Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2022
Tilhører sager:
Aktører:
AX27811
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l201/20211_l201_som_vedtaget.pdf
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2022 Forslag til Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine Kapitel 1 Oprettelse af særlige grundskoler § 1. Kommunalbestyrelsen kan på et møde træffe beslut- ning om, at kommunen opretter og driver særlige grundsko- ler for børn og unge omfattet af § 2. Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte, at tilbuddet omfatter en skolefri- tidsordning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de efter stk. 1 oprettede særlige grundskoler. Kapitel 2 Eleverne § 2. Kommunalbestyrelsen kan optage undervisningsplig- tige børn og unge med opholdstilladelse efter lov om mid- lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, i særlige grundskoler. Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse af elever efter stk. 1, at en særlig grundskole samlet vurderes bedst at sikre 1) elevens faglige og alsidige udvikling, herunder socialt, og elevens trivsel i skolens faglige og sociale fælles- skaber, 2) elevens behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog og 3) elevens behov for kendskab til ukrainsk sprog og kultur med henblik på at sikre de bedst mulige forhold ved en hjemrejse til Ukraine. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en ung under 25 år med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstil- ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i undervis- ningen i en særlig grundskole, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest relevante undervisningstilbud for den unge. Stk. 4. Indskrivning i en særlig grundskole kan med for- ældrenes samtykke, jf. § 20, ophøre, når eleverne vurderes at kunne deltage i undervisningen i en almindelig klasse i folkeskolen. Stk. 5. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret. Stk. 6. Folkeskolelovens § 38 finder anvendelse ved an- søgning om indskrivning af børn i særlige grundskoler. § 3. Forældre til elever i den undervisningspligtige alder har frit valg blandt særlige grundskoler i bopælskommunen eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 12. Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune henvise elever til undervisning efter § 2, stk. 1, på en særlig grundskole i den anden kom- mune. Kapitel 3 Særlige grundskolers struktur og indhold § 4. Særlige grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stk. 2. Særlige grundskoler skal i samarbejde med foræl- drene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbere- der dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men- neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Stk. 3. Undervisningssproget i særlige grundskoler er ef- ter kommunalbestyrelsens bestemmelse dansk, engelsk eller ukrainsk. Undervisningen skal lede frem mod afholdelse af prøver, jf. § 8, på dansk. I faget dansk er undervisningsspro- get dansk. Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg- ler om elevtallet i særlige grundskolers klasser. Til lovforslag nr. L 201 Folketinget 2021-22 Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/09156 AX027811 § 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og del- mål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af un- dervisningen, herunder i hele fagområder fra folkeskolens fagkreds bortset fra faget dansk, kan tilrettelægges ved brug af undervisningsmateriale og virtuel undervisning, der stilles til rådighed af de ukrainske undervisningsmyndigheder. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Læseplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskelli- ge fagområder og emner, og beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig ud- vikling. Stk. 4. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Stk. 5. Elevernes deltagelse i undervisningen på en fol- keskole kan træde i stedet for undervisning i den særlige grundskole. § 6. I særlige grundskoler kan gives 1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bi- stand, 2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan under- støttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v., 3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at over- vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med sko- legangen, og 4) undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen. Stk. 2. Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, § 3 a, § 5, stk. 5, § 12, stk. 2, § 23, § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b og regler fastsat i henhold hertil finder tilsvarende anvendelse for elever i særlige grundskoler. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er- hverv efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år. § 7. Dele af undervisningen kan organiseres og tilrette- lægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejr- skoler med overnatning. Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning. Stk. 2. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeind- sats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner. Stk. 3. Særlige grundskoler kan indgå samarbejder om åben skole med virksomheder, institutioner for ungdomsud- dannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fri- tids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af de særlige grundskolers formål samt slutmål og delmål. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer herfor. § 8. Undervisningspligtige elever i særlige grundskoler, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folke- skolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasse- prøver. Stk. 2. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for særlige grundskoler og de i stk. 1 nævnte elever. § 9. Eleverne og forældre til umyndige elever skal regel- mæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes ud- bytte af skolegangen. Stk. 2. Særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, medmindre kommunal- bestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennemfører obliga- toriske test. Folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., § 13 a, stk. 1 og 2, § 55 b og § 55 c finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test. § 10. Skolelederen påser, at elever, der er optaget i særli- ge grundskoler, deltager i undervisningen, og kan pålægge forældrene at give skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange en lægeattest. § 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem særlige grundskoler og hjemmet eller dettes nærhed af undervisningspligtige elever, der har længere skolevej end 2,5 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin og 7 km på 7.-9. klassetrin, og af undervis- ningspligtige elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for be- fordring til og fra særlige grundskoler af syge og invalidere- de undervisningspligtige elever. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på befor- dring mellem særlige grundskoler og særlige dag- og klub- tilbud m.v. i henhold til §§ 32 og 36 i lov om social service af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er henvist hertil. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til kollektiv trafik, taxikørsel m.v. eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse af befordringskort til elever videregive oplysninger om elevernes navne, adresser og cpr-numre til private, der administrerer befordringsordninger. Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1. Stk. 6. Stk. 2 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville væ- re forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven havde benyttet det tilbud, som eleven var henvist til. 2 Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til befordring for elever omfattet af § 2, stk. 3, som har længere end 10 km mellem den særlige grundskole og hjemmet. Kapitel 4 Det undervisende personale § 12. Undervisningen varetages af lærere, pædagoger og andet personale, der er ansat i det kommunale skolevæ- sen. Det undervisende personale skal beherske enten dansk, engelsk eller ukrainsk i skrift og tale. Stk. 2. Undervisning tilrettelagt som virtuel undervisning efter § 5, stk. 2, kan varetages af personale ansat ved de ukrainske undervisningsmyndigheder enten ved fjernunder- visning, jf. § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller under tilstede- værelse af personale omfattet af stk. 1. Stk. 3. Som led i samarbejder om åben skole, jf. § 7, stk. 3, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, men tilknyttet de pågældende virksomheder, institutioner og foreninger m.v., i begrænset omfang kan varetage undervisningsopgaver i den særlige grundskoles fag eller fagområder. Kapitel 5 Styrelsen af særlige grundskoler § 13. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for de særlige grundskoler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer på et møde beslut- ning om følgende: 1) Bevillinger til og økonomiske rammer for særlige grundskoler. 2) De særlige grundskolers struktur, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning. 3) Antal skoledage og rammer for klassedannelsen, ele- vernes undervisningstimetal og skoledagens længde. 4) Frivillige madordninger, herunder madordninger i sko- lefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling, gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning eller med differentieret indkomstafhængigt tilskud, og kan fastsætte nærmere rammer for ordnin- gerne. Stk. 3. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbe- styrelsen beslutte, at en folkeskole og en særlig grundskole skal have fælles ledelse. Folkeskolelovens § 24 c finder anvendelse. Stk. 4. Efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen i et særtilbud i form af et dagtilbud til børn med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der er oprettet i henhold til dag- tilbudsloven, og et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en særlig grundskole med eventuel skolefritidsordning og et særtilbud i form af et dagtilbud skal have fælles ledelse, jf. stk. 5-7. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutnin- gen efter stk. 4 og efter høring af forældrebestyrelsen og det eventuelle forældreråd beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for: 1) Forældre til børn i særtilbuddet i form af et dagtilbud, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene. 2) Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene. 3) Medarbejdere ved særtilbuddet i form af et dagtilbud. 4) Medarbejdere ved den særlige grundskole. 5) Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles ele- ver. Stk. 6. Dagtilbudslovens § 14 finder anvendelse ved valg af repræsentanter for særtilbuddet i form af et dagtilbud til den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter reg- ler for valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter for den særlige grundskole til den fælles bestyrelse. Stk. 7. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der efter denne lov og i dagtilbudsloven er henlagt til forældre- bestyrelsen og forældrerådet. Beslutninger, der alene har betydning for den særlige grundskoles virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsen- tanter for den særlige grundskole. Beslutninger, der alene har betydning for særtilbuddet i form af et dagtilbuds virk- somhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet. Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis henlæg- ge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2 og § 1, stk. 1. § 14. Ved hver særlig grundskole ansættes en leder, jf. dog § 13, stk. 3-7. Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem den særlige grundskoles ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke be- slutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Stk. 3. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte. Stk. 4. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgs- mål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På særlige grundskoler, hvor der er elevråd, jf. § 16, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet. § 15. Forældre eller værger til umyndige elever i særlige grundskoler kan oprette et forældreråd. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om for- ældrerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medar- bejder- og elevrepræsentation. § 16. Ved hver særlige grundskole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet 3 udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betyd- ning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Kapitel 6 Udgifterne til særlige grundskoler § 17. Alle udgifter til særlige grundskoler påhviler kom- munen, jf. dog stk. 3-6. Stk. 2. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug. Stk. 3. Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, finder tilsvarende anvendelse for undervisningspligtige elever i særlige grund- skoler. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis betaling af elever omfattet af § 2, stk. 3. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for sko- lefritidsordningen af forældre til umyndige elever, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Vælger forældrene en særlig grundskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i hen- hold til § 1, stk. 1, 2. pkt., betaler forældrene til skolekom- munen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til fa- milier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, dagin- stitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor soci- ale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder tilsvarende anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud. Stk. 7. Folkeskolelovens § 50 a finder tilsvarende anven- delse for ansøgning om helt eller delvist økonomisk fri- pladstilskud til skolefritidsordninger i særlige grundskoler. Stk. 8. Har en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige selvfor- sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddan- nelseshjælp eller kontanthjælp. Stk. 9. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsord- ningen, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse. § 18. Har en elev bopæl i en anden kommune end skole- kommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for elevens undervisning m.v. i den særlige grundskole. Stk. 2. Indgås der ikke aftale om bopælskommunens be- taling til skolekommunen efter stk. 1, finder regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., anvendelse. Har bopælskommunen ikke særlige grundskoler, betaler bopælskommunen dennes budgetterede nettoudgift pr. plads i modtagelsesklasse. Kapitel 7 Forskellige bestemmelser § 19. Kommunalbestyrelsen fastsætter skolens ordensreg- ler og værdiregelsæt. Stk. 2. Regler fastsat af børne- og undervisningsministe- ren efter folkeskolelovens § 52 finder tilsvarende anvendel- se på særlige grundskoler. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte yderligere regler om de særlige grundskolers tilsyn med eleverne i skoletiden. § 20. Forældrenes rettigheder efter § 2, § 3, stk. 1, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 17, stk. 7, og § 21 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter reglerne nævnt i 1. pkt. Stk. 2. Er en af forældremyndighedens indehavere ikke bosiddende her i landet, kan den særlige grundskole anse den af forældremyndighedens indehavere, der er bosiddende her i landet, for bemyndiget til at handle på begge forældre- myndighedens indehaveres vegne. Stk. 3. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyn- delse og varighed kan den særlige grundskole anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældre- myndighedens indehavers vegne. § 21. Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommu- nalbestyrelsen i henhold til loven, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetil- skud og fripladstilskud, jf. § 17, stk. 6, og afgørelser om afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. § 17, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrel- sen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. § 22. Børne- og undervisningsministeren kan til vareta- gelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver oplysning om særlige grundskoler, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, her- under oplysninger til brug for opfølgning på de særlige grundskolers resultater eller forhold i øvrigt. Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med leve- ring af oplysninger efter stk. 1 og 2. 4 § 23. Særlige grundskoler gennemfører måling af ele- vernes trivsel efter folkeskolelovens § 56 b, medmindre kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennem- fører trivselsmåling. Folkeskolelovens § 56, stk. 3, og § 56 a finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler gennemfører trivselsmålinger. § 24. Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skole- udviklingssamtale med skolens leder, jf. § 14. § 25. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan ind- bringes for ministeren. § 26. Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlig- hed i forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet. Stk. 2. Når børne- og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumen- ter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter. Kapitel 8 Ikrafttræden § 27. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Kapitel 9 Ændringer i anden lovgivning § 28. I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 19. april 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december 2021, foretages følgende ændring: 1. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: »1. pkt. kan endvidere fraviges efter § 13, stk. 4-7, i lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.« § 29. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, lov nr. 2047 af 14. november 2021 og § 1 i lov nr. 567 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 24 b indsættes: »§ 24 c. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og et eventuelt forældreråd kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en folkeskole og en særlig grundskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutnin- gen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og det eventuelle forældreråd beslutning om sammensætningen af den fælles skolebestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anven- delse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsen- tanter for: 1) Forældre til børn i folkeskolen. 2) Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene. 3) Medarbejdere ved folkeskolen. 4) Medarbejdere ved den særlige grundskole. 5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever. 6) Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles ele- ver. Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsen- tanter for den særlige grundskole til den fælles skolebesty- relse. Stk. 4. Den fælles skolebestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og efter lov om kommunale særlige grund- skoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, er hen- lagt til skolebestyrelsen og forældrerådet. Beslutninger, der alene har betydning for den særlige grundskoles virksom- hed, træffes af de medlemmer af den fælles skolebestyrelse, der er repræsentanter for den særlige grundskole. Beslutnin- ger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles skolebestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen.« 2. I § 33, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »Det samme gælder endvidere børn, der følger undervis- ningen i en særlig grundskole.« 3. I § 55 c indsættes som 3. pkt.: »1. og 2. pkt. finder tillige anvendelse for skoler omfattet af lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.« Kapitel 10 Ophævelse § 30. Denne lov og § 14, stk. 1, 4. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1, § 24 c i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 1, § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 2, og § 55 c, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 3, ophæves den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at ophævelsen efter 1. pkt. udskydes til den 17. marts 2025. 5 Kapitel 11 Territorialbestemmelser § 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Folketinget, den 19. maj 2022 Henrik Dam Kristensen / Erling Bonnesen 6