Henvendelse af 17/5-22 fra Historiske Huse om EU's bygningsdirektiv
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning (EØS-relevant tekst) {SEC(2021) 430 final} - {SWD(2021) 453-54 final} (Bilag 3)
- Hovedtilknytning: Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning (EØS-relevant tekst) {SEC(2021) 430 final} - {SWD(2021) 453-54 final} (Bilag 3)
Aktører:
brev til Europaudvalget
https://www.ft.dk/samling/20211/kommissionsforslag/kom(2021)0802/bilag/3/2577383.pdf
Historiske Huse Borgergade 111 1300 København K Tlf. 45 57 12 22 sekretariat@historiskehuse.dk www.historiskehuse.dk Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078) Bygningskulturens Hus, mandag den 17. maj Europaudvalgets medlemmer, Definition af ”buildings officially protected”: Historiske Huse foreslår, at ligesom en række begreber i Artikel 2 i udkast til nyt revideret bygningsdirektiv fra EU er forklaret og defineret, bør begrebet ”buildings officially protected”, som optræder i Artikel 5,2, også defineres nærmere i direktivet. Begrundelse: Tages udgangspunkt i danske forhold, vil begrebet officielt beskyttede bygninger betyde, at kun fredede bygninger, bevaringsværdige bygninger udpeget af Kulturministeren og bevaringsværdige bygninger omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan med bevaringsbestemmelser eller byplanvedtægt, være omfattet af direktivets undtagelsesbestemmelser. Bevaringsværdige bygninger, der blot er udpeget i en kommuneplan, er ikke officielt beskyttet mod uhensigtsmæssige ændringer af bygningernes udvendige arkitektoniske og/eller historiske kvaliteter. Bygninger indskrevet i en kommuneplan er kun beskyttet mod nedrivning efter planlovens § 14. Da langt fra hele Danmark er omfattet af lokalplaner og endnu færre af lokalplaner med bevaringsbestemmelser – langt under halvdelen, vil hele den øvrige del af landets byggede kulturarv ikke være beskyttet. Det er bygninger, som danner ”bagtæppet” for de næsten 4000 fredede ejendomme, og som frit vil kunne isoleres udvendigt. I den nuværende Bygningspulje har Energistyrelsen allerede skabt incitamenter til udvendig isolering og støtter ikke indvendig isolering. Historiske Huse er derfor bekymret for, at implementering af et nyt bygningsdirektiv i det danske bygningsreglement fortsat vil understøtte udvendig isolering. Hermed er der basis for, at store dele af dansk bygningskultur pakkes ind i isolering og forsvinder. Tager vi europæiske briller på, ser det endnu værre ud. Især når vi ser mod Øst- og Sydeuropa, hvor endnu færre bevaringsværdige bygninger kan leve op til det, vi i Danmark forstår ved ”buildings officially protected”. Forslag til definition: Offentligt KOM (2021) 0802 - Bilag 3 Europaudvalget 2021 Historiske Huse er et formaliseret samarbejde mellem Bygnings Frednings Foreningen BYFO (cvr 88628411) og Foreningen Bevaringsværdige Bygninger (cvr 25010078) 2/2 Historiske Huse skal derfor foreslå, at ”buildings officially protected” defineres som bygninger, der er officielt udpeget og eller beskyttet, eller som medlemslandene i øvrigt vurderer, er vigtige at bevare. Med denne bredere definition gives mulighed for, at bygninger, som hverken er udpeget eller beskyttet, men som har væsentlige bevaringsværdier, kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen, såfremt disse af de enkelte medlemslande vurderes væsentlige. Tilgodeser både kulturarv og klima: Hermed er der skabt basis for, at såvel kulturarv som klima tilgodeses. Værdifulde ubeskyttede og endnu ikke registrerede historisk og arkitektonisk værdifulde bygninger bevares, samtidig med at de nødvendige tiltag til nedbringelse af Co2 kan foretages indvendigt fra. Tiltag som indvendig isolering af tag og skunk, isolering af etageadskillelser, tilføjelse af forsatsvinduer, tætning af døre og i visse tilfælde indvendig isolering af ydermure. Med venlig hilsen Birthe Iuel Direktør