L 201 - svar på spm. 9 om, hvor mange ukrainske flygtninge, der skal være i Danmark, før ministeren mener, det er nødvendigt at genforhandle rammerne, fra børne- og undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine. (Spørgsmål 9)
Aktører:
- Besvaret af: børne- og undervisningsministeren
- Adressat: børne- og undervisningsministeren
- Stiller: Ellen Trane Nørby
Svar på L 201 - spm. 9.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l201/spm/9/svar/1885180/2577323.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR-nr.: 20453044 18. maj 2022 Sagsnr.: 22/09725 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på L 201 – spørgsmål 9 I brev af 17. maj 2022 har udvalget efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V) stillet mig følgende spørgsmål: L 201 – spørgsmål 9: Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ukrainske flygtninge, der skal være i Danmark, før ministeren mener, det er nødvendigt at genfor- handle rammerne - og fleksibiliteten - for kommunerne til at håndtere opgaven som påpeget i høringssvaret fra KL. Svar: Det er ikke muligt at angive et bestemt antal fordrevne børn og unge fra Ukraine, der skal være i Danmark, før genforhandling af rammerne for kommunernes håndtering bliver nødvendig. Det grundlæggende i lov- forslagene er, at både presset på og kapaciteten til at håndtere modtagelse af fordrevne fra Ukraine varierer meget mellem kommunerne. Det er derfor ikke kun det blotte antal, men også fordelingen, der har betydning for håndteringen. Regeringen tager løbende bestik af situationen igennem en tæt dialog med kommunerne. I tilfælde af at kommunerne oplever et øget pres, som ikke kan imødekommes med de fleksibilitetsmuligheder, der gives med L 201 og L 202, må det overvejes, om der kan gøres yderligere for at sikre, at modtagelsen af fordrevne fra Ukraine har den nødvendige kvalitet. Dog er det opfattelsen, at der med det nuværende tilstrømnings- mønster stadig er kapacitet til opgaveløsningen hos kommunerne. I den politiske aftale, der ligger til grund for L 201 og L 202, er det aftalt, at vi følger udviklingen i tilstrømningen samt modtagelsen i kommu- nerne tæt, og at vi er indstillede på at drøfte yderligere generelle tiltag. Li- geledes har vi aftalt at afholde et statusmøde i august 2022 såvel som ved udgangen af 2022 for at vurdere, om reglerne fortsat er de rigtige. Der vil Offentligt L 201 - endeligt svar på spørgsmål 9 Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22 2 derfor blive mulighed for at tage denne drøftelse op på et senere tids- punkt. Med venlig hilsen Pernille Rosenkrantz-Theil