Svar på spm. nr. S 877: Vil ministeren bekræfte, at der forud for næste opgørelse af parallelsamfundslisten for 2023 findes en løsning, så antallet af ukrainske statsborgere i områderne ikke får betydning for, om områder skifter kategori fra eksempelvis udsatte områder til omdannelsesområder?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 877.docx

https://www.ft.dk/samling/20211/spoergsmaal/s877/svar/1884544/2575997.pdf

Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Folketingets Lovsekretariat
Svar på spørgsmål stillet af Halime Oguz (SF) den 9. maj 2022.
Spørgsmål nr. S 877:
”Vil ministeren bekræfte, at der forud for næste opgørelse af parallelsamfundslisten
for 2023 findes en løsning, så antallet af ukrainske statsborgere i områderne ikke får
betydning for, om områder skifter kategori fra eksempelvis udsatte områder til om-
dannelsesområder?”
Svar:
Med vedtagelse af L 169 skal kommunalbestyrelsen følge reglerne i almenboligloven,
hvis de vil anvise en almen bolig til fordrevne fra Ukraine. Det betyder, at kommunal-
bestyrelsen ikke må anvise boligsøgende i udsatte boligområder, der ikke er borgere i
EU, et EØS-land eller Schweiz. Studerende er undtaget.
Efter almenboliglovens § 59, stk. 9, skal kommunen dog, hvis det vurderes, at der ikke
er mulighed for at anvise ledige boliger, der ikke er beliggende i et udsat boligområde
eller et forebyggelsesområde, anvise en ledig bolig i disse områder.
Med denne undtagelse fra hovedreglen vil kommunerne, hvis der ikke er andre mulig-
heder, kunne anvise fordrevne fra Ukraine indkvartering i udsatte boligområder.
Der er efter min mening fundet en passende balance mellem behovet for at skaffe tag
over hovedet til de mange fordrevne, og hensynet til at værne om de resultater, der er
opnået i de udsatte boligområder.
Denne tilgang var der opbakning til i aftalekredsen bag parallelsamfundsaftalen.
Fordrevne fra Ukraine vil, som det også forudsættes i spørgsmålet, ikke tælle med i
opgørelsen af parallelsamfundslisten for 2022, da den bygger på tal fra 1. januar 2022.
Der vil derfor være tid til at følge udviklingen i det kommende år.
Med venlig hilsen
Christian Rabjerg Madsen
Sagsnr.
2022 - 2508
Doknr.
516583
Dato
17-05-2022
Offentligt
Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22