Pressemeddelelse - Grundtvigsk Forum tilslutter sig forslaget om et Folkekirkens Fællesudvalg

Mindretalsudtalelse fra tre medlemmer af Grundtvigsk Forums
styrelse vedrørende Betænkning 1544 Folkekirkens styre
Undertegnede tre medlemmer af Grundtvigsk Forums styrelse kan ikke gå ind for kommissionsflertallets
forslag om et Folkekirkens Fællesudvalg (et nationalt kirkeråd) med de i betænkningen beskrevne
kompetencer over økonomi (herunder forvaltning af bloktilskud fra staten) og indre anliggender.
Fællesudvalget er udtryk for et alt for stort og burokratisk apparat, hvis størrelse efter alt at dømme vil
være omvendt proportional med udvalgets folkelige basis (og dermed folkelige/demokratiske legitimitet),
specielt når man betænker interessen blandt folkekirkens medlemmer for valg til kirkelige råd
(menighedsråd).
Folkekirkens styrke er dens decentrale struktur med stor teologisk og kirkelig frihed i de enkelte
menigheder. Denne lokale frihed vil kunne anfægtes af et centralt kirkeligt udvalg/råd, som med økonomisk
budget- og prioriteringsmagt i ryggen kan give sig til også at foretage teologiske prioriteringer i retning af,
hvorda folkekirke ”skal være kirke” i dag.
Endvidere er der en åbenlys risiko for, at et stort centralt udvalg eller kirkeråd gradvist tillægges, subs.
tiltager sig, større og større kompetence, hvorved folkekirkens forbindelse til staten udhules, hvilket også
undergraver folkekirkens største demokratiske legitimitet, som netop er sammenhængen med
kirke i ister og folketi g state , ”det offe tlige” . Samtidigt med, at samtalen og samvirket mellem stat
og kirke opretholdes, er det vigtigt, at de forvalt i gs æssige ”statsliggørelse” af folkekirke odvirkes.
Risikoen for, at et (måske stadig mere magtfuldt) centralt udvalg/råd falder for fristelsen til at politisere på
folkekirkens vegne, vil også være reel. Skulle noget sådant ske (hvad man med erfaringer fra det nære
udland ikke kan afvise), er folkekirkens rummelighed og sammenhængskraft for alvor truet.
Vi a efaler derfor i stedet og i forlæ gelse af god folkekirkelig traditio e ” i i alistisk” odel, d.v.s en
model, som med udgangspunkt i den nuværende sædvaneret afbalancerer og præciserer
beslutningskompetencerne i folkekirken og således tilgodeser, at magten er spredt på flere instanser og
niveauer, hvorved netop menighedernes frihed bedst sikres, samtidig med, at den grundlovssikrede
forbindelse mellem stat og kirke opretholdes, ikke blot formelt, men i praksis.
Kirkeudvalget 2013-14
KIU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Udga gspu ktet for eta leri ge af e såda i dre odel ku e tages i Charlotte Dyre oses ”Udkast til
forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Udvidelse af budgetfølgegruppen og lovfæstelse
af udgetfølgegruppe s ko pete e .v. ” Betæ k i g , side 283ff. og side 199f.)
Med hensyn til indre anliggender støtter vi Britta S hall Hol ergs og Charlotte Dyre oses ”Udkast til
Forslag til Lov o folkekirke s i dre a ligge der” Betæ k i g , side ff.
I forlængelse af ovennævnte bemærkninger og anbefalinger skal vi afslutningsvis anføre,
1) at vi i lighed med flertallet i Grundtvigsk Forum ikke ønsker statens tilskud til folkekirken omlagt til
et bloktilskud,
2) at vi modsat flertallet i Grundtvigsk Forum ikke støtter en lovfæstelse af bispekollegiet, og endelig
3) at vi som Grundtvigsk Forum i øvrigt henstiller, at der i enhver justering/ændring af folkekirkens
styrelse tages behørigt hensyn til valgmenighederne som en ligeværdig del af folkekirken.
Laura Lundager Jensen Karen Bjerre Madsen
medlem af Grundtvigsk Forums styrelse, medlem af Grundtvigsk Forums styrelse
lektor på Professionshøjskolen Metropol og og formand for Holstebro Valgmenighed
præst i Osted Valgmenighed
Knud Nyboe Rasmussen
medlem af Grundtvigsk Forums styrelse
og tidligere sognepræst i Skive


PRESSEMEDDELELSE
Grundtvigsk Forum tilslutter sig forslaget om et
Folkekirkens Fællesudvalg
Hvordan skal folkekirken styres? Betænkning 1544 om
folkekirkens fremtidige styre er sendt i høring, og et af
hovedpunkterne i betænkningen er etableringen af et
folkekirkeligt organ, Folkekirkens Fællesudvalg.
Kirkeudvalget 2013-14
KIU Alm.del Bilag 46
Offentligt


Grundtvigsk Forum
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
Telefon 3373 2800
vartov@vartov.dk
www.grundtvig.dk
CVR. 56 85 24 17
Høringssvar fra Grundtvigsk Forum Maj 2014
Vedrørende betænkning 1544 Folkekirkens styre
Grundtvigsk Forum finder det afgørende, at ændringer i folkekirkens styring fastholder og
videreudvikler folkekirken som en rummelig kirke, hvor der er frihed til forskellighed, både når det
gælder tolkning af kristendommen i nutidig sammenhæng, og når det gælder lokal organisering.
Rummeligheden fordrer strukturelt set, at der fortsat arbejdes for, at magten spredes på flere aktører
- folketing, kirkeminister, biskopper, et landsdækkende udvalg, stiftsråd, provstiudvalg og
menighedsråd - og balanceres mellem læge og gejstlige.
I betænkning 1544 foreslås et Folkekirkens Fællesudvalg oprettet. Det tilslutter vi os, idet vi finder
det naturligt at fortsætte en kirkelig demokratisk tradition grundlagt med menighedsrådsloven fra
1903 og senere videreført med loven om henholdsvis provstiudvalg og stiftsråd. Målet er åbenhed
og gennemskuelighed omkring de kirkelige prioriteringer, nu også på nationalt niveau.
Udvalgets sammensætning
Vi finder spørgsmålet om sammensætningen af Folkekirkens Fællesudvalg helt afgørende, og
tilslutter os forslagets sammensætning, hvad angår forholdet mellem gejstlige og læge medlemmer
(hvor valgmenighedspræster naturligvis bør være valgbare i præstepuljen på linje med folkekirkens
øvrige præster). Vi finder den stiftsvise repræsentation i udvalget naturlig og tilslutter os desuden
forslaget om 4 landsvalgte valgt efter den foreslåede metode, som så vidt muligt sikrer mindretal
repræsentation. Vi finder endvidere, at de to ministerudpegede medlemmer medvirker til at
fastholde folkekirken i samtale med kultur og samfund.
Grundtvigsk Forum opfatter den fælles folkekirkelige økonomi som Fællesudvalgets hovedopgave
og eksistensberettigelse. Vi finder det derfor problematisk, at de frie folkekirkelige organisationer
tildeles tre pladser med fuldt medlemskab uden at bidrage til folkekirkens økonomi. Vi noterer os,
at valgmenighederne af samme grund ikke er tildelt repræsentation.
Kirkeudvalget 2013-14
KIU Alm.del Bilag 46
Offentligt
Vi finder det ydermere problematisk, at de frie folkekirkelige organisationers pladser i udvalget er
begrundet i særlige faglige kompetencer, da vi ikke opfatter folkekirkens fællesudvalg som et
fagligt, professionelt råd, men et demokratisk organ, der er forpligtet på at indkalde bl.a. relevant
faglighed.
Indre anliggender
Vi ønsker en åben og offentlig debat om indre anliggender og ønsker ikke, at et enkelt forum lukker
sig om sig selv. Derfor ønsker vi, at samspillet mellem Folkekirkens Fællesudvalg, bispekollegium
og minister sker på baggrund af brede høringer og inddragelse af ad-hoc-udvalg, som der hidtil har
været tradition for.
Vi ser en fordel i etableringen af et bispekollegium for så vidt det betoner sammenhængen i
folkekirken og forpligter biskopperne i fællesskab på deres teologiske kompetence og tilsynspligt i
samtalen med Folkekirkens Fællesudvalg. Endvidere hilser vi en større offentlighed om
biskoppernes fælles drøftelser velkommen.
Som det fremgår af vore bemærkninger vedr. udvalgets sammensætning, finder vi det ikke
indlysende, at de frie folkekirkelige organisationer skal have plads i et udvalg, hvis primære opgave
er økonomisk. Derimod er det klart, at hvor udvalget beskæftiger sig med indre anliggender, må
såvel de folkekirkelige organisationer som valgmenighederne inddrages. Vi finder det væsentligt, at
det eksplicit fremgår af procedurebeskrivelserne, at valgmenigheder inddrages, da de benytter sig af
de autoriserede ritualer, salmebog m.v. Tilsvarende bør det også fremgå, at de relevante frie
folkekirkelige organisationer inddrages i udvalgsarbejde.
Folkekirkestævne
Vi savner en nærmere redegørelse for, hvor og hvordan Folkekirkens Fællesudvalg aflægger
beretning og dermed sikrer remtrækket mellem udvalget og den øvrige folkekirke. Vi gentager
derfor forslaget om et årligt folkekirkestævne med de intentioner, som er beskrevet i betænkningens
afsnit 5.3.6, s. 146. Nemlig et åbent debatforum uden beslutningskompetence, men med lejlighed til
idé- og erfaringsudveksling for alle interesserede, og hvor fællesudvalget kan aflægge beretning.
Bloktilskud
Vi kan ikke tilslutte os flertallets anbefaling af bloktilskud på grund af de både økonomisk-
strukturelle og kulturelle konsekvenser heraf:
- Med bloktilskud følger øget økonomisk incitamentstænkning, hvorved folkekirken bliver
mere sårbar for finansministerielle rationaler.
- Et bloktilskud rejser krav om øget afrapportering og dermed større bureaukratisering. Den
nuværende ordning er i så henseende forbilledlig enkel.
- Vi erkender, at der sættes spørgsmålstegn ved legitimiteten i, at statens tilskud fortsat går til
præstelønninger, men i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at den nuværende ordning
fastholdes.
Afslutningsvis mener vi, at forslaget om omlægning til bloktilskud er af så omfattende og
gennemgribende karakter, så det kræver en mere grundlæggende drøftelse. Da det ikke har været en
del af den offentlige diskussion i forbindelse med høringen af debatoplægget, og da høringen af
betænkning 1511 viste massiv modstand mod omlægning af økonomien til bloktilskud, finder vi, at
spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt belyst og konsekvensanalyseret i offentligheden. Vi finder derfor,
at spørgsmålet om bloktilskud bør tages ud af forslaget og gøres til genstand for en særskilt høring.
Niels Henrik Arendt,
Formand for Grundtvigsk Forum