Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2022
Tilhører sager:
Aktører:
AX27805
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l163a/20211_l163a_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2022 Forslag til Lov om bogføring Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner § 1. Loven finder anvendelse på erhvervsdrivende virk- somheder etableret her i landet af enhver art uanset ejer- el- ler hæftelsesforhold samt erhvervsaktiviteter, der udøves her i landet af virksomheder, som er hjemmehørende i udlandet. Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på følgende virksomheder, organisationer og sammenslutninger m.v.: 1) Virksomheder, organisationer og sammenslutninger m.v., der er afgiftspligtige eller fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 1. 2) Virksomheder, organisationer og sammenslutninger m.v., der som betingelse for tildeling af direkte tilskud fra den danske stat eller Den Europæiske Union skal afgive regnskabsmæssige oplysninger, i det omfang de ikke er omfattet af stk. 1. Den bevilgende myndighed kan helt eller delvis fritage enkelte virksomheder, orga- nisationer eller sammenslutninger m.v. fra loven. Er virksomheden, organisationen eller sammenslutningen m.v. tillige omfattet af nr. 1, kan fritagelse dog kun ske efter aftale med told- og skatteforvaltningen. Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på virksomheder, som 1) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. eller 2) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse eller regionsloven. § 2. § 19, § 20, stk. 2, § 25, stk. 2, § 27, stk. 2-4, § 29 og § 33, stk. 1, nr. 3, finder alene anvendelse på udbydere af digitale bogføringssystemer. § 3. I denne lov forstås ved: 1) Virksomheder: Enheder omfattet af § 1, stk. 1 og 2. 2) Transaktion: En handling eller et forhold af økonomisk betydning for virksomheden. 3) Transaktionsspor: Den sammenhæng, der er mellem de enkelte registreringer og virksomhedens årsregnskab, skatte- eller afgiftsopgørelse, tilskudsregnskab eller tilsvarende regnskabsopstilling, der skal udarbejdes i henhold til lovgivning, eller virksomhedens frivilligt udarbejdede regnskaber, når de ikke udelukkende an- vendes til virksomhedens eget brug. 4) Kontrolspor: De oplysninger, der dokumenterer regi- streringernes rigtighed. 5) Bilag: Enhver nødvendig dokumentation for transaktio- ner, der registreres i bogføringen. Ved eksterne bilag forstås dokumentation, der hidrører fra andre end virk- somheden. Øvrige bilag anses som interne. 6) Digitalt bogføringssystem: En digital service eller soft- ware, som indeholder funktioner, hvorved virksomhe- der kan registrere transaktioner og opbevare registrerin- ger og bilag eller som minimum en fuldstændig sikker- hedskopi heraf på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart. 7) Udbyder af et digitalt bogføringssystem: En virksom- hed, som markedsfører eller påtænker at markedsføre et digitalt bogføringssystem her i landet på ensartede vilkår til en ubestemt kreds af virksomheder. 8) E-faktura: En faktura eller kreditnota, der er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret, elektronisk format, der gør det muligt at behandle den automatisk og elek- tronisk. 9) E-dokument: Et dokument, der sendes eller modtages i et struktureret, elektronisk format. § 4. Som regnskabsmateriale anses: 1) Registreringer, herunder transaktionssporet. 2) Beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer, jf. § 6. 3) Bilag. 4) Oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrol- sporet. 5) Dokumentation for oplysninger i noterne og ledelsesbe- retningen i årsrapporten og for skøn og vurderinger foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhe- dens årsrapport. Til lovforslag nr. L 163 A Folketinget 2021-22 Erhvervsmin., Erhvervsstyrelsen, j.nr. 2021-12887 AX027805 6) Regnskaber, opgørelser og opstillinger, som kræves ud- arbejdet i henhold til lovgivning, og frivilligt udarbej- dede regnskaber, der er aflagt efter årsregnskabsloven, og som ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug. 7) Eventuelle revisionsprotokoller eller anden tilsvarende rapportering. Kapitel 2 Generelle krav til bogføring § 5. Bogføringspligten efter