3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_L166

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l166/bilag/9/2576244.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den [17. maj 2022]
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om supplerende bestemmelser til forordning om håndtering af
    udbredelsen af terrorrelateret indhold online
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
    medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og
    2, og justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 til
    lovforslaget.
    2. Indstillinger
    <>
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
    Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    <Parti/partier>
    <>
    <Parti/partier>
    <>
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    At et mindretal (V), tiltrådt af <>:
    Til § 2
    1) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.:
    »Endvidere udpeges domstolene som kompetent myndig-
    hed, jf. TCO-forordningens artikel 12, stk. 1, litra a.«
    [Udpegning af domstolene som kompetent myndighed]
    Af et mindretal (V), tiltrådt af <>:
    Ny paragraf
    2) Efter § 3 indsættes som ny paragraf med tilhørende
    overskrift:
    »Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret
    indhold til en hostingtjenesteyder
    § 01. Påbud om fjernelse eller deaktivering af terrorrela-
    teret indhold til en hostingtjenesteyder efter TCO-forordnin-
    gens artikel 3, stk. 1, træffes af Rigspolitiet efter rettens
    kendelse. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i
    sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for udstedelse af
    påbuddet er opfyldt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.
    Stk. 2. Fremsætter den, mod hvem påbuddet retter sig, an-
    modning herom, skal Rigspolitiet snarest muligt forelægge
    sagen for retten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet
    skal opretholdes.
    Stk. 3. Såfremt tidsfristen på 1 time i TCO-forordningens
    artikel 3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse
    skal afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udste-
    delse af påbud uden forudgående kendelse. I så fald skal
    Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra un-
    derrettelse om påbuddet forelægge sagen for retten. Retten
    afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes, og om det
    kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens opfattelse ikke
    Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2021-22
    Journalnummer
    DokumentId
    Offentligt
    L 166 - Bilag 9
    Retsudvalget 2021-22
    have været foretaget, skal retten give meddelelse herom til
    Justitsministeriet.
    Stk. 4. Retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende
    anvendelse på Rigspolitiets begæringer efter denne bestem-
    melse.
    Stk. 5. Retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende an-
    vendelse for rettens afgørelser efter denne bestemmelse.«
    [Krav om forudgående retskendelse]
    Af justitsministeren, tiltrådt af <>:
    Til § 7
    3) Som stk. 2 indsættes:
    »Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets ved-
    tagelse.«
    [Hjemmel til straksstadfæstelse]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det følger af lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet
    udpeges som national kompetent myndighed, jf. TCO-for-
    ordningens artikel 12, stk. 1, litra a-c. Dette indebærer bl.a.,
    at Rigspolitiet er kompetent myndighed til at udstede påbud
    om fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold on-
    line, jf. forordningens artikel 3, stk. 1, jf. 12, stk. 1, litra a.
    Det foreslås med ændringsforslaget, at domstolene udpe-
    ges som kompetent myndighed, jf. TCO-forordningens arti-
    kel 12, stk. 1, litra a. Ændringen er en konsekvens af, at
    det med ændringsforslagets foreslås, at Rigspolitiet alene
    vil kunne udstede påbud om fjernelse eller deaktivering af
    terrorrelateret indhold efter rettens kendelse. Forslaget inde-
    bærer herved, at domstolene – sammen med Rigspolitiet –
    vil blive national kompetent myndighed for så vidt angår
    udstedelse af påbud, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, litra
    a, jf. artikel 3, stk. 1.
    Det forudsættes, at domstolenes kompetence efter TCO-
    forordningens artikel 12, stk. 1, litra a, vil være begrænset
    til rettens afgørelse om kendelse. Den nationale kompetente
    myndigheds øvrige opgaver m.v. i henhold til forordningens
    artikel 12, stk. 1, litra a, forudsættes således herudover at
    skulle varetages af Rigspolitiet.
