L 182 - svar på spm. 5 om teknisk bistand til et ændringsforslag, således at der indføres alternative muligheder for inddragelse af barnet på nævnsmødet, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (L 182).pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l182/bilag/0/2579230.pdf
Side 1/5 Besvarelse af spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efter- forskning m.v.) (L 182) Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 5 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effekti- visering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminali- tetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbed- ring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182), som Folketin- gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. maj 2022. Spørgsmå- let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Mattias Tesfaye / Thomas Højgaard Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 19. maj 2022 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Ted Rosenbaum Sagsnr.: 2022-0037-0154 Dok.: 2442947 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 182 - endeligt svar på spørgsmål 5 Retsudvalget 2021-22 Side 2/5 Spørgsmål nr. 5 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ung- domskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182): ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, såle- des at der indføres alternative muligheder for inddragelse af bar- net på nævnsmødet, eksempelvis videomøder, samtaler med barnet, som optages på forhånd, eller særskilt samtale i børne- venligt lokale med få personer til stede?” Svar: 1. Det fremgår af ungdomskriminalitetslovens § 37, at barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne skal være til stede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår desuden af § 40, at Ungdomskriminalitetsnævnets formand el- ler en næstformand leder møderne. Repræsentanten for den kommune, som har udarbejdet indstillingen, redegør for sagen, herunder indstillingen til nævnet, jf. § 41, 1. pkt. Herefter drøfter nævnet sagen med barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaverene og eventuelle øvrige tilstedevæ- rende, jf. § 41, 2. pkt. Ungdomskriminalitetsnævnet træffer afgørelse under mødet, jf. § 44, 1. pkt. Formanden eller næstformanden redegør mundtligt for afgørelsens indhold, og om der har været enighed om afgørelsen, jf. § 44, 2. pkt. Reglerne om nævnsmødets tilrettelæggelse suppleres af § 25, stk. 3, i den gældende forretningsorden for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det fremgår heraf, at nævnsmødet finder sted i et mødelokale ved byretten, og at forman- den eller næstformanden undtagelsesvist kan beslutte, at et nævnsmøde skal foregå i et andet egnet lokale. 2. Det fremgår af Justitsministeriets delevaluering ”Nævnsmødet. En delevaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet.”, at nævnsmøderne kan til- rettelægges individuelt. Dette kan eksempelvis ske, hvis barnet eller den unge har en meget ung alder, er meget nervøs, eller der er et konfliktfyldt forhold mellem familiemedlemmerne. Det fremgår endvidere af Side 3/5 delevalueringen, at opfattelsen blandt de fleste nævnsmedlemmer er, at det i høj grad er muligt at tilrettelægge nævnsmødet og tage de nødvendige hen- syn. De tiltag, der nævnes som eksempler på individuel tilrettelæggelse af nævnsmøder, er ved at holde pauser, afkorte mødet, sørge for, at barnet eller den unge har noget at holde hænderne beskæftiget med, strategisk placering af mødedeltagere, samt ved at nævnsmedlemmerne er meget eksplicitte om de tidsmæssige rammer og om forløbet af mødet. Derudover nævnes det, at det planlægges, hvem der stiller spørgsmål til den unge, jf. delevalueringens side 56 til 59. 3. Der er således allerede efter de gældende regler mulighed for at tilrette- lægge nævnsmødet ud fra individuelle hensyn til børn og unge, hvis sag er under behandling ved Ungdomskriminalitetsnævnet. På den baggrund kan regeringen ikke støtte ændringsforslaget. Det bemær- kes i øvrigt, at eventuelle alternative muligheder for inddragelse af barnet på nævnsmødet, herunder ved afholdelse af videomøder eller samtaler med barnet, som optages på forhånd, indebærer en række praktiske og ressour- cemæssige spørgsmål, der vil skulle afklares nærmere, bl.a. i samarbejde med Ungdomskriminalitetsnævnet. Dette vil efter Justitsministeriets opfat- telse ikke kunne ske inden for rammerne af et ændringsforslag. 4. Et ændringsforslag som ønsket af spørgeren kan dog udformes på føl- gende måde: Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love. (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdoms- kriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotogra- fier, forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.) (L 182) Æ n d r i n g s f o r s l a g Side 4/5 Af (…) tiltrådt af (…) Til § 6 1) I § 37 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Formanden eller en næstformand kan beslutte, at barnet eller den unge ikke skal være til stede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnæv- net, hvis det skønnes påkrævet af hensyn til barnet eller den unge. Forman- den eller næstformanden skal drage omsorg for, at inddragelsen af barnet eller den unge i sagen gennemføres på anden forsvarlig måde.« 2) § 41 affattes således: »§ 41. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet.« [Fastsættelse af nærmere regler for gennemførelse og afholdelse af nævns- mødet] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Med ændringsforslaget lægges der op til at indføre et nyt stk. 2 i ungdoms- kriminalitetslovens § 37, hvorefter formanden eller næstformanden kan be- slutte, at barnet eller den unge ikke skal være tilstede under hele mødet i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis det skønnes påkrævet af hensyn til bar- net eller den unge. Ved vurderingen af, om det skønnes ”påkrævet af hensyn til barnet eller den unge”, at barnet den unge ikke skal være til stede under hele mødet, vil der navnlig skulle lægges vægt på, om det kunne bidrage til en bedre dialog med barnet og den unge at gennemføre inddragelsen på anden forsvarlig måde. Dette vil for eksempel kunne være tilfældet, såfremt barnet eller den unge udviser stor utryghed eller modvilje mod at udtale sig foran nævnet. Det vil også kunne være tilfældet, hvis det af hensynet til barnets alder og/eller mo- denhed ikke vurderes at være hensigtsmæssigt at gennemføre et nævnsmøde ud fra de rammer, der fremgår af ungdomskriminalitetslovens §§ 37 og 40. Side 5/5 Der vil i medfør af den foreslåede ændring af § 41 i ungdomskriminalitets- loven kunne fastsættes nærmere regler for gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet. Til nr. 2 Det foreslås, at § 41 nyaffattes, hvorefter justitsministeren ved bekendtgø- relse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse og af- holdelse af nævnsmødet. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler om gennemførelse og afholdelse af nævnsmødet, herunder regler for lokaler, regler om videoop- tagelse, som optages på forhånd, og som afspilles under retsmødet, og af samtaler med barnet eller den unge og lignende.