L 190 - svar på spm. 24 om, at der ved afslag fra indfødsretskontoret eller Indfødsretsudvalget ikke anføres muligheden for, at afgørelsen kan indbringes for en ordinær domstol, fra udlændinge- og integrationsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


IFU L 190 - svar på spm. 24.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l190/spm/24/svar/1884541/2575989.pdf

Ministeren
Side 1/1
16. maj 2022
Indfødsret
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2022 - 7151
Akt-id 1987037
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 24 til L 190
efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 24 til L 190:
Hvad mener ministeren om, at der ved afslag fra indfødsretskontoret eller Indføds-
retsudvalget ikke anføres muligheden for, at afgørelsen kan indbringes for en ordi-
nær domstol?
Svar:
Jeg mener ikke, at det skal fremgå af afslag på ansøgninger om indfødsrets medde-
lelse, at der er adgang til at indbringe sagen for domstolene. Det skyldes, at der ikke
er et forvaltningsretligt krav herom, og at Højesteret i dom afsagt den 13. septem-
ber 2013 i sag 306/2012 har fastslået, at domstolene ikke kan prøve, om en ansøger
skal medtages i et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Jeg kan i øvrigt henvise til den vedlagte besvarelse af 16. april 2021 af IFU alm. del
2020-21 – svar på spm. 75.
Kaare Dybvad Bek
/
Christina Fløystrup
Offentligt
L 190 - endeligt svar på spørgsmål 24
Indfødsretsudvalget 2021-22


IFU alm. del 2020-21 - svar på spm. 75.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l190/spm/24/svar/1884541/2575988.pdf

Ministeren
Side 1/2
16. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uim@uim.dk
Web www.uim.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2021 - 5627
Akt-id 1569042
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 22. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 75 (alm.
del) efter ønske fra Susan Kronborg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 75:
Kan ministeren oplyse, om Indfødsretskontoret i deres afslag anfører, at der er
adgang til domstolsprøvelse af om folkeretlige forpligtelser er krænket og i benæg-
tende fald om Indfødsretskontoret fremover vil sørge for, at adgang til indbringelse
for de ordinære domstole af konventionsovertrædelse fremgår af Indfødsretskon-
torets afslag, jf. Højesteretsdom af den 13. september 2013, hvor det anføres, at
”En ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret, kan derfor ved
domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i
den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse” og Højesteretsdom afsagt
den 9. maj 2017, hvor det fremgår, at ”Højesteret fastslog herefter, at en ansøger,
der ikke er medtaget på et lovforslag om indfødsret, kan få prøvet ved domstolene,
om folkeretlige forpligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav
på erstatning eller godtgørelse.” samt Vestre Landsrets dom af 7. februar 2020,
hvor landsretten fandt, at det var diskrimination på grund af handicap, at nægte
indfødsret til en person med handicap i 2015, som ikke opfyldte selvforsørgelses-
kravet i naturalisationscirkulæret, fordi han havde været i fleksjob og var blevet
uforskyldt ledig. Den pågældende blev derfor tilkendt en godtgørelse?
Svar:
1. Jeg kan indledningsvist oplyse, at det fremgår af cirkulæreskrivelsen om natura-
lisation nr. 9779 af 14. september 2018, at der ved Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriets behandling af ansøgninger om indfødsret principielt ikke er tale om afgø-
relser i henhold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Den sagsbehandling, som
ministeriet foretager med henblik på at konstatere, om en person opfylder kravene
i retningslinjerne, minder dog meget om den form for sagsbehandling, der almin-
deligvis udøves af den offentlige forvaltning. Ministeriet iagttager derfor generelt
forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen
af naturalisationssagerne.
Indfødsretsudvalget 2020-21
IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 75
Offentligt
Offentligt
L 190 - endeligt svar på spørgsmål 24
Indfødsretsudvalget 2021-22
Side 2/2
2. En ansøger om indfødsret, som får afslag på sin ansøgning om dansk indfødsret,
bliver af Udlændinge- og Integrationsministeriet vejledt om at søge om genopta-
gelse af sagen, såfremt den på gældende på et senere tidspunkt mener at opfylde
betingelserne for meddelelse af dansk indfødsret.
3. Hvad angår domstolsprøvelse fremgår det af den nævnte Højesteretsdom af den
13. september 2013 blandt andet, at Danmark har tilsluttet sig den europæiske
menneskerettighedskonvention og en række andre internationale konventioner,
der kan have betydning for behandlingen af ansøgninger om eller for tildeling af
statsborgerskab (indfødsret). Danmark har herved påtaget sig en række folkeretlige
pligter, som også i forarbejder til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Fol-
ketingets og Indfødsretsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret
skal meddeles en ansøger, jf. herved lovforslag L 69, Folketingstidende 1998-99,
tillæg A, s. 1794. En ansøger, der ikke er blevet medtaget i en lov om indfødsret,
kan derfor ved domstolene få prøvet, om folkeretlige forpligtelser er krænket, og
om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning eller godtgørelse. En sådan
domstolsprøvelse vil ikke være i strid med regeringens eller Folketingets kompe-
tence efter grundlovens § 21 og § 41, stk. 1, vedrørende lovforslags fremsættelse
eller grundlovens § 44, stk. 1. Disse bestemmelser udelukker derimod f.eks. dom-
stolsprøvelse af påstande om, at ansøgeren skal medtages i et lovforslag om ind-
fødsret eller skal meddeles indfødsret ved lov.
4.
Jeg mener ikke, at det fremover skal fremgå af afslag på ansøgninger om indføds-
rets meddelelse, at der er adgang til at indbringe sagen for domstolene. Det skyldes,
at der ikke er et forvaltningsretligt krav herom, og at Højesteret i sin dom af 13.
september 2013 har fastslået, at domstolene ikke kan prøve, om en ansøger skal
medtages i et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup