L 136 - svar på spm. 16 om powerpointpræsentationen fra foretrædet med BL - Danmarks Almene Boliger, fra indenrigs- og boligministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunernes styrelse. (Etablering af fonden for blandede byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v.). (Spørgsmål 16)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om kommunernes styrelse. (Etablering af fonden for blandede byer og anvendelse af fondens midler og Landsbyggefondens driftsstøtte m.v.). (Spørgsmål 16)
Aktører:
- Besvaret af: indenrigs- og boligministeren
- Adressat: indenrigs- og boligministeren
- Besvaret af: indenrigs- og boligministeren
- Adressat: indenrigs- og boligministeren
BOU L 136 - svar på spm. 16.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l136/spm/16/svar/1885885/2578565.pdf
Stormgade 2-6 1470 København K Telefon 72 28 24 00 Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg Svar på spørgsmål fra Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg stillet den 12. maj 2022. Lovforslag L 136 - Spørgsmål nr. 16: ”Vil ministeren kommentere power point præsentationen fra foretrædet med BL - Danmarks Almene Boliger, jf. L 136 - bilag 6.” Svar: Præsentationen indeholder en opsummering af det hidtidige bidrag fra BL – Dan- marks Almene Boliger til debatten om problemet vedrørende stigende byggepriser og maksimumsbeløbet for alment nybyggeri. Jeg er enig i, at det er dybt uhensigtsmæssigt, at visse almene nybyggeriprojekter skal opgives på grund af stigende byggeomkostninger. Vi har brug for flere boliger - både private og almene boliger. Prisstigerne, som også rammer privat og offentligt nybyg- geri, udfordrer vores ønske om at opføre flere boliger for at imødekomme den stigende efterspørgsel. Maksimumsbeløbet for alment nybyggeri er ét af de centrale redskaber i reguleringen af alment nybyggeri. Det varetager en række hensyn, som vi er nødt til nøje at over- veje, hvis vi skal ændre på reglerne. Enhver ændring af reglerne om maksimumsbelø- bet vil bl.a. kunne påvirke huslejens størrelse, statslige og kommunale udgifter, Lands- byggefondens økonomi, byggeaktiviteten og konjunkturerne generelt. Særligt forhol- dene vedr. byggeaktivitet og konjunkturerne er centralt i den nuværende økonomiske situation. Med henblik på at dæmpe kapacitetspresset i bygge- og anlægssektoren indgik det i Fi- nanslovaftalen for 2022 at udskyde renoveringsprojekter i almene boligafdelinger for 2 mia. kr. og at give boligorganisationer mulighed for at udskyde udbuddet af bygge- opgaver med op til 36 måneder. Indenrigs- og Boligministeriet er meget opmærksom på behovet for at finde en hurtig løsning for de ca. 1.400 almene boliger, som BL har fremhævet i sin præsentation. Med venlig hilsen Christian Rabjerg Madsen Sagsnr. 2022-1734 Doknr. 517685 Dato 19-05-2022 Offentligt L 136 - endeligt svar på spørgsmål 16 Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22