Henvendelse af 17/5-22 fra Dansk Psykolog Forening om de aktuelle udfordringer omkring, hvordan vi sikrer en mere hurtig og smidig hjælp til børn, der mistrives.

Tilhører sager:

Aktører:


    Notat til BUU. Dansk Psykolog Forening

    https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b110/bilag/1/2576999.pdf

    1
    Maj 2022
    Dansk Psykolog Forening: Notat vedrørende forslag til folketingsbeslutning
    om en psykologfaglig overbygningsuddannelse for lærere og pædagoger
    Titelbeskyttelse handler om patientsikkerhed
    • Dansk Psykolog Forening er på ingen måde imod at lærere og pædagoger får efteruddannelse, som
    retter sig mere mod inklusionsopgaven og PPR. En eventuel ny overbygningsuddannelse i
    pædagogisk psykologi bør dog ikke give mulighed for at kalde sig psykolog eller skolepsykolog. Det
    skaber titelforvirring, som i sidste ende kan skade patientsikkerheden. Psykolog er en beskyttet titel,
    ligesom læge-titlen, for at borgere har sikkerhed for at den pågældende fagperson har gennemført
    den fulde uddannelse.
    • Cand.pæd.psyk uddannelsen levede ikke op til bredden i psykologfagets videnskabelige og
    forskningsmæssige standard og blev nedlagt i 2004 af faglige grunde på foranledning af Aarhus
    Universitet, idet den blev vurderet utilstrækkelig til at kvalificere til titel og autorisation som
    psykolog. Ifølge DPs medlemstal (fra 2012) har knap 60 % af de oprindeligt uddannede fra den gamle
    CPP-ordning søgt væk fra PPR, og nedsat sig som privatpraktiserende eller i helt andre stillinger.
    • Professionsuddannelser som lærer og pædagog kan ikke meriteres på grunduddannelsen i psykologi,
    hvilket understreger, at læreruddannelsen ikke bør give en særlig adgang til at få en mindre
    overbygning inden for enkelte områder af psykologien for herefter at erhverve psykologtitlen.
    • Lærerne er vigtige i arbejdet med psykisk sårbare børn, da det netop er lærerfagligheden, i
    kombination med psykologfaglighed, pædagogfaglighed og andre fagligheder, som sammen giver
    mulighed for at hjælpe børn og forældre bedst muligt.
    • PPR står foran store forandringer organisatorisk og ift. opkvalificering, når én indgang skal etableres,
    jf. Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til 10-års planen. Samtidig er der massivt pres på PPR i
    forbindelse med den stigende mistrivsel. Det kræver flere ressourcer og opkvalificering af alle
    faggrupper.
    Offentligt
    B 110 - Bilag 1
    Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
    2
    Udfordringer med inklusion og psykisk sårbarhed kræver styrket flerfaglighed i PPR-
    samarbejdet
    • Dansk Psykolog Forening betragter det som helt afgørende, at PPR’s komplekse og brede
    arbejdsopgaver løses gennem et fortsat styrket flerfagligt samarbejde både internt i PPR og mellem
    PPR, skoler og dagtilbud, samt mellem PPR og psykiatrien og andre forvaltningsenheder.
    • Dansk Psykolog Forening anerkender, at det kan være relevant med videreuddannelse af forskellige
    faggrupper, herunder lærere, pædagoger og psykologer, når de skal indgå i tværfaglige
    rådgivningsfunktioner. Der findes i dag en videreuddannelse i pædagogisk psykologi for
    professionsuddannede og bachelorer på DPU – cand. pæd. pæd. som blandt andet retter sig mod
    PPR.
    • Dansk Psykolog Forenings model for samarbejde på tværs mellem kommunens institutioner, PPR og
    den regionale B&U-psykiatri giver mulighed for et mere sammenhængende og intensiveret
    tværfagligt samarbejde, som understøtter faglig udvikling af medarbejdere, reduceret tilgang til
    psykiatrien og som samtidig sikrer specialiseret kompetenceudvikling.
    • I store undersøgelser vedr. inklusion i folkeskolen fra Aarhus Universitet i hhv. 2013 og 2018
    konkluderes det, at de nødvendige kompetencer er til stede i PPR og at der ikke er behov for en ny
    CPP-uddannelse. Undersøgelserne fremhæver, at det tætte samarbejde mellem PPR-psykologer (o.a.
    med specialiseret viden) og lærerne er afgørende for inklusionsopgaven.
    • I en fælles rapport af KL og DP ”Fremtidens krav til psykologer i PPR” fra 2018 konkluderes det, at
    PPR og psykologer succesfuldt har omstillet deres rolle og opgaveløsning til inklusionsopgaven, og at
    de bidrager til at skabe læringsmiljøer for alle børn og unge. Det fremhæves endvidere, at det er en
    faglig fordel, at PPR-psykologer bibringer nye perspektiver på individ-, gruppe- og
    organisationsniveau eksempelvis i forhold til en fastlåst situation med inklusionsproblemer.