant un
    instrument d’appui technique.
    FR 19 FR
    d’énergie renouvelables et à simplifier le cadre régissant les procédures d’autorisation
    et d’octroi de permis applicables aux installations utilisant des sources d’énergie
    renouvelables. L’appui technique, par exemple, suppose le renforcement des capacités
    administratives, l’harmonisation des cadres législatifs et le partage des bonnes
    pratiques pertinentes.
    (24) Il y a donc lieu de modifier la directive (UE) 2018/2001 en conséquence.
    (25) Il est urgent de réduire la dépendance des bâtiments aux combustibles fossiles et
    d’accélérer les efforts de décarbonation et d’électrification de leur consommation
    énergétique. Afin de permettre l’installation rentable de technologies solaires à un
    stade ultérieur, tous les nouveaux bâtiments devraient être «prêts pour le solaire»,
    c’est-à-dire conçus pour optimiser le potentiel de production solaire sur la base de
    l’irradiation solaire du site, permettant ainsi l’installation fructueuse de technologies
    solaires sans interventions structurelles coûteuses. En outre, les États membres
    devraient assurer le déploiement d’installations solaires adaptées sur les nouveaux
    bâtiments, tant résidentiels que non résidentiels, et sur les bâtiments non résidentiels
    existants. Le déploiement à grande échelle de l’énergie solaire sur les bâtiments
    contribuerait grandement à protéger plus efficacement les consommateurs contre
    l’augmentation et la volatilité des prix des combustibles fossiles, à réduire l’exposition
    des citoyens vulnérables aux coûts élevés de l’énergie et à générer des avantages
    environnementaux, économiques et sociaux plus importants. Afin d’exploiter
    efficacement le potentiel des installations solaires sur les bâtiments, les États membres
    devraient définir des critères pour la mise en œuvre du déploiement d’installations
    solaires sur les bâtiments, ainsi que d’éventuelles exemptions, en fonction du potentiel
    technique et économique évalué des installations d’énergie solaire et des
    caractéristiques des bâtiments couverts par cette obligation.
    (26) Il y a donc lieu de modifier la directive 2010/31/UE en conséquence.
    (27) L’efficacité énergétique est un domaine d’action essentiel, sans lequel l’indépendance
    à l’égard des combustibles fossiles et des importations d’énergie en provenance de
    Russie ainsi que la décarbonation complète de l’économie de l’Union ne pourront être
    réalisées. La nécessité de saisir les possibilités d’économies d’énergie rentables a
    conduit à la politique actuelle de l’Union en matière d’efficacité énergétique. En
    décembre 2018, un nouveau grand objectif de l’Union en matière d’efficacité
    énergétique à l’horizon 2030 d’au moins 32,5 % (par rapport à la consommation
    d’énergie prévue en 2030) a été inclus dans le paquet «Une énergie propre pour tous
    les Européens». Afin d’accroître l’indépendance et la résilience et de concrétiser
    l’ambition climatique accrue, les améliorations en matière d’efficacité énergétique
    devraient être encore portées à au moins 39 % pour l’énergie finale et 41,5 % pour
    l’énergie primaire, sur la base des projections du scénario de référence de 2007
    pour 2030.
    (28) La modification de la méthode de calcul des bilans énergétiques d’Eurostat et les
    améliorations apportées aux projections ultérieures de modélisation imposent toutefois
    une révision du scénario de référence. Ainsi, en utilisant la même approche pour
    définir l’objectif, c’est-à-dire en le comparant aux projections de référence futures,
    l’ambition de l’objectif d’efficacité énergétique de l’Union pour 2030 devrait être
    fixée par rapport aux projections du scénario de référence de 2020 pour 2030, qui
    tiennent compte des contributions nationales des plans nationaux en matière d’énergie
    et de climat (PNEC). Avec ce scénario de référence actualisé, l’Union devra encore
    relever son ambition en matière d’efficacité énergétique d’au moins 13 % en 2030 par
    FR 20 FR
    rapport au niveau des efforts consentis dans le cadre du scénario de référence de 2020.
    Cette nouvelle manière d’exprimer le niveau d’ambition pour les objectifs de l’Union
    n’a pas d’incidence sur le niveau réel des efforts nécessaires.
    (29) Il y a donc lieu de modifier la directive 2012/27/UE en conséquence.
    (30) Étant donné que l’objectif de la présente directive, à savoir la réduction des émissions
    de gaz à effet de serre, de la dépendance énergétique et des prix de l’énergie, ne peut
    pas être réalisé de manière suffisante par les États membres, mais peut, en raison de la
    dimension de l’action, être mieux réalisé au niveau de l’Union, celle-ci peut prendre
    des mesures, conformément au principe de subsidiarité consacré à l’article 5 du traité
    sur l’Union européenne. Conformément au principe de proportionnalité tel qu’énoncé
    audit article, la présente directive n’excède pas ce qui est nécessaire pour concrétiser
    cet objectif.
    (31) Conformément à la déclaration politique commune des États membres et de la
    Commission du 28 septembre 2011 sur les documents explicatifs28
    , les États membres
    se sont engagés à joindre à la notification de leurs mesures de transposition, dans les
    cas où cela se justifie, un ou plusieurs documents expliquant le lien entre les éléments
    d’une directive et les parties correspondantes des instruments nationaux de
    transposition. En ce qui concerne la présente directive, le législateur estime que la
    transmission de ces documents est justifiée, notamment à la suite de l’arrêt rendu par
    la Cour de justice de l’Union européenne dans l’affaire Commission/Belgique29
    (affaire C-543/17),
    ONT ARRÊTÉ LA PRÉSENTE DIRECTIVE:
    Article premier
    Modifications de la directive (UE) 2018/2001
    La directive (UE) 2018/2001 est modifiée comme suit:
    (1) à l’article 2, le point suivant est ajouté:
    «9a) “zone propice au déploiement des énergies renouvelables”: une zone terrestre
    ou maritime spécifique qu’un État membre a désignée comme étant particulièrement
    adaptée pour accueillir des installations de production d’énergie à partir de sources
    renouvelables, autres que des installations de combustion de biomasse.»;
    (2) à l’article 3, le paragraphe 1 est remplacé par le texte suivant:
    «1. Les États membres veillent collectivement à ce que la part d’énergie produite à partir de
    sources renouvelables dans la consommation finale brute d’énergie de l’Union en 2030 soit
    d'au moins 45 %.»;
    (3) à l’article 15, paragraphe 2, le point a) suivant est inséré:
    «a) Les États membres encouragent les essais de nouvelles technologies en matière d’énergies
    renouvelables dans le cadre de projets pilotes, dans un environnement réel et pour une durée
    limitée, conformément à la législation applicable de l’Union, et assortis de garanties
    appropriées pour assurer la sécurité d’exploitation du réseau électrique et éviter des
    incidences disproportionnées sur le fonctionnement du marché intérieur, sous la supervision
    d’une autorité compétente.»;
    28
    JO C 369 du 17.12.2011, p. 14.
    29
    Arrêt de la Cour de justice du 8 juillet 2019, Commission/Belgique, C-543/17, ECLI: EU: C:2019:573.
    FR 21 FR
    (4) l’article 15 ter suivant est inséré:
    «Article 15 ter
    Cartographie des zones nécessaires pour les contributions nationales à la réalisation de
    l’objectif en matière de sources d’énergie renouvelable à l’horizon 2030
    (1) Au plus tard le [1 an après l’entrée en vigueur], les États membres recensent les
    zones terrestres et maritimes pour l’accueil d’installations de production
    d’énergie à partir de sources renouvelables qui sont nécessaires pour atteindre
    leurs contributions nationales à l’objectif en matière d’énergies renouvelables à
    l’horizon 2030, conformément à l’article 3 de la présente directive. Ces zones
    sont proportionnées aux trajectoires estimées et à la capacité installée totale
    prévue pour chaque technologie en matière d’énergies renouvelables fixées
    dans les plans nationaux en matière d’énergie et de climat des États membres,
    tels que mis à jour conformément à l’article 14 du règlement (UE) 2018/1999.
    (2) Lorsqu’ils recensent les zones visées au paragraphe 1, les États membres
    tiennent compte des éléments suivants:
    (a) la disponibilité des sources d’énergie renouvelables et le potentiel de
    production d’énergie renouvelable des différentes technologies dans les
    zones terrestres et maritimes;
    (b) la demande d’énergie prévue;
    (c) la disponibilité d’infrastructures de réseau, d’installations de stockage et
    d’autres outils de flexibilité pertinents, ou les possibilités de construction
    de telles infrastructures de réseau et installations de stockage.
    (3) Les États membres favorisent les utilisations multiples des zones recensées en
    exécution de l’obligation prévue au paragraphe 1.»;
    (5) l’article 15 quater suivant est inséré:
    «Article 15 quater
    Zones propices au déploiement des énergies renouvelables
    (1) Au plus tard le [2 ans après l’entrée en vigueur], les États membres adoptent un
    ou plusieurs plans désignant, dans les zones visées à l’article 15 ter,
    paragraphe 1, les zones propices au déploiement des énergies renouvelables
    pour un ou plusieurs types de sources d’énergie renouvelables. Dans ce ou ces
    plans, les États membres:
    (a) désignent des zones terrestres et maritimes suffisamment homogènes
    dans lesquelles le déploiement d’un ou de plusieurs types spécifiques
    d’énergie renouvelable ne devrait pas avoir d’incidences notables sur
    l’environnement, compte tenu des particularités du territoire sélectionné.
    Pour ce faire, les États membres:
     donnent la priorité aux surfaces artificielles et construites, telles
    que les toits, les infrastructures de transport, les aires de
    stationnement, les décharges, les sites industriels, les mines, les
    masses d’eau intérieures artificielles, les lacs ou les réservoirs et, le
    cas échéant, les sites de traitement des eaux urbaines résiduaires,
    ainsi que les terres dégradées non utilisables pour l’agriculture;
    FR 22 FR
     à l’exclusion des sites Natura 2000 et des parcs et réserves naturels,
    des routes connues de migration des oiseaux ainsi que d’autres
    zones recensées sur la base de cartes de sensibilité et des outils
    visés au point suivant, à l’exception des surfaces artificielles et
    construites situées dans ces zones, telles que les toits, les aires de
    stationnement ou les infrastructures de transport;
     utilisent tous les outils et ensembles de données appropriés pour
    recenser les zones dans lesquelles les installations d’énergie
    renouvelable n’auraient pas d’incidence notable sur
    l’environnement, y compris la cartographie de la sensibilité de la
    faune et de la flore sauvages.
    (b) Établissent des règles appropriées pour les zones propices au déploiement
    des énergies renouvelables désignées, y compris en ce qui concerne les
    mesures d’atténuation à adopter pour accueillir des installations d’énergie
    renouvelable, des installations de stockage d’énergie colocalisées, ainsi
    que les actifs nécessaires à leur raccordement au réseau, afin d’éviter ou,
    si cela n’est pas possible, de réduire de manière significative les
    incidences négatives sur l’environnement qui pourraient en résulter. Le
    cas échéant, les États membres veillent à ce que des mesures
    d’atténuation appropriées soient appliquées pour prévenir les situations
    décrites à l’article 6, paragraphe 2, et à l’article 12, paragraphe 1, de la
    directive 92/43/CEE, à l’article 5 de la directive 2009/147/CEE et à
    l’article 4, paragraphe 1, points a) i) et ii), de la directive 2000/60/CE.
    Ces règles ciblent les spécificités de chaque zone propice au déploiement
    des énergies renouvelables recensée, la ou les technologies liées aux
    énergies renouvelables à mettre en œuvre dans chaque zone et les
    incidences environnementales détectées. Sans préjudice de
    l’article 16 bis, paragraphes 4 et 5, les projets sont présumés ne pas
    contrevenir à ces dispositions lorsque ces règles sont respectées et que
    des mesures d’atténuation appropriées sont mises en œuvre dans le cadre
    des différents projets. Lorsque de nouvelles mesures d’atténuation visant
    à prévenir autant que possible la mise à mort ou la perturbation d’espèces
    protégées au titre de la directive 92/43/CEE du Conseil et de la directive
    2009/147/CEE, ou toute autre incidence sur l’environnement, n’ont pas
    été largement testées en ce qui concerne leur efficacité, les États
    membres peuvent autoriser leur utilisation pour un ou plusieurs projets
    pilotes pour une période limitée, à condition que l’efficacité de ces
    mesures soit étroitement contrôlée et que des mesures appropriées soient
    prises immédiatement si elles s’avèrent inefficaces. .
    Dans leur plan, les États membres expliquent l’évaluation effectuée pour
    recenser chaque zone propice désignée sur la base des critères énoncés au
    point a) et pour définir des mesures d’atténuation appropriées.
    (2) Avant adoption, le ou les plans désignant les zones propices au déploiement
    des énergies renouvelables font l’objet d’une évaluation environnementale
    réalisée conformément aux conditions énoncées dans la directive 2001/42/CE
    et, si elles comprennent des surfaces artificielles et construites situées dans des
    sites Natura 2000 et sont susceptibles d’avoir des incidences notables sur ces
    sites, d’une évaluation appropriée conformément à l’article 6, paragraphe 3, de
    la directive 92/43/CEE.
    FR 23 FR
    (3) Le ou les plans désignant les zones propices au déploiement des énergies
    renouvelables sont rendus publics et sont réexaminés périodiquement, au moins
    dans le cadre de la mise à jour des plans nationaux en matière d’énergie et de
    climat conformément à l’article 14 du règlement (UE) 2018/1999.»;
    (6) l’article 16 est remplacé par le texte suivant:
    «Article 16
    Organisation et principes essentiels de la procédure d'octroi de permis
    (1) La procédure d’octroi de permis porte sur les permis administratifs pertinents
    pour la construction, le rééquipement et l’exploitation des installations
    produisant de l’énergie à partir de sources renouvelables et des installations de
    stockage d’énergie colocalisées, ainsi que sur les actifs nécessaires à leur
    raccordement au réseau, y compris les permis de raccordement au réseau et les
    évaluations environnementales, le cas échéant. La procédure d'octroi de permis
    comprend toutes les étapes, depuis la déclaration de la validité de la demande
    conformément au paragraphe 2, jusqu’à la notification de la décision finale
    concernant l’issue de la procédure par la ou les autorités compétentes.
    (2) Au plus tard quatorze jours pour les installations situées dans des zones
    propices au déploiement des énergies renouvelables, et un mois pour les
    installations situées en dehors de telles zones, à compter de la réception de la
    demande, l’autorité compétente valide la demande ou, si le promoteur de projet
    n’a pas envoyé toutes les informations nécessaires au traitement de la demande,
    invite ce dernier à présenter une demande complète dans un délai de quatorze
    jours à compter de cette invitation. Si le promoteur de projet ne présente pas de
    demande complète dans ce délai, l’autorité compétente peut rejeter la demande
    par écrit. En cas de rejet, l’autorité compétente justifie sa décision. Le
    promoteur de projet peut soumettre une nouvelle demande à tout moment à la
    suite de ce rejet. La date à laquelle l’autorité compétente déclare la validité de
    la demande constitue la date du début de la procédure d’octroi de permis.
    (3) Les États membres mettent en place ou désignent un ou plusieurs points de
    contact. Sur demande du demandeur, ces points de contact guident et facilitent
    l’ensemble de la procédure administrative de demande et d’octroi de permis.
    Le demandeur n’a pas à contacter plus d’un point de contact pour l’ensemble
    de la procédure. Le point de contact guide le demandeur dans la procédure de
    demande de permis administratif, y compris les étapes relatives à
    l’environnement, de manière transparente, jusqu’à la prise d’une ou de
    plusieurs décisions par les autorités responsables à l’issue de la procédure, lui
    fournit toutes les informations nécessaires et associe d’autres autorités
    administratives, le cas échéant. Le point de contact veille au respect des délais
    fixés dans la présente directive pour les procédures d’octroi de permis. Les
    demandeurs sont autorisés à communiquer tous les documents pertinents sous
    forme numérique. Au plus tard le [2 ans à compter de l’entrée en vigueur], les
    États membres veillent à ce que toutes les procédures soient exécutées dans un
    format électronique.
    (4) Le point de contact met à disposition un guide des procédures à l’intention des
    promoteurs de projets d’installations de production d’énergie renouvelable, et il
    fournit ces informations en ligne également, ce guide s'adressant aussi en
    particulier aux projets de petite envergure et aux projets portés par des
    FR 24 FR
    autoconsommateurs d'énergies renouvelables. Les informations en ligne
    indiquent le point de contact compétent pour la demande du demandeur. Si un
    demandeur a plus d’un point de contact, les informations en ligne indiquent le
    point de contact compétent pour la demande du demandeur.
    (5) Les États membres veillent à ce que les demandeurs aient un accès facilité à
    des procédures simples de résolution des litiges concernant la procédure
    d’octroi de permis et la délivrance d’autorisations de construction et
    d’exploitation d’installations d’énergie renouvelable, y compris, le cas échéant,
    à des mécanismes alternatifs de règlement des litiges.
    (6) Les délais fixés dans les articles 16 bis, 16 ter et 16 quater s’appliquent sans
    préjudice des recours juridictionnels et autres procédures devant une
    juridiction, et des mécanismes alternatifs de règlement des litiges, y compris
    des procédures de plaintes et des recours non judiciaires, et ils peuvent être
    prolongés de la durée correspondant à ces procédures.
    (7) Les États membres veillent à ce que les recours administratifs et judiciaires
    dans le cadre d’un projet de développement d’une installation de production
    d’énergie renouvelable ou de son raccordement au réseau connexe, y compris
    ceux liés aux aspects environnementaux, fassent l’objet de la procédure
    administrative et judiciaire la plus rapide qui est disponible au niveau national,
    régional ou local pertinent.»;
    (7) l’article 16 bis suivant est inséré:
    «Article 16 bis
    Procédure d’octroi de permis dans les zones propices au déploiement des énergies
    renouvelables
    (1) Les États membres veillent à ce que la durée de la procédure d’octroi de permis
    visée à l’article 16, paragraphe 1, n’excède pas un an pour les projets dans les
    zones propices au déploiement des énergies renouvelables. Dans des
    circonstances extraordinaires dûment justifiées, ce délai d’un an peut être
    prolongé au maximum de trois mois. Dans ce cas, les États membres informent
    clairement le promoteur de projet des circonstances extraordinaires qui ont
    justifié la prolongation.
    (2) La procédure d’octroi de permis pour le rééquipement des installations
    existantes et pour les nouvelles installations d’une puissance électrique
    inférieure à 150 kW, les installations de stockage d’énergie colocalisées ainsi
    que leur raccordement au réseau, situées dans des zones propices au
    déploiement des énergies renouvelables, ne dépasse pas six mois. Dans des
    circonstances extraordinaires dûment justifiées, telles que pour des raisons de
    sécurité impérieuses, lorsque le projet de rééquipement a une forte incidence
    sur le réseau ou la capacité, la taille ou la performance initiale de l'installation,
    ce délai d'un an peut être prolongé de trois mois au maximum. Les États
    membres informent clairement le promoteur de projet des circonstances
    extraordinaires qui justifient la prolongation.
    (3) Sans préjudice des paragraphes 4 et 5, par dérogation à l’article 4,
    paragraphe 2, de la directive 2011/92/UE et à l’annexe II, points 3 a), b), d), h)
    et i), et point 6 c), seuls ou en liaison avec le point 13 a) de ladite directive, en
    ce qui concerne les projets dans le domaine des énergies renouvelables, les
    FR 25 FR
    nouvelles demandes pour des installations d’énergie renouvelable, à
    l’exception des installations de combustion de biomasse, y compris le
    rééquipement d’installations, dans des zones propices au déploiement des
    énergies renouvelables déjà désignées pour la technologie concernée, les
    installations de stockage colocalisées ainsi que leur raccordement au réseau,
    sont exemptées de l’obligation de procéder à une évaluation spécifique des
    incidences sur l’environnement en vertu de l’article 2, paragraphe 1, de la
    directive 2011/92/UE, pour autant que ces projets respectent les règles et
    mesures établies conformément à l’article 15 quater, paragraphe 1, point b).
    L’exemption susmentionnée de l’application de la directive 2011/92/UE ne
    s’applique pas aux projets susceptibles d’avoir des incidences notables sur
    l’environnement dans un autre État membre ou lorsqu’un État membre
    susceptible d’être affecté de manière notable le demande, comme le prévoit
    l’article 7 de ladite directive.
    Par dérogation à l’article 6, paragraphe 3, de la directive 92/43/CEE, les
    installations visées au premier alinéa ne font pas l’objet d’une évaluation de
    leurs incidences sur les sites Natura 2000.
    (4) Les autorités compétentes des États membres procèdent à un examen des
    demandes visées au paragraphe 3. Cet examen vise à déterminer si l’un ou
    l’autre de ces projets est hautement susceptible d’entraîner des incidences
    négatives imprévues importantes, compte tenu de la sensibilité
    environnementale des zones géographiques où ils sont situés, qui n’ont pas été
    recensées lors de l’évaluation environnementale du ou des plans désignant les
    zones propices au déploiement des énergies renouvelables réalisée
    conformément à la directive 2001/42/CE et, le cas échéant, à la directive
    92/43/CEE. L’examen relatif au rééquipement d'une installation en projet se
    limite aux incidences potentielles résultant de modifications ou d’extensions
    par rapport au projet initial.
    Aux fins de cet examen, le promoteur de projet fournit des informations sur les
    caractéristiques du projet, sur le respect des règles et mesures définies
    conformément à l’article 15 quater, paragraphe 1, points b) et c), pour la zone
    de déploiement des énergies renouvelables concernée, sur toute mesure
    supplémentaire adoptée dans le cadre du projet et sur la manière dont ces
    mesures traitent les incidences sur l’environnement. Cet examen est achevé
    dans un délai de 30 jours à compter de la date de dépôt des demandes relatives
    aux nouvelles installations d’énergie renouvelable, à l’exception des demandes
    concernant des installations d’une puissance électrique inférieure à 150 kW.
    Pour ces installations et pour les nouvelles demandes de rééquipement
    d'installations, la phase d’examen est achevée dans un délai de 15 jours.
    (5) À l’issue de la procédure d’examen, les demandes visées au paragraphe 3 sont
    acceptées d’un point de vue environnemental sans qu’une décision expresse de
    l’autorité compétente ne soit requise, à moins que l’autorité compétente
    n’adopte une décision administrative, dûment motivée et fondée sur des
    éléments de preuve clairs, selon laquelle un projet spécifique est hautement
    susceptible d’avoir des effets négatifs imprévus, compte tenu de la sensibilité
    environnementale de la zone géographique où il est situé, qui ne peuvent être
    atténués par les mesures définies dans le ou les plans désignant des zones
    propices au déploiement des énergies renouvelables ou proposées par le
    promoteur du projet. Une telle décision est rendue publique. De tels projets
    FR 26 FR
    font l’objet d’une évaluation conformément à la directive 2011/92/CE et, le cas
    échéant, d’une évaluation conformément à l’article 6, paragraphe 3, de la
    directive 92/43/CEE, qui est effectuée dans les six mois suivant la décision
    relative à l’examen.
    (6) Dans le cadre de la procédure d’octroi de permis portant sur les demandes
    visées aux paragraphes 1 et 2, en l’absence de réponse des organes
    administratifs compétents dans le délai fixé, les étapes administratives
    spécifiques sont considérées comme approuvées, sauf dans les cas où le projet
    concerné fait l’objet d’une évaluation des incidences sur l’environnement
    conformément au paragraphe 5. Toutes les décisions qui en résultent seront
    rendues publiques.»;
    (8) l’article 16 ter suivant est inséré:
    Article 16 ter
    Procédure d’octroi de permis en dehors des zones propices au déploiement des énergies
    renouvelables
    (1) Les États membres veillent à ce que la durée de la procédure d’octroi de permis
    visée à l’article 16, paragraphe 1, n’excède pas deux ans pour les projets situés
    en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables. Dans
    des circonstances extraordinaires dûment justifiées, ce délai de deux ans peut
    être prolongé au maximum de trois mois. Dans ce cas, les États membres
    informent clairement le promoteur de projet des circonstances extraordinaires
    qui ont justifié la prolongation.
    (2) Lorsqu’une évaluation environnementale est requise en vertu de la directive
    2011/92/UE ou de la directive 92/43/CEE, elle est effectuée dans le cadre
    d’une procédure unique combinant toutes les évaluations pertinentes pour un
    projet donné. Lorsqu’une telle évaluation des incidences sur l’environnement
    est requise, l’autorité compétente, en tenant compte des informations fournies
    par le promoteur de projet, émet un avis sur la portée et le niveau de détail des
    informations que le promoteur doit inclure dans le rapport d’évaluation des
    incidences sur l’environnement, dont le champ d’application n’est pas élargi
    par la suite. Lorsque les projets spécifiques comportent des mesures
    d’atténuation appropriées, toute mise à mort ou perturbation des espèces
    protégées en vertu de l’article 12, paragraphe 1, de la directive 92/43/CEE et de
    l’article 5 de la directive 2009/147/CE n’est pas considérée comme
    intentionnelle. Lorsque de nouvelles mesures d’atténuation visant à prévenir
    autant que possible la mise à mort ou la perturbation d’espèces protégées en
    vertu de la directive 92/43/CEE du Conseil et de la directive 2009/147/CEE, ou
    toute autre incidence sur l’environnement, n’ont pas été largement testées en ce
    qui concerne leur efficacité, les États membres peuvent autoriser leur
    utilisation pour un ou plusieurs projets pilotes pour une période limitée, à
    condition que l’efficacité de ces mesures fasse l’objet d’un contrôle étroit et
    que des mesures appropriées soient prises immédiatement si elles s’avèrent
    inefficaces. La procédure d’octroi de permis pour les projets de rééquipement
    et pour les nouvelles installations d’une puissance électrique inférieure à
    150 kW, les installations de stockage colocalisées ainsi que leur raccordement
    au réseau, situées en dehors des zones propices au déploiement des énergies
    renouvelables, ne dépasse pas un an, en ce compris les évaluations
    FR 27 FR
    environnementales lorsqu’elles sont requises par la législation applicable. Dans
    des circonstances extraordinaires dûment justifiées, ce délai d’un an peut être
    prolongé au maximum de trois mois. Les États membres informent clairement
    les promoteurs des circonstances extraordinaires qui justifient la prolongation.
    Les États membres facilitent les projets de rééquipement situés en dehors des
    zones propices au déploiement des énergies renouvelables en veillant à ce que,
    si une évaluation environnementale est requise pour un projet en vertu de la
    législation environnementale de l’Union, cette évaluation se limite aux
    incidences potentielles découlant de la modification ou de l’extension par
    rapport au projet initial. »;
    (9) l’article 16 quater suivant est inséré:
    «Article 16 quater
    Procédures d’octroi de permis pour l’installation d’équipements d’énergie solaire dans des
    structures artificielles
    (1) Les États membres veillent à ce que la procédure d’octroi de permis visée à
    l’article 16, paragraphe 1, pour l’installation d’équipements solaires, y compris
    d’installations solaires intégrées dans des bâtiments, dans des structures
    artificielles existantes ou futures, à l’exclusion des plans d’eau artificiels,
    n’excède pas trois mois, pour autant que l’objectif principal de ces structures
    ne soit pas la production d’énergie solaire. Par dérogation à l’article 4,
    paragraphe 2, de la directive 2011/92/UE et à l’annexe II, points 3 a) et b),
    seuls ou en liaison avec le point 13 a) de ladite directive, une telle installation
    d’équipements solaires est exemptée de l’obligation, le cas échéant, de
    procéder à une évaluation spécifique des incidences sur l’environnement en
    vertu de l’article 2, paragraphe 1, de la directive 2011/92/UE.»;
    (10) l’article 16 quinquies suivant est inséré:
    «Article 16 quinquies
    Intérêt public supérieur
    Au plus tard le [trois mois à compter de l’entrée en vigueur], jusqu’à ce que la
    neutralité climatique soit atteinte, les États membres veillent à ce que, dans le cadre
    de la procédure d’octroi de permis, la planification, la construction et l’exploitation
    d’installations de production d’énergie à partir de sources renouvelables, le
    raccordement de ces installations au réseau et au réseau connexe proprement dit,
    ainsi que les actifs de stockage, soient présumés relever de l’intérêt public supérieur
    et de l’intérêt de la santé et de la sécurité publiques lors de la mise en balance des
    intérêts juridiques dans les cas individuels aux fins de l’article 6, paragraphe 4, et de
    l’article 16, paragraphe 1, point c), de la directive 92/43/CEE, de l’article 4,
    paragraphe 7, de la directive 2000/60/CE et de l’article 9, paragraphe 1, point a), de
    la directive 2009/147/CE.».
    Article 2
    Modifications de la directive 2010/31/UE
    La directive 2010/31/UE est modifiée comme suit:
    (1) l’article 9 bis suivant est inséré:
    FR 28 FR
    «Article 9 bis
    Énergie solaire dans les bâtiments
    Les États membres veillent à ce que tous les bâtiments neufs soient conçus de
    manière à optimiser leur potentiel de production d’énergie solaire sur la base de
    l’irradiation solaire du site, ce qui permettra l’installation ultérieure de technologies
    solaires d’un bon rapport coût-efficacité.
    Les États membres veillent au déploiement d’installations d’énergie solaire
    adéquates:
    (a) au plus tard le 31 décembre 2026, sur tous les bâtiments publics et
    commerciaux neufs dont la surface au sol utile est supérieure à 250 mètres
    carrés;
    (b) au plus tard le 31 décembre 2027, sur tous les bâtiments publics et
    commerciaux existants dont la surface au sol utile est supérieure à 250 mètres
    carrés; et
    (c) au plus tard le 31 décembre 2029, sur tous les bâtiments résidentiels neufs.
    Les États membres définissent et rendent publics des critères au niveau national pour
    la mise en œuvre pratique de ces obligations et pour d’éventuelles exemptions pour
    certains types de bâtiments, en fonction du potentiel technique et économique évalué
    des installations solaires et des caractéristiques des bâtiments couverts par cette
    obligation.
    Article 3
    Modification de la directive 2012/27/UE
    La directive 2012/27/UE est modifiée comme suit:
    (1) à l’article 3, le paragraphe 5 est remplacé par le texte suivant:
    «5. Les États membres veillent collectivement à une réduction de la consommation
    d’énergie d’au moins 13 % en 2030 par rapport aux projections du scénario de
    référence de 2020, de sorte que la consommation d’énergie finale de l’Union ne
    dépasse pas 750 Mtep et que la consommation d’énergie primaire de l’Union ne
    dépasse pas 980 Mtep en 2030.»
    Article 4
    Transposition
    (1) Les États membres mettent en vigueur les dispositions législatives, réglementaires et
    administratives nécessaires pour se conformer à l’article 1er
    , point 10), au plus tard le
    [trois mois après l’entrée en vigueur de la présente directive].
    Les États membres mettent en vigueur les dispositions législatives, réglementaires et
    administratives nécessaires pour se conformer à l’article 1er
    , point 1), 2), 3), 4), 6), 8)
    et 9), et à l’article 3 au plus tard le [un an après l’entrée en vigueur de la présente
    directive].
    Les États membres mettent en vigueur les dispositions législatives, réglementaires et
    administratives nécessaires pour se conformer à l’article 1er
    , points 5) et 7), et à
    l’article 2 au plus tard le [deux ans après l’entrée en vigueur de la présente directive].
    Ils communiquent immédiatement à la Commission le texte de ces dispositions.
    FR 29 FR
    Lorsque les États membres adoptent ces dispositions, celles-ci contiennent une
    référence à la présente directive ou sont accompagnées d'une telle référence lors de
    leur publication officielle. Les modalités de cette référence sont arrêtées par les États
    membres.
    (2) Les États membres communiquent à la Commission le texte des dispositions
    essentielles de droit interne qu'ils adoptent dans le domaine régi par la présente
    directive.
    Article 5
    Entrée en vigueur
    La présente directive entre en vigueur le vingtième jour suivant celui de sa publication au
    Journal officiel de l'Union européenne.
    Article 6
    Destinataires
    Les États membres sont destinataires de la présente directive.
    Fait à Bruxelles, le
    Par le Parlement européen Par le Conseil
    Le président Le président
    

    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0222/forslag/1886296/2585731.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 18.5.2022
    COM(2022) 222 final
    2022/0160 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra
    vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og
    direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
    (EØS-relevant tekst)
    Offentligt
    KOM (2022) 0222 - Forslag til direktiv
    Europaudvalget 2022
    DA 1 DA
    BEGRUNDELSE
    1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
    • Forslagets begrundelse og formål
    Den europæiske grønne pagt sætter energieffektivitet og vedvarende energi i centrum for
    omstillingen til ren energi. De nuværende internationale spændinger efter Ruslands invasion
    af Ukraine, den overordnede geopolitiske kontekst og de meget høje energipriser har
    forstærket behovet for at øge energieffektiviteten og fremskynde udbredelsen af vedvarende
    energi i Unionen med det formål at have et energisystem, der er mere uafhængigt af
    tredjelande. Fremskyndelse af den grønne omstilling til vedvarende energi og øget
    energieffektivitet vil reducere emissionerne, mindske afhængigheden af importerede fossile
    brændstoffer og sikre overkommelige energipriser for europæiske borgere og virksomheder i
    alle sektorer af økonomien.
    Unionens mål for energieffektivitet og vedvarende energi bør afspejle det presserende behov
    for at øge energieffektiviteten og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og bør derfor
    øges. Disse reviderede mål erstatter den ændring af målene, der fremgik af forslagene om
    omarbejdning af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet1
    og om ændring af direktiv (EU)
    2018/2011 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,2
    , der blev
    fremlagt den 14. juli 2021.
    I betragtning af at bygninger tegner sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af de
    energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasemissioner, er det desuden nødvendigt at øge
    udbredelsen af solcelleanlæg i bygninger. Dette er en af de hurtigste muligheder for at
    udbrede vedvarende energi i stor skala, reducere brugen af fossile brændstoffer i bygninger og
    fremskynde dekarboniseringen og elektrificeringen af deres energiforbrug.
    Desuden er langvarige og komplekse administrative procedurer blevet udpeget som en af de
    største hindringer for investeringer i vedvarende energi og tilhørende infrastruktur. Den
    foreløbige rapport fra undersøgelsen om forenkling på området for vedvarende energikilder,
    der er udarbejdet for Kommissionen3
    og offentliggjort sammen med nærværende forslag, har
    vist, at administrations- og netproblemer udgør ca. 46 % af alle identificerede hindringer, og
    at dette forventes at stige i fremtiden. For nogle udbredte teknologier for vedvarende
    teknologi, såsom vindkraft og solceller, fylder administrative hindringer i stigende grad set i
    forhold til andre former for hindringer. Med udviklingen af energiomstillingen, i takt med at
    teknologier for vedvarende energi modnes og projekterne bliver mindre afhængige af
    støtteordninger, bliver de administrative hindringer mere fremtrædende.
    De mest almindelige hindringer vedrørende den administrative proces for projekter for
    vedvarende energi, der er identificeret i undersøgelsen om forenkling på området for
    vedvarende energikilder4
    , er bureaukratiske byrder, uigennemsigtige processer, manglende
    juridisk sammenhæng samt ufuldstændige og vage rammer og retningslinjer, der fører til
    forskellige fortolkninger af eksisterende lovgivning fra de kompetente myndigheders side.
    1
    COM(2021) 558.
    2
    COM(2021) 557.
    3
    Technical support for RES policy development and implementation — Simplification of permission and
    administrative procedures for RES installations ("undersøgelsen om forenkling på området for
    vedvarende energikilder"), https://data.europa.eu/doi/10.2833/239077.
    4
    Undersøgelsen om forenkling på området for vedvarende energikilder identificerer og ranginddeler de
    forskellige former for administrative hindringer, som projekter for vedvarende energi står over for. Den
    foreløbige rapport fra undersøgelsen om forenkling på området for vedvarende energikilder, s. 14-16.
    DA 2 DA
    Modstridende offentlige goder er den anden vigtigste kilde til hindringer for udbredelsen af
    anlæg til vedvarende energi. Dette gælder især vindkraft, geotermisk energi og vandkraft samt
    solceller. De mest fremtrædende blandt dem omhandler miljøbeskyttelse (biodiversitet,
    beskyttelse af truede arter og beskyttelse af vandområder), anden arealanvendelse og
    militære/luftforsvarsmæssige spørgsmål.
    Yderligere hindringer, der er identificeret i undersøgelsen, vedrører manglende støtte fra
    politiske beslutningstagere eller langvarig modstand fra offentlige eller private institutioner
    eller offentligheden selv.
    Endelig er der også konstateret problemer i forbindelse med nettilslutninger og
    driftsprocedurer, som i alvorlig grad påvirker udbredelsen af vedvarende energi i en række
    medlemsstater.
    Den 18. januar 2022 offentliggjorde Kommissionen en opfordring til indsendelse af
    dokumentation og en åben offentlig høring for at indsamle feedback fra interessenter om
    tilladelsesprocedurerne og -processerne for projekter for vedvarende energi5
    . Den offentlige
    høring blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens henstilling om
    tilladelsesprocedurer og elkøbsaftaler (PPA), der blev vedtaget den 18. maj sammen med
    nærværende forslag. Resultaterne af den offentlige høring bekræfter, at administrative
    hindringer er en vigtig flaskehals med hensyn til at fremskynde udbredelsen af energi fra
    vedvarende energikilder (se afsnit 3 nedenfor for yderligere oplysninger).
    Som følge af disse hindringer kan gennemførelsestiden for projekter for vedvarende energi
    tage op til ti år. En af forudsætningerne for at fremskynde projekter for vedvarende energi er
    derfor, at tilladelsesprocedurerne forenkles og forkortes, som det fremgår af REPowerEU-
    meddelelsen6
    . Forslaget har til formål yderligere at forenkle og forkorte de administrative
    tilladelsesprocedurer, der gælder for projekter for vedvarende energi, på en koordineret og
    harmoniseret måde i hele EU. Dette er nødvendigt for at fremskynde udbredelsen af
    vedvarende energi i hele EU for at sikre opfyldelsen af EU's ambitiøse klima- og energimål
    for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050.
    • Sammenhæng med de gældende regler på samme område
    Dette forslag ændrer det eksisterende direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af
    energi fra vedvarende energikilder. Det bygger på den eksisterende ramme for strømlining af
    de administrative procedurer for projekter for vedvarende energi, som bl.a. fastsætter en
    maksimal varighed af tilladelsesprocessen for anlæg til vedvarende energi. I lyset af den
    nuværende geopolitiske situation er der imidlertid behov for supplerende foranstaltninger for
    at øge udbuddet af vedvarende energi i Unionen yderligere. Der er navnlig behov for
    skærpede foranstaltninger til at fremskynde tilladelsesprocedurerne for nye anlæg til
    vedvarende energi eller for tilpasning af eksisterende anlæg.
    Desuden skal Unionens mål for vedvarende energi være mere ambitiøst. I artikel 1, stk. 2,
    litra a), i forslaget til ændring af direktiv (EU) 2018/2001, der blev fremlagt den 14. juli
    20217
    , blev dette mål allerede hævet fra 32 % til 40 %. I betragtning af den radikale ændring i
    markedsvilkårene for fossile brændstoffer, der anvendes til elektricitet, opvarmning og
    transport, herunder for så vidt angår forhøjede priser og behovet for, at EU udfaser sin
    5
    https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13334-Renewable-energy-
    projects-permit-granting-processes-&-power-purchase-agreements_da.
    6
    REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere
    overkommelige priser (COM(2022) 108 final) (REPowerEU-meddelelsen).
    7
    COM(2021) 557.
    DA 3 DA
    afhængighed af energiimport fra Rusland, er det imidlertid nødvendigt at hæve 2030-målet for
    vedvarende energi til 45 %, således at vedvarende energi bedre kan bidrage til denne
    målsætning og til at have konkurrencedygtige energipriser.
    Nærværende forslag har også til formål at ændre direktiv 2010/31/EU om bygningers
    energimæssige ydeevne. På baggrund af de eksisterende rammer for bygningers
    energimæssige ydeevne og vedvarende energi indføres der forpligtelser for medlemsstaterne
    til at fremme etableringen af solcelleanlæg i bygninger.
    Artikel 4, stk. 1, i forslaget til omarbejdning af direktivet om energieffektivitet, der blev
    fremlagt den 14. juli 2021, hævede allerede Unionens energieffektivitetsmål for 2030 til 9 % i
    forhold til fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020. I betragtning af de høje
    energipriser og en radikal ændring i markedsforholdene, der medfører øget
    omkostningseffektivitet for energieffektivitetsforanstaltninger, samt behovet for, at Unionen
    overvinder sin afhængighed af fossile brændstoffer og energiimport fra Rusland, er det
    imidlertid nødvendigt yderligere at hæve 2030-målet for energieffektivitet til 13 % for at
    sikre, at dette mål og dekarboniseringsmålene nås hurtigt og på en omkostningseffektiv måde.
    Forslaget har derfor også til formål at ændre direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet for at
    styrke energieffektiviteten og øge Unionens 2030-mål for energieffektivitet.
    Kommissionen vil underrette Europa-Parlamentet og Rådet om, at:
    — Artikel 1, stk. 2, litra a), i det forslag om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, der blev
    fremlagt i juli 2021, bør betragtes som afløst af artikel 1, stk. 2, i nærværende forslag.
    — Artikel 2 i nærværende forslag bør betragtes som en tilføjelse til det forslag om
    omarbejdning af direktiv 2010/31/EU, der blev forelagt den 15. december 20218
    . Hvis
    nærværende forslag vedtages, bør dette derfor afspejles i omarbejdningen af nævnte direktiv.
    — Artikel 4, stk. 1, i det forslag om omarbejdning af direktiv 2012/27/EU, der blev forelagt
    den 14. juli 2021, bør betragtes som erstattet af artikel 3 i nærværende forslag. Hvis
    nærværende forslag vedtages, bør dette derfor afspejles i omarbejdningen af nævnte direktiv.
    • Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
    Forslaget er i overensstemmelse med en bredere vifte af initiativer, der skal øge Unionens
    modstandsdygtighed og forberede den på eventuelle nødsituationer, herunder Kommissionens
    "Fit for 55"-forslag, især revisionen af direktiv (EU) 2018/2001 og omarbejdningerne af
    direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU.
    Efter den seneste geopolitiske udvikling udsendte Kommissionen i marts 2022 REPowerEU-
    meddelelsen. I overensstemmelse med REPowerEU-meddelelsen har Kommissionen
    offentliggjort en henstilling om fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter om
    vedvarende energi, ledsaget af en vejledning, der skal hjælpe medlemsstaterne med at
    fremskynde godkendelsen af anlæg til vedvarende energi. Dette vil give medlemsstaterne
    redskaberne til allerede nu at begynde at nedbringe den tid, det tager at godkende ansøgninger
    om anlæg til vedvarende energi, og dermed hurtigt reagere på den hidtil usete energikrise, der
    er forårsaget af den aktuelle geopolitiske situation. Desuden fremlægger Kommissionen dette
    forslag for at sikre, at projekter godkendes på en enklere og hurtigere måde i hele Unionen.
    Det vil give projektiværksættere og investorer en større sikkerhed, at henstillingen følges op
    af et lovforslag, men medlemsstaterne bør allerede bevæge sig i retning af at fremskynde
    tilladelsesprocedurerne i overensstemmelse med henstillingen. Desuden kan en hurtig og
    8
    COM(2021) 802.
    DA 4 DA
    effektiv gennemførelse af henstillingen spille en central rolle med hensyn til at sikre, at
    medlemsstaterne opfylder deres nye forpligtelser i henhold til det nuværende forslag.
    Forslaget har til formål yderligere at strømline de forskellige trin i tilladelsesprocesserne for
    vedvarende energi, herunder vurderingen af potentielle miljøvirkninger. Politikker for
    vedvarende energi og miljø forfølger tæt forbundne mål, da de begge tjener det samme
    overordnede mål om at opnå modvirkning af klimaændringer. Forslaget styrker den rolle, som
    miljøvurderinger af planer eller programmer, der gennemføres af medlemsstaterne i
    overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF9
    , kan spille for en
    hurtigere udbredelse af vedvarende energi, navnlig med hensyn til udpegningen af særligt
    egnede områder for vedvarende energi. Forslaget indeholder også en særlig ramme for
    tilladelsesprocedurer for individuelle projekter for vedvarende energi beliggende i særligt
    egnede områder for vedvarende energi og uden for disse områder. En sådan ramme
    kombinerer på en effektiv måde behovet for hurtigt og enkelt at godkende de fleste projekter,
    som sandsynligvis ikke vil medføre miljørisici, med et højt beskyttelsesniveau ved at sikre en
    nærmere undersøgelse af de mest problematiske projekter.
    2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
    PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
    • Retsgrundlag
    Forslaget er baseret på to retsgrundlag:
    — Artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde10
    (TEUF), som
    udgør retsgrundlaget for forslag til foranstaltninger til udvikling af nye og vedvarende
    energikilder og til fremme af energieffektivitet, der er målene for Unionens energipolitik, jf.
    artikel 194, stk. 1, litra c), i TEUF.
    — Artikel 192, stk. 1, i TEUF, som udgør retsgrundlaget for at ændre anvendelsen af
    gældende EU-ret på miljøområdet.
    • Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
    Behov for tiltag på EU-plan
    En omkostningseffektiv, hurtig og storstilet udbredelse af bæredygtig vedvarende energi i
    overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske grønne pagt og REPowerEU-
    meddelelsen kan ikke opnås af medlemsstaterne alene. Der er behov for en EU-tilgang for at
    give de rette incitamenter til medlemsstater med forskellige ambitionsniveauer til på en
    koordineret måde at fremskynde energiomstillingen fra det traditionelle energisystem baseret
    på fossile brændstoffer til et mere integreret og energieffektivt energisystem baseret på
    vedvarende energi.
    Under hensyntagen til de forskellige energipolitikker i medlemsstaterne er der større
    sandsynlighed for, at tiltag på EU-plan støttet af den solide forvaltningsramme vil nå EU's
    klimamål og den krævede øgede udbredelse af vedvarende energi end nationale eller lokale
    foranstaltninger alene.
    9
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers
    og programmers indvirkning på miljøet.
    10
    EUT C 326 af 26.10.2012, s. 1.
    DA 5 DA
    Langvarige og komplekse administrative procedurer er en central hindring for investeringer i
    vedvarende energi og den dertil knyttede infrastruktur. Varigheden og kompleksiteten af
    tilladelsesprocedurerne varierer meget mellem de forskellige teknologier for vedvarende
    energi og mellem medlemsstaterne. Selv om medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til at
    fjerne de hindringer, der findes på nationalt plan, er der behov for en koordineret europæisk
    tilgang til at afkorte og forenkle tilladelsesprocedurerne og de administrative processer for at
    fremskynde den nødvendige udbredelse af vedvarende energi. Dette er igen nødvendigt, for at
    EU kan nå sine klima- og energimål for 2030 og sit langsigtede mål om klimaneutralitet samt
    udfase sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer og reducere energipriserne. I
    betragtning af medlemsstaternes forskellige energipolitikker, -prioriteter og -procedurer og i
    betragtning af at det haster med at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi i alle
    medlemsstater, er der større sandsynlighed for, at en indsats på EU-plan vil nå de krævede
    mål end en national eller lokal indsats alene.
    Der er behov for en indsats på EU-niveau for at sikre, at medlemsstaterne bidrager til det
    bindende energieffektivitetsmål på EU-plan, og at det opfyldes kollektivt og på en
    omkostningseffektiv måde. Unionens aktiviteter vil supplere og styrke de nationale og lokale
    aktiviteter med henblik på at styrke indsatsen inden for energieffektivitet.
    EU-merværdi
    EU's indsats inden for vedvarende energi og energieffektivitet skaber merværdi, fordi den er
    mere effektiv end de enkelte medlemsstaters tiltag, idet man undgår en fragmenteret tilgang
    ved at håndtere omstillingen af det europæiske energisystem på en koordineret måde.
    En europæisk tilgang giver alle medlemsstater mulighed for fuldt ud at udnytte deres
    potentiale til omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi, der er nødvendig for at nå
    Unionens klima- og energimål, idet det sikres, at kapaciteten til produktion af vedvarende
    energi udbredes gnidningsløst i alle medlemsstater.
    Unionens energi- og klimamål for 2030 er kollektive mål. I den forbindelse har koordinerede
    EU-politikker en bedre chance for at omstille Unionen til et klimaneutralt kontinent senest i
    2050.
    • Proportionalitetsprincippet
    Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. I betragtning af den hidtil usete geopolitiske
    situation som følge af Ruslands invasion af Ukraine og de høje energipriser er der et klart
    behov for en koordineret og hurtig indsats for at fremskynde udbredelsen af vedvarende
    energikilder. Balancen mellem forpligtelser og den fleksibilitet, der er overladt til
    medlemsstaterne med hensyn til, hvordan målene skal nås, anses for at være passende i
    betragtning af nødvendigheden af at opfylde klima- og energimålene for 2030 og målet om
    klimaneutralitet i den europæiske klimalov samt det presserende behov for at reducere både
    Unionens energiafhængighed og energipriserne.
    • Valg af retsakt
    Dette forslag vedrører et direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af
    anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder med henblik på at øge Unionens mål for
    vedvarende energi for 2030 og styrke nævnte direktivs bestemmelser om tilladelse (artikel 15-
    17). Forslaget omfatter også ændringer af direktiv 2010/31/EU med henblik på at fremme
    solcelleanlæg i bygninger og af direktiv 2012/27/EU med henblik på at øge Unionens
    energieffektivitetsmål for 2030. Denne revision af direktiv (EU) 2018/2001, direktiv
    2012/27/EU og direktiv 2010/31/EU er begrænset til, hvad der anses for nødvendigt for at
    have mål for vedvarende energi og energieffektivitet, der er i overensstemmelse med den
    DA 6 DA
    nuværende presserende situation, og for at øge udbredelsen af solcelleanlæg i bygninger og
    strømline tilladelsesprocedurerne med henblik på at fremskynde udbredelsen af vedvarende
    energi.
    3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
    INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
    • Høringer af interesserede parter
    Den 18. januar 2022 offentliggjorde Kommissionen en opfordring til indsendelse af
    dokumentation og en tre måneders åben offentlig høring for at indsamle feedback fra
    interessenter om tilladelsesprocedurerne for projekter for vedvarende energi. Den offentlige
    høring blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens henstilling om
    tilladelsesprocedurer og elkøbsaftaler (PPA), der blev vedtaget den 18. maj sammen med
    nærværende forslag. I den forbindelse afholdt Kommissionen også et arrangement på højt
    niveau for interessenter og to workshopper med henblik på at drøfte eksisterende hindringer
    og god praksis inden for tilladelsesprocedurerne i de forskellige medlemsstater.
    I betragtning af forslagets hastende karakter, som fremsættes som reaktion på den krise, der er
    udløst af den russiske invasion af Ukraine, og det deraf følgende behov for hurtigst muligt at
    fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, bygger Kommissionen videre på resultaterne
    af disse høringer og på input fra centrale interessenter på forskellige workshopper, møder og
    fora, navnlig en konference på højt plan om udstedelse af tilladelser til projekter for
    vedvarende energi og elkøbsaftaler og to workshopper om tilladelsesprocedurer for
    repowering af projekter inden for vindenergi og vandkraft.
    Sammenfatning af interessenternes synspunkter
    Under den åbne offentlige høring blev der anmodet om synspunkter vedrørende
    tilladelsesprocedurer hos to grupper af interessenter: offentlige myndigheder og
    projektiværksættere og -sammenslutninger.
    I deres svar anfører 7 ud af 8 offentlige myndigheder (87,5 %), at den største udfordring for
    udvidelsen af vedvarende energi inden for deres jurisdiktion er den manglende tilgængelighed
    af lokaliteter på land eller på havet, efterfulgt af manglende netkapacitet (62,5 %), manglende
    offentlig accept/konflikt mellem offentlige goder (50 %) og procedurernes varighed (50 %).
    Når der spørges til de største flaskehalse i forbindelse med behandlingen af tilladelser til
    projekter for vedvarende energi, nævnes kompleksiteten af koordineringen på forskellige
    myndigheds- eller forvaltningsniveauer som den største hindring af de offentlige myndigheder
    (75 %), efterfulgt af mangel på menneskelige ressourcer (50 %) og manglende offentlig
    accept eller konflikt mellem offentlige goder (50 %).
    Omkring halvdelen af projektinitiativtagerne og -sammenslutningerne (70/155) udpegede
    varigheden af de administrative procedurer som den største hindring for, at projekter for
    vedvarende energi kan realiseres, mens 62 pegede på problemer med nettilslutning.
    Respondenterne placerede også konkurrence med miljøbestemmelser (44) og kompleksiteten
    af de gældende krav eller procedurer (35) blandt de vigtigste hindringer. I svarene på
    spørgsmålene i den åbne tekst understregede respondenterne betydningen af fysisk
    planlægning, udtrykte støtte til områder med flere formål, såsom agrosolcelleanlæg, og
    opfordrede til inddragelse af lokalbefolkningen. Den offentlige høring gav også en klar
    opfordring til et harmoniseret sæt kriterier for udpegningen af egnede projektområder.
    Der er taget hensyn til interessenternes synspunkter, som de kom til udtryk i den åbne
    offentlige høring og under workshopperne, ved udarbejdelsen af nærværende forslag.
    DA 7 DA
    • Indhentning og brug af ekspertbistand
    Dette forslag bygger på resultaterne af undersøgelsen om forenkling af vedvarende
    energikilder, som giver et samlet overblik over de eksisterende hindringer i forbindelse med
    tilladelser, nationale resultatindikatorer samt bedste praksis i forbindelse med
    tilladelsesprocedurer for vedvarende energi med fokus på administrative hindringer i
    energisektoren. Den foreløbige rapport om undersøgelsen offentliggøres sammen med
    vedtagelsen af dette initiativ og henstillingen om tilladelsesprocedurer og elkøbsaftaler. Dette
    forslag afspejler også de synspunkter, som de relevante interessenter har givet udtryk for
    under høringsprocessen.
    • Konsekvensanalyse
    På grund af forslagets politisk følsomme og presserende karakter blev der ikke foretaget
    nogen specifik konsekvensanalyse.
    Ovennævnte undersøgelse, den åbne offentlige høring og de omfattende workshopper med
    interessenter samt Kommissionens egen analyse giver imidlertid et solidt indblik i
    problemerne i forbindelse med planlægnings- og tilladelsesprocedurer samt mulighederne for
    at løse dem.
    • Grundlæggende rettigheder
    Med hensyn til overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder er det
    overordnede mål med denne revision at øge energieffektiviteten og anvendelsen af
    vedvarende energi og reducere drivhusgasemissionerne, og dette er helt i overensstemmelse
    med chartrets artikel 37, ifølge hvilken et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af
    miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med
    princippet om bæredygtig udvikling.
    4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
    Dette forslag ændrer et eksisterende direktiv om fremme af vedvarende energi, og de
    administrative virkninger og omkostninger anslås derfor at være beskedne, da de fleste af de
    nødvendige strukturer og regler er på plads. Medlemsstaterne vil få visse omkostninger i
    forbindelse med gennemførelsen af den nye forpligtelse til at udpege "særligt egnede områder
    for vedvarende energi", men den overordnede strømlining af procedurerne forventes at
    medføre betydelige omkostningsbesparelser for medlemsstaterne. De ekstra omkostninger ved
    et højere mål for vedvarende energi i EU vil blive opvejet af andre økonomiske, miljømæssige
    og samfundsmæssige fordele såsom øget forsyningssikkerhed, idet importerede fossile
    brændstoffer fra tredjelande erstattes af vedvarende energi, og større modstandsdygtighed
    over for udefra kommende påvirkninger. Desuden vil de bidrage til kulstofdræn og mindske
    luftforureningen. Forslaget medfører ingen merudgifter for EU-budgettet.
    Hvad angår ændringen af direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers
    energimæssige ydeevne har forslaget ingen konsekvenser for EU-budgettet. Med hensyn til
    omkostningerne for medlemsstaterne ændrer forslaget de eksisterende direktiver og bygger i
    vid udstrækning på strukturer og regler, der allerede er på plads, navnlig når de nye
    bestemmelser, der er fremsat i forslagene om omarbejdning af de to direktiver, tages i
    betragtning. Der vil være visse omkostninger forbundet med at gennemføre yderligere
    foranstaltninger for at bidrage til opfyldelsen af målet for energieffektivitet og den nye
    forpligtelse vedrørende bygninger, men til gengæld forventes foranstaltningerne at medføre
    betydelige omkostningsbesparelser for husholdninger og virksomheder.
    DA 8 DA
    5. ANDRE FORHOLD
    • Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
    rapportering
    Efter medlovgivernes vedtagelse af dette ændringsdirektiv vil Kommissionen i løbet af
    gennemførelsesperioden træffe følgende foranstaltninger for at lette gennemførelsen:
    – Tilrettelæggelse af møder med medlemsstaternes eksperter med ansvar for at
    gennemføre de forskellige dele af direktivet for at drøfte, hvordan de skal
    gennemføres, og løse tvivlsspørgsmål, enten i forbindelse med den samordnede
    indsats for vedvarende energikilder (CA-RES), den samordnede indsats for
    bygningers energimæssige ydeevne (CA-EPBD) og den samordnede indsats for
    energieffektivitet (CA-EED) eller i et udvalgsformat.
    – Mulighed for bilaterale møder og telefonsamtaler med medlemsstaterne i tilfælde af
    specifikke spørgsmål om gennemførelsen af direktivet.
    Efter gennemførelsesfristerne vil Kommissionen foretage en omfattende vurdering af, om
    medlemsstaterne har gennemført direktivet fuldstændigt og korrekt.
    Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen indførte en
    integreret ramme for energi- og klimaplaner, overvågning og rapportering med henblik på at
    overvåge fremskridtene hen imod klima- og energimålene i overensstemmelse med
    Parisaftalens gennemsigtighedskrav. Medlemsstaterne skulle inden udgangen af 2019
    forelægge Kommissionen deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som dækker
    energiunionens fem dimensioner for perioden 2021-2030. Fra 2023 skal medlemsstaterne
    hvert andet år rapportere om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af
    planerne, og de skal desuden senest den 30. juni 2023 forelægge Kommissionen deres udkast
    til ajourføring af planerne, og de endelige ajourføringer skal foreligge den 30. juni 2024. Dette
    forslag vil ikke skabe et nyt planlægnings- og rapporteringssystem, men vil være underlagt
    den eksisterende planlægnings- og rapporteringsramme i henhold til forordning (EU)
    2018/1999. En fremtidig revision af forordningen om forvaltning vil gøre det muligt at
    konsolidere disse rapporteringskrav.
    • Forklarende dokumenter (for direktiver)
    Efter Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Belgien (sag C-543/17) skal
    medlemsstaterne vedlægge deres meddelelser om nationale gennemførelsesforanstaltninger
    tilstrækkeligt klare og præcise oplysninger med angivelse af, hvilke bestemmelser i national
    ret der gennemfører hvilke bestemmelser i et direktiv. Dette skal angives for hver enkelt
    forpligtelse, ikke kun på "artikelniveau". Hvis medlemsstaterne opfylder denne forpligtelse,
    behøver de i princippet ikke at fremsende yderligere forklarende dokumenter om
    gennemførelsen til Kommissionen.
    • Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
    De vigtigste bestemmelser, der i væsentligt omfang ændrer direktiv (EU) 2018/2001, direktiv
    2012/27/EU og direktiv 2010/31/EU, eller tilføjer nye elementer er følgende:
    Artikel 1, stk. 1, tilføjer en ny definition til artikel 2 i direktiv (EU) 2018/2001 for at definere
    "særligt egnet område for vedvarende energi".
    Artikel 1, stk. 2, ændrer artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001 ved at øge Unionens mål
    for vedvarende energi til 45 %. Denne artikel erstatter ændringen af artikel 3, stk. 1, i direktiv
    DA 9 DA
    (EU) 2018/2001 i forslaget om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, der blev vedtaget den 14.
    juli 202111
    .
    Ved artikel 1, stk. 3, indsættes et nyt stk. 2a i artikel 15, der pålægger medlemsstaterne at
    fremme afprøvning af nye teknologier for vedvarende energi, samtidig med at der anvendes
    passende sikkerhedsforanstaltninger.
    Ved artikel 1, stk. 4, indsættes en ny artikel 15b om medlemsstaternes forpligtelse til at
    udpege de land- og havområder, der er nødvendige for installation af anlæg til produktion af
    energi fra vedvarende energikilder for at opfylde deres nationale bidrag til opfyldelsen af
    2030-målet for vedvarende energi.
    Ved artikel 1, stk. 5, indsættes en ny artikel 15c om medlemsstaternes forpligtelse til at
    vedtage en eller flere planer om udpegningen af "særligt egnede områder for vedvarende
    energi", som er særligt egnede områder til installation af produktion af energi fra vedvarende
    energikilder.
    Artikel 1, stk. 6, erstatter artikel 16 i direktiv (EU) 2018/2001, udvider anvendelsesområdet
    for tilladelsesproceduren, præciserer tilladelsesprocedurens begyndelse og kræver, at det er de
    hurtigste administrative og retlige procedurer, der er til rådighed ved klager i forbindelse med
    en ansøgning om projekter for vedvarende energi.
    Ved artikel 1, stk. 7, indsættes en ny artikel 16a, som regulerer tilladelsesprocessen for særligt
    egnede områder for vedvarende energi.
    Ved artikel 1, stk. 8, indsættes en ny artikel 16b, som regulerer tilladelsesprocessen uden for
    særligt egnede områder for vedvarende energi.
    Ved artikel 1, stk. 9, indsættes en ny artikel 16c, som regulerer tilladelsesprocessen for
    installation af solenergiudstyr i kunstige konstruktioner.
    Ved artikel 1, stk. 10, indsættes en ny artikel 16d for at sikre, at anlæg til produktion af energi
    fra vedvarende energikilder, deres nettilslutning, selve det tilknyttede net eller lagringsaktiver
    formodes at være af tungtvejende offentlig interesse til specifikke formål.
    Ved artikel 2 indsættes en ny artikel 9a i direktiv 2010/31/EU om medlemsstaternes
    forpligtelse til at sikre, at nye bygninger er "solenergiklare", og til at installere solcelleanlæg i
    bygninger. Denne nye artikel 9a bør afspejles i den omarbejdning af direktiv 2010/31/EU,
    som Kommissionen forelagde et forslag til den 15. december 202112
    .
    Ved artikel 3 ændres artikel 3 i direktiv 2012/27/EU, idet Unionens mål for energieffektivitet
    øges. Denne ændring bør erstatte ændringen ved artikel 4, stk. 1, i den omarbejdningen
    direktiv 2012/27/EU, som Kommissionen forelagde et forslag til den 4. juli 202113
    .
    Artikel 4 vedrører gennemførelsen.
    11
    COM(2021) 557.
    12
    COM(2021) 802.
    13
    COM(2021) 558.
    DA 10 DA
    Artikel 5 omhandler ikrafttrædelse.
    Artikel 6 vedrører direktivets adressater.
    DA 11 DA
    2022/0160 (COD)
    Forslag til
    EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
    om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra
    vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og
    direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
    (EØS-relevant tekst)
    EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
    stk. 1, og 194, stk. 2,
    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
    efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
    under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14
    ,
    under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget15
    ,
    efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
    ud fra følgende betragtninger:
    (1) I forbindelse med den europæiske grønne pagt16
    blev målet om, at Unionen skal blive
    klimaneutral i 2050, og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 %
    senest i 2030 fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111917
    .
    Dette kræver en energiomstilling og en betydelig højere andel af vedvarende
    energikilder i et integreret energisystem.
    (2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af disse mål, eftersom
    energisektoren i dag bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i
    Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også
    til at tackle miljørelaterede udfordringer, såsom tab af biodiversitet, og til at reducere
    forurening i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for nulforurening.
    (3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/200118
    fastsætter et bindende EU-
    mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 skal udgøre
    14
    EUT C […] af […], s. […].
    15
    EUT C […] af […], s. […].
    16
    Meddelelse fra Kommissionen COM/2019/640 final, Den europæiske grønne pagt.
    17
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af
    rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU)
    2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
    18
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
    anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
    DA 12 DA
    mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug. I henhold til klimaplanen19
    skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 40 %
    senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner20
    . På den
    baggrund foreslog Kommissionen i juli 2021 som led i pakken til gennemførelse af
    den europæiske grønne pagt at fordoble andelen af vedvarende energi i energimikset i
    2030 i forhold til 2020 for at nå op på mindst 40 %. I REPowerEU-meddelelsen21
    er
    der skitseret en plan, der gør EU uafhængig af russiske fossile brændstoffer længe før
    udgangen af dette årti. Ifølge meddelelsen er det planen at fremskynde udbredelsen af
    vind- og solenergi, idet den gennemsnitlige udbredelsestakt øges, og at etablere
    yderligere vedvarende energikapacitet inden 2030 for at muliggøre en større
    produktion af vedvarende brint. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres endvidere til
    at overveje et højere eller tidligere mål for vedvarende energi. I den forbindelse bør
    Unionens mål for vedvarende energi hæves til 45 % for at øge det nuværende tempo i
    udbredelsen af vedvarende energi betydeligt og dermed fremskynde udfasningen af
    EU's afhængighed samt øge tilgængeligheden af mere sikker og bæredygtig energi i
    Unionen til en overkommelig pris.
    (4) Langvarige administrative procedurer er en af de største hindringer for investeringer i
    vedvarende energi og den dertil knyttede infrastruktur. Disse hindringer omfatter de
    gældende reglers kompleksitet i forbindelse med udvælgelse af lokaliteter og
    administrative tilladelser til projekter, kompleksiteten i og varigheden af vurderingen
    af projekternes miljøvirkninger, problemer med nettilslutning, begrænsninger i
    mulighederne for at tilpasse teknologispecifikationer i løbet af tilladelsesproceduren
    og personaleproblemer hos de tilladelsesudstedende myndigheder eller netoperatører.
    For at fremskynde udbredelsen af projekter for vedvarende energi ("VE-projekter") er
    det nødvendigt at vedtage regler, der vil forenkle og forkorte tilladelsesprocesserne.
    (5) Direktiv (EU) 2018/2001 strømliner kravene for at forenkle de administrative
    procedurer for godkendelse af anlæg til vedvarende energi ved at indføre regler om
    tilrettelæggelsen og den maksimale varighed af den administrative del af
    tilladelsesprocessen for VE-projekter, der omfatter alle relevante tilladelser til
    opførelse, repowering og drift af anlæg og deres nettilslutning.
    (6) En yderligere forenkling og afkortning af de administrative tilladelsesprocesser på en
    koordineret og harmoniseret måde er nødvendig for at sikre, at Unionen når sine
    ambitiøse klima- og energimål for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050,
    samtidig med at der tages hensyn til den europæiske grønne pagts princip om ikke at
    gøre skade. Indførelsen af kortere og klare frister for de afgørelser, der skal træffes af
    de myndigheder, som er kompetente til at udstede tilladelser til anlæg til vedvarende
    energi på grundlag af en fuldstændig ansøgning, vil fremskynde udbredelsen af VE-
    projekter. Der bør imidlertid skelnes mellem projekter i områder, der er særligt egnede
    til udbredelse af VE-projekter, hvor fristerne i særlig grad kan strømlines (særligt
    egnede områder for vedvarende energi), og projekter, der er beliggende uden for disse
    områder.
    (7) Nogle af de mest almindelige problemer, som initiativtagere til VE-projekter står over
    for, vedrører procedurer, der er fastlagt på nationalt eller regionalt plan for vurdering
    19
    Meddelelse fra Kommissionen, COM(2020) 562 final af 17.9.2020: Styrkelse af Europas
    klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne.
    20
    Punkt 3 i Kommissionens meddelelse COM(2020) 562.
    21
    REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere
    overkommelige priser (COM(2022) 108 final) (REPowerEU-meddelelsen).
    DA 13 DA
    af de foreslåede projekters indvirkning på miljøet. Det er derfor hensigtsmæssigt at
    strømline visse miljørelaterede aspekter af tilladelsesprocedurerne og -processerne for
    VE-projekter.
    (8) En hurtigere udrulning af VE-projekter kunne understøttes af strategisk planlægning,
    der gennemføres af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør identificere de land- og
    havområder, der er nødvendige for at installere anlæg til produktion af energi fra
    vedvarende energikilder for at opfylde deres nationale bidrag hen imod det reviderede
    2030-mål for vedvarende energi, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU)
    2018/2001. Sådanne områder bør afspejle deres skønnede forløbskurver og den
    samlede planlagte installerede kapacitet og bør fastlægges ved hjælp af teknologi til
    vedvarende energi, der er fastsat i medlemsstaternes ajourførte nationale energi- og
    klimaplaner i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999. Ved fastlæggelsen af
    de nødvendige land- og havområder bør der tages hensyn til tilgængeligheden af
    vedvarende energikilder og potentialet i de forskellige land- og havområder til
    produktion af vedvarende energi inden for de forskellige teknologier, den forventede
    energiefterspørgsel generelt og i de forskellige regioner i medlemsstaten samt
    tilgængeligheden af relevant netinfrastruktur, lagring og andre fleksibilitetsværktøjer
    under hensyntagen til den kapacitet, der er nødvendig for at tage højde for den
    stigende mængde vedvarende energi.
    (9) Medlemsstaterne bør udpege de områder, der er særligt egnede til at udvikle VE-
    projekter, til særligt egnede områder for vedvarende energi, idet der skelnes mellem
    teknologier, og hvor udbredelsen af den specifikke type vedvarende energikilder ikke
    forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved udpegningen af særligt egnede
    områder for vedvarende energi bør medlemsstaterne så vidt muligt undgå beskyttede
    områder og tage hensyn til genopretningsplaner. Medlemsstaterne kan udpege særligt
    egnede områder for vedvarende energi, der er specifikke for en eller flere typer anlæg
    til vedvarende energi, og bør angive, hvilken eller hvilke typer vedvarende energi der
    egner sig til produktion i hvert enkelt særligt egnet område for vedvarende energi.
    (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF22
    fastsætter miljøvurderinger som
    et vigtigt redskab til at integrere miljøhensyn i udarbejdelsen og vedtagelsen af planer
    og programmer. Med henblik på at udpege særligt egnede områder for vedvarende
    energi bør medlemsstaterne udarbejde en eller flere planer, der omfatter identifikation
    af områder og de gældende regler og afbødningsforanstaltninger for projekter, der er
    beliggende i hvert enkelt særligt egnede område. Medlemsstaterne kan udarbejde en
    enkelt plan for alle særligt egnede områder for vedvarende energi og teknologier eller
    teknologispecifikke planer, der identificerer et eller flere særligt egnede områder for
    vedvarende energi. Hver plan bør underkastes en miljøvurdering i overensstemmelse
    med betingelserne i direktiv 2001/42/EF med henblik på at vurdere indvirkningerne på
    de relevante områder, der er udpeget i en sådan plan, af hver enkelt teknologi til
    vedvarende energi. Gennemførelse af en miljøvurdering i overensstemmelse med
    direktiv 2001/42/EF med henblik herpå vil gøre det muligt for medlemsstaterne at
    have en mere integreret og effektiv tilgang til planlægning og at tage hensyn til
    miljøhensyn i en tidlig fase af planlægningsprocessen på strategisk plan. Dette vil
    bidrage til at øge udbredelsen af forskellige vedvarende energikilder på en hurtigere og
    strømlinet måde, samtidig med at disse projekters negative miljøvirkninger minimeres.
    22
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers
    og programmers indvirkning på miljøet.
    DA 14 DA
    (11) Efter vedtagelsen af planen eller planerne om udpegning af særligt egnede områder for
    vedvarende energi bør medlemsstaterne overvåge de væsentlige miljøvirkninger af
    gennemførelsen af planer og programmer for bl.a. på et tidligt tidspunkt at identificere
    uforudsete skadelige virkninger og være i stand til at træffe passende afhjælpende
    foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 2001/42/EF.
    (12) Bestemmelserne i UNECE's (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for
    Europa) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
    beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet23
    ("Århuskonventionen") om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
    beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet,
    navnlig bestemmelserne om offentlig deltagelse og adgang til klage og
    domstolsprøvelse, finder fortsat anvendelse, hvor det er relevant.
    (13) Udpegningen af særligt egnede områder for vedvarende energi bør have til formål at
    sikre, at produktion af vedvarende energi fra disse områder sammen med eksisterende
    anlæg til vedvarende energi, fremtidige anlæg til vedvarende energi uden for sådanne
    områder og samarbejdsmekanismer vil være tilstrækkelig til at nå medlemsstaternes
    bidrag til Unionens mål for vedvarende energi som fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv
    (EU) 2018/2001.
    (14) I de udpegede særligt egnede områder for vedvarende energi bør VE-projekter, der er i
    overensstemmelse med de regler og foranstaltninger, som er fastlagt i den eller de
    planer, som medlemsstaterne har udarbejdet, formodes ikke at have væsentlige
    indvirkninger på miljøet. Der bør derfor være en undtagelse fra kravet om at
    gennemføre en specifik miljøkonsekvensvurdering på projektniveau som omhandlet i
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU24
    , med undtagelse af projekter,
    der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden medlemsstat,
    eller hvis en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder
    herom. Forpligtelserne i henhold til UNECE's Espoo-konvention af 25. februar 1991
    om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne bør fortsat gælde
    for medlemsstater, hvor projektet kan forventes at få betydelige grænseoverskridende
    virkninger i et tredjeland.
    (15) Udpegningen af særligt egnede områder for vedvarende energi bør gøre det muligt for
    anlæg til vedvarende energi, deres nettilslutning samt samplacerede
    energilagringsfaciliteter beliggende i disse områder at drage fordel af forudsigelighed
    og strømlinede administrative procedurer. Navnlig bør projekter, der er beliggende i
    særligt egnede områder for vedvarende energi, være omfattet af administrative
    hasteprocedurer, herunder en stiltiende aftale i tilfælde af, at den kompetente
    myndighed ikke reagerer på et administrativt skridt inden for den fastsatte frist,
    medmindre det pågældende projekt er omfattet af krav om en
    miljøkonsekvensvurdering. Disse projekter bør også nyde godt af klart afgrænsede
    frister og retssikkerhed med hensyn til procedurens forventede resultat. Efter at have
    modtaget en ansøgning om projekter i et særligt egnet område for vedvarende energi
    bør medlemsstaterne foretage en hurtig screening af ansøgningen for at fastslå, om der
    er stor sandsynlighed for, at projekterne i betragtning af det berørte geografiske
    23
    Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne
    af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
    klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1).
    24
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
    offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
    DA 15 DA
    områdes miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige
    virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med den miljøvurdering af planen
    eller planerne om udpegning af særligt egnede områder for vedvarende energi, der
    gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2001/42/EF. Alle projekter, der er
    beliggende i særligt egnede områder for vedvarende energi, bør anses for at være
    godkendt ved afslutningen af en sådan screeningproces. Kun hvis medlemsstaterne har
    klare beviser for, at et givet projekt med stor sandsynlighed vil medføre sådanne
    væsentlige uforudsete skadelige virkninger, bør medlemsstaterne, efter at have
    begrundet en sådan beslutning, underkaste projektet en miljøvurdering i
    overensstemmelse med direktiv 2011/92/EF og, hvor det er relevant, direktiv
    92/43/EØF25
    . I betragtning af behovet for at fremskynde udbredelsen af vedvarende
    energikilder bør en sådan vurdering foretages inden for seks måneder.
    (16) I betragtning af behovet for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder bør
    udpegningen af særligt egnede områder for vedvarende energi ikke forhindre, at der nu
    og fremover iværksættes VE-projekter i andre områder, der er egnede til udbredelse af
    vedvarende energi. Sådanne projekter bør fortsat være omfattet af forpligtelsen til at
    foretage en særlig miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med direktiv
    2001/92/EU og bør være underlagt de procedurer, der er fastsat for VE-projekter
    beliggende uden for særligt egnede områder. For at fremskynde udstedelsen af
    tilladelser i det omfang, det er nødvendigt for at nå det mål for vedvarende energi, som
    er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, bør de procedurer, der gælder for projekter
    beliggende uden for særligt egnede områder, ligeledes forenkles og strømlines med
    indførelsen af klare maksimumsfrister for alle trin i proceduren, herunder specifikke
    projektvise miljøvurderinger.
    (17) Anvendelse af land- og havområder til flere formål på samme tid, f.eks. produktion af
    vedvarende energi og andre anvendelser af (såsom fødevareproduktion,
    naturbeskyttelse eller naturgenopretning) mindsker begrænsningerne for anvendelsen
    af disse områder. I den forbindelse er fysisk planlægning et vigtigt redskab til i en
    tidlig fase at kortlægge og styre synergivirkningerne i forbindelse med anvendelsen af
    land- og havområder. Medlemsstaterne bør undersøge, muliggøre og fremme de
    forskellige formål for de områder, der er udpeget som et resultat af de vedtagne
    foranstaltninger vedrørende fysisk planlægning.
    (18) Opførelse og drift af anlæg til produktion af vedvarende energi kan føre til
    lejlighedsvis drab eller forstyrrelse af fugle og andre arter, der er beskyttede i henhold
    til direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2009/147/EF26
    . Sådanne drab eller forstyrrelser vil
    imidlertid ikke blive betragtet som forsætlige i henhold til disse direktiver, hvis der
    under et projekts opførelse og drift er truffet passende afbødende foranstaltninger for
    at undgå kollisioner eller forebygge forstyrrelser, og hvis der gennemføres en passende
    overvågning for at vurdere effektiviteten af sådanne foranstaltninger, og der på
    baggrund af de indsamlede oplysninger træffes yderligere foranstaltninger, der er
    nødvendige for at sikre, at den pågældende arts bestand ikke påvirkes negativt i
    væsentlig grad.
    25
    Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT
    L 206 af 22.7.1992).
    26
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
    fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
    DA 16 DA
    (19) Ud over at installere nye anlæg til vedvarende energi har repowering af eksisterende
    anlæg til vedvarende energi et betydeligt potentiale til at bidrage til opfyldelsen af
    målene for vedvarende energi. Da de eksisterende anlæg til vedvarende energi normalt
    er blevet installeret på steder med et betydeligt potentiale for vedvarende energikilder,
    kan repowering sikre den fortsatte anvendelse af disse anlæg og samtidig mindske
    behovet for at udpege nye anlæg til VE-projekter. Repowering omfatter yderligere
    fordele såsom den eksisterende nettilslutning, en offentlig accept, der sandsynligvis er
    større, og viden om miljøpåvirkninger. Repowering af VE-projekter indebærer
    ændring eller udvidelse af eksisterende projekter i forskellig grad.
    Tilladelsesprocessen, herunder miljøvurderinger og -screening, for repowering af
    vedvarende energiprojekter bør begrænses til kun at omfatte de potentielle virkninger
    af ændringen eller udvidelsen i forhold til det oprindelige projekt.
    (20) Direktiv (EU) 2018/2001 indfører strømlinede tilladelsesprocedurer for repowering.
    For at imødekomme det stigende behov for at foretage repowering af eksisterende
    anlæg til vedvarende energi og for fuldt ud at udnytte de fordele, det giver, er det
    hensigtsmæssigt at indføre en endnu kortere procedure for at foretage repowering af
    anlæg til vedvarende energi beliggende i særligt egnede områder, herunder en kortere
    screeningprocedure. Med henblik på repowering af eksisterende anlæg til vedvarende
    energi, der er beliggende uden for særligt egnede områder, bør medlemsstaterne sikre
    en forenklet og hurtig tilladelsesproces, som ikke bør overstige et år, samtidig med at
    der tages hensyn til den europæiske grønne pagts princip om ikke at gøre skade.
    (21) Installation af solenergiudstyr sammen med tilhørende samplacerede lagrings- og
    nettilslutninger i eksisterende eller fremtidige strukturer, der er oprettet til andre
    formål end produktion af solenergi, med undtagelse af kunstige vandoverflader såsom
    tage, parkeringsområder, veje og jernbaner, giver typisk ikke anledning til bekymring
    med hensyn til konkurrerende anvendelser af plads eller miljøpåvirkning. Disse anlæg
    kan derfor drage fordel af kortere tilladelsesprocedurer.
    (22) Vedvarende energikilder er afgørende for at bekæmpe klimaændringer, reducere
    energipriserne, mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og sikre
    Unionens forsyningssikkerhed. Med henblik på den relevante EU-miljølovgivning bør
    medlemsstaterne, når de foretager de nødvendige vurderinger af de enkelte sager for at
    fastslå, om et anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, dets
    nettilslutning, selve det tilknyttede net eller lagringsaktiver i et bestemt tilfælde er af
    tungtvejende offentlig interesse, formode, at disse anlæg og den tilhørende
    infrastruktur er af tungtvejende offentlig interesse og tjener folkesundheden og
    sikkerheden, medmindre der er klar dokumentation for, at projekterne har betydelige
    negative indvirkninger på miljøet, som ikke kan afbødes eller kompenseres. Når
    sådanne anlæg anses for at være af tungtvejende offentlig interesse og tjene
    folkesundheden og sikkerheden, vil projekterne kunne drage fordel af en forenklet
    vurdering.
    (23) For at sikre en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af bestemmelserne i dette
    direktiv yder Kommissionen medlemsstaterne støtte gennem instrumentet for teknisk
    støtte27
    , der tilvejebringer skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme og
    gennemføre reformer, herunder dem, der øger anvendelsen af energi fra vedvarende
    energikilder, fremmer en bedre integration af energisystemet, udpeger specifikke
    27
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et
    instrument for teknisk støtte.
    DA 17 DA
    områder, der er særligt egnede til installation af anlæg til produktion af vedvarende
    energi, og strømliner rammerne for godkendelse og tilladelsesprocesser for anlæg til
    vedvarende energi. Den tekniske støtte omfatter f.eks. styrkelse af den administrative
    kapacitet, harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer og udveksling af relevant
    bedste praksis.
    (24) Direktiv (EU) 2018/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
    (25) Der er et presserende behov for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer i
    bygninger og fremskynde bestræbelserne på at dekarbonisere og elektrificere deres
    energiforbrug. For at skabe grundlag for en omkostningseffektiv installation af
    solenergiteknologi på et senere tidspunkt bør alle nye bygninger gøres
    "solenergiklare", dvs. udformes med henblik på at optimere potentialet for produktion
    af solenergi på grundlag af den lokale solindstråling, så det er muligt senere at
    installere solenergiteknologi uden bekostelige strukturelle indgreb. Desuden bør
    medlemsstaterne sikre, at der etableres egnede solcelleanlæg i nye bygninger, både til
    beboelse og erhvervsbrug, og i eksisterende erhvervsbygninger. En storstilet
    udbredelse af solenergi i bygninger vil yde et væsentligt bidrag til at beskytte
    forbrugerne mere effektivt mod stigende og svingende priser på fossile brændstoffer,
    medføre, at sårbare borgere i mindre grad udsættes for høje energiomkostninger, og
    resultere i bredere miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. For at udnytte
    potentialet i solcelleanlæg i bygninger effektivt bør medlemsstaterne fastlægge
    kriterier for gennemførelsen af forpligtelsen til etablering af solcelleanlæg i bygninger
    og eventuelle undtagelser herfra i overensstemmelse med solenergianlæggenes
    vurderede tekniske og økonomiske potentiale og egenskaberne ved de bygninger, der
    er omfattet af denne forpligtelse.
    (26) Direktiv 2010/31/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
    (27) Energieffektivitet er et centralt indsatsområde, uden hvilket der hverken kan opnås
    uafhængighed af fossile brændstoffer og energiimport fra Rusland eller fuld
    dekarbonisering af Unionens økonomi. Nødvendigheden af at udnytte mulighederne
    for at opnå omkostningseffektive energibesparelser har udmøntet sig i Unionens
    nuværende politik for energieffektivitet. I december 2018 blev et nyt overordnet EU-
    energieffektivitetsmål for 2030 på mindst 32,5 % (sammenlignet med det forventede
    energiforbrug i 2030) medtaget som en del af "pakken om ren energi til alle
    europæere". For at øge uafhængigheden og modstandsdygtigheden og nå det øgede
    klimaambition bør energieffektivitetsforbedringen øges yderligere til mindst 39 % for
    endelig energi og 41,5 % for primærenergi på grundlag af fremskrivningerne for 2030
    i referencescenariet fra 2007.
    (28) Ændringen i Eurostats metode til beregning af energibalancen og forbedringerne i de
    efterfølgende modelfremskrivninger nødvendiggør imidlertid en ændring af
    grundscenariet. Ved at anvende samme tilgang til at fastsætte målet, dvs. at
    sammenholde det med de fremtidige fremskrivninger af grundscenariet, bør
    ambitionen for Unionens energieffektivitetsmål for 2030 fastsættes i forhold til
    fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020 for 2030, der afspejler de nationale
    bidrag fra de nationale energi- og klimaplaner. Med dette ajourførte referencescenarie
    vil Unionen skulle øge sit ambitionsniveau for energieffektivitet yderligere med
    mindst 13 % i 2030 i forhold til indsatsniveauet under referencescenariet fra 2020.
    Den nye metode til at udtrykke ambitionsniveauet for Unionens mål påvirker ikke det
    faktiske niveau for den nødvendige indsats
    (29) Direktiv 2012/27/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
    DA 18 DA
    (30) Målet for dette direktiv, nemlig at reducere drivhusgasemissionerne,
    energiafhængigheden og energipriserne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
    medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-
    plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
    nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
    overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
    direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
    (31) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
    og Kommissionen om forklarende dokumenter28
    har medlemsstaterne forpligtet sig til
    i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
    ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
    bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
    forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
    er
    berettiget, navnlig efter Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Belgien29
    (sag
    C-543/17) —
    VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
    Artikel 1
    Ændringer af direktiv (EU) 2018/2001
    I direktiv (EU) 2018/2001 foretages følgende ændringer:
    (1) I artikel 2 tilføjes følgende som nr. 9a):
    9a) "særligt egnet område for vedvarende energi": et bestemt land- eller havområde,
    som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til
    produktion af energi fra vedvarende energikilder, bortset fra biomassefyringsanlæg.
    (2) Artikel 3, stk. 1, affattes således:
    "1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder
    senest i 2030 udgør mindst 45 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug."
    (3) I artikel 15 indsættes følgende som stk. 2a:
    "2a. Medlemsstaterne fremmer afprøvning af nye teknologier for vedvarende energi i
    pilotprojekter i den virkelige verden i en begrænset periode; afprøvningen skal være i
    overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og ledsages af passende
    sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en sikker drift af elektricitetssystemet og undgå
    uforholdsmæssige indvirkninger på det indre markeds funktion, og den skal foregå under
    tilsyn af en kompetent myndighed."
    (4) Følgende artikel 15b indsættes:
    28
    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
    29
    Domstolens dom af 8. juli 2019, Kommissionen mod Belgien, C-543/17, ECLI: EU: C: 2019:573.
    DA 19 DA
    "Artikel 15b
    Kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale bidrag til opfyldelse af 2030-
    målet for vedvarende energikilder
    (1) Senest [1 år efter ikrafttrædelsen] udpeger medlemsstaterne de nødvendige
    land- og havområder til installation af de anlæg til produktion af energi fra
    vedvarende energikilder, der er påkrævet for at opfylde deres nationale bidrag
    til opfyldelse af 2030-målet for vedvarende energi i overensstemmelse med
    artikel 3 i dette direktiv. Sådanne områder skal stå i et rimeligt forhold til de
    skønnede forløbskurver og den samlede planlagte installerede mærkeeffekt pr.
    teknologi til vedvarende energi, der er fastsat i medlemsstaternes nationale
    energi- og klimaplaner som ajourført i henhold til artikel 14 i forordning (EU)
    2018/1999.
    (2) Når medlemsstaterne udpeger de områder, der er omhandlet i stk. 1, tager de
    hensyn til:
    (a) tilgængeligheden af vedvarende energikilder og potentialet for forskellige
    teknologiers produktion af vedvarende energi i land- og havområderne
    (b) den forventede energiefterspørgsel
    (c) tilgængeligheden af relevant netinfrastruktur, lagerkapacitet og andre
    fleksibilitetsværktøjer eller potentialet for at skabe en sådan
    netinfrastruktur og lagerkapacitet.
    (3) Medlemsstaterne støtter, at de områder, der er udpeget som følge af
    forpligtelsen i stk. 1, anvendes til flere forskellige formål."
    (5) Følgende artikel 15c indsættes:
    "Artikel 15c
    Særligt egnede områder for vedvarende energi
    (1) Senest [2 år efter ikrafttrædelsen] vedtager medlemsstaterne en eller flere
    planer, hvori der inden for de i artikel 15b, stk. 1, omhandlede områder
    udpeges særligt egnede områder for en eller flere typer vedvarende
    energikilder. I den eller de pågældende planer skal medlemsstaterne:
    (a) udpege tilstrækkeligt homogene land- og havområder, hvor udbredelsen
    af en eller flere bestemte typer vedvarende energi ikke forventes at få
    væsentlige indvirkninger på miljøet i betragtning af de særlige forhold,
    der gør sig gældende for det udvalgte område. Med henblik herpå skal
    medlemsstaterne:
     prioritere kunstige og bebyggede overflader såsom tage,
    transportinfrastrukturområder, parkeringsområder, affaldsanlæg,
    industriområder, miner, kunstige indre vandområder, søer eller
    reservoirer, og, hvor det er relevant, rensningsanlæg til
    byspildevand samt forringede landområder, der ikke kan anvendes
    til landbrug
     udelukke Natura 2000-områder, naturparker og reservater, de
    identificerede trækruter for fugle samt andre identificerede områder
    på grundlag af følsomhedskort og de værktøjer, der er omhandlet i
    næste punkt, bortset fra kunstige og bebyggede arealer beliggende i
    DA 20 DA
    disse områder såsom tage, parkeringsområder og
    transportinfrastruktur.
     anvende alle passende værktøjer og datasæt til at identificere de
    områder, hvor anlæggene for vedvarende energi ikke vil have
    nogen væsentlig indvirkning på miljøet, herunder risikokortlægning
    for vilde dyr og planter.
    (b) fastsætte passende regler for de udpegede særligt egnede områder for
    vedvarende energi, herunder for de afbødende foranstaltninger, der skal
    vedtages for installation af anlæg til vedvarende energi, samplacerede
    energilagringsanlæg samt de aktiver, der er nødvendige for deres
    tilslutning til nettet, for at undgå eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig
    grad reducere de negative miljøvirkninger, der kan opstå. Hvis det er
    relevant, sikrer medlemsstaterne, at der træffes passende afbødende
    foranstaltninger for at forebygge de situationer, der er beskrevet i artikel
    6, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF, artikel 5 i direktiv
    2009/147/EØF og artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i direktiv
    2000/60/EF. Reglerne skal være indrettet efter de særlige forhold, der gør
    sig gældende for hvert område, der udpeges som særligt egnet område for
    vedvarende energi, den eller de teknologier til vedvarende energi, der
    skal installeres i hvert område, og de identificerede indvirkninger på
    miljøet. Overholdelse af de pågældende regler og de enkelte projekters
    gennemførelse af passende afbødende foranstaltninger skal medføre en
    formodning om, at projekterne ikke overtræder disse bestemmelser, jf.
    dog artikel 16a, stk. 4 og 5. Hvis nye afbødende foranstaltninger, der har
    til formål så vidt muligt at forebygge drab eller forstyrrelse af arter, der
    er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv
    2009/147/EØF, eller andre former for miljøpåvirkning, ikke er blevet
    afprøvet i vidt omfang med hensyn til deres effektivitet, kan
    medlemsstaterne tillade, at de anvendes i et eller flere pilotprojekter i en
    begrænset periode, forudsat at effektiviteten af foranstaltningerne
    overvåges nøje, og at der straks tages passende skridt, hvis de viser sig
    ikke at være effektive. .
    I planen redegør medlemsstaterne for den vurdering, der er foretaget for at
    udpege hvert enkelt særligt egnede område på grundlag af kriterierne i litra a)
    og for at identificere passende afbødende foranstaltninger.
    (2) Inden vedtagelsen skal planen eller planerne om udpegning af særligt egnede
    områder for vedvarende energi underkastes en miljøvurdering, der
    gennemføres i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 2001/42/EF, og,
    hvis planerne omfatter kunstige og bebyggede arealer beliggende i Natura
    2000-områder og sandsynligvis vil påvirke disse områder væsentligt, en
    passende vurdering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv
    92/43/EØF.
    (3) Planen eller planerne om udpegning af særligt egnede områder for vedvarende
    energi offentliggøres og revideres regelmæssigt, som minimum i forbindelse
    med ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner i henhold til
    artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999."
    (6) Artikel 16 affattes således:
    DA 21 DA
    "Artikel 16
    Tilrettelæggelse af og hovedprincipper for tilladelsesprocessen
    (1) Tilladelsesprocessen omfatter alle relevante administrative tilladelser til at
    opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af
    energi fra vedvarende energikilder, samplacerede energilagringsanlæg samt de
    aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet, herunder tilladelser til
    nettilslutning og miljøvurderinger, hvor sådanne er påkrævet.
    Tilladelsesprocessen omfatter alle procedurer, lige fra anerkendelsen af
    ansøgningens gyldighed i overensstemmelse med stk. 2 til den eller de
    relevante myndigheders meddelelse af den endelige afgørelse om procedurens
    resultat.
    (2) Senest 14 dage efter modtagelsen af en ansøgning vedrørende anlæg
    beliggende i særligt egnede områder og senest en måned efter modtagelsen af
    en ansøgning vedrørende anlæg beliggende uden for særligt egnede områder
    skal den kompetente myndighed godkende ansøgningen eller, hvis
    initiativtageren ikke har fremsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at
    behandle en ansøgning, anmode initiativtageren om at indgive en fuldstændig
    ansøgning senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis
    initiativtageren ikke indgiver en fuldstændig ansøgning inden for denne frist,
    kan den kompetente myndighed afvise ansøgningen skriftligt. I tilfælde af
    afvisning begrunder den kompetente myndighed sin afgørelse. Initiativtageren
    kan indgive en ny ansøgning på et hvilket som helst tidspunkt efter en sådan
    afvisning. Datoen for den kompetente myndigheds anerkendelse af
    ansøgningens gyldighed gælder som tilladelsesprocessens startdato.
    (3) Medlemsstaterne opretter eller udpeger et eller flere kontaktpunkter. På
    anmodning af ansøgeren skal disse kontaktpunkter vejlede om og lette hele den
    administrative proces for ansøgning om og tildeling af tilladelse. En ansøger
    behøver kun at kontakte ét kontaktpunkt i hele den administrative proces.
    Kontaktpunktet vejleder ansøgeren gennem den administrative
    ansøgningsproces, herunder de miljørelaterede trin, på en gennemsigtig måde,
    frem til processens afslutning, hvor de ansvarlige myndigheder træffer en eller
    flere afgørelser, og det forsyner ansøgeren med alle nødvendige oplysninger og
    inddrager andre administrative myndigheder, hvor det er relevant.
    Kontaktpunktet sikrer, at fristerne for de tilladelsesprocedurer, der er fastsat i
    dette direktiv, overholdes. Ansøgere skal også kunne fremsende relevante
    dokumenter i digital form. Senest [2 år efter ikrafttrædelsen] sikrer
    medlemsstaterne, at alle procedurer gennemføres i elektronisk format.
    (4) Kontaktpunktet stiller en procedurehåndbog til rådighed for initiativtagere til
    anlæg til produktion af vedvarende energi, som også udtrykkeligt omhandler
    mindre projekter og VE-egenforbrugeres projekter, og gør disse oplysninger
    tilgængelige online. I onlineoplysningerne angives det kontaktpunkt, der er
    relevant for ansøgerens ansøgning. Hvis medlemsstaten har mere end et
    kontaktpunkt, angives det i onlineoplysningerne, hvilket kontaktpunkt der er
    relevant for ansøgerens ansøgning.
    (5) Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har nem adgang til enkle procedurer for
    bilæggelse af tvister om tilladelsesprocesser og udstedelse af tilladelser til at
    bygge og drive anlæg til vedvarende energi, herunder, hvor det er relevant,
    alternative tvistbilæggelsesmekanismer.
    DA 22 DA
    (6) De frister, der er fastsat i artikel 16a, 16b og 16c, finder anvendelse, uden at det
    berører søgsmål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og
    alternative tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer,
    udenretslige klager og midler, og kan forlænges, så længe sådanne procedurer
    varer.
    (7) Medlemsstaterne sikrer, at administrative og retlige klager i forbindelse med et
    projekt til udvikling af anlæg til produktion af vedvarende energi eller den
    tilknyttede nettilslutning, herunder klager, der vedrører miljøaspekter,
    underkastes den hurtigste administrative og retlige procedure, der findes på det
    relevante nationale, regionale og lokale plan."
    (7) Følgende indsættes som artikel 16a:
    Artikel 16a
    Tilladelsesprocessen for projekter i særligt egnede områder for vedvarende energi
    (1) Medlemsstaterne sikrer, at den tilladelsesproces, der er omhandlet i artikel 16,
    stk. 1, ikke overstiger et år for projekter i særligt egnede områder for
    vedvarende energi. Hvis det er behørigt begrundet i usædvanlige
    omstændigheder, kan denne etårsperiode forlænges med op til tre måneder. I så
    fald giver medlemsstaterne initiativtageren klare oplysninger om de
    usædvanlige omstændigheder, der begrunder forlængelsen.
    (2) Tilladelsesprocessen for repowering af anlæg og for nye anlæg med en
    elkapacitet på mindre end 150 kW, samplacerede energilagringsfaciliteter samt
    deres nettilslutning, som er beliggende i særligt egnede områder for
    vedvarende energi, må ikke overstige seks måneder. Hvis det er behørigt
    begrundet i usædvanlige omstændigheder, såsom i tvingende
    sikkerhedsmæssige grunde, hvor repoweringprojektet har en væsentlig
    indvirkning på nettet eller anlæggets oprindelige kapacitet, størrelse eller
    ydeevne, kan denne etårsperiode forlænges med op til tre måneder.
    Medlemsstaterne giver klart initiativtageren klare oplysninger om de
    usædvanlige omstændigheder, der begrunder forlængelsen.
    (3) Uden at det berører stk. 4 og 5, og uanset artikel 4, stk. 2, i direktiv
    2011/92/EU og punkt 3, litra a), b), d), h) og i), og punkt 6, litra c), alene eller
    sammenholdt med punkt 13, litra a), i bilag II til nævnte direktiv, i den
    udstrækning dette vedrører VE-projekter, er nye ansøgninger om anlæg til
    vedvarende energi, bortset fra biomassefyringsanlæg, herunder repowering af
    anlæg, i allerede udpegede særligt egnede områder for den pågældende
    teknologi, samplacerede lagringsfaciliteter samt deres tilslutning til nettet
    undtaget fra kravet om, at der skal foretages en særlig
    miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU,
    forudsat at de pågældende projekter er i overensstemmelse med de regler og
    foranstaltninger, der er fastsat i henhold til artikel 15c, stk. 1, litra b).
    Undtagelsen fra anvendelsen af direktiv 2011/92/EU gælder ikke for projekter,
    der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden
    medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i
    væsentlig grad, anmoder om en miljøkonsekvensvurdering, jf. artikel 7 i
    nævnte direktiv.
    DA 23 DA
    Uanset artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF underkastes de i første afsnit
    omhandlede anlæg ikke en vurdering af deres indvirkning på Natura 2000-
    lokaliteter.
    (4) Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager en screening af de
    ansøgninger, der er omhandlet i stk. 3. Formålet med screeningen er at fastslå,
    om der er stor sandsynlighed for, at projekterne i betragtning af de berørte
    geografiske områders miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige
    uforudsete skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med
    den miljøvurdering af planen eller planerne om udpegning af særligt egnede
    områder for vedvarende energi, der gennemføres i overensstemmelse med
    direktiv 2001/42/EF, og, hvis det er relevant, med direktiv 92/43/EØF. Den
    screening, der foretages for repowering af projekter, begrænses til kun at
    omfatte de potentielle virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold til det
    oprindelige projekt.
    Med henblik på en sådan screening skal initiativtageren til projektet fremlægge
    oplysninger om projektets karakteristika, om dets overensstemmelse med de
    regler og foranstaltninger, der er fastlagt i henhold til artikel 15c, stk. 1, litra b)
    og c), for det specifikke særligt egnede område, om eventuelle yderligere
    foranstaltninger, der er vedtaget for projektet, og om, hvordan disse
    foranstaltninger afbøder miljøvirkninger. Screeningen skal være afsluttet senest
    30 dage efter datoen for indgivelse af ansøgninger om nye anlæg til vedvarende
    energi, med undtagelse af ansøgninger om anlæg med en elektrisk kapacitet på
    mindre end 150 kW. For sådanne anlæg og for nye ansøgninger om repowering
    af anlæg skal screeningen afsluttes inden for 15 dage.
    (5) Efter screeningprocessen godkendes de i stk. 3 omhandlede ansøgninger ud fra
    et miljømæssigt perspektiv, uden at der kræves en udtrykkelig afgørelse fra den
    kompetente myndighed, medmindre den kompetente myndighed træffer en
    behørigt begrundet administrativ afgørelse baseret på klar dokumentation om,
    at der er stor sandsynlighed for, at et givet projekt i betragtning af det berørte
    geografiske områdes miljøfølsomhed vil få betydelige uforudsete skadelige
    virkninger, som ikke kan afbødes med de foranstaltninger, der er angivet i
    planen eller planerne om udpegning af særligt egnede områder, eller som
    initiativtageren har foreslået for projektet. En sådan afgørelse gøres tilgængelig
    for offentligheden. Sådanne projekter underkastes en vurdering i
    overensstemmelse med direktiv 2011/92/EF, og, hvis det er relevant, en
    vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF, som skal
    gennemføres senest seks måneder efter screeningafgørelsen.
    (6) I tilladelsesprocessen for de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2,
    medfører manglende svar fra de relevante administrative organer inden for den
    fastsatte frist, at de specifikke administrative skridt betragtes som godkendt,
    undtagen i de tilfælde, hvor det givne projekt er genstand for en
    miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med stk. 5. Alle deraf følgende
    afgørelser gøres offentligt tilgængelige.
    (8) Følgende indsættes som artikel 16b:
    DA 24 DA
    Artikel 16b
    Tilladelsesprocessen for projekter uden for særligt egnede områder for vedvarende energi
    (1) Medlemsstaterne sikrer, at den tilladelsesproces, der er omhandlet i artikel 16,
    stk. 1, ikke overstiger to år for projekter, der er beliggende uden for særligt
    egnede områder for vedvarende energi. Hvis det er behørigt begrundet i
    usædvanlige omstændigheder, kan denne toårsperiode forlænges med op til tre
    måneder. I så fald giver medlemsstaterne initiativtageren klare oplysninger om
    de usædvanlige omstændigheder, der begrunder forlængelsen.
    (2) Når der kræves en miljøvurdering i henhold til direktiv 2011/92/EU eller
    direktiv 92/43/EØF, gennemføres den efter en enkelt procedure, der samler alle
    relevante vurderinger af et givet projekt. Når en sådan
    miljøkonsekvensvurdering er påkrævet, afgiver den kompetente myndighed
    under hensyntagen til initiativtagerens oplysninger en udtalelse om omfanget
    og detaljeringsgraden af de oplysninger, som initiativtageren skal medtage i
    miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og dette omfang udvides ikke
    efterfølgende. Hvis et givet projekt har vedtaget passende afbødende
    foranstaltninger, betragtes drab eller forstyrrelse af arter, der er beskyttet i
    henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF og artikel 5 i direktiv
    2009/147/EF, ikke som forsætlig. Hvis nye afbødende foranstaltninger, der har
    til formål så vidt muligt at forebygge drab eller forstyrrelse af arter, der er
    beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EØF,
    eller andre former for miljøpåvirkning, ikke er blevet afprøvet i vidt omfang
    med hensyn til deres effektivitet, kan medlemsstaterne tillade, at de anvendes i
    et eller flere pilotprojekter i en begrænset periode, forudsat at effektiviteten af
    foranstaltningerne overvåges nøje, og at der straks tages passende skridt, hvis
    de viser sig ikke at være effektive. Tilladelsesprocessen for repowering af
    projekter og for nye anlæg med en elkapacitet på mindre end 150 kW,
    samplacerede lagerfaciliteter samt deres nettilslutning, der er beliggende uden
    for særligt egnede områder for vedvarende energi, må ikke overstige et år,
    inklusive miljøvurderinger, hvis sådanne er påkrævet i henhold til relevant
    lovgivning. Hvis det er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, kan
    denne etårsperiode forlænges med op til tre måneder. Medlemsstaterne giver
    initiativtagerne klare oplysninger om de ekstraordinære omstændigheder, der
    begrunder forlængelsen.
    Medlemsstaterne fremmer repowering af projekter, der er beliggende uden for
    særligt egnede områder, ved at sikre, at en miljøvurdering, der måtte være
    påkrævet for et projekt i henhold til Unionens miljølovgivning, begrænses til
    kun at omfatte de potentielle virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold
    til det oprindelige projekt."
    (9) Følgende indsættes som artikel 16c:
    "Artikel 16c
    Tilladelsesprocedure for installation af solenergiudstyr i kunstige konstruktioner
    (1) Medlemsstaterne sikrer, at den tilladelsesproces, der er omhandlet i artikel 16,
    stk. 1, for så vidt angår installation af solenergiudstyr, herunder
    bygningsintegrerede solcelleanlæg, i eksisterende eller fremtidige kunstige
    konstruktioner, med undtagelse af kunstige vandoverflader, ikke overstiger tre
    måneder, forudsat at hovedformålet med sådanne konstruktioner ikke er
    DA 25 DA
    produktion af solenergi. Uanset artikel 4, stk. 2, i direktiv 2011/92/EU, og
    punkt 3, litra a) og b), alene eller sammenholdt med punkt 13, litra a), i bilag II
    til nævnte direktiv, er en sådan installation af solenergiudstyr, hvis det er
    relevant, undtaget fra kravet om, at der skal foretages en særlig
    miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv
    2011/92/EU."
    (10) Følgende indsættes som artikel 16d:
    "Artikel 16d
    Tungtvejende offentlig interesse
    Senest [tre måneder efter ikrafttrædelsen] og indtil der er opnået klimaneutralitet,
    sikrer medlemsstaterne i forbindelse med tilladelsesprocessen, at planlægning,
    opførelse og drift af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, deres
    tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver formodes at være
    af tungtvejende offentlig interesse og tjene den offentlige sundhed og sikkerhed som
    omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF,
    artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv
    2009/147/EF."
    Artikel 2
    Ændring af direktiv 2010/31/EU
    I direktiv 2010/31/EU foretages følgende ændring:
    (1) Følgende indsættes som artikel 9a:
    "Artikel 9a
    Solenergi i bygninger
    Medlemsstaterne sikrer, at alle nye bygninger udformes med henblik på at optimere
    potentialet for produktion af solenergi på grundlag af den lokale solindstråling, så det
    er muligt senere at installere solenergiteknologi på en omkostningseffektiv måde.
    Medlemsstaterne sikrer, at der etableres egnede solcelleanlæg:
    (a) senest den 31. december 2026 i alle nye offentlige bygninger og
    erhvervsbygninger med et nytteareal på over 250 kvadratmeter
    (b) senest den 31. december 2027 i alle eksisterende offentlige bygninger og
    erhvervsbygninger med et nytteareal på over 250 kvadratmeter og
    (c) senest den 31. december 2029 i alle nye beboelsesejendomme.
    Medlemsstaterne fastlægger og offentliggør kriterier på nationalt plan for
    gennemførelsen af disse forpligtelser og for eventuelle undtagelser for bestemte typer
    af bygninger i overensstemmelse med solcelleanlæggenes vurderede tekniske og
    økonomiske potentiale og egenskaberne ved de bygninger, der er omfattet af denne
    forpligtelse.
    Artikel 3
    Ændring af direktiv 2012/27/EU
    I direktiv 2012/27/EU foretages følgende ændring:
    DA 26 DA
    (1) Artikel 3, stk. 5, affattes således:
    "5. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab en reduktion af energiforbruget på mindst
    13 % i 2030 i forhold til fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020, således at
    Unionens endelige energiforbrug ikke overstiger 750 Mtoe, og Unionens
    primærenergiforbrug højst udgør 980 Mtoe i 2030."
    Artikel 4
    Gennemførelse
    (1) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
    for at efterkomme artikel 1, nr. 10), senest den [tre måneder efter dette direktivs
    ikrafttræden].
    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
    for at efterkomme artikel 1, nr. 1), 2), 3), 4), 6), 8) og 9), og artikel 3 senest den [et år
    efter dette direktivs ikrafttræden].
    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
    for at efterkomme artikel 1, nr. 5) og 7), og artikel 2 senest den [to år efter dette
    direktivs ikrafttræden].
    De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
    Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
    direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
    regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
    (2) Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
    retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
    Artikel 5
    Ikrafttræden
    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
    Tidende.
    Artikel 6
    Adressater
    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
    Udfærdiget i Bruxelles, den […].
    På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
    Formand Formand