L 180 - svar på spm. 13 om, hvordan sundhedsfaglige tilsyn vil virke i forbindelse med afsoning i Kosovo, fra justitsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af spørgsmål nr. 13 (L 180) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l180/spm/13/svar/1884568/2576058.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskel- lige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revi- sion af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fod- lænke eller udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsud- valg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el- ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180), som Folketingets Retsudvalg har stil- let til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF). Mattias Tesfaye / Anders Lotterup Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 16. maj 2022 Kontor: Straffuldbyrdelseskonto- ret Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras- mussen Sagsnr.: 2022-0037-0150 Dok.: 2428594 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 180 - endeligt svar på spørgsmål 13 Retsudvalget 2021-22 Side 2/3 Spørgsmål nr. 13 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld- byrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af di- sciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el- ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren redegøre for, hvordan sundhedsfaglige tilsyn vil virke i forbindelse med afsoning i Kosovo?” Svar: Som det fremgår af lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat side 49 f., vil justitsministeren efter den foreslåede bestem- melse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 4, kunne fastsætte nærmere regler om sundhedsbehandlingen af de indsatte i fængslet i Kosovo. Med henblik på at sikre, at sundhedsbehandlingen i fængslet i Kosovo sker efter danske patientsikkerhedsmæssige standarder, foreslås det, at der ind- føres en bestemmelse i straffuldbyrdelseslovens § 1 a, stk. 5, hvorefter sundhedsministeren vil kunne fastsætte regler om, hvilke regler på sund- hedsområdet der med de nødvendige tilpasninger og fravigelser skal finde anvendelse for den sundhedsfaglige behandling af indsatte, der foretages i de fængselsfaciliteter, som omfattes af traktaten mellem Danmark og Ko- sovo. Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at fastsætte regler om de sundheds- faglige og patientsikkerhedsmæssige forhold i fængslet i Kosovo. Den fore- slåede bemyndigelse til sundhedsministeren skal sikre, at det med de nød- vendige tilpasninger og fravigelser bliver muligt at lade regler, som gælder for andre behandlingssteder i Danmark, og som varetager hensynet til pati- entsikkerheden, finde anvendelse for fængslet i Kosovo. Bemyndigelsen vil ikke kunne anvendes til at fastsætte regler for den sundhedsfaglige behand- ling, der foregår i det kosovariske sundhedsvæsen. Det forudsættes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at visse centrale dele af sundhedsloven vil skulle finde anvendelse. Det gælder bl.a. reglerne om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med Side 3/3 behandlingssteder i lovens kapitel 66 for så vidt angår den behandling, der foretages i fængslet af det dansk ledede sundhedspersonale. Det forventes, at reglerne om Styrelsen for Patientsikkerhed vil blive sat i kraft med den tilpasning, at styrelsen forventes at foretage et frekvensbase- ret tilsyn med behandlingsstedet og institutionsledelsen som driftsherre og ikke et risikobaseret tilsyn som efter gældende ret. Styrelsen for Patientsik- kerhed vil også kunne foretage reaktive tilsyn. Der vil blive fastsat regler, som sikrer, at Styrelsen for Patientsikkerhed har adgang til lokaler og til de nødvendige oplysninger.