L 184 - svar på spm. 2, om et offer for digitale sexkrænkelser samlet vil kunne få tilkendt 2.500.000 kr. i godtgørelse, fra justitsministeren

Side 1/3
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af
lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for for-
brydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvi-
delse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling
af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets
Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre
for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og ud-
videlse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af
renteberegningen i offererstatningssager) (L 184), som Folketingets Retsud-
valg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Mattias Tesfaye
/
Louise Black Mogensen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 16. maj 2022
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard
Øe
Sagsnr.: 2022-0037-0151
Dok.: 2432880
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 184 - endeligt svar på spørgsmål 2
Retsudvalget 2021-22
Side 2/3
Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstat-
ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
(Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af om-
rådet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af rentebe-
regningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren bekræfte, at et offer for digitale sexkrænkelser
efter lovforslaget ved f.eks. 250 delinger og en godtgørelse på
10.000 kr. pr. deling samlet vil få tilkendt 2.500.000 kr. i godt-
gørelse, mener ministeren i bekræftende fald, at dette er propor-
tionalt i forhold til et voldtægtsoffer, der typisk vil modtage
100.000 kr., og kan beløbet, i det omfang det ikke betales af
domfældte, i givet fald forventes betalt fra Erstatningsnævnet?”
Svar:
1. Med lovforslaget foreslår vi at fjerne loftet for tortgodtgørelse for digitale
seksuelle krænkelser, som er indført af Højesteret ved dom af 12. august
2020. Jeg kan derfor godt bekræfte, at det er muligt, at det samlede beløb,
der fremover kan blive udmålt i sager om digitale seksuelle krænkelser, kan
blive meget højt, hvis materialet bliver delt af mange, forskellige gernings-
personer.
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har Justitsministeriet derfor
overvejet den foreslåede models samspil med, hvad der tilkendes i tortgodt-
gørelse for andre enkeltstående krænkelser. Selvom det samlede beløb kan
blive meget højt, vil jeg dog gerne understrege, at beløbet samtidig vil
dække over mange, uafhængige krænkelser. Beløbet er altså udtryk for, at
offeret har været udsat for en retsstridig krænkelse rigtig mange gange. Ved
at anerkende det, sørger vi for, at fysiske og digitale seksuelle krænkelser er
ligestillede i tortmæssig henseende.
Der er desuden vigtigt at huske på, at forud for spørgsmålet om tortgodtgø-
relse, vil der normalt være et strafferetligt forløb, ligesom jeg mener, at ska-
devirkningen ved delingerne ikke nødvendigvis bliver mindre med årene.
Som offer vil man aldrig vide, hvornår materialet igen dukker op og i hvil-
ken sammenhæng. Jeg mener derfor ikke, at man kan sige, at offeret bliver
beriget ved udmålingen.
Side 3/3
2. Erstatningsnævnet behandler sager, hvor offeret har lidt personskade som
følge af en strafferetlig krænkelse. Når Erstatningsnævnet tilkender erstat-
ning og godtgørelse til offeret, udbetales erstatningen og godtgørelsen af
staten. Det følger herefter af offererstatningsloven, at staten indtræder i of-
ferets krav mod gerningspersonen. Staten vil således rette et krav mod ger-
ningspersonen med henblik på, at denne helt eller delvist afholder den ud-
gift, som statskassen foreløbigt har betalt. Hensynet bag denne ordning er
blandt andet, at offeret ikke selv skal rette et civilretligt krav mod og have
kontakt med gerningspersonen.
Den danske offererstatningsordning medfører, at i det omfang gerningsper-
sonen ikke kan betale erstatningen eller godtgørelsen, vil der være en udgift
for staten. Det er dog de hidtidige erfaringer med denne type sager, at ger-
ningspersonen ofte selv kan betale, og hvis det er tilfældet, indkræver staten
pengene hos gerningspersonen.
3. Jeg kan godt forstå bekymringerne ved den foreslåede model. Af samme
årsag vil vi også løbende følge udviklingen på dette område.