L 201 - svar på spm. 4 om mulighed for at oprette frie særlige grundskoler med de samme opgaver som de særlige kommunale grundskoler, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine. (Spørgsmål 4)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine. (Spørgsmål 4)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Ellen Trane Nørby
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Ellen Trane Nørby
Svar på L 201 - spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l201/spm/4/svar/1885183/2577329.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 18. maj 2022 Sagsnr.: 22/09725 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 201 – spørgsmål 4 I brev af 17. maj 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål: L 201 – spørgsmål 4: Vil ministeren sikre, at det også bliver muligt at oprette frie særlige grundskoler, som kan varetage samme opgaver som de særlige kommu- nale grundskoler, jf. høringssvar fra Friskolerne? Svar: Muligheden for oprettelse af frie særlige grundskoler, som kan varetage samme opgaver som de særlige kommunale grundskoler, er ikke en del af aftalen af 21. april 2022 om øget fleksibilitet i modtagelsen af fordrevne børn og unge fra Ukraine på børne- og undervisningsområdet. Det følger af § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som blev vedtaget af Folketinget den 28. april 2022, at pasning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, uanset bestemmelser på Børne- og Undervisningsministeriets område kan foregå på engelsk eller ukra- insk med undtagelse af undervisningen i faget dansk. Endvidere kan un- dervisningen tilrettelægges som fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisnings- ministerium eller andre ukrainske aktører. Med denne lovændring har bl.a. fri- og privatskolerne fået mulighed for at undervise fordrevne børn og unge fra Ukraine med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra- ine, på engelsk og ukrainsk samt ved brug af fjernundervisning. Herved gives der en fleksibilitet til skolernes tilrettelæggelse af undervisning til fordrevne børn og unge fra Ukraine, således at gruppen kan få mest mu- ligt ud af undervisningen. Offentligt L 201 - endeligt svar på spørgsmål 4 Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22 2 Jeg ser ikke grundlag for at foretage yderligere. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil