L 184 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 5/5-22 fra Henrik Thorstholm, Ret & Råd, om etablering af en offerfond ved digitale krænkelser, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for for-
brydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvi-
delse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling
af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets
Retsudvalg.
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og ud-
videlse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager) (L 184), som Folketingets Retsud-
valg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022.
Mattias Tesfaye
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. maj 2022
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard
Øe
Sagsnr.: 2022-0037-0151
Dok.: 2431290
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 184 - endeligt svar på spørgsmål 1
Retsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af lov erstat-
ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af om-
rådet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af rentebe-
regningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 5. maj 2022 fra
Henrik Thorstholm, Ret og Råd om etablering af en offerfond
ved digitale krænkelser, jf. L 184 - bilag 2?”
Svar:
1. Jeg vil gerne kvittere for henvendelsen. Jeg forstår henvendelsen således,
at det foreslås, at idømte tortgodtgørelser, i stedet for at skulle udbetales til
offeret, skal kanaliseres over i en offerfond, for derved dels at behandle hver
enkelt krænker lige, dels at sikre den krænkede en godtgørelse, der svarer til
det generelle godtgørelsesniveau.
Den problematik, der blev rejst med Umbrella-sagskomplekset, er kompleks
og svær, hvilket også stod tydeligt frem ved 1. behandlingen af lovforslaget.
Digitale seksuelle krænkelser er særegne på den måde, at offeret kan risikere
at blive udsat for en krænkelse, som fortsætter og kan fortsætte meget længe.
Som offer vil man aldrig kunne vide, hvornår og i hvilken sammenhæng
materialet dukker op igen, og jeg mener derfor ikke, at skadevirkningen nød-
vendigvis bliver mindre med tiden. Det er særdeles belastende for offeret,
og vi skylder derfor ofrene at sikre en retfærdig løsning, hvor de oplever en
anerkendelse og forståelse fra retssystemet.
Som det også blev fremhævet under 1. behandlingen er det vanskeligt at
anvise en entydig, god løsning på problemstillingen, men jeg mener, at vi
med den foreslåede model er nået frem til den bedst mulige løsning. Med
denne model anerkender vi, at der er tale om uafhængige krænkelser, og på
den måde varetager vi både hensynet til offerets retsfølelse, ligesom vi lige-
stiller fysiske og digitale seksuelle krænkelser i tortmæssig henseende.
2. Jeg vil dog gerne knytte nogle ord på forslaget om, at gerningspersonen
bliver forpligtet til at indbetale den idømte tortgodtgørelse til en offerfond,
når offeret har fået udbetalt så stort et beløb, at et fastlagt loft er nået.
Side 3/3
Jeg vil gerne anerkende, at det ikke er nemt at skabe proportionalitet i tort-
godtgørelsesniveauerne ved seksuelle krænkelser. En model med en offer-
fond har den fordel, at det muligvis vil kunne bidrage til at sikre proportio-
nalitet, ligesom man samtidig vil kunne sikre, at gerningspersonerne be-
handles ens, uanset hvornår deres straffesag kommer for retten.
Omvendt er der dog en række, væsentlige ulemper ved modellen. For det
første vil modellen rejse det meget svære spørgsmål, om hvornår et offer må
anses for at være kompenseret for den samlede tort, og hvordan det skal
fastlægges. Modellen tager desuden ikke højde for, at der er tale om kræn-
kelser, som kan fortsætte meget længe, og derfor være meget belastende for
offeret.
For det andet er der en række praktiske og administrative udfordringer ved
denne model, idet retterne i praksis ikke vil have mulighed for at vide, hvor
meget der allerede er blevet udbetalt til offeret. Et erstatningskrav vil således
kunne forfølges både i forbindelse med en straffesag, en civilsag og ved an-
søgning hos Erstatningsnævnet, f.eks. hvis gerningspersonen er under 15 år,
og der derfor ikke føres en straffesag. Modellen vil derfor forudsætte, at der
indføres en pligt for den forurettede til at oplyse om den samlede tilkendte
godtgørelse.
For det tredje må det forventes, at offerets incitament til at forfølge yderli-
gere krav i et vist omfang vil mindskes, når den idømte tortgodtgørelse ikke
længere skal udbetales til offeret men derimod til en offerfond. Det gælder
f.eks. i de tilfælde, hvor der ikke føres en straffesag. Der vil derfor være en
risiko for, at gerningspersonen alligevel slipper for at betale.
På den baggrund er det altså fortsat min overbevisning, at en model med en
offerfond ikke er den rigtige løsning på denne problemstilling.