L 190 - svar på spm. 5 om, hvor mange ansøgere optaget på lovforslaget der har gæld til det offentlige, og hvor mange af disse der har gæld på 5.000 kr. eller derover, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. (Spørgsmål 5)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om indfødsrets meddelelse. (Spørgsmål 5)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Marcus Knuth
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Marcus Knuth
IFU alm. del 2020-21 - svar på spm. 175.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l190/spm/5/svar/1884350/2575655.pdf
Ministeren Side 1/2 24. september 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2021 - 16152 Akt-id 1763326 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 14. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 175 (alm. del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 175: Vil ministeren fremsende alle sager vedrørende ansøgere, hvor ansøger har gæld til det offentlige – herunder SU-gæld eller ubetalte bøder, og hvor ansøgeren for- ventes optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, som fremsættes i okto- ber 2021? Af sagerne skal det gerne fremgå, hvilken og hvor meget udestående gæld hver ansøger har – også hvad eventuelle bøder har været for. Sagerne bedes fremsendt i en form og med et indhold med bilag svarende til det, som udvalget kender fra resumeerne vedrørende dispensationssagerne. Svar: 1. Jeg kan henvise til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 173 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, hvoraf det bl.a. fremgår, at det er min opfattelse, at ansøgere, der opfylder alle de betingelser for at kunne opnå dansk statsborger- skab ved naturalisation, som er fastsat af et flertal i Folketinget, bør optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, og at jeg ikke mener, at en anmodning om at få forelagt sager, der opfylder de politisk fastsatte betingelser for optagelse på et lovforslag om indfødsret meddelelse, er i overensstemmelse med de grundlæg- gende rammer, som har dannet grundlag for behandlingen af ansøgningerne om dansk statsborgerskab ved naturalisation i flere årtier. 2. Behandlingen af ansøgninger om naturalisation sker efter de retningslinjer, som et flertal i Folketinget er blevet enige om. Senest indgik Socialdemokratiet den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Det følger af cirkulæreskrivelsens § 22, at en ansøger ikke kan optages på et lov- forslag om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgeren har forfalden gæld til det offent- lige med hensyn til Indfødsretsudvalget 2020-21 IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Offentligt L 190 - endeligt svar på spørgsmål 5 Indfødsretsudvalget 2021-22 Side 2/2 1) tilbagebetalingspligtige ydelser efter lov om social service eller lov om aktiv socialpolitik, 2) tilbagebetalingspligtige ydelser efter den nu ophævede lov om social bi- stand, 3) børnebidrag, der er udbetalt forskudsvis af det offentlige efter lov om bør- netilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 4) daginstitutionsbetaling, 5) studielån (SU-lån), 6) tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte, jf. § 47 i lov om individuel boligstøtte, 7) tilbagebetaling af boligindskudslån, medmindre der er indgået en afdrags- ordning for tilbagebetaling, som overholdes af ansøgeren, 8) kontrolafgifter til trafikselskaber på 3.000 kr. og derover, 9) bøder til politiet og offerbidrag, 10) retsafgift, gebyrer og omkostninger i retssager og fogedsager eller 11) skatter og øvrige afgifter, medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan lægges ansøgeren til last. Ansøgere med forfalden gæld omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22, vil således ikke kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. På baggrund heraf indhenter ministeriet oplysninger om gæld omfattet af cirkulæ- reskrivelsens § 22 ved behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Mi- nisteriet har derimod som udgangspunkt ikke kendskab til ansøgerens eventuelle gæld til det offentlige, som ikke er omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22. Mattias Tesfaye / Christina Fløystrup
IFU alm. del 2020-21 - svar på spm. 173.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l190/spm/5/svar/1884350/2575656.pdf
Ministeren Side 1/3 24. september 2021 Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2021 - 16011 Akt-id 1759892 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 10. september 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 173 (alm. del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 173: Vil ministeren fremsende alle sager vedrørende ansøgere, hvor ansøger har fået straf, bøde eller advarsel for kriminalitet og/eller forseelser i Danmark eller udlan- det, herunder også trafikforseelser, og hvor ansøgeren forventes optaget på lov- forslaget om indfødsrets meddelelse, som fremsættes i oktober 2021? Sagerne be- des fremsendt i en form og med et indhold med bilag svarende til det, som udvalget kender fra resumeerne vedrørende dispensationssagerne. Svar: 1. Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation). Grundlovsbestemmelsen indebærer, at forvaltningen ikke kan bemyndiges til at til- dele statsborgerskab efter et skøn. Behandlingen af ansøgninger om naturalisation har derfor igennem mange år været tilrettelagt således, at et flertal i Folketinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale udmøntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger forelæg- ges for Indfødsretsudvalget. Senest indgik Socialdemokratiet den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation behandles af Udlæn- dinge- og Integrationsministeriet efter retningslinjerne og betingelserne i den for ansøgningen gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Ved Udlændinge- og Integrationsministeriets behandling af ansøgninger om statsborgerskab ved natu- ralisation er der ikke tale om afgørelser i henhold til lov, men om forberedelse af Indfødsretsudvalget 2020-21 IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Offentligt L 190 - endeligt svar på spørgsmål 5 Indfødsretsudvalget 2021-22 Side 2/3 lovforslag. Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes sædvanligvis to gange årligt af ministeriet. Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at en ansøger om stats- borgerskab opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisa- tion, optages ansøgeren på det førstkommende lovforslag om indfødsrets medde- lelse. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betin- gelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, meddeles ansøgeren, at betingel- serne for at blive dansk statsborger ikke er opfyldt. En ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger, medtages kun på et lovforslag om ind- fødsrets meddelelse, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg forinden har meddelt di- spensation fra en eller flere af betingelserne i cirkulæreskrivelsen. 2. Anmodningen i spørgsmål nr. 173 og nr. 174 (alm. del) vil indebære, at Udlæn- dinge- og Integrationsministeriet skal forelægge Folketingets Indfødsretsudvalg et betydeligt antal sager, hvor ministeriet allerede har konstateret, at ansøgerne op- fylder de betingelser, som et flertal i Folketinget har aftalt skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden forelæg- gelse for Folketingets Indfødsretsudvalg. Ministeriet har fra den 12. januar 2021 til den 17. august 2021 behandlet sager med henblik på optagelse på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, der forventes fremsat i oktober 2021. Sagerne er således som altovervejende udgangspunkt fær- digbehandlet i ministeriet, og ansøgerne har fået meddelelse om, at de opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, og at de kan forvente at blive optaget på det førstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse. Jeg mener ikke, at anmodningen i spørgsmål nr. 173 og nr. 174 (alm. del) fra Folke- tingets Indfødsretsudvalg er i overensstemmelse med de grundlæggende rammer, som har dannet grundlag for behandlingen af ansøgningerne om dansk statsbor- gerskab ved naturalisation i flere årtier. Det er således min opfattelse, at ansøgere, der opfylder alle de betingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab ved natu- ralisation, som er fastsat af et flertal i Folketinget, bør optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Hvis en ansøgning om statsborgerskab ved naturalisation, efter at ministeriet har behandlet sagen og har konstateret, at ansøgeren opfylder alle de fastsatte betin- gelser, derudover skal forelægges for Indfødsretsudvalget eller enkelte udvalgs- medlemmer med henblik på yderligere stillingtagen til ansøgningen, er det min op- fattelse, at der skal fastlægges en grundlæggende anden model for håndteringen af ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation. Jeg kan i den forbin- delse henlede opmærksomheden på, at det fremgår af den seneste indfødsretsaf- tale af 20. april 2021, at aftaleparterne er enige om, at Udlændinge- og Integrati- onsministeriet – inden for rammerne af grundloven og med inspiration fra blandt andet Østrig og Schweiz – inden for et år skal udarbejde en redegørelse om, hvor- Side 3/3 dan en ordning med individuelle samtaler og evt. individuel behandling af ansøg- ninger i Folketingets Indfødsretsudvalg kan indgå i processen ved ansøgning om dansk statsborgerskab med henblik på aftalekredsens videre drøftelser herom. På den baggrund kan jeg ikke imødekomme spørgerens anmodninger i spørgsmål nr. 173 og nr. 174 (alm. del) om at fremsende samtlige ansøgningssager, hvor an- søgeren forventes optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, som frem- sættes i oktober 2021, og hvor ansøgeren har fået straf, bøde eller advarsel for kri- minalitet og/eller forseelser i Danmark eller udlandet, herunder også trafikforseel- ser, eller hvor ansøgeren lever op til kravet om danskkundskaber ved alene at have bestået Prøve i Dansk 2 eller lignende. 3. Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse 23. august 2021 af spørgsmål nr. 140 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg. Mattias Tesfaye / Christina Fløystrup
IFU L 190 - svar på spm. 5.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l190/spm/5/svar/1884350/2575657.pdf
Ministeren Side 1/3 16. maj 2022 Indfødsret Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 6753 Akt-id 1982776 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 4. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 5 til L 190 (alm. del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministe- ren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 5 til L 190: Vil ministeren oplyse, om og hvor mange ansøgere optaget på lovforslaget, der har gæld til det offentlige og hvor mange af disse, der har gæld på 5.000 kr. eller der- over, og vil ministeren, hvis ministeren ikke har oplysninger herom, indhente disse oplysninger? Svar: 1. Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation). Grundlovsbestemmelsen indebærer, at forvaltningen ikke kan bemyndiges til at til- dele statsborgerskab efter et skøn. Behandlingen af ansøgninger om naturalisation har derfor igennem mange år været tilrettelagt således, at et flertal i Folketinget i en aftale har beskrevet de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. En sådan aftale udmøntes i en cirkulæreskrivelse om naturalisation, der beskriver de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger uden videre kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, samt de betingelser, der skal være opfyldt for, at en ansøger forelæg- ges for Indfødsretsudvalget. Senest indgik regeringen (Socialdemokratiet) den 20. april 2021 sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en ny aftale om indfødsret, som er udmøntet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation. Ansøgninger om dansk statsborgerskab ved naturalisation behandles af Udlæn- dinge- og Integrationsministeriet efter retningslinjerne og betingelserne i den for ansøgningen gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Hvis Udlændinge- og Integrationsministeriet konstaterer, at en ansøger om stats- borgerskab opfylder de fastsatte betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisa- Offentligt L 190 - endeