Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet ()
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet ()
Aktører:
1_EN_ACT_part1_v8.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0222/forslag/1886296/2579251.pdf
EN EN EUROPEAN COMMISSION Brussels, 18.5.2022 COM(2022) 222 final 2022/0160 (COD) Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use of energy from renewable sources, Directive 2010/31/EU on the energy performance of buildings and Directive 2012/27/EU on energy efficiency (Text with EEA relevance) Offentligt KOM (2022) 0222 - Forslag til direktiv Europaudvalget 2022 EN 1 EN EXPLANATORY MEMORANDUM 1. CONTEXT OF THE PROPOSAL • Reasons for and objectives of the proposal The European Green Deal put energy efficiency and renewable energy at the heart of the clean energy transition. The current international tensions following Russia’s invasion of Ukraine, the overall geopolitical context and the very high energy prices have exacerbated the need to accelerate energy efficiency and the deployment of renewable energy in the Union with the objective to have an energy system that is more independent from third countries. Accelerating the green transition towards renewable energy and increased enegy efficiency will reduce emissions, reduce dependency on imported fossil fuels and provide affordable energy prices to European citizens and businesses across all sectors of the economy. The Union energy efficiency and renewable energy targets should reflect the pressing need to accelerate energy efficiency and the deployment of renewable energy and should therefore be increased. These revised targets replace the modification to the targets proposed in the proposals to recast Directive 2012/27/EU on energy efficiency1 and to amend Directive (EU) 2018/2011 on the promotion of the use of energy from renewable sources2 , adopted on 14 July 2021. In addition, considering that buildings account for 40% of energy consumed and 36% of energy-related direct and indirect greenhouse gas emissions, it is necessary to increase the deployment of solar installations on buildings. This is one of the fastest ways to deploy renewable energy at a large scale, reduce the use of fossil fuels in buildings and accelerate the decarbonisation and electrification of their energy consumption. Furthermore, lengthy and complex administrative procedures have been identified as one of the key obstacles for investments in renewables and related infrastructure. The interim report of the RES Simplify study, prepared for the Commission3 and published together with the present proposal, has revealed that administrative and grid issues make up about 46% of all identified barriers and this is expected to rise in the future. For some wide-spread renewable technologies, such as wind power and photovoltaics, administrative barriers are increasingly becoming more important than other types of barriers. With advancing energy transition, as renewable technologies mature and the projects become less dependent on support schemes, administrative barriers become more prominent. The most common barriers related to the administrative process for renewable energy projects identified in the RES Simplify study4 are bureaucratic burden, non-transparent processes, a lack of legal coherence as well as an incomplete and vague framework and guidelines that lead to different interpretations of existing legislation by the competent authorities. Conflicting public goods are the second main source of obstacles for the deployment of renewable installations. This is particularly the case for wind power, geothermal power and hydropower as well as solar photovoltaics. The most prominent among them concern 1 COM(2021)558 2 COM(2021)557 3 Technical support for RES policy development and implementation – Simplification of permission and administrative procedures for RES installations (“RES Simplify”). https://data.europa.eu/doi/10.2833/239077 4 The RES Simplify study identifies and ranks the different types of administrative barriers faced by renewable energy projects. RES Simplify interim report, pages 14-16. EN 2 EN environmental protection (biodiversity and protection of endangered species and protection of water bodies), other land uses and military/ air defence issues. Further obstacles identified in the study relate to the lack of support from policy decision- makers or protracted opposition from public or private institutions or the public itself. Finally, problems related to grid connections and operation procedures have also been identified as severely affecting renewable energy deployment in a number of Member States. On 18 January 2022, the Commission published a Call for Evidence and an open public consultation to gather stakeholder feedback on the permit-granting procedures and processes for renewable energy projects.5 This public consultation was carried out in the context of the preparation of the Commission Recommendation on permit-granting procedures and Power Purchase Agreements (PPA), adopted on 18 May, alongside the present proposal. The results of this public consultation confirm that administrative barriers are a key bottleneck for the acceleration of deployment of energy from renewable sources (see section 3 below for more details). As a result of these barriers, the lead time for renewable energy projects can take up to ten years. A precondition for the acceleration of renewable energy projects to materialise is therefore to simplify and shorten permitting, as set out in the REPower EU Communication6 . The proposal aims at further simplifying and shortening the administrative permit-granting processes applicable to renewable energy projects in a coordinated and harmonised manner across the EU. This is necessary to accelerate the deployment of renewable energy across the EU in order to ensure the achievement of the EU’s ambitious climate and energy targets for 2030 and the objective of climate-neutrality by 2050. • Consistency with existing policy provisions in the policy area This proposal amends the existing Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use of energy from renewable sources. It builds on the existing framework to streamline administrative procedures for renewable energy projects, which introduces, among other elements, a maximum duration of the permit-granting process applicable to renewable energy plants. However, in the context of the current geopolitical situation additional measures are needed to further increase the supply of renewable energy in the Union. In particular, enhanced measures to accelerate permitting procedures for new renewable energy plants, or for adaption of existing installations, are required. In addition, the Union’s renewable energy target needs to be more ambitious. In Article 1(2)(a) of the proposal to amend Directive (EU) 2018/2001 adopted on 14 July 20217 , this target was already raised from 32% to 40%. However, given a radical change in the market conditions for fossil fuels used in power, heating and transport since, including as concerns increased prices and the need for the EU to phase-out its dependence on energy imports from Russia, it is necessary to raise the 2030 target for renewables to 45% so that they better contribute to this objective as well as to having competitive energy prices. This proposal also amends Directive 2010/31/EU on the energy performance of buildings. It builds on the existing framework on energy performance of buildings and renewable energy. 5 https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13334-Renewable-energy- projects-permit-granting-processes-&-power-purchase-agreements_en. 6 REPowerEU: Joint European Action for more affordable, secure and sustainable energy, COM(2022) 108 final (“REPower EU Communication”). 7 COM(2021)557 EN 3 EN It introduces obligations on Member States to promote the deployment of solar installations on buildings. Article 4(1) of the proposal for a recast of the Directive on energy efficiency adopted on 14 July 2021 already raised the Union energy efficiency target for 2030 to 9% compared to the projections of the 2020 Reference Scenario. However, given the high energy prices and a radical change in market conditions leading to an increased cost-effectiveness of energy efficiency measures and the need for the Union to overcome its dependence on fossil fuels and energy imports from Russia, it is necessary to further raise the 2030 target for energy efficiency to 13% to ensure that this objective and the decarbonisation targets are achieved fast and in a cost-effective way. The proposal therefore also amends Directive 2012/27/EU on energy efficiency in order to strengthen energy efficiency and increase the Union’s 2030 target for energy efficiency. The Commission will inform the co-legislators that: - Article 1(2)(a) of the proposal to amend Directive (EU) 2018/2001 adopted in July should be considered superseded by Article 1(2) of the present proposal. - Article 2 of this proposal should be considered as added to the proposal for a recast of Directive 2010/31/EU presented on 15 December 20218 . Therefore, if adopted, this should be reflected in the recast of that Directive. - Article 3 of this proposal should be considered as replacing Article 4(1) of the proposal for a recast of Directive 2012/27/EU presented on 14 July 2021. Therefore, if adopted, this should be reflected in the recast of that Directive. • Consistency with other Union policies The proposal is consistent with a broader set of initiatives to enhance the Union’s energy resilience and prepare against possible emergency situations, notably the Commission’s ‘Fit for 55’ proposals, in particular the revision of Directive (EU) 2018/2001 and the recasts of Directives 2010/31/EU and 2012/27/EU. Following the recent geopolitical developments, in March 2022 the Commission issued the REPowerEU Communication. In accordance with the REPowerEU Communication, the Commission has published a recommendation on speeding up permit-granting procedures for renewable energy projects, accompanied by guidance to help the Member States speed up permitting for renewable energy plants. This will give Member States the tools to already start reducing the time taken to approve applications for renewable energy plants, and so to quickly respond to the unprecedented energy crisis caused by the current geopolitical situation. In addition, the Commission presents this proposal to ensure that projects are approved in a simpler and faster way across the Union. Following the recommendation with a legal proposal will give greater certainty to project promotors and investors, while Member States should already be moving in the direction of speeding up permit-granting procedures in accordance with the Recommendation. Moreover, a speedy and efficient implementation of the Recommendation can play a key role to ensure that Member States meet their new obligations under the current proposal. The proposal aims at further streamlining the different steps of the permit-granting processes applicable to renewable energy, including the assessment of potential environmental impacts. Renewable energy and environmental policies pursue closely interlinked objectives as they both serve the same overall objective of achieving climate mitigation. The proposal 8 COM(2021)802. EN 4 EN strenghthens the role that environmental assessments of plans or programmes carried out by Member States in accordance with Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of the Council9 can play for a faster deployment of renewable energies, in particular for the designation of renewable go-to areas. The proposal also provides a specific framework for permit-granting procedures for individual renewable energy projects located in renewables go-to areas and outside those areas. Such framework combines in an efficient manner the need to authorise in a fast and simple manner the majority of projects which are unlikely to give rise to environmental risks, with a high level of protection by ensuring a closer scrutiny of the most problematic projects. 2. LEGAL BASIS, SUBSIDIARITY AND PROPORTIONALITY • Legal basis The proposal is based on two legal bases: - Article 194(2) of the Treaty on the Functioning of the European Union10 (TFEU), which provides the legal basis for proposing measures to develop new and renewable forms of energy and promote energy efficiency, which are goals of the Union’s energy policy set out in Article 194(1)(c) TFEU. - Article 192(1) of the TFEU, which provides the legal basis to amend the application of the Union environmental acquis. • Subsidiarity (for non-exclusive competence) The need for EU action A cost-efficient, fast and large-scale deployment of sustainable renewable energy in line with the ambition of the European Green Deal and the REPower EU Communication cannot be achieved by Member States alone. An EU approach is needed to provide the right incentives to Member States with different levels of ambition to accelerate, in a coordinated way, the energy transition from the traditional fossil fuel-based energy system towards a more integrated and energy-efficient energy system based on renewable energies. Taking into account the different energy policies among Member States, action at EU level, supported by the robust governance framework, is more likely to achieve the EU climate target and required increased deployment of renewables than national or local action alone. Lengthy and complex administrative procedures are a key barrier for investments in renewable energies and their related infrastructure. The duration and complexity of the permit-granting procedures greatly varies between the different renewable energy technologies and between Member States. While Member States can take action to address those barriers which exist at national level, a coordinated European approach to shortening and simplifying permit-granting procedures and administrative processes is needed in order to speed up the necessary deployment of renewable energies. This is in turn necessary for the EU to reach its climate and energy 2030 targets and its long-term objective of climate neutrality as well as phase out its dependence on Russian fossil fuels and reduce energy prices. Taking into account the different energy policies, priorities and procedures among Member States, and in view of the urgency to accelerate the deployment of renewable energy 9 Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of the Council of 27 June 2001 on the assessment of the effects of certain plans and programmes on the environment. 10 OJ C 326, 26/10/2012, p.1 EN 5 EN across all Member States, action at EU level is more likely to achieve the required objectives than national or local action alone. Union level action is needed to ensure that Member States contribute to the EU level binding energy efficiency target and that it is collectively and cost-effectively met. Union action will supplement and reinforce national and local action towards increasing efforts in energy efficiency. EU added value EU action on renewable energy and energy efficiency brings added value because it is more efficient and effective than individual Member States’ actions, avoiding a fragmented approach by addressing the transition of the European energy system in a coordinated way. A European approach allows all Member States to fully harness their potentials for the cost- efficient deployment of renewable energy needed to achieve the Union climate and energy targets, making sure that renewable energy generation capacity is smoothly deployed in all Member States. The Union’s energy and climate targets for 2030 are collective targets. In this regard, coordinated Union policies have a better chance of transforming the Union to a climate neutral continent by 2050. • Proportionality The initiative complies with the proportionality principle. In view of the unprecedented geopolitical situation created by Russia’s invasion of Ukraine and the high energy prices, there is a clear need for coordinated and urgent action to accelerate the deployment of renewable energy sources. The balance between obligations and flexibility left to the Member States on how to achieve the objectives is considered appropriate given the imperative of meeting the 2030 climate and energy targets and the objective of climate neutrality laid down in the European Climate Law as well as the urgency to reduce both Union’s energy dependency and energy prices. • Choice of the instrument This proposal is a Directive amending Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use of energy from renewable sources, increasing the Union’s renewable energy target for 2030 and strengthening the permitting-related provisions of that Directive (Articles 15-17). It also amends Directive 2010/31/EU, promoting solar installations on buildings, and Directive 2012/27/EU, increasing the Union’s energy efficiency target for 2030. This revision of Directive (EU) 2018/2001, Directive 2012/27/EU and Directive 2010/31/EU is limited to what is considered necessary to have renewable energy and energy efficiency targets that are consistent with the current pressing context and to increase solar installations on buildings and streamline permit-granting procedures in order to accelerate the deployment of renewable energy. 3. RESULTS OF EX-POST EVALUATIONS, STAKEHOLDER CONSULTATIONS AND IMPACT ASSESSMENTS • Stakeholder consultations On 18 January 2022 the Commission published a Call for Evidence and a three-month open public consultation to gather stakeholder’s feedback on the permit-granting procedures for renewable energy projects. This public consultation was carried out in the context of the preparation of the Commission Recommendation on permit-granting procedures and Power EN 6 EN Purchase Agreements (PPA), adopted on 18 May, alongside the present proposal. In this context, the Commission also organised a high-level stakeholder event and two workshops aimed at discussing the existing barriers and good practices in the permit-granting processes of the different Member States. Due to the urgency of the proposal, which is put forward in reaction to the crisis triggered by the Russian invasion of Ukraine and the resulting need to urgently accelerate the deployment of renewable energy, the Commission builds on the results of these consultations and on the input provided by key stakeholders in different workshops, meetings and fora, in particular a high-level conference on permit-granting for renewable energy projects and PPAs and two workshops on permit-granting procedures for repowering projects in the wind energy and hydropower sectors. Summary of stakeholder views The open public consultation asked for the views on permit-granting procedures of two groups of stakeholders: public authorities, and project promoters and associations. In their replies, 7 out of 8 (87.5%) public authorities indicate the lack of availability of sites on land or at sea as the main challenge to the expansion of renewable energy in their jurisdiction, followed by lack of grid capacity (62.5%), lack of public acceptance / conflict between public goods (50%) and duration of procedures (50%). When asked about the main bottlenecks for processing renewable energy project permits, complexity of coordination at different levels of government or administration is presented as the main barrier by public authorities (75%), followed by lack of human resources (50%) and lack of public acceptance or conflict between public goods (50%). Approximately half of the project promoters and associations (70 / 155) ranked the length of administrative procedures as the most important barrier that prevents renewable energy projects from materialising while 62 pointed to grid connection issues. Respondents also ranked competition with environmental regulations (44) and the complexity of the applicable requirements or procedures (35) among the most important barriers. In the replies to the open text questions, respondents stressed the importance of spatial planning, expressed support for multiple uses of space, such as agri-PV, and called for the involvement of the local population. The public consultation also delivered a clear call for a harmonised set of criteria for the designation of suitable areas for projects. The views of the stakeholders as expressed in the open public consultation and during the workshops were taken into account when elaborating the present proposal. • Collection and use of expertise This proposal builds on the results of the RES Simplify study, which provides a comprehensive overview of the existing barriers related to permitting, national performance indicators as well as best practices related to permit-granting procedures for renewables, with a focus on administrative barriers in the power sector. The interim report of the study is published together with the adoption of the present initiative and the Recommendation on permit-granting procedures and PPAs. This proposal also reflects the views shared by the relevant stakeholders during the consultation process. • Impact assessment Due to the politically sensitive and urgent nature of the proposal, no specific impact assessment was carried out. However, the above-mentioned study, the open public consultation and the extensive workshops organised with stakeholders, as well as the Commission’s own analysis, provide EN 7 EN solid insights into the problems related to planning and permit-granting procedures as well as options to address them. • Fundamental rights In terms of consistency with the Charter for fundamental rights, the overarching aim of this review is to increase energy efficiency and the use of renewable energy and reduce GHG emissions, and this is entirely in line with Article 37 of the Charter under which a high level of environmental protection and the improvement of the quality of the environment must be integrated into the policies of the Union and ensured in accordance with the principle of sustainable development. 4. BUDGETARY IMPLICATIONS This proposal amends an existing Directive on the promotion of renewable energy, and the administrative impact and costs are therefore estimated to be moderate, as most of the necessary structures and rules are in place. Member States will face some costs in implementing the new obligation to identify ‘renewables go-to areas’ but the overall streamlining of procedures is expected to bring significant cost savings for Member States. The additional costs of a higher renewable energy target in the EU will be balanced by other economic, environmental and social benefits such as increased security of supply, by replacing imported fossil fuels from third countries, and greater resilience against externalities, while contributing to the carbon sink and reducing air pollution. The proposal does not entail any additional costs for the EU budget. Regarding the amendment to the Directive on energy efficiency and the Directive on the energy performance of buildings, this proposal does not have any implication for the EU budget. Regarding costs for Member States, this proposal amends existing Directives and largely relies on structures and rules that are already in place, especially when taking into account the new provisions put forward through the proposals to recast both Directives. Member States will face some costs in implementing additional measures to contribute to the target achievement and the new obligation on buildings, but they are expected to bring significant cost savings for households and enterprises. 5. OTHER ELEMENTS • Implementation plans and monitoring, evaluation and reporting arrangements After the adoption of this amending Directive by the co-legislators, during the transposition period, the Commission will undertake the following actions to facilitate its transposition: – Organisation of meetings with Member States’ experts in charge of transposing the different parts of the Directive to discuss how to transpose them and solve doubts, either in the context of the Concerted Action for Renewable Energy Sources (CA- RES),the Concerted Action for Energy Performance of Buildings (CA-EPBD) and the Concerted Action for Energy Efficiency (CA-EED) or in a committee format. – Availability for bilateral meetings and calls with Member States in case of specific question on the transposition of the Directive. After the transposition deadlines, the Commission will carry out a comprehensive assessment of whether Member States have completely and correctly transposed the Directive. Regulation (EU) 2018/1999 on the Governance of the Energy Union and Climate Action established an integrated energy and climate planning, monitoring and reporting framework, EN 8 EN to monitor progress towards the climate and energy targets in line with the transparency requirements of the Paris Agreement. Member States had to submit to the Commission their integrated national energy and climate plans by the end of 2019, covering the five dimensions of the Energy Union for the period 2021-2030. From 2023, Member States must report biennially on the progress made in implementing the plans and in addition, by 30 June 2023 they must notify the Commission of their draft updates of the plans, with the final updates due on 30 June 2024. This proposal will not create a new planning and reporting system, but would be subject to the existing planning and reporting framework under Regulation (EU) 2018/1999. A future revision of the Governance Regulation would allow a consolidation of these reporting requirements. • Explanatory documents (for directives) Following the ruling of the European Court of Justice in Commission vs Belgium (case C- 543/17), Member States must accompany their notifications of national transposition measures with sufficiently clear and precise information, indicating which provisions of national law transpose which provisions of a directive. This must be provided for each obligation, not only at “article level”. If Member States comply with this obligation, they would not need, in principle, to send further explanatory documents on the transposition to the Commission. • Detailed explanation of the specific provisions of the proposal The main provisions which substantially change Directive (EU) 2018/2001, Directive 2012/27/EU and Directive 2010/31/EU or add new elements are the following: Article 1(1) adds a new definition to Article 2 of Directive (EU) 2018/2001, to define ‘renewables go-to area’. Article 1(2) modifies Article 3(1) of Directive (EU) 2018/2001 by increasing the Union’s renewable energy target to 45%. This Article supersedes the amendment of Article 3(1) of Directive (EU) 2018/2001 included in the proposal to modify Directive (EU) 2018/2001 adopted on 14 July 202111 . Article 1(3) inserts a new paragraph 2a in Article 15 requiring the Member States to promote the testing of new renewable energy technologies while applying appropriate safeguards. Article 1(4) inserts a new Article 15b on the obligation for Member States to identify the land and sea areas necessary for the installation of plants for the production of energy from renewable sources in order to meet their national contributions towards the 2030 renewable energy target. Article 1(5) inserts a new Article 15c on the obligation for Member States to adopt a plan or plans designating ‘renewables go-to areas’, which are particularly suitable areas for the installation of production of energy from renewable sources. Article 1(6) replaces Articles 16 of Directive (EU) 2018/2001, extending the scope of the permit-granting process, clarifying the start of the permit-granting process and asking for the most expeditious administrative and judicial procedures available for appeals in the context of an application for a renewable energy projects. 11 COM(2021)557 EN 9 EN Article 1(7) inserts a new Article16a, which regulates the permit-granting process in renewables go-to areas. Article 1(8) inserts a new Article 16b, which regulates the permit-granting process outside renewables go-to areas. Article 1(9) inserts a new Article 16c, which regulates the permit-granting process for the installation of solar energy equipment in artificial structures. Article 1(10) inserts a new Article 16d to ensure that plants for the production of energy from renewable sources, their connection to the grid, the related grid itself or storage assets are presumed to be of overriding public interest for specific purposes. Article 2 inserts a new Article 9a to Directive 2010/31/EU on the obligation for Member States to ensure new buildings are solar ready and to install solar energy installations on buildings. This new Article 9a should be reflected in the recast of Directive 2010/31/EU, for which the Commission presented a proposal on 15 December 202112 . Article 3 modifies Article 3 of Directive 2012/27/EU to increase the Union target for energy efficiency. This amendment should replace that made by Article 4(1) of the recast of Directive 2012/27/EU, for which the Commission presented a proposal on 4 July 202113 . Article 4 concerns transposition. Article 5 concerns entry into force. Article 6 concerns addressees. 12 COM(2021)802 13 COM(2021)558 EN 10 EN 2022/0160 (COD) Proposal for a DIRECTIVE OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL amending Directive (EU) 2018/2001 on the promotion of the use of energy from renewable sources, Directive 2010/31/EU on the energy performance of buildings and Directive 2012/27/EU on energy efficiency (Text with EEA relevance) THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL OF THE EUROPEAN UNION, Having regard to the Treaty on the Functioning of the European Union, and in particular Articles 192(1) and 194(2) thereof, Having regard to the proposal from the European Commission, After transmission of the draft legislative act to the national parliaments, Having regard to the opinion of the European Economic and Social Committee14 , Having regard to the opinion of the Committee of the Regions15 , Acting in accordance with the ordinary legislative procedure, Whereas: (1) In the context of the European Green Deal16 , Regulation (EU) 2021/1119 of the European Parliament and of the Council17 established the objective of the Union becoming climate neutral in 2050, as well as the target of a 55% reduction in greenhouse gas emissions by 2030. This requires an energy transition and significantly higher shares of renewable energy sources in an integrated energy system. (2) Renewable energy plays a fundamental role in delivering on these objectives, given that the energy sector contributes today over 75% of total greenhouse gas emissions in the Union. By reducing those greenhouse gas emissions, renewable energy also contributes to tackling environmental-related challenges such as biodiversity loss and to reducing pollution in line with the objectives of the Zero-Pollution Action Plan. (3) Directive (EU) 2018/2001 of the European Parliament and of the Council18 sets a binding Union target to reach a share of at least 32 % of energy from renewable sources in the Union's gross final consumption of energy by 2030. Under the Climate 14 OJ C , , p. . 15 OJ C , , p. . 16 Communication from the Commission COM/2019/640 final, The European Green Deal. 17 Regulation (EU) 2021/1119 of the European Parliament and of the Council of 30 June 2021 establishing the framework for achieving climate neutrality and amending Regulations (EC) No 401/2009 and (EU) 2018/1999 (‘European Climate Law’), OJ L 243, 9.7.2021, p. 1). 18 Directive (EU) 2018/2001 of the European Parliament and of the Council of 11 December 2018 on the promotion of the use of energy from renewable sources (OJ L 328, 21.12.2018, p. 82). EN 11 EN Target Plan19 , the share of renewable energy in gross final energy consumption would need to increase to 40% by 2030 in order to achieve the Union’s greenhouse gas emissions reduction target20 . In this context, the Commission proposed in July 2021, as part of the package delivering on the European Green Deal, to double the share of renewable energy in the energy mix in 2030 compared to 2020, to reach at least 40%. The REPowerEU Communication21 outlined a plan to make the EU independent from Russian fossil fuels well before the end of this decade. The Communication foresees front-loading of wind and solar energy, increasing the average deployment rate as well as additional renewable energy capacity by 2030 to accommodate for higher production of renewable hydrogen. It also invited the co-legislators to consider a higher or earlier target for renewable energy. In this context, it is appropriate to increase the Union renewable energy target up to 45% in order to significantly accelerate the current pace of deployment of renewable energy, thereby speeding up the phase-out of EU’s dependence by increasing the availability of affordable, secure and sustainable energy in the Union. (4) Lengthy administrative procedures are one of the key barriers for investments in renewables and their related infrastructure. These barriers include the complexity of the applicable rules for site selection and administrative authorisations for projects, the complexity and duration of the assessment of the environmental impacts of the projects, grid connection issues, constraints on adapting technology specifications during the permit-granting procedure, or staffing issues of the permit-granting authorities or grid operators. In order to accelerate the pace of deployment of renewable energy projects it is necessary to adopt rules which would simplify and shorten permit-granting processes. (5) The Directive (EU) 2018/2001 streamlines the requirements to simplify the administrative procedures for authorising renewable energy plants by introducing rules on the organisation and maximum duration of the administrative part of the permit- granting process for renewable energy projects, covering all relevant permits to build, repower and operate plants, and for their grid connection. (6) A further simplification and shortening of the administrative permit-granting processes in a coordinated and harmonised manner is necessary in order to ensure that the Union reaches its ambitious climate and energy targets for 2030 and the objective of climate- neutrality by 2050, while taking into account the “do no harm” principle of the European Green Deal. The introduction of shorter and clear deadlines for decisions to be taken by the authorities competent for issuing the authorisation for the renewable energy installations on the basis of a complete application, will accelerate the deployment of renewable energy projects. It is appropriate however to make a distinction between projects in areas particularly suitable for the deployment of renewable energy projects, for which deadlines can be particularly streamlined (renewables go-to areas), and projects located outside those areas. (7) Some of the most common issues faced by renewable energy project developers relate to procedures established at national or regional level to assess the environmental impact of the proposed projects. Therefore, it is appropriate to streamline certain 19 Communication from the Commission COM(2020) 562 final of 17.9.2020, Stepping up Europe’s 2030 climate ambition Investing in a climate-neutral future for the benefit of our people. 20 Point 3 of the Communication from the Commission COM(2020) 562 21 REPowerEU: Joint European Action for more affordable, secure and sustainable energy, COM(2022) 108 final (“REPower EU Communication”). EN 12 EN environmental-related aspects of the permit-granting procedures and processes for renewable energy projects. (8) A faster roll-out of renewable energy projects could be supported by strategic planning carried out by Member States. Member States should identify the land and sea areas necessary for the installation of plants for the production of energy from renewable sources in order to meet their national contributions towards the revised 2030 renewable energy target set out in Article 3(1) of Directive (EU) 2018/2001. Such areas should reflect their estimated trajectories and total planned installed capacity and should be identified by renewable energy technology set in the Member States’ updated national energy and climate plans pursuant to Article 14 of Regulation (EU) 2018/1999. The identification of the required land and sea areas should take into consideration the availability of the renewable energy resources and the potential offered by the different land and sea areas for renewable energy production of the different technologies, the projected energy demand overall and in the different regions of the Member State, and the availability of relevant grid infrastructure, storage and other flexibility tools bearing in mind the capacity needed to cater for the increasing amount of renewable energy. (9) Member States should designate as renewables go-to areas those areas that are particularly suitable to develop renewable energy projects, differentiating between technologies, and where the deployment of the specific type of renewable energy sources is not expected to have a significant environmental impact. In the designation of renewables go-to areas, Member States should avoid protected areas to the extent possible and consider restoration plans. Member States may designate renewable go-to areas specific for one or more types of renewable energy plants and should indicate the type or types of renewable energy that are suitable to be produced in each renewable go-to area. (10) Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of the Council22 establishes environmental assessments as an important tool for integrating environmental considerations into the preparation and adoption of plans and programmes. In order to designate renewables go-to areas, Member States should prepare a plan or plans encompassing the identification of areas and the applicable rules and mitigation measures for projects located in each go-to area. Member States may prepare one single plan for all renewable go-to areas and technologies, or technology-specific plans identifying one or more renewable go-to areas. Each plan should be subject to an environmental assessment carried out in accordance with the conditions set out in Directive 2001/42/EC in order to assess the impacts of each renewable technology on the relevant areas designated in such plan. Carrying out an environmental assessment in accordance with Directive 2001/42/EC for this purpose would allow Member States to have a more integrated and efficient approach to planning and to take environmental considerations into account at an early phase of the planning process at a strategic level. This would contribute to ramping up the deployment of different renewable energy sources in a faster and streamlined manner while minimising the negative environmental impacts from these projects. (11) Following the adoption of the plan or plans designating renewables go-to areas, Member States should monitor the significant environmental effects of the 22 Directive 2001/42/EC of the European Parliament and of the Council of 27 June 2001 on the assessment of the effects of certain plans and programmes on the environment. EN 13 EN implementation of plans and programmes in order, inter alia, to identify at an early stage unforeseen adverse effects, and to be able to undertake appropriate remedial action, in accordance with Directive 2001/42/EC. (12) The provisions of the United Nations Economic Commission for Europe (UNECE) Convention on Access to Information, Public Participation in Decision-making and Access to Justice in Environmental Matters23 (‘the Aarhus Convention’)¨ regarding access to information, public participation in decision-making, and access to justice in environmental matters, in particular the provisions relating to public participation and to access to justice remain applicable, where relevant. (13) The designation of renewables go-to areas should aim to ensure that renewable energy production from these areas, together with existing renewable energy plants, future renewable energy plants outside of such areas and cooperation mechanisms, will be sufficient to achieve Member States’ contribution to the Union renewable energy target set out in Article 3(1) of Directive (EU) 2018/2001. (14) In the designated renewables go-to areas, renewable energy projects that comply with the rules and measures identified in the plan or plans prepared by Member States, should benefit from a presumption of not having significant effects on the environment. Therefore, there should be an exemption from the need to carry out a specific environmental impact assessment at project level in the sense of Directive 2011/92/EU of the European Parliament and of the Council24 , with the exception of projects which are likely to have significant effects on the environment in another Member State or where a Member State likely to be significantly affected so requests. The obligations under the UNECE Espoo Convention on environmental impact assessment in a transboundary context of 25 February 1991 should remain applicable for Member States where the project is likely to cause a significant transboundary impact in a third country. (15) The designation of renewables go-to areas should allow renewable energy plants, their grid connection as well as co-located energy storage facilities located in these areas to benefit from predictability and streamlined administrative procedures. In particular, projects located in renewable go-to areas should benefit from accelerated administrative procedures, including a tacit agreement in case of a lack of response by the competent authority on an administrative step by the established deadline, unless the specific project is subject to an environmental impact assessment. These projects should also benefit from clearly delimited deadlines and legal certainty as regards the expected outcome of the procedure. Following the application for projects in a renewables go-to area, Member States should carry out a fast screening of such applications with the aim to identify if any of such projects is highly likely to give rise to significant unforeseen adverse effects in view of the environmental sensitivity of the geographic area where they are located that were not identified during the environmental assessment of the plan or plans designating renewables go-to areas carried out in accordance with Directive 2001/42/EC. All projects located in renewables go-to areas should be deemed approved at the end of such screening process. Only if Member States have clear evidence to consider that a specific project 23 Council Decision 2005/370/EC of 17 February 2005 on the conclusion, on behalf of the European Community, of the Convention on access to information, public participation in decision-making and access to justice in environmental matters (OJ L 124, 17.5.2005, p. 1). 24 Directive 2011/92/EU of the European parliament and of the Council of 13 December 2011 on the assessment of the effects of certain public and private projects on the environment. EN 14 EN is highly likely to give rise to such significant unforeseen adverse effects, Member States should, after motivating such decision, subject such project to an environmental assessment in accordance with Directive 2011/92/EC and, where relevant, Directive 92/43/EEC25 . Given the need to accelerate the deployment of renewable energy sources, such assessment should be carried out within six months. (16) In view of the need to accelerate the deployment of renewable energy sources, the identification of renewables go-to areas should not prevent the ongoing and future installation of renewable energy projects in all areas available for renewable energy deployment. Such projects should remain subject to the obligation to carry out a dedicated environmental impact assessment in accordance with Directive 2001/92/EU and should be subject to the procedures foreseen for renewable energy projects located outside go-to areas. To speed up permitting at the scale necessary for the achievement of the renewable energy target set out in Directive (EU) 2018/2001, also the procedures applicable to projects outside of go-to areas should be simplified and streamlined with the introduction of clear maximum deadlines for all steps of the procedure, including dedicated environmental assessments per project. (17) Multiple use of space for renewable energy production and other land and sea uses (such as food production or nature protection or restoration) alleviates land and sea use constraints. In this context, spatial planning is an important tool to identify and steer synergies for land and sea use at an early stage. Member States should explore, enable and favour the multiple uses of the areas identified as a result of the spatial planning measures adopted. (18) The construction and operation of renewable energy plants may result in the occasional killing or disturbance of birds and other protected species under Directive 92/43/EEC or Directive 2009/147/EC26 . However, such killing or disturbance would not be considered deliberate in the sense of these Directives if a project has adopted, during its construction and operation, appropriate mitigation measures to avoid collisions or prevent disturbance, and if it carries out a proper monitoring to assess the effectiveness of such measures and, in the light of the information gathered, takes further measures as required to ensure no significant negative impact on the population of the species concerned. (19) In addition to installing new renewable energy plants, repowering existing renewable energy plants has a significant potential to contribute to the achievement of the renewable energy targets. Since, usually, the existing renewable energy plants have been installed in sites with significant renewable energy resource potential, repowering can ensure the continued use of these sites while reducing the need to designate new sites for renewable energy projects. Repowering includes further benefits such as the existing grid connection, a likely higher degree of public acceptance and knowledge of environmental impacts. The repowering of renewable energy projects entails changes to or the extension of existing projects to different degrees. The permit-granting process, including environmental assessments and screening, for the repowering of renewable energy projects should be limited to the potential impacts resulting from the change or extension compared to the original project. 25 Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the convervation of natural habitats and of wild fauna and flora (OJ L 206, 22.7.1992). 26 Directive 2009/147/EC of the European Parliament and of the Council of 30 November 2009 on the conservation of wild birds (OJ L 20, 26.1.2010, p.7). EN 15 EN (20) Directive (EU) 2018/2001 introduces streamlined permit-granting procedures for repowering. In order to respond to the increasing need for the repowering of existing renewable energy plants and to make full use of the advantages it offers, it is appropriate to establish an even shorter procedure for the repowering of renewable energy plants located in go-to areas, including a shorter screening procedure. For the repowering of existing renewable energy plants located outside go-to areas, Member States should ensure a simplified and swift permit-granting process which should not exceed one year, while taking into account the “do no harm” principle of the European Green Deal. (21) The installation of solar energy equipment, together with related co-located storage and grid connection, in existing or future structures created for purposes different than solar energy production with the exclusion of artificial water surfaces, such as rooftops, parking areas, roads and railways, do not typically raise concerns related to competing uses of space or environmental impact. These installations therefore may benefit from shorter permit-granting procedures. (22) Renewable energy sources are crucial to fight climate change, reduce energy prices, decrease the Union’s dependence on fossil fuels and ensure the Union’s security of supply. For the purposes of the relevant Union environmental legislation, in the necessary case-by-case assessments to ascertain whether a plant for the production of energy from renewable sources, its connection to the grid, the related grid itself or storage assets is of overriding public interest in a particular case, Member States should presume these plants and their related infrastructure as being of overriding public interest and serving public health and safety, except where there is clear evidence that these projects have major adverse effects on the environment which cannot be mitigated or compensated. Considering such plants as being of overriding public interest and serving public health and safety would allow such projects to benefit from a simplified assessment. (23) In order to ensure a smooth and effective implementation of the provisions laid down in this Directive, the Commission supports Member States through the Technical Support Instrument27 providing tailor-made technical expertise to design and implement reforms, including those increasing the use of energy from renewable sources, fostering better energy system integration, identifying specific areas particularly suitable for the installation of plants for the production of renewable energy, and streamlining the framework for authorisation and permit-granting processes for renewable energy plants. The technical support, for example, involves strengthening of administrative capacity, harmonising the legislative frameworks, and sharing of relevant best practices. (24) The Directive (EU) 2018/2001 should therefore be amended accordingly. (25) There is an urgent need to reduce the dependence on fossil fuels in buildings and to accelerate efforts to decarbonise and electrify their energy consumption. In order to enable the cost-effective installation of solar technologies at a later stage, all new buildings should be “solar ready”, that is, designed to optimise the solar generation potential on the basis of the site’s solar irradiance, enabling the fruitful installation of solar technologies without costly structural interventions. In addition, Member States should ensure the deployment of suitable solar installations on new buildings, both 27 Regulation (EU) 2021/240 of the European Parliament and of the Council of 10 February 2021 establishing a Technical Support Instrument. EN 16 EN residential and non-residential, and on existing non-residential buildings. Large scale deployment of solar energy on buildings would make a major contribution to shielding more effectively consumers from increasing and volatile prices of fossil fuels, reduce the exposure of vulnerable citizens to high energy costs and result in wider environmental, economic and social benefits. In order to efficiently exploit the potential of solar installations on buildings, Member States should define criteria for the implementation of, and possible exemptions from, the deployment of solar installations on buildings in line with the assessed technical and economic potential of the solar energy installations and the characteristics of the buildings covered by this obligation. (26) The Directive 2010/31/EU should therefore be amended accordingly. (27) Energy efficiency is a key area of action, without which independence from fossil fuels and energy imports from Russia and the full decarbonisation of the Union´s economy cannot be achieved. The need to capture the cost-effective energy saving opportunities has led to the Union´s current energy efficiency policy. In December 2018, a new 2030 Union headline energy efficiency target of at least 32,5% (compared to projected energy use in 2030) was included as part of the 'Clean Energy for All Europeans package’. To increase independence and resilience and to achieve the increased climate ambition, energy efficiency improvements should be further raised to at least 39% for final energy and 41.5% for primary energy, based on the 2007 Reference Scenario projections for 2030. (28) However, the change in the Eurostat energy balance calculation methodology and improvements in subsequent modelling projections call for a change of the baseline. Thus, using the same approach to define the target, that is to say comparing it to the future baseline projections, the ambition of the Union’s 2030 energy efficiency target should be set compared to the 2020 Reference Scenario projections for 2030 reflecting national contributions from the NECPs. With that updated baseline, the Union will need to further increase its energy efficiency ambition by at least 13% in 2030 compared to the level of efforts under the 2020 Reference Scenario. This new way of expressing the level of ambition for the Union’s targets does not affect the actual level of efforts needed. (29) The Directive 2012/27/EU should therefore be amended accordingly. (30) Since the objective of this Directive, namely reducing greenhouse gas emissions, energy dependency and energy prices, cannot be sufficiently achieved by the Member States but can rather, by reasons, of the scale of the action, be better achieved at Union level, the Union may adopt measures, in accordance with the principle of subsidiary as set out in Article 5 of the Treaty on European Union. In accordance with the principle of proportionality, as set out in that Article, this Directive does not go beyond what is necessary in order to achieve that objective. (31) In accordance with the Joint Political Declaration of 28 September 2011 of Member States and the Commission on explanatory documents28 , Member States have undertaken to accompany, in justified cases, the notification of their transposition measures with one or more documents explaining the relationship between the components of a directive and the corresponding parts of national transposition instruments. With regard to this Directive, the legislator considers the transmission of 28 OJ C 369, 17.12.2011, p. 14. EN 17 EN such documents to be justified, in particular following the judgment of the European Court of Justice in Case Commission vs Belgium29 (case C-543/17). HAVE ADOPTED THIS DIRECTIVE: Article 1 Amendments to Directive (EU) 2018/2001 Directive (EU) 2018/2001 is amended as follows: (1) In Article 2, the following point is added: (9a) ’renewables go-to area’ means a specific location, whether on land or sea, which has been designated by a Member State as particularly suitable for the installation of plants for the production of energy from renewable sources, other than biomass combustion plants. (2) in Article 3, paragraph 1 is replaced by the following: ‘1. Member States shall collectively ensure that the share of energy from renewable sources in the Union’s gross final consumption of energy in 2030 is at least 45%.’ (3) In Article 15, the following paragraph 2a is inserted: ‘2a. Member States shall promote the testing of new renewable energy technologies in pilot projects in a real-world environment, for a limited period of time, in accordance with the applicable EU legislation and accompanied by appropriate safeguards to ensure the secure operation of the electricity system and avoid disproportionate impacts on the functioning of the internal market, under the supervision of a competent authority.’ (4) The following Article 15b is inserted: ‘Article 15b Mapping of areas necessary for national contributions towards the 2030 RES target (1) By [1 year after the entry into force], Member States shall identify the land and sea areas necessary for the installation of plants for the production of energy from renewable sources that are required in order to meet their national contributions towards the 2030 renewable energy target in accordance with Article 3 of this Directive. Such areas shall be commensurate with the estimated trajectories and total planned installed capacity by renewable energy technology set in national energy and climate plans of Member States, as updated pursuant to Article 14 of Regulation (EU) 2018/1999. (2) When identifying the areas referred to in paragraph 1, Member States shall take into account: (a) the availability of the renewable energy resources and the potential for renewable energy production of the different technologies in the land and sea areas; (b) the projected energy demand; 29 Judgment of the Court of Justice of 8 July 2019, Commission v Belgium, C-543/17, ECLI: EU: C:2019:573. EN 18 EN (c) the availability of relevant grid infrastructure, storage and other flexibility tools or the potential to create such grid infrastructure and storage. (3) Member States shall favour multiple uses of the areas identified as a result of the obligation in paragraph 1.’ (5) The following Article 15c is inserted: ‘Article 15c Renewables go-to areas (1) By [2 years after the entry into force], Member States shall adopt a plan or plans designating, within the areas referred to in Article 15b(1), renewables go- to areas for one or more types of renewable energy sources. In that plan or plans, Member States shall: (a) Designate sufficiently homogeneous land and sea areas where the deployment of a specific type or types of renewable energy is not expected to have significant environmental impacts, in view of the particularities of the selected territory. In doing so, Member States shall: give priority to artificial and built surfaces, such as rooftops, transport infrastructure areasparking areas, waste sites, industrial sites, mines, artificial inland water bodies, lakes or reservoirs, and, where appropriate, urban waste water treatment sites, as well as degraded land not usable for agriculture; exclude Natura 2000 sites and nature parks and reserves, the identified bird migratory routes as well as other areas identified based on sensitivity maps and the tools referred to in the next point, except for artificial and built surfaces located in those areas such as rooftops, parking areas or transport infrastructure. use all appropriate tools and datasets to identify the areas where the renewable energy plants would not have a significant environmental impact, including wildlife sensitivity mapping. (b) Establish appropriate rules for the designated renewable go-to areas, including on the mitigation measures to be adopted for the installation of renewable energy plants, co-located energy storage facilities, as well as assets necessary for their connection to the grid, in order to avoid or, if not possible, to significantly reduce the negative environmental impacts that may arise. Where appropriate, Member States shall ensure that appropriate mitigation measures are applied to prevent the situations described in Articles 6(2) and 12(1) of Directive 92/43/EEC, Article 5 of Directive 2009/147/EEC and Article 4(1)(a)(i) and (ii) of Directive 2000/60/EC. Such rules shall be targeted to the specificities of each identified renewable go-to area, the renewable energy technology or technologies to be deployed in each area and the identified environmental impacts. Compliance with such rules and the implementation of the appropriate mitigation measures by the individual projects shall result in the presumption that projects are not in breach of those provisions without prejudice to paragraphs 4 and 5 of Article 16a. Where novel mitigation measures to prevent as much as possible the killing or EN 19 EN disturbance of species protected under Council Directive 92/43/EEC and Directive 2009/147/EEC, or any other environmental impact, have not been widely tested as regards their effectiveness, Member States may allow their use for one or several pilot projects for a limited time period, provided that the effectiveness of such measures is closely monitored and appropriate steps are taken immediately if they do not prove to be effective. . Member States shall explain in the plan the assessment made to identify each designated go-to area on the basis of the criteria set out in point (a) and to identify appropriate mitigation measures. (2) Before its adoption, the plan or plans designating renewables go-to areas shall be subject to an environmental assessment carried out in accordance with the conditions set out in Directive 2001/42/EC, and where applicable, if including artificial and built surfaces located in Natura 2000 sites, likely to have significant impacts in those sites, to the appropriate assessment in accordance to Article 6(3) of Directive 92/43/EEC. (3) The plan or plans designating renewables go-to areas shall be made public and shall be reviewed periodically, at least in the context of the update of the national energy and climate plans pursuant to Article 14 of Regulation (EU) 2018/1999.’ (6) Article 16 is replaced by the following: ‘Article 16 Organisation and main principles of the permit-granting process (1) The permit-granting process shall cover all relevant administrative permits to build, repower and operate plants for the production of energy from renewable sources, co-located energy storage facilities, as well as assets necessary for their connection to the grid, including grid connection permits and environmental assessments where these are required. The permit-granting process shall comprise all procedures from the acknowledgment of the validity of the application in accordance with paragraph 2 to the notification of the final decision on the outcome of the procedure by the relevant authority or authorities. (2) No later than fourteen days for plants located in go-to areas and one month for plants located outside of go-to areas, following the receipt of the application, the competent authority shall validate the application or, if the developer has not sent all the information required to process an application, request the developer to submit a complete application within fourteen days from this request. If the developer does not submit a complete application within this deadline, the competent authority may reject the application in written form. In the event of a rejection, the competent authority shall justify its decision. The developer may resubmit a new application at any point in time following such rejection. The date of the acknowledgement of the validity of the application by the competent authority shall serve as the start of the permit-granting process. (3) Member States shall set up or designate one or more contact points. Those contact points shall, upon request by the applicant, guide through and facilitate EN 20 EN the entire administrative permit application and granting process. The applicant shall not be required to contact more than one contact point for the entire process. The contact point shall guide the applicant through the administrative permit application process, including the environmental related steps, in a transparent manner up to the delivery of one or several decisions by the responsible authorities at the end of the process, provide the applicant with all necessary information and involve, where appropriate, other administrative authorities. The contact point shall ensure fulfilment of the deadlines for the permit-granting procedures set out in this Directive. Applicants shall be allowed to submit relevant documents in digital form. By [2 years from entry into force] Member States shall ensure that all procedures are carried out in electronic format. (4) The contact point shall make available a manual of procedures for developers of renewable energy production plants and shall provide that information also online, addressing distinctly also small-scale projects and renewables self- consumers projects. The online information shall indicate the contact point relevant to the applicant's application. If a Member State has more than one contact point, the online information shall indicate the contact point relevant to the applicant's application. (5) Member States shall ensure that applicants have easy access to simple procedures for the settlement of disputes concerning the permit-granting process and the issuance of permits to build and operate renewable energy plants, including, where applicable, alternative dispute resolution mechanisms. (6) The deadlines laid down in Articles 16a, 16b and 16c shall apply without prejudice to judicial appeals, remedies and other proceedings before a court or tribunal, and to alternative dispute resolution mechanisms, including complaints procedures, non-judicial appeals and remedies, and may be extended for the duration of such procedures. (7) Member States shall ensure that administrative and judicial appeals in the context of a project for the development of renewable energy production plant or its related grid connection, including those related to environmental aspects shall be subject to the most expeditious administrative and judicial procedure that is available at the relevant national, regional and local level.’ (7) The following Article 16a is inserted: Article 16a Permit-granting process in renewables go-to areas (1) Member States shall ensure that the permit-granting process referred to in Article 16(1) shall not exceed one year for projects in renewables go-to areas. Where duly justified on the ground of extraordinary circumstances, that one- year period may be extended by up to three months. In such a case, Member States shall clearly inform the developer about the extraordinary circumstances that justified the extension. (2) The permit-granting process for the repowering of plants and for new installations with an electrical capacity of less than 150 kW, co-located energy storage facilities as well as their grid connection, located in renewables go-to areas shall not exceed six months. Where duly justified on the ground of EN 21 EN extraordinary circumstances, such as on grounds of overriding safety reasons where the repowering project impacts substantially on the grid or the original capacity, size or performance of the installation, that one year period may be extended by up to three months. Member States shall clearly inform the project developer about the extraordinary circumstances that justify the extension. (3) Without prejudice to paragraphs 4 and 5, by derogation from Article 4(2) of Directive 2011/92/EU, and Annex II, points 3(a), (b), (d), (h), (i), and 6(c) alone or in conjunction with point 13(a) to that Directive as far as this concerns renewable energy projects, new applications for renewable energy plants, except for biomass combustion plants, including the repowering of plants, in already designated renewables go-to areas for the respective technology, co- located storage facilities as well as their connection to the grid, shall be exempted from the requirement to carry out a dedicated environmental impact assessment under Article 2(1) of Directive 2011/92/EU, provided that these projects comply with the rules and measures set out in accordance with Article 15c(1), point (b). The exemption from the application of Directive 2011/92/EU above shall not apply to projects which are likely to have significant effects on the environment in another Member State or where a Member State likely to be significantly affected so requests, as provided for in Article 7 of the said Directive. By derogation from Article 6(3) of Directive 92/43/EEC, the plants referred to in the first subparagraph, shall not be subject to an assessment of their implications for Natura 2000 sites. (4) The competent authorities of Member States shall carry out a screening of the applications referred to in paragraph 3. Such screening shall aim to identify if any of such projects is highly likely to give rise to significant unforeseen adverse effects in view of the environmental sensitivity of the geographical areas where they are located, that were not identified during the environmental assessment of the plan or plans designating renewables go-to areas carried out in accordance with Directive 2001/42/EC and, if relevant, with Directive 92/43/EEC. The screening carried out for the repowering of projects shall be limited to the potential impacts stemming from the change or extension compared to the original project. For the purpose of such screening, the project developer shall provide information on the characteristics of the project, on its compliance with the rules and measures identified according to Article 15c (1), points (b) and (c), for the specific go-to area, on any additional measures adopted by the project and how these measures address environmental impacts. Such screening shall be finalised within 30 days from the date of submission of the applications for new renewable energy plants, with the exception of applications for installations with an electrical capacity of less than 150 kW. For such installations and for new applications for the repowering of plants, the screening phase shall be finalized within 15 days. (5) Following the screening process, the applications referred to in paragraph 3 shall be authorised from an environmental perspective without requiring any express decision from the competent authority, unless the competent authority adopts an administrative decision, duly motivated and based on clear evidence, that a specific project is highly likely to give rise to significantunforeseen EN 22 EN adverse effects in view of the environmental sensitivity of the geographic area where they are located that cannot be mitigated by the measures identified in the plan or plans designating go-to areas or proposed by the developer for the project. Such decision shall be made available to the public. Such projects shall be subject to an assessment in accordance with Directive 2011/92/EC and, if applicable, to an assessment under Article 6(3) of Directive 92/43/EEC, which shall be carried out within six months following the screening decision. (6) In the permit-granting process of the applications referred to in paragraphs 1 and 2, the lack of reply of the relevant administrative bodies within the established deadline shall result in the specific administrative steps to be considered as approved, except in those cases where the specific project is subject to an environmental impact assessment in accordance with paragraph 5. All resulting decisions will be publicly available. (8) The following Article 16b is inserted: Article 16b Permit-granting process outside renewables go-to areas (1) Member States shall ensure that the permit-granting process referred to in Article 16(1) shall not exceed two years, for projects outside renewables go-to areas. Where duly justified on the grounds of extraordinary circumstances, that two-year period may be extended by up to three months. In such a case, Member States shall clearly inform the developer about the extraordinary circumstances that justified the extension. (2) Where an environmental assessment is required under Directive 2011/92/EU or Directive 92/43/EEC, it shall be carried out in a single procedure that combines all relevant assessments for a given project. When any such environmental impact assessment is required, the competent authority, taking into account the information provided by the developer, shall issue an opinion on the scope and level of detail of the information to be included by the developer in the environmental impact assessment report, of which the scope shall not be extended subsequently. Where the specific projects have adopted appropriate mitigation measures, any killing or disturbance of the species protected under Article 12(1) of Directive 92/43/EEC and Article 5 of Directive 2009/147/EC shall not be considered deliberate. Where novel mitigation measures to prevent as much as possible the killing or disturbance of species protected under Council Directive 92/43/EEC and Directive 2009/147/EEC, or any other environmental impact, have not been widely tested as regards their effectiveness, Member States may allow their use for one or several pilot projects for a limited time period, provided that the effectiveness of such measures is closely monitored and appropriate steps are taken immediately if they do not prove to be effective. The permit-granting process for the repowering of projects and for new installations with an electrical capacity of less than 150 kW, co-located storage facilities as well as their grid connection, located outside renewables go-to areas shall not exceed one year including environmental assessments where required by relevant legislation. Where duly justified on the ground of extraordinary circumstances, this one-year period may be extended by up to three months. Member States shall clearly inform the developers about the extraordinary circumstances that justified the extension. EN 23 EN Member States shall facilitate the repowering of projects located outside go-to areas by ensuring that, if an environmental assessment for a project is required under the Union environmental legislation, such assessment shall be limited to the potential impacts stemming from the change or extension compared to the original project. ’ (9) The following Article 16c is inserted: ‘Article 16c Permit-granting process for the installation of solar energy equipment in artificial structures (1) Member States shall ensure that the permit-granting process referred to in Article 16(1) for the installation of solar energy equipment, including building- integrated solar installations, in existing or future artificial structures, with the exclusion of artificial water surfaces, shall not exceed three months, provided that the primary aim of such structures is not solar energy production. By derogation from Article 4(2) of Directive 2011/92/EU andAnnex II, points 3(a) and (b), alone or in conjunction with point 13(a) to that Directive, such installation of solar equipment shall be exempted from the requirement, if applicable, to carry out a dedicated environmental impact assessment under Article 2(1) of Directive 2011/92/EU.’ (10) The following Article 16d is inserted: ‘Article 16d Overriding public interest By [three months from entry into force], until climate neutrality is achieved, Member States shall ensure that, in the permit-granting process, the planning, construction and operation of plants for the production of energy from renewable sources, their connection to the grid and the related grid itself and storage assets are presumed as being in the overriding public interest and serving public health and safety when balancing legal interests in the individual cases for the purposes of Articles 6(4) and 16(1)(c) of Directive 92/43/EEC, Article 4(7) of Directive 2000/60/EC and Article 9(1)(a) of Directive 2009/147/EC.’ Article 2 Amendment to Directive 2010/31/EU Directive 2010/31/EU is amended as follows: (1) The following Article 9a is inserted: ‘Article 9a Solar energy in buildings Member States shall ensure that all new buildings are designed to optimise their solar energy generation potential on the basis of the solar irradiance of the site, enabling the later cost-effective installation of solar technologies. Member States shall ensure the deployment of suitable solar energy installations: EN 24 EN (a) by 31 December 2026, on all new public and commercial buildings with useful floor area larger than 250 square meters; (b) by 31 December 2027, on all existing public and commercial buildings with useful floor area larger than 250 square meters; and (c) by 31 December 2029, on all new residential buildings. Member States shall define, and make publicly available, criteria at national level for the practical implementation of these obligations, and for possible exemptions for specific types of buildings, in accordance with the assessed technical and economic potential of the solar energy installations and the characteristics of the buildings covered by this obligation. Article 3 Amendment to Directive 2012/27/EU Directive 2012/27/EU is amended as follows: (1) in Article 3, paragraph 5 is replaced by the following: ‘5. Member States shall collectively ensure a reduction of energy consumption of at least 13 % in 2030 compared to the projections of the 2020 Reference Scenario so that the Union’s final energy consumption amounts to no more than 750 Mtoe and the Union’s primary energy consumption amounts to no more than 980 Mtoe in 2030.’ Article 4 Transposition (1) Member States shall bring into force the laws, regulations and administrative provisions necessary to comply with Article 1, point (10), by [three months after the entry into force of this Directive] at the latest. Member States shall bring into force the laws, regulations and administrative provisions necessary to comply with Article 1, points (1), (2), (3), (4), (6), (8) and (9), and Article 3 by [one year after the entry into force of this Directive] at the latest. Member States shall bring into force the laws, regulations and administrative provisions necessary to comply with Article 1, points (5) and (7), and Article 2 by [two years after the entry into force of this Directive] at the latest. They shall forthwith communicate to the Commission the text of those provisions. When Member States adopt those provisions, they shall contain a reference to this Directive or be accompanied by such a reference on the occasion of their official publication. Member States shall determine how such reference is to be made. (2) Member States shall communicate to the Commission the text of the main provisions of national law which they adopt in the field covered by this Directive. Article 5 Entry into force This Directive shall enter into force on the twentieth day following that of its publication in the Official Journal of the European Union. EN 25 EN Article 6 Addressees This Directive is addressed to the Member States. Done at Brussels, For the European Parliament For the Council The President The President
1_FR_ACT_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0222/forslag/1886296/2583900.pdf
FR FR COMMISSION EUROPÉENNE Bruxelles, le 18.5.2022 COM(2022) 222 final 2022/0160 (COD) Proposition de DIRECTIVE DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL modifiant la directive (UE) 2018/2001 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables, la directive 2010/31/UE sur la performance énergétique des bâtiments et la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique (Texte présentant de l’intérêt pour l’EEE) Offentligt KOM (2022) 0222 - Forslag til direktiv Europaudvalget 2022 FR 1 FR EXPOSÉ DES MOTIFS 1. CONTEXTE DE LA PROPOSITION • Justification et objectifs de la proposition Le pacte vert pour l’Europe a placé l’efficacité énergétique et les énergies renouvelables au cœur de la transition vers une énergie propre. Les tensions internationales actuelles nées de l’invasion russe en Ukraine, le contexte géopolitique général et les prix très élevés de l’énergie ont exacerbé la nécessité d’accélérer l’efficacité énergétique et le déploiement des énergies renouvelables dans l’Union afin de disposer d’un système énergétique plus indépendant des pays tiers. L’accélération de la transition verte vers les énergies renouvelables et le renforcement de l’efficacité énergétique permettront de réduire les émissions, de diminuer la dépendance à l’égard des combustibles fossiles importés et d’offrir des prix de l’énergie abordables aux entreprises et aux citoyens européens dans tous les secteurs de l’économie. Les objectifs de l’Union en matière d’efficacité énergétique et d’énergies renouvelables devraient tenir compte du besoin urgent d’accélérer l’efficacité énergétique et le déploiement des énergies renouvelables et devraient par conséquent être revus à la hausse. Ces objectifs révisés remplacent la modification des objectifs proposée dans les propositions de refonte de la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique1 et de modification de la directive (UE) 2018/2011 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables2 , adoptées le 14 juillet 2021. En outre, étant donné que les bâtiments représentent 40 % de l’énergie consommée et 36 % des émissions directes et indirectes de gaz à effet de serre liées à l’énergie, il est nécessaire d’accroître le déploiement d’installations solaires sur les bâtiments. C’est l’un des moyens les plus rapides de déployer les énergies renouvelables à grande échelle, de réduire l’utilisation des combustibles fossiles dans les bâtiments et d’accélérer la décarbonation et l’électrification de leur consommation énergétique. En outre, la longueur et la complexité des procédures administratives ont été classées parmi les principaux obstacles aux investissements dans les énergies renouvelables et les infrastructures connexes. Le rapport intermédiaire de l’étude «RES Simplify», élaboré pour la Commission3 et publié en même temps que la présente proposition, a révélé que les questions administratives et de réseau représentent environ 46 % de tous les obstacles recensés et que ce pourcentage devrait augmenter à l’avenir. Pour certaines technologies liées aux énergies renouvelables très répandues, comme l’énergie éolienne et l’énergie photovoltaïque, les obstacles administratifs prennent de plus en plus d’importance par rapport aux autres types d’obstacles. Avec l’avancée de la transition énergétique, à mesure que les technologies liées aux énergies renouvelables arrivent à maturité et que les projets deviennent moins dépendants des régimes de soutien, les obstacles administratifs deviennent plus importants. 1 COM(2021) 558 final. 2 COM(2021) 557 final. 3 Technical support for RES policy development and implementation – Simplification of permission and administrative procedures for RES installations («RES Simplify»). https://data.europa.eu/doi/10.2833/239077 FR 2 FR Les obstacles les plus courants liés au processus administratif applicable aux projets dans le domaine des énergies renouvelables recensés dans le cadre de l’étude «RES Simplify»4 sont les suivants: la charge administrative, la non-transparence des procédures, le manque de cohérence juridique ainsi que la nature incomplète et vague du cadre et des lignes directrices qui conduisent à des interprétations différentes de la législation existante par les autorités compétentes. Les conflits entre biens publics constituent la deuxième source principale d’obstacles au déploiement d’installations produisant de l’énergie à partir de sources renouvelables. C’est notamment le cas de l’énergie éolienne, de l’énergie géothermique et de l’énergie hydraulique, ainsi que de l’énergie solaire photovoltaïque. Les plus importants d’entre eux concernent la protection de l’environnement (biodiversité et protection des espèces menacées ainsi que protection des masses d’eau), les autres utilisations des sols et les questions militaires/de défense aérienne. D’autres obstacles recensés dans le cadre de l’étude concernent le manque de soutien de la part des décideurs politiques ou l’opposition prolongée des institutions publiques ou privées ou du public lui-même. Enfin, les problèmes de raccordement au réseau et les procédures d’exploitation ont également été considérés comme nuisant gravement au déploiement des énergies renouvelables dans un certain nombre d’États membres. Le 18 janvier 2022, la Commission a publié un appel à contributions et lancé une consultation publique ouverte afin de recueillir l’avis des parties intéressées sur les procédures et processus d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables5 . Cette consultation publique a été organisée dans le cadre de l’élaboration de la recommandation de la Commission sur les procédures d’octroi de permis et les accords d’achat d’électricité (AAE), adoptée le 18 mai, parallèlement à la présente proposition. Les résultats de cette consultation publique confirment que les obstacles administratifs constituent un goulot d’étranglement majeur pour l’accélération du déploiement de l’énergie produite à partir de sources renouvelables (voir section 3 ci-dessous pour de plus amples informations). En raison de ces obstacles, le délai de mise en œuvre des projets dans le domaine des énergies renouvelables peut prendre jusqu’à dix ans. Par conséquent, l’accélération des projets dans le domaine des énergies renouvelables passe au préalable par une simplification et un raccourcissement des procédures d’octroi de permis, comme indiqué dans la communication «REPowerEU»6 . La proposition vise à simplifier et à raccourcir davantage les procédures administratives d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables, de manière coordonnée et harmonisée dans toute l’Union. Cette approche est nécessaire afin d’accélérer le déploiement des énergies renouvelables dans l’ensemble de l’Union et de garantir ainsi la réalisation des objectifs ambitieux de l’Union en matière de climat et d’énergie d’ici à 2030 et de l’objectif de neutralité climatique d’ici à 2050. 4 L’étude «RES Simplify» a permis de recenser et de classer les différents types d’obstacles administratifs auxquels se heurtent les projets dans le domaine des énergies renouvelables. Rapport intermédiaire de l’étude «RES Simplify», p. 14-16. 5 https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13334-Renewable-energy- projects-permit-granting-processes-&-power-purchase-agreements_fr 6 REPowerEU: action européenne conjointe pour une énergie plus abordable, plus sûre et plus durable, COM(2022) 108 final (communication «REPowerEU»). FR 3 FR • Cohérence avec les dispositions existantes dans le domaine d’action La présente proposition modifie l’actuelle directive (UE) 2018/2001 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables. Elle se fonde sur le cadre existant en vue de simplifier les procédures administratives applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables, qui introduit, entre autres, une durée maximale de la procédure d’octroi de permis applicable aux installations utilisant des sources d’énergie renouvelables. Toutefois, dans le contexte géopolitique actuel, des mesures supplémentaires sont nécessaires pour accroître l’offre d’énergie renouvelable dans l’Union. En particulier, des mesures renforcées visant à accélérer les procédures d’octroi de permis applicables aux nouvelles installations utilisant des sources d’énergie renouvelables, ou à adapter les installations existantes, sont nécessaires. En outre, l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables doit être plus ambitieux. À l’article 1er , paragraphe 2, point a), de la proposition de modification de la directive (UE) 2018/2001 adoptée le 14 juillet 20217 , cet objectif a déjà été porté de 32 % à 40 %. Toutefois, compte tenu de la profonde évolution des conditions du marché des combustibles fossiles utilisés pour l’électricité, le chauffage et les transports depuis cette date, y compris en ce qui concerne l’augmentation des prix et la nécessité pour l’Union d’éliminer progressivement sa dépendance à l’égard des importations d’énergie en provenance de Russie, il est nécessaire de porter l’objectif de 2030 pour les énergies renouvelables à 45 % afin qu’elles contribuent davantage à la concrétisation de cet objectif et à la compétitivité des prix de l’énergie. La présente proposition modifie également la directive 2010/31/UE sur la performance énergétique des bâtiments. Elle se fonde sur le cadre existant en matière de performance énergétique des bâtiments et d’énergies renouvelables. Elle introduit des obligations pour les États membres afin de promouvoir le déploiement d’installations solaires sur les bâtiments. L’article 4, paragraphe 1, de la proposition de refonte de la directive relative à l’efficacité énergétique adoptée le 14 juillet 2021 portait déjà l’objectif d’efficacité énergétique de l’Union pour 2030 à 9 % par rapport aux projections du scénario de référence de 2020. Toutefois, compte tenu des prix élevés de l’énergie et de la profonde évolution des conditions du marché entraînant une rentabilité accrue des mesures d’efficacité énergétique, ainsi que de la nécessité pour l’Union de surmonter sa dépendance à l’égard des combustibles fossiles et des importations d’énergie en provenance de Russie, il est nécessaire de relever encore l’objectif d’efficacité énergétique pour 2030 et de le porter à 13 %, afin que cet objectif et les objectifs de décarbonation soient atteints rapidement et de manière rentable. Par conséquent, la proposition modifie également la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique afin de renforcer l’efficacité énergétique et de revoir à la hausse l’objectif d’efficacité énergétique de l’Union pour 2030. La Commission informera les colégislateurs des points suivants: – l’article 1er , paragraphe 2, point a), de la proposition de modification de la directive (UE) 2018/2001 adoptée en juillet devrait être considéré comme remplacé par l’article 1er , paragraphe 2, de la présente proposition; – l’article 2 de la présente proposition devrait être considéré comme ajouté à la proposition de refonte de la directive 2010/31/UE présentée le 15 décembre 20218 . Par conséquent, si la 7 COM(2021) 557 final. 8 COM(2021) 802 final. FR 4 FR proposition est adoptée, ce point devrait être pris en considération dans la refonte de cette directive; – l’article 3 de la présente proposition devrait être considéré comme remplaçant l’article 4, paragraphe 1, de la proposition de refonte de la directive 2012/27/UE présentée le 14 juillet 2021. Par conséquent, si la proposition est adoptée, ce point devrait être pris en considération dans la refonte de cette directive. • Cohérence avec les autres politiques de l’Union La proposition est cohérente avec un ensemble plus large d’initiatives visant à renforcer la résilience énergétique de l’Union et à se préparer à d’éventuelles situations d’urgence, notamment les propositions du paquet «Ajustement à l’objectif 55» de la Commission, en particulier la révision de la directive (UE) 2018/2001 et les refontes des directives 2010/31/UE et 2012/27/UE. À la suite des derniers événements géopolitiques, la Commission a publié en mars 2022 la communication «REPowerEU». Conformément à la communication «REPowerEU», la Commission a publié une recommandation sur l’accélération des procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables, accompagnée d’orientations destinées à aider les États membres à accélérer l’octroi de permis pour les installations utilisant des sources d’énergie renouvelables. Les États membres disposeront ainsi des outils nécessaires pour commencer à réduire les délais d’approbation des demandes d’installations utilisant des sources d’énergie renouvelables et, partant, pour répondre rapidement à la crise énergétique sans précédent provoquée par la situation géopolitique actuelle. En outre, la Commission présente cette proposition afin de faire en sorte que les projets soient approuvés de manière plus simple et plus rapide dans toute l’Union. Le fait que la recommandation soit suivie d’une proposition juridique conférera une plus grande certitude aux promoteurs de projets et aux investisseurs, tandis que les États membres devraient déjà s’orienter vers une accélération des procédures d’octroi de permis conformément à la recommandation. En outre, une mise en œuvre rapide et efficace de la recommandation peut jouer un rôle essentiel afin de garantir que les États membres remplissent les nouvelles obligations qui leur incomberont au titre de la proposition actuelle. La proposition vise à simplifier davantage les différentes étapes des processus d’octroi de permis applicables aux énergies renouvelables, y compris l’évaluation des incidences potentielles sur l’environnement. Les politiques dans les domaines des énergies renouvelables et de l’environnement poursuivent des objectifs étroitement liés, car elles servent toutes deux le même objectif global d’atténuation des effets du changement climatique. La proposition renforce le rôle que les évaluations environnementales des plans ou programmes réalisées par les États membres conformément à la directive 2001/42/CE du Parlement européen et du Conseil9 peuvent jouer aux fins d’un déploiement plus rapide des énergies renouvelables, en particulier de la désignation des zones propices au déploiement des énergies renouvelables. La proposition prévoit également un cadre spécifique pour les procédures d’octroi de permis applicables aux projets individuels dans le domaine des énergies renouvelables situés dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables et en dehors de ces zones. Ce cadre combine de manière efficace la nécessité d’autoriser de manière rapide et simple la majorité des projets qui ne sont pas susceptibles d’engendrer des risques environnementaux, avec un niveau élevé de protection en assurant un examen plus approfondi des projets les plus problématiques. 9 Directive 2001/42/CE du Parlement européen et du Conseil du 27 juin 2001 relative à l’évaluation des incidences de certains plans et programmes sur l’environnement. FR 5 FR 2. BASE JURIDIQUE, SUBSIDIARITÉ ET PROPORTIONNALITÉ • Base juridique La proposition repose sur deux bases juridiques: – l’article 194, paragraphe 2, du traité sur le fonctionnement de l’Union européenne (TFUE)10 , qui fournit la base juridique permettant de proposer des mesures visant à développer des formes d’énergie nouvelles et renouvelables et de promouvoir l’efficacité énergétique, des objectifs de la politique énergétique de l’Union énoncés à l’article 194, paragraphe 1, point c), du TFUE; – l’article 192, paragraphe 1, du TFUE, qui fournit la base juridique permettant de modifier l’application de l’acquis environnemental de l’Union. • Subsidiarité (en cas de compétence non exclusive) Nécessité d’une action de l’Union Un déploiement rentable, rapide et à grande échelle des énergies renouvelables durables, conformément à l’ambition du pacte vert pour l’Europe et de la communication «REPowerEU», ne peut être réalisé par les États membres seuls. Une approche à l’échelle de l’Union est nécessaire pour fournir les incitations appropriées aux États membres, qui présentent des niveaux d’ambition différents, afin d’accélérer de manière coordonnée la transition énergétique du système énergétique traditionnel fondé sur les combustibles fossiles vers un système énergétique plus intégré et plus économe en énergie fondé sur les énergies renouvelables. Compte tenu des différentes politiques des États membres en matière d’énergie, le déploiement renforcé des énergies renouvelables requis et l’objectif climatique de l’Union sont plus susceptibles d’être réalisés grâce à une action menée au niveau de l’Union, soutenue par un solide cadre de gouvernance, que grâce à une action menée uniquement au niveau national ou local. La longueur et la complexité des procédures administratives constituent un obstacle majeur aux investissements dans les énergies renouvelables et les infrastructures connexes. La durée et la complexité des procédures d’octroi de permis varient considérablement entre les différentes technologies liées aux énergies renouvelables et entre les États membres. Si les États membres peuvent prendre des mesures pour lever les obstacles qui existent au niveau national, une approche européenne coordonnée visant à raccourcir et à simplifier les procédures d’octroi de permis et les procédures administratives est nécessaire pour accélérer le déploiement indispensable des énergies renouvelables. Il est également impératif d’appliquer une telle approche pour que l’Union concrétise ses objectifs en matière de climat et d’énergie à l’horizon 2030 et son objectif à long terme de neutralité climatique, qu’elle cesse progressivement de dépendre des combustibles fossiles russes et réduise les prix de l’énergie. Compte tenu des différentes politiques, priorités et procédures des États membres en matière d’énergie, ainsi que de l’urgence d’accélérer le déploiement des énergies renouvelables dans l’ensemble des États membres, les objectifs fixés sont plus susceptibles d’être réalisés grâce à une action menée au niveau de l’Union que grâce à une action menée uniquement au niveau national ou local. 10 JO C 326 du 26.10.2012, p. 1. FR 6 FR Une action menée à l’échelle de l’Union est nécessaire pour s’assurer que les États membres contribuent à l’objectif contraignant d’efficacité énergétique au niveau de l’Union et qu’il soit atteint collectivement et de manière rentable. Une telle action complétera et renforcera l’action menée aux niveaux national et local visant à accroître les efforts en matière d’efficacité énergétique. Valeur ajoutée de l’Union européenne Une action menée à l’échelle de l’Union dans les domaines des énergies renouvelables et de l’efficacité énergétique apporte une valeur ajoutée. En effet, en abordant la transition du système énergétique européen de manière coordonnée, elle évite une approche fragmentée et s’avère plus efficiente et plus efficace que des actions menées par les différents États membres. Une approche européenne permet à l’ensemble des États membres d’exploiter pleinement leurs capacités aux fins d’un déploiement rentable des énergies renouvelables nécessaire à la réalisation des objectifs de l’Union en matière de climat et d’énergie, en veillant à ce que la capacité de production d’énergies renouvelables soit déployée sans heurts dans l’ensemble des États membres. Les objectifs de l’Union en matière d’énergie et de climat pour 2030 sont des objectifs collectifs. À cet égard, les politiques coordonnées de l’Union ont de meilleures chances de transformer l’Union en un continent neutre pour le climat d’ici à 2050. • Proportionnalité L’initiative est conforme au principe de proportionnalité. Compte tenu de la situation géopolitique sans précédent née de l’invasion russe en Ukraine et des prix élevés de l’énergie, il est évident qu’une action coordonnée et urgente est nécessaire pour accélérer le déploiement des sources d’énergie renouvelables. L’équilibre entre les obligations et la flexibilité laissée aux États membres quant à la manière de réaliser les objectifs est jugé approprié compte tenu de l’impératif de concrétiser les objectifs en matière de climat et d’énergie à l’horizon 2030 et l’objectif de neutralité climatique fixé dans la loi européenne sur le climat, ainsi que de l’urgence de réduire la dépendance énergétique de l’Union et de diminuer les prix de l’énergie. • Choix de l’instrument La présente proposition est une directive modifiant la directive (UE) 2018/2001 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables, revoyant à la hausse l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables pour 2030 et renforçant les dispositions de cette directive relatives à l’octroi de permis (articles 15 à 17). Elle modifie également la directive 2010/31/UE, en promouvant les installations solaires sur les bâtiments, et la directive 2012/27/UE, en relevant l’objectif d’efficacité énergétique de l’Union pour 2030. Cette révision de la directive (UE) 2018/2001, de la directive 2012/27/UE et de la directive 2010/31/UE se limite à ce qui est jugé nécessaire pour fixer des objectifs en matière d’énergies renouvelables et d’efficacité énergétique qui soient cohérents avec l'urgence de la situation actuelle, pour augmenter les installations solaires sur les bâtiments et pour simplifier les procédures d’octroi de permis afin d’accélérer le déploiement des énergies renouvelables. FR 7 FR 3. RÉSULTATS DES ÉVALUATIONS EX POST, DES CONSULTATIONS DES PARTIES INTÉRESSÉES ET DES ANALYSES D’IMPACT • Consultation des parties intéressées Le 18 janvier 2022, la Commission a publié un appel à contributions et lancé une consultation publique ouverte de trois mois afin de recueillir l’avis des parties intéressées sur les procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables. Cette consultation publique a été organisée dans le cadre de l’élaboration de la recommandation de la Commission sur les procédures d’octroi de permis et les accords d’achat d’électricité (AAE), adoptée le 18 mai, parallèlement à la présente proposition. Dans ce contexte, la Commission a également organisé un événement de haut niveau pour les parties intéressées ainsi que deux ateliers dans le but de discuter des obstacles existants et des bonnes pratiques dans le cadre des procédures d’octroi de permis des différents États membres. Vu le caractère urgent de la proposition, qui est présentée en réaction à la crise déclenchée par l’invasion russe en Ukraine et à la nécessité qui en découle d’accélérer sans délai le déploiement des énergies renouvelables, la Commission s’appuie sur les résultats de ces consultations et sur les contributions fournies par les principales parties intéressées lors des différents ateliers, réunions et forums, notamment une conférence de haut niveau sur les procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables et les AAE ainsi que deux ateliers sur les procédures d’octroi de permis applicables aux projets de rééquipement dans les secteurs de l’énergie éolienne et de l’hydroélectricité. Résumé des avis exprimés par les parties intéressées Dans le cadre de la consultation publique ouverte, deux groupes de parties intéressées ont été invités à donner leur avis sur les procédures d’octroi de permis: les autorités publiques d’une part, et les promoteurs de projets et les associations d’autre part. Dans leurs réponses, sept autorités publiques sur huit (87,5 %) indiquent que le manque de sites disponibles sur terre ou en mer constitue le principal obstacle à l’expansion des énergies renouvelables sur leur territoire, suivi par le manque de capacité du réseau (62,5 %), le manque d’acceptation du public/le conflit entre biens publics (50 %) et la durée des procédures (50 %). Interrogées sur les principaux obstacles au traitement des permis pour les projets dans le domaine des énergies renouvelables, les autorités publiques considèrent la complexité de la coordination à différents niveaux du gouvernement ou de l’administration comme le principal obstacle (75 %), suivie par le manque de ressources humaines (50 %) et le manque d’acceptation du public ou le conflit entre biens publics (50 %). Environ la moitié des promoteurs de projets et des associations (70/155) ont classé la longueur des procédures administratives comme principal obstacle empêchant la concrétisation de projets dans le domaine des énergies renouvelables, tandis que 62 ont cité les problèmes de raccordement au réseau. Les personnes interrogées ont également classé la concurrence avec les réglementations environnementales (44) et la complexité des exigences ou procédures applicables (35) parmi les obstacles les plus importants. Dans les réponses aux questions ouvertes, les personnes interrogées ont souligné l’importance de l’aménagement du territoire, se sont déclarées favorables à des utilisations multiples de l’espace, comme l’agrivoltaïque, et ont appelé à la participation de la population locale. La consultation publique a également permis de lancer un appel clair en faveur d’un ensemble harmonisé de critères pour la désignation de zones propices aux projets. FR 8 FR Les avis exprimés par les parties intéressées lors de la consultation publique ouverte et au cours des ateliers ont été pris en considération lors de l’élaboration de la présente proposition. • Obtention et utilisation d’expertise La présente proposition se fonde sur les résultats de l’étude «RES Simplify», qui donne un panoptique des obstacles existants liés à l’octroi de permis, des indicateurs de performance nationaux ainsi que des bonnes pratiques liées aux procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables, en mettant l’accent sur les obstacles administratifs dans le secteur de l’électricité. Le rapport intermédiaire de l’étude est publié en même temps que l’adoption de la présente initiative et de la recommandation sur les procédures d’octroi de permis et les AAE. La présente proposition tient également compte des avis exprimés par les parties intéressées au cours de la consultation. • Analyse d’impact En raison de la nature politiquement sensible et urgente de la proposition, aucune analyse d’impact spécifique n’a été réalisée. Toutefois, l’étude susmentionnée, la consultation publique ouverte et les vastes ateliers organisés avec les parties intéressées, ainsi que la propre analyse de la Commission, fournissent des indications solides sur les problèmes liés aux procédures de planification et d’octroi de permis, ainsi que sur les options permettant d’y remédier. • Droits fondamentaux En ce qui concerne la cohérence avec la charte des droits fondamentaux, l’objectif premier de la présente révision est d’accroître l’efficacité énergétique et l’utilisation des énergies renouvelables et de réduire les émissions de gaz à effet de serre, ce qui est tout à fait conforme à l’article 37 de la charte, en vertu duquel un niveau élevé de protection de l’environnement et l’amélioration de sa qualité doivent être intégrés dans les politiques de l’Union et assurés conformément au principe du développement durable. 4. INCIDENCE BUDGÉTAIRE La présente proposition modifiant une directive existante sur la promotion des énergies renouvelables, l’incidence administrative et les coûts devraient être modérés, la majorité des structures et des dispositions nécessaires étant déjà en place. Les États membres devront supporter certains coûts afin de respecter la nouvelle obligation de déterminer les «zones propices au déploiement des énergies renouvelables», mais la simplification générale des procédures devrait permettre aux États membres de réaliser d’importantes économies. Les coûts supplémentaires liés à un objectif plus élevé en matière d’énergies renouvelables dans l’Union seront compensés par d’autres avantages économiques, environnementaux et sociaux, tels qu’une sécurité d’approvisionnement accrue, grâce au remplacement des combustibles fossiles importés de pays tiers, et une plus grande résilience aux externalités, tout en contribuant au puits de carbone et en réduisant la pollution atmosphérique. La proposition n’entraîne pas de coût additionnel pour le budget de l’Union. En ce qui concerne la modification de la directive relative à l’efficacité énergétique et de la directive sur la performance énergétique des bâtiments, la présente proposition n’a aucune incidence sur le budget de l’Union. En ce qui concerne les coûts pour les États membres, la présente proposition modifie les directives existantes et s’appuie dans une large mesure sur les structures et les règles déjà en place, surtout si l’on tient compte des nouvelles dispositions présentées dans les propositions de refonte des deux directives. Les États membres devront supporter certains coûts pour mettre en œuvre des mesures supplémentaires afin de contribuer FR 9 FR à la concrétisation des objectifs fixés et de se conformer à la nouvelle obligation concernant les bâtiments, mais ces mesures devraient permettre aux ménages et aux entreprises de réaliser d’importantes économies. 5. AUTRES ÉLÉMENTS • Plans de mise en œuvre et modalités de suivi, d’évaluation et d’information Après l’adoption de la présente directive modificative par les colégislateurs, au cours de la période de transposition, la Commission prendra les mesures suivantes pour faciliter sa transposition: – organisation de réunions avec des experts des États membres chargés de transposer les différentes parties de la directive afin de discuter de la manière de les transposer et de lever les doutes, soit dans le cadre de l’action concertée pour les sources d’énergie renouvelables (CA-RES), de l’action concertée pour la performance énergétique des bâtiments (CA-EPDB) et de l’action concertée pour l’efficacité énergétique (CA-EED), soit sous la forme d’un comité; – possibilité de réunions bilatérales et d’appels avec les États membres en cas de question spécifique sur la transposition de la directive. Après le délai de transposition, la Commission procédera à une évaluation complète afin de vérifier que les États membres ont correctement et intégralement transposé la directive. Le règlement (UE) 2018/1999 sur la gouvernance de l’union de l’énergie et de l’action pour le climat établit un cadre intégré de planification, de suivi et de communication d’informations en matière d’énergie et de climat, afin de suivre les progrès accomplis dans la réalisation des objectifs en matière de climat et d’énergie conformément aux exigences de transparence de l’accord de Paris. Les États membres devaient présenter leurs plans nationaux intégrés en matière d’énergie et de climat à la Commission d’ici la fin de 2019 pour chacune des cinq dimensions de l’union de l’énergie, pour la période 2021-2030. À partir de 2023, les États membres doivent rendre compte tous les deux ans des progrès accomplis dans la mise en œuvre des plans et, au plus tard le 30 juin 2023, notifier à la Commission leurs projets de mise à jour des plans, les versions finales étant attendues le 30 juin 2024. La présente proposition ne créera pas de nouveau système de planification et de communication d’informations, mais sera soumise au cadre de planification et de communication d’informations existant en vertu du règlement (UE) 2018/1999. Une future révision du règlement sur la gouvernance permettrait de consolider ces exigences en matière de communication d’informations. • Documents explicatifs (pour les directives) À la suite de l’arrêt rendu par la Cour de justice de l’Union européenne dans l’affaire Commission/Belgique (affaire C-543/17), les États membres doivent joindre à leurs notifications de mesures nationales de transposition des informations suffisamment claires et précises indiquant les dispositions du droit national qui transposent les dispositions d’une directive. Ces informations doivent être communiquées pour chaque obligation, pas seulement au niveau des articles. Si les États membres se conforment à cette obligation, ils ne devraient pas avoir besoin, en principe, de transmettre à la Commission d’autres documents explicatifs sur la transposition. FR 10 FR • Explication détaillée de certaines dispositions de la proposition Les principales dispositions qui modifient de manière substantielle la directive (UE) 2018/2001, la directive 2012/27/UE et la directive 2010/31/UE ou qui leur ajoutent de nouveaux éléments sont énoncées ci-après. L’article 1er , paragraphe 1, ajoute une nouvelle définition à l’article 2 de la directive (UE) 2018/2001, afin de définir le terme «zone propice au déploiement des énergies renouvelables». L’article 1er , paragraphe 2, modifie l’article 3, paragraphe 1, de la directive (UE) 2018/2001 en portant à 45 % l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables. Cet article remplace la modification de l’article 3, paragraphe 1, de la directive (UE) 2018/2001 qui figure dans la proposition de modification de la directive (UE) 2018/2001 adoptée le 14 juillet 202111 . L’article 1er , paragraphe 3, insère un nouveau paragraphe 2 bis à l’article 15, exigeant des États membres qu’ils encouragent l’expérimentation de nouvelles technologies liées aux énergies renouvelables tout en appliquant des garanties appropriées. L’article 1er , paragraphe 4, insère un nouvel article 15 ter portant sur l’obligation pour les États membres de déterminer les zones terrestres et maritimes nécessaires à l’établissement d’installations utilisant des sources d’énergie renouvelables afin de respecter leurs contributions nationales à la réalisation de l’objectif en matière d’énergies renouvelables pour 2030. L’article 1er , paragraphe 5, insère un nouvel article 15 quater portant sur l’obligation pour les États membres d’adopter un ou plusieurs plans désignant des «zones propices au déploiement des énergies renouvelables», qui sont des zones particulièrement adaptées à l’installation de la production d’énergie à partir de sources renouvelables. L’article 1er , paragraphe 6, remplace l’article 16 de la directive (UE) 2018/2001, en étendant le champ d’application de la procédure d’octroi de permis, en clarifiant le début de la procédure d’octroi de permis et en demandant que les procédures administratives et judiciaires les plus rapides soient disponibles pour les recours dans le cadre d’une demande relative à un projet dans le domaine des énergies renouvelables. L’article 1er , paragraphe 7, insère un nouvel article 16 bis qui régit la procédure d’octroi de permis dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables. L’article 1er , paragraphe 8, insère un nouvel article 16 ter qui régit la procédure d’octroi de permis en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables. L’article 1er , paragraphe 9, insère un nouvel article 16 quater, qui régit la procédure d’octroi de permis applicable à l’installation d’équipement d’énergie solaire dans les structures artificielles. L’article 1er , paragraphe 10, insère un nouvel article 16 quinquies afin de garantir que les installations de production d’énergie à partir de sources renouvelables, leur raccordement au 11 COM(2021) 557 final. FR 11 FR réseau, le réseau lui-même ou les actifs de stockage sont considérés comme présentant un intérêt public supérieur à des fins spécifiques. L’article 2 insère un nouvel article 9 bis à la directive 2010/31/UE portant sur l’obligation pour les États membres de veiller à ce que les nouveaux bâtiments soient prêts pour l’énergie solaire et d’installer des installations d’énergie solaire sur les bâtiments. Ce nouvel article 9 bis devrait être inclus dans la refonte de la directive 2010/31/UE, pour laquelle la Commission a présenté une proposition le 15 décembre 202112 . L’article 3 modifie l’article 3 de la directive 2012/27/UE afin de revoir à la hausse l’objectif d’efficacité énergétique de l’Union. Cette modification devrait remplacer celle apportée par l’article 4, paragraphe 1, de la refonte de la directive 2012/27/UE, pour laquelle la Commission a présenté une proposition le 4 juillet 202113 . L’article 4 concerne la transposition. L’article 5 concerne l’entrée en vigueur. L’article 6 concerne les destinataires. 12 COM(2021) 802 final. 13 COM(2021) 558 final. FR 12 FR 2022/0160 (COD) Proposition de DIRECTIVE DU PARLEMENT EUROPÉEN ET DU CONSEIL modifiant la directive (UE) 2018/2001 relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables, la directive 2010/31/UE sur la performance énergétique des bâtiments et la directive 2012/27/UE relative à l’efficacité énergétique (Texte présentant de l’intérêt pour l’EEE) LE PARLEMENT EUROPÉEN ET LE CONSEIL DE L’UNION EUROPÉENNE, vu le traité sur le fonctionnement de l’Union européenne, et notamment son article 192, paragraphe 1, et son article 194, paragraphe 2, vu la proposition de la Commission européenne, après transmission du projet d’acte législatif aux parlements nationaux, vu l’avis du Comité économique et social européen14 , vu l’avis du Comité des régions15 , statuant conformément à la procédure législative ordinaire, considérant ce qui suit: (1) Dans le cadre du pacte vert pour l’Europe16 , le règlement (UE) 2021/1119 du Parlement européen et du Conseil17 a fixé l’objectif de neutralité climatique de l’Union en 2050, ainsi que l’objectif de réduction de 55 % des émissions de gaz à effet de serre d’ici à 2030. La concrétisation de ces objectifs requiert une transition énergétique et une part nettement plus importante de sources d’énergie renouvelables dans un système énergétique intégré. (2) Les énergies renouvelables jouent un rôle fondamental dans la concrétisation de ces objectifs, étant donné que le secteur de l’énergie représente aujourd’hui plus de 75 % des émissions totales de gaz à effet de serre dans l’Union. En réduisant ces émissions de gaz à effet de serre, les énergies renouvelables contribuent également à relever les défis environnementaux tels que la perte de biodiversité et à réduire la pollution, conformément aux objectifs du plan d’action «zéro pollution». 14 JO C du , p. . 15 JO C du , p. . 16 Communication de la Commission intitulée «Le pacte vert pour l’Europe», COM (2019) 640 final. 17 Règlement (UE) 2021/1119 du Parlement européen et du Conseil du 30 juin 2021 établissant le cadre requis pour parvenir à la neutralité climatique et modifiant les règlements (CE) nº 401/2009 et (UE) 2018/1999 («loi européenne sur le climat») (JO L 243 du 9.7.2021, p. 1). FR 13 FR (3) La directive (UE) 2018/2001 du Parlement européen et du Conseil18 fixe un objectif contraignant de l’Union visant à ce que la part d’énergie produite à partir de sources renouvelables dans la consommation finale brute d’énergie de l’Union en 2030 soit d’au moins 32 %. Dans le cadre du plan cible pour le climat19 , la part des énergies renouvelables dans la consommation finale brute d’énergie devrait être portée à 40 % d’ici à 2030 afin de réaliser l’objectif de réduction des émissions de gaz à effet de serre de l’Union20 . Dans ce contexte, la Commission a proposé en juillet 2021, dans le cadre du train de mesures visant à mettre en œuvre le pacte vert pour l’Europe, de doubler la part des énergies renouvelables dans le bouquet énergétique en 2030 par rapport à 2020, pour atteindre au moins 40 %. La communication «REPowerEU»21 présente un plan visant à rendre l’Union indépendante des combustibles fossiles russes bien avant la fin de cette décennie. Dans sa communication, la Commission prévoit un déploiement accéléré de l’éolien et du solaire, une augmentation du taux de déploiement moyen ainsi que des capacités supplémentaires d’énergies renouvelables d’ici à 2030 pour tenir compte de la production accrue d’hydrogène renouvelable. Elle invite également les colégislateurs à envisager de relever l’objectif en matière d’énergies renouvelables ou d’avancer sa mise en œuvre. Dans ce contexte, il convient de porter l’objectif de l’Union en matière d’énergies renouvelables à 45 % afin d’accélérer considérablement le rythme actuel de déploiement des énergies renouvelables et, partant, l’élimination progressive de la dépendance en augmentant la disponibilité d’une énergie abordable, sûre et durable dans l’Union. (4) La longueur des procédures administratives constitue l’un des principaux obstacles aux investissements dans les énergies renouvelables et les infrastructures connexes. Ces obstacles comprennent la complexité des règles applicables pour la sélection des sites et les autorisations administratives des projets, la complexité et la durée de l’évaluation des incidences des projets sur l’environnement, les problèmes de raccordement au réseau, les contraintes liées à l’adaptation des spécifications technologiques au cours de la procédure d’octroi de permis, ou les problèmes de personnel des autorités chargées de l’octroi des permis ou des gestionnaires de réseau. Afin d’accélérer le déploiement de projets dans le domaine des énergies renouvelables, il est nécessaire d’adopter des règles qui simplifieraient et raccourciraient les procédures d’octroi de permis. (5) La directive (UE) 2018/2001 simplifie les procédures administratives d’octroi de permis applicables aux installations utilisant des sources d’énergie renouvelables en introduisant des règles relatives à l’organisation et à la durée maximale de la partie administrative des procédures d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables, couvrant tous les permis pertinents pour la construction, le rééquipement et le fonctionnement des installations, ainsi que pour leur raccordement au réseau. 18 Directive (UE) 2018/2001 du Parlement européen et du Conseil du 11 décembre 2018, relative à la promotion de l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables (JO L 328 du 21.12.2018, p. 82). 19 Communication de la Commission intitulée «Accroître les ambitions de l’Europe en matière de climat pour 2030 – Investir dans un avenir climatiquement neutre pour le bien de notre population», COM(2020) 562 final du 17.9.2020. 20 Point 3 de la communication COM(2020) 562 final de la Commission. 21 REPowerEU: action européenne conjointe pour une énergie plus abordable, plus sûre et plus durable, COM(2022) 108 final (communication «REPowerEU»). FR 14 FR (6) Il est nécessaire de simplifier et de raccourcir davantage les procédures administratives d’octroi de permis, de manière coordonnée et harmonisée, afin de garantir que l’Union réalise ses objectifs ambitieux en matière de climat et d’énergie pour 2030 et l’objectif de neutralité climatique d’ici à 2050, tout en tenant compte du principe consistant à «ne pas nuire» du pacte vert pour l’Europe. L’application de délais plus courts et précis pour les décisions à prendre par les autorités compétentes afin de délivrer l’autorisation nécessaire aux installations produisant de l’énergie à partir de sources renouvelables sur la base d’une demande complète permettra d’accélérer le déploiement de projets dans le domaine des énergies renouvelables. Il convient toutefois de faire une distinction entre les projets situés dans des zones particulièrement propices au déploiement de projets dans le domaine des énergies renouvelables, pour lesquels les délais peuvent être particulièrement raccourcis (zones propices au déploiement des énergies renouvelables), et les projets situés en dehors de ces zones. (7) Certains des problèmes les plus fréquents auxquels se heurtent les promoteurs de projets dans le domaine des énergies renouvelables concernent les procédures établies au niveau national ou régional afin d’évaluer les incidences des projets proposés sur l’environnement. Par conséquent, il convient de simplifier certains aspects environnementaux des procédures et processus d’octroi de permis applicables aux projets dans le domaine des énergies renouvelables. (8) Un déploiement plus rapide des projets dans le domaine des énergies renouvelables pourrait être soutenu par une planification stratégique effectuée par les États membres. Les États membres devraient déterminer les zones terrestres et maritimes nécessaires à l’établissement d’installations utilisant des sources d’énergie renouvelables afin de respecter leurs contributions nationales à la réalisation de l’objectif révisé en matière d’énergies renouvelables fixé pour 2030 à l’article 3, paragraphe 1, de la directive (UE) 2018/2001. Ces zones devraient refléter l’estimation de leurs trajectoires et le total de leur puissance installée planifiée et devraient être déterminées pour chaque technologie liée aux énergies renouvelables définie dans les mises à jour des plans nationaux intégrés en matière d’énergie et de climat des États membres conformément à l’article 14 du règlement (UE) 2018/1999. La détermination des zones terrestres et maritimes requises devrait tenir compte de la disponibilité des ressources en énergies renouvelables et du potentiel offert par les différentes zones terrestres et maritimes pour la production d’énergies renouvelables selon les différentes technologies, de la demande d’énergie prévue globalement et dans les différentes régions de l’État membre, et de la disponibilité des infrastructures de réseau, du stockage et des autres outils de flexibilité pertinents, en gardant à l’esprit la capacité nécessaire pour tenir compte de la quantité croissante d’énergies renouvelables. (9) Les États membres devraient désigner comme zones propices au déploiement des énergies renouvelables les zones qui se prêtent particulièrement bien au développement de projets dans le domaine des énergies renouvelables, en faisant la distinction entre les technologies, et où le déploiement du type spécifique de sources d’énergie renouvelables ne devrait pas avoir d’incidences notables sur l’environnement. Lors de la désignation des zones propices au déploiement des énergies renouvelables, les États membres devraient éviter, dans la mesure du possible, les zones protégées et envisager des plans de restauration. Les États membres peuvent désigner des zones propices au déploiement des énergies renouvelables spécifiques pour un ou plusieurs types d’installations utilisant des sources d’énergie FR 15 FR renouvelables et devraient indiquer le ou les types d’énergies renouvelables qui peuvent être produits dans chaque zone propice au déploiement des énergies renouvelables. (10) La directive 2001/42/CE du Parlement européen et du Conseil22 définit les évaluations environnementales comme un outil important d’intégration des considérations en matière d’environnement dans l’élaboration et l’adoption des plans et programmes. Afin de désigner les zones propices au déploiement des énergies renouvelables, les États membres devraient élaborer un ou plusieurs plans englobant la détermination des zones ainsi que les règles et les mesures d’atténuation applicables aux projets situés dans chacune de ces zones. Les États membres peuvent élaborer un plan unique pour toutes les zones propices au déploiement des énergies renouvelables et toutes les technologies liées aux énergies renouvelables, ou des plans spécifiques à chaque technologie déterminant une ou plusieurs zones propices au déploiement des énergies renouvelables. Chaque plan devrait faire l’objet d’une évaluation environnementale réalisée conformément aux conditions énoncées dans la directive 2001/42/CE afin d’évaluer les incidences de chaque technologie liée aux énergies renouvelables sur les zones pertinentes désignées dans ce plan. La réalisation à cette fin d’une évaluation environnementale conformément à la directive 2001/42/CE permettrait aux États membres d’avoir une approche plus intégrée et plus efficace de la planification et de tenir compte des considérations en matière d’environnement à un stade précoce du processus de planification à un niveau stratégique. Cela contribuerait à accélérer le déploiement de différentes sources d’énergie renouvelables de manière plus rapide et plus rationnelle, tout en réduisant les incidences négatives de ces projets sur l’environnement. (11) À la suite de l’adoption du ou des plans désignant les zones propices au déploiement des énergies renouvelables, les États membres devraient assurer le suivi des incidences notables sur l’environnement de la mise en œuvre des plans et programmes, afin de déterminer notamment, à un stade précoce, les incidences négatives imprévues et d’être en mesure d’engager les actions correctrices qu’ils jugent appropriées, conformément à la directive 2001/42/CE. (12) Les dispositions de la convention de la Commission économique pour l’Europe des Nations unies (CEE-ONU) sur l’accès à l’information, la participation du public au processus décisionnel et l’accès à la justice en matière d’environnement23 («convention d’Aarhus») concernant l’accès à l’information, la participation du public au processus décisionnel et l’accès à la justice en matière d’environnement, notamment les dispositions relatives à la participation du public et à l’accès à la justice, restent applicables, le cas échéant. (13) La désignation des zones propices au déploiement des énergies renouvelables devrait viser à garantir que la production d’énergie à partir de sources renouvelables dans ces zones, associée aux installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables, aux futures installations utilisant des sources d’énergie renouvelables situées en dehors de ces zones et aux mécanismes de coopération, sera suffisante pour permettre aux États membres de contribuer à la réalisation de l’objectif de l’Union en 22 Directive 2001/42/CE du Parlement européen et du Conseil du 27 juin 2001 relative à l’évaluation des incidences de certains plans et programmes sur l’environnement. 23 Décision 2005/370/CE du Conseil du 17 février 2005 relative à la conclusion, au nom de la Communauté européenne, de la convention sur l’accès à l’information, la participation du public au processus décisionnel et l’accès à la justice en matière d’environnement (JO L 124 du 17.5.2005, p. 1). FR 16 FR matière d’énergies renouvelables fixé à l’article 3, paragraphe 1, de la directive (UE) 2018/2001. (14) Dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables désignées, les projets menés dans le domaine des énergies renouvelables qui se conforment aux règles et mesures fixées dans le ou les plans élaborés par les États membres devraient bénéficier d’une présomption d’absence d’incidences notables sur l’environnement. Par conséquent, il devrait y avoir une exemption de la nécessité de réaliser une évaluation spécifique des incidences sur l’environnement au niveau des projets au sens de la directive 2011/92/UE du Parlement européen et du Conseil24 , à l’exception des projets qui sont susceptibles d’avoir des incidences notables sur l’environnement dans un autre État membre ou lorsqu’un État membre susceptible d’être affecté de manière notable le demande. Les obligations découlant de la convention d’Espoo de la CEE- ONU sur l’évaluation de l’impact sur l’environnement dans un contexte transfrontière du 25 février 1991 devraient rester applicables aux États membres lorsque le projet est susceptible d’avoir des incidences transfrontières notables dans un pays tiers. (15) La désignation des zones propices au déploiement des énergies renouvelables devrait permettre aux installations utilisant des sources d’énergie renouvelables, à leur raccordement au réseau ainsi qu’aux installations de stockage d’énergie implantées au même endroit dans ces zones de bénéficier d’une prévisibilité et de procédures administratives simplifiées. En particulier, les projets situés dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables devraient bénéficier de procédures administratives accélérées, y compris d’un accord tacite en cas d’absence de réponse de l’autorité compétente à une démarche administrative dans le délai imparti, sauf si le projet en question est soumis à une évaluation des incidences sur l’environnement. Ces projets devraient également bénéficier de délais clairement délimités et d’une sécurité juridique quant à l’issue attendue de la procédure. À la suite de la demande de projets dans une zone propice au déploiement des énergies renouvelables, les États membres doivent procéder à un examen rapide de ces demandes afin de déterminer si l’un de ces projets est fortement susceptible d’avoir des incidences négatives notables imprévues, compte tenu de la sensibilité environnementale de la zone géographique où il est situé, qui n’ont pas été constatées lors de l’évaluation environnementale du ou des plans désignant les zones propices au déploiement des énergies renouvelables effectuée conformément à la directive 2001/42/CE. Tous les projets situés dans des zones propices au déploiement des énergies renouvelables devraient être considérés comme approuvés à la fin de cette procédure d’examen. Ce n’est que si les États membres disposent d’éléments de preuve évidents leur permettant de considérer qu’un projet spécifique est hautement susceptible d’avoir de telles incidences négatives notables imprévues qu’ils devraient, après avoir motivé leur décision, soumettre ce projet à une évaluation environnementale conformément à la directive 2011/92/CE et, le cas échéant, à la directive 92/43/CEE25 . Compte tenu de la nécessité d’accélérer le déploiement des sources d’énergie renouvelables, cette évaluation devrait être réalisée dans les six mois. (16) Compte tenu de la nécessité d’accélérer le déploiement des sources d’énergie renouvelables, la détermination des zones propices au déploiement des énergies 24 Directive 2011/92/UE du Parlement européen et du Conseil du 13 décembre 2011 concernant l’évaluation des incidences de certains projets publics et privés sur l’environnement. 25 Directive 92/43/CEE du 21 mai 1992 concernant la conservation des habitats naturels ainsi que de la faune et de flore sauvages (JO L 206 du 22.7.1992). FR 17 FR renouvelables ne devrait pas empêcher l’installation actuelle et future de projets dans le domaine des énergies renouvelables dans toutes les zones disponibles pour le déploiement des énergies renouvelables. Ces projets devraient rester soumis à l’obligation de réaliser une évaluation spécifique des incidences sur l’environnement conformément à la directive 2001/92/UE et devraient être soumis aux procédures prévues pour les projets dans le domaine des énergies renouvelables situés en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables. Afin d’accélérer la procédure d’octroi de permis à l’échelle nécessaire à la réalisation de l’objectif en matière d’énergies renouvelables fixé par la directive (UE) 2018/2001, il convient également de simplifier et de rationaliser les procédures applicables aux projets situés en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables en appliquant des délais maximaux précis pour toutes les étapes de la procédure, y compris les évaluations environnementales spécifiques par projet. (17) L’utilisation multiple de l’espace pour la production d’énergie à partir de sources renouvelables et d’autres utilisations terrestres et maritimes (telles que la production alimentaire ou la protection ou la restauration de la nature) permet d’atténuer les contraintes liées aux utilisations terrestres et maritimes. Dans ce contexte, l’aménagement du territoire constitue un outil important pour déterminer et orienter, à un stade précoce, les synergies en ce qui concerne les utilisations terrestres et maritimes. Les États membres devraient explorer, permettre et favoriser les utilisations multiples des zones déterminées à la suite des mesures d’aménagement du territoire adoptées. (18) La construction et l’exploitation d’installations utilisant des sources d’énergie renouvelables peuvent entraîner la mise à mort ou des perturbations occasionnelles d’oiseaux et d’autres espèces protégées en vertu de la directive 92/43/CEE ou de la directive 2009/147/CEE26 . Toutefois, une telle mise à mort ou de telles perturbations ne seraient pas considérées comme intentionnelles au sens de ces directives si, pendant la construction et l’exploitation de telles installations, des mesures d’atténuation sont adoptées afin d’éviter les collisions ou de prévenir les perturbations, si un suivi approprié est assuré afin d’évaluer l’efficacité de ces mesures et si, à la lumière des informations recueillies, des mesures supplémentaires nécessaires sont prises pour garantir l’absence d’incidences négatives notables sur la population de l’espèce concernée. (19) Outre l’établissement de nouvelles installations utilisant des sources d’énergie renouvelables, le rééquipement des installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables peut contribuer de manière significative à la réalisation des objectifs en matière d’énergies renouvelables. Étant donné que, généralement, les installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables ont été établies sur des sites présentant un potentiel important en matière de ressources d’énergie renouvelables, le rééquipement peut garantir l’utilisation continue de ces sites tout en réduisant la nécessité de désigner de nouveaux sites pour les projets dans le domaine des énergies renouvelables. Le rééquipement comporte d’autres avantages tels que le raccordement au réseau existant, un degré d’acceptation du public probablement plus élevé et la connaissance des incidences sur l’environnement. Le rééquipement dans le cadre de projets dans le domaine des énergies renouvelables entraîne des modifications ou l’extension des projets existants à différents degrés. Les procédures d’octroi de 26 Directive 2009/147/CE du Parlement européen et du Conseil du 30 novembre 2009 concernant la conservation des oiseaux sauvages (JO L 20 du 26.1.2010, p. 7). FR 18 FR permis, y compris les évaluations environnementales et les examens préalables, aux fins du rééquipement dans le cadre de projets dans le domaine des énergies renouvelables devraient être limitées aux incidences potentielles résultant de la modification ou de l’extension par rapport au projet initial. (20) La directive (UE) 2018/2001 introduit des procédures simplifiées d’octroi de permis pour le rééquipement. Afin de répondre au besoin croissant de rééquipement des installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables et d’exploiter pleinement les avantages qu’il offre, il convient d’établir une procédure encore plus courte pour le rééquipement des installations utilisant des sources d’énergie renouvelables situées dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables, y compris une procédure d’examen plus courte. Pour le rééquipement des installations existantes utilisant des sources d’énergie renouvelables situées en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables, les États membres devraient garantir une procédure d’octroi de permis simplifiée et rapide, qui ne devrait pas dépasser un an, tout en tenant compte du principe consistant à «ne pas nuire» du pacte vert pour l’Europe. (21) L’installation d’équipements d’énergie solaire, ainsi que les installations de stockage implantées au même endroit et le raccordement au réseau qui y sont associés, dans des structures existantes ou futures créées à des fins autres que la production d’énergie solaire, à l’exclusion des surfaces d’eau artificielles, telles que les toits, les aires de stationnement, les routes et les voies ferrées, ne soulève généralement pas de problèmes liés à des utilisations concurrentes de l’espace ou aux incidences sur l’environnement. Par conséquent, ces installations peuvent bénéficier de procédures d’octroi de permis plus courtes. (22) Les sources d’énergie renouvelables sont essentielles pour lutter contre le changement climatique, réduire les prix de l’énergie, diminuer la dépendance de l’Union à l’égard des combustibles fossiles et assurer la sécurité d’approvisionnement de l’Union. Aux fins de la législation environnementale applicable de l’Union, lors des évaluations au cas par cas nécessaires pour déterminer si une installation utilisant des sources d’énergie renouvelables, son raccordement au réseau, le réseau lui-même ou les actifs de stockage connexes sont d’un intérêt public supérieur dans un cas particulier, les États membres devraient considérer ces installations et leurs infrastructures connexes comme étant d’un intérêt public supérieur et servant la santé et la sécurité publiques, sauf s’il existe des éléments de preuve non équivoques selon lesquels ces projets ont des incidences négatives majeures sur l’environnement qui ne peuvent être atténuées ou compensées. Le fait de considérer ces installations comme étant d’un intérêt public supérieur et servant la santé et la sécurité publiques permettrait à ces projets de bénéficier d’une évaluation simplifiée. (23) Afin d’assurer une mise en œuvre harmonieuse et efficace des dispositions de la présente directive, la Commission soutient les États membres au moyen de l’instrument d’appui technique27 en fournissant une expertise technique sur mesure pour concevoir et mettre en œuvre des réformes, y compris celles visant à accroître l’utilisation de l’énergie produite à partir de sources renouvelables, à favoriser une meilleure intégration du système énergétique, à déterminer les zones spécifiques particulièrement adaptées à l’établissement d’installations utilisant des sources 27 Règlement (UE) 2021/240 du Parlement européen et du Conseil du 10 février 2021 établissant un instrument d’appui technique. FR 19 FR d’énergie renouvelables et à simplifier le cadre régissant les procédures d’autorisation et d’octroi de permis applicables aux installations utilisant des sources d’énergie renouvelables. L’appui technique, par exemple, suppose le renforcement des capacités administratives, l’harmonisation des cadres législatifs et le partage des bonnes pratiques pertinentes. (24) Il y a donc lieu de modifier la directive (UE) 2018/2001 en conséquence. (25) Il est urgent de réduire la dépendance des bâtiments aux combustibles fossiles et d’accélérer les efforts de décarbonation et d’électrification de leur consommation énergétique. Afin de permettre l’installation rentable de technologies solaires à un stade ultérieur, tous les nouveaux bâtiments devraient être «prêts pour le solaire», c’est-à-dire conçus pour optimiser le potentiel de production solaire sur la base de l’irradiation solaire du site, permettant ainsi l’installation fructueuse de technologies solaires sans interventions structurelles coûteuses. En outre, les États membres devraient assurer le déploiement d’installations solaires adaptées sur les nouveaux bâtiments, tant résidentiels que non résidentiels, et sur les bâtiments non résidentiels existants. Le déploiement à grande échelle de l’énergie solaire sur les bâtiments contribuerait grandement à protéger plus efficacement les consommateurs contre l’augmentation et la volatilité des prix des combustibles fossiles, à réduire l’exposition des citoyens vulnérables aux coûts élevés de l’énergie et à générer des avantages environnementaux, économiques et sociaux plus importants. Afin d’exploiter efficacement le potentiel des installations solaires sur les bâtiments, les États membres devraient définir des critères pour la mise en œuvre du déploiement d’installations solaires sur les bâtiments, ainsi que d’éventuelles exemptions, en fonction du potentiel technique et économique évalué des installations d’énergie solaire et des caractéristiques des bâtiments couverts par cette obligation. (26) Il y a donc lieu de modifier la directive 2010/31/UE en conséquence. (27) L’efficacité énergétique est un domaine d’action essentiel, sans lequel l’indépendance à l’égard des combustibles fossiles et des importations d’énergie en provenance de Russie ainsi que la décarbonation complète de l’économie de l’Union ne pourront être réalisées. La nécessité de saisir les possibilités d’économies d’énergie rentables a conduit à la politique actuelle de l’Union en matière d’efficacité énergétique. En décembre 2018, un nouveau grand objectif de l’Union en matière d’efficacité énergétique à l’horizon 2030 d’au moins 32,5 % (par rapport à la consommation d’énergie prévue en 2030) a été inclus dans le paquet «Une énergie propre pour tous les Européens». Afin d’accroître l’indépendance et la résilience et de concrétiser l’ambition climatique accrue, les améliorations en matière d’efficacité énergétique devraient être encore portées à au moins 39 % pour l’énergie finale et 41,5 % pour l’énergie primaire, sur la base des projections du scénario de référence de 2007 pour 2030. (28) La modification de la méthode de calcul des bilans énergétiques d’Eurostat et les améliorations apportées aux projections ultérieures de modélisation imposent toutefois une révision du scénario de référence. Ainsi, en utilisant la même approche pour définir l’objectif, c’est-à-dire en le comparant aux projections de référence futures, l’ambition de l’objectif d’efficacité énergétique de l’Union pour 2030 devrait être fixée par rapport aux projections du scénario de référence de 2020 pour 2030, qui tiennent compte des contributions nationales des plans nationaux en matière d’énergie et de climat (PNEC). Avec ce scénario de référence actualisé, l’Union devra encore relever son ambition en matière d’efficacité énergétique d’au moins 13 % en 2030 par FR 20 FR rapport au niveau des efforts consentis dans le cadre du scénario de référence de 2020. Cette nouvelle manière d’exprimer le niveau d’ambition pour les objectifs de l’Union n’a pas d’incidence sur le niveau réel des efforts nécessaires. (29) Il y a donc lieu de modifier la directive 2012/27/UE en conséquence. (30) Étant donné que l’objectif de la présente directive, à savoir la réduction des émissions de gaz à effet de serre, de la dépendance énergétique et des prix de l’énergie, ne peut pas être réalisé de manière suffisante par les États membres, mais peut, en raison de la dimension de l’action, être mieux réalisé au niveau de l’Union, celle-ci peut prendre des mesures, conformément au principe de subsidiarité consacré à l’article 5 du traité sur l’Union européenne. Conformément au principe de proportionnalité tel qu’énoncé audit article, la présente directive n’excède pas ce qui est nécessaire pour concrétiser cet objectif. (31) Conformément à la déclaration politique commune des États membres et de la Commission du 28 septembre 2011 sur les documents explicatifs28 , les États membres se sont engagés à joindre à la notification de leurs mesures de transposition, dans les cas où cela se justifie, un ou plusieurs documents expliquant le lien entre les éléments d’une directive et les parties correspondantes des instruments nationaux de transposition. En ce qui concerne la présente directive, le législateur estime que la transmission de ces documents est justifiée, notamment à la suite de l’arrêt rendu par la Cour de justice de l’Union européenne dans l’affaire Commission/Belgique29 (affaire C-543/17), ONT ARRÊTÉ LA PRÉSENTE DIRECTIVE: Article premier Modifications de la directive (UE) 2018/2001 La directive (UE) 2018/2001 est modifiée comme suit: (1) à l’article 2, le point suivant est ajouté: «9a) “zone propice au déploiement des énergies renouvelables”: une zone terrestre ou maritime spécifique qu’un État membre a désignée comme étant particulièrement adaptée pour accueillir des installations de production d’énergie à partir de sources renouvelables, autres que des installations de combustion de biomasse.»; (2) à l’article 3, le paragraphe 1 est remplacé par le texte suivant: «1. Les États membres veillent collectivement à ce que la part d’énergie produite à partir de sources renouvelables dans la consommation finale brute d’énergie de l’Union en 2030 soit d'au moins 45 %.»; (3) à l’article 15, paragraphe 2, le point a) suivant est inséré: «a) Les États membres encouragent les essais de nouvelles technologies en matière d’énergies renouvelables dans le cadre de projets pilotes, dans un environnement réel et pour une durée limitée, conformément à la législation applicable de l’Union, et assortis de garanties appropriées pour assurer la sécurité d’exploitation du réseau électrique et éviter des incidences disproportionnées sur le fonctionnement du marché intérieur, sous la supervision d’une autorité compétente.»; 28 JO C 369 du 17.12.2011, p. 14. 29 Arrêt de la Cour de justice du 8 juillet 2019, Commission/Belgique, C-543/17, ECLI: EU: C:2019:573. FR 21 FR (4) l’article 15 ter suivant est inséré: «Article 15 ter Cartographie des zones nécessaires pour les contributions nationales à la réalisation de l’objectif en matière de sources d’énergie renouvelable à l’horizon 2030 (1) Au plus tard le [1 an après l’entrée en vigueur], les États membres recensent les zones terrestres et maritimes pour l’accueil d’installations de production d’énergie à partir de sources renouvelables qui sont nécessaires pour atteindre leurs contributions nationales à l’objectif en matière d’énergies renouvelables à l’horizon 2030, conformément à l’article 3 de la présente directive. Ces zones sont proportionnées aux trajectoires estimées et à la capacité installée totale prévue pour chaque technologie en matière d’énergies renouvelables fixées dans les plans nationaux en matière d’énergie et de climat des États membres, tels que mis à jour conformément à l’article 14 du règlement (UE) 2018/1999. (2) Lorsqu’ils recensent les zones visées au paragraphe 1, les États membres tiennent compte des éléments suivants: (a) la disponibilité des sources d’énergie renouvelables et le potentiel de production d’énergie renouvelable des différentes technologies dans les zones terrestres et maritimes; (b) la demande d’énergie prévue; (c) la disponibilité d’infrastructures de réseau, d’installations de stockage et d’autres outils de flexibilité pertinents, ou les possibilités de construction de telles infrastructures de réseau et installations de stockage. (3) Les États membres favorisent les utilisations multiples des zones recensées en exécution de l’obligation prévue au paragraphe 1.»; (5) l’article 15 quater suivant est inséré: «Article 15 quater Zones propices au déploiement des énergies renouvelables (1) Au plus tard le [2 ans après l’entrée en vigueur], les États membres adoptent un ou plusieurs plans désignant, dans les zones visées à l’article 15 ter, paragraphe 1, les zones propices au déploiement des énergies renouvelables pour un ou plusieurs types de sources d’énergie renouvelables. Dans ce ou ces plans, les États membres: (a) désignent des zones terrestres et maritimes suffisamment homogènes dans lesquelles le déploiement d’un ou de plusieurs types spécifiques d’énergie renouvelable ne devrait pas avoir d’incidences notables sur l’environnement, compte tenu des particularités du territoire sélectionné. Pour ce faire, les États membres: donnent la priorité aux surfaces artificielles et construites, telles que les toits, les infrastructures de transport, les aires de stationnement, les décharges, les sites industriels, les mines, les masses d’eau intérieures artificielles, les lacs ou les réservoirs et, le cas échéant, les sites de traitement des eaux urbaines résiduaires, ainsi que les terres dégradées non utilisables pour l’agriculture; FR 22 FR à l’exclusion des sites Natura 2000 et des parcs et réserves naturels, des routes connues de migration des oiseaux ainsi que d’autres zones recensées sur la base de cartes de sensibilité et des outils visés au point suivant, à l’exception des surfaces artificielles et construites situées dans ces zones, telles que les toits, les aires de stationnement ou les infrastructures de transport; utilisent tous les outils et ensembles de données appropriés pour recenser les zones dans lesquelles les installations d’énergie renouvelable n’auraient pas d’incidence notable sur l’environnement, y compris la cartographie de la sensibilité de la faune et de la flore sauvages. (b) Établissent des règles appropriées pour les zones propices au déploiement des énergies renouvelables désignées, y compris en ce qui concerne les mesures d’atténuation à adopter pour accueillir des installations d’énergie renouvelable, des installations de stockage d’énergie colocalisées, ainsi que les actifs nécessaires à leur raccordement au réseau, afin d’éviter ou, si cela n’est pas possible, de réduire de manière significative les incidences négatives sur l’environnement qui pourraient en résulter. Le cas échéant, les États membres veillent à ce que des mesures d’atténuation appropriées soient appliquées pour prévenir les situations décrites à l’article 6, paragraphe 2, et à l’article 12, paragraphe 1, de la directive 92/43/CEE, à l’article 5 de la directive 2009/147/CEE et à l’article 4, paragraphe 1, points a) i) et ii), de la directive 2000/60/CE. Ces règles ciblent les spécificités de chaque zone propice au déploiement des énergies renouvelables recensée, la ou les technologies liées aux énergies renouvelables à mettre en œuvre dans chaque zone et les incidences environnementales détectées. Sans préjudice de l’article 16 bis, paragraphes 4 et 5, les projets sont présumés ne pas contrevenir à ces dispositions lorsque ces règles sont respectées et que des mesures d’atténuation appropriées sont mises en œuvre dans le cadre des différents projets. Lorsque de nouvelles mesures d’atténuation visant à prévenir autant que possible la mise à mort ou la perturbation d’espèces protégées au titre de la directive 92/43/CEE du Conseil et de la directive 2009/147/CEE, ou toute autre incidence sur l’environnement, n’ont pas été largement testées en ce qui concerne leur efficacité, les États membres peuvent autoriser leur utilisation pour un ou plusieurs projets pilotes pour une période limitée, à condition que l’efficacité de ces mesures soit étroitement contrôlée et que des mesures appropriées soient prises immédiatement si elles s’avèrent inefficaces. . Dans leur plan, les États membres expliquent l’évaluation effectuée pour recenser chaque zone propice désignée sur la base des critères énoncés au point a) et pour définir des mesures d’atténuation appropriées. (2) Avant adoption, le ou les plans désignant les zones propices au déploiement des énergies renouvelables font l’objet d’une évaluation environnementale réalisée conformément aux conditions énoncées dans la directive 2001/42/CE et, si elles comprennent des surfaces artificielles et construites situées dans des sites Natura 2000 et sont susceptibles d’avoir des incidences notables sur ces sites, d’une évaluation appropriée conformément à l’article 6, paragraphe 3, de la directive 92/43/CEE. FR 23 FR (3) Le ou les plans désignant les zones propices au déploiement des énergies renouvelables sont rendus publics et sont réexaminés périodiquement, au moins dans le cadre de la mise à jour des plans nationaux en matière d’énergie et de climat conformément à l’article 14 du règlement (UE) 2018/1999.»; (6) l’article 16 est remplacé par le texte suivant: «Article 16 Organisation et principes essentiels de la procédure d'octroi de permis (1) La procédure d’octroi de permis porte sur les permis administratifs pertinents pour la construction, le rééquipement et l’exploitation des installations produisant de l’énergie à partir de sources renouvelables et des installations de stockage d’énergie colocalisées, ainsi que sur les actifs nécessaires à leur raccordement au réseau, y compris les permis de raccordement au réseau et les évaluations environnementales, le cas échéant. La procédure d'octroi de permis comprend toutes les étapes, depuis la déclaration de la validité de la demande conformément au paragraphe 2, jusqu’à la notification de la décision finale concernant l’issue de la procédure par la ou les autorités compétentes. (2) Au plus tard quatorze jours pour les installations situées dans des zones propices au déploiement des énergies renouvelables, et un mois pour les installations situées en dehors de telles zones, à compter de la réception de la demande, l’autorité compétente valide la demande ou, si le promoteur de projet n’a pas envoyé toutes les informations nécessaires au traitement de la demande, invite ce dernier à présenter une demande complète dans un délai de quatorze jours à compter de cette invitation. Si le promoteur de projet ne présente pas de demande complète dans ce délai, l’autorité compétente peut rejeter la demande par écrit. En cas de rejet, l’autorité compétente justifie sa décision. Le promoteur de projet peut soumettre une nouvelle demande à tout moment à la suite de ce rejet. La date à laquelle l’autorité compétente déclare la validité de la demande constitue la date du début de la procédure d’octroi de permis. (3) Les États membres mettent en place ou désignent un ou plusieurs points de contact. Sur demande du demandeur, ces points de contact guident et facilitent l’ensemble de la procédure administrative de demande et d’octroi de permis. Le demandeur n’a pas à contacter plus d’un point de contact pour l’ensemble de la procédure. Le point de contact guide le demandeur dans la procédure de demande de permis administratif, y compris les étapes relatives à l’environnement, de manière transparente, jusqu’à la prise d’une ou de plusieurs décisions par les autorités responsables à l’issue de la procédure, lui fournit toutes les informations nécessaires et associe d’autres autorités administratives, le cas échéant. Le point de contact veille au respect des délais fixés dans la présente directive pour les procédures d’octroi de permis. Les demandeurs sont autorisés à communiquer tous les documents pertinents sous forme numérique. Au plus tard le [2 ans à compter de l’entrée en vigueur], les États membres veillent à ce que toutes les procédures soient exécutées dans un format électronique. (4) Le point de contact met à disposition un guide des procédures à l’intention des promoteurs de projets d’installations de production d’énergie renouvelable, et il fournit ces informations en ligne également, ce guide s'adressant aussi en particulier aux projets de petite envergure et aux projets portés par des FR 24 FR autoconsommateurs d'énergies renouvelables. Les informations en ligne indiquent le point de contact compétent pour la demande du demandeur. Si un demandeur a plus d’un point de contact, les informations en ligne indiquent le point de contact compétent pour la demande du demandeur. (5) Les États membres veillent à ce que les demandeurs aient un accès facilité à des procédures simples de résolution des litiges concernant la procédure d’octroi de permis et la délivrance d’autorisations de construction et d’exploitation d’installations d’énergie renouvelable, y compris, le cas échéant, à des mécanismes alternatifs de règlement des litiges. (6) Les délais fixés dans les articles 16 bis, 16 ter et 16 quater s’appliquent sans préjudice des recours juridictionnels et autres procédures devant une juridiction, et des mécanismes alternatifs de règlement des litiges, y compris des procédures de plaintes et des recours non judiciaires, et ils peuvent être prolongés de la durée correspondant à ces procédures. (7) Les États membres veillent à ce que les recours administratifs et judiciaires dans le cadre d’un projet de développement d’une installation de production d’énergie renouvelable ou de son raccordement au réseau connexe, y compris ceux liés aux aspects environnementaux, fassent l’objet de la procédure administrative et judiciaire la plus rapide qui est disponible au niveau national, régional ou local pertinent.»; (7) l’article 16 bis suivant est inséré: «Article 16 bis Procédure d’octroi de permis dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables (1) Les États membres veillent à ce que la durée de la procédure d’octroi de permis visée à l’article 16, paragraphe 1, n’excède pas un an pour les projets dans les zones propices au déploiement des énergies renouvelables. Dans des circonstances extraordinaires dûment justifiées, ce délai d’un an peut être prolongé au maximum de trois mois. Dans ce cas, les États membres informent clairement le promoteur de projet des circonstances extraordinaires qui ont justifié la prolongation. (2) La procédure d’octroi de permis pour le rééquipement des installations existantes et pour les nouvelles installations d’une puissance électrique inférieure à 150 kW, les installations de stockage d’énergie colocalisées ainsi que leur raccordement au réseau, situées dans des zones propices au déploiement des énergies renouvelables, ne dépasse pas six mois. Dans des circonstances extraordinaires dûment justifiées, telles que pour des raisons de sécurité impérieuses, lorsque le projet de rééquipement a une forte incidence sur le réseau ou la capacité, la taille ou la performance initiale de l'installation, ce délai d'un an peut être prolongé de trois mois au maximum. Les États membres informent clairement le promoteur de projet des circonstances extraordinaires qui justifient la prolongation. (3) Sans préjudice des paragraphes 4 et 5, par dérogation à l’article 4, paragraphe 2, de la directive 2011/92/UE et à l’annexe II, points 3 a), b), d), h) et i), et point 6 c), seuls ou en liaison avec le point 13 a) de ladite directive, en ce qui concerne les projets dans le domaine des énergies renouvelables, les FR 25 FR nouvelles demandes pour des installations d’énergie renouvelable, à l’exception des installations de combustion de biomasse, y compris le rééquipement d’installations, dans des zones propices au déploiement des énergies renouvelables déjà désignées pour la technologie concernée, les installations de stockage colocalisées ainsi que leur raccordement au réseau, sont exemptées de l’obligation de procéder à une évaluation spécifique des incidences sur l’environnement en vertu de l’article 2, paragraphe 1, de la directive 2011/92/UE, pour autant que ces projets respectent les règles et mesures établies conformément à l’article 15 quater, paragraphe 1, point b). L’exemption susmentionnée de l’application de la directive 2011/92/UE ne s’applique pas aux projets susceptibles d’avoir des incidences notables sur l’environnement dans un autre État membre ou lorsqu’un État membre susceptible d’être affecté de manière notable le demande, comme le prévoit l’article 7 de ladite directive. Par dérogation à l’article 6, paragraphe 3, de la directive 92/43/CEE, les installations visées au premier alinéa ne font pas l’objet d’une évaluation de leurs incidences sur les sites Natura 2000. (4) Les autorités compétentes des États membres procèdent à un examen des demandes visées au paragraphe 3. Cet examen vise à déterminer si l’un ou l’autre de ces projets est hautement susceptible d’entraîner des incidences négatives imprévues importantes, compte tenu de la sensibilité environnementale des zones géographiques où ils sont situés, qui n’ont pas été recensées lors de l’évaluation environnementale du ou des plans désignant les zones propices au déploiement des énergies renouvelables réalisée conformément à la directive 2001/42/CE et, le cas échéant, à la directive 92/43/CEE. L’examen relatif au rééquipement d'une installation en projet se limite aux incidences potentielles résultant de modifications ou d’extensions par rapport au projet initial. Aux fins de cet examen, le promoteur de projet fournit des informations sur les caractéristiques du projet, sur le respect des règles et mesures définies conformément à l’article 15 quater, paragraphe 1, points b) et c), pour la zone de déploiement des énergies renouvelables concernée, sur toute mesure supplémentaire adoptée dans le cadre du projet et sur la manière dont ces mesures traitent les incidences sur l’environnement. Cet examen est achevé dans un délai de 30 jours à compter de la date de dépôt des demandes relatives aux nouvelles installations d’énergie renouvelable, à l’exception des demandes concernant des installations d’une puissance électrique inférieure à 150 kW. Pour ces installations et pour les nouvelles demandes de rééquipement d'installations, la phase d’examen est achevée dans un délai de 15 jours. (5) À l’issue de la procédure d’examen, les demandes visées au paragraphe 3 sont acceptées d’un point de vue environnemental sans qu’une décision expresse de l’autorité compétente ne soit requise, à moins que l’autorité compétente n’adopte une décision administrative, dûment motivée et fondée sur des éléments de preuve clairs, selon laquelle un projet spécifique est hautement susceptible d’avoir des effets négatifs imprévus, compte tenu de la sensibilité environnementale de la zone géographique où il est situé, qui ne peuvent être atténués par les mesures définies dans le ou les plans désignant des zones propices au déploiement des énergies renouvelables ou proposées par le promoteur du projet. Une telle décision est rendue publique. De tels projets FR 26 FR font l’objet d’une évaluation conformément à la directive 2011/92/CE et, le cas échéant, d’une évaluation conformément à l’article 6, paragraphe 3, de la directive 92/43/CEE, qui est effectuée dans les six mois suivant la décision relative à l’examen. (6) Dans le cadre de la procédure d’octroi de permis portant sur les demandes visées aux paragraphes 1 et 2, en l’absence de réponse des organes administratifs compétents dans le délai fixé, les étapes administratives spécifiques sont considérées comme approuvées, sauf dans les cas où le projet concerné fait l’objet d’une évaluation des incidences sur l’environnement conformément au paragraphe 5. Toutes les décisions qui en résultent seront rendues publiques.»; (8) l’article 16 ter suivant est inséré: Article 16 ter Procédure d’octroi de permis en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables (1) Les États membres veillent à ce que la durée de la procédure d’octroi de permis visée à l’article 16, paragraphe 1, n’excède pas deux ans pour les projets situés en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables. Dans des circonstances extraordinaires dûment justifiées, ce délai de deux ans peut être prolongé au maximum de trois mois. Dans ce cas, les États membres informent clairement le promoteur de projet des circonstances extraordinaires qui ont justifié la prolongation. (2) Lorsqu’une évaluation environnementale est requise en vertu de la directive 2011/92/UE ou de la directive 92/43/CEE, elle est effectuée dans le cadre d’une procédure unique combinant toutes les évaluations pertinentes pour un projet donné. Lorsqu’une telle évaluation des incidences sur l’environnement est requise, l’autorité compétente, en tenant compte des informations fournies par le promoteur de projet, émet un avis sur la portée et le niveau de détail des informations que le promoteur doit inclure dans le rapport d’évaluation des incidences sur l’environnement, dont le champ d’application n’est pas élargi par la suite. Lorsque les projets spécifiques comportent des mesures d’atténuation appropriées, toute mise à mort ou perturbation des espèces protégées en vertu de l’article 12, paragraphe 1, de la directive 92/43/CEE et de l’article 5 de la directive 2009/147/CE n’est pas considérée comme intentionnelle. Lorsque de nouvelles mesures d’atténuation visant à prévenir autant que possible la mise à mort ou la perturbation d’espèces protégées en vertu de la directive 92/43/CEE du Conseil et de la directive 2009/147/CEE, ou toute autre incidence sur l’environnement, n’ont pas été largement testées en ce qui concerne leur efficacité, les États membres peuvent autoriser leur utilisation pour un ou plusieurs projets pilotes pour une période limitée, à condition que l’efficacité de ces mesures fasse l’objet d’un contrôle étroit et que des mesures appropriées soient prises immédiatement si elles s’avèrent inefficaces. La procédure d’octroi de permis pour les projets de rééquipement et pour les nouvelles installations d’une puissance électrique inférieure à 150 kW, les installations de stockage colocalisées ainsi que leur raccordement au réseau, situées en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables, ne dépasse pas un an, en ce compris les évaluations FR 27 FR environnementales lorsqu’elles sont requises par la législation applicable. Dans des circonstances extraordinaires dûment justifiées, ce délai d’un an peut être prolongé au maximum de trois mois. Les États membres informent clairement les promoteurs des circonstances extraordinaires qui justifient la prolongation. Les États membres facilitent les projets de rééquipement situés en dehors des zones propices au déploiement des énergies renouvelables en veillant à ce que, si une évaluation environnementale est requise pour un projet en vertu de la législation environnementale de l’Union, cette évaluation se limite aux incidences potentielles découlant de la modification ou de l’extension par rapport au projet initial. »; (9) l’article 16 quater suivant est inséré: «Article 16 quater Procédures d’octroi de permis pour l’installation d’équipements d’énergie solaire dans des structures artificielles (1) Les États membres veillent à ce que la procédure d’octroi de permis visée à l’article 16, paragraphe 1, pour l’installation d’équipements solaires, y compris d’installations solaires intégrées dans des bâtiments, dans des structures artificielles existantes ou futures, à l’exclusion des plans d’eau artificiels, n’excède pas trois mois, pour autant que l’objectif principal de ces structures ne soit pas la production d’énergie solaire. Par dérogation à l’article 4, paragraphe 2, de la directive 2011/92/UE et à l’annexe II, points 3 a) et b), seuls ou en liaison avec le point 13 a) de ladite directive, une telle installation d’équipements solaires est exemptée de l’obligation, le cas échéant, de procéder à une évaluation spécifique des incidences sur l’environnement en vertu de l’article 2, paragraphe 1, de la directive 2011/92/UE.»; (10) l’article 16 quinquies suivant est inséré: «Article 16 quinquies Intérêt public supérieur Au plus tard le [trois mois à compter de l’entrée en vigueur], jusqu’à ce que la neutralité climatique soit atteinte, les États membres veillent à ce que, dans le cadre de la procédure d’octroi de permis, la planification, la construction et l’exploitation d’installations de production d’énergie à partir de sources renouvelables, le raccordement de ces installations au réseau et au réseau connexe proprement dit, ainsi que les actifs de stockage, soient présumés relever de l’intérêt public supérieur et de l’intérêt de la santé et de la sécurité publiques lors de la mise en balance des intérêts juridiques dans les cas individuels aux fins de l’article 6, paragraphe 4, et de l’article 16, paragraphe 1, point c), de la directive 92/43/CEE, de l’article 4, paragraphe 7, de la directive 2000/60/CE et de l’article 9, paragraphe 1, point a), de la directive 2009/147/CE.». Article 2 Modifications de la directive 2010/31/UE La directive 2010/31/UE est modifiée comme suit: (1) l’article 9 bis suivant est inséré: FR 28 FR «Article 9 bis Énergie solaire dans les bâtiments Les États membres veillent à ce que tous les bâtiments neufs soient conçus de manière à optimiser leur potentiel de production d’énergie solaire sur la base de l’irradiation solaire du site, ce qui permettra l’installation ultérieure de technologies solaires d’un bon rapport coût-efficacité. Les États membres veillent au déploiement d’installations d’énergie solaire adéquates: (a) au plus tard le 31 décembre 2026, sur tous les bâtiments publics et commerciaux neufs dont la surface au sol utile est supérieure à 250 mètres carrés; (b) au plus tard le 31 décembre 2027, sur tous les bâtiments publics et commerciaux existants dont la surface au sol utile est supérieure à 250 mètres carrés; et (c) au plus tard le 31 décembre 2029, sur tous les bâtiments résidentiels neufs. Les États membres définissent et rendent publics des critères au niveau national pour la mise en œuvre pratique de ces obligations et pour d’éventuelles exemptions pour certains types de bâtiments, en fonction du potentiel technique et économique évalué des installations solaires et des caractéristiques des bâtiments couverts par cette obligation. Article 3 Modification de la directive 2012/27/UE La directive 2012/27/UE est modifiée comme suit: (1) à l’article 3, le paragraphe 5 est remplacé par le texte suivant: «5. Les États membres veillent collectivement à une réduction de la consommation d’énergie d’au moins 13 % en 2030 par rapport aux projections du scénario de référence de 2020, de sorte que la consommation d’énergie finale de l’Union ne dépasse pas 750 Mtep et que la consommation d’énergie primaire de l’Union ne dépasse pas 980 Mtep en 2030.» Article 4 Transposition (1) Les États membres mettent en vigueur les dispositions législatives, réglementaires et administratives nécessaires pour se conformer à l’article 1er , point 10), au plus tard le [trois mois après l’entrée en vigueur de la présente directive]. Les États membres mettent en vigueur les dispositions législatives, réglementaires et administratives nécessaires pour se conformer à l’article 1er , point 1), 2), 3), 4), 6), 8) et 9), et à l’article 3 au plus tard le [un an après l’entrée en vigueur de la présente directive]. Les États membres mettent en vigueur les dispositions législatives, réglementaires et administratives nécessaires pour se conformer à l’article 1er , points 5) et 7), et à l’article 2 au plus tard le [deux ans après l’entrée en vigueur de la présente directive]. Ils communiquent immédiatement à la Commission le texte de ces dispositions. FR 29 FR Lorsque les États membres adoptent ces dispositions, celles-ci contiennent une référence à la présente directive ou sont accompagnées d'une telle référence lors de leur publication officielle. Les modalités de cette référence sont arrêtées par les États membres. (2) Les États membres communiquent à la Commission le texte des dispositions essentielles de droit interne qu'ils adoptent dans le domaine régi par la présente directive. Article 5 Entrée en vigueur La présente directive entre en vigueur le vingtième jour suivant celui de sa publication au Journal officiel de l'Union européenne. Article 6 Destinataires Les États membres sont destinataires de la présente directive. Fait à Bruxelles, le Par le Parlement européen Par le Conseil Le président Le président
1_DA_ACT_part1_v2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20221/kommissionsforslag/kom(2022)0222/forslag/1886296/2585731.pdf
DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 18.5.2022
COM(2022) 222 final
2022/0160 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og
direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
(EØS-relevant tekst)
Offentligt
KOM (2022) 0222 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Den europæiske grønne pagt sætter energieffektivitet og vedvarende energi i centrum for
omstillingen til ren energi. De nuværende internationale spændinger efter Ruslands invasion
af Ukraine, den overordnede geopolitiske kontekst og de meget høje energipriser har
forstærket behovet for at øge energieffektiviteten og fremskynde udbredelsen af vedvarende
energi i Unionen med det formål at have et energisystem, der er mere uafhængigt af
tredjelande. Fremskyndelse af den grønne omstilling til vedvarende energi og øget
energieffektivitet vil reducere emissionerne, mindske afhængigheden af importerede fossile
brændstoffer og sikre overkommelige energipriser for europæiske borgere og virksomheder i
alle sektorer af økonomien.
Unionens mål for energieffektivitet og vedvarende energi bør afspejle det presserende behov
for at øge energieffektiviteten og fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og bør derfor
øges. Disse reviderede mål erstatter den ændring af målene, der fremgik af forslagene om
omarbejdning af direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet1
og om ændring af direktiv (EU)
2018/2011 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,2
, der blev
fremlagt den 14. juli 2021.
I betragtning af at bygninger tegner sig for 40 % af energiforbruget og 36 % af de
energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasemissioner, er det desuden nødvendigt at øge
udbredelsen af solcelleanlæg i bygninger. Dette er en af de hurtigste muligheder for at
udbrede vedvarende energi i stor skala, reducere brugen af fossile brændstoffer i bygninger og
fremskynde dekarboniseringen og elektrificeringen af deres energiforbrug.
Desuden er langvarige og komplekse administrative procedurer blevet udpeget som en af de
største hindringer for investeringer i vedvarende energi og tilhørende infrastruktur. Den
foreløbige rapport fra undersøgelsen om forenkling på området for vedvarende energikilder,
der er udarbejdet for Kommissionen3
og offentliggjort sammen med nærværende forslag, har
vist, at administrations- og netproblemer udgør ca. 46 % af alle identificerede hindringer, og
at dette forventes at stige i fremtiden. For nogle udbredte teknologier for vedvarende
teknologi, såsom vindkraft og solceller, fylder administrative hindringer i stigende grad set i
forhold til andre former for hindringer. Med udviklingen af energiomstillingen, i takt med at
teknologier for vedvarende energi modnes og projekterne bliver mindre afhængige af
støtteordninger, bliver de administrative hindringer mere fremtrædende.
De mest almindelige hindringer vedrørende den administrative proces for projekter for
vedvarende energi, der er identificeret i undersøgelsen om forenkling på området for
vedvarende energikilder4
, er bureaukratiske byrder, uigennemsigtige processer, manglende
juridisk sammenhæng samt ufuldstændige og vage rammer og retningslinjer, der fører til
forskellige fortolkninger af eksisterende lovgivning fra de kompetente myndigheders side.
1
COM(2021) 558.
2
COM(2021) 557.
3
Technical support for RES policy development and implementation — Simplification of permission and
administrative procedures for RES installations ("undersøgelsen om forenkling på området for
vedvarende energikilder"), https://data.europa.eu/doi/10.2833/239077.
4
Undersøgelsen om forenkling på området for vedvarende energikilder identificerer og ranginddeler de
forskellige former for administrative hindringer, som projekter for vedvarende energi står over for. Den
foreløbige rapport fra undersøgelsen om forenkling på området for vedvarende energikilder, s. 14-16.
DA 2 DA
Modstridende offentlige goder er den anden vigtigste kilde til hindringer for udbredelsen af
anlæg til vedvarende energi. Dette gælder især vindkraft, geotermisk energi og vandkraft samt
solceller. De mest fremtrædende blandt dem omhandler miljøbeskyttelse (biodiversitet,
beskyttelse af truede arter og beskyttelse af vandområder), anden arealanvendelse og
militære/luftforsvarsmæssige spørgsmål.
Yderligere hindringer, der er identificeret i undersøgelsen, vedrører manglende støtte fra
politiske beslutningstagere eller langvarig modstand fra offentlige eller private institutioner
eller offentligheden selv.
Endelig er der også konstateret problemer i forbindelse med nettilslutninger og
driftsprocedurer, som i alvorlig grad påvirker udbredelsen af vedvarende energi i en række
medlemsstater.
Den 18. januar 2022 offentliggjorde Kommissionen en opfordring til indsendelse af
dokumentation og en åben offentlig høring for at indsamle feedback fra interessenter om
tilladelsesprocedurerne og -processerne for projekter for vedvarende energi5
. Den offentlige
høring blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens henstilling om
tilladelsesprocedurer og elkøbsaftaler (PPA), der blev vedtaget den 18. maj sammen med
nærværende forslag. Resultaterne af den offentlige høring bekræfter, at administrative
hindringer er en vigtig flaskehals med hensyn til at fremskynde udbredelsen af energi fra
vedvarende energikilder (se afsnit 3 nedenfor for yderligere oplysninger).
Som følge af disse hindringer kan gennemførelsestiden for projekter for vedvarende energi
tage op til ti år. En af forudsætningerne for at fremskynde projekter for vedvarende energi er
derfor, at tilladelsesprocedurerne forenkles og forkortes, som det fremgår af REPowerEU-
meddelelsen6
. Forslaget har til formål yderligere at forenkle og forkorte de administrative
tilladelsesprocedurer, der gælder for projekter for vedvarende energi, på en koordineret og
harmoniseret måde i hele EU. Dette er nødvendigt for at fremskynde udbredelsen af
vedvarende energi i hele EU for at sikre opfyldelsen af EU's ambitiøse klima- og energimål
for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Dette forslag ændrer det eksisterende direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder. Det bygger på den eksisterende ramme for strømlining af
de administrative procedurer for projekter for vedvarende energi, som bl.a. fastsætter en
maksimal varighed af tilladelsesprocessen for anlæg til vedvarende energi. I lyset af den
nuværende geopolitiske situation er der imidlertid behov for supplerende foranstaltninger for
at øge udbuddet af vedvarende energi i Unionen yderligere. Der er navnlig behov for
skærpede foranstaltninger til at fremskynde tilladelsesprocedurerne for nye anlæg til
vedvarende energi eller for tilpasning af eksisterende anlæg.
Desuden skal Unionens mål for vedvarende energi være mere ambitiøst. I artikel 1, stk. 2,
litra a), i forslaget til ændring af direktiv (EU) 2018/2001, der blev fremlagt den 14. juli
20217
, blev dette mål allerede hævet fra 32 % til 40 %. I betragtning af den radikale ændring i
markedsvilkårene for fossile brændstoffer, der anvendes til elektricitet, opvarmning og
transport, herunder for så vidt angår forhøjede priser og behovet for, at EU udfaser sin
5
https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/have-your-say/initiatives/13334-Renewable-energy-
projects-permit-granting-processes-&-power-purchase-agreements_da.
6
REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere
overkommelige priser (COM(2022) 108 final) (REPowerEU-meddelelsen).
7
COM(2021) 557.
DA 3 DA
afhængighed af energiimport fra Rusland, er det imidlertid nødvendigt at hæve 2030-målet for
vedvarende energi til 45 %, således at vedvarende energi bedre kan bidrage til denne
målsætning og til at have konkurrencedygtige energipriser.
Nærværende forslag har også til formål at ændre direktiv 2010/31/EU om bygningers
energimæssige ydeevne. På baggrund af de eksisterende rammer for bygningers
energimæssige ydeevne og vedvarende energi indføres der forpligtelser for medlemsstaterne
til at fremme etableringen af solcelleanlæg i bygninger.
Artikel 4, stk. 1, i forslaget til omarbejdning af direktivet om energieffektivitet, der blev
fremlagt den 14. juli 2021, hævede allerede Unionens energieffektivitetsmål for 2030 til 9 % i
forhold til fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020. I betragtning af de høje
energipriser og en radikal ændring i markedsforholdene, der medfører øget
omkostningseffektivitet for energieffektivitetsforanstaltninger, samt behovet for, at Unionen
overvinder sin afhængighed af fossile brændstoffer og energiimport fra Rusland, er det
imidlertid nødvendigt yderligere at hæve 2030-målet for energieffektivitet til 13 % for at
sikre, at dette mål og dekarboniseringsmålene nås hurtigt og på en omkostningseffektiv måde.
Forslaget har derfor også til formål at ændre direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet for at
styrke energieffektiviteten og øge Unionens 2030-mål for energieffektivitet.
Kommissionen vil underrette Europa-Parlamentet og Rådet om, at:
— Artikel 1, stk. 2, litra a), i det forslag om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, der blev
fremlagt i juli 2021, bør betragtes som afløst af artikel 1, stk. 2, i nærværende forslag.
— Artikel 2 i nærværende forslag bør betragtes som en tilføjelse til det forslag om
omarbejdning af direktiv 2010/31/EU, der blev forelagt den 15. december 20218
. Hvis
nærværende forslag vedtages, bør dette derfor afspejles i omarbejdningen af nævnte direktiv.
— Artikel 4, stk. 1, i det forslag om omarbejdning af direktiv 2012/27/EU, der blev forelagt
den 14. juli 2021, bør betragtes som erstattet af artikel 3 i nærværende forslag. Hvis
nærværende forslag vedtages, bør dette derfor afspejles i omarbejdningen af nævnte direktiv.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslaget er i overensstemmelse med en bredere vifte af initiativer, der skal øge Unionens
modstandsdygtighed og forberede den på eventuelle nødsituationer, herunder Kommissionens
"Fit for 55"-forslag, især revisionen af direktiv (EU) 2018/2001 og omarbejdningerne af
direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU.
Efter den seneste geopolitiske udvikling udsendte Kommissionen i marts 2022 REPowerEU-
meddelelsen. I overensstemmelse med REPowerEU-meddelelsen har Kommissionen
offentliggjort en henstilling om fremskyndelse af tilladelsesprocedurerne for projekter om
vedvarende energi, ledsaget af en vejledning, der skal hjælpe medlemsstaterne med at
fremskynde godkendelsen af anlæg til vedvarende energi. Dette vil give medlemsstaterne
redskaberne til allerede nu at begynde at nedbringe den tid, det tager at godkende ansøgninger
om anlæg til vedvarende energi, og dermed hurtigt reagere på den hidtil usete energikrise, der
er forårsaget af den aktuelle geopolitiske situation. Desuden fremlægger Kommissionen dette
forslag for at sikre, at projekter godkendes på en enklere og hurtigere måde i hele Unionen.
Det vil give projektiværksættere og investorer en større sikkerhed, at henstillingen følges op
af et lovforslag, men medlemsstaterne bør allerede bevæge sig i retning af at fremskynde
tilladelsesprocedurerne i overensstemmelse med henstillingen. Desuden kan en hurtig og
8
COM(2021) 802.
DA 4 DA
effektiv gennemførelse af henstillingen spille en central rolle med hensyn til at sikre, at
medlemsstaterne opfylder deres nye forpligtelser i henhold til det nuværende forslag.
Forslaget har til formål yderligere at strømline de forskellige trin i tilladelsesprocesserne for
vedvarende energi, herunder vurderingen af potentielle miljøvirkninger. Politikker for
vedvarende energi og miljø forfølger tæt forbundne mål, da de begge tjener det samme
overordnede mål om at opnå modvirkning af klimaændringer. Forslaget styrker den rolle, som
miljøvurderinger af planer eller programmer, der gennemføres af medlemsstaterne i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF9
, kan spille for en
hurtigere udbredelse af vedvarende energi, navnlig med hensyn til udpegningen af særligt
egnede områder for vedvarende energi. Forslaget indeholder også en særlig ramme for
tilladelsesprocedurer for individuelle projekter for vedvarende energi beliggende i særligt
egnede områder for vedvarende energi og uden for disse områder. En sådan ramme
kombinerer på en effektiv måde behovet for hurtigt og enkelt at godkende de fleste projekter,
som sandsynligvis ikke vil medføre miljørisici, med et højt beskyttelsesniveau ved at sikre en
nærmere undersøgelse af de mest problematiske projekter.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forslaget er baseret på to retsgrundlag:
— Artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde10
(TEUF), som
udgør retsgrundlaget for forslag til foranstaltninger til udvikling af nye og vedvarende
energikilder og til fremme af energieffektivitet, der er målene for Unionens energipolitik, jf.
artikel 194, stk. 1, litra c), i TEUF.
— Artikel 192, stk. 1, i TEUF, som udgør retsgrundlaget for at ændre anvendelsen af
gældende EU-ret på miljøområdet.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Behov for tiltag på EU-plan
En omkostningseffektiv, hurtig og storstilet udbredelse af bæredygtig vedvarende energi i
overensstemmelse med ambitionerne i den europæiske grønne pagt og REPowerEU-
meddelelsen kan ikke opnås af medlemsstaterne alene. Der er behov for en EU-tilgang for at
give de rette incitamenter til medlemsstater med forskellige ambitionsniveauer til på en
koordineret måde at fremskynde energiomstillingen fra det traditionelle energisystem baseret
på fossile brændstoffer til et mere integreret og energieffektivt energisystem baseret på
vedvarende energi.
Under hensyntagen til de forskellige energipolitikker i medlemsstaterne er der større
sandsynlighed for, at tiltag på EU-plan støttet af den solide forvaltningsramme vil nå EU's
klimamål og den krævede øgede udbredelse af vedvarende energi end nationale eller lokale
foranstaltninger alene.
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers
og programmers indvirkning på miljøet.
10
EUT C 326 af 26.10.2012, s. 1.
DA 5 DA
Langvarige og komplekse administrative procedurer er en central hindring for investeringer i
vedvarende energi og den dertil knyttede infrastruktur. Varigheden og kompleksiteten af
tilladelsesprocedurerne varierer meget mellem de forskellige teknologier for vedvarende
energi og mellem medlemsstaterne. Selv om medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til at
fjerne de hindringer, der findes på nationalt plan, er der behov for en koordineret europæisk
tilgang til at afkorte og forenkle tilladelsesprocedurerne og de administrative processer for at
fremskynde den nødvendige udbredelse af vedvarende energi. Dette er igen nødvendigt, for at
EU kan nå sine klima- og energimål for 2030 og sit langsigtede mål om klimaneutralitet samt
udfase sin afhængighed af russiske fossile brændstoffer og reducere energipriserne. I
betragtning af medlemsstaternes forskellige energipolitikker, -prioriteter og -procedurer og i
betragtning af at det haster med at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi i alle
medlemsstater, er der større sandsynlighed for, at en indsats på EU-plan vil nå de krævede
mål end en national eller lokal indsats alene.
Der er behov for en indsats på EU-niveau for at sikre, at medlemsstaterne bidrager til det
bindende energieffektivitetsmål på EU-plan, og at det opfyldes kollektivt og på en
omkostningseffektiv måde. Unionens aktiviteter vil supplere og styrke de nationale og lokale
aktiviteter med henblik på at styrke indsatsen inden for energieffektivitet.
EU-merværdi
EU's indsats inden for vedvarende energi og energieffektivitet skaber merværdi, fordi den er
mere effektiv end de enkelte medlemsstaters tiltag, idet man undgår en fragmenteret tilgang
ved at håndtere omstillingen af det europæiske energisystem på en koordineret måde.
En europæisk tilgang giver alle medlemsstater mulighed for fuldt ud at udnytte deres
potentiale til omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energi, der er nødvendig for at nå
Unionens klima- og energimål, idet det sikres, at kapaciteten til produktion af vedvarende
energi udbredes gnidningsløst i alle medlemsstater.
Unionens energi- og klimamål for 2030 er kollektive mål. I den forbindelse har koordinerede
EU-politikker en bedre chance for at omstille Unionen til et klimaneutralt kontinent senest i
2050.
• Proportionalitetsprincippet
Initiativet overholder proportionalitetsprincippet. I betragtning af den hidtil usete geopolitiske
situation som følge af Ruslands invasion af Ukraine og de høje energipriser er der et klart
behov for en koordineret og hurtig indsats for at fremskynde udbredelsen af vedvarende
energikilder. Balancen mellem forpligtelser og den fleksibilitet, der er overladt til
medlemsstaterne med hensyn til, hvordan målene skal nås, anses for at være passende i
betragtning af nødvendigheden af at opfylde klima- og energimålene for 2030 og målet om
klimaneutralitet i den europæiske klimalov samt det presserende behov for at reducere både
Unionens energiafhængighed og energipriserne.
• Valg af retsakt
Dette forslag vedrører et direktiv om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder med henblik på at øge Unionens mål for
vedvarende energi for 2030 og styrke nævnte direktivs bestemmelser om tilladelse (artikel 15-
17). Forslaget omfatter også ændringer af direktiv 2010/31/EU med henblik på at fremme
solcelleanlæg i bygninger og af direktiv 2012/27/EU med henblik på at øge Unionens
energieffektivitetsmål for 2030. Denne revision af direktiv (EU) 2018/2001, direktiv
2012/27/EU og direktiv 2010/31/EU er begrænset til, hvad der anses for nødvendigt for at
have mål for vedvarende energi og energieffektivitet, der er i overensstemmelse med den
DA 6 DA
nuværende presserende situation, og for at øge udbredelsen af solcelleanlæg i bygninger og
strømline tilladelsesprocedurerne med henblik på at fremskynde udbredelsen af vedvarende
energi.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Høringer af interesserede parter
Den 18. januar 2022 offentliggjorde Kommissionen en opfordring til indsendelse af
dokumentation og en tre måneders åben offentlig høring for at indsamle feedback fra
interessenter om tilladelsesprocedurerne for projekter for vedvarende energi. Den offentlige
høring blev gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af Kommissionens henstilling om
tilladelsesprocedurer og elkøbsaftaler (PPA), der blev vedtaget den 18. maj sammen med
nærværende forslag. I den forbindelse afholdt Kommissionen også et arrangement på højt
niveau for interessenter og to workshopper med henblik på at drøfte eksisterende hindringer
og god praksis inden for tilladelsesprocedurerne i de forskellige medlemsstater.
I betragtning af forslagets hastende karakter, som fremsættes som reaktion på den krise, der er
udløst af den russiske invasion af Ukraine, og det deraf følgende behov for hurtigst muligt at
fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, bygger Kommissionen videre på resultaterne
af disse høringer og på input fra centrale interessenter på forskellige workshopper, møder og
fora, navnlig en konference på højt plan om udstedelse af tilladelser til projekter for
vedvarende energi og elkøbsaftaler og to workshopper om tilladelsesprocedurer for
repowering af projekter inden for vindenergi og vandkraft.
Sammenfatning af interessenternes synspunkter
Under den åbne offentlige høring blev der anmodet om synspunkter vedrørende
tilladelsesprocedurer hos to grupper af interessenter: offentlige myndigheder og
projektiværksættere og -sammenslutninger.
I deres svar anfører 7 ud af 8 offentlige myndigheder (87,5 %), at den største udfordring for
udvidelsen af vedvarende energi inden for deres jurisdiktion er den manglende tilgængelighed
af lokaliteter på land eller på havet, efterfulgt af manglende netkapacitet (62,5 %), manglende
offentlig accept/konflikt mellem offentlige goder (50 %) og procedurernes varighed (50 %).
Når der spørges til de største flaskehalse i forbindelse med behandlingen af tilladelser til
projekter for vedvarende energi, nævnes kompleksiteten af koordineringen på forskellige
myndigheds- eller forvaltningsniveauer som den største hindring af de offentlige myndigheder
(75 %), efterfulgt af mangel på menneskelige ressourcer (50 %) og manglende offentlig
accept eller konflikt mellem offentlige goder (50 %).
Omkring halvdelen af projektinitiativtagerne og -sammenslutningerne (70/155) udpegede
varigheden af de administrative procedurer som den største hindring for, at projekter for
vedvarende energi kan realiseres, mens 62 pegede på problemer med nettilslutning.
Respondenterne placerede også konkurrence med miljøbestemmelser (44) og kompleksiteten
af de gældende krav eller procedurer (35) blandt de vigtigste hindringer. I svarene på
spørgsmålene i den åbne tekst understregede respondenterne betydningen af fysisk
planlægning, udtrykte støtte til områder med flere formål, såsom agrosolcelleanlæg, og
opfordrede til inddragelse af lokalbefolkningen. Den offentlige høring gav også en klar
opfordring til et harmoniseret sæt kriterier for udpegningen af egnede projektområder.
Der er taget hensyn til interessenternes synspunkter, som de kom til udtryk i den åbne
offentlige høring og under workshopperne, ved udarbejdelsen af nærværende forslag.
DA 7 DA
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Dette forslag bygger på resultaterne af undersøgelsen om forenkling af vedvarende
energikilder, som giver et samlet overblik over de eksisterende hindringer i forbindelse med
tilladelser, nationale resultatindikatorer samt bedste praksis i forbindelse med
tilladelsesprocedurer for vedvarende energi med fokus på administrative hindringer i
energisektoren. Den foreløbige rapport om undersøgelsen offentliggøres sammen med
vedtagelsen af dette initiativ og henstillingen om tilladelsesprocedurer og elkøbsaftaler. Dette
forslag afspejler også de synspunkter, som de relevante interessenter har givet udtryk for
under høringsprocessen.
• Konsekvensanalyse
På grund af forslagets politisk følsomme og presserende karakter blev der ikke foretaget
nogen specifik konsekvensanalyse.
Ovennævnte undersøgelse, den åbne offentlige høring og de omfattende workshopper med
interessenter samt Kommissionens egen analyse giver imidlertid et solidt indblik i
problemerne i forbindelse med planlægnings- og tilladelsesprocedurer samt mulighederne for
at løse dem.
• Grundlæggende rettigheder
Med hensyn til overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder er det
overordnede mål med denne revision at øge energieffektiviteten og anvendelsen af
vedvarende energi og reducere drivhusgasemissionerne, og dette er helt i overensstemmelse
med chartrets artikel 37, ifølge hvilken et højt miljøbeskyttelsesniveau og forbedring af
miljøkvaliteten skal integreres i Unionens politikker og sikres i overensstemmelse med
princippet om bæredygtig udvikling.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette forslag ændrer et eksisterende direktiv om fremme af vedvarende energi, og de
administrative virkninger og omkostninger anslås derfor at være beskedne, da de fleste af de
nødvendige strukturer og regler er på plads. Medlemsstaterne vil få visse omkostninger i
forbindelse med gennemførelsen af den nye forpligtelse til at udpege "særligt egnede områder
for vedvarende energi", men den overordnede strømlining af procedurerne forventes at
medføre betydelige omkostningsbesparelser for medlemsstaterne. De ekstra omkostninger ved
et højere mål for vedvarende energi i EU vil blive opvejet af andre økonomiske, miljømæssige
og samfundsmæssige fordele såsom øget forsyningssikkerhed, idet importerede fossile
brændstoffer fra tredjelande erstattes af vedvarende energi, og større modstandsdygtighed
over for udefra kommende påvirkninger. Desuden vil de bidrage til kulstofdræn og mindske
luftforureningen. Forslaget medfører ingen merudgifter for EU-budgettet.
Hvad angår ændringen af direktivet om energieffektivitet og direktivet om bygningers
energimæssige ydeevne har forslaget ingen konsekvenser for EU-budgettet. Med hensyn til
omkostningerne for medlemsstaterne ændrer forslaget de eksisterende direktiver og bygger i
vid udstrækning på strukturer og regler, der allerede er på plads, navnlig når de nye
bestemmelser, der er fremsat i forslagene om omarbejdning af de to direktiver, tages i
betragtning. Der vil være visse omkostninger forbundet med at gennemføre yderligere
foranstaltninger for at bidrage til opfyldelsen af målet for energieffektivitet og den nye
forpligtelse vedrørende bygninger, men til gengæld forventes foranstaltningerne at medføre
betydelige omkostningsbesparelser for husholdninger og virksomheder.
DA 8 DA
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Efter medlovgivernes vedtagelse af dette ændringsdirektiv vil Kommissionen i løbet af
gennemførelsesperioden træffe følgende foranstaltninger for at lette gennemførelsen:
– Tilrettelæggelse af møder med medlemsstaternes eksperter med ansvar for at
gennemføre de forskellige dele af direktivet for at drøfte, hvordan de skal
gennemføres, og løse tvivlsspørgsmål, enten i forbindelse med den samordnede
indsats for vedvarende energikilder (CA-RES), den samordnede indsats for
bygningers energimæssige ydeevne (CA-EPBD) og den samordnede indsats for
energieffektivitet (CA-EED) eller i et udvalgsformat.
– Mulighed for bilaterale møder og telefonsamtaler med medlemsstaterne i tilfælde af
specifikke spørgsmål om gennemførelsen af direktivet.
Efter gennemførelsesfristerne vil Kommissionen foretage en omfattende vurdering af, om
medlemsstaterne har gennemført direktivet fuldstændigt og korrekt.
Forordning (EU) 2018/1999 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen indførte en
integreret ramme for energi- og klimaplaner, overvågning og rapportering med henblik på at
overvåge fremskridtene hen imod klima- og energimålene i overensstemmelse med
Parisaftalens gennemsigtighedskrav. Medlemsstaterne skulle inden udgangen af 2019
forelægge Kommissionen deres integrerede nationale energi- og klimaplaner, som dækker
energiunionens fem dimensioner for perioden 2021-2030. Fra 2023 skal medlemsstaterne
hvert andet år rapportere om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af
planerne, og de skal desuden senest den 30. juni 2023 forelægge Kommissionen deres udkast
til ajourføring af planerne, og de endelige ajourføringer skal foreligge den 30. juni 2024. Dette
forslag vil ikke skabe et nyt planlægnings- og rapporteringssystem, men vil være underlagt
den eksisterende planlægnings- og rapporteringsramme i henhold til forordning (EU)
2018/1999. En fremtidig revision af forordningen om forvaltning vil gøre det muligt at
konsolidere disse rapporteringskrav.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Efter Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Belgien (sag C-543/17) skal
medlemsstaterne vedlægge deres meddelelser om nationale gennemførelsesforanstaltninger
tilstrækkeligt klare og præcise oplysninger med angivelse af, hvilke bestemmelser i national
ret der gennemfører hvilke bestemmelser i et direktiv. Dette skal angives for hver enkelt
forpligtelse, ikke kun på "artikelniveau". Hvis medlemsstaterne opfylder denne forpligtelse,
behøver de i princippet ikke at fremsende yderligere forklarende dokumenter om
gennemførelsen til Kommissionen.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
De vigtigste bestemmelser, der i væsentligt omfang ændrer direktiv (EU) 2018/2001, direktiv
2012/27/EU og direktiv 2010/31/EU, eller tilføjer nye elementer er følgende:
Artikel 1, stk. 1, tilføjer en ny definition til artikel 2 i direktiv (EU) 2018/2001 for at definere
"særligt egnet område for vedvarende energi".
Artikel 1, stk. 2, ændrer artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/2001 ved at øge Unionens mål
for vedvarende energi til 45 %. Denne artikel erstatter ændringen af artikel 3, stk. 1, i direktiv
DA 9 DA
(EU) 2018/2001 i forslaget om ændring af direktiv (EU) 2018/2001, der blev vedtaget den 14.
juli 202111
.
Ved artikel 1, stk. 3, indsættes et nyt stk. 2a i artikel 15, der pålægger medlemsstaterne at
fremme afprøvning af nye teknologier for vedvarende energi, samtidig med at der anvendes
passende sikkerhedsforanstaltninger.
Ved artikel 1, stk. 4, indsættes en ny artikel 15b om medlemsstaternes forpligtelse til at
udpege de land- og havområder, der er nødvendige for installation af anlæg til produktion af
energi fra vedvarende energikilder for at opfylde deres nationale bidrag til opfyldelsen af
2030-målet for vedvarende energi.
Ved artikel 1, stk. 5, indsættes en ny artikel 15c om medlemsstaternes forpligtelse til at
vedtage en eller flere planer om udpegningen af "særligt egnede områder for vedvarende
energi", som er særligt egnede områder til installation af produktion af energi fra vedvarende
energikilder.
Artikel 1, stk. 6, erstatter artikel 16 i direktiv (EU) 2018/2001, udvider anvendelsesområdet
for tilladelsesproceduren, præciserer tilladelsesprocedurens begyndelse og kræver, at det er de
hurtigste administrative og retlige procedurer, der er til rådighed ved klager i forbindelse med
en ansøgning om projekter for vedvarende energi.
Ved artikel 1, stk. 7, indsættes en ny artikel 16a, som regulerer tilladelsesprocessen for særligt
egnede områder for vedvarende energi.
Ved artikel 1, stk. 8, indsættes en ny artikel 16b, som regulerer tilladelsesprocessen uden for
særligt egnede områder for vedvarende energi.
Ved artikel 1, stk. 9, indsættes en ny artikel 16c, som regulerer tilladelsesprocessen for
installation af solenergiudstyr i kunstige konstruktioner.
Ved artikel 1, stk. 10, indsættes en ny artikel 16d for at sikre, at anlæg til produktion af energi
fra vedvarende energikilder, deres nettilslutning, selve det tilknyttede net eller lagringsaktiver
formodes at være af tungtvejende offentlig interesse til specifikke formål.
Ved artikel 2 indsættes en ny artikel 9a i direktiv 2010/31/EU om medlemsstaternes
forpligtelse til at sikre, at nye bygninger er "solenergiklare", og til at installere solcelleanlæg i
bygninger. Denne nye artikel 9a bør afspejles i den omarbejdning af direktiv 2010/31/EU,
som Kommissionen forelagde et forslag til den 15. december 202112
.
Ved artikel 3 ændres artikel 3 i direktiv 2012/27/EU, idet Unionens mål for energieffektivitet
øges. Denne ændring bør erstatte ændringen ved artikel 4, stk. 1, i den omarbejdningen
direktiv 2012/27/EU, som Kommissionen forelagde et forslag til den 4. juli 202113
.
Artikel 4 vedrører gennemførelsen.
11
COM(2021) 557.
12
COM(2021) 802.
13
COM(2021) 558.
DA 10 DA
Artikel 5 omhandler ikrafttrædelse.
Artikel 6 vedrører direktivets adressater.
DA 11 DA
2022/0160 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv (EU) 2018/2001 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder, direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og
direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192,
stk. 1, og 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg14
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget15
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I forbindelse med den europæiske grønne pagt16
blev målet om, at Unionen skal blive
klimaneutral i 2050, og målet om en reduktion af drivhusgasemissionerne på 55 %
senest i 2030 fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/111917
.
Dette kræver en energiomstilling og en betydelig højere andel af vedvarende
energikilder i et integreret energisystem.
(2) Vedvarende energi spiller en afgørende rolle for opfyldelsen af disse mål, eftersom
energisektoren i dag bidrager med over 75 % af de samlede drivhusgasemissioner i
Unionen. Ved at reducere disse drivhusgasemissioner bidrager vedvarende energi også
til at tackle miljørelaterede udfordringer, såsom tab af biodiversitet, og til at reducere
forurening i overensstemmelse med målene i handlingsplanen for nulforurening.
(3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/200118
fastsætter et bindende EU-
mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030 skal udgøre
14
EUT C […] af […], s. […].
15
EUT C […] af […], s. […].
16
Meddelelse fra Kommissionen COM/2019/640 final, Den europæiske grønne pagt.
17
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af
rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU)
2018/1999 ("den europæiske klimalov") (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).
18
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
DA 12 DA
mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug. I henhold til klimaplanen19
skal andelen af vedvarende energi i det endelige bruttoenergiforbrug øges til 40 %
senest i 2030 for at nå Unionens mål for reduktion af drivhusgasemissioner20
. På den
baggrund foreslog Kommissionen i juli 2021 som led i pakken til gennemførelse af
den europæiske grønne pagt at fordoble andelen af vedvarende energi i energimikset i
2030 i forhold til 2020 for at nå op på mindst 40 %. I REPowerEU-meddelelsen21
er
der skitseret en plan, der gør EU uafhængig af russiske fossile brændstoffer længe før
udgangen af dette årti. Ifølge meddelelsen er det planen at fremskynde udbredelsen af
vind- og solenergi, idet den gennemsnitlige udbredelsestakt øges, og at etablere
yderligere vedvarende energikapacitet inden 2030 for at muliggøre en større
produktion af vedvarende brint. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres endvidere til
at overveje et højere eller tidligere mål for vedvarende energi. I den forbindelse bør
Unionens mål for vedvarende energi hæves til 45 % for at øge det nuværende tempo i
udbredelsen af vedvarende energi betydeligt og dermed fremskynde udfasningen af
EU's afhængighed samt øge tilgængeligheden af mere sikker og bæredygtig energi i
Unionen til en overkommelig pris.
(4) Langvarige administrative procedurer er en af de største hindringer for investeringer i
vedvarende energi og den dertil knyttede infrastruktur. Disse hindringer omfatter de
gældende reglers kompleksitet i forbindelse med udvælgelse af lokaliteter og
administrative tilladelser til projekter, kompleksiteten i og varigheden af vurderingen
af projekternes miljøvirkninger, problemer med nettilslutning, begrænsninger i
mulighederne for at tilpasse teknologispecifikationer i løbet af tilladelsesproceduren
og personaleproblemer hos de tilladelsesudstedende myndigheder eller netoperatører.
For at fremskynde udbredelsen af projekter for vedvarende energi ("VE-projekter") er
det nødvendigt at vedtage regler, der vil forenkle og forkorte tilladelsesprocesserne.
(5) Direktiv (EU) 2018/2001 strømliner kravene for at forenkle de administrative
procedurer for godkendelse af anlæg til vedvarende energi ved at indføre regler om
tilrettelæggelsen og den maksimale varighed af den administrative del af
tilladelsesprocessen for VE-projekter, der omfatter alle relevante tilladelser til
opførelse, repowering og drift af anlæg og deres nettilslutning.
(6) En yderligere forenkling og afkortning af de administrative tilladelsesprocesser på en
koordineret og harmoniseret måde er nødvendig for at sikre, at Unionen når sine
ambitiøse klima- og energimål for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050,
samtidig med at der tages hensyn til den europæiske grønne pagts princip om ikke at
gøre skade. Indførelsen af kortere og klare frister for de afgørelser, der skal træffes af
de myndigheder, som er kompetente til at udstede tilladelser til anlæg til vedvarende
energi på grundlag af en fuldstændig ansøgning, vil fremskynde udbredelsen af VE-
projekter. Der bør imidlertid skelnes mellem projekter i områder, der er særligt egnede
til udbredelse af VE-projekter, hvor fristerne i særlig grad kan strømlines (særligt
egnede områder for vedvarende energi), og projekter, der er beliggende uden for disse
områder.
(7) Nogle af de mest almindelige problemer, som initiativtagere til VE-projekter står over
for, vedrører procedurer, der er fastlagt på nationalt eller regionalt plan for vurdering
19
Meddelelse fra Kommissionen, COM(2020) 562 final af 17.9.2020: Styrkelse af Europas
klimaambitioner for 2030 — Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne.
20
Punkt 3 i Kommissionens meddelelse COM(2020) 562.
21
REPowerEU: En fælles europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi til mere
overkommelige priser (COM(2022) 108 final) (REPowerEU-meddelelsen).
DA 13 DA
af de foreslåede projekters indvirkning på miljøet. Det er derfor hensigtsmæssigt at
strømline visse miljørelaterede aspekter af tilladelsesprocedurerne og -processerne for
VE-projekter.
(8) En hurtigere udrulning af VE-projekter kunne understøttes af strategisk planlægning,
der gennemføres af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør identificere de land- og
havområder, der er nødvendige for at installere anlæg til produktion af energi fra
vedvarende energikilder for at opfylde deres nationale bidrag hen imod det reviderede
2030-mål for vedvarende energi, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv (EU)
2018/2001. Sådanne områder bør afspejle deres skønnede forløbskurver og den
samlede planlagte installerede kapacitet og bør fastlægges ved hjælp af teknologi til
vedvarende energi, der er fastsat i medlemsstaternes ajourførte nationale energi- og
klimaplaner i henhold til artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999. Ved fastlæggelsen af
de nødvendige land- og havområder bør der tages hensyn til tilgængeligheden af
vedvarende energikilder og potentialet i de forskellige land- og havområder til
produktion af vedvarende energi inden for de forskellige teknologier, den forventede
energiefterspørgsel generelt og i de forskellige regioner i medlemsstaten samt
tilgængeligheden af relevant netinfrastruktur, lagring og andre fleksibilitetsværktøjer
under hensyntagen til den kapacitet, der er nødvendig for at tage højde for den
stigende mængde vedvarende energi.
(9) Medlemsstaterne bør udpege de områder, der er særligt egnede til at udvikle VE-
projekter, til særligt egnede områder for vedvarende energi, idet der skelnes mellem
teknologier, og hvor udbredelsen af den specifikke type vedvarende energikilder ikke
forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet. Ved udpegningen af særligt egnede
områder for vedvarende energi bør medlemsstaterne så vidt muligt undgå beskyttede
områder og tage hensyn til genopretningsplaner. Medlemsstaterne kan udpege særligt
egnede områder for vedvarende energi, der er specifikke for en eller flere typer anlæg
til vedvarende energi, og bør angive, hvilken eller hvilke typer vedvarende energi der
egner sig til produktion i hvert enkelt særligt egnet område for vedvarende energi.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF22
fastsætter miljøvurderinger som
et vigtigt redskab til at integrere miljøhensyn i udarbejdelsen og vedtagelsen af planer
og programmer. Med henblik på at udpege særligt egnede områder for vedvarende
energi bør medlemsstaterne udarbejde en eller flere planer, der omfatter identifikation
af områder og de gældende regler og afbødningsforanstaltninger for projekter, der er
beliggende i hvert enkelt særligt egnede område. Medlemsstaterne kan udarbejde en
enkelt plan for alle særligt egnede områder for vedvarende energi og teknologier eller
teknologispecifikke planer, der identificerer et eller flere særligt egnede områder for
vedvarende energi. Hver plan bør underkastes en miljøvurdering i overensstemmelse
med betingelserne i direktiv 2001/42/EF med henblik på at vurdere indvirkningerne på
de relevante områder, der er udpeget i en sådan plan, af hver enkelt teknologi til
vedvarende energi. Gennemførelse af en miljøvurdering i overensstemmelse med
direktiv 2001/42/EF med henblik herpå vil gøre det muligt for medlemsstaterne at
have en mere integreret og effektiv tilgang til planlægning og at tage hensyn til
miljøhensyn i en tidlig fase af planlægningsprocessen på strategisk plan. Dette vil
bidrage til at øge udbredelsen af forskellige vedvarende energikilder på en hurtigere og
strømlinet måde, samtidig med at disse projekters negative miljøvirkninger minimeres.
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers
og programmers indvirkning på miljøet.
DA 14 DA
(11) Efter vedtagelsen af planen eller planerne om udpegning af særligt egnede områder for
vedvarende energi bør medlemsstaterne overvåge de væsentlige miljøvirkninger af
gennemførelsen af planer og programmer for bl.a. på et tidligt tidspunkt at identificere
uforudsete skadelige virkninger og være i stand til at træffe passende afhjælpende
foranstaltninger i overensstemmelse med direktiv 2001/42/EF.
(12) Bestemmelserne i UNECE's (De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for
Europa) konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet23
("Århuskonventionen") om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i
beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet,
navnlig bestemmelserne om offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse, finder fortsat anvendelse, hvor det er relevant.
(13) Udpegningen af særligt egnede områder for vedvarende energi bør have til formål at
sikre, at produktion af vedvarende energi fra disse områder sammen med eksisterende
anlæg til vedvarende energi, fremtidige anlæg til vedvarende energi uden for sådanne
områder og samarbejdsmekanismer vil være tilstrækkelig til at nå medlemsstaternes
bidrag til Unionens mål for vedvarende energi som fastsat i artikel 3, stk. 1, i direktiv
(EU) 2018/2001.
(14) I de udpegede særligt egnede områder for vedvarende energi bør VE-projekter, der er i
overensstemmelse med de regler og foranstaltninger, som er fastlagt i den eller de
planer, som medlemsstaterne har udarbejdet, formodes ikke at have væsentlige
indvirkninger på miljøet. Der bør derfor være en undtagelse fra kravet om at
gennemføre en specifik miljøkonsekvensvurdering på projektniveau som omhandlet i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU24
, med undtagelse af projekter,
der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden medlemsstat,
eller hvis en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i væsentlig grad, anmoder
herom. Forpligtelserne i henhold til UNECE's Espoo-konvention af 25. februar 1991
om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne bør fortsat gælde
for medlemsstater, hvor projektet kan forventes at få betydelige grænseoverskridende
virkninger i et tredjeland.
(15) Udpegningen af særligt egnede områder for vedvarende energi bør gøre det muligt for
anlæg til vedvarende energi, deres nettilslutning samt samplacerede
energilagringsfaciliteter beliggende i disse områder at drage fordel af forudsigelighed
og strømlinede administrative procedurer. Navnlig bør projekter, der er beliggende i
særligt egnede områder for vedvarende energi, være omfattet af administrative
hasteprocedurer, herunder en stiltiende aftale i tilfælde af, at den kompetente
myndighed ikke reagerer på et administrativt skridt inden for den fastsatte frist,
medmindre det pågældende projekt er omfattet af krav om en
miljøkonsekvensvurdering. Disse projekter bør også nyde godt af klart afgrænsede
frister og retssikkerhed med hensyn til procedurens forventede resultat. Efter at have
modtaget en ansøgning om projekter i et særligt egnet område for vedvarende energi
bør medlemsstaterne foretage en hurtig screening af ansøgningen for at fastslå, om der
er stor sandsynlighed for, at projekterne i betragtning af det berørte geografiske
23
Rådets afgørelse 2005/370/EF af 17. februar 2005 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne
af konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til
klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (EUT L 124 af 17.5.2005, s. 1).
24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.
DA 15 DA
områdes miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige uforudsete skadelige
virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med den miljøvurdering af planen
eller planerne om udpegning af særligt egnede områder for vedvarende energi, der
gennemføres i overensstemmelse med direktiv 2001/42/EF. Alle projekter, der er
beliggende i særligt egnede områder for vedvarende energi, bør anses for at være
godkendt ved afslutningen af en sådan screeningproces. Kun hvis medlemsstaterne har
klare beviser for, at et givet projekt med stor sandsynlighed vil medføre sådanne
væsentlige uforudsete skadelige virkninger, bør medlemsstaterne, efter at have
begrundet en sådan beslutning, underkaste projektet en miljøvurdering i
overensstemmelse med direktiv 2011/92/EF og, hvor det er relevant, direktiv
92/43/EØF25
. I betragtning af behovet for at fremskynde udbredelsen af vedvarende
energikilder bør en sådan vurdering foretages inden for seks måneder.
(16) I betragtning af behovet for at fremskynde udbredelsen af vedvarende energikilder bør
udpegningen af særligt egnede områder for vedvarende energi ikke forhindre, at der nu
og fremover iværksættes VE-projekter i andre områder, der er egnede til udbredelse af
vedvarende energi. Sådanne projekter bør fortsat være omfattet af forpligtelsen til at
foretage en særlig miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med direktiv
2001/92/EU og bør være underlagt de procedurer, der er fastsat for VE-projekter
beliggende uden for særligt egnede områder. For at fremskynde udstedelsen af
tilladelser i det omfang, det er nødvendigt for at nå det mål for vedvarende energi, som
er fastsat i direktiv (EU) 2018/2001, bør de procedurer, der gælder for projekter
beliggende uden for særligt egnede områder, ligeledes forenkles og strømlines med
indførelsen af klare maksimumsfrister for alle trin i proceduren, herunder specifikke
projektvise miljøvurderinger.
(17) Anvendelse af land- og havområder til flere formål på samme tid, f.eks. produktion af
vedvarende energi og andre anvendelser af (såsom fødevareproduktion,
naturbeskyttelse eller naturgenopretning) mindsker begrænsningerne for anvendelsen
af disse områder. I den forbindelse er fysisk planlægning et vigtigt redskab til i en
tidlig fase at kortlægge og styre synergivirkningerne i forbindelse med anvendelsen af
land- og havområder. Medlemsstaterne bør undersøge, muliggøre og fremme de
forskellige formål for de områder, der er udpeget som et resultat af de vedtagne
foranstaltninger vedrørende fysisk planlægning.
(18) Opførelse og drift af anlæg til produktion af vedvarende energi kan føre til
lejlighedsvis drab eller forstyrrelse af fugle og andre arter, der er beskyttede i henhold
til direktiv 92/43/EØF eller direktiv 2009/147/EF26
. Sådanne drab eller forstyrrelser vil
imidlertid ikke blive betragtet som forsætlige i henhold til disse direktiver, hvis der
under et projekts opførelse og drift er truffet passende afbødende foranstaltninger for
at undgå kollisioner eller forebygge forstyrrelser, og hvis der gennemføres en passende
overvågning for at vurdere effektiviteten af sådanne foranstaltninger, og der på
baggrund af de indsamlede oplysninger træffes yderligere foranstaltninger, der er
nødvendige for at sikre, at den pågældende arts bestand ikke påvirkes negativt i
væsentlig grad.
25
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT
L 206 af 22.7.1992).
26
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7).
DA 16 DA
(19) Ud over at installere nye anlæg til vedvarende energi har repowering af eksisterende
anlæg til vedvarende energi et betydeligt potentiale til at bidrage til opfyldelsen af
målene for vedvarende energi. Da de eksisterende anlæg til vedvarende energi normalt
er blevet installeret på steder med et betydeligt potentiale for vedvarende energikilder,
kan repowering sikre den fortsatte anvendelse af disse anlæg og samtidig mindske
behovet for at udpege nye anlæg til VE-projekter. Repowering omfatter yderligere
fordele såsom den eksisterende nettilslutning, en offentlig accept, der sandsynligvis er
større, og viden om miljøpåvirkninger. Repowering af VE-projekter indebærer
ændring eller udvidelse af eksisterende projekter i forskellig grad.
Tilladelsesprocessen, herunder miljøvurderinger og -screening, for repowering af
vedvarende energiprojekter bør begrænses til kun at omfatte de potentielle virkninger
af ændringen eller udvidelsen i forhold til det oprindelige projekt.
(20) Direktiv (EU) 2018/2001 indfører strømlinede tilladelsesprocedurer for repowering.
For at imødekomme det stigende behov for at foretage repowering af eksisterende
anlæg til vedvarende energi og for fuldt ud at udnytte de fordele, det giver, er det
hensigtsmæssigt at indføre en endnu kortere procedure for at foretage repowering af
anlæg til vedvarende energi beliggende i særligt egnede områder, herunder en kortere
screeningprocedure. Med henblik på repowering af eksisterende anlæg til vedvarende
energi, der er beliggende uden for særligt egnede områder, bør medlemsstaterne sikre
en forenklet og hurtig tilladelsesproces, som ikke bør overstige et år, samtidig med at
der tages hensyn til den europæiske grønne pagts princip om ikke at gøre skade.
(21) Installation af solenergiudstyr sammen med tilhørende samplacerede lagrings- og
nettilslutninger i eksisterende eller fremtidige strukturer, der er oprettet til andre
formål end produktion af solenergi, med undtagelse af kunstige vandoverflader såsom
tage, parkeringsområder, veje og jernbaner, giver typisk ikke anledning til bekymring
med hensyn til konkurrerende anvendelser af plads eller miljøpåvirkning. Disse anlæg
kan derfor drage fordel af kortere tilladelsesprocedurer.
(22) Vedvarende energikilder er afgørende for at bekæmpe klimaændringer, reducere
energipriserne, mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og sikre
Unionens forsyningssikkerhed. Med henblik på den relevante EU-miljølovgivning bør
medlemsstaterne, når de foretager de nødvendige vurderinger af de enkelte sager for at
fastslå, om et anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, dets
nettilslutning, selve det tilknyttede net eller lagringsaktiver i et bestemt tilfælde er af
tungtvejende offentlig interesse, formode, at disse anlæg og den tilhørende
infrastruktur er af tungtvejende offentlig interesse og tjener folkesundheden og
sikkerheden, medmindre der er klar dokumentation for, at projekterne har betydelige
negative indvirkninger på miljøet, som ikke kan afbødes eller kompenseres. Når
sådanne anlæg anses for at være af tungtvejende offentlig interesse og tjene
folkesundheden og sikkerheden, vil projekterne kunne drage fordel af en forenklet
vurdering.
(23) For at sikre en gnidningsløs og effektiv gennemførelse af bestemmelserne i dette
direktiv yder Kommissionen medlemsstaterne støtte gennem instrumentet for teknisk
støtte27
, der tilvejebringer skræddersyet teknisk ekspertise til at udforme og
gennemføre reformer, herunder dem, der øger anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, fremmer en bedre integration af energisystemet, udpeger specifikke
27
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et
instrument for teknisk støtte.
DA 17 DA
områder, der er særligt egnede til installation af anlæg til produktion af vedvarende
energi, og strømliner rammerne for godkendelse og tilladelsesprocesser for anlæg til
vedvarende energi. Den tekniske støtte omfatter f.eks. styrkelse af den administrative
kapacitet, harmonisering af de lovgivningsmæssige rammer og udveksling af relevant
bedste praksis.
(24) Direktiv (EU) 2018/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(25) Der er et presserende behov for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer i
bygninger og fremskynde bestræbelserne på at dekarbonisere og elektrificere deres
energiforbrug. For at skabe grundlag for en omkostningseffektiv installation af
solenergiteknologi på et senere tidspunkt bør alle nye bygninger gøres
"solenergiklare", dvs. udformes med henblik på at optimere potentialet for produktion
af solenergi på grundlag af den lokale solindstråling, så det er muligt senere at
installere solenergiteknologi uden bekostelige strukturelle indgreb. Desuden bør
medlemsstaterne sikre, at der etableres egnede solcelleanlæg i nye bygninger, både til
beboelse og erhvervsbrug, og i eksisterende erhvervsbygninger. En storstilet
udbredelse af solenergi i bygninger vil yde et væsentligt bidrag til at beskytte
forbrugerne mere effektivt mod stigende og svingende priser på fossile brændstoffer,
medføre, at sårbare borgere i mindre grad udsættes for høje energiomkostninger, og
resultere i bredere miljømæssige, økonomiske og sociale fordele. For at udnytte
potentialet i solcelleanlæg i bygninger effektivt bør medlemsstaterne fastlægge
kriterier for gennemførelsen af forpligtelsen til etablering af solcelleanlæg i bygninger
og eventuelle undtagelser herfra i overensstemmelse med solenergianlæggenes
vurderede tekniske og økonomiske potentiale og egenskaberne ved de bygninger, der
er omfattet af denne forpligtelse.
(26) Direktiv 2010/31/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(27) Energieffektivitet er et centralt indsatsområde, uden hvilket der hverken kan opnås
uafhængighed af fossile brændstoffer og energiimport fra Rusland eller fuld
dekarbonisering af Unionens økonomi. Nødvendigheden af at udnytte mulighederne
for at opnå omkostningseffektive energibesparelser har udmøntet sig i Unionens
nuværende politik for energieffektivitet. I december 2018 blev et nyt overordnet EU-
energieffektivitetsmål for 2030 på mindst 32,5 % (sammenlignet med det forventede
energiforbrug i 2030) medtaget som en del af "pakken om ren energi til alle
europæere". For at øge uafhængigheden og modstandsdygtigheden og nå det øgede
klimaambition bør energieffektivitetsforbedringen øges yderligere til mindst 39 % for
endelig energi og 41,5 % for primærenergi på grundlag af fremskrivningerne for 2030
i referencescenariet fra 2007.
(28) Ændringen i Eurostats metode til beregning af energibalancen og forbedringerne i de
efterfølgende modelfremskrivninger nødvendiggør imidlertid en ændring af
grundscenariet. Ved at anvende samme tilgang til at fastsætte målet, dvs. at
sammenholde det med de fremtidige fremskrivninger af grundscenariet, bør
ambitionen for Unionens energieffektivitetsmål for 2030 fastsættes i forhold til
fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020 for 2030, der afspejler de nationale
bidrag fra de nationale energi- og klimaplaner. Med dette ajourførte referencescenarie
vil Unionen skulle øge sit ambitionsniveau for energieffektivitet yderligere med
mindst 13 % i 2030 i forhold til indsatsniveauet under referencescenariet fra 2020.
Den nye metode til at udtrykke ambitionsniveauet for Unionens mål påvirker ikke det
faktiske niveau for den nødvendige indsats
(29) Direktiv 2012/27/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
DA 18 DA
(30) Målet for dette direktiv, nemlig at reducere drivhusgasemissionerne,
energiafhængigheden og energipriserne, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningens omfang bedre nås på EU-
plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(31) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter28
har medlemsstaterne forpligtet sig til
i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
er
berettiget, navnlig efter Domstolens dom i sagen Kommissionen mod Belgien29
(sag
C-543/17) —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer af direktiv (EU) 2018/2001
I direktiv (EU) 2018/2001 foretages følgende ændringer:
(1) I artikel 2 tilføjes følgende som nr. 9a):
9a) "særligt egnet område for vedvarende energi": et bestemt land- eller havområde,
som en medlemsstat har udpeget som særlig egnet til installation af anlæg til
produktion af energi fra vedvarende energikilder, bortset fra biomassefyringsanlæg.
(2) Artikel 3, stk. 1, affattes således:
"1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder
senest i 2030 udgør mindst 45 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug."
(3) I artikel 15 indsættes følgende som stk. 2a:
"2a. Medlemsstaterne fremmer afprøvning af nye teknologier for vedvarende energi i
pilotprojekter i den virkelige verden i en begrænset periode; afprøvningen skal være i
overensstemmelse med gældende EU-lovgivning og ledsages af passende
sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en sikker drift af elektricitetssystemet og undgå
uforholdsmæssige indvirkninger på det indre markeds funktion, og den skal foregå under
tilsyn af en kompetent myndighed."
(4) Følgende artikel 15b indsættes:
28
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
29
Domstolens dom af 8. juli 2019, Kommissionen mod Belgien, C-543/17, ECLI: EU: C: 2019:573.
DA 19 DA
"Artikel 15b
Kortlægning af de områder, som er nødvendige for nationale bidrag til opfyldelse af 2030-
målet for vedvarende energikilder
(1) Senest [1 år efter ikrafttrædelsen] udpeger medlemsstaterne de nødvendige
land- og havområder til installation af de anlæg til produktion af energi fra
vedvarende energikilder, der er påkrævet for at opfylde deres nationale bidrag
til opfyldelse af 2030-målet for vedvarende energi i overensstemmelse med
artikel 3 i dette direktiv. Sådanne områder skal stå i et rimeligt forhold til de
skønnede forløbskurver og den samlede planlagte installerede mærkeeffekt pr.
teknologi til vedvarende energi, der er fastsat i medlemsstaternes nationale
energi- og klimaplaner som ajourført i henhold til artikel 14 i forordning (EU)
2018/1999.
(2) Når medlemsstaterne udpeger de områder, der er omhandlet i stk. 1, tager de
hensyn til:
(a) tilgængeligheden af vedvarende energikilder og potentialet for forskellige
teknologiers produktion af vedvarende energi i land- og havområderne
(b) den forventede energiefterspørgsel
(c) tilgængeligheden af relevant netinfrastruktur, lagerkapacitet og andre
fleksibilitetsværktøjer eller potentialet for at skabe en sådan
netinfrastruktur og lagerkapacitet.
(3) Medlemsstaterne støtter, at de områder, der er udpeget som følge af
forpligtelsen i stk. 1, anvendes til flere forskellige formål."
(5) Følgende artikel 15c indsættes:
"Artikel 15c
Særligt egnede områder for vedvarende energi
(1) Senest [2 år efter ikrafttrædelsen] vedtager medlemsstaterne en eller flere
planer, hvori der inden for de i artikel 15b, stk. 1, omhandlede områder
udpeges særligt egnede områder for en eller flere typer vedvarende
energikilder. I den eller de pågældende planer skal medlemsstaterne:
(a) udpege tilstrækkeligt homogene land- og havområder, hvor udbredelsen
af en eller flere bestemte typer vedvarende energi ikke forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet i betragtning af de særlige forhold,
der gør sig gældende for det udvalgte område. Med henblik herpå skal
medlemsstaterne:
prioritere kunstige og bebyggede overflader såsom tage,
transportinfrastrukturområder, parkeringsområder, affaldsanlæg,
industriområder, miner, kunstige indre vandområder, søer eller
reservoirer, og, hvor det er relevant, rensningsanlæg til
byspildevand samt forringede landområder, der ikke kan anvendes
til landbrug
udelukke Natura 2000-områder, naturparker og reservater, de
identificerede trækruter for fugle samt andre identificerede områder
på grundlag af følsomhedskort og de værktøjer, der er omhandlet i
næste punkt, bortset fra kunstige og bebyggede arealer beliggende i
DA 20 DA
disse områder såsom tage, parkeringsområder og
transportinfrastruktur.
anvende alle passende værktøjer og datasæt til at identificere de
områder, hvor anlæggene for vedvarende energi ikke vil have
nogen væsentlig indvirkning på miljøet, herunder risikokortlægning
for vilde dyr og planter.
(b) fastsætte passende regler for de udpegede særligt egnede områder for
vedvarende energi, herunder for de afbødende foranstaltninger, der skal
vedtages for installation af anlæg til vedvarende energi, samplacerede
energilagringsanlæg samt de aktiver, der er nødvendige for deres
tilslutning til nettet, for at undgå eller, hvis det ikke er muligt, i væsentlig
grad reducere de negative miljøvirkninger, der kan opstå. Hvis det er
relevant, sikrer medlemsstaterne, at der træffes passende afbødende
foranstaltninger for at forebygge de situationer, der er beskrevet i artikel
6, stk. 2, og artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF, artikel 5 i direktiv
2009/147/EØF og artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i direktiv
2000/60/EF. Reglerne skal være indrettet efter de særlige forhold, der gør
sig gældende for hvert område, der udpeges som særligt egnet område for
vedvarende energi, den eller de teknologier til vedvarende energi, der
skal installeres i hvert område, og de identificerede indvirkninger på
miljøet. Overholdelse af de pågældende regler og de enkelte projekters
gennemførelse af passende afbødende foranstaltninger skal medføre en
formodning om, at projekterne ikke overtræder disse bestemmelser, jf.
dog artikel 16a, stk. 4 og 5. Hvis nye afbødende foranstaltninger, der har
til formål så vidt muligt at forebygge drab eller forstyrrelse af arter, der
er beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv
2009/147/EØF, eller andre former for miljøpåvirkning, ikke er blevet
afprøvet i vidt omfang med hensyn til deres effektivitet, kan
medlemsstaterne tillade, at de anvendes i et eller flere pilotprojekter i en
begrænset periode, forudsat at effektiviteten af foranstaltningerne
overvåges nøje, og at der straks tages passende skridt, hvis de viser sig
ikke at være effektive. .
I planen redegør medlemsstaterne for den vurdering, der er foretaget for at
udpege hvert enkelt særligt egnede område på grundlag af kriterierne i litra a)
og for at identificere passende afbødende foranstaltninger.
(2) Inden vedtagelsen skal planen eller planerne om udpegning af særligt egnede
områder for vedvarende energi underkastes en miljøvurdering, der
gennemføres i overensstemmelse med betingelserne i direktiv 2001/42/EF, og,
hvis planerne omfatter kunstige og bebyggede arealer beliggende i Natura
2000-områder og sandsynligvis vil påvirke disse områder væsentligt, en
passende vurdering i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i direktiv
92/43/EØF.
(3) Planen eller planerne om udpegning af særligt egnede områder for vedvarende
energi offentliggøres og revideres regelmæssigt, som minimum i forbindelse
med ajourføringen af de nationale energi- og klimaplaner i henhold til
artikel 14 i forordning (EU) 2018/1999."
(6) Artikel 16 affattes således:
DA 21 DA
"Artikel 16
Tilrettelæggelse af og hovedprincipper for tilladelsesprocessen
(1) Tilladelsesprocessen omfatter alle relevante administrative tilladelser til at
opføre, foretage repowering af og drive anlæg med henblik på produktion af
energi fra vedvarende energikilder, samplacerede energilagringsanlæg samt de
aktiver, der er nødvendige for deres tilslutning til nettet, herunder tilladelser til
nettilslutning og miljøvurderinger, hvor sådanne er påkrævet.
Tilladelsesprocessen omfatter alle procedurer, lige fra anerkendelsen af
ansøgningens gyldighed i overensstemmelse med stk. 2 til den eller de
relevante myndigheders meddelelse af den endelige afgørelse om procedurens
resultat.
(2) Senest 14 dage efter modtagelsen af en ansøgning vedrørende anlæg
beliggende i særligt egnede områder og senest en måned efter modtagelsen af
en ansøgning vedrørende anlæg beliggende uden for særligt egnede områder
skal den kompetente myndighed godkende ansøgningen eller, hvis
initiativtageren ikke har fremsendt alle de oplysninger, der er nødvendige for at
behandle en ansøgning, anmode initiativtageren om at indgive en fuldstændig
ansøgning senest 14 dage efter modtagelsen af anmodningen. Hvis
initiativtageren ikke indgiver en fuldstændig ansøgning inden for denne frist,
kan den kompetente myndighed afvise ansøgningen skriftligt. I tilfælde af
afvisning begrunder den kompetente myndighed sin afgørelse. Initiativtageren
kan indgive en ny ansøgning på et hvilket som helst tidspunkt efter en sådan
afvisning. Datoen for den kompetente myndigheds anerkendelse af
ansøgningens gyldighed gælder som tilladelsesprocessens startdato.
(3) Medlemsstaterne opretter eller udpeger et eller flere kontaktpunkter. På
anmodning af ansøgeren skal disse kontaktpunkter vejlede om og lette hele den
administrative proces for ansøgning om og tildeling af tilladelse. En ansøger
behøver kun at kontakte ét kontaktpunkt i hele den administrative proces.
Kontaktpunktet vejleder ansøgeren gennem den administrative
ansøgningsproces, herunder de miljørelaterede trin, på en gennemsigtig måde,
frem til processens afslutning, hvor de ansvarlige myndigheder træffer en eller
flere afgørelser, og det forsyner ansøgeren med alle nødvendige oplysninger og
inddrager andre administrative myndigheder, hvor det er relevant.
Kontaktpunktet sikrer, at fristerne for de tilladelsesprocedurer, der er fastsat i
dette direktiv, overholdes. Ansøgere skal også kunne fremsende relevante
dokumenter i digital form. Senest [2 år efter ikrafttrædelsen] sikrer
medlemsstaterne, at alle procedurer gennemføres i elektronisk format.
(4) Kontaktpunktet stiller en procedurehåndbog til rådighed for initiativtagere til
anlæg til produktion af vedvarende energi, som også udtrykkeligt omhandler
mindre projekter og VE-egenforbrugeres projekter, og gør disse oplysninger
tilgængelige online. I onlineoplysningerne angives det kontaktpunkt, der er
relevant for ansøgerens ansøgning. Hvis medlemsstaten har mere end et
kontaktpunkt, angives det i onlineoplysningerne, hvilket kontaktpunkt der er
relevant for ansøgerens ansøgning.
(5) Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har nem adgang til enkle procedurer for
bilæggelse af tvister om tilladelsesprocesser og udstedelse af tilladelser til at
bygge og drive anlæg til vedvarende energi, herunder, hvor det er relevant,
alternative tvistbilæggelsesmekanismer.
DA 22 DA
(6) De frister, der er fastsat i artikel 16a, 16b og 16c, finder anvendelse, uden at det
berører søgsmål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og
alternative tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer,
udenretslige klager og midler, og kan forlænges, så længe sådanne procedurer
varer.
(7) Medlemsstaterne sikrer, at administrative og retlige klager i forbindelse med et
projekt til udvikling af anlæg til produktion af vedvarende energi eller den
tilknyttede nettilslutning, herunder klager, der vedrører miljøaspekter,
underkastes den hurtigste administrative og retlige procedure, der findes på det
relevante nationale, regionale og lokale plan."
(7) Følgende indsættes som artikel 16a:
Artikel 16a
Tilladelsesprocessen for projekter i særligt egnede områder for vedvarende energi
(1) Medlemsstaterne sikrer, at den tilladelsesproces, der er omhandlet i artikel 16,
stk. 1, ikke overstiger et år for projekter i særligt egnede områder for
vedvarende energi. Hvis det er behørigt begrundet i usædvanlige
omstændigheder, kan denne etårsperiode forlænges med op til tre måneder. I så
fald giver medlemsstaterne initiativtageren klare oplysninger om de
usædvanlige omstændigheder, der begrunder forlængelsen.
(2) Tilladelsesprocessen for repowering af anlæg og for nye anlæg med en
elkapacitet på mindre end 150 kW, samplacerede energilagringsfaciliteter samt
deres nettilslutning, som er beliggende i særligt egnede områder for
vedvarende energi, må ikke overstige seks måneder. Hvis det er behørigt
begrundet i usædvanlige omstændigheder, såsom i tvingende
sikkerhedsmæssige grunde, hvor repoweringprojektet har en væsentlig
indvirkning på nettet eller anlæggets oprindelige kapacitet, størrelse eller
ydeevne, kan denne etårsperiode forlænges med op til tre måneder.
Medlemsstaterne giver klart initiativtageren klare oplysninger om de
usædvanlige omstændigheder, der begrunder forlængelsen.
(3) Uden at det berører stk. 4 og 5, og uanset artikel 4, stk. 2, i direktiv
2011/92/EU og punkt 3, litra a), b), d), h) og i), og punkt 6, litra c), alene eller
sammenholdt med punkt 13, litra a), i bilag II til nævnte direktiv, i den
udstrækning dette vedrører VE-projekter, er nye ansøgninger om anlæg til
vedvarende energi, bortset fra biomassefyringsanlæg, herunder repowering af
anlæg, i allerede udpegede særligt egnede områder for den pågældende
teknologi, samplacerede lagringsfaciliteter samt deres tilslutning til nettet
undtaget fra kravet om, at der skal foretages en særlig
miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv 2011/92/EU,
forudsat at de pågældende projekter er i overensstemmelse med de regler og
foranstaltninger, der er fastsat i henhold til artikel 15c, stk. 1, litra b).
Undtagelsen fra anvendelsen af direktiv 2011/92/EU gælder ikke for projekter,
der kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet i en anden
medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan forventes at blive berørt i
væsentlig grad, anmoder om en miljøkonsekvensvurdering, jf. artikel 7 i
nævnte direktiv.
DA 23 DA
Uanset artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF underkastes de i første afsnit
omhandlede anlæg ikke en vurdering af deres indvirkning på Natura 2000-
lokaliteter.
(4) Medlemsstaternes kompetente myndigheder foretager en screening af de
ansøgninger, der er omhandlet i stk. 3. Formålet med screeningen er at fastslå,
om der er stor sandsynlighed for, at projekterne i betragtning af de berørte
geografiske områders miljøfølsomhed vil give anledning til væsentlige
uforudsete skadelige virkninger, som ikke er blevet påpeget i forbindelse med
den miljøvurdering af planen eller planerne om udpegning af særligt egnede
områder for vedvarende energi, der gennemføres i overensstemmelse med
direktiv 2001/42/EF, og, hvis det er relevant, med direktiv 92/43/EØF. Den
screening, der foretages for repowering af projekter, begrænses til kun at
omfatte de potentielle virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold til det
oprindelige projekt.
Med henblik på en sådan screening skal initiativtageren til projektet fremlægge
oplysninger om projektets karakteristika, om dets overensstemmelse med de
regler og foranstaltninger, der er fastlagt i henhold til artikel 15c, stk. 1, litra b)
og c), for det specifikke særligt egnede område, om eventuelle yderligere
foranstaltninger, der er vedtaget for projektet, og om, hvordan disse
foranstaltninger afbøder miljøvirkninger. Screeningen skal være afsluttet senest
30 dage efter datoen for indgivelse af ansøgninger om nye anlæg til vedvarende
energi, med undtagelse af ansøgninger om anlæg med en elektrisk kapacitet på
mindre end 150 kW. For sådanne anlæg og for nye ansøgninger om repowering
af anlæg skal screeningen afsluttes inden for 15 dage.
(5) Efter screeningprocessen godkendes de i stk. 3 omhandlede ansøgninger ud fra
et miljømæssigt perspektiv, uden at der kræves en udtrykkelig afgørelse fra den
kompetente myndighed, medmindre den kompetente myndighed træffer en
behørigt begrundet administrativ afgørelse baseret på klar dokumentation om,
at der er stor sandsynlighed for, at et givet projekt i betragtning af det berørte
geografiske områdes miljøfølsomhed vil få betydelige uforudsete skadelige
virkninger, som ikke kan afbødes med de foranstaltninger, der er angivet i
planen eller planerne om udpegning af særligt egnede områder, eller som
initiativtageren har foreslået for projektet. En sådan afgørelse gøres tilgængelig
for offentligheden. Sådanne projekter underkastes en vurdering i
overensstemmelse med direktiv 2011/92/EF, og, hvis det er relevant, en
vurdering i henhold til artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43/EØF, som skal
gennemføres senest seks måneder efter screeningafgørelsen.
(6) I tilladelsesprocessen for de ansøgninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2,
medfører manglende svar fra de relevante administrative organer inden for den
fastsatte frist, at de specifikke administrative skridt betragtes som godkendt,
undtagen i de tilfælde, hvor det givne projekt er genstand for en
miljøkonsekvensvurdering i overensstemmelse med stk. 5. Alle deraf følgende
afgørelser gøres offentligt tilgængelige.
(8) Følgende indsættes som artikel 16b:
DA 24 DA
Artikel 16b
Tilladelsesprocessen for projekter uden for særligt egnede områder for vedvarende energi
(1) Medlemsstaterne sikrer, at den tilladelsesproces, der er omhandlet i artikel 16,
stk. 1, ikke overstiger to år for projekter, der er beliggende uden for særligt
egnede områder for vedvarende energi. Hvis det er behørigt begrundet i
usædvanlige omstændigheder, kan denne toårsperiode forlænges med op til tre
måneder. I så fald giver medlemsstaterne initiativtageren klare oplysninger om
de usædvanlige omstændigheder, der begrunder forlængelsen.
(2) Når der kræves en miljøvurdering i henhold til direktiv 2011/92/EU eller
direktiv 92/43/EØF, gennemføres den efter en enkelt procedure, der samler alle
relevante vurderinger af et givet projekt. Når en sådan
miljøkonsekvensvurdering er påkrævet, afgiver den kompetente myndighed
under hensyntagen til initiativtagerens oplysninger en udtalelse om omfanget
og detaljeringsgraden af de oplysninger, som initiativtageren skal medtage i
miljøkonsekvensvurderingsrapporten, og dette omfang udvides ikke
efterfølgende. Hvis et givet projekt har vedtaget passende afbødende
foranstaltninger, betragtes drab eller forstyrrelse af arter, der er beskyttet i
henhold til artikel 12, stk. 1, i direktiv 92/43/EØF og artikel 5 i direktiv
2009/147/EF, ikke som forsætlig. Hvis nye afbødende foranstaltninger, der har
til formål så vidt muligt at forebygge drab eller forstyrrelse af arter, der er
beskyttet i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147/EØF,
eller andre former for miljøpåvirkning, ikke er blevet afprøvet i vidt omfang
med hensyn til deres effektivitet, kan medlemsstaterne tillade, at de anvendes i
et eller flere pilotprojekter i en begrænset periode, forudsat at effektiviteten af
foranstaltningerne overvåges nøje, og at der straks tages passende skridt, hvis
de viser sig ikke at være effektive. Tilladelsesprocessen for repowering af
projekter og for nye anlæg med en elkapacitet på mindre end 150 kW,
samplacerede lagerfaciliteter samt deres nettilslutning, der er beliggende uden
for særligt egnede områder for vedvarende energi, må ikke overstige et år,
inklusive miljøvurderinger, hvis sådanne er påkrævet i henhold til relevant
lovgivning. Hvis det er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, kan
denne etårsperiode forlænges med op til tre måneder. Medlemsstaterne giver
initiativtagerne klare oplysninger om de ekstraordinære omstændigheder, der
begrunder forlængelsen.
Medlemsstaterne fremmer repowering af projekter, der er beliggende uden for
særligt egnede områder, ved at sikre, at en miljøvurdering, der måtte være
påkrævet for et projekt i henhold til Unionens miljølovgivning, begrænses til
kun at omfatte de potentielle virkninger af ændringen eller udvidelsen i forhold
til det oprindelige projekt."
(9) Følgende indsættes som artikel 16c:
"Artikel 16c
Tilladelsesprocedure for installation af solenergiudstyr i kunstige konstruktioner
(1) Medlemsstaterne sikrer, at den tilladelsesproces, der er omhandlet i artikel 16,
stk. 1, for så vidt angår installation af solenergiudstyr, herunder
bygningsintegrerede solcelleanlæg, i eksisterende eller fremtidige kunstige
konstruktioner, med undtagelse af kunstige vandoverflader, ikke overstiger tre
måneder, forudsat at hovedformålet med sådanne konstruktioner ikke er
DA 25 DA
produktion af solenergi. Uanset artikel 4, stk. 2, i direktiv 2011/92/EU, og
punkt 3, litra a) og b), alene eller sammenholdt med punkt 13, litra a), i bilag II
til nævnte direktiv, er en sådan installation af solenergiudstyr, hvis det er
relevant, undtaget fra kravet om, at der skal foretages en særlig
miljøkonsekvensvurdering i henhold til artikel 2, stk. 1, i direktiv
2011/92/EU."
(10) Følgende indsættes som artikel 16d:
"Artikel 16d
Tungtvejende offentlig interesse
Senest [tre måneder efter ikrafttrædelsen] og indtil der er opnået klimaneutralitet,
sikrer medlemsstaterne i forbindelse med tilladelsesprocessen, at planlægning,
opførelse og drift af anlæg til produktion af energi fra vedvarende energikilder, deres
tilslutning til nettet og selve det tilknyttede net og lagringsaktiver formodes at være
af tungtvejende offentlig interesse og tjene den offentlige sundhed og sikkerhed som
omhandlet i artikel 6, stk. 4, og artikel 16, stk. 1, litra c), i direktiv 92/43/EØF,
artikel 4, stk. 7, i direktiv 2000/60/EF og artikel 9, stk. 1, litra a), i direktiv
2009/147/EF."
Artikel 2
Ændring af direktiv 2010/31/EU
I direktiv 2010/31/EU foretages følgende ændring:
(1) Følgende indsættes som artikel 9a:
"Artikel 9a
Solenergi i bygninger
Medlemsstaterne sikrer, at alle nye bygninger udformes med henblik på at optimere
potentialet for produktion af solenergi på grundlag af den lokale solindstråling, så det
er muligt senere at installere solenergiteknologi på en omkostningseffektiv måde.
Medlemsstaterne sikrer, at der etableres egnede solcelleanlæg:
(a) senest den 31. december 2026 i alle nye offentlige bygninger og
erhvervsbygninger med et nytteareal på over 250 kvadratmeter
(b) senest den 31. december 2027 i alle eksisterende offentlige bygninger og
erhvervsbygninger med et nytteareal på over 250 kvadratmeter og
(c) senest den 31. december 2029 i alle nye beboelsesejendomme.
Medlemsstaterne fastlægger og offentliggør kriterier på nationalt plan for
gennemførelsen af disse forpligtelser og for eventuelle undtagelser for bestemte typer
af bygninger i overensstemmelse med solcelleanlæggenes vurderede tekniske og
økonomiske potentiale og egenskaberne ved de bygninger, der er omfattet af denne
forpligtelse.
Artikel 3
Ændring af direktiv 2012/27/EU
I direktiv 2012/27/EU foretages følgende ændring:
DA 26 DA
(1) Artikel 3, stk. 5, affattes således:
"5. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab en reduktion af energiforbruget på mindst
13 % i 2030 i forhold til fremskrivningerne i referencescenariet fra 2020, således at
Unionens endelige energiforbrug ikke overstiger 750 Mtoe, og Unionens
primærenergiforbrug højst udgør 980 Mtoe i 2030."
Artikel 4
Gennemførelse
(1) Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme artikel 1, nr. 10), senest den [tre måneder efter dette direktivs
ikrafttræden].
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme artikel 1, nr. 1), 2), 3), 4), 6), 8) og 9), og artikel 3 senest den [et år
efter dette direktivs ikrafttræden].
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme artikel 1, nr. 5) og 7), og artikel 2 senest den [to år efter dette
direktivs ikrafttræden].
De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
(2) Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 5
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 6
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand