Pressemeddelelse af 16/5-14 og regeringens handlingsplan for psykiatrien: "Ligeværd - nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser". En langsigtet plan. Maj 2014, Regeringen, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

Ligeværd–nytfokusfor
indsatsenformennesker
medpsykiskelidelser
Maj 2014
Enlangsigtetplan
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2013-14
§71 Alm.del Bilag 72
Offentligt
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 5
Indhold
Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
En ligeværdig indsats – et nyt fokus for indsatsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
Forebyggelse og tidlig indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
En ligeværdig behandling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Mindre tvang og magtanvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Bedre rehabilitering og sammenhæng . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Viden, forskning og faglige kompetencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Bedre styring og opfølgning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 7
En aften havde vi nogle gode venner til middag. Snakken
faldt på en historie, der kørte i medierne om mennesker med
psykiske lidelser, som havde svært ved at komme tilbage til
arbejdslivet.
Vi talte om det, og én sagde, at det da måske ikke er så un-
derligt, for det må være svært at ansætte én, der er psykisk
syg. Jeg har som sundhedsminister læst en del om emnet
og sagde, at det faktisk ikke behøver at være noget problem.
Man kan jo blive behandlet, og man kan blive rask.
Den oplysning kom bag på de andre. Det vidste de simpelt-
hen ikke.
Formigsigerdetnogetom,hvaddeter,visomsamfundstår
overfor i forhold til tilværelsen for vores medborgere med
psykiske lidelser.
Der er mange fordomme. Der er mange tabuer. Der er mange
misforståelser.Menførstogfremmesterdermegetatgøre.En
bedre behandling og tilværelse for mennesker med psykiske
lidelser starter med en kulturændring, både i vores hoveder,
og i vores indsats for mennesker med psykiske lidelser.
For regeringen og mig handler denne handlingsplan om at
tage det første store skridt ind i en fremtid med ligeværd for
psykiske patienter.
Det er ambitiøst, og et langt sejt træk. Og det kræver bred
tilslutning og opbakning at indhente det efterslæb, der er på
det psykiatriske område.
Viharalleredetagetfatpåarbejdet.IaftalermedFolketingets
partier om satspuljemidler, gennem målrettede midler på
finansloventilpsykiatriområdetoggennemøkonomiaftaler
med kommuner og regioner om fokus på og prioritering af
området. Med ligestilling i lovgivningen og med en historisk
kortlægningoganalyseafheleområdetiRegeringensPsykia-
triudvalg. Nusætterviyderligereindmedmassivøkonomisk
prioritering af 1,6 mia. kr. til psykiatrien. Det understreger
regeringens vilje til en ligeværdig indsats.
Menviskalalleløfteiflok.Politikereogplanlæggereiregioner
ogkommuner,ledereivorestilbud,fagfolkpåsygehuseneog
påbotilbud,ipraksisogikommunerne,ogosalle–somborgere,
arbejdsgivere,kolleger,patienterogpårørende–erforudsæt-
ningen for en omstilling til en mere ligeværdig indsats.
Meddenneplangårregeringenforrestiretningaffællesmål
om ligeværd i psykiatrien.
Minister for sundhed og forebyggelse
Nick Hækkerup
Forord
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
8
Enligeværdigindsats
–etnytfokusforindsatsen
En kulturændring
Menneskermedpsykiskelidelsermødesdesværreikkealtid
med samme ligeværdighed som mennesker med fysiske
sygdomme.
Fordommeogstigmatiseringerudbredt.Undersøgelserviser
f.eks., at mange mener, at mennesker med psykiske lidelser
er mere farlige end andre, og over halvdelen af os vil være
betænkelige ved at arbejde sammen med en kollega, der
f.eks. er maniodepressiv.
Stigmatiseringogangstenforatblivestigmatiseretpågrund
af en psykisk lidelse kan betyde, at psykiske lidelser opdages
forsent,ogatdenretteindsatsiforholdtilbehandling,støtte
og rehabilitering ikke sættesi værk i tide. Det kan have store
menneskelige omkostninger for den enkelte, men også for
samfundet i form af sygefravær og førtidspension mv.
Mennesker med psykiske lidelser har ikke i dag samme ret-
tigheder som andre i forhold til udredning og behandling i
sygehusvæsenet. Og kvaliteten i udredning og behandling
erafhængigaf,hvoriDanmarkmanbor.Viharilovgivning,i
prioritering afressourcerogi sikring afkvalitetogsammen-
hæng været mindre ambitiøse på det psykiatriske område,
og dermed har vi gjort forskel.
Det er uacceptabelt. Og det skal ændres.
Psykiatrienskalværeenligeværdigdelafsundhedsvæsnet,
og indsatsen i regioner og kommuner skal være af samme
høje kvalitet som indsatsen for mennesker med fysiske
sygdomme.
Borgeremedsværepsykiskelidelserdørigennemsnit15-20
år tidligere end resten af befolkningen. Det er uacceptabelt.
Og det understreger behovet for en ny tilgang med fokus på
ligeværd.
Ikommunernesindsatsskalderværefokuspårehabilitering,
det vil sige på at hjælpe den enkelte til at deltage i samfundet
ogleveetaktivtogselvstændigtlivmeduddannelse,beskæf-
tigelse, familie og netværk – på lige fod med alle andre.
Der er behov for en ny tilgang i mødet med borgeren i hele
den samlede indsats. Patientforeninger og Det Etiske Råd
har peget på, at borgere med psykisk lidelse ikke altid bliver
behandlet ligeværdigt og inddraget i behandlingen af deres
lidelse.Enundersøgelseviser,atnæstenhvertredjeofteeller
Udsnit fra forskellige stigmaundersøgelser
• Ca. 20 pct. har angivet en fysisk årsag ved syge-
fraværi stedetfor den reelle begrundelse i psykiske
vanskeligheder.
Kilde Epinion, Psykiatrifonden 2012
• 16 pct. er betænkelige ved at arbejde sammen med
en kollega, der er blind, 10 pct. ift. en kørestolsbru-
ger og 55 pct. ift. en kollega, der er maniodepressiv.
Kilde SFI: Handicap og beskæftigelse, regionale forskelle, 2013
• 40pct.harofteog35pct.harafogtilskjultsinlidelse,
undladt kontakt, jobsøgning og uddannelse. 40 pct.
oplever ‘ofte’ eller ‘af og til’ negativ forskelsbehand-
ling i de nære relationer (familie, venner, kærester).
Kilde KORA: Diskriminationsundersøgelse for EN AF OS, 2013
• 30 pct.oplever ‘ofte’ eller ‘af og til’ negativ forskels-
behandling af personale i psykiatrien og social-
psykiatrien.
Kilde KORA: Diskriminationsundersøgelse for EN AF OS, 2013
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 9
af og til oplever negativ forskelsbehandling fra personale i
psykiatrien og i den sociale indsats fra kommunen.
Det er veldokumenteret, at borgerens aktive deltagelse er
afgørende for en vellykket indsats, det vil sige afgørende for
muligheden for at komme sig.
Det er også veldokumenteret, at kultur og inddragelse har
betydning for, i hvilken grad der anvendes tvang. Den en-
kelte og de pårørende er ikke tjent med en indsats, der ikke
er inddragende. Borgeren skal være en ligeværdig part i
indsatsen.
Den enkelte skal ikke mødes af et sundhedsvæsen, en social-
forvaltning, et jobcenter, et arbejdsmarked og i det hele taget
et samfund, der ikke tror, at det er muligt at komme sig fra en
psykisk lidelse og deltage aktivt i vores samfund.
Det er væsentligt, at mennesker med psykiske lidelser ikke
betragtes som kronisk syge. Det er stigmatiserende og frata-
ger den enkelte håbet om en bedre tilværelse. Det er muligt
at komme sig, og alle kan bidrage til vores samfund.
Der er derfor brug for en ændring i vores tilgang og indsats
for mennesker med psykiske lidelser.
Et nyt fokus på psykiatriområdet, hvor ligeværd er den
bærende værdi og et mål for vores samlede indsats i såvel
regionerne som i kommunerne.
Mennesker med psykiske lidelser skal først og fremmest
mødes som mennesker, der – ligesom alle andre – har for-
skellige ressourcer, muligheder og udfordringer. Og men-
neskermedforskelligeønskerogbehovforenindsats.Vikan
ikke skære mennesker med psykiske lidelser over én kam.
Det enkelte menneske skal altid være udgangspunktet.
Fokus i indsatsen skal altid være på den enkeltes mulighed
for at komme sig og have en god hverdag, der fungerer og
med mulighed for uddannelse og arbejde.
Værdiersomselvbestemmelse, inddragelse, recovery,inklu-
sion ogdeltagelseskaludgøre fundamentet for indsatsen for
mennesker med psykisk lidelse. Disse værdier skal være det
naturlige udgangspunkt for det daglige arbejde for og med
menneskermedpsykiskevanskelighederogderespårørende.
Detgælderbådeiplanlægningen,tilrettelæggelsenogsamar-
bejdetomindsatserogforløb.
En kulturændring sker ikke fra den ene dag til den anden.
Det er et langt sejt træk. Det stiller store krav til indsatser
på alle niveauer og områder, og det er ikke mindst en stor
ledelsesmæssig opgave at prioritere en omstilling og der-
med skabe et nyt fokus for indsatsen.
Sigtet med regeringens langsigtede plan er at gå forrest i
denne kulturændring og skabe rammer for indsatsen, der
afspejler det nye fokus på området.
Omstilling af indsatsen
Psykiske lidelser tegner sig for en stor andel af det totale
sygdomsbillede, og antallet af psykiatriske patienter er
steget væsentlig de senere år – særligt på børne- og unge-
området.
Udviklingen i sygdomsbilledet stiller store krav til indsat-
sen. Vi skal sætte tidligt ind og forebygge, vi skal sikre en
behandling og rehabilitering, der virker, og vi skal sikre
sammenhængmellembehandlingogdenkommunaleind-
sats,såborgernefårdebedstemulighederforatskabesiget
ligeværdigt liv.
Kilde Statens Serum Institut – Landspatientsregisteret d. 10. marts 2014
Børne- og ungdomspsykiatrien
Voksenpsykiatrien
Indeks 2008 = 100
Figur 1 Patienter i psykiatrien 2008-2013
100
110
120
130
140
150
160
170
2008 2009 2010 2011 2013
2012
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
10
En kultur, hvor udgangspunktet er ligeværd, skal sikre om-
stillingentileninddragendeogmodernepsykiatri.Detgælder
både i forhold til rettigheder, kvalitet og styring af området.
Regeringens psykiatriudvalg viste, at der er bred enighed
om denne omstilling til en moderne, inkluderende indsats
for mennesker med psykiske lidelser. Det er et godt fælles
udgangspunkt.
Massivt økonomisk løft
Regeringenhartagetudfordringerneopogfraførstedagstar-
tetdenomstillingsproces,derskalsikremenneskermedpsy-
kiskelidelsereneffektiv,sammenhængendeoggodindsats.
Regeringen har prioriteret indsatsen for mennesker med
psykiske lidelser med et økonomisk løft til området bl.a. til
kapacitetsudbygning af den regionale psykiatri i økonomi-
aftale med regionerne og har prioriteret psykiatrien højt i
satspuljeaftaler, hvor der er givet et løft til hurtigere hjælp
i børne- og ungdomspsykiatrien, styrkelse af den nære
psykiatri,styrkelseafindsatsenformenneskermedangstog
depression gennemsharedcare ogpsykologhjælp, styrkelse
afindsatsen for mennesker med psykisklidelse ogsamtidigt
misbrugmm.
Senest i finanslovsaftalen for 2014 er der afsat permanente
midler til nedbringelse af tvang.
Regeringen lægger med psykiatriplanen op til et løft på
yderligere 1,6 mia. kr. over de næste fire år. Heraf 100 mio.
kr. i 2015 og herefter 200 mio. kr. årligt fra 2016, dvs. 700
mio. kr. i perioden 2015-18 til kapacitetsmæssig udbygning
af psykiatrien herunder til den ambulante psykiatri og til
nedbringelse af tvang. Midlerne er permanente. På samme
mådelæggerregeringenoptiletmarkantløftpå900mio.kr.
i perioden 2015-17 til investering i anlæg med henblik på at
forbedre de fysiske rammer i psykiatrien.
Deterethistoriskløftogeretvæsentligtbidragtilatgøreop
meddetefterslæb,viharsetipsykiatrien.Derskalinvesteres
ienkapacitetsmæssigudbygningafpsykiatrienherundertil
denambulantepsykiatri,såvikanimødekommefremtidens
Anm. Stigende profiler fra 2008, 2009 og 2010 er inddraget
i perioden 2003-2011
Kilde Økonomiaftaler, finanslovsaftaler og satspuljeaftaler
for 2003 til 2014
Satspuljeaftaler Finanslovsaftaler
Økonomiaftaler
Mio. kr.
Figur 2 Gennemsnitligt årligt løft af driften i psykiatrien
på sundhedsområdet fordelt på 2003-2014, mio. kr.
0
50
100
150
200
250
2003 – 2011 2012 – 2014
Anm. 2015-2018 : Prioritering i satspulje
Kilde Økonomiaftaler, finanslovsaftaler og satspuljeaftaler
for 2012 til 2014
Mio. kr.
Figur 3 Prioritering løft af driften i psykiatrien
i forhold til 2011-niveau
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1.000
2012 2013 2014 2015 2018
2017
2016
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 11
behov for specialiseret behandling tæt på borgeren, og til
nedbringelse af tvang på de psykiatriske afdelinger.
Regeringen ønsker yderligere investeringer i anlæg, så
borgere med psykiske lidelser møder en moderne og tids-
varende psykiatri.
Detmassiveløftipsykiatrienafspejleretnytfokuspåligeværd.
Medregeringensplansættervinuetnytfokusforindsatsen,
der rækker langt ud i fremtiden.
Regeringenslangsigtedeplanforpsykiatriområdetharseks
hovedtemaer,hvorenstyrketindsatsfølgerdetnyefokuspå
ligeværd:
1. Forebyggelse og tidlig indsats
2. En ligeværdig behandling
3. Mindre tvang og magtanvendelse
4. Bedre rehabilitering og sammenhæng
5. Viden, forskning og faglige kompetencer
6. Bedre styring og opfølgning.
Forebyggelse og tidlig indsats
Flereborgereskaltrivesog have godmentalsundhed,ogvi
skal sætte ind langt tidligere ved tegn på mistrivsel. Vi har
i sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen haft stort
fokuspåkroniskefysiskesygdommesomdiabetesoghjerte-
sygdomme. Vi skal fremover også have fokus på at fremme
trivsel og mental sundhed, forebygge psykiske lidelser og
gennem en tidligere indsats undgå forværring af psykiske
lidelser.
• Regeringen vil øge fokus på borgernes mentale sundhed
og har derfor sat nationale mål for borgerne mentale
sundhed de næste 10 år.
En ligeværdig behandling
Borgeremedpsykiskelidelserskalhaveenligesågodbehand-
ling som borgere med en fysisk sygdom, og have samme ret-
tigheder.
Regeringen ønsker en ”normalisering” af psykiatriområdet,
såvigøropmedforskelsbehandlingen.Borgeremedpsykiske
lidelser skal have samme rettigheder som andre.
• Regeringenvilgiveborgeremedpsykiskelidelsersamme
ret til udredning og behandling som borgere med fysiske
sygdomme.
Den nye udrednings- og behandlingsret vil blive indfaset i
taktmedenkapacitetsmæssigudbygningafpsykiatrienog
vil være fuldt indfaset 1. september 2015.
Borgere med psykiske lidelser skal tilbydes behandling af
høj kvalitet.
De psykiatriske afdelinger og praksissektoren skal være
den stærke rygrad i indsatsen for mennesker med psykiske
lidelser. Borgeren og de pårørende skal være ligeværdige
parter i behandlingen.
Indsatsen for mennesker med psykiske lidelser har gennem-
gåetenvæsentligforandringiDanmark,ligesomdetersket
i andre lande. Fra lange og livsvarige ophold på hospitaler
og institutioner til behandling, pleje og støtte i borgerens
nærmiljø, så tæt på en almindelig hverdag som muligt. Der
er bred enighed om, at det er en god udvikling, for det giver
de bedste betingelser for at opretholde et så normalt liv som
muligt. Men det stiller også nye krav til organiseringen af
vores indsats.
Anm. 2014: Allerede afsatte midler i finanslov 2014.
2015-2017: Prioritering i satspulje
Mio. kr.
Figur 4 Prioritering af anlæg i psykiatrien i de enkelte år
i forhold til 2013-niveau
0
100
200
300
400
500
600
700
800
900
1.000
2014 2015 2016 2017 I alt
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
12
En moderne psykiatri skal kunne behandle borgerne, der
hvordeer–ideresegetliv.Derforskalvifortsatudvikleden
nære psykiatri, herunder de specialiserede, ambulante og
udgåendesygehustilbud,ogsikretilbud,derertilgængelige,
sammenhængende og meningsfulde for den enkeltes vej
mod et godt liv uden eller på trods af sygdom.
• Regeringen vil arbejde for en kapacitetsmæssig udbyg-
ning af den regionale psykiatri herunder til den ambu-
lante psykiatri og til nedbringelse af tvang og vil søge
satspuljepartiernes tilslutning til, at der afsættes 100 mio.
kr. i 2015 og 200 mio. kr. årligt i 2016 og fremefter til dette.
Borgere med psykiske lidelser skal møde en moderne psy-
kiatri, der har gode og tidsvarende rammer og faciliteter.
Moderne fysiske rammer sikrer et bedre behandlingsmiljø
og bidrager dermed til at give en bedre patientoplevelse og
kan også forebygge tvangsanvendelse.
Regionerne er allerede i gang med at bygge moderne psy-
kiatriske sygehuse, men der er fortsat behov for målrettede
investeringer i anlæg, så de fysiske rammer understøtter
målet om en moderne psykiatri.
• Regeringen lægger op til et markant løft af de fysiske
rammer i psykiatrien og vil søge satspuljepartiernes
tilslutning til, at der afsættes i alt 900 mio. kr. i statsligt
tilskud i 2015-2017 til anlæg i den regionale psykiatri.
Samtidigt skal vi sikre et højt fagligt niveau i indsatsen gen-
nem specialeplanlægning, udbredelse af kliniske retnings-
linjer, kliniske databaser, brug af ny teknologi mv.
Regionernes arbejde med kliniske retningslinjer ogpakkefor-
løbipsykiatrien,sharedcaremellemsygehusogalmenprak-
sis og brug afny teknologi,løfterkvaliteteni behandlingen til
et højere og mere ensartet niveau. Men vi skal vedvarende
søge og understøtte den rigtige udvikling, for der er fortsat
store kvalitetsforskelle regionerne imellem.
Vi skal anvende de gode erfaringer, vi bl.a. har gjort på kræft-
og hjerteområdet, og som har givet resultater.
• Regeringen vil arbejde for ensartet høj kvalitet i psy-
kiatrien bl.a. gennem udbredelse af nationale kliniske
retningslinjer, og bedre brug af medicin.
Derudover vil regeringen sætte ind over for den store over-
dødelighed, der ses blandt borgere med psykiske lidelser.
Årsagerne hertil er bl.a. større forekomst af livsbetingede
sygdomme og manglende behandling heraf.
• Regeringen vil arbejde for reduktion i overdødelighed
og vil arbejde for bl.a. bedre udredning og behandling af
fysiske sygdomme hos mennesker med psykiske lidelser.
Halvering af tvang
Færre borgere skal udsættes for tvang. Hver gang, der an-
vendes tvang, er det et stort indgreb i den enkeltes selvbe-
stemmelsesret. Det er ikke lykkedes generelt at nedbringe
anvendelsenaftvangtiltrodsforadskilligetiltag.Somendel
af en mere ligeværdig indsats vil regeringen arbejde for en
væsentlig reduktion i anvendelse af tvang og en halvering
specifikt i forhold til bæltefiksering.
Det vil kræve en stor indsats i regionerne, herunder et stort
ledelsesmæssigt fokus og prioritering.
• Regeringen vil i partnerskab med regionerne arbejde
for, at færre patienter i psykiatrien udsættes for tvang og
andelen af personer der bæltefikseres skal halveres frem
mod 2020. Regeringen har med finansloven for 2014 afsat
50 mio. kr. årligt i permanente midler til partnerskaber
med regionerne og afsat 100 mio. kr. til fysiske forbedrin-
ger på lukkede afdelinger.
Opstilling af mål for nedbringelse af tvang skal ses i sam-
menhæng med regeringens målsætninger for de mest
udsatte frem mod 2020.
Regeringen vil endvidere med afsæt i det nye fokus på lige-
værd modernisere lov om anvendelse af tvang i psykiatrien,
så den i højere grad sikrer ligeværdighed i behandlingen af
mennesker med psykiske lidelser.
• Regeringen vil modernisere psykiatriloven bl.a. med
henblik på at sikre ligestilling, præcisere mindreåriges
retsstilling og øgepatientinddragelsen gennemfokuspå
forhåndstilkendegivelser.
Bedre rehabilitering og sammenhæng
Borgere med psykiske lidelser skal sikres samme mulig-
hederforatdeltageisamfundetsomandre. Regeringenhar
gennemført en række større reformer på uddannelses- og
beskæftigelsesområdet, det gælder f.eks. folkeskolerefor-
men og reformen af førtidspension og fleksjob, der bidrager
til større inklusion.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 13
Indsatsenskalhavefokuspårehabilitering,ogatdetermuligt
atkommesig.Udgangspunktetskalværemennesketfremfor
diagnosen.Detkræverenhelhedsorienteretindsats.
• Regeringenvilarbejdefor,atderfastsættesetnationalt
rehabiliteringsmålfordenkommunaleindsatsformenne-
skermedpsykiskelidelser,derskalunderstøtteenpositiv
udvikling,såflerebliveristandtilatleveetselvstændigt
livmedtilknytningtilarbejdsmarkedelleruddannelse.
Derudover vil regeringen arbejde for mere sammenhæng i
indsatsen. Borgeren skal ikke være kastebold mellem sek-
torer,afdelingerogforvaltninger.Borgeren–ikkesystemet
– skal altid være udgangspunktet.
• Regeringen vil arbejde for, at borgerne oplever færre
kontaktpersoner og planer og en større sammenhæng
i indsatsen. En generisk model for forløbsprogrammer
for psykiske lidelser, skal sikre koordination og sammen-
hæng i indsatsen på tværs af og inden for sektorer og
understøtte et samlet fokus på recovery.
Herudover vil regeringen arbejde for at øge kvaliteten i den
kommunale, sociale indsats ved at understøtte, at kommu-
nerne i højere grad anvender rehabiliterende metoder med
dokumentereteffektiindsatsen.Endviderevilregeringen
styrkedenæretilbudbl.a.gennemudbredelseafsocialeakut-
tilbud.
• For at styrke mennesker med psykiske lidelsers mulighe-
der for at komme sig afprøves de recoveryunderstøttende
metoder – Critical Time Intervention, Social Færdigheds-
træningogÅbenDialog–idensocialeindsats,ogdesociale
akuttilbud udbredes til en række kommuner.
Viden, forskning og kompetencer
Borgere med psykiske lidelser skal kunne forvente en ind-
sats der er baseret på dokumenterede metoder, forskning
og et højt kompetenceniveau. Ligesom på det somatiske
område.
Psykiatriområdet skal fremover kunne markere sig i kon-
kurrencen om forskningsmidler, og forskning skal have
større fokus.
• Der udarbejdes en national forskningsstrategi for psykia-
triområdet omfattende både den regionale og kommuna-
le indsats, og der nedsættes en ekspertgruppe. Endvidere
udmøntes en pulje til konkrete forskningsprojekter.
Regionernes implementering af kliniske retningslinjer, og
arbejde med kliniske kvalitetsdatabaser og patientsikker-
hed, vil endvidere styrke kvaliteten og give viden, der er en
forudsætning for kvalitetsudviklingen.
Samtidig skal vi have et vedvarende fokus på personalets
kompetencer. Knaphed på personaleressourcer, særligt spe-
ciallæger, på psykiatriområdet medfører et behov for fokus
på kompetenceflytning.
Fokus på uddannelse, arbejdsgange, rekruttering, kompe-
tenceudvikling og kompetenceflytning er helt nødvendigt,
når personaleressourcerne skal bruges mere effektivt.
Dette fokus vil også betyde, at psykiatrien bliver et ligevær-
digt område og et attraktivt sted at arbejde.
• Regeringenvil indgå partnerskab med Danske Regioner,
Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Psykolog
Forening om løsninger på udfordringen med speciallæge-
mangel i psykiatrien og kompetenceflytning.
På det sociale område vil regeringen sikre specialiseret vi-
den og kompetencer, samt samle og videreformidle aktuelt
bedste viden om indsatsen for alle målgrupper under den
sociale lovgivning.
• Regeringen etablerer en ny national koordinations-
struktur, der skal sikre specialiseret viden og kompeten-
cer pådet mestspecialiseredesocial- ogspecialundervis-
ningsområde. Socialstyrelsens vidensportal udvides til
alle målgrupper under den sociale lovgivning.
Bedre viden om retspsykiatriske patienter
Der er over de sidste ti år sket en markant stigning i antallet
af retspsykiatriske patienter.
Regeringen ønsker mere viden om årsagerne til denne
udvikling.
• Regeringen vil igangsætte et arbejde, der dels søger
at afdække årsagerne til udviklingen i antallet af rets-
psykiatriske patienter og dels belyser indsatsen for
målgruppen.
Bedre styring af psykiatriområdet
Vores styring afpsykiatriområdet skalhavesamme prioritet
og bevågenhed som pådet somatiske område. Styringen skal
afspejle og understøtte en ligeværdig indsats.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
14
Vi anvender samlet mere end 20 mia. kr. hvert år i regioner
og kommuner på psykiatriområdet. De skal anvendes bedst
muligt. Derfor skal der være en bedre styring med fokus på
kvalitet og effektivitet.
På det somatiske område er det lykkedes at øge kvalitet og
effektivitet ved et vedvarende fokus på synlighed, doku-
mentation og løbende initiativer til at imødegå udfordringer
primært af organisatorisk og kapacitetsmæssig karakter.
• Regeringen vil på psykiatriområdet indføre en styrings-
model inspireret af kræft- og hjerteområdet. Det vil give
øget synlighed om resultater og grundlag for udbredelse
afbedstepraksispåtværsafregionerneogkommunerne.
Regeringen har bl.a. nedsat et fagligt udvalg for psykiatri,
der skal sikre vedvarende fokus på udviklingen af psykia-
triområdet. Patientforeninger er – som de var i regeringens
psykiatriudvalg – repræsenteret i udvalget. Regeringen
har endvidere nedsat en Task Force på psykiatriområdet.
Derudoverønskerregeringenøgetfokuspå,atincitamenter-
nepåpsykiatriområdetunderstøtterkvalitetogeffektivitet.
• Regeringen vil igangsætte et arbejde om styring, der
skal understøtte et øget fokus på faglig udvikling, sam-
menhængende forløb, borger- og pårørendeinddragelse
og bedre udnyttelse af ressourcer.
Behov for nye samarbejder – partnerskaber
Det kræver bred opbakning og en langsigtet investering at
føre planen ud i livet. Det kan kun ske i et fællesskab mellem
regioner, kommuner, organisationer, fagfolk og politikere.
Det vil ikke mindst kræve en stor indsats af de tusindvis af
dygtige medarbejdere, som hver dag yder en anerkendelses-
værdig indsats for mennesker med psykiske lidelser.
• Regeringenvilarbejdefor,atindsatsenfremoverihøjere
grad sker gennem partnerskaber. Regeringen vil indgå
partnerskab med regionerne om nedbringelse af tvang.
Regeringen vil endvidere indgå partnerskaber med
erhvervslivet og frivillige organisationer om mental
sundhed og trivsel.
Vi kan kun forbedre indsatsen på psykiatriområdet, hvis
alle tager ansvar i forhold til at skabe et ligeværdigt liv og
ligeværdig indsats for borgere med psykiske lidelser.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 15
Centrale initiativer
i regeringens langsigtede plan for psykiatrien
Regeringen vil:
• Forebygge psykiske lidelser
og fremme borgernes mentale sundhed
Regeringens reform på folkeskoleområdet skal styrke
skolernes mulighed for inklusion i folkeskolen. Nationale
mål for borgernes mentale sundhed de næste 10 år skal
styrke fokus på mental sundhed. Der indgås partner-
skaber med erhvervslivet og frivillige organisationer
om mental sundhed på arbejdspladserne.
• Ligestillepsykiatriskepatientersrettighedermedandres
Regeringen vil indføre en ny udrednings- og behand-
lingsret og samme ret til frit sygehusvalg for mennesker
med psykiske lidelser, så der sker en ligestilling i forhold
til mennesker med fysiske sygdomme.
• Styrke kapaciteten i den regionale psykiatri
Regeringenvilsøgesatspuljepartiernestilslutningtil,at
derafsættespermanentemidlertilenkapacitetsmæssig
udbygning af den regionale psykiatri, herunder til den
ambulantepsykiatrisåborgerensikresspecialiseredetil-
gængeligebehandlingstilbudogtilnedbringelseaftvang.
• Styrke de nære tilbud
Der udbredes tværfaglige udgående teams i børne- og
ungdomspsykiatrien, der igangsættes forsøg med ambu-
lanteakutteamsogsocialeakuttilbudikommunerneud-
bredes,såborgerenkanfåenindsatstætpåhverdagslivet.
• Øget anlægsinvesteringer i en moderne psykiatri
Regeringenvilarbejdeforyderligereanlægsinvesteringer
ogvilsøgeatfåsatspuljepartiernestilslutningtildette,så
borgeren møder en moderne og tidsvarende psykiatri.
• Øge kvaliteten
Derudviklesnationalekliniskeretningslinjerforpsykiske
lidelser,ogderafprøvesrecoveryunderstøttendemetoder
–CriticalTimeIntervention,SocialFærdighedstræning
ogÅbenDialog–idensocialeindsats.Deretableresregio-
nalerådgivendeteamsomhåndteringafmedicinering.
Tilskudsordningentilpsykologhjælpevalueresforatsikre
kvalitetitilbuddet.
• Halvere anvendelsen af tvang frem mod 2020
Regeringenvilipartnerskabmedregionernereducere
bæltefikseringmed50pct.ogsikregenerelreduktioni
tvangsanvendelsefremmod2020,ogdernedsættesen
TaskForce,derskalfølgeudviklingenitvangsanvendelsen
Derigangsættesforsøgmedbæltefri/tvangsfrieafdelinger,
ogdefysiskerammerpådelukkedeafdelingerforbedres.
Endvideremodernisereslovenomtvangiefteråret2014.
• Opsætte mål for
rehabilitering i den kommunale indsats
Regeringen vil søge at indgå aftale med KL om et natio-
nalt rehabiliteringsmål for den kommunale indsats for
mennesker med en psykisk lidelse, så flere bliver i stand
til at leve et selvstændigt liv med tilknytning til arbejds-
markedet eller uddannelsessystemet.
• Sikre sammenhæng i indsatsen
Regeringen vil igangsætte en analyse af nuværende
kontaktpersonsordninger og planer, så vi sikrer større
sammenhæng for borgeren. Der udarbejdes en fælles
generisk modelforforløbsprogrammer,målrettetmenne-
skermedpsykiske lidelser, som går på tværs af sektorer
og fagområder, og som sikrer, at behandlingen hænger
sammen med støtte og rehabilitering i kommunerne. Der
indføres en koordineret indsatsplan for mennesker med
psykisk lidelse og et samtidigt misbrug.
• Viden, forskning og kompetencer
Derudarbejdesennationalforskningsstrategiforhelepsy-
kiatriområdet,ogderigangsættesetarbejde,derskalgive
mere viden om udviklingen i retspsykiatrien. Der indgås
partnerskabmedDanskeRegioner,Lægeforeningen,DSR
og Dansk Psykologforening om kompetenceflytning og
bedre brug af personaleressourcer. Der etableres en ny
national koordinationsstruktur, der skal sikre speciali-
seret viden og kompetencer på det mest specialiserede
social- og specialundervisningsområde, og Socialstyrel-
sens videnportal udvides.
• Inddrage pårørende og tidligere brugere i indsatsen
Der udvikles et koncept for pårørendeinddragelse i ind-
satsen i regioner og kommuner, ligesom der igangsættes
forsøg med at inddrage borgere med brugererfaring i ind-
satsen. Endvidere udarbejdes en strategi, der skal styrke
inddragelseafpatienterogpårørendeisundhedsvæsenet.
• Bedre styring af psykiatriområdet med
fokus på kvalitet og effektiv ressourceanvendelse
Der er nedsat et fagligt udvalg om psykiatri og en Task
Force på psykiatriområdet. Der igangsættes et arbejde
om styring, der skal give grundlag for bedre styring i
forhold til kvalitet og effektiv ressourceanvendelse.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
16
Forebyggelse
ogtidligindsats
Flere borgere skal trives og have god mental sundhed, og vi
skal sætte langt tidligere ind ved tegn på mistrivsel.
Psykiske lidelser opdages ofte alt for sent – først når proble-
mer,derbunderipsykiskesymptomer,harmedførtfrafaldpå
skoleogungdomsuddannelse,sygemeldingerpåarbejdsplad-
sen,begrænsedesocialerelationer,forringetlivskvalitetosv.
Det har store menneskelige konsekvenser for den enkelte,
men også for samfundet i form af f.eks. frafald fra uddannel-
ser, sygemeldinger og førtidspension.
Vi skal være bedre til at forebygge psykiske lidelser og sætte
ind, når der er tegn på psykiske vanskeligheder. Og gerne før
end der er en egentlig diagnose.
Forebyggelse, sundhedsfremme og tidlig indsats skal ske
der, hvor borgerne færdes: I familien, institutioner, skoler, ar-
bejdspladser, ældrecentre osv. Dermed er sundhedsfremme
og forebyggelse i høj grad forankret i kommunerne, hvor et
professionelt fokus på trivsel, inklusion og tidlig indsats skal
være udgangspunktet for indsatserne.
Ogsådepraktiserendelægerharenvigtigrolleiopsporingen
og den tidlige indsats. Egen læge er borgernes primære be-
handler og indgang til sundhedsvæsenet. Det giver almen
praksis en oplagt og naturlig mulighed for at se og handle på
psykiske problemstillinger hos deres patienter.
Borgerne skal have bedre mental sundhed
Regeringen vil:
Øge inklusionen i folkeskolen
Folkeskolenskalværeforallebørn–ogsåforbørnogunge
med psykiske vanskeligheder.
Øge trivslen hos børn, unge og voksne
Andelen af børn mellem 11-15 år med lav livstilfredshed
skal reduceres med 15 pct. frem mod 2020, og andelen
af børn, der oplever mobning, skal reduceres. Andelen
af borgere på 16 år eller derover med nedsat livskvalitet
skal reduceres med 10 pct. frem mod 2020,og antallet af
ensomme skal reduceres med 10 pct.
Bedre mental sundhed på arbejdspladserne
Vi skal sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø for medarbej-
dere og forebygge psykisk nedslidning. Der skal være
større fokus på fremme af mental sundhed på arbejds-
pladserne.
17
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
Dét er sat i gang
• Forebyggelsespakke om mental sundhed
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en forebyggelses-
pakkeommentalsundhed,sombl.a.samlereksisterende,
evidensbaseret viden om indsatser på området samt
indeholder anbefalinger til kommunernes arbejde med
sundhedsfremmende og forebyggende indsatser af høj
kvalitet og effekt. Pakken bruges allerede af mange kom-
muner og er et godt værktøj, når kommunerne lever op
til ansvaret om at skabe rammer, der fremmer borgernes
mentale sundhed.
• Program til undervisning af sårbare unge
Derudviklesetprogramtilundervisningafsårbareunge
på produktions- og erhvervsskoler samt til opkvalifice-
ring af lærerne. Formålet er at fremme unges mentale
sundhed og forebygge angst og depression. Der er afsat
26 mio. kr. i alt over fire år i satspuljeaftalen for 2013-16.
• Forebyggelsesindsats
– tidlig hjælp til børn og unge i udsatte familier
Med finansloven for 2014 er der afsat i alt 280 mio. kr. i
perioden 2014-2017 til at styrke den tidlige, målrettede
og forebyggende indsats for børn og unge, der vokser op
i udsatte familier. Forebyggelsesindsatsen består b.la.
af initiativer, der skal styrke forældrenes kompetencer,
styrke den tidlige indsats i dagtilbud, udbrede kommu-
nernes anvendelse af fritidsaktiviteter og styrke sam-
arbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer
om forebyggende indsatser til udsatte børn og unge,
herunder f.eks. til børn og unge, der vokser op i familier
med psykiske lidelser.
• Bedre svangre- og barselsomsorg
For at sikre spædbarnets trivsel og familiens mentale
sundhedheltfrafødsleniværksættesenindsatsoverfor
særligt sårbare, nybagte forældre. Indsatsen vil støtte
forældrene i at tilegne sig en række kompetencer, der
samlet set øger deres forældreevne. Regeringen har
afsat 40 mio. kr. i alt i perioden 2014-2017.
• Landskampagnen ‘EN AF OS’
Detskalværeletterefordenenkeltemedpsykiskelidelser
at leve et godt liv som ligeværdig borger i samfundet.
Derfor blev der i 2011 taget initiativ til en oplysnings-
kampagnemedmålrettedenationale,regionaleoglokale
aktiviteter med det formål at imødegå stigmatisering og
fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med
psykiske lidelser. Kampagnen er bl.a. støttet af satspulje-
midler.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
18
Nye initiativer
Inklusion i folkeskolen
Regeringen arbejder for at skabe gode rammer for børn og
unges trivsel, læring og udvikling.
Kommunen kan, bl.a. med brug af sundhedsplejersker,
pædagoger og lærere og andre fagprofessionelle fokusere
på udsatte børn og unges mentale sundhed og inklusion og
dermed forebygge frafald, mistrivsel, mobning, misbrugs-
problemer og udvikling af psykiske lidelser.
Det erengrundværdifor folkeskolen,at der skalvære plads
til alle i fællesskabet. Den nye reform af folkeskolen, som
træder i kraft efter sommerferien 2014, skal bidrage til at
skabe bedre rammer og plads til alle børni fællesskabet. Det
ergodt.Eninkluderendeskolefremmerallebørnslæringog
trivsel.
Reformen vil styrke skolernes mulighed for at skabe en in-
kluderende folkeskole, der retter sig mod alle elevers behov.
De nye muligheder er øget fleksibilitet til holddannelse, tid
til understøttende undervisning, mere bevægelse og øget
fokus på motivation og trivsel.
Det betyder bl.a. øget mulighed for at bruge undervisnings-
metoder, hvor eleverne hjælper og lærer af hinanden, og
samarbejdende læringsformer, som vi ved er virksomme i
forhold til inklusion.
Regeringen anerkender, at det er en svær opgave at få inklu-
sion til at lykkes. Inklusion kommer ikke med et snuptag. Det
er en omstilling, der udfordrer og kræver en stor indsats fra
bådekommuner,skoler,elever,forældreogfagprofessionelle.
Nationalt mål for mental sundhed hos børn og unge
Regeringen har sat nationale mål for borgernes sundhed de
næste 10 år. Et af målene er, at flere børn skal trives og have
god mental sundhed.
Den nye Folkeskole
Der igangsættes en række tiltag, der skal understøtte
skoler og kommuner i reformprocessen:
• Få og klare mål for folkeskolens udvikling
• Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger.
Regeringen har afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse,
herunder til inklusion og styrkelse af specialpæda-
gogiske kompetencer.
• Nyt trivselsmål, understøttet af obligatoriske
målinger af elevernes trivsel.
• Oprettelse af et nationalt korps af læringskonsu-
lenter, som tilbyder kommuner og folkeskoler råd-
givning om inklusion.
• Etablering af et Ressourcecenter for Folkeskolen,
som skal understøtte korpset, skoler, lærere, ledere,
pædagoger, elever og forældre ved at indsamle
viden og anvendeliggøre viden.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
20
Mental sundhed gennem hele livet grundlægges i de tidlige
år og er en forudsætning for udvikling og læring. Mental
sundhed er samtidig en beskyttende faktor for risikoadfærd
og udvikling af sygdom senere i livet.
• Regeringen har fastsat sigtelinjer under målet, hvor an-
delen af børn mellem 11-15 år med lav livstilfredshed skal
reduceres med 15 pct. frem mod 2020, og andelen af børn
mellem 11-15 år, der bliver mobbet, skal reduceres.
For at understøtte de i alt syv nationale mål for borgernes
sundhed har regeringen på finansloven for 2014 afsat 120
mio. kr. i perioden 2014-17 til konkrete partnerskaber.
Partnerskaberne indgåsmellemforeninger, offentligeinsti-
tutioner og myndigheder,erhvervslivetogbrancheorgani-
sationer.
Nationalt mål for mental sundhed hos voksne
Regeringen har også – som et af de i alt syv mål for borgernes
sundhed – sat et nationalt mål for, at flere voksne skal trives
og have god mental sundhed.
Langvarig dårlig mental sundhed har konsekvenser for den
enkeltes mulighed for at leve et godt liv og betyder risiko
for at udvikle sygdomme. Ligesom god mental sundhed be-
skytter mod udvikling af psykiske lidelser som depression
og angst.
• Regeringen har fastsat sigtelinjer under det nationale
mål, hvor andelen af borgere på 16 år eller derover med
nedsat livskvalitet skal reduceres med 10 pct. frem mod
2020. Ligesom andelen af ensomme borgere på 16 år eller
derover skal reduceres med 10 pct.
Indsatser, der involverer fysisk aktivitet, styrker sociale
netværk og skaber tillid, og fællesskaber fri af mobning og
diskrimination kan fremme mental sundhed. Ligesom ind-
satser på arbejdspladser med et inkluderende arbejdsmiljø,
foreninger og frivillige organisationer, der styrker menne-
skers handlemuligheder i lokalmiljøet, er med til at fremme
mental sundhed.
Partnerskab om mental
sundhedsfremme på arbejdspladser
Viskalsikreetbedrepsykiskarbejdsmiljøformedarbejderne,
forebyggepsykisknedslidningogundgåudviklingafarbejds-
betingede, psykiske lidelser. Det gør vi ved at have fokus på
sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladserne.
Psykiske lidelser fylder meget i forhold til tilkendelser af før-
tidspension i Danmark, og at skabe sammenhæng mellem
beskæftigelsessystemet og sundhedsvæsenet er derfor et
vigtigt indsatsområde.
Da arbejdspladsen er en vigtig arena for sundhedsfremme,
skalogsåarbejdspladsernetageansvarforatfremmemental
sundhed.Arbejdspladsernebørherunderogsåtageetansvar
for at afstigmatisere psykiske lidelser. En befolkningsunder-
søgelseviser,athverfemteharangivetenfysiskårsagved
sygefravær i stedet for den reelle begrundelse i psykiske
vanskeligheder. Det er et dårligt udgangspunkt for at
fremme den mentale sundhed og forebygge forværring.
Fakta om danskernes mentale sundhed
• Ca. 14 pct. af alle danskere på 16 år eller derover
har nedsat livskvalitet.
• Ca. 9 pct. af alle danskere på 16 år eller derover
oplever at være ensomme.
• Ca. 14 pct. på 75 år eller derover oplever at være
ensomme.
Kilde Spm. fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013 og beregninger
foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, marts 2014
Fakta om børns mentale sundhed
• 20 pct. af de 11-15 årige har et eller flere tegn på
dårlig mental sundhed i deres daglige liv.
• 14 pct. af de 11-15 årige har lav livstilstilfredshed.
• 6 pct. af de 11-15 årige er blevet mobbet mindst et
par gange om måneden.
Kilde Skolebørnsundersøgelsen (HBSC), 2010
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 21
Der skal være synlighed om trivsel på arbejdspladserne.
Sundhedsstyrelsenharudvikleten5-trinsmodelforsundhed
og trivsel på arbejdspladser, der kan give konkret inspiration
til systematisk og strategisk arbejde med sundhedsfremme
i virksomheder. 5-trinsmodellen indgår f.eks. i kåringen af
Danmarks Sundeste Virksomhed, som er en årlig konkur-
rence blandt virksomheder.
Regeringen og de øvrige satspuljepartier ønsker et mere
forpligtende samarbejde med arbejdsgiverne om mental
sundhed på arbejdspladser.
• Der etableres i 2014 et nationalt partnerskab mellem
staten, kommuner, regioner og erhvervslivet og øvrige
parter, f.eks. patientforeninger og arbejdstagerorgani-
sationer mv., om mental sundhed på arbejdspladserne.
Der er afsat 7 mio. kr. i alt over fire år i satspuljeaftalen for
2014-17.
Der udarbejdes, som led i partnerskabet, en national stan-
dard, der vil indeholde anvisninger til fremme af mental
sundhed på arbejdspladserne, herunder bl.a. identifikation
af dårligt arbejdsmiljø og mobning.
Anm. Tallene for Storbritannien er angivet i 2000 og 2008 og for Holland
i 2002 og 2009
Kilde Mental health and work: Denmark, OECD 2013
1999 2009
Pct.
Figur 5 Tilgang til førtidspension som følge
af psykiske lidelser, 1999 og 2009
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
DK SE NO GB NL
Kilde Ankestyrelsen
Over 40-årige Under 40-årige
Psykiske lidelser i alt Andre årsager
Antal
Figur 6 Tilgang til førtidspension, 1999-2013
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12.000
1999 2001 2003 2007
2005 2009 2013
2011
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
22
Enligeværdigbehandling
Borgere, der rammes af en psykisk lidelse, skal tilbydes en
effektiv og hurtig udredning og behandling af samme høje
faglige standard, som mennesker med fysiske sygdomme,
uanset hvor i landet man bor.
De psykiatriske afdelinger og praksissektoren skal være den
stærke rygrad i indsatsen, og borgeren og de pårørende skal
være en ligeværdig part i behandlingen.
Psykiatrien er under udvikling. I den regionale psykiatri
går udviklingen, som for øvrige specialer, mod samling og
specialisering.Derudoverforegårbehandlingenihøjeregrad
ambulant fremfor under indlæggelse. Regeringens psykia-
triudvalg har peget på, at det er en god udvikling, da det er
mindreindgribendeogunderstøtterfokuspå,atborgeremed
psykiskelidelserskalkunneleveetsånormaltlivsommuligt.
Regionernes arbejde med kliniske retningslinjer, kliniske da-
tabaser,pakkeforløb,sharedcareogbrugafnyteknologiløfter
kvalitetenibehandlingentilethøjereogmereensartetniveau.
Regeringen har sammen med satspuljepartierne priori-
teret øget hjælp til børn og unge i børne- og ungdomspsy-
kiatrien, øget hjælp til personer med angst og depression,
bedre behandling af mennesker med en psykisk lidelse og
samtidigt misbrug og udbygning af den nære psykiatri.
Derudover har regeringen prioriteret 200 mio. kr. årligt
i økonomiaftalen for 2013 med regionerne til kapacitets-
mæssig udbygning af den regionale psykiatri.
Mendererfortsatbehovforenkapacitetsmæssigudbygning
afdenregionalepsykiatri,ogdefysiskerammerskalopgra-
deres. Derudovererderstorekvalitetsforskelleiindsatsen,
og patienter med psykiske lidelser har i dag ikke samme
rettighedertiludredningogbehandlingsompatientermed
fysiskesygdomme.
Samtidig viser undersøgelser, at borgere med svære psyki-
skelidelser dør igennemsnit15-20år tidligereendrestenaf
befolkningen.
Borgere med psykiske lidelser skal have en ligeværdig behandling
Regeringen vil:
Give samme rettigheder
Borgere med psykiske lidelser skal have samme rettig-
heder til udredning, behandling og frit sygehusvalg
som borgere med fysiske sygdomme.
Udbygge kapaciteten i den regionale psykiatri
Kapacitetsudbygningen af den regionale psykiatri fort-
sættes, herunder den ambulante psykiatri, så tilbud er
lettilgængelige, når patienten har brug for det.
Forbedre de fysiske rammer
De fysiske rammer skal være tidsvarende og under-
støtte omstillingen mod en moderne psykiatri.
Sikre ensartet høj kvalitet
Regeringen vil sammen med regionerne fortsætte og
øge udviklingen mod en bedre og mere ensartet kvalitet
i udredning, diagnosticering og behandling landet over.
Bedre medicinsk behandling
Der skal være en mere sikker og kompetent håndtering
af medicin.
Reducere overdødelighed
Regeringen vil arbejde for, at den store overdødelighed
nedbringes.
Styrke inddragelse af
borgere og pårørende i behandlingen
Borgere og pårørende skal inddrages mere systematisk
i behandlingen.
23
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
Dét er sat i gang
• Udvidelse af psykologordningen
Den øvre aldersgrænse for tilskud til psykologbehand-
ling for mennesker med let til moderat depression er
ophævet.Endvidereeraldersgruppen,derkanfåtilskud
til psykologbehandling for angst, udvidet.
• Shared care
Indsatsen for patienter med ikke-psykotiske sygdomme
som angst og depression er styrket gennem satspulje-
aftalen for 2012, hvor der er afsat 25. mio. kr. årligt i per-
manente midler til shared care mellem almen praksis og
psykiatrien.
• Brug af telemedicinske løsninger i psykiatrien
Regeringen har med handlingsplanen for udbredelse af
telemedicin igangsat forsøg med internetpsykiatri til
mennesker med let til moderat depression og iværksat
national udbredelse af telepsykiatri (videokonferencer)
mellem voksenpsykiatriske afdelinger og distriktspsy-
kiatrieniallefemregioner.Erfaringernedannergrundlag
for, at der i løbet af 2014 sker en udbredelse af projektet.
Samtidig gennemføres forsøg med telepsykiatri mellem
voksenpsykiatriske sygehusafdelinger og kommunale
bosteder.
• Styrket indsats for mennesker
med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
For at understøtte, at mennesker med en psykisk lidelse
og samtidigt misbrug får en kvalificeret behandling for
både psykisk lidelse og misbrug, er der permanent afsat
28 mio. kr. årligt i satspuljeaftalen for 2013 til en kapaci-
tetsmæssig og kvalitativ udbygning af den psykiatriske
behandlingsindsats og den kommunale alkoholbehand-
ling.
• Hurtigere hjælp til børn og unge
For at sikre hurtigere hjælp til børn og unge er der i
satspuljeaftalen for 2012-15 afsat 102,5 mio. kr. i perio-
den i permanente midler til øget aktivitet, nedbringelse
af ventetid og styrket samarbejde mellem behandlings-
psykiatrien, praksissektoren og kommunen
• Styrkelse af den nære psykiatri
For at styrke de nære tilbud blev der i satspuljeaftalen
for 2012-2015 afsat 80 mio. kr. til øget tilgængelighed
og styrkelse af de subakutte tilbud i den nære psykiatri,
f.eks. ved øget brug af mobilteams for forskellige alders-
grupper.
• Viden om uventede dødsfald i psykiatrien
Der er med finanslovsaftalen for 2013 afsat midler til
at undersøge pludselige og uventede dødsfald i psykia-
trien, herunder undersøges relationerne mellem død
og faktorer som livsstil, medicinforbrug og genetik.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
24
Nye initiativer
Ny udrednings- og behandlingsret
Patienter med psykiske og fysiske sygdomme skal have de
samme rettigheder og den samme adgang til udredning og
behandling af høj faglig kvalitet.
På samme måde som andre patienter har mennesker med
psykiske lidelser behov for hurtig udredning, og hvis det
ikke kan lade sig gøre, har de behov for en plan for, hvor og
hvornårdeundersøgelser,derskaltilforatfåafklaretenevt.
diagnose, skal ske.
Det sker i dag i alt for mange tilfælde, at mennesker med
psykiske vanskeligheder oplever lange og uafsluttede
udredningsforløb, hvor manglende afklaring forhindrer
iværksættelseafindsatser,derkanbehandle,støtteoggive
mulighedforatbliveraskellerfåenalmindelighverdagmed
sin sygdom.
Indførsel af samme rettigheder er et afgørende initiativ i
forhold til en normalisering af psykiatriområdet og en mere
ligeværdig indsats.
• Regeringen vil indføre en udrednings- og behandlingsret
for mennesker med psykiske lidelser og samme ret til frit
sygehusvalg og dermed sikre de samme rettigheder, som
gælder for patienter med fysiske sygdomme.
Der indføres en udredningsret på to måneder fra 1. septem-
ber 2014, der reduceres til én måned – som i resten af syge-
husvæsenet–fra1.september2015.Samtidigindføresendif-
ferentieret behandlingsret: Én måned ved alvorlig sygdom
og to måneder ved mindre alvorlig sygdom. Udrednings- og
behandlingsretten vil gælde for både børn og voksne.
• Med økonomiaftalen med regionerne for 2013 er der
prioriteret 200 mio. kr. årligt til en kapacitetsudbygning i
psykiatrien for at forberede indførelse af udrednings- og
behandlingsretten.
Medindførelseafdenyerettighedererdetforventningen,at
de gennemsnitlige ventetider vil falde. I 2013 var den gen-
nemsnitligeventetidipsykiatrienhenholdsvis43dageivok-
senpsykiatrienog45dageibørne-ogungdomspsykiatrien.
Anm. Glidende sæsonkorrigerede gennemsnit
Kilde Statens Serum Institut, Landspatientregisteret, månedsopgørelser
Børn og unge Voksne
Gnm. antal dage
Figur 7 Gennemsnitlig ventetid 2008-2013, dage
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
2008 2009 2010 2011 2013
2012
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 25
Udbygning af kapaciteten i den regionale psykiatri
Psykiatrien har gennemgået store forandringer. I dag er
omkring trefjerdedele af aktiviteten ambulant, hvor man
tidligere i højere grad havde en sengebaseret psykiatri. Den
ambulante behandling, der tilbydes i ambulatorier, klinik-
ker, distriktspsykiatri og via opsøgende og udgående teams,
sikrer en kvalificeret og specialiseret behandling i nærmil-
jøet og griber dermed mindre ind i borgerens liv.
Som en del af omstillingen til en borgernær psykiatri med
fokus på, at borgeren kan komme sig, er det afgørende, at
den ambulante psykiatri er stærk og tilgængelig. Derud-
over er det væsentligt, at vi har et vedvarende fokus på at
nedbringe tvang i psykiatrien.
• Regeringen vil søge satspuljepartiernes tilslutning til, at
der afsættes 100 mio. kr. i 2015 og 200 mio. kr. årligt i 2016
og fremefter til en permanent kapacitetsmæssig udbyg-
ning af den regionale psykiatri.
Enmereensartetoggennemskueligorganiseringervæsent-
lig som en del af styrkelsen af den ambulante psykiatri. Det
vilgøredetlettereatsikredetrettetilbudpårettetidog sted.
Regionerne har siden juni 2012 udviklet og indført pakke-
forløb på psykiatriområdet for at sikre en mere ensartet
udredning og behandling af høj kvalitet.
Bedre fysiske rammer
Borgere med psykiske lidelser skal møde en moderne psy-
kiatri med tidsvarende bygninger og faciliteter.
Dereriregionernefokuspåsygehusvæsenetsfysiskeram-
mer, og også i forhold til psykiatrien har man arbejdet med
forbedringer. De fysiske rammer har en stor betydning for
kvalitet i og resultat af behandlingen. Både den behandling,
derskerunderindlæggelse,ogden,derskerambulant.Trygge
rammer,dergivermulighedforinddragelseafpatientogpårø-
rende,samtmulighedforaktivitetogdeltagelseogdermeden
bedrebehandling,erenforudsætningforborgerensrecovery.
Regeringen vil derfor arbejde for målrettede investeringer
i anlæg i den regionale psykiatri, så de fysiske rammer er
moderne og tidsvarende.
• Regeringen vil søge satspuljepartiernes tilslutning til,
at der afsættes 100 mio. kr. i 2015 og 400 mio. kr. årligt
i 2016-2017 i statsligt tilskud til anlæg med henblik på
forbedring af de fysiske rammer i psykiatrien. Aftalte
regionale anlægslofter løftes i overensstemmelse med
den nye prioritering.
Nationale kliniske retningslinjer
Behandlingen af psykiske lidelser skal ske ensartet og evi-
densbaseret uafhængigt af, hvor i landet man bor.
Den regionale psykiatri har været præget af stor variation
i udredning, behandling og organisering, som bevirker, at
behandlingen af psykiske lidelser kan være af forskellig
kvalitet alt efter hvor i landet, den gives.
Der er forskellig brug af retningslinjer, der er forskel i sam-
arbejdetmed kommunerne, og der er forskel i inddragelse af
patienter og pårørende.
Nedenstående figur viser de regionale forskelle i anvendelse
af ADHD-medicin, hvor der ses store regionale variationer.
Regeringen har afsat 80 mio. kr. over fire år til udarbejdelse
af kliniske retningslinjer på hele sundhedsområdet. Kliniske
retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalin-
ger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabili-
tering for konkrete patientgrupper – baseret på evidens for
virkningen og bedste praksis.
Kilde Statens Serum Institut
Solgt mængde (DDD) pr. 1.000 indbyggere pr. døgn
Figur 8 Solgt mængde ADHD-medicin
0
2
4
6
8
10
12
Nord-
jylland
Midt-
jylland
Syd-
danmark
Hoved-
staden
Hele
landet
Sjælland
Nyt psykiatrisk sygehus i Slagelse, Karlsson Arkitekter / VLA
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 27
Der er, som led i prioriteringen af psykiatriområdet fokus
påatudarbejdenationalekliniskeretningslinjer,målrettet
mennesker med psykiske lidelser. Kliniske retningslinjer
højner kvaliteten og sikrer en mere ensartet behandling
landet over.
• Sundhedsstyrelsen offentliggør i 2014 nationale klini-
ske retningslinjer for ADHD hos børn og unge, ADHD for
voksne og for medicinsk behandling af bipolar lidelse.
• Derudover igangsættes udarbejdelsen af kliniske ret-
ningslinjer for svær bulimi, unipolar depression, kompli-
ceretskizofreniogpersonlighedsforstyrrelse(borderline)
i 2014 og 2015. Ligesom der i regi af det nationale udvalg
for kliniske retningslinjer kortlægges muligheder for
kommende retningslinjer på psykiatriområdet, bl.a. for
angst hos børn.
Det skal samtidig sikres, at de rette patienter behandles på
rettetidspunkt,ogatressourcernebrugesbedstmuligt.Der-
for udarbejdes der visitationsretningslinjer, som er faglige,
aktuelle retningslinjer for målrettet visitation til den mest
hensigtsmæssige behandling.
• Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der skal
udarbejdesfaglige visitationsretningslinjer for ADHDhos
børn og unge og for bipolar lidelse i 2014.
Bedre opsporing af
psykisk lidelse hos mennesker med misbrug
Stofmisbrug optræder ofte sammen med psykiske vanske-
ligheder. Derfor er det vigtigt, at de fagfolk, der behandler og
støtter borgeren, kender og forholder sig til både den psyki-
ske lidelse og stofmisbruget.
I dag er det sådan, at ikke alle, som er i stofmisbrugsbehand-
ling, ser en læge som led i behandlingen. For personer, som
misbruger heroin og skal i substitutionsbehandling, gælder
der et krav om, at der skal gennemføres en lægesamtale ved
indskrivning. Men for mennesker, der misbruger f.eks. hash,
ecstasy og kokain, gælder der ikke et tilsvarende krav.
En lægesamtale giver mulighed for bl.a. at opspore samtidig
psykisk lidelse, og for de mennesker, der ikke i dag ser en
læge som led i stofmisbrugsbehandlingen, vil en lægesam-
tale kunne sikre sammenhæng til evt. psykiatrisk behand-
ling og dermed et væsentligt kvalitetsløft i behandlingen.
• Der indføres ret til en lægesamtale inden for de første
tre dage efter man har henvendt sig til kommunen om
stofmisbrugsbehandling. Retten, som gælder alle uanset
misbrugsstof, indføres fra og med 2015. Der er afsat 6 mio.
kr. årligt permanent i satspuljeaftalen for 2014-17.
Bedre medicinsk behandling
Flere mennesker med psykiske lidelser oplever en næsten
symptomfri tilværelse som følge af en kombination af me-
dicinsk behandling, samtaleterapi, patientundervisning,
pårørendeinddragelse mv.
Det er en forudsætning for kvalitet i behandlingen, at pa-
tientsikkerheden for mennesker med psykiske lidelserøges
gennem sikker og kompetent håndtering af medicin.
Kvalitetogsikkerhedidenmedicinskebehandlingsikresbl.a.
ved, at Sundhedsstyrelsens vejledninger på området følges.
Der udkom i 2013 en revideret vejledning for medikamentel
behandling af børn og unge med psykiske lidelser og en vej-
ledning om ordination af afhængighedsskabende lægemid-
ler.I 2014udkommerrevideredevejledningerfor behandling
med antipsykotika for voksne og behandling af voksne med
antidepressive lægemidler.
Der er en mindre del af patienter, som er vanskelige at be-
handle, og som har behov for medicin i højere doser end
vanligt,ellersomharbrugforflereforskelligetypermedicin
samtidig.
Fakta om kommunal medicinhåndtering
Medicinhåndtering er en sundhedsfaglig opgave, og
kommunerne har ansvaret for at sikre, at det perso-
nale, der udfører sundhedsfaglige opgaver, f.eks. på
bosteder, har den fornødne instruktion, kompetence
og supervision til løsning af den konkrete opgave.
I nogle kommuner arbejder man med fælles kompe-
tenceprofiler for alle faggrupper. Det skaber overblik
over, hvilke kompetencer, der bør være til stede,
og synliggør de forskellige faggruppers styrker og
ansvarsområder.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
28
Det er afgørende, at de fagpersoner, der varetager medicin-
opgaver er relevant uddannede og har adgang til den nød-
vendige specialiserede rådgivning og støtte til håndtering af
patienter med komplekst medicin- og behandlingsbehov.
• Der udbredes tværfaglige teams som rådgiver om kom-
pleks medicinering, for at højne patientsikkerheden og
kvalitetenibehandlingen.Dererafsat40mio.kr.ialtover
fire år i satspuljeaftalen for 2014-17.
Reduktion af overdødelighed
At sikre mennesker med psykiske lidelser en mere ligevær-
dig indsats handler også om at reducere overdødeligheden.
Overdødelighedenblandtmenneskermedpsykiskelidelser
skyldes en kombination af faktorer, herunder bl.a. større
forekomst af livstilsbetingede sygdomme.
Mennesker med psykiske lidelser har øget risiko for at få
en kronisk, fysisk sygdom, f.eks. hjertekarsygdom eller
diabetes.Menogsåselvedenpsykiskelidelseudgørenrisiko
for tidlig død, bl.a. på grund af øget risiko for ulykker og selv-
mord og bivirkninger ved især antipsykotisk medicin mv.
Der ses ogsåenøgetforekomst aflivsstilsrisikofaktorersom
følge af, at mennesker med psykiske lidelser erfaringsmæs-
sigt ryger mere, spiser usundt og bevæger sig for lidt
Løsningen er tæt samarbejde og sammenhæng mellem den
regionale psykiatri, det somatiske sygehusvæsen, almen
praksis, den kommunale sygepleje, botilbud osv. og kræver
et helhedssyn. Det er f.eks. væsentligt, at personalet på
botilbud er opmærksomt på sundhedsfremme og på fore-
komstaffysiskesygdommeblandtbeboerne.Ligesomdeter
væsentlig,atderisygehusvæsnetoghosdenpraktiserende
lægeerfokuspåatudredeogbehandleforsamtidige,fysiske
sygdomme.
Regeringen og de øvrige satspuljepartier var med satspulje-
aftalen for 2014-17 enige om, at der skal sættes mål for ned-
bringelse af overdødelighed hos mennesker med psykiske
lidelser.
For at kunne sætte mål for at nedbringe overdødelighed er
der behov for mere præcis viden om, hvilke faktorer der for-
årsageroverdødelighed,ligesomdererbehovforengrundig
vurdering af, hvilke faktorer, der skal måles på.
• I regi af Sundhedsstyrelsens udvalg om psykiatri igang-
sættesetarbejdeforatsikreengrundigogfagligvurdering
af mål i forhold til målsætningen om reduktion af over-
dødelighed.
Fokus på forebyggelse
og behandling af fysiske sygdomme
Fysisk aktivitet har en sundhedsfremmende og forebyg-
gende effekt på en række sygdomme, som f.eks. hjertekar-
sygdomme, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tidlig
død og men også for visse psykiske lidelser
Derfor skal der tages de rette initiativer til at forebygge og
behandlelivsstilssygdommehosmenneskermedpsykiske
lidelser.
• Der etableres en række udviklingsprojekter i kom-
munerne, som skal afprøve metoder til motivation af
mennesker med psykiske lidelser og sundhedstilbud
og trivselsfremmende tilbud. Der er afsat 28 mio. kr.
i alt i satspuljeaftalen for 2014-17.
Foratsikre, atflereborgeremedpsykiskelidelser benytter
sig af sundheds- og trivselsfremmende tilbud, inddrages
frivillige og foreninger, og der etableres samarbejde med
den kommunale sygepleje, sundhedscenter, botilbud og
væresteder mv. – og mellem sygehusenes somatiske og
psykiatriske afdelinger.
Større fokus på borger- og pårørendeinddragelse
Borgerinddragelse udgør et væsentligt element i forhold til
borgerens recoveryproces. Når borgeren inddrages i egen
indsats og tilrettelæggelsen deraf, højnes kvaliteten af ind-
satsen, og tilfredsheden hos borgeren øges.
Borgereogpårørendeskalinddragessomligeværdigeparter
ibehandlingen.
Fakta om overdødelighed
Mennesker med alvorlige former for psykiske lidelser
som, f.eks. skizofreni, affektive lidelser og misbrug,
lever i gennemsnit mellem 15 og 20 år kortere end
befolkningen som helhed.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 29
Undersøgelser peger på, at øget borger- og pårørende-
inddragelse kan medføre kortere indlæggelsestid, øget
produktivitet,størrepersonaletilfredshed,reducereantallet
af patientklager og understøtte bedre mestring af eget liv.
Regeringenønskergenereltatstyrkeinddragelseafborgere
og pårørende som aktive parter i behandlingen, også for
mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende.
• Regeringenudarbejderiløbetaf2014enstrategi,derskal
styrke inddragelse af patienter og pårørende i sundheds-
væsenetbl.a.påbaggrundafetsamarbejdemeden række
organisationer, interessenter og parter på området. Der
er afsat 20 mio. kr. til initiativer, der understøtter øget
patientinddragelse.
Fleksible og sammenhængende tilbud
Mange borgere kæmper med angst og depression. Almen
praksis og de privatpraktiserende psykiatere og psykologer
spiller en stor rolle i forhold til at behandle disse tilstande.
Ligesom kommunerne spiller en stadig større rolle i forhold
til de forebyggende og rehabiliterende indsatser, herunder
bl.a. patientuddannelse.
De seneste år er indsatsen for mennesker med angst og de-
pression styrket bl.a. gennem afsatte midler til shared care,
psykologbehandling og udbredelse af ”Lær at tackle angst
og depression”.
Det er vigtigt, at de forskellige indsatser hænger sammen,
og at regioner og kommuner kan skabe fleksible, effektive
og sammenhængende tilbud.
Regeringen har ændret sundhedsloven, så der fremover er
sikret et bedre lokalt samarbejde mellem region, kommune
og almen praksis. Den nye overenskomst mellem det offent-
lige og de praktiserende læger gennemfører dette samar-
bejde, også i forhold til patienter med visse psykiske lidelser.
Således udmøntes de midler, der finansierer de praktise-
rendelægerssamtaleterapifremoverlokalt,såressourcerog
indsatsfordennepatientgruppeialmenpraksiskantænkes
sammen med de øvrige indsatser i kommuner og regioner.
Også i forhold til de privatpraktiserende psykiatere er det
relevant at sikre en større sammenhæng i den regionale
planlægning.
Den seneste overenskomst mellem de praktiserende spe-
ciallægerogdetoffentligegørdetmuligtforregionerneat dis-
ponere over op til 20 pct. af de praktiserende speciallægers
kapacitet. Det giver yderligere mulighed for lokalt at skabe
fleksible løsninger og planlægge mere effektivt i forhold til
anvendelseafspeciallægerneisammenhængmeddeøvrige
lokale tilbud.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
30
Mindretvang
ogmagtanvendelse
Færre borgere skal berøres af tvangsanvendelse i psykia-
trien og magtanvendelse på botilbud. Det er væsentlig i for-
holdtilønsketomenmereligeværdigindsats.Anvendelseaf
tvang og magtanvendelse er voldsomme indgreb i den en-
keltes frihedsrettigheder og selvbestemmelsesret. Sådanne
indgreb skal altid være den absolut sidste udvej og en undta-
gelse til hovedreglen om, at indlæggelse og behandling skal
ske med borgerens samtykke.
Det er veldokumenteret, at kulturen på en afdeling er af
betydningforanvendelseaftvang.Derforskalderpådeluk-
kede,psykiatriskeafdelingerogpåbotilbudværeetstortog
vedvarende ledelsesmæssigt fokus på at fremme en kultur,
hvor patienten mødes som ligeværdig part.
Der er flere hensyn, der skal overvejes, når der anvendes
tvang og magt over for mennesker med psykisk lidelse. Og
balancen kan være svær. På den ene side skal den enkeltes
selvbestemmelsesret respekteres. På den anden side er det
også et grundlæggende princip i vores samfund at drage
omsorg ogreagere – ogsåmed tvang – når der ikke erandre
muligheder for at beskytte et andet menneskes liv og hel-
bred eller af hensyn til andres sikkerhed.
Det er væsentligt, at i situationer, hvor tvang anvendes, at
derskerioverensstemmelsemeddetmindstemiddelsprin-
cip. Og tvang må ikke benyttes, før der er gjort alt, hvad der
er muligt for at opnå patientens frivillige medvirken.
Derudovererdetvæsentligt,atviharfokuspåatforebygge
vold og magtanvendelse på de sociale botilbud.
Borgere der berøres af tvang- og magtanvendelse skal reduceres
Regeringen vil:
Halvere brugen af tvang
Der skal sættes ind på en række områder for at ned-
bringe anvendelse af tvang med 50 pct. frem mod 2020.
Dette skal ske i partnerskab med regionerne.
Skabe bedre fysiske rammer
De fysiske rammer for de lukkede afdelinger skal for-
bedres,dadethardokumenteretbetydningforanvend-
else af tvang.
Forbedre retstilling og patientinddragelse i loven
Ændre lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, så den
i højere grad understøtter en ligeværdig inddragelse af
borgeren og bl.a. præciserer mindreåriges rettigheder.
Reducere vold og magtanvendelse på botilbud
Forebygge vold og magtanvendelse på botilbud bl.a. gen-
nem afprøvning af en international kendt tilgang til ned-
bringelse af vold og magtanvendelse.
31
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
Dét er sat i gang
• Brugerstyrede senge i psykiatrien
Der er igangsat pilotprojekter om brugerstyrede senge i
psykiatrien, hvor borgere med psykiske lidelser og ofte
mange og langvarige indlæggelser bag sig har mulighed
for at indlægge sig selv. Formålet er at forebygge tvangs-
indlæggelser og samtidig sikre et så smidigt forløb for
borgerensommuligt.Dererafsat62mio.kr.ialtoverfire
år i satspuljeaftalen for 2013-16.
• Magtanvendelsesudvalget
Regeringen har i 2013 nedsat et magtanvendelses-
udvalg, der skal afklare etiske, juridiske og praktiske
grænsedragningerforanvendelseafmagtoverforbørn
ogungeidøgntilbud,påopholdsstederogiplejefamilier.
Udvalgets opgave er at beskrive udfordringer i relation
til brugen af magt samt komme med forslag til, hvordan
et kommende regelsæt kan udformes. Udvalget afgiver
betænkning primo 2015.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
32
Nye initiativer
Partnerskab om halvering af tvang frem mod 2020
Udviklingenibrugenaftvangipsykiatrienharstortsetikke
ændret sig over de sidste 12 år – med et landsgennemsnit
på ca. 22 pct. i perioden 2009 til 2012. Og dét på trods af flere
nationalegennembrudsprojekteromnedbringelseaftvang.
Udviklingen viser endvidere, at der er regionale forskelle i
anvendelse af tvang.
Projekternefortvangsnedbringelseharvist,atanvendelsen
af tvang kan nedbringes, når der er fokus på tvangsanven-
delse, men de gode resultater er ikke blevet fastholdt efter
projekternes ophør.
Det kræver en bred, fokuseret og målrettet indsats på flere
områder at forebygge og nedbringe tvang. Det gælder f.eks.
iforholdtilpatientinddragelse,kompetenceudvikling,ledel-
sesfokus, kultur og fysiske rammer.
Erfaringer fra gennembrudsprojekterne
Erfaringerne fra projekterne viser, at det er en forud-
sætning for et godt resultat, at der arbejdes målrettet
med fire centrale områder på samme tid:
• Øget patientinddragelse.
• Varierede og målrettede aktivitetstilbud.
• Optimering af personalets faglige kompetencer
i forhold til at foretage en faglig vurdering, obser-
vation og dokumentation.
• Etablering af organisatoriske forhold, der under-
støtter disse indsatser og kontinuerlig ledelses-
mæssig opmærksomhed.
Kilde StatensSerumInstitut–Registeroverandvendelseaftvangipsykiatrien
Pct.
Figur 9 Indlagte patienter berørt af tvang, 2013
0
5
10
15
20
25
30
Nord-
jylland
Midt-
jylland
Syd-
danmark
Hoved-
staden
Hele
landet
Sjælland
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
34
Der skal derfor sættes ind på en række områder for at nå må-
let om at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien med
50 pct. frem mod 2020, og regeringen vil følge området tæt.
• Andelen af personer der udsættes for tvang i psykiatrien
skal reduceres, og bæltefiksering skal halveres frem mod
2020. Regeringen indgår i 2014 partnerskaber med regio-
nerne herom. Der er med finanslovsaftalen for 2014 afsat
50 mio. kr. årligt i permanente midler til partnerskaberne
med regionerne.
Opstillingafmålfornedbringelseaftvangskalsesisammen-
hæng med regeringens målsætninger for de mest udsatte
fremmod2020.
Regionerneerforskellige,hvadangårfysiskerammer,perso-
nalets kompetencer, erfaringer og organisering, og vil have
forskelligebehovforinitiativerogstrategier,nårenvarigned-
bringelse af tvang skal sikres på de psykiatriske afdelinger.
Partnerskabsaftalerne skal derfor beskrive hver enkelt
regionsplanforatreducereanvendelsenaftvangfremmod
2020, baseret på overordnede principper og konkretiseret
vedmilepæleogtiltagindenforfokusområderne.Somdelaf
denne plan kan regionerne for fokusområdet kompetence-
udviklingprioriterespecialuddannelseafsygeplejerskerog
have mål for anvendelsen af disse på de lukkede afdelinger
– på samme måde som regionerne har det for intensive,
somatiske afdelinger.
Der oprettes en Task Force, som skal følge udviklingen i
anvendelsenaftvangipsykiatrienogbidragetilspredning
af bedste praksis på området.
Tvangsfrie/bæltefrie afdelinger
Udover de erfaringer, der allerede er for at nedbringe anven-
delsen af tvang, er der behov for at afprøve helt nye metoder,
f.eks. helt at afskaffe visse former for tvang.
• Der igangsættes forsøg med bæltefri/tvangsfrie afdelin-
ger. Der er afsat 74 mio. kr. i alt over fire år til disse forsøg
i satspuljeaftalen for 2014-17. Midlerne udmøntes via en
pulje i 2014.
Der vil i forsøgsperioden blive afprøvet metoder, der giver
de psykiatriske afdelinger erfaringer med at afskaffe fysisk
tvang på udvalgte, lukkede afsnit. Det vil selvfølgelig være
en forudsætning, at forsøgene ikke resulterer i anvendelsen
af andre former for tvang, og at medicinforbruget ikke stiger.
Forsøgeneskalsessometvigtigtskridtmoddetlangsigtede
mål om at halvere anvendelsen af tvang frem mod 2020.
Bedre fysiske rammer
Der er i dag større opmærksomhed på, at gode fysiske
rammer, herunder udearealer og mulighed for aktivitet,
kanhaveenpositivindvirkningogbidragetilatnedbringe
niveauet af tvang.
• De fysiske rammer skal forbedres med det formål at
mindske brugen af tvang i psykiatrien. Der er som led
i aftalen om finansloven for 2014 udmøntet 100 mio. kr.
til bl.a. etablering af deeskaleringsrum, motionsrum,
sanserum og attraktive udearealer på lukkede afsnit,
der giver mulighed for fysisk udfoldelse, sociale relatio-
ner osv.
Modernisering af psykiatriloven
Anvendelseaftvangpåpsykiatriskeafdelingererreguleret
i Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien – også kaldet
psykiatriloven. Regeringen vil modernisere loven, så den i
højere grad sikrer ligeværdighed for mennesker med psyki-
ske lidelser – også når tvang er nødvendig.
Formålet med ændringen er bl.a. at forbedre patienternes
retsstilling, øge selvbestemmelsesretten og patientinddra-
gelsen og at nedbringe anvendelsen af tvang.
• Regeringenviliefteråret2014foreslåenmodernisering
aflovomtvangipsykiatrienbl.a.foratsikre,atdennye
ramme og retning for psykiatrien, ligestilling, selvbe-
stemmelse og inddragelse afspejler sig i lovgivningen.
Regeringen vil bl.a. ændre formålsbestemmelsen, så den er
i overensstemmelse med det nye fokus på ligeværd, præci-
sere mindreåriges retsstilling og præcisere, at der skal ind-
hentes forhåndstilkendegivelser fra patienter i forbindelse
med indlæggelse og udskrivning.
Mindre vold og magtanvendelse på botilbud
Regeringen vil arbejde målrettet på at begrænse vold og
anvendelsen af magt på botilbud.
Der er behov for at styrke fokus på forebyggelse af vold og
magtanvendelse på botilbud for mennesker med psykiske
lidelser, så hverken personale eller borger lider overlast.
International forskning dokumenterer, at et fokusskifte fra
restriktiv magtanvendelse og sanktioner til forebyggelse
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 35
og konflikthåndtering nedbringer forekomsten af vold og
magtanvendelse også i forhold til mennesker med psykiske
vanskeligheder.
• Der igangsættes forsøg med afprøvning af tilgangen low
arousal til forebyggelse af vold og magtanvendelse på
botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Der er afsat
4 mio. kr. i satspuljeaftalen for 2014-17.
Borgere med psykiske lidelser og medarbejdere på en række
botilbud vil blive undervist i redskaber, der hjælper til at
forebygge konflikter og magtanvendelsessituationer.
Undersøgelser viser, at ca. halvdelen af personalet på psykia-
triske botilbud udsættes for vold i deres arbejde. Konkret har
der i de senere år været alvorlige tilfælde af vold og vold med
døden til følge på botilbud – både rettet mod personalet og
andre beboere.
Forskning og viden om vold på botilbud vil blive vendt som
led i arbejdet med den nationale forskningsstrategi, som
regeringen har aftalt sammen med satspuljepartierne.
Et fokus på medicinering og et kendskab til medicinhåndte-
ring (medicinpædagogik) blandt personale og beboere har
også betydning for at forebygge vold og opkørte situationer
på botilbud.
Medicinpædagogik
Medicinpædagogik handler om at hjælpe mennesker
med psykiske lidelser til at mestre deres eget medicin-
forbrug. De metoder, der bliver brugt, skal ruste den
enkelte bruger, så han eller hun får større indsigt i og
medindflydelse på behandlingen og indgår i et mere
ligeværdigt samarbejde med professionelle i den sund-
hedsfaglige behandling. Læs mere på Socialstyrelsens
hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
36
Bedrerehabilitering
ogsammenhæng
Borgere med psykisk lidelse skal sikres samme muligheder
for at deltage i samfundet som alle andre. Det kræver udover
en effektiv behandling af lidelsen en effektiv kommunal re-
habiliteringogstøttebaseretpåligeværdighed.Måleteretså
normalt liv som muligt på trods af en psykisk lidelse. Menne-
skermedenpsykisklidelseskal,såvidtmuligt,forbliveieller
hjælpestilbagetilennormalhverdagiegenbolig,tætpåderes
netværk,lokalsamfund,arbejdspladselleruddannelsessted.
Udgangspunktet for indsatsen skal være, at langt de fleste kan
komme sig helt eller delvist med den rette indsats. Derfor skal
indsatsenogsåhavefokuspårecoveryorienteretrehabilitering,
det vil sige at skabe en positiv udvikling for det enkelte men-
neske og give mulighed for at deltage aktivt i samfundet.
Borgeren lever i sit nærmiljø – på arbejdspladsen, i skolen,
i familien. Derfor skal indsatsen være borgernær, inddra-
gende og sammenhængende.
Nogenvil,udoverbehandlingen,havebrugforflereformerfor
indsatser,f.eks.støttetilatstruktureredagligegøremål,støtte
i forhold til boligen eller familien, hjælp til genetablering af
socialekompetencerellergenvindingafarbejdsevnen.Disse
indsatserskalhængesammen.Desværreopleverborgeren
ogdepårørendealtforofteatværekasteboldmellemsyste-
merne.Viskalskabemeresammenhængivoresindsatser.
Samtidigtskalviøgeinddragelsenafcivilsamfundetogden
frivillige verden. Og vi skal anerkende, at mennesker, der
selvhargennemlevetpsykiskevanskelighederogrecovery-
processer, kan udgøre en unik ressource i indsatsen.
Borgeremedpsykiskelidelserskalhaveenbedrerehabiliteringogoplevebedresammenhæng
Regeringen vil:
Bedre rehabilitering
Arbejde for at der fastsættes et nationalt rehabiliterings-
mål for den kommunale indsats over for mennesker med
en psykisk lidelse.
Øge kvaliteten i den sociale indsats
Arbejde for bedre kvalitet i de sociale indsatser ved at af-
prøve og udbrede recoveryunderstøttende metoder med
dokumenteret effekt i den kommunale indsats.
Have fokus på borgerens
ressourcer i beskæftigelsesindsatsen
Øge fokus på borgerens ressourcer på trods af en psykisk
lidelse. Vi skal fremme tilknytning og fastholdelse på
arbejdsmarkedet.
Styrke de nære tilbud
Arbejde for at styrke de nære tilbud, så borgere kan få
hjælp og støtte til at leve et så normalt liv som muligt.
Sikre bedre sammenhæng i indsatserne
Arbejde for at indsatserne hænger bedre sammen på
tværs af sektorgrænser og forvaltningsskel.
Styrke samspillet og inddragelse
af civilsamfundet, pårørende og brugere
Øge samarbejdet med civilsamfundet og understøtte,
at pårørende og tidligere psykiatribrugere inddrages
i indsatsen.
37
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
Dét er sat i gang
• Nye sundhedsaftaler
For at sikre en større ensartethed og sammenhæng i
indsatsen og dermed i borgerens forløb er sundheds-
aftalerne revideret. Der skal fremadrettet udarbejdes
fem aftaler: Én mellem hver region og alle kommuner i
regionen. Sundhedsaftalerne skal fremover have fokus
på nye obligatoriske indsatsområder, og alle områder
gælder for både mennesker med psykiske lidelser og
menneskermedfysisksygdom.Denyesundhedsaftaler
træder i kraft 1. januar 2015.
• Digitalisering af samarbejdet
mellem den regionale psykiatri og kommunerne
For at sikre mere effektivt og sikkert samarbejde mellem
sygehusene og kommunerne er der igangsat en analyse
af udbredelse af digital kommunikation til at under-
støtte tværgående patientforløb. Endvidere udbredes
Fælles Medicinkort på alle sygehuse og i almen praksis i
2014. I første halvdel af 2015 kobles kommunernes sund-
heds- og ældrepleje på, og senere forventes kommunale
bosteder også at blive omfattet. Fælles Medicinkort vil
give sundhedspersonalet fuldt overblik over en patients
aktuelle medicinering, hvilket reducerer risikoen for fejl
og forenkler kommunikationen om medicin på tværs af
sektorer.
• Sammenhæng i indsatsen på tværs af områder
Regeringen har med økonomiaftalerne for 2014 prio-
riteret henholdsvis 250 og 300 mio. kr. til indsatser i
regioner(sygehusogpraksissektor)ogkommuner, der
skalstyrke indsatsen for mennesker,hvisforløb går på
tværs af områderne.
• National ADHD-handleplan
Med den nationale ADHD-handleplan, som blev offent-
liggjort i foråret 2013, har kommunerne fået et redskab
til at styrke indsatsen på socialområdet og dermed øge
mulighederne for, at børn, unge og voksne med ADHD
eller lignende vanskeligheder får en god, meningsfuld
tilværelse. Handleplanen indeholder konkrete metoder,
som kan forbedre indsatsen for mennesker ADHD og
som er baseret på aktuelt bedste viden.
• “Lær at takle job og sygdom” kurser
Det er muligt at mindske risikoen for, at sygemeldte ud-
stødesfraarbejdsmarkedet,hvisdensygemeldtetrænes
i at fokusere på det, som man kan bidrage med på arbej-
det. Kurset henvender sig til mennesker, der har været
sygemeldt i mere end 13 uger eller har haft flere lange
sygemeldinger. Kurserne gennemføres af undervisere
med brugererfaring, som dermed har kendskab til at stå
i en lignende situation.
• Fokus på isolerede mennesker
med psykiske vanskeligheder i egen bolig
Indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser,
som isolerer sig i egen bolig og lever under uacceptable
og sundhedsmæssigt uforsvarlige forhold, styrkes for
at sikre bedre livsvilkår for målgruppen. Som en del af
satspuljeaftalen for 2012-2015 anvendes ca. 6 mio. kr.
på initiativet.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
38
Nye initiativer
Mål for rehabilitering i den kommunale indsats
Også for mennesker med psykiske lidelser skal indsatserne
tage udgangspunkt i det enkelte menneskes potentiale og
muligheder for at komme sig helt eller deltvist. Det gælder
både i forhold til at kunne tage ansvar for eget liv og i forhold
til at kunne deltage aktivt i samfundet med eller uden støtte.
For at understøtte det rehabiliterende sigte i kommunernes
indsats vil regeringen i forbindelse med kommuneøkonomi-
aftalen for 2015 søge at indgå aftale med KL om et fælles re-
habiliteringsmål for den kommunale indsats for mennesker
med psykisk lidelse.
• Regeringen vil søge at indgå aftale med KL om fastsæt-
telse af et nationalt rehabiliteringsmål for den kom-
munale indsats for mennesker med en psykisk lidelse.
Målet skal sikre et klart fokus både nationalt og lokalt på
at understøtte en positiv udvikling hos psykisk sårbare
mennesker, så flere bliver i stand til at leve et selvstæn-
digt liv med tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan-
nelsessystemet.
Samtidig vil et rehabiliteringsmål gøre det muligt at følge
udviklingen på området både nationalt og lokalt, herunder
om de igangsatte indsatser har den forventede effekt for
borgerne.
Regeringen har allerede igangsat en række initiativer, der
skal bringe mennesker med psykiske lidelser tættere på ar-
bejdsmarkedet eller i uddannelse. Det gælder bl.a. reformen
af førtidspension og fleksjob, hvor mennesker med kom-
plekse problemer ud over ledighed, f.eks. mennesker med
psykiske lidelser, tilbydes ressourceforløb. Og det gælder
kontanthjælpsreformen,hvormennesker,dererindlagtmed
en psykisk lidelse, får tilbudt en udskrivningskoordinator.
Derudover har regeringen sammen med partierne bag
satspuljeaftalen for 2014 bl.a. sat fokus på at styrke kom-
munernes arbejde med at udbrede virkningsfulde, sociale
metoder og indsatser, som har et rehabiliterende sigte.
• Der afsættes ca. 13 mio. kr. til at styrke samarbejdet
mellemsocialforvaltningenogjobcentret,såmennesker
med en psykisk lidelse i højere grad kan få fodfæste på
arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse.
Sociale indsatser, der virker
Påtrodsaf,atmangekommunermener,detervæsentligt,at
indsatsen over for mennesker med psykiske vanskeligheder
er evidensbaseret og støtter borgeren i at komme sig, viser
en undersøgelse, at kun få kommuner stiller konkrete krav
til metoderne, der anvendes i bostøtten. I praksis er metode-
valget ofte overladt til de enkelte medarbejdere.
Derfindeskunfåevidensbaseredeogomkostningseffektive
metoder i den sociale indsats, som er afprøvet i en dansk
kontekst, og udbredelsen af metoder er derfor generelt
varierende.
For at styrke mennesker med psykiske lidelsers muligheder
for at komme sig skal der være fokus på afprøvning og ud-
bredelse af rehabiliterende metoder, som styrker kvaliteten
i indsatsen og gør en forskel i kommunernes arbejde
• Metoderne Åben Dialog og Social Færdighedstræning
afprøves i den sociale indsats for mennesker med svære
psykiskelidelserienrækkekommunermedinddragelse
af regionerne. Der er afsat 57 mio. kr. i alt over tre år.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 39
• Der sættes fokus på at styrke borgerens overgang fra
indlæggelse eller botilbud til egen bolig. Konkret afprøves
metoden Critical Time Intervention (CTI) i bostøtteind-
satsen over for borgere med en psykisk lidelse. Som en del
af satspuljeaftalen for 2014-17 anvendes ca. 15 mio. kr. på
initiativet.
Initiativerne skal skabe positive resultater for borgere med
psykiske lidelser og understøtte, at borgeren f.eks. kan klare
sig i egen bolig uden eller med mindre indgribende indsatser.
Endvidere skal initiativerne understøtte, at kommunerne i
højere gradanvenderrecoveryunderstøttendemetoder med
dokumenteret effekt for mennesker med psykiske lidelser i
den sociale indsats.
Beskæftigelsesindsatsen
Det er regeringens overordnede formål med beskæftigelses-
indsatsen, at alle i den erhvervsaktive alder skal have et job
eller, hvis der er tale om unge, skal have en uddannelse.
Udgangspunktet er, at alle skal have mulighed for at være
endelaffællesskabetogforatforsørgesigselvogsinfamilie.
Det gælder også borgere med en psykisk lidelse – uanset
om de er sygemeldte eller har en varig, betydelig nedsat
arbejdsevne som følge af den psykiske lidelse. Alles bidrag
til samfundet har værdi, og alle skal også i beskæftigelses-
sammenhæng behandles ligeværdigt.
Beskæftigelsesindsatsen består af en bred vifte af tilbud og
beskæftigelsesordninger, som kan anvendes som led i at
hjælpeborgeremedatopnåellerfastholdeentilknytningtil
arbejdsmarkedet.
Som led i at sikre, at udsatte borgere, f.eks. borgere med psy-
kiskelidelser,inkluderespåarbejdsmarkedet,skalindsatsen
tilpasses individuelt og tilrettelægges ud fra den enkeltes
forudsætninger, behov, helbredstilstand og ressourcer.
Regeringen har via reformer på beskæftigelsesområdet
igangsat en række initiativer, som skal fremme den tvær-
faglige og helhedsorienterede indsats for udsatte borgere,
herunder borgere med psykiske lidelser.
Indsatser tæt på borgerens dagligdag
Muligheden for at komme sig er større, når behandlingen
kan foregå i borgerens nærmiljø i sammenhæng med øvrig
støtte og indsats tæt på uddannelse, arbejde, familie og
netværk. Det giver bedre muligheder for at fastholde eller
opbygge en tilværelse og tage aktivt del i samfundet.
Initiativer i beskæftigelsesindsatsen
• Etablering afrehabiliteringsteamsi alle kommuner
medrepræsentanterfrabeskæftigelses-, sundheds-,
social- ogundervisningsområdet. Rehabiliterings-
teamsermålrettetborgereiressourceforløb,fleksjob
eller på førtidspension. Formålet er en tværfaglig
koordinering og helhedsorienteret indsats påtværs
af fagområder og myndigheder med fokus på be-
skæftigelseoguddannelse.
(FØP/FLEKS-reform)
• Tilbud om ressourceforløb målrettet mennesker
med komplekse problemer udover ledighed, f.eks.
psykiske lidelser.
(FØP/FLEKS-reform)
• Mulighed for at få fleksjob i få timer om ugen for
borgere med betydelig nedsat arbejdsevne.
(FØP/FLEKS-reform)
• Mulighedfortilknytningafenkoordinerendesags-
behandlerogmentortilmenneskeriressourcefor-
løbmedfokuspåløbendeopfølgningogkoordine-
ringafressourceforløbsamttiludsatteborgerepå
uddannelseshjælp/ kontanthjælp.
(FØP/FLEKS-reform & kontanthjælpsreform)
• Tilbud om en udskrivningskoordinator til men-
nesker, som er indlagt med psykiske lidelser
med henblik på at understøtte genetablering af
et hverdagsliv. Kommunen skal tilknytte en ud-
skrivningskoordinator, så snart udslusningsfor-
løbet påbegyndes.
(Kontanthjælpsreform)
• Tidlig og målrettet indsats for sygemeldte, her-
under mulighed for selv at melde sin sag til job-
centret med henblik på at få en tidligere indsats.
Syge, der ikke kan få forlænget sygedagpenge,
har ret til et jobafklaringsforløb med ressource-
forløbsydelse. Rehabiliteringsteamet skal frem-
over også behandle komplekse sygedagpenge-
sager og jobafklaringsforløb med henblik på at
sikre en tværfaglig indsats.
(Sygedagpengeaftale fra 2013 – er under udmøntning).
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
40
Børn og unge med psykiske vanskeligheder er i risiko for at
miste tilknytning til skolen og dermed hverdagslivet. For
at understøtte at indsatsen, er mindst mulig indgribende og
kan ske i nærmiljøet, skalkommunerne havemulighed for at
få hjælp ogrådgivning i forbindelse med afklaringafbehand-
lings- og støttebehov.
• Der udbredes tværfaglige, udgående teams for børn og
unge, der i forlængelse af indlæggelse i børn- og unge-
psykiatrien er i risiko for at miste tilknytning til skole
og hverdagsliv. Der er afsat 23 mio. kr. i alt over fire år
i satspuljeaftalen for 2014-17.
Et tværfagligt team for børn og unge kan samtidig under-
støtte, at der allerede i forbindelse med indlæggelse i børn-
og ungdomspsykiatrien etableres et samarbejde med kom-
munen, herunder om barnets/den unges skole- og uddan-
nelsessituation, så behandling og skolegang så vidt muligt
tænkes sammen.
På voksenområdet er det væsentligt, at der samtidig med
udviklingen mod kortere indlæggelser i organiseringen af
indsatsen er fokus på at sikre en specialiseret indsats. Det
gælder særligt i skrøbelige situationer, f.eks. i den akutte
fase, lige efter indlæggelse eller i overgangen fra botilbud
til egen bolig.
• Der igangsættes forsøg med ambulante akutteams i den
regionale psykiatri med henblik på at behandle borgeren
tætpåegethjem,såborgerensåvidtmuligtfastholdesiet
normalt hverdagsliv. Der er afsat 32 mio. kr. i alt over fire
år i satspuljeaftalen for 2014-17.
De ambulante akutteams skal være tilgængelige døgnet
rundt og kunne rykke ud i kritiske situationer bl.a. med
henblik på at forebygge indlæggelse.
Udviklingen i den sociale indsats for mennesker med en
psykisk lidelse går også mod mindre indgribende indsat-
ser. Flere borgere får en social indsats i eget hjem (f.eks.
bostøtte). Det øger behovet for fleksible tilbud, så borgere
med psykiske vanskeligheder, der bor i egen bolig, aldrig
er langt fra akut hjælp og støtte, og så overgangen fra f.eks.
indlæggelse eller et botilbud til et liv i eget hjem bliver så
tryg som mulig.
• De sociale akuttilbududbredestil en række kommuner.
Der er afsat 71 mio. kr. i alt over fire år i satspuljeaftalen
for 2014-17.
Initiativet skal sikre en bred adgang til sociale akuttilbud
for mennesker med psykiske lidelser, der bor i egen bolig.
Samtidig vil initiativet tilvejebringe dokumenteret viden
om effekt og omkostningseffektivitet ved sociale akut-
tilbud.
Akuttilbuddene forventes også at kunne forebygge uhen-
sigtsmæssige genindlæggelser på sygehus.
Forløbsprogram
Det kan have store konsekvenser for den enkelte borger med
psykiske vanskeligheder, som har behov for flere indsatser,
hvis indsatsen ikke er sammenhængende og helhedsorien-
tereret med et samlet fokus på recovery.
En uklar opgavefordeling og manglende viden om eksiste-
rende indsatser og kompetencer udgør en væsentlig barriere
for samarbejdet mellem kommuner, regioner, afdelinger og
forvaltninger.
Borgere med psykiske lidelser skal sikres en bedre sammen-
hæng og koordination i indsatsen på tværs af myndigheder
(region og kommune) og fagområder (sundhed, beskæfti-
gelse, social, undervisning osv.).
• SocialstyrelsenogSundhedsstyrelsenudarbejderi2014
en fælles generisk model for forløbsprogrammer, der går
på tværs af sektor- og fagområder. Forløbsprogrammer
skal sikre, at den psykiatriske behandling hænger sam-
men med den kommunale støtte og rehabilitering.
• Der udmeldes også en pulje, som regioner og kommuner
kan søge til at udarbejde lokale forløbsprogrammer. Der
er afsat 13 mio. kr. i alt over fire år i satspuljeaftalen for
2014-17.
Erfaringer fra Norge og England
I Norge og England er der gode erfaringer med ambu-
lanteakutteams,somkanydeakutbehandlingihjem-
met hele døgnet. De foreløbige erfaringer fra Norge
viser bl.a., at akutteams øger kvaliteten i den akutte
indsats, medvirker til færre indlæggelser og øger pa-
tienttilfredsheden. Der findes også danske erfaringer
med akutteams, men erfaringerne er sparsomme.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 41
Færre kontaktpersoner og planer
Alt efter behov for behandling og støtte vil nogle borgere
møde mange sagsbehandlere og kontaktpersoner i deres
forløb og opleve mange overgange fra et tilbud til et andet.
Der er efter de forskellige lovgivninger etableret flere kon-
taktpersonordninger f.eks. kontaktperson på sygehuset,
støtte-kontaktpersoner og socialpædagogisk støtte i den
socialeindsatsosv.Ligesomindsatserneefterdeforskellige
lovgivningeroftefastlæggesiplaner.Ipsykiatrienarbejdes
der bl.a. med behandlingsplaner og udskrivningsplaner,
pådet sociale områdeanvendessociale handleplaner samt
jobplaner og rehabiliteringsplaner i jobcenterregi.
Desto større behov for hjælp, desto flere instanser, kontakt-
personer og planer vil man som borger kunne blive præsen-
teret for. For mennesker med svær psykisk lidelse kan det
virke uoverskueligt, ligesom det kan være krævende for
borgeren at skulle fortælle sin historie flere gange.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
42
• Der igangsættes i 2014 et arbejde, som belyser mulighe-
den for at samle kontaktpersonordninger og planer, med
henblik på at borgeren oplever et sammenhængende og
koordineret forløb.
Arbejdetskaltageudgangspunktideerfaringer,derallerede
er gjort med f.eks. casemanagers, shared care, tværgående
teamsogintegreredeindsatser,ogmedomkostningseffekti-
vitet og stor borgertilfredshed for øje.
Analysegruppen, der nedsættes, skal bestå af repræsen-
tanter fra de forskellige ministerier, juridiske eksperter,
interesse- og brugerorganisationer mv.
Koordineret indsats for særlige målgrupper
Behandlingen af mennesker med en psykisk lidelse og et
samtidigtmisbrugerdeltmellemtomyndigheder.Denpsy-
kiatriskebehandlingerregional,ogmisbrugsbehandlingen
er kommunal – undtaget for patienter, der er indlagt i den
regionale psykiatri.
Det betyder, at der er et særligt behov for at sikre, at disse
borgere i tilstrækkeligt omfang får en samtidig og koordi-
neretbehandlingafderespsykiskelidelseogderesmisbrug.
Ellers er der risiko for underbehandling og i værste fald af-
visning af borgere med begrundelse i, at de først skal være i
misbrugsbehandling, før de kan behandles for deres psyki-
ske lidelse – eller omvendt.
• SundhedsstyrelsenogSocialstyrelsenudarbejderi2014
en vejledning til den koordinerende indsatsplan.
• Kommunerogregionerskalfraefteråret2014udarbejde
en koordineret indsatsplan for mennesker med psykisk
lidelse og et samtidigt misbrug. Der er afsat 6 mio. kr.
årligt permanent i satspuljeaftalen for 2014-17.
Planen skal tilpasses den enkelte borgers behov og sikre et
koordineret og et samtidigt forløb.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 43
Nationale retningslinjer
for mennesker med svære spiseforstyrrelser
Mennesker med svære spiseforstyrrelser har ofte behov
for langvarig, lægefaglig behandling og en samtidig social
rehabiliteringsindsats.
• Regeringen vil, som en del af opfølgningen på evalu-
eringen af kommunalreformen, udarbejde nationale ret-
ningslinjerforbehandling,rehabiliteringogorganisering
af den specialiserede indsats for mennesker med svær
spiseforstyrrelse.
Pårørendeinddragelse
Pårørende er ofte en overset ressource, som også kan spille
en vigtig rolle i borgerens proces med at komme sig. Pårø-
rende kan være vigtige samarbejdspartnere, der kan give
uvurderlig hjælp, og som på grund af deres særlige tilknyt-
ning har et stort engagement i forhold til borgeren.
• Der udvikles i 2014 et koncept for pårørendeinddragelse,
som kommuner og regioner kan tage udgangspunkt i, når
de udarbejder planer for inddragelse af pårørende. Derud-
over understøttes kommuner og regioner i arbejdet med
at udarbejde pårørendeplaner på baggrund af konceptet.
Der er afsat knap 10 mio. kr. i alt over fire år i satspuljeafta-
len for 2014-17.
Inddragelse af borgere med erfaring
Mennesker, der har gennemlevet psykiske vanskeligheder
oghar oplevet at komme sig,kan udgøre enunik ressource i
indsatsen over for andre mennesker med psykiske lidelser.
Internationalt omtales denne form for støtte som “peer-
support” (støtte fra ligesindede).
Internationale erfaringer viser, at peer-support bidrager til
borgerens proces med at komme sig. Konkret har brug af til-
bud om peer-støtte bl.a. vist positive effekter i forhold til øget
trivsel, reduktion i indlæggelsesgrad og -varighed, reduktion
afmisbrug,styrkelseafsocialenetværkogoplevelseaftilhørs-
forhold til lokalsamfundet samt øget oplevelse af håb og magt
over egen situation –altsammen vigtigtiforholdtilrecovery.
De danske erfaringer med ansættelse af medarbejdere med
brugerbaggrund og brug af frivillige med brugerbaggrund,
herunder mentorer, er sparsomme.
• Derigangsættesforsøgmedatinddragemenneskermed
brugererfaring i den regionale psykiatri og i den kommu-
nale,socialeindsatsentensomansatteiordinærestillinger
ellerifleksjobog somfrivilligeog mentorer. Der udmøntes
enpuljetilforsøgsprojekter.Dererafsatialt35mio.kr.over
fire år i satspuljeaftalen for 2014-17.
Styrket samspil med civilsamfundet
Menneskermedpsykiskelidelsereristørrerisikoforatmiste
tilknytning til sociale netværk og kan opleve ensomhed,
hvilket har indflydelse på livskvalitet, sygdomsudvikling
og dermed levetid.
I styrkelsen af den enkeltes netværk, deltagelse og inklusion
i samfundet spiller civilsamfundet og frivillige indsatser en
vigtig rolle. De udmærker sig ved at kunne noget andet end
det offentlige – eksempelvis ved at skabe netværk og fælles-
skaber på tværs af baggrund.
Et konstruktivt samarbejde med civilsamfundet kan bl.a.
bidrage til inklusion og deltagelse i samfundet – også for
mennesker med psykiske lidelser.
• Der erudmøntetenpulje tiludviklingafpartnerskaber/
samarbejder mellem det offentlige, private aktører og
civilsamfundet med særligt fokus på den forebyggende
indsats over for mennesker med psykiske vanskelighe-
der. Der er afsat 45 mio. kr. i alt i perioden 2013-16.
Initiativet skal udvikle nye veje til inklusion og deltagelse i
hverdagslivet samt udvikle nye tilbud og indsatser i den so-
cialeindsatsformenneskermedpsykiskevanskeligheder,så
borgereninkluderesisamfundetogkanleveetselvstændigt
liv på egne præmisser.
Nyt frivillighedscharter
Regeringen har i et samarbejde med den frivillige ver-
den, KL, Danske Regioner, borgmestre, råd og faglige
organisationer udarbejdet et nyt charter for samspillet
mellem den frivillige verden og det offentlige.
Charter for samspillet mellem den frivillige verden
og det offentlige indeholder grundlæggende værdier
og principper for samarbejdet. Chartret har blandt
andetfokuspåmangfoldighedenidenfrivilligeverden
og potentialet ved et øget samarbejde og forbedret,
gensidig dialog mellem den frivillige verden og det of-
fentlige. Læs mere på www.frivilligcharter.dk
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
44
Viden,forskningog
fagligekompetencer
Borgere med psykiske lidelser skal behandles med høj fag-
lig standard, og indsatsen skal ske på baggrund af viden-
skabeligforskningogfagligevidens,ligesomdetforventesaf
behandlingen af fysisk sygdom.
Det gælder også i den sociale indsats, hvor der endnu findes
fåevidensbaseredemetoderafprøvetiendanskkontekst,og
hvor udbredelsen af metoder derfor generelt er varierende.
Derfor skal dokumentation og effektmåling af indsatsen
styrkes, så vi får mere viden om indsatsen over for men-
nesker med psykiske lidelser. Forskning skal styrkes og
fremmes, og den viden, der opnås, skal implementeres og
anvendes til gavn for mennesker med psykiske lidelser.
Pådetsocialeområdeskalspecialiseretvidenogkompetencer
på det mest specialiserede social- og specialundervisnings-
område sikres og styrkes.
Personalet i både regioner og kommuner er en afgørende og
væsentlig ressource i løsningen af opgaverne på et højt kva-
litetsniveau, herunder at indsatsen er i overensstemmelse
med den bedste viden på området.
Vi skal løbende sikre, at grund-, videre- og efteruddannelser
matcher de kompetencebehov, der er på psykiatriområdet,
for at sikre en høj kvalitet i indsatserne. Det er f.eks. også en
forudsætningfor,atvikananvendesparsommespeciallæge-
ressourcer bedre gennem kompetenceflytning og effektiv
anvendelse af andre personalegrupper f.eks. specialuddan-
nede sygeplejersker eller specialuddannede psykologer.
Fokus på viden, forskning og faglige kompetencer
Regeringen vil:
Skaffe mere og bedre viden om retspsykiatrien
Udviklingen i retspsykiatrien skal undersøges i dybden.
Øge fokus på forskning
Forskning på hele psykiatriområdet er vigtig i forhold til
en indsats af høj kvalitet.
Styrke specialiseret viden og øge videndeling
Sikre specialiseret viden og kompetencer samt samle og
videreformidleaktueltbedstevidenpådetsocialeområde.
Understøtte kompetenceflytning
Øget fokus på kompetenceudvikling og kompetenceflyt-
ning til fx specialiserede sygeplejersker og specialuddan-
nede psykologer kan afhjælpe udfordringen med special-
lægemangel i psykiatrien.
45
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
Dét er sat i gang
• Ny pædagoguddannelse med specialiseringsspor
Regeringenhargennemførtenreformafsocialpædagog-
uddannelsen, som bl.a. betyder, at det fra sommeren
2014 vil være muligt at specialisere sig inden for tre ret-
ninger, herunder social- og specialpædagoggik.
• Fireårig specialuddannelse for psykologer i psykiatrien
Siden 2011 har det været muligt for autoriserede psy-
kologer at tage en fireårig specialuddannelse, målrettet
arbejdet i enten voksen- eller børn- og ungdomspsykia-
trien. Formålet med uddannelsen er bl.a. at styrke psyko-
logers færdigheder til bedre at kunne indgå i arbejdet på
de psykiatriske afdelinger og supplere psykiatere og det
øvrige personale i psykiatrien.
• Etårig videreuddannelse i psykiatrisk sygepleje
Specialuddannelsen for sygeplejersker i psykiatrisk
sygepleje er en etårig kompetencegivende videreuddan-
nelse for sygeplejersker. Formålet er, at sygeplejersken
på videregående niveau udvikler viden, færdigheder
og kompetencer inden for klinisk psykiatrisk sygepleje,
kvalitetsudvikling, undervisning og vejledning samt
koordinering,tværfagligtogtværsektorieltsamarbejde.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
46
Nye initiativer
Bedre viden om retspsykiatriske patienter
Der er over de sidste ti år sket en markant stigning i antallet
af retspsykiatriske patienter.
Målet er gennem forebyggelse, behandling, støtte og rehabi-
litering at forebygge at borgere med psykiske lidelser bliver
retspsykiatriske patienter.
Regeringenønskermerevidenom,hvadstigningeniantallet
af retspsykiatriske patienter skyldes, og viden om de fore-
byggende, behandlende og rehabiliterende indsatser.
• Der igangsættes i 2014 et arbejde, der skal søge at kort-
lægge årsagerne til udviklingen i antallet af retspsykia-
triskepatienterogudviklingeniindsatserne.Dernedsæt-
tes en faglig ekspertgruppe, som varetager arbejdet.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udarbejder med
inddragelse af Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Lige-
stilling, Integration og Sociale forhold, Danske Regioner og
KL et kommissorium for arbejdet.
Derudover vil retspsykiatri indgå som et tema i forbindelse
med udarbejdelsen af den nationale forskningsstrategi på
psykiatriområdet, som regeringen har aftalt med satspule-
partierne (jf. initiativ herom).
Evaluering af psykologordningen
Psykologer spiller en stadig større rolle i behandlingen af
mennesker med psykiske lidelser, både i sygehusvæsenet
og i praksissektoren
Ordningen med tilskud til behandling hos privatpraktise-
rendepsykolog har ændretkarakter over årene. Samtidiger
dersketenudviklingisundhedsvæsnetsogsocialområdets
øvrige tilbud til målgruppen.
Detervigtigt,attilbuddethosdeprivatpraktiserendepsyko-
loger matcher fremtidens behov, og at ressourcerne målret-
tes, så det giver mest effekt.
• Sundhedsstyrelsen igangsætter i 2014 en evaluering af
tilskudsordningen for psykologbehandling, herunder en
vurdering af bl.a. relevante målgrupper og kriterier for
henvisning og tidsbegrænsning i ordningen med henblik
på kvalitetsudvikling af ordningen.
National forskningsstrategi
For at styrke forskningen på psykiatriområdet er der behov
for en bred national forskningsstrategi, som både forholder
sig til den kommunale og den regionale indsats for menne-
sker med psykiske lidelser.
Endvidere er der behov for et fokus på og en prioritering af
forskning for hele psykiatriområdet. Det gælder både sund-
hedsforskning og socialforskning med afsæt i psykiatriske,
somatiske og socialpædagogiske forskningsfelter og med
inddragelseaflægevidenskabeligsåvelsomikke-lægeviden-
skabeligforskningstradition.
En prioritering af forskning på psykiatriområdet vil dels
forbedre kvaliteten i indsatsen og dels højne psykiatriom-
rådets anseelse, som igen vil medvirke til, at flere finder om-
rådetattraktivt,ogatf.eks.flerelægerdermedvilsøgedeto
psykiatriske specialer.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
48
• Der nedsættes i 2014 et ekspertpanel, som får til opgave
at udarbejde en bred forskningsstrategi i forhold til den re-
gionale og kommunale indsats for mennesker med psyki-
ske lidelser. Herefter udmøntes en pulje til konkrete forsk-
ningsprojekter på psykiatriområdet i åben konkurrence
og på baggrund af temaer udpeget i forskningsstrategien.
Der er afsat 17 mio. kr. i alt over fire år i satspuljeaftalen for
2014-17.
Sikring af specialiseret viden og kompetencer
Evalueringen af kommunalreformen har rejst bekymring
for, om der fremover vil være tilstrækkelig specialiseret
videnogkompetencertilrådighedpådetsocialeområdeog i
despecialiseredeundervisningstilbud.
• Derfor vil regeringen etablere en ny dialogbaseret na-
tional koordinationsstruktur for den højt specialiserede
sociale indsats og specialundervisningen.
Den nationale koordinationsstruktur forankres i Social-
styrelsen og skal sikre, at der ikke forsvinder vigtig specia-
liseret viden og kompetencer på det mest specialiserede
socialområde og specialundervisningsområdet.
Med den nationale koordinationsstruktur får Socialstyrel-
sen til opgave at skabe et nationalt overblik over den spe-
cialiserede indsats samt en systematisk vidensopbygning
om indsatsen for de målgrupper, der har behov for en højt
specialiseret indsats, herunder mennesker med psykiske
vanskeligheder.
Den nationale koordinationsstruktur skal understøtte, at
kommunerne har adgang til det fornødne udbud af højt
specialiserede tilbud og hermed har grundlaget for at yde
en indsats af høj kvalitet for de mennesker, herunder men-
nesker med psykiske lidelser, som har behov herfor.
Udvidelse af Socialstyrelsens vidensportal
Kommunerne skal i stigende grad anvende aktuelt bedste
viden i praksis.
• Socialstyrelsens vidensportal udvides til at indeholde
viden om alle målgrupper, der er omfattet af den sociale
lovgivning, herunder også mennesker med psykiske
lidelser.
Påportalenkanmanfindevidenomindsatserneseffekter,
implementeringsaspekter og økonomiske perspektiver.
Vidensportalen struktureres i forhold til de identificerede
målgrupper og sociale problematikker, og der lægges
løbende ny viden på portalen.
Uddannelsesfremsyn
Medarbejderne på psykiatriområdet udgør en vigtig res-
source, og personalets faglige og personlige kompetencer
er afgørende for kvaliteten i indsatsen, og for at borgeren
kommer sig.
• I regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet og med
inddragelse af relevante parter igangsættes i 2014 et
analysearbejdeforatkortlæggefremtidenskompetence-
behov påarbejdsmarkedet for desundhedsfaglige profes-
sionsbachelorer, dvs. sygeplejersker, fysioterapeuter og
ergoterapeuter mv.
Partnerskab om brug af personaleressourcer
Det samlede personale i psykiatrien har stort set været
konstantiperioden2009-2012,menpersonalesammensæt-
ningen har ændret sig. Antallet af læger er steget med ca.
10 pct. og antallet af sygeplejersker er steget med ca. 14 pct.
Derimod er antallet af SOSU-assistenter faldet med 15. pct.
Fakta om ny national koordinationsstruktur
• Socialstyrelsen skal opbygge en overvågnings-
funktion, der gradvist skal skabe et nationalt over-
blik over de mest specialiserede målgrupper, tilbud
og indsatser.
• Socialstyrelsen får kompetence til at udmelde mål-
grupper eller særlige indsatser, hvor der er behov
for øget koordination eller planlægning på tværs
af kommunerne og regionerne for at sikre og videre-
udvikle den mest specialiserede indsats.
• Socialstyrelsen får beføjelse til i sidste ende at give
et driftspålæg, som indebærer, at en kommune eller
region pålægges et driftsansvar og tilbudsstruktu-
ren dermed fastlægges af Socialstyrelsen.
• Den første centrale udmelding foretages 1. novem-
ber 2014. Koordinationsstrukturen skal udvikles
løbendeogværefuldtimplementeretden1.juli2015.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan 49
Påtrodsafstigningeniantalletaflægeripsykiatrienopleves
der stadig en mangel og ubesatte stillinger.
Manglen på psykiatere og børne- og ungepsykiatere
skyldes hovedsagligt manglende ansøgere til de udbudte
hoveduddannelsesstillinger og ikke manglende uddan-
nelseskapacitet.
Dimensioneringen af hoveduddannelsesstillinger i den
regionale psykiatri blev i forbindelse med dimensione-
ringsplanen for 2013-2017 udvidet fra 50 til 53 årlige forløb.
Opgørelser viser, at der mangler ansøgere til uddannelses-
stillingerne.
Løsninger i forhold til knappe personaleressourcer er derfor
effektiv tilrettelæggelse af opgavevaretagelse og løbende
overvejelse om mulighederne for opgaveflytning mellem
personalegrupper, f.eks. til yngre læger, specialpsykologer
og specialuddannede sygeplejersker. Eksempelvis inddrages
specialsygeplejersker i højere grad i visitationen til behand-
lingen i dag end tidligere. Og psykologer spiller en stadig
større rolle i udredning og behandling af patienter med psy-
kiske lidelser både i praksissektoren og på sygehusene.
• Regeringenvil ietpartnerskabmedregionerne,Læge-
foreningen, Dansk Sygeplejeråd og Dansk Psykolog
Foreningarbejde for effektivbrugafspeciallægeressour-
cerne og kompetenceflytning.
Anm. Figuren indeholder alt personale i psykiatrien
Kilde Danskeregionersrapporter:“Benchmarkingafpsykiatrien2009-2012”
Psykologer Sygeplejersker Læger
SOSU-assistenter Andet personale Personale i alt
Indeks 2009 = 100
Figur 10 Personale i psykiatrien 2009-2012
80
85
90
95
100
105
110
115
120
2009 2010 2011 2012
Anm. Figuren indeholder alt personale i psykiatrien
Kilde Danskeregionersrapporter:“Benchmarkingafpsykiatrien2009-2012”
Figur 11 Fordeling af personale i psykiatrien i 2012
Psykologer Sygeplejersker Læger
SOSU-assistenter Andet personale
1.365
796
3.482
2.296
1.155
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
50
Bedrestyring
ogopfølgning
Alleborgere,uansetsygdom,skalkunnefåengodogrettidig
indsats. Psykiske lidelser berører mange danskere hver
eneste dag, enten fordi man har en psykisk lidelse eller som
pårørende, og udgør en stor udgift for samfundet. Udfordrin-
gerne med stigendeefterspørgselefterbehandling,støtteog
rehabilitering stiller store krav til det danske velfærdssam-
funds prioritering og sikring afeffektiv brug afressourcerne.
Bedre styring og fokus på bedste praksis kan understøtte
en mereensartetkvalitetogeffektivbehandlingsindsatstil
gavn for patienterne.
Der sker i disse år en styringsmæssig udvikling i dele af den
regionale psykiatri, hvor styringen i højere grad tilnærmes
principperne fra det somatiske område.
Der er imidlertid fortsat potentiale for en bedre styring og
ressourceanvendelse på psykiatriområdet, så området i
højeregradligestillesmeddetsomatiskeområde.Barriererfor
udnyttelse af dette potentiale handler bl.a. om manglende
faglig konsensus, mangelfuldt datagrundlag, manglende
aktivitetsstyring og svage incitamenter.
På kræft og hjerteområdet er det lykkedes at øge kvalitet og
effektivitet ved etvedvarende fokus påsynlighed, dokumen-
tation og løbende initiativer til spredning afbedste praksis og
løsning af udfordringer – primært af organisatorisk og kapa-
citetsmæssigkarakter.Dererskabtbedrestyringpåområdet
vedetableringafTaskForceforpatientforløbpåkræft-oghjer-
teområdetogtofagligefølgegrupper,derydersundhedsfaglig
rådgivningtilSundhedsstyrelsen.
Regeringen vil som en del af sin prioritering af psykiatri-
området sikre bedre styring og opfølgning med inspiration
fra det somatiske område. Det vil give øget synlighed om
resultater og sammenligning af bedste praksis på tværs af
regionerne og kommunerne.
Regeringen finder det endvidere centralt, at der sker etøget
styringsmæssigt fokus på incitamenter til kvalitetsudvik-
ling,sammenhængendeforløbogeffektiviseringafbehand-
lingspraksis.
Bedre styring og opfølgning på psykiatriområdet
Regeringen vil:
Indføre en styringsmodel på psykiatriområdet
Regeringen vil med inspiration fra kræft- og hjerteområ-
det indføre enstyringsmodel påpsykiatriområdet som en
del af prioriteringen af området. Det vil give øget synlig-
hedomresultaterogsammenligningafbedstepraksispå
tværs af regionerne og kommunerne.
Øge fokus på incitamenter
Regeringenvilarbejdeforetøgetstyringsmæssigtfokus
på incitamenterne på psykiatriområdet, der kan under-
støtte kvalitetsudvikling, sammenhængende forløb,
borger- og pårørendeinddragelse og effektivisering af
behandlingspraksis.
51
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
Dét er sat i gang
• Synlighedsreformen
For regeringen er synlighed om resultater og bedste
praksis i behandlingen en væsentlig faktor til at drive
kvalitet og effektivitet – og dermed få mere og bedre
sundhed for pengene. Med økonomiaftalerne for 2014
har regeringen sammen med Danske Regioner og KL
aftalt en Synlighedsreform, der skal styrke fokus på
sundhedsvæsenets resultater. Formålet med reformen
eratskabestørreogmeresystematiskvidenomkvalitet
ogbedstepraksissamtbedrestyringafsundhedsvæsenet
med udgangspunkt i forbedringer i befolkningens sund-
hedstilstand, høj patientinddragelse og lavere udgifter
perborger.Psykiatrienvilindgåidettearbejde.
• Revision af takstregler
Takstreglerne på det sociale område revideres. Rege-
ringen vil bl.a. skabe mulighed for at finansiere tilbud
gennem fleksible aftaleformer samt større gennemsku-
elighed og sammenlignelighed i taksterne på tværs af
private, kommunale og regionale tilbud. Ændringerne
skal forbedre incitamenterne til effektiv drift, herunder
i forhold til tilbud og ydelser til mennesker med psyki-
ske lidelser.
• Tilsynsreform
1. januar 2014 trådte en reform af tilsyn på det sociale
område i kraft. Reformen skal medvirke til at udvikle
kvaliteten i de sociale tilbud med større fokus på, at
indsatsen i tilbuddene skal have en positiv effekt for
borgerne, herunder mennesker med psykiske lidelser.
Bl.a. stilles der krav om, at tilbuddene dokumenterer
resultater for borgerne ift. uddannelse, beskæftigelse
og sociale relationer.
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser En langsigtet plan
52
Nye initiativer
Fagligt udvalg om psykiatri
Der er i dag en række udfordringer på psykiatriområdet,
som kræver en langsigtet og målrettet indsats. Udfordrin-
gerne er blandt andet overdødelighed, uensartet kvalitet i
udredningogbehandling,højgradafanvendelseaftvangs-
foranstaltningerogmanglendesammenhængmellemkom-
munal og regional indsats.
Mennesker med psykiske lidelser skal både i regioner og
kommuner have professionel forebyggelse, behandling og
rehabiliteringafhøjfagligstandardmedsammemuligheder,
respekt og rettigheder som patienter med fysisk sygdom.
Samtidigt er det vigtigt, at indsatsen har fokus på recovery
og tager udgangspunkt i borgerens samlede behov og situ-
ation. Regeringen vil efter samme model som på kræft og
hjerteområde nedsætte en faglig følgegruppe.
• Et fagligt udvalg om psykiatri er nedsat og som kan
sikre et vedvarende fokus på den faglige udvikling af
psykiatriområdet i regionerne og kommunerne.
Udvalget skal yde bred faglig rådgivning vedrørende ind-
satsen for mennesker med psykiske lidelser og mennesker i
risiko for at udvikle psykiske lidelser. Udvalget består bl.a. af
kommuner,regioner,KL,DanskeRegioner,patientforeninger,
faglige selskaber og relevante ministerier mv.
Task Force for Psykiatriområdet
Som på kræft- og hjerteområdet er der nedsat en Task Force
på psykiatriområdet, der har som formål at følge og fremme
udviklingen på psykiatriområdet, specielt i forhold til ned-
bringelse og forebyggelse af tvang.
• Regeringen har etableret en Task Force på psykiatri-
området, der bl.a. skal følge op i forhold til udviklingen
i anvendelsen af tvang på såvel kollektivt niveau som i
forhold til de enkelte regioner.
Der vil som led i taskforcens opfølgning ske entæt monitore-
ring af udviklingen i tvang med fokus på regionernes resul-
tater, der kan understøtte læring, videndeling og spredning
af bedste praksis. Der vil løbende blive taget stilling til, om
og hvordan dette fokusområde kan udvides til også at gælde
andre områder for indsatsen på psykiatriområdet.
Fokus på styring
Dererbehovforetøgetstyringsmæssigtfokuspåincitamen-
ter,derunderstøtterkvalitetsudvikling,sammenhængende
forløb, inddragelseafpatienter og pårørendeog effektivise-
ring afbehandlingspraksis. En bedre styring i psykiatrien
kan understøtte,at derette patienter får behandling til rette
tid og sted. Det kan skabe mere sundhed for pengene og der-
med forbedre psykiatriens muligheder for at imødekomme
den stigende efterspørgsel efter behandling.
• Derigangsættesetarbejdeomstyringipsykiatrien.Arbej-
det skal komme med konkrete løsningsmodeller, der kan
understøtteetøgetstyringsmæssigtfokuspåkvalitet,ud-
vekslingafbedstepraksisogbedreressourceanvendelsei
alledeleafindsatsenformenneskermedpsykiskelidelser.
Arbejdet vil tage udgangspunkt i tidligere analyser f.eks.
regeringens udvalg om Bedre incitamenter m.fl.
2013/2014 : 27
Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til
Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf.: 72 26 90 00
E-mail: sum@sum.dk
ISBN
978-87-93214-04-0
Elektronisk publikation
978-87-93214-05-7
Design
e-Types & e-Types Daily
Foto
Bee-Line Kehlet
PsykInfo Region Sjælland
Karlsson Arkitekter / VLA
Polfoto
Colourbox
Tryk
Rosendahls Schultz Grafisk a/s
Web
Publikationen kan hentes på
www.sum.dk
Ligeværd – nyt fokus for indsatsen
for mennesker med psykiske lidelser
En langsigtet plan


16-05-2014
PRESSEMEDDELELSE - Sundhedsminister Nick Hækkerup præsenterer i dag regeringens
handlingsplan for psykiatrien, der skal styrke indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser og
sætte et nyt fokus for psykiatrien, hvor udgangspunktet er ligeværd. Regeringen er parat til at investere
1,6 milliarder kroner i en bedre indsats, og indkalder nu satspuljepartierne til forhandlinger.
"Regeringen lægger op til en historisk investering, der vil nedbringe ventelister og skabe de nødvendige rammer for at
kunne nedbringe tvang i psykiatrien. Det håber jeg, de øvrige satspuljepartier vil bakke op om", siger
sundhedsminister Nick Hækkerup, der i dag fremlægger regeringens handlingsplan for psykiatrien.
Handlingsplanen indeholder en lang række initiativer, der skal være med til at sikre en mere ligeværdig indsats, hvor
mennesker med psykiske lidelser og pårørende inddrages mere systematisk og oplever sammenhæng i indsatsen.
Og hvor der er øget fokus på rehabilitering og forebyggelse i kommuner og regioner, og hvor sygdomsbehandlingen
har høj kvalitet – herunder med meget mindre brug af tvang, end vi ser i dag.
Og som led i handlingsplanen er regeringen parat til at tilføre psykiatrien 1,6 milliarder kroner de næste fire år.
Pengene ønsker regeringen at bruge til kapacitetsmæssig udbygning af psykiatrien, f.eks. til at udbygge den
ambulante psykiatri og til nedbringelse af tvang.
Derudover lægger regeringen op til et markant løft af de fysiske rammer i sygehuspsykiatrien. De massive
investeringer bygger ovenpå regeringens tidligere økonomiaftale med regionerne om kapacitetsudbygning af
psykiatrien, satspuljeaftaler og finanslovaftale, hvor psykiatrien er blevet prioriteret.
"Vi lægger op til en massiv investering, der vil betyde, at mennesker med psykiske lidelser fremover vil møde en
moderne og inkluderende psykiatri, som også regeringens psykiatriudvalg efterlyste. Det vil give et bedre
behandlingsmiljø og bl.a. give patienterne bedre mulighed for at dyrke motion og andre aktiviteter, og det kan være
med til at mindske brugen af bælter og andre former for tvang", siger Nick Hækkerup.
Ministeren understreger, at der er et større sigte med handlingsplanen, som handler om meget mere end penge:
"For mig og regeringen er handlingsplanen et kæmpe skridt ind i en fremtid, hvor vi ser på mennesker med psykisk
sygdom på samme måde som mennesker med en fysisk sygdom. Hvor der er ligeværd, ikke bare i sundhedsvæsnet og
i den kommunale sociale indsats, men i hele samfundet. Der er brug for en kulturændring, så psykisk syge mødes på
samme måde som andre", siger sundhedsministeren.
Læs 'Ligeværd – nyt fokus for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser' (PDF)
Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Søren Lippert, tlf.: 23 23 00 03.
Pressechef Thomas Bille Winkel, tlf.: 40 91 98 78.
Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2013-14
§71 Alm.del Bilag 72
Offentligt