L 184 - svar på spm. 2, om et offer for digitale sexkrænkelser samlet vil kunne få tilkendt 2.500.000 kr. i godtgørelse, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af renteberegningen i offererstatningssager). (Spørgsmål 2)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af renteberegningen i offererstatningssager). (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar. (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser). (Spørgsmål 2)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser. (Udvidelse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse og forenkling af renteberegningen i offererstatningssager). (Spørgsmål 2)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Preben Bang Henriksen
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Preben Bang Henriksen
Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (L 184) fra Folketingets Retsudvalg.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l184/spm/2/svar/1884392/2575706.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for for- brydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvi- delse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og ud- videlse af området for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af renteberegningen i offererstatningssager) (L 184), som Folketingets Retsud- valg har stillet til justitsministeren den 6. maj 2022. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V). Mattias Tesfaye / Louise Black Mogensen Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 16. maj 2022 Kontor: Formueretskontoret Sagsbeh: Emma Saugmandsgaard Øe Sagsnr.: 2022-0037-0151 Dok.: 2432880 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Offentligt L 184 - endeligt svar på spørgsmål 2 Retsudvalget 2021-22 Side 2/3 Spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstat- ningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Tortgodtgørelse ved digitale seksuelle krænkelser og udvidelse af om- rådet for ydelse af krænkelsesgodtgørelse samt forenkling af rentebe- regningen i offererstatningssager) (L 184) fra Folketingets Retsudvalg: ”Kan ministeren bekræfte, at et offer for digitale sexkrænkelser efter lovforslaget ved f.eks. 250 delinger og en godtgørelse på 10.000 kr. pr. deling samlet vil få tilkendt 2.500.000 kr. i godt- gørelse, mener ministeren i bekræftende fald, at dette er propor- tionalt i forhold til et voldtægtsoffer, der typisk vil modtage 100.000 kr., og kan beløbet, i det omfang det ikke betales af domfældte, i givet fald forventes betalt fra Erstatningsnævnet?” Svar: 1. Med lovforslaget foreslår vi at fjerne loftet for tortgodtgørelse for digitale seksuelle krænkelser, som er indført af Højesteret ved dom af 12. august 2020. Jeg kan derfor godt bekræfte, at det er muligt, at det samlede beløb, der fremover kan blive udmålt i sager om digitale seksuelle krænkelser, kan blive meget højt, hvis materialet bliver delt af mange, forskellige gernings- personer. I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har Justitsministeriet derfor overvejet den foreslåede models samspil med, hvad der tilkendes i tortgodt- gørelse for andre enkeltstående krænkelser. Selvom det samlede beløb kan blive meget højt, vil jeg dog gerne understrege, at beløbet samtidig vil dække over mange, uafhængige krænkelser. Beløbet er altså udtryk for, at offeret har været udsat for en retsstridig krænkelse rigtig mange gange. Ved at anerkende det, sørger vi for, at fysiske og digitale seksuelle krænkelser er ligestillede i tortmæssig henseende. Der er desuden vigtigt at huske på, at forud for spørgsmålet om tortgodtgø- relse, vil der normalt være et strafferetligt forløb, ligesom jeg mener, at ska- devirkningen ved delingerne ikke nødvendigvis bliver mindre med årene. Som offer vil man aldrig vide, hvornår materialet igen dukker op og i hvil- ken sammenhæng. Jeg mener derfor ikke, at man kan sige, at offeret bliver beriget ved udmålingen. Side 3/3 2. Erstatningsnævnet behandler sager, hvor offeret har lidt personskade som følge af en strafferetlig krænkelse. Når Erstatningsnævnet tilkender erstat- ning og godtgørelse til offeret, udbetales erstatningen og godtgørelsen af staten. Det følger herefter af offererstatningsloven, at staten indtræder i of- ferets krav mod gerningspersonen. Staten vil således rette et krav mod ger- ningspersonen med henblik på, at denne helt eller delvist afholder den ud- gift, som statskassen foreløbigt har betalt. Hensynet bag denne ordning er blandt andet, at offeret ikke selv skal rette et civilretligt krav mod og have kontakt med gerningspersonen. Den danske offererstatningsordning medfører, at i det omfang gerningsper- sonen ikke kan betale erstatningen eller godtgørelsen, vil der være en udgift for staten. Det er dog de hidtidige erfaringer med denne type sager, at ger- ningspersonen ofte selv kan betale, og hvis det er tilfældet, indkræver staten pengene hos gerningspersonen. 3. Jeg kan godt forstå bekymringerne ved den foreslåede model. Af samme årsag vil vi også løbende følge udviklingen på dette område.