4. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den [18. maj 2022]
4. udkast
(ændringsforslag fra erhvervsministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne
[af erhvervsministeren (Simon Kollerup)]
1. Ændringsforslag
Erhvervsministeren har stillet 11 ændringsforslag til lov-
forslaget.
2. Indstillinger
<>
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted (UFG)
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres, Enhedslistens og Dansk Folkepartis medlemmer
af udvalget samt Bent Bøgsted (UFG) bakker op om lovfor-
slaget. For det er ikke rimeligt, at nogle får nej til et lån i
banken på grund af postnummeret, de bor i.
Lovforslaget skal skabe bedre adgang til boliglån i land-
distrikterne og derved være en håndsrækning til vores land-
distrikter. Så vi ikke risikerer at fortsætte en spiral, hvor
dele af landet bliver affolket. Ordningen med statsgaranti
er en håndsrækning til at købe en bolig i de områder, hvor
banken siger nej, fordi ejendommen ligger i det forkerte
postnummer, selvom man har orden i økonomien. Modellen
er udarbejdet, så den vil blive brugt i tilfælde, hvor marke-
det i dag ikke tilvejebringer finansiering til boligkøb. Den
beskedne merpris for kunden, der ligger i ordningen, skal
netop sikre, at ordningen kun bruges der, hvor markedet i
dag ikke tilvejebringer finansiering.
S, SF, RV, EL, DF og Bent Bøgsted (UFG) er enige om,
at den foreslåede ordning indebærer en god balance mellem,
at der bliver bedre adgang til lån i landdistrikterne, uden det
bliver for administrativt tungt og dyrt for institutterne eller
for risikabelt for staten.
Det er også væsentligt, at de statsgaranterede låneaftaler
bliver indgået på baggrund af en forsvarlig opgørelse af
ejendommens værdi. Derfor skal alle ejendomme naturlig-
vis værdiansættes efter gældende regler. Det understøtter
en ansvarlig og fornuftig kreditgivning, både af hensyn til
institutterne, staten og forbrugerne.
Med ordningen vil flere danskere, der før har fået nej til
et lån på grund af deres postnummer, fremover kunne få et
ja til drømmehuset. Det bidrager til et opgør med den skæv-
vridning, der er sket på vores boligmarked. Ligesom det er
et skridt, der tages for at understøtte sammenhængskraften
på tværs af Danmark.
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte regerin-
gens lovforslag om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne. V mener, at stats-
lig indgriben i et frit marked er betænkeligt, og hvis et så-
dant indgreb gennemføres, skal det med sikkerhed fastslås,
at der er tale om en markedsfejl, som man ønsker at rette op
på. Den åbenhed har ministeren ikke ønsket at give under
Folketingets behandling af lovforslaget på trods af gentagne
spørgsmål og tidligere samråd og høring. Hvis et indgreb,
som denne ordning omfatter, skal gennemføres, skal det
Til lovforslag nr. L 116 Folketinget 2021-22
Journalnummer
DokumentId
Offentligt
L 116 - Bilag 16
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2021-22
efter V’s opfattelse være en gennemtænkt løsning, således at
der ikke skabes nye og større problemer for beboere i vores
landdistrikter.
For V er det afgørende at sikre, at de, der ønsker at
bosætte sig i landdistrikterne, har mulighed for det. At dan-
skerne har mulighed for at bo, hvor de har lyst. Men den
model, der rummes af det foreliggende lovforslag fra rege-
ringen, gør det dyrere at optage lån i landdistrikterne. Mo-
dellen er samtidig så kompleks og administrativ tung og dyr
i drift, at der bør være en reel bekymring for, om modellen
kommer til at virke i virkeligheden, og om de eventuelle og
usikre positive effekter står mål med de negative effekter.
For V er det en bekymring, at regeringen med lovforsla-
get skaber sorte pletter på landkortet, der gør det sværere
at låne til erhverv eller mindsker lysten til at investere i et
lokalsamfund. Det er desuden en bekymring, at områder, der
ikke er omfattet af lovforslaget, men ligger tæt på regerin-
gens sorte pletter, bliver påvirket, og at det for disse områder
kan være sværere at opnå en belåning, så der skabes en
negativ spiral.
Ydermere mener V ikke, at regeringen forholder sig til
gældende regler for vurdering af et pants værdi. Dermed
forholder regeringen sig ikke til de regler, som realkreditin-
stitutterne er forpligtet til at overholde via gældende lovgiv-
ning.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer bemærker derudover,
at SF i årevis har argumenteret for, at der skal findes en
løsning på lånekrisen i landdistrikterne, og SF har ligeledes
argumenteret for, at markedskræfterne alene ikke kan løse
problemerne. Staten må bidrage til at løse problemet. Derfor
hilser vi det velkomment, at vi endelig får en løsning for
dem, der ikke kan få lån, fordi de bor i det forkerte postnum-
mer. SF har fem gange tidligere fremsat beslutningsforslag
om en løsning på lånekrisen – først i 2014 og senest i 2020
– fordi vi mener, at det skal være muligt at bo og leve alle
steder i Danmark.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af erhvervsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 1
1) I nr. 1 indsættes efter »realkreditobligationer«: », med-
mindre § 2, stk. 2, finder anvendelse«.
[Udvidelse af definition]
2) I nr. 3 ændres »§ 3« til: »§ 3, stk. 1«.
[Korrektion af henvisning]
Til § 2
3) I stk. 1 efter »boligejendom« indsættes: », jf. dog stk.
2«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4]
4) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Statsgarantiordningen omfatter ligeledes ejen-
domskreditaftaler indgået med boligkollektiver (andelsbo-
ligforeninger), som opfylder følgende betingelser:
1) Ejendommen indeholder højst tre beboelseslejligheder.
2) Antallet af medlemmer overstiger ikke 15.
3) Beslutninger vedrørende kollektivet, herunder om opta-
gelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos
medlemmerne.
4) Medlemmerne hæfter personligt og solidarisk for ejen-
dommens pantegæld.
5) Medlemmerne er lodtagne i formuen i forhold til deres
andelsbevis.«
[Udvidelse af personkreds]
5) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. Når en ejendomskreditaftale indgås med et bolig-
kollektiv, foretages kreditværdighedsvurderingen i henhold
til § 10, stk. 3, for hvert enkelt af de medlemmer, som hæfter
personligt og solidarisk for ejendommens pantegæld.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og
4]
6) Som stk. 4 indsættes:
»Stk. 4. Et boligkollektiv betaler garantiprovision efter
reglen i § 12, stk. 2.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og
4]
7) Som stk. 5 indsættes:
»Stk. 5. Et boligkollektiv, som har modtaget garantitilsagn
i henhold til § 160 n, i lov om almene boliger, kan ikke gøre
brug af ordningen efter denne lov.«
[Forhindring af dobbelt garantistillelse]
8) Som stk. 6 indsættes:
»Stk. 8. Bestemmelserne i denne lov om behandlingen
af forbrugere finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på bolig-
kollektiver.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1 og
4]
9) Ordene »køb af en ny« ændres til: »nyerhvervelse af
en.«
[Præcisering]
Til § 14
10) I stk. 1 udgår »og overtagelsen sker inden ordningens
ophør i medfør af § 23,«.
[Materiel korrektion]
11) I stk. 5 ændres »ejendomskreditoraftaler« til: »ejen-
domskreditaftaler«.
[Korrektion af trykfejl]
2
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås definitionen i § 1, nr. 1,
udvidet, således at boligkollektiver (små andelsboligforenin-
ger) også kan indeholdes i ordningen.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås henvisningen i § 1, nr. 3,
til § 3 korrigeret, således at der i stedet henvises specifikt
til § 3, stk. 1, hvoraf den afgrænsning der henvises til frem-
går. Ændringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 4. Det foreslås i ændringsforslag nr. 4,
at ordningens personkreds udvides til også at omfatte ejen-
domskreditaftaler indgået med boligkollektiver (små andels-
boligforeninger).
Til nr. 4
Der er et politisk ønske om at udvide ordningens per-
sonkreds til også at omfatte ejendomskreditaftaler indgået
med boligkollektiver (små andelsboligforeninger). Den fore-
slåede ændring har til formål at udmønte dette politiske
ønske. De af ændringsforslaget omfattede boligkollektiver
foreslås afgrænset efter samme kriterier, som anvendes ved
vurderingen af, om en andelsboligforening er et selvstæn-
digt skattesubjekt. De fem kriterier er beskrevet i afsnit
C. D. 1.1.12 i Den juridiske vejledning på Skatteministeriets
område (version 2022-1) og er gengivet med samme ord-
lyd i ændringsforslaget. Et boligkollektiv, hvor ejendommen
ifølge tinglyst skøde ejes af en forening, foreslås således
at kunne omfattes af statsgarantiordningen, hvis følgende
betingelser er opfyldt: 1) Ejendommen indeholder højst tre
beboelseslejligheder, 2) antallet af medlemmer overstiger
ikke 15, 3) beslutninger vedrørende kollektivet, herunder
om optagelse af nye medlemmer, kræver enstemmighed hos
medlemmerne, 4) medlemmerne hæfter personligt og solida-
risk for ejendommens pantegæld, og 5) medlemmerne er
lodtagne i formuen i forhold til deres andelsbevis. Det an-
slås, at udvidelsen af ordningen til også at omfatte sådanne
boligkollektiver vil betyde, at et begrænset antal boligkol-
lektiver vil vælge at benytte sig af ordningen, hvis de i
øvrigt opfylder betingelserne for at anvende ordningen.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 1. og 4. Det fremgår af lovforslagets §
10, stk. 3, at ejendomskreditgiveren, før indsendelsen af
en ansøgning om statsgaranti, skal have foretaget en kre-
ditværdighedsvurdering af forbrugeren. I tilfælde hvor ejen-
domskreditaftalen er indgået med et boligkollektiv omfattet
af ændringsforslag nr. 4, hæfter samtlige de i boligkollekti-
vet deltagende medlemmer personligt og solidarisk for ejen-
dommens pantegæld. I sådanne tilfælde foreslås det derfor,
at ejendomskreditgiveren, før indsendelsen af en ansøgning
om statsgaranti, skal have foretaget en kreditværdighedsvur-
dering af samtlige de i boligkollektivet deltagende medlem-
mer.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 1 og 4. Det fremgår af lovforslagets § 12,
stk. 2, at forbrugeren skal betale en garantiprovision, som
opkræves af ejendomskreditgiveren på vegne af staten. I
tilfælde hvor ejendomskreditaftalen er indgået med et bolig-
kollektiv omfattet af ændringsforslag nr. 4, påhviler pligten
til at betale garantiprovision ikke én enkelt forbruger, men
det samlede boligkollektiv. For at tydeliggøre dette foreslås
det at indsætte en udtrykkelig bestemmelse om, at et bolig-
kollektiv omfattet af ændringsforslag nr. 4 betaler garanti-
provision efter reglen i § 12, stk. 2.
Til nr. 7
Ændringsforslaget har til formål at forhindre dobbelt ga-
rantistillelse. Der findes allerede en ordning under Inden-
rigs- og Boligministeriet, hvor boligkollektiver organiseret
som mindre andelsboligforeninger kan opnå lån med ga-
ranti, hvis der er tale om en ejendom med tre eller flere
beboelseslejligheder. Indenrigs- og Boligministeriet har om
den eksisterende ordning oplyst, at en kommunalbestyrelse
kan give tilsagn om at yde garanti for lån til etablering
af andelsboliger for den del af restgælden, der på låneopta-
gelsestidspunktet ligger ud over 60 pct. af ejendommens
værdi, jf. kapitel 11 b i lov om almene boliger m.v. Disse
boliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforenin-
ger og andre boligfællesskaber (andelsboligloven), hvilket
indebærer, at andelsboligforeningens ejendom skal bestå af
tre eller flere beboelseslejligheder. Den allerede eksisterende
ordning under Indenrigs- og Boligministeriet betyder, at et
boligkollektiv omfattet af ændringsforslag nr. 4 og beståen-
de af netop tre beboelseslejligheder vil have mulighed for
at anvende begge garantiordninger, dels den eksisterende
ordning under Indenrigs- og Boligministeriet og dels den
med lovforslaget foreslåede ordning under Erhvervsministe-
riet. For at undgå muligheden for dobbelt garantistillelse,
foreslås det at indsætte en udtrykkelig bestemmelse om, at
boligkollektiver, som har modtaget garantitilsagn i henhold
til § 160 n, i lov om almene boliger, ikke samtidig kan gøre
brug af Erhvervsministeriets garantiordning.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af æn-
dringsforslag nr. 1 og 4 og som følge af, at det fremsatte
lovforslag var målrettet lån til forbrugere. Ændringsforslaget
har således til formål at sikre, at lovforslagets bestemmelser
om forbrugere finder tilsvarende anvendelse på boligkollek-
tiver.
Til nr. 9
Med § 2 i det fremsatte lovforslag foreslås det, at ord-
ningen med statsgaranti kun omfatter ejendomskreditaftaler
indgået med forbrugere i forbindelse med køb af en ny
boligejendom.
Formuleringen »køb af en ny boligejendom« kan fortol-
kes som et krav om, at ordningen med statsgaranti kun om-
3
fatter ejendomskreditaftaler indgået med forbrugere i forbin-
delse med køb af nybyggeri. Dette har ikke været hensigten
med bestemmelsen.
For at undgå fortolkningstvivl foreslås det med ændrings-
forslaget at præcisere lovforslagets § 2, så det klart fremgår,
at ordningen med statsgaranti kun omfatter ejendomskredit-
aftaler indgået med forbrugere i forbindelse med nyerhver-
velse af en boligejendom.
Til nr. 10
Ændringen foretages for at sikre, at omsætningen af fast
ejendom ikke hæmmes unødigt. Ved realkreditbelåning kan
realkreditinstituttet godkende køberen til gældsovertagelse,
og det har ikke været hensigten at begrænse muligheden for
gældsovertagelse til den periode, hvor ordningen med stats-
garanti, jf. § 23, er i kraft. Uanset tidspunktet for køberens
gældsovertagelse er det dog fortsat et krav, at betingelserne
for at opnå statsgaranti efter §§ 2-6, 10 og 11 er opfyldt.
Til nr. 11
Med ændringsforslaget til § 14, stk. 5, foreslås en kor-
rektion af en trykfejl. I lovforslagets § 14, stk. 5, rettes
»ejendomskreditoraftaler« til »ejendomskreditaftaler«. Æn-
dringsforslaget indebærer ikke materielle ændringer.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2022 og var til
1. behandling den 22. februar 2022. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdi-
strikter og Øer.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 9. februar
dette udkast, høringssvarene og et høringsnotat til udvalget,
jf. L 116 – bilag 1.
Teknisk gennemgang
Embedsmænd fra Erhvervsministeriet har den 23. marts
og den 16. maj 2022 over for udvalget foretaget tekniske
gennemgange af lovforslaget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål
til erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
har besvaret.
Anders Kronborg (S) Bjørn Brandenborg (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Lennart Damsbo-Andersen (S)
Brian Bressendorff (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Troels Ravn (S)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Anne Valentina Berthelsen (SF) Rasmus Helveg Petersen (RV) Kathrine Olldag (RV)
Henning Hyllested (EL) Jette Gottlieb (EL) Susanne Zimmer (FG) Maja Torp (V) Peter Juel-Jensen (V)
Erling Bonnesen (V) Anne Honoré Østergaard (V) Anni Matthiesen (V) Heidi Bank (V) Kenneth Mikkelsen (V)
Mette Hjermind Dencker (DF) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (UFG) Niels Flemming Hansen (KF) nfmd. Per Larsen (KF)
Mette Thiesen (NB)
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Nye Borgerlige (NB) 4
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
4
Liberal Alliance (LA) 3
5