denne lov omfatter registre- ring af virksomhedens transaktioner og opbevaring af virk- somhedens regnskabsmateriale. Stk. 2. Bogføringen skal tilrettelægges og udføres under hensyn til virksomhedens kompleksitet, antallet af transak- tioner og transaktionernes økonomiske omfang. § 6. Virksomheder, der er bogføringspligtige efter § 1, stk. 1, og som efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1, har pligt til at aflægge en årsrapport, eller hvor nettoomsætningen i 2 på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kr., skal under hensyn til § 5, stk. 2, udarbejde 1) en beskrivelse af virksomhedens procedurer for at sik- re, at alle virksomhedens transaktioner løbende regi- streres, 2) en beskrivelse af virksomhedens procedurer for at sik- re, at virksomhedens regnskabsmateriale efter § 4, nr. 2 og 4-7, opbevares på betryggende vis, og 3) en beskrivelse af, hvilke medarbejdere der er ansvarlige for procedurerne efter nr. 1 og 2. Kapitel 3 Registrering af transaktioner og løbende afstemning med beholdninger § 7. Virksomheder skal registrere alle transaktioner nøjag- tigt, og snarest muligt efter at de forhold, der danner grund- lag for registreringerne, foreligger. Stk. 2. Virksomheder, der på grund af deres kompleksitet, antallet af transaktioner eller transaktionernes økonomiske omfang ikke er i stand til at registrere alle individuelle køb eller salg, kan i stedet registrere aggregerede køb eller salg på grundlag af daglige kasseopgørelser. § 8. Virksomheder har pligt til at sikre transaktionsspor, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan følges til de om- handlede regnskaber, opgørelser eller opstillinger, jf. § 4, nr. 6, og at tallene heri kan opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. § 9. Virksomheder har pligt til at sikre kontrolsporet, ved at registreringer efter § 7, stk. 1, kan dokumenteres ved bilag og indeholder henvisninger hertil. Hver registrering skal indeholde oplysning om sin tidsmæssige placering i bogføringen. Stk. 2. Bilag skal indeholde oplysninger, der er nødvendi- ge for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Danner eksterne bilag grundlag for en registrering, skal der henvises hertil. Stk. 3. Foretages der rettelser i bilagsmaterialet, skal det oprindelige indhold og indholdet af ændringen tydeligt fremgå af materialet. § 10. Registreringerne efter § 7, stk. 1, skal foretages i danske kroner, i euro eller i anden relevant fremmed valuta. Stk. 2. Registreres i fremmed valuta, herunder euro, skal regnskabsmaterialet indeholde oplysninger, herunder om transaktionsdagens kurs eller lignende omregningsfaktorer, som til enhver tid gør det muligt at omregne til danske kroner. § 11. Virksomheder skal foretage de afstemninger, der er nødvendige for at sikre, at der foreligger et opdateret grundlag for lovpligtige indberetninger eller angivelser om moms, skatter, afgifter og års- og delårsrapporter. Stk. 2. Afstemningen skal senest foretages på datoen for udløbet af fristerne for de lovpligtige indberetninger og an- givelser. Kapitel 4 Opbevaring af regnskabsmateriale § 12. Virksomheder skal på betryggende vis opbevare regnskabsmateriale, jf. § 4, i 5 år fra udgangen af det regn- skabsår, materialet vedrører, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Opbevaringsperioden i stk. 1 gælder ikke for de- tailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende inter- ne bilag. § 13. Virksomheder skal sikre, at regnskabsmaterialet ik- ke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for registreringer og bilag, der opbevares efter § 16, stk. 1, nr. 2. § 14. Ophører bogføringspligten, skal den senest funge- rende ledelse sørge for, at regnskabsmaterialet fortsat opbe- vares i overensstemmelse med dette kapitel og kapitel 5. Stk. 2. Ophører bogføringspligten som følge af virksom- hedens opløsning ved skifterettens mellemkomst, kan skifte- retten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal opbevare regnskabsmaterialet. Stk. 3. I andre tilfælde, hvor ledelsen fratræder, skal med- lemmerne af den fratrædende ledelse sikre, at regnskabs- materialet for perioden frem til fratrædelsestidspunktet bli- ver opbevaret i overensstemmelse med dette kapitel og kapitel 5. Når en ny ledelse afløser en fratrædende ledel- se, skal medlemmerne af den fratrædende ledelse overføre regnskabsmaterialet til den nye ledelse. Kapitel 5 Krav til digitale bogføringssystemer § 15. Et digitalt bogføringssystem, der udbydes eller an- vendes til bogføring efter denne lov, skal opfylde følgende krav: 1) Understøtte en løbende registrering af virksomhedens transaktioner med angivelse af bilag for hver registre- ring og en betryggende opbevaring af registreringer og bilag i 5 år. 2 2) Opfylde anerkendte standarder for it-sikkerhed, herun- der for bruger- og adgangsstyring, og sikre automatisk sikkerhedskopiering af registreringer og bilag. 3) Understøtte automatisering af administrative processer, herunder ved automatisk fremsendelse og modtagelse af e-fakturaer og ved mulighed for kontering i overens- stemmelse med en offentlig standardkontoplan i regi- strerede bogføringssystemer. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter efter høring af told- og skatteforvaltningen nærmere regler om kravene til digitale bogføringssystemer efter stk. 1, herunder særlige regler for nærmere angivne bogføringssystemer, virksomheder eller brancher. Krav til virksomheders brug af digitale bogføringssystemer § 16. Virksomheder, der er bogføringspligtige efter § 1, stk. 1, og som efter årsregnskabslovens § 3, stk. 1, har pligt til at aflægge en årsrapport, eller hvor nettoomsætningen i 2 på hinanden følgende indkomstår overstiger 300.000 kr., skal i et digitalt bogføringssystem 1) registrere virksomhedens transaktioner efter § 7, stk. 1, og 2) opbevare registreringer og de bilag, der dokumenterer registreringerne efter § 9. Stk. 2. Virksomheder skal sikre, at det digitale bogførings- system, de anvender efter stk. 1, 1) er registreret efter § 20, stk. 1, eller 2) opfylder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf, hvis bogføringssystemet ikke er registreret efter § 20, stk. 1. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke bilag der omfattes af opbevaringspligten efter stk. 1, nr. 2. § 17. Virksomheder, der udfører bogføring for andre virk- somheder, skal ved bogføringen for disse virksomheder lige- ledes iagttage kravene efter § 16, stk. 1 og 2. § 18. Erhvervsministeren kan efter høring af skattemini- steren fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 16, stk. 1, og § 17, skal registrere deres transaktioner vedrørende køb og salg med e-fakturaer som dokumentation for transaktionerne. Krav til udbydere af digitale bogføringssystemer § 19. Udbydere af digitale bogføringssystemer har pligt til at sikre, at systemerne opfylder kravene til digitale bog- føringssystemer efter § 15 og regler udstedt i medfør her- af. Udbyderne har endvidere pligt til at anmelde systemerne, inden de markedsføres her i landet, til Erhvervsstyrelsen med henblik på registrering efter § 20. Stk. 2. En udbyder af et digitalt bogføringssystem har pligt til at stille virksomhedens registreringer og bilag efter § 16, stk. 1, nr. 2, til rådighed for myndigheder og en likvi- dator, kurator eller rekonstruktør, der er trådt i ledelsens sted i den pågældende virksomhed. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysninger efter stk. 2 skal stilles til rådighed. § 20. Erhvervsstyrelsen kontrollerer, at anmeldte bogfø- ringssystemer opfylder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf. Er dette tilfældet, registrerer Erhvervsstyrel- sen bogføringssystemerne i en offentligt tilgængelig forteg- nelse. Stk. 2. Når et bogføringssystem er registreret efter stk. 1, har udbyderen pligt til at sikre, at systemet løbende lever op til kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf, herunder i forbindelse med opdateringer og ændringer af bogføringssystemet. Stk. 3. Registrering af bogføringssystemet kan ikke finde sted, hvis bogføringssystemet ikke opfylder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf. Opfylder et bogførings- system, der er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, ikke kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf, fastsætter styrel- sen en frist for berigtigelse af anmeldelsen. Registrering kan først finde sted, når anmeldelsen er berigtiget. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anmeldelse og registrering af digitale bogføringssystemer efter stk. 1-3. § 21. Erhvervsministeren kan efter høring af skattemi- nisteren fastsætte regler om digitale bogføringssystemers fremsendelse af registreringer og bilag til et offentligt mod- tagepunkt gennem anvendelse af den fællesoffentlige digita- le infrastruktur for udveksling af e-dokumenter og om opbe- varing af sådanne registreringer og bilag og om, til hvilke formål, hvordan og hvor længe sådanne registreringer og bilag må anvendes af offentlige myndigheder. Kapitel 6 Kontrol § 22. En virksomhed har pligt til at stille sit regnskabsma- teriale til rådighed for en offentlig myndighed, i det omfang myndigheden i henhold til denne lov eller anden lovgivning er berettiget til at udføre kontrol med virksomheden. Stk. 2. Den offentlige myndighed kan forlange, at virk- somheden i forbindelse med opfyldelse af pligten i stk. 1 1) udleverer nærmere angivet regnskabsmateriale, 2) udleverer det angivne regnskabsmateriale vederlagsfrit i et anerkendt filformat, 3) omregner registreringer i fremmed valuta, herunder eu- ro, til danske kroner og 4) sørger for, at regnskabsmaterialet bortset fra eksterne bilag vederlagsfrit oversættes til dansk eller engelsk. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis regnskabsmaterialet opbevares hos tredjepart. Stk. 4. Den offentlige myndighed fastsætter en frist for efterlevelsen af et krav efter stk. 1 og 2. Bogføringskontrol § 23. Erhvervsstyrelsen gennemfører en risikobaseret kontrol med overholdelse af reglerne i denne lov og regler fastsat i medfør af denne lov for 1) virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, der ikke har indsendt virksomhedens første årsrapport, jf. års- regnskabslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., og 3 2) virksomheder, der har fravalgt revision, jf. årsregn- skabslovens § 135, stk. 1, 3. pkt. Stk. 2. En virksomhed omfattet af stk. 1, dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor har efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen pligt til at med- dele styrelsen oplysninger og stille regnskabsmateriale til rådighed for styrelsen, som er nødvendigt for at gennemføre kontrollen efter stk. 1. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan kræve, at en virksomhed omfattet af stk. 1 indsender en erklæring afgivet af en godkendt revisor om overholdelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov. Erhvervsstyrelsen meddeler virksomheden de forhold, som revisorens erklæring skal omfatte. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for modtagel- sen af oplysninger og regnskabsmateriale efter stk. 2 og erklæringer efter stk. 3. Kontrol med virksomheder, der benytter digitale bogføringssystemer § 24. Erhvervsstyrelsen gennemfører en risikobaseret kontrol med, at virksomheder, der anvender et digitalt bog- føringssystem, som ikke er registreret efter § 20, stk. 1, op- fylder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf. § 23, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for kontrol efter 1. pkt. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol med virksomheders bogføringssyste- mer m.v. efter stk. 1. Kontrol med udbydere af digitale bogføringssystemer § 25. Erhvervsstyrelsen gennemfører en risikobaseret kontrol med, at udbydere af digitale bogføringssystemer overholder pligten efter § 19, stk. 1, til at anmelde digita- le bogføringssystemer til registrering, og at bogføringssyste- mer, der er registreret efter § 20, stk. 1, fortsat overholder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Udbydere af digitale bogføringssystemer har efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen pligt til at meddele styrel- sen alle oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre kontrollen efter stk. 1. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol med en udbyders bogføringssystem m.v. efter stk. 1. Kapitel 7 Reaktionsmuligheder i forbindelse med kontrol § 26. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med en kontrol med overholdelse af regler efter denne lov eller regler fast- sat i medfør heraf 1) påtale en overtrædelse, 2) påbyde, at en fejl rettes, eller 3) påbyde, at en overtrædelse bringes til ophør, og at virk- somheden bekræfter dette ved en erklæring afgivet af en godkendt revisor. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for efterlevel- sen af et påbud efter stk. 1, nr. 2 og 3. § 27. Undlader en virksomhed uanset påbud efter § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3, at lovliggøre sit bogføringssystem eller skifte til et lovligt bogføringssystem, kan Erhvervsstyrelsen påbyde virksomheden at anvende et digitalt bogføringssy- stem, som er registreret efter § 20, stk. 1. Stk. 2. Undlader udbyderen af et digitalt bogføringssy- stem uanset påbud efter § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3, at anmelde et bogføringssystem efter § 19, stk. 1, eller at ændre syste- met, så det overholder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf, kan Erhvervsstyrelsen forbyde fortsat mar- kedsføring af det digitale bogføringssystem, indtil påbuddet efterleves. Stk. 3. Er der tale om fejl eller mangler, som kan medfø- re væsentlige risici for sikkerheden i virksomhedernes bog- føring, kan Erhvervsstyrelsen påbyde udbyderen at advare virksomheder omfattet af § 16, stk. 2, nr. 1, der bruger det pågældende bogføringssystem, om disse risici. Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis en udby- der undlader at efterkomme Erhvervsstyrelsens anmodning om oplysninger efter § 25, stk. 2. Undlader en udbyder uanset forbud mod markedsføring efter stk. 2 fortsat at ef- terkomme Erhvervsstyrelsens anmodning om oplysninger, finder § 29, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Tvangsopløsning og sletning § 28. Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed i overensstemmelse med den lovgiv- ning, som er gældende for virksomheden, hvis den undlader at 1) indsende oplysninger eller regnskabsmateriale efter § 23, stk. 2, 2) indsende en erklæring efter § 23, stk. 3, eller 3) efterkomme et påbud givet efter § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3, i forbindelse med kontrol efter § 23. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan slette en filial af en uden- landsk virksomhed fra styrelsens it-system i de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte situationer. Stk. 3. Vedrører de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte situationer et interessentskab eller kommanditselskab, kan styrelsen slette registreringen af interessentskabet eller kommanditselskabet i styrelsens register. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse efter stk. 1-3, når en virksomhed eller en filial af en udenlandsk virk- somhed ikke efterlever et krav efter § 23, stk. 2 eller 3, eller et påbud efter § 26, stk. 1, nr. 2 eller 3, i forbindelse med kontrol efter § 23 senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist, jf. § 23, stk. 4, eller § 26, stk. 2. § 29. Konstaterer Erhvervsstyrelsen ved kontrol efter § 25, stk. 1, at et registreret digitalt bogføringssystem ikke overholder kravene efter § 15 og regler udstedt i medfør heraf og udbyderen undlader at lovliggøre bogføringssyste- met uanset påbud om dette, kan Erhvervsstyrelsen slette det pågældende bogføringssystem fra fortegnelsen, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt. Udbyderen har i så fald pligt til at informere virksomheder omfattet af § 16, stk. 2, nr. 1, der bruger bogføringssystemet, om, at dette ikke længere er registreret efter § 20, stk. 1. 4 Stk. 2. En udbyder, der på ny ønsker at markedsføre et digitalt bogføringssystem, der er slettet efter stk. 1, skal anmelde bogføringssystemet efter § 19. Kapitel 8 Kommunikation m.v. § 30. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skrift- lig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestem- te it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign. Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 31. Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i med- før af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end en myndighed, skal være personligt underskre- vet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler herom. Kapitel 9 Klageadgang § 32. Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf kan indbringes for Er- hvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er med- delt den pågældende, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Afgørelser truffet efter § 28 og § 29, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 10 Straf § 33. Medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 7, stk. 1, §§ 8 og 9, § 12, stk. 1, og §§ 13 og 14, 2) overtræder § 16, stk. 1 og 2, og § 17, 3) overtræder § 19 og § 20, stk. 2, eller 4) undlader at efterkomme påbud efter § 26, stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 2. Ved udmåling af bøder efter denne lov skal der tages hensyn til virksomhedens omsætning, overtrædelsens grovhed og varighed, og om der er tale om gentagne over- trædelser. Ved særlig omfattende overtrædelser af § 7, stk. 1, §§ 8 og 9, § 12, stk. 1, §§ 13 og 14, § 16, stk. 1 og 2, og § 17 idømmes der en skærpet bøde. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person- er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 5. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 34. §§ 1-14, 18, 21-23, 26, 28, 30-35, 37 og 38 træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af skat- teministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 15-17, 19, 20, 24, 25, 27, 29 og 36. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter, herunder at § 16, stk. 1 og 2, træder i kraft på forskellige tidspunkter for virksomheder omfattet af forskellige regn- skabsklasser efter årsregnskabsloven eller efter forskellige omsætningsgrænser. Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvor- når anmeldelsespligten efter § 19, stk. 1, 2. pkt., har virk- ning for eksisterende udbydere af digitale bogføringssyste- mer. Stk. 4. Indtil § 16, stk. 1, sættes i kraft efter stk. 2, finder § 6, nr. 2, anvendelse på regnskabsmateriale efter § 4, nr. 1 og 3. § 35. Lov om bogføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006, ophæves. Kapitel 12 Ændringer i anden lovgivning § 36. I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 642 af 19. maj 2020, lov nr. 741 af 30. maj 2020 og § 4 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, foretages følgende ændring: 1. Efter § 138 indsættes før overskriften før § 139: »§ 138 a. Virksomheden skal indberette navn og cvr-num- mer på udbyderen af det digitale bogføringssystem, som virksomheden anvender eller har anvendt i regnskabsåret efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 1, samtidig med at den indsender årsrapporten. Stk. 2. Anvender eller har virksomheden i regnskabsåret anvendt et bogføringssystem efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 2, der ikke er registreret efter bogføringslovens § 20, stk. 1, skal det indberettes, hvilket system der er tale om. Hvis virksomheden opbevarer en fuldstændig sik- kerhedskopi af registreringer og bilag på en server hos en tredjepart, skal dette anføres med nærmere oplysninger om identiteten på den pågældende tredjepart. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 og 2 offentliggøres ikke. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2.« § 37. I revisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 25 af 8. januar 2021, som ændret ved § 32 i lov nr. 1436 af 29. juni 2021 og § 9 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer: 1. I § 29, stk. 6, ændres »§ 42« til: »§ 42, stk. 1,«. 2. I § 38 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Ved en undersøgelse kan Erhvervsstyrelsen hos revisorens eller revisionsvirksomhedens kunde indhente re- 5 levant regnskabsmateriale vedrørende afgivne erklæringer efter § 1, stk. 2. Revisorens og revisionsvirksomhedens kun- de skal give Erhvervsstyrelsen adgang til materialet.« 3. I § 42, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 38« til: »§ 38, stk. 1,«. 4. I § 42 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge den, som styrelsen i medfør af § 38, stk. 3, har anmodet om at udlevere regnskabsmateriale, daglige eller ugentlige bøder, hvis pågældende undlader at efterkomme anmodnin- gen.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 5. I § 42, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »og 2« til: »og 3«. Kapitel 13 Territorialbestemmelser § 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter. Folketinget, den 19. maj 2022 Henrik Dam Kristensen / Erling Bonnesen 6