L 190 - svar på spm. 21, om regeringen med indgåelsen af den seneste indfødsretsaftale løber en betydelig procesrisiko, fra udlændinge- og integrationsministeren

Notits
Side 1/2
24. februar 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2020 - 10026
Akt-id 1386568
Bilag 1.c – Muligheden for at opdele lovforslag efter lande eller områder
Danmark har påtaget sig en række internationale forpligtelser, der har betydning
for tildelingen af dansk statsborgerskab. Der kan i den forbindelse bl.a. nævnes
statsborgerretskonventionen, statsløsekonventionen, handicapkonventionen og
flygtningekonventionen.
Efter statsborgerretskonventionen skal der i enhver kontraherende stats nationale
lovgivning gives mulighed for naturalisation af personer med lovligt og fast ophold
i det pågældende land. Derudover foreskriver konventionen, at en kontraherende
stat i sin nationale lovgivning skal lette adgangen til statsborgerskab for en række
persongrupper, herunder bl.a. personer, der er gift med en af landets statsborgere
samt statsløse personer og anerkendte flygtninge.
Flygtningekonventionen foreskriver ligeledes, at de kontraherende stater så vidt
muligt skal lette flygtninges optagelse i samfundet og naturalisation.
Derudover følger det af statsborgerretskonventionen, at en kontraherende stats
regler om statsborgerret ikke må indeholde forskelle eller omfatte praksis, der in-
debærer, at der finder forskelsbehandling sted på grund af køn, religion, race, hud-
farve, national eller etnisk oprindelse. Det fremgår imidlertid af den forklarende
rapport til konventionen, at de kontraherende stater kan opstille lempeligere vilkår
for statsborgere fra visse andre stater, f.eks. EU-medlemsstater, uden at dette vil
udgøre diskrimination i forhold til konventionen.
En tilsvarende retstilstand må antages at gælde i forhold til Den Europæiske Men-
neskerettighedskonvention (EMRK). EMRK sikrer ikke en ret til statsborgerskab,
men efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er tildeling af
statsborgerskab efter omstændighederne omfattet af EMRK artikel 8 om ret til re-
spekt for privatliv mv. Betingelserne for tildeling af statsborgerskab skal derfor
være i overensstemmelse med EMRK artikel 8 sammenholdt med artikel 14 om for-
bud mod diskrimination. Bestemmelsen indeholder et forbud mod usaglig forskels-
behandling. En forskelsbehandling vil være diskriminatorisk, hvis den ikke er objek-
tivt og rimeligt begrundet. Forskelsbehandling alene på baggrund af nationalitet
kræver meget tungtvejende grunde for at kunne anses for retfærdiggjort.
Offentligt
L 190 - endeligt svar på spørgsmål 21
Indfødsretsudvalget 2021-22
Side 2/2
Det kan på baggrund af ovenstående udledes, at det ikke inden for rammerne af
Danmarks internationale forpligtelser er muligt f.eks. at begrænse retten til stats-
borgerskab til personer fra vestlige lande.
Det vil være muligt at opdele lovforslag om indfødsrets meddelelse i flere lovforslag
efter lande eller områder.
Hvis Folketinget konsekvent afviser at tildele statsborgerskab til visse nationalite-
ter, vil disse personer kunne rejse et erstatningskrav mod Danmark for at handle i
strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det bemærkes i øvrigt, at hverken statsborgerretskonventionen eller EMRK imid-
lertid er til hinder for, at der generelt indføres lempeligere indfødsretsbetingelser
for eksempelvis statsborgere fra EU-landene. Dette skyldes, at der med EU er skabt
en særlig retsorden for statsborgere i unionen, hvorfor en bedre retsstilling for
denne ansøgergruppe kan betegnes som saglig. Derimod ses der umiddelbart ikke
at kunne peges på en saglig grund til at give personer fra alle vestlige lande (defi-
neret som eksempelvis OECD- og NATO-lande) en bedre retsstilling med hensyn til
tildeling af dansk statsborgerskab end personer fra andre lande.


Ministeren
Side 1/2
16. maj 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2022 - 7145
Akt-id 1987037
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 21 til L 190
efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 21 til L 190:
Vil ministeren forholde sig til, at regeringen med indgåelsen af den seneste indføds-
retsaftale, hvor det blev aftalt, at ansøgere skal anføres efter områdegrupper i lov-
forslag om indfødsrets meddelelse, løber en betydelig procesrisiko, da regeringens
aftale og lovforslag lægger op til at udskille ansøgere fra MENAP-lande eller Tyrkiet
via ændringsforslag, og hvad mener ministeren om, at regeringen risikerer at ulej-
lige skatteyderne ved at skulle betale erstatning til ansøgere fra MENAP-lande eller
Tyrkiet, jf. ministeriets vurdering i notat omtalt i artiklen ”Statsborgerskabsforslag
kan give erstatningskrav” bragt på politiken.dk den 4. marts 2021? Det omtalte no-
tat fra ministeriet bedes i den forbindelse vedlagt besvarelsen af nærværende
spørgsmål.
Svar:
1. Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter sædvanligvis to gange årligt
et lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvorpå ansøgere, som opfylder de fast-
satte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, eller som forinden er
meddelt dispensation fra en eller flere af betingelserne i cirkulæreskrivelsen af Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg, er optaget.
De optagne ansøgere på lovforslaget er på baggrund af deres nuværende statsbor-
gerskab – og i overensstemmelse med den seneste indfødsretsaftale – anført i om-
rådegrupperne nordiske lande, andre vestlige lande, MENAP-lande eller Tyrkiet
samt andre ikkevestlige lande. Statsløse ansøgere er anført sammen med perso-
nerne i gruppen MENAP-lande eller Tyrkiet.
Offentligt
L 190 - endeligt svar på spørgsmål 21
Indfødsretsudvalget 2021-22
Side 2/2
2. Jeg kan henholde mig til, at det tilkommer et flertal i Folketinget at bestemme,
hvorvidt de ansøgere, der er optaget på lovforslaget, skal meddeles dansk statsbor-
gerskab, jf. grundlovens § 44, stk. 1.
Det bemærkes hertil, at Højesteret ved dom afsagt den 13. september 2013 bl.a.
har anført, at Danmark har påtaget sig en række folkeretlige pligter, som også i for-
arbejderne til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indføds-
retsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk statsborgerskab skal meddeles
en ansøger.
Den efterspurgte udleveringsnotits, der delvist er omtalt offentligt, og som bl.a. in-
deholder den generelle ramme vedrørende de folkeretlige pligter, vedlægges på
baggrund af en konkret vurdering i sin helhed.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup