L 188 - svar på MFU spm. 1, om ministeren med eksempler kan konkretisere, i hvilke situationer man forestiller sig at det vil være relevant at anvende bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 21, som giver ministeren mulighed for at fastsætte niveauet for bruttoledigheden i den supplerende beløbsordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft). (Spørgsmål 1)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket international rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejdskraft). (Spørgsmål 1)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Samira Nawa
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Samira Nawa
UUI L 188 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l188/spm/1/svar/1885294/2577556.pdf
Ministeren Side 1/2 18. maj 2022 International rekruttering Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 7255 Akt-id 1990111 Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 188 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira Nawa (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 1 til L 188: Kan ministeren med eksempler konkretisere, i hvilke situationer man forestiller sig, at det vil være relevant at anvende bemyndigelsen i lovforslagets § 1, nr. 21, som giver ministeren mulighed for at fastsætte niveauet for bruttoledigheden i den supplerende beløbsordning? Svar: Med lovforslaget foreslås det at indføre en ny midlertidig supplerende beløbsord- ning, hvorefter der efter ansøgning kan meddeles opholdstilladelse, hvis udlæn- dingen har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på mindst 375.000 kr., når de se- neste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fast- sat niveau, og når stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Job- net i minimum to uger. Med forslaget vil det således bl.a. være en betingelse for at kunne opnå opholds- tilladelse, at de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på an- søgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og inte- grationsministeren fastsat niveau. Det foreslås i forlængelse heraf også med lovforslaget, at udlændinge- og integra- tionsministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige. Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil det i udlændinge- bekendtgørelsen blive fastsat, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledig- hed ikke må oversige. Det fremgår af aftale af 21. januar 2022 om "Styrket inter- national rekruttering på rimelige arbejdsvilkår og målrettet mangel på arbejds- kraft" indgået mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Offentligt L 188 - endeligt svar på spørgsmål 1 Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22 Side 2/2 Kristendemokraterne, at der ikke kan meddeles nye opholdstilladelser efter den nye supplerende ordning, såfremt de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit overstiger 3,75 pct. Det er på den baggrund hensig- ten at fastsætte en regel om, at den gennemsnitlige sæsonkorrigerede bruttole- dighed ikke må overstige 3,75 pct. Dette indebærer, at der alene vil kunne medde- les opholdstilladelse, hvis de seneste tre måneders sæsonkorrigerede bruttole- dighed i gennemsnit ikke har oversteget 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Med forslaget om en bemyndigelsesbestemmelse ønsker Udlændinge- og Integra- tionsministeriet at sikre den fornødne fleksibilitet fremadrettet, så procentsatsen kan reguleres, når forholdene på det danske arbejdsmarked ændrer sig. Det kan f.eks. være hvis den strukturelle bruttoledighed på det danske arbejdsmarked skønnes at have ændret sig til en størrelsesorden, hvor en procentsats på 3,75 pct. – henset til de aktuelle forhold – ikke længere er hensigtsmæssig. Jeg agter at drøfte eventuelle fremtidige ændringer af procentsatsen med partierne bag afta- len. Kaare Dybvad Bek / Jonas From Soelberg