L 180 - svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 5/5-22 fra Institut for Menneskerettigheder om supplerende høringssvar vedr. leje af fængselspladser i udlandet, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Besvarelse af spørgsmål nr. 15 (L 180) fra Folketingets Retsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l180/spm/15/svar/1884566/2576051.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revi-
sion af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fod-
lænke eller udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision
af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 6. maj 2022.
Mattias Tesfaye
/
Anders Lotterup
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 16. maj 2022
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2022-0037-0150
Dok.: 2430879
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 180 - endeligt svar på spørgsmål 15
Retsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af di-
sciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5. maj 2022 fra
Institut for Menneskerettigheder om supplerende høringssvar
vedr. leje af fængselspladser i udlandet, jf. L 180 - bilag 2?”
Svar:
Jeg har noteret mig, at Institut for Menneskerettigheder i sit supplerende
høringssvar (Folketingets Retsudvalg 2021-22, L 180, bilag 2) har konsta-
teret, at en række af de spørgsmål og anbefalinger som instituttet – og andre
høringsparter – har rejst i høringsprocessen er blevet adresseret i det frem-
satte lovforslag.
Jeg har derudover noteret mig, at Institut for Menneskerettigheder er frem-
kommet med yderligere anbefalinger til lovforslaget. Institut for Menneske-
rettigheder anbefaler således bl.a., at bemyndigelsesbestemmelserne i lov-
forslaget begrænses og præciseres, at dansk personale altid medvirker og
udøver myndighed over indsatte, når de befinder sig uden for fængslet, og
at det beskrives, hvordan danske myndigheder vil monitorere fængslet.
Det er Justitsministeriets vurdering, at Institut for Menneskerettigheders
supplerende høringssvar ikke giver anledning til yderligere justeringer af
lovforslaget.
Der henvises i den forbindelse til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
4 og 7 til lovforslag nr. L 180, og bl.a. til lovforslagets pkt. 3.1.2, jf. Folke-
tingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat side 111, hvoraf det
fremgår, at afsoning i fængslet i Kosovo ske i henhold til danske straffuld-
byrdelsesregler, og at de indsatte vil afsone under forhold, der grundlæg-
gende svarer til forholdene i danske fængsler, herunder hvad angår magtan-
vendelse, transport, sundhedsbehandling og de fysiske forhold i fængslet.
Det forudsættes derudover, at afsoningsordningen i praksis udmøntes inden
for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser, ligesom Kosovo
Side 3/3
efter traktaten er forpligtet til at medvirke til, at Danmarks internationale
forpligtelser overholdes.
Det bemærkes hertil, at fængslet vil være underlagt dansk ledelse, der vil
være ansvarlig for at sikre ovenstående, herunder ved løbende monitorering
og kontrol af afsoningsforholdene m.v., og at relevante tilsynsorganer, her-
under Folketingets Ombudsmand, vil have adgang til at udføre tilsyn i
fængslet.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.1.4, jf. Folketingstidende 2021-
22, tillæg A, L 180 som fremsat side 37, indføres der med den foreslåede
model en afsoningsform med en særegen struktur, hvor bl.a. kosovariske
fængsels- og transportbetjente varetager en række af de opgaver, som ellers
varetages af danske myndigheder i Danmark. Der forudsættes i den forbin-
delse et fortsat implementeringsarbejde, herunder afklaring af juridiske og
praktiske spørgsmål samt uddannelse af det kosovariske personale til opga-
vevaretagelsen. Dette arbejde vil pågå frem mod ibrugtagelsen af fængsels-
pladserne i Kosovo.
Fængslet i Kosovo vil ikke blive taget i brug, før det er vurderet, at forhol-
dene grundlæggende svarer til forholdene i fængsler i Danmark, og at afso-
ningen vil kunne ske inden for rammerne af Danmarks internationale for-
pligtelser.
For så vidt angår det af instituttet anførte om jurisdiktion efter Den Europæ-
iske Menneskerettighedskonvention henvises der i øvrigt til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 1 til lovforslag nr. L 180.


Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (L 180) fra Folketingets Retsudvalg.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l180/spm/15/svar/1884566/2576052.pdf

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revi-
sion af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fod-
lænke eller udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsud-
valg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og
forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens
økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision
af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180), som Folketingets Retsudvalg har stil-
let til justitsministeren den 4. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Mattias Tesfaye
/
Anders Lotterup
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 16. maj 2022
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2022-0037-0150
Dok.: 2428492
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 180 - endeligt svar på spørgsmål 15
Retsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-
byrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi
2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af di-
sciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke el-
ler udslusningsfængsel m.v.) (L 180) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvorledes Danmark udøver juris-
diktion i relation til fængslet i Kosovo, herunder når indsatte er
under transport til og fra fængslet og i forbindelse med lokal
sundhedsbehandling på et Kosovarisk hospital?”
Svar:
For så vidt angår jurisdiktion efter Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK) følger det af EMRK artikel 1, at medlemsstaterne skal
sikre enhver person under deres jurisdiktion de rettigheder og friheder, der
angives i konventionen.
Udøvelse af jurisdiktion er således en nødvendig forudsætning for, at en
medlemsstat kan blive ansvarlig for handlinger eller undladelser i strid med
EMRK, som kan tilregnes staten. Udøvelse af jurisdiktion er som udgangs-
punkt begrænset til medlemsstatens territorium, jf. f.eks. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 7. juli 2011 i sagen Al-Skeini m.fl.
mod Storbritannien, præmis 131, og Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 5. udgave (2020), side 50.
En medlemsstat kan dog i helt særlige situationer pådrage sig ansvar efter
EMRK for handlinger eller undladelser begået uden for statens territorium.
Dette kan efter praksis fra Menneskerettighedsdomstolen bl.a. være tilfæl-
det, hvis medlemsstaten udøver offentlig myndighed med territorialstatens
samtykke, eller hvis medlemsstaten udøver fysisk og faktisk kontrol over
individer, jf. Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. juli 2011 i sagen Al-
Skeini m.fl. mod Storbritannien, præmis 133-140.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.1, jf. Folketingstidende 2021-22,
tillæg A, L 180 som fremsat side 110, er det vurderingen, at Danmark vil
blive anset for at udøve jurisdiktion i relation til afsoningen i fængslet i Ko-
sovo, der bl.a. vil være underlagt dansk ledelse og danske straffuldbyrdel-
sesregler. Det er endvidere vurderingen, at Danmark efter
Side 3/3
omstændighederne vil blive anset for at udøve jurisdiktion over visse for-
hold med tilknytning til afsoningen, herunder i forbindelse med transport til
fængslet.
Som det bl.a. fremgår af lovforslagets pkt. 2.1.2.4, jf. Folketingstidende
2021-22, tillæg A, L 180 som fremsat side 40 f., vil behandlingen af de ind-
satte i henhold til traktaten med Kosovo i visse situationer ske efter kosova-
riske regler, herunder under transport på kosovarisk territorium, i forbin-
delse med hospitalsindlæggelse i Kosovo eller ved strafforfølgning og -fuld-
byrdelse af strafbare forhold begået i Kosovo. Som det også fremgår af lov-
forslagets pkt. 2.1.2.3, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 180 som
fremsat side 40, skal dette dog ske inden for rammerne af Danmarks inter-
nationale forpligtelser, hvilket Kosovo i traktaten har forpligtet sig til at
sikre. Institutionslederen vil være ansvarlig for i første række at påse, at
denne behandling, som i henhold til traktaten sker efter kosovariske regler,
sker inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 2.7.1 i den kommenterede høringsoversigt til
lovforslaget (Folketingets Retsudvalg 2021-22, L 180, Bilag 1), er det der-
udover Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at Danmark også uden for
fængslet i de fleste situationer vil blive anset for at udøve jurisdiktion efter
EMRK artikel 1. Der er i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at de indsatte er
i dansk varetægt (under danske myndigheders kontrol) ved overgivelsen, li-
gesom de efter endt transport eller sundhedsbehandling igen skal overgives
i dansk varetægt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 3.1.1 og pkt. 2.7.1 i den kommen-
terede høringsoversigt til lovforslaget.
Der henvises desuden til den samtidige besvarelse af spørgsmål 7, 8, 10 og
11 til lovforslag nr. L 180.