Pressemeddelelse - Grundtvigsk Forum tilslutter sig forslaget om et Folkekirkens Fællesudvalg
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KIU alm. del (Bilag 46)
Aktører:
KIU 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/KIU/bilag/46/1370781.pdf
Mindretalsudtalelse fra tre medlemmer af Grundtvigsk Forums styrelse vedrørende Betænkning 1544 Folkekirkens styre Undertegnede tre medlemmer af Grundtvigsk Forums styrelse kan ikke gå ind for kommissionsflertallets forslag om et Folkekirkens Fællesudvalg (et nationalt kirkeråd) med de i betænkningen beskrevne kompetencer over økonomi (herunder forvaltning af bloktilskud fra staten) og indre anliggender. Fællesudvalget er udtryk for et alt for stort og burokratisk apparat, hvis størrelse efter alt at dømme vil være omvendt proportional med udvalgets folkelige basis (og dermed folkelige/demokratiske legitimitet), specielt når man betænker interessen blandt folkekirkens medlemmer for valg til kirkelige råd (menighedsråd). Folkekirkens styrke er dens decentrale struktur med stor teologisk og kirkelig frihed i de enkelte menigheder. Denne lokale frihed vil kunne anfægtes af et centralt kirkeligt udvalg/råd, som med økonomisk budget- og prioriteringsmagt i ryggen kan give sig til også at foretage teologiske prioriteringer i retning af, hvorda folkekirke ”skal være kirke” i dag. Endvidere er der en åbenlys risiko for, at et stort centralt udvalg eller kirkeråd gradvist tillægges, subs. tiltager sig, større og større kompetence, hvorved folkekirkens forbindelse til staten udhules, hvilket også undergraver folkekirkens største demokratiske legitimitet, som netop er sammenhængen med kirke i ister og folketi g state , ”det offe tlige” . Samtidigt med, at samtalen og samvirket mellem stat og kirke opretholdes, er det vigtigt, at de forvalt i gs æssige ”statsliggørelse” af folkekirke odvirkes. Risikoen for, at et (måske stadig mere magtfuldt) centralt udvalg/råd falder for fristelsen til at politisere på folkekirkens vegne, vil også være reel. Skulle noget sådant ske (hvad man med erfaringer fra det nære udland ikke kan afvise), er folkekirkens rummelighed og sammenhængskraft for alvor truet. Vi a efaler derfor i stedet og i forlæ gelse af god folkekirkelig traditio e ” i i alistisk” odel, d.v.s en model, som med udgangspunkt i den nuværende sædvaneret afbalancerer og præciserer beslutningskompetencerne i folkekirken og således tilgodeser, at magten er spredt på flere instanser og niveauer, hvorved netop menighedernes frihed bedst sikres, samtidig med, at den grundlovssikrede forbindelse mellem stat og kirke opretholdes, ikke blot formelt, men i praksis. Kirkeudvalget 2013-14 KIU Alm.del Bilag 46 Offentligt Udga gspu ktet for eta leri ge af e såda i dre odel ku e tages i Charlotte Dyre oses ”Udkast til forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Udvidelse af budgetfølgegruppen og lovfæstelse af udgetfølgegruppe s ko pete e .v. ” Betæ k i g , side 283ff. og side 199f.) Med hensyn til indre anliggender støtter vi Britta S hall Hol ergs og Charlotte Dyre oses ”Udkast til Forslag til Lov o folkekirke s i dre a ligge der” Betæ k i g , side ff. I forlængelse af ovennævnte bemærkninger og anbefalinger skal vi afslutningsvis anføre, 1) at vi i lighed med flertallet i Grundtvigsk Forum ikke ønsker statens tilskud til folkekirken omlagt til et bloktilskud, 2) at vi modsat flertallet i Grundtvigsk Forum ikke støtter en lovfæstelse af bispekollegiet, og endelig 3) at vi som Grundtvigsk Forum i øvrigt henstiller, at der i enhver justering/ændring af folkekirkens styrelse tages behørigt hensyn til valgmenighederne som en ligeværdig del af folkekirken. Laura Lundager Jensen Karen Bjerre Madsen medlem af Grundtvigsk Forums styrelse, medlem af Grundtvigsk Forums styrelse lektor på Professionshøjskolen Metropol og og formand for Holstebro Valgmenighed præst i Osted Valgmenighed Knud Nyboe Rasmussen medlem af Grundtvigsk Forums styrelse og tidligere sognepræst i Skive
KIU pressemeddelelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/KIU/bilag/46/1370780.pdf
PRESSEMEDDELELSE Grundtvigsk Forum tilslutter sig forslaget om et Folkekirkens Fællesudvalg Hvordan skal folkekirken styres? Betænkning 1544 om folkekirkens fremtidige styre er sendt i høring, og et af hovedpunkterne i betænkningen er etableringen af et folkekirkeligt organ, Folkekirkens Fællesudvalg. Kirkeudvalget 2013-14 KIU Alm.del Bilag 46 Offentligt
KIU 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/almdel/KIU/bilag/46/1370782.pdf
Grundtvigsk Forum Vartov Farvergade 27 1463 København K Telefon 3373 2800 vartov@vartov.dk www.grundtvig.dk CVR. 56 85 24 17 Høringssvar fra Grundtvigsk Forum Maj 2014 Vedrørende betænkning 1544 Folkekirkens styre Grundtvigsk Forum finder det afgørende, at ændringer i folkekirkens styring fastholder og videreudvikler folkekirken som en rummelig kirke, hvor der er frihed til forskellighed, både når det gælder tolkning af kristendommen i nutidig sammenhæng, og når det gælder lokal organisering. Rummeligheden fordrer strukturelt set, at der fortsat arbejdes for, at magten spredes på flere aktører - folketing, kirkeminister, biskopper, et landsdækkende udvalg, stiftsråd, provstiudvalg og menighedsråd - og balanceres mellem læge og gejstlige. I betænkning 1544 foreslås et Folkekirkens Fællesudvalg oprettet. Det tilslutter vi os, idet vi finder det naturligt at fortsætte en kirkelig demokratisk tradition grundlagt med menighedsrådsloven fra 1903 og senere videreført med loven om henholdsvis provstiudvalg og stiftsråd. Målet er åbenhed og gennemskuelighed omkring de kirkelige prioriteringer, nu også på nationalt niveau. Udvalgets sammensætning Vi finder spørgsmålet om sammensætningen af Folkekirkens Fællesudvalg helt afgørende, og tilslutter os forslagets sammensætning, hvad angår forholdet mellem gejstlige og læge medlemmer (hvor valgmenighedspræster naturligvis bør være valgbare i præstepuljen på linje med folkekirkens øvrige præster). Vi finder den stiftsvise repræsentation i udvalget naturlig og tilslutter os desuden forslaget om 4 landsvalgte valgt efter den foreslåede metode, som så vidt muligt sikrer mindretal repræsentation. Vi finder endvidere, at de to ministerudpegede medlemmer medvirker til at fastholde folkekirken i samtale med kultur og samfund. Grundtvigsk Forum opfatter den fælles folkekirkelige økonomi som Fællesudvalgets hovedopgave og eksistensberettigelse. Vi finder det derfor problematisk, at de frie folkekirkelige organisationer tildeles tre pladser med fuldt medlemskab uden at bidrage til folkekirkens økonomi. Vi noterer os, at valgmenighederne af samme grund ikke er tildelt repræsentation. Kirkeudvalget 2013-14 KIU Alm.del Bilag 46 Offentligt Vi finder det ydermere problematisk, at de frie folkekirkelige organisationers pladser i udvalget er begrundet i særlige faglige kompetencer, da vi ikke opfatter folkekirkens fællesudvalg som et fagligt, professionelt råd, men et demokratisk organ, der er forpligtet på at indkalde bl.a. relevant faglighed. Indre anliggender Vi ønsker en åben og offentlig debat om indre anliggender og ønsker ikke, at et enkelt forum lukker sig om sig selv. Derfor ønsker vi, at samspillet mellem Folkekirkens Fællesudvalg, bispekollegium og minister sker på baggrund af brede høringer og inddragelse af ad-hoc-udvalg, som der hidtil har været tradition for. Vi ser en fordel i etableringen af et bispekollegium for så vidt det betoner sammenhængen i folkekirken og forpligter biskopperne i fællesskab på deres teologiske kompetence og tilsynspligt i samtalen med Folkekirkens Fællesudvalg. Endvidere hilser vi en større offentlighed om biskoppernes fælles drøftelser velkommen. Som det fremgår af vore bemærkninger vedr. udvalgets sammensætning, finder vi det ikke indlysende, at de frie folkekirkelige organisationer skal have plads i et udvalg, hvis primære opgave er økonomisk. Derimod er det klart, at hvor udvalget beskæftiger sig med indre anliggender, må såvel de folkekirkelige organisationer som valgmenighederne inddrages. Vi finder det væsentligt, at det eksplicit fremgår af procedurebeskrivelserne, at valgmenigheder inddrages, da de benytter sig af de autoriserede ritualer, salmebog m.v. Tilsvarende bør det også fremgå, at de relevante frie folkekirkelige organisationer inddrages i udvalgsarbejde. Folkekirkestævne Vi savner en nærmere redegørelse for, hvor og hvordan Folkekirkens Fællesudvalg aflægger beretning og dermed sikrer remtrækket mellem udvalget og den øvrige folkekirke. Vi gentager derfor forslaget om et årligt folkekirkestævne med de intentioner, som er beskrevet i betænkningens afsnit 5.3.6, s. 146. Nemlig et åbent debatforum uden beslutningskompetence, men med lejlighed til idé- og erfaringsudveksling for alle interesserede, og hvor fællesudvalget kan aflægge beretning. Bloktilskud Vi kan ikke tilslutte os flertallets anbefaling af bloktilskud på grund af de både økonomisk- strukturelle og kulturelle konsekvenser heraf: - Med bloktilskud følger øget økonomisk incitamentstænkning, hvorved folkekirken bliver mere sårbar for finansministerielle rationaler. - Et bloktilskud rejser krav om øget afrapportering og dermed større bureaukratisering. Den nuværende ordning er i så henseende forbilledlig enkel. - Vi erkender, at der sættes spørgsmålstegn ved legitimiteten i, at statens tilskud fortsat går til præstelønninger, men i lyset af ovennævnte anbefaler vi, at den nuværende ordning fastholdes. Afslutningsvis mener vi, at forslaget om omlægning til bloktilskud er af så omfattende og gennemgribende karakter, så det kræver en mere grundlæggende drøftelse. Da det ikke har været en del af den offentlige diskussion i forbindelse med høringen af debatoplægget, og da høringen af betænkning 1511 viste massiv modstand mod omlægning af økonomien til bloktilskud, finder vi, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt belyst og konsekvensanalyseret i offentligheden. Vi finder derfor, at spørgsmålet om bloktilskud bør tages ud af forslaget og gøres til genstand for en særskilt høring. Niels Henrik Arendt, Formand for Grundtvigsk Forum