    Til nr. 2
    Der findes i dag ikke regler, der udpeger en dansk
    kompetent myndighed, ligesom der ikke findes regler, der
    vedrører den kompetente myndigheds opgavevaretagelse i
    henhold til TCO-forordningen, herunder et krav om forud-
    gående retskendelse, inden udstedelse af påbud om fjernelse
    af terrorrelateret indhold på internettet.
    Det følger af TCO-forordningens artikel 3, stk. 3, at ho-
    stingtjenesteydere skal fjerne eller deaktivere adgangen til
    terrorrelateret indhold i alle medlemsstater hurtigst muligt
    og inden for én time efter, at de har modtaget et påbud her-
    om. Har en kompetent myndighed ikke tidligere udstedt et
    påbud om fjernelse til en hostingtjenesteyder, gives hosting-
    tjenesteyderen oplysninger om de gældende procedurer og
    frister mindst 12 timer før, at påbuddet udstedes, jf. artikel 3,
    stk. 2.
    Det fremgår af lovforslagets § 2, stk. 1, at Rigspolitiet
    udpeges som national kompetent myndighed efter forordnin-
    gens artikel 12, stk. 1, litra a-c, hvilket bl.a. indebærer,
    at Rigspolitiet vil få kompetence til at udstede påbud om
    fjernelse i medfør af forordningens artikel 3. Det foreslås
    endvidere med lovforslagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i
    henhold til forordningens artikel 4, stk. 1, underrettes om et
    påbud om fjernelse af terrorrelateret indhold, der er udstedt
    af den kompetente myndighed i en anden medlemsstat, og
    som er adresseret til en hostingtjenesteyder med hovedsæde
    i Danmark eller til en hostingtjenesteyders retlige repræsen-
    tant i Danmark, skal Rigspolitiet underrette hostingtjeneste-
    yderen eller den retlige repræsentant om påbuddets retlige
    virkning for så vidt angår Danmark.
    Som det nærmere fremgår af pkt. 2.2.1.2 i lovforslagets
    almindelige bemærkninger følger det dog af retsplejelovens
    § 791 d, stk. 1, at der kan ske blokering af en hjemmesi-
    de efter forudgående retskendelse, hvis der er grund til at
    antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af
    straffelovens §§ 114-114 i, om terrorisme.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at der indsættes en
    ny bestemmelse i lovforslaget, der indeholder et krav om
    forudgående retskendelse.
    Det foreslås med § 01, stk. 1, 1. pkt., at påbud om
    fjernelse eller deaktivering af terrorrelateret indhold til en
    hostingtjenesteyder efter TCO-forordningens artikel 3, stk.
    1, træffes af Rigspolitiet efter rettens kendelse.
    Bestemmelsen indebærer således, at Rigspolitiets udste-
    delse af påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, alene vil
    kunne ske efter en forudgående retskendelse. Det bemærkes,
    at forordningens betingelser for udstedelse af påbud i øvrigt
    vil skulle være opfyldt, herunder særligt de indholdsmæssi-
    ge betingelser i forordningens artikel 3, stk. 4. Endvidere vil
    forordningens regler i øvrigt finde anvendelse.
    Bestemmelsen indebærer endvidere, at domstolene –
    sammen med Rigspolitiet – vil blive nationalt kompetent
    myndighed for så vidt angår udstedelse af påbud, jf. forord-
    ningens artikel 12, stk. 1, litra a, jf. artikel 3, jf. nærmere
    ovenfor om den foreslåede § 2, stk. 1, 2. pkt.
    Politiet forudsættes at foretage underretning af den, som
    indgrebet retter sig mod, dvs. den hostingtjenesteyder, der
    udbyder det terrorrelaterede indhold, som retten har givet
    udstedt kendelse om at fjerne eller deaktivere.
    Det følger af den foreslåede § 01, stk. 1, 2. pkt., at de
    konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at be-
    tingelserne for udstedelse af påbuddet er opfyldt, skal anfø-
    res i kendelsen. Det forudsættes i den forbindelse, at retten
    vil skulle påse, at forordningens betingelser for udstedelse af
    påbud i øvrigt er opfyldt, herunder særligt om betingelserne
    for at udstede et påbud i medfør af TCO-forordningen er
    opfyldt, jf. artikel 3, stk. 4. Kendelsen kan til enhver tid
    omgøres, jf. bestemmelsens 3. pkt.
    Efter den foreslåede § 01, stk. 2, skal Rigspolitiet snarest
    muligt forelægge sagen for retten, såfremt den, mod hvem
    påbuddet retter sig, fremsætter anmodning herom. Retten
    afgør ved kendelse, om påbuddet skal opretholdes.
    2
    Det følger af den foreslåede § 01, stk. 3, 1. pkt., at
    såfremt tidsfristen på én time i TCO-forordningens artikel
    3, stk. 3, ikke kan overholdes, dersom retskendelse skal
    afventes, skal Rigspolitiet træffe beslutning om udstedelse
    af påbud uden forudgående kendelse.
    Forslaget indebærer, at Rigspolitiet vil skulle udstede
    påbud efter forordningens artikel 3, stk. 1, uden krav om
    forudgående retskendelse, hvis tidsfristen i forordningens
    artikel 3, stk. 3, umuliggør, at forudgående retskendelse kan
    indhentes. Forslaget har herved til formål at sikre, at den
    fastsatte tidsfrist på én time i forordningens artikel 3, stk. 3,
    overholdes, og at Danmarks EU-retlige forpligtelser herved
    efterleves.
    Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovfor-
    slagets § 3, stk. 1, at når Rigspolitiet i henhold til forordnin-
    gens artikel 4, stk. 1, underrettes om et påbud om fjernelse
    af terrorrelateret indhold, der er udstedt af den kompetente
    myndighed i en anden medlemsstat, og som er adresseret
    til en hostingtjenesteyder med hovedsæde i Danmark eller
    til en hostingtjenesteyders retlige repræsentant i Danmark,
    skal Rigspolitiet underrette hostingtjenesteyderen eller den
    retlige repræsentant om påbuddets retlige virkning for så
    vidt angår Danmark. Efter lovforslagets § 3, stk. 2, skal
    underretningen ske umiddelbart efter, at Rigspolitiet er ble-
    vet underrettet om påbuddet, idet tidsfristen på én time i
    forordningens artikel 3, stk. 3, skal overholdes.
    Underretningsforpligtelsen i lovforslagets § 3, stk. 1, in-
    debærer således, at det i praksis ikke vil være muligt både
    at overholde forordningens tidsfrist på én time for fjernelse
    eller deaktivering af terrorrelateret indhold samt kravet om
    forudgående retskendelse efter den foreslåede § 791 f, stk. 1.
    Kravet om forudgående retskendelse i den foreslåede §
    01, stk. 1, vil således af hensyn til Danmarks EU-retlige
    forpligtelser som altovervejende hovedregel skulle fraviges,
    når Rigspolitiets foretager underretninger efter lovforslagets
    § 3, stk. 1, jf. den foreslåede § 01, stk. 3, 1. pkt.
    Det følger i så fald af den foreslåede § 01, stk. 3, 2.
    pkt., at Rigspolitiet snarest muligt og senest inden 24 timer
    fra underrettelse om påbuddet skal forelægge sagen for ret-
    ten. Retten afgør ved kendelse, om påbuddet kan godkendes,
    og om det kan opretholdes. Burde påbuddet efter rettens
    opfattelse ikke have været foretaget, skal retten give medde-
    lelse herom til Justitsministeriet.
    Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 01, stk. 4, at
    retsplejelovens § 694, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse
    på Rigspolitiets begæringer efter den foreslåede bestemmel-
    se. Den foreslåede bestemmelse vedrører spørgsmålet om,
    hvilken ret der skal træffe afgørelse om påbud efter bestem-
    melsen. Det foreslås, at den almindelige bestemmelse om
    retsmøder under efterforskningen i straffesager, jf. retspleje-
    lovens § 694, stk. 1, skal finde anvendelse. Efter denne be-
    stemmelse kan politiet begære retsmøder afholdt ved retten
    i enhver kreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne
    tilvejebringes. Det er i bestemmelsens forarbejder forudsat,
    at det har været hensigten at overlade politiet en betydelig
    frihed til at skønne over, i hvilken retskreds, retsmødet bør
    afholdes, jf. betænkning nr. 622/1971, s. 16. Dette forud-
    sættes også at gælde for begæringer efter den foreslåede
    bestemmelse.
    Det følger af den foreslåede bestemmelse § 01, stk. 5, at
    retsplejelovens kapitel 85 finder tilsvarende anvendelse for
    rettens afgørelser efter den foreslåede bestemmelse. Dette
    vil bl.a. have den konsekvens, at der vil gælde en kærefrist
    på 14 dage, jf. § 969, stk. 1. Kære vil ikke have opsættende
    virkning, jf. § 969, stk. 2.
    Til nr. 3
    Der foreslås tilføjet nyt stk. 2, hvorefter lovforslaget kan
    stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
    Det følger af grundlovens § 42, stk. 7, 1. pkt., at et
    lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
    påtrængende tilfælde kan stadfæstes traks efter dets vedta-
    gelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. om det
    nærmere fremgår under pkt. 1 i lovforslagets almindelige
    bemærkninger, inder Europa-Parlamentets og Rådets forord-
    ning (EU) 2021/784 af 9. april 2021 om håndtering af ud-
    bredelsen af terrorrelateret indhold online (TCO-forordnin-
    gen) anvendelse fra den 7. juni 2022. TCO-forordningen
    gælder umiddelbart i Danmark og må som udgangspunkt
    ikke gennemføres national ret, jf. artikel 188 i Traktaten
    om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Flere
    bestemmelser i TCO-forordningen kræver imidlertid, a der
    foretages visse gennemførelsesforanstaltninger i medlems-
    staterne.
    Danmark er således EU-retligt forpligtet til at indrette
    dansk lovgivning i overensstemmelse med forordningens
    bestemmelser med virkning fra den 7. juni 2022, hvor for-
    ordningen finder anvendelse.
    Grundet uforudsete omstændigheder under behandlingen
    af lovforslaget i Folketinget, herunder bl.a. mødefri i Fol-
    ketinget som følge af folkeafstemningen om lovforslaget
    om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
    sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
    den 1. juni 2022, har Folketinget oplyst, at det ikke er muligt
    at færdigbehandle nærværende lovforslag tids nok til, at
    lovforslaget kan vedtages og stadfæstes med ikrafttræden
    den 7. juni 2022. Henset til Danmarks EU-retlige forpligtel-
    se til at indrette dansk lovgivning i overensstemmelse med
    forordningens bestemmelser med virkning fra den 7. juni
    2022 er der således behov for, at lovforslaget træder i kraft
    hurtigst muligt den 7. juni 2022. Det vurderes derfor, at der
    er tale om et særdeles påtrængende tilfælde som anført i
    grundlovens § 42, stk. 7.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 19. april 2022 og var til
    1. behandling den 22. april 2022. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.
    3
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 25. februar
    2022 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
    180. Den 8. april 2022 sendte justitsministeren høringssva-
    rene til udvalget, og den 19. april genfremsendte justitsmini-
    steren høringssvarene med en kommenteret høringsoversigt.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt <6> bilag på lovfor-
    slaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
    justitsministeren til skriftlig besvarelse, [som ministeren har
    besvaret. ]
    Bjørn Brandenborg (S) Thomas Jensen (S) Julie Skovsby (S) Brian Bressendorff (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV)
    Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Kasper Sand Kjær (S)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Kenneth Mikkelsen (V)
    Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (UFG)
    Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
    4