Samlenotat om forordningen om mikrochips

Samlenotat
Side 1/7
Samlenotat om Kommissionens forslag til rådets forordning om ændring af
forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Hori-
sont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips
KOM (2022) 47 final
Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har ved KOM (2022) 47 final af 8. februar 2022 fremsendt forslag
til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af
fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet
for mikrochips.
Med etableringen af Fællesforetagendet for mikrochips ændres formålsbeskrivel-
sen for det nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier. Der til-
føjes en generel og fire specifikke yderligere målsætninger for fællesforetagendet
for mikrochips.
Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og støtter
ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Regeringen
ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til europæiske og dan-
ske virksomheders og offentlige institutioners stabile adgang til mikrochips. I lyset
af den nuværende mangel på mikrochips samt øget risiko for stormagtsrivalisering
er dette vigtigt med henblik på at sikre konkurrencedygtighed, velfærd og sam-
fundskritiske funktioner. Udvikling af nye innovative og energivenlige mikrochips
samt adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne om-
stilling.
Regeringen finder det overordnet fornuftigt, at Europa-Kommissionen og offentlige
og private aktører i EU’s medlemslande – inden for mikrochipområdet – gives mu-
lighed for at koordinere F&I-dagsordener og etablere F&I-samarbejder, der mere
effektivt end nationale indsatser kan skabe løsninger på en af Europas store sam-
fundsmæssige udfordringer.
Regeringen finder det væsentligt, at midler fra hhv. Horisont Europa og Digitalt Eu-
ropa anvendes inden for rammerne af de overordnede formål med de to program-
mer, herunder at midler konkurrenceudsættes og i udgangspunktet udmøntes til
konsortier, hvori der indgår deltagere fra flere medlemsstater.
Regeringen finder det vigtigt, at eventuelt input fra alliancen for processorer og
halvlederteknologier alene er af vejledende karakter og ikke foregriber de vanlige
procedurer for fastlæggelse af fællesforetagenders arbejdsprogram.
Regeringen ser positivt på ambitionen om at etablere et europæisk netværk af
kompetencecentre og finder, at man i videst muligt omfang bør indtænke eksiste-
16. maj 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Offentligt
KOM (2022) 0047 - Bilag 2
Europaudvalget 2022
Side 2/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
rende strukturer med henblik på at opnå synergier og undgå overlap. I den forbin-
delse mener regeringen ikke, at der bør være krav om, at der etableres kompeten-
cecentre i alle medlemsstater.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 47 final af 8. februar 2022 fremsendt forslag
til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af
fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet
for mikrochips. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. februar 2022 i dansk
sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 187 og 188, stk. 1. Forslaget om
at oprette institutionaliserede europæiske partnerskaber er baseret på TEUF arti-
kel 187, som foreskriver, at Unionen kan oprette fællesforetagender eller enhver
anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for
forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen. Forslaget skal be-
handles efter TEUF artikel 188, stk. 1, som foreskriver, at Rådet efter forslag fra
Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og So-
ciale Udvalg vedtager de i artikel 187 omtalte bestemmelser.
Forslaget indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-pakken), der har til formål at
styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske lederskab inden for
halvledere. Pakken består af fire initiativer: "Kommissionens forslag til Europa-Par-
lamentet og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det
europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)” (KOM (2022) 46),
meddelelsen ”En lovpakke om europæiske mikrochips” (KOM (2022) 45), henstil-
lingen ”En fælles EU-værktøjskasse til afhjælpning af manglen på halvledere og
en EU-mekanisme til overvågning af økosystemet for halvledere” (C (2022) 782)
samt forslag til ændring af forordningen om fællesforetagenderne under Horisont
Europa ”Ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagen-
derne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips”
(KOM (2022) 47).
Chips Act-pakken kommer som opfølgning på, at kommissionsformand Ursula von
der Leyen i sin årlige tale om Unionens tilstand i september 2021 annoncerede, at
Kommissionen ville lancere en retsakt for halvledere.
3. Formål og indhold
Forslaget til mikrochipforordningen har til formål at nå den strategiske målsætning
om at øge modstandsdygtigheden af Europas økosystem for halvledere og øge
Europas globale markedsandel. Det har også til formål at lette en tidlig anvendelse
af nye mikrochips i den europæiske industri og øge dens konkurrenceevne.
Med hensyn til opfyldelsen af disse målsætninger er et af målene med den fore-
slåede mikrochipforordning at oprette Mikrochips til Europa-initiativet for at støtte
kapacitetsopbygning i stor skala gennem investering i grænseoverskridende og al-
ment tilgængelige forsknings-, udviklings- og innovationsinfrastrukturer, der er
etableret i Unionen, med henblik på at gøre det muligt at udvikle næste generation
af banebrydende halvlederteknologier, der vil styrke EU's kapacitet med hensyn til
Side 3/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
avanceret udformning, systemintegration og mikrochipproduktion, herunder med
fokus på opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder.
Med etableringen af Fællesforetagendet for mikrochips ændres formålsbeskrivel-
sen for det nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier. Der til-
føjes en generel og fire specifikke yderligere målsætninger for fællesforetagendet
for mikrochips. Den generelle målsætning har fokus på at øge kapaciteten i stor
skala i hele Unionen inden for næste generation af banebrydende halvledertekno-
logier, mens de fire specifikke mål fokuserer på opbygning af omfattende kapacitet
med hensyn til udformning af integrerede halvlederteknologier, forbedring af eksi-
sterende pilotlinjer og udvikling af nye, opbygning af avanceret teknologisk og in-
geniørmæssig kapacitet til at fremskynde udviklingen af kvantechips og oprettelse
af et netværk af kompetencecentre i hele Europa.
Aktionerne under fællesforetagendet vil blive gennemført gennem det ændrede og
omdøbte nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier. Dette fæl-
lesforetagende tilvejebringer i øjeblikket omfattende støtte til erhvervsstyret forsk-
ning, teknologisk udvikling og innovation inden for elektroniske komponenter og
systemer og relaterede software- og systemteknologier. Disse aktiviteter vil blive
en del af fællesforetagendet for mikrochips.
Der lægges i forslaget op til, at 2,875 mia. euro af i alt 3,3 mia. euro fra det fore-
slåede Mikrochip for Europa-initiativet vil blive udmøntet gennem fællesforetagen-
det for mikrochips. De midler der allerede er afsat til fællesforetagende for centrale
digitale teknologier vil også indgå i budgettet for fællesforetagendet for mikrochips.
Der er dermed lagt op til et samlet budget for fællesforetagendet for mikrochips på
4,174 mia. euro. Tilvejebringelsen af den økonomiske ramme for initiativet beskri-
ves i den overordnede mikrochipforordning, og der henvises til grund- og nær-
hedsnotat om denne for yderligere uddybning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
I henhold til TEUF artikel 188, stk. 1 skal Europa-Parlamentet høres.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, og tidspunktet for Eu-
ropa-Parlamentets behandling kendes ikke endnu.
5. Nærhedsprincippet
Forskning er delt kompetence mellem Unionen og dets medlemsstater. På områ-
derne for forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til
at gennemføre tiltag, navnlig at fastlægge og iværksætte programmer, dog såle-
des at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne for-
hindres i at udøve deres kompetence, jf. TEUF artikel 4, stk. 3.
Kommissionen anfører, at forslaget fokuserer på områder, hvor der er en påviselig
merværdi ved at handle på EU-plan i medfør af skalaen, hastigheden og omfanget
af den indsats, der kræves, for at EU kan opfylde sine langsigtede traktatmålsæt-
ninger og opfylde sine strategiske politiske prioriteter og forpligtelser. Kommissio-
nen anfører endvidere, at forslaget også bør supplere og styrke de nationale og
subnationale aktiviteter på samme område. Hvert europæisk partnerskab, herun-
Side 4/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
der fællesforetagendet for mikrochips, er baseret på en langsigtet strategisk forsk-
nings- og innovationsdagsorden og er velegnet til at tackle komplekse grænse-
overskridende udfordringer.
Regeringen er enig i Kommissionens vurderingen af, at forslaget er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Forslaget medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Fællesforetagendet er etableret mellem Unionen, private parter og deltagende
medlemsstater. Danmark deltager og bidrager med en national medfinansiering til
danske deltagere i det nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknolo-
gier. Det er op til den deltagende medlemsstat selv at definere størrelsen på natio-
nal medfinansiering. Det skal undersøges nærmere, om forslaget giver anledning
til at justere den allerede forventede danske medfinansiering. En eventuel juste-
ring vil ske med udgangspunkt i, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-
akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.
budgetvejledningens bestemmelser herom.
For yderligere uddybning af de statsfinansielle konsekvenser ved den overlig-
gende mikrochipforordning henvises til grund- og nærhedsnotat herom.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
For yderligere uddybning af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved den over-
liggende mikrochipforordning henvises til grund- og nærhedsnotat herom.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
I forhold til det længere sigte kan indsatserne rettet mod at styrke EU’s teknologi-
ske og innovative kapaciteter inden for halvlederområdet indebære nye forret-
ningsmuligheder for danske virksomheder grundet bedre adgang til innovative og
energivenlige teknologiske løsninger, infrastruktur i form af europæiske kompeten-
cecentre samt kvalificeret arbejdskraft.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Selve forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for forskning i perioden 28.
februar - 9. marts 2022. Der blev modtaget følgende høringssvar:
Dansk Industri:
"Vi er helt med på, at forsyningskrisen på mikrochips er og har været betydelig.
Det står ikke klart for os, hvordan vi fra dansk side kan involvere os i etablering,
udvikling og drift af fællesforetagendet, men vi kan kun bakke op om initiativet. Det
Side 5/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
afgørende bliver, at det ikke kun bliver de store industrier, som kommer til at drive
det, men at det også blive muligt for mere almindelige danske og europæiske virk-
somheder at deltage i leverandørkæder på markedsvilkår."
Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der blev
modtaget følgende høringssvar:
Dansk Metal:
Dansk Metal er meget optaget af den kritiske mangel på halvledere(mikrochips),
som har ramt mange produktioner i hele EU og nationalt i Danmark. Vi deler derfor
EU-Kommissionens bekymring for manglende mikrochips samt behovet for at ud-
arbejde en plan, som skal være med til, at nuværende og fremtidige behov og
mangler på mikrochips sikres.
Den globale efterspørgsel efter mikrochips har på det seneste vist, at det er afgø-
rende, at Europa i den nuværende mangelsituation på avancerede chips oppriori-
terer området gennem etablering af deciderede produktionsfaciliteter for at under-
støtte forsyningssikkerhed og uafhængig produktion af hardware inden for mikro
og nanoteknologiske chips.
Dansk Metal kan derfor tilslutte sig ambitionen om, at der etableres erhvervspoliti-
ske instrumenter og støttemuligheder mhp. produktion af mikrochips og avance-
rede sensorer i EU regi. Ligeså kan vi tilslutte os ambitionen om, at europæisk
mikrochip produktion skal fordobles fra de nuværende 10% til 20% i 2030. Dette
vil bidrage positivt til dansk beskæftigelse og erhvervsudviklingen med fokus på di-
gitalisering og teknologiudvikling, som er afgørende for fremtidens industri. Det er
Dansk Metals vurdering, at der et stort behov for at vi både i EU og i Danmark
træffer strategisk vigtige valg i forhold til at etablere produktion af både mikrochips
til industriproduktionen i storskala, men i særlig grad også etablerer produktion af
højteknologiske avancerede mikrochips, som i særlig grad anvendes til forsknings-
og udviklingsformål.
Højteknologisk produktion af eksempelvis avancerede sensorer er primært centre-
ret i USA og Asien, og den nuværende forsyningskrise har vist, at det ikke er til-
strækkeligt til at dække den globale efterspørgsel. Det har været til skade for den
europæiske industriproduktion og klarlagt en stor svaghed i vores forsyningskæ-
der. I en tid med geopolitiske spændinger og i særlig grad et mere anstrengt sik-
kerhedspolitisk forhold til bl.a. Kina er det vigtigt, at EU sikrer egne forsyninger til
udvikling af ny teknologi, så vi ikke bliver afhængig af import fra bl.a. Fjernøsten.
Stor betydning for dansk erhvervsliv og forsknings- og udviklingsaktiviteter
i Danmark
Det er endvidere væsentligt at fremhæve, at der i dansk erhvervsliv eksisterer en
række højteknologiske nichevirksomheder, der samarbejder tæt med danske uni-
versiteter, så som DTU. For disse SMV’er er uafhængig og sikker forsyning af
avancerede mikrochips livsvigtigt og afgørende for udviklingen
af ny teknologi til brug i industrien. En række af disse virksomheder er udløbere fra
universiteterne med et betydeligt ekspansionspotentiale økonomisk og beskæfti-
gelsesmæssigt til gavn for det danske samfund.
Side 6/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
En stor del af dette samarbejde foregår i et offentligt-privat samspil mellem virk-
somheder og universitetssystemet. Et samarbejde som startede allerede primo
1990’erne og som er videreudviklet op gennem årene.
Den mikro- og nanoteknologiske nicheproduktion foregår i et tæt og uadskilleligt
samspil mellem forskning og innovation. Området har betydelige risikofaktorer, der
er på et niveau, at det ikke kan forventes, at enkeltvirksomheder eller grupper af
virksomheder har mulighed for eller potentiale til at investere i mikrochip produk-
tion. Der er derfor behov for, at såvel EU som den danske stat går understøtter
udbygningen af erhvervsområdet. Det kan f.eks. ske ved, at det offentlige bidrager
med avancerede renrums faciliteter, og den private sektor lejer sig ind i denne
forskningsinfrastruktur og bidrager med avanceret udstyr og maskiner. Det er
f.eks. tilfældet på DTU, hvor der er opbygget en avanceret renrums facilitet, som
gennem de seneste 30-40 år har bidraget til dette frugtbare offentlig-private sam-
spil til gavn for dansk beskæftigelse og erhvervsudvikling. Imidlertid har det på det
seneste ikke været muligt med de nuværende renrums faciliteter at dække det sti-
gende danske behov for nicheproduktion af mikro- og nanoteknologiske chips. Der
er derfor behov for at vurdere, hvordan en udvidelse af disse faciliteter kan indgå
som Danmarks bidrag til ’EU's Chip Act’.
Endelig er det værd at bemærke at mikro- og nanoteknologisk fremstilling
er kendetegnet ved, at man går direkte fra forskning og innovation til industriel pro-
duktion og at processen er sammenhængende. Derfor bør Erhvervsministeriet i
samarbejde med andre relevante ministerier overveje,
hvordan nærværende henstillings initiativer kobles til ’EU’s rammeprogram for
forskning og innovation’ til gavn for dansk erhvervsliv og forskning.
Med EU-Kommissionens henstilling er det Dansk Metals håb, at det giver den
danske regering mulighed for at udarbejde en strategi for, hvordan Danmark i
fremtiden kan bidrage til værdikæden af mikrochips og den fortsatte digitalisering
af det danske samfund.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positivt til frem-
skridtsrapporten.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og støtter
ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Regeringen
ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til europæiske og dan-
ske virksomheders og offentlige institutioners stabile adgang til mikrochips. I lyset
af den nuværende mangel på mikrochips samt øget risiko for stormagtsrivalisering
er dette vigtigt med henblik på at sikre konkurrencedygtighed, velfærd og sam-
fundskritiske funktioner. Udvikling af nye innovative og energivenlige mikrochips
samt adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne om-
stilling.
Side 7/7
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Regeringen finder det overordnet fornuftigt, at Europa-Kommissionen og offentlige
og private aktører i EU’s medlemslande – inden for mikrochipområdet – gives mu-
lighed for at koordinere F&I-dagsordener og etablere F&I-samarbejder, der mere
effektivt end nationale indsatser kan skabe løsninger på en af Europas store sam-
fundsmæssige udfordringer.
Regeringen finder det væsentligt, at midler fra hhv. Horisont Europa og Digitalt Eu-
ropa anvendes inden for rammerne af de overordnede formål med de to program-
mer, herunder at midler konkurrenceudsættes og i udgangspunktet udmøntes til
konsortier, hvori der indgår deltagere fra flere medlemsstater.
Regeringen finder det vigtigt, at eventuelt input fra alliancen for processorer og
halvlederteknologier alene er af vejledende karakter og ikke foregriber de vanlige
procedurer for fastlæggelse af fællesforetagenders arbejdsprogram.
Regeringen finder, at man i forhold til et europæisk netværk af kompetencecentre i
videst muligt omfang bør indtænke eksisterende strukturer med henblik på at opnå
synergier og undgå overlap. I den forbindelse mener regeringen ikke, at der bør
være krav om, at der etableres kompetencecentre i alle medlemsstater.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg blev orienteret mundtligt om forslaget den 1. april 2022
og samme dag er der oversendt grund- og nærhedsnotat.
Regeringen forelagde forhandlingsoplæg vedrørende Forordning (EU) 2021/2085
om oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa den 23. september
2021.


Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 18. maj 2022
SAMLENOTAT
Forordningen om mikrochips
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Uddannelses-
og Forskningsministeriets samlenotat vedrørende Kommissionens for-
slag til rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om
oprettelse af fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt
angår fællesforetagendet for mikrochips, KOM (2022) 0047.
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2022) 0047 - Bilag 2
Europaudvalget 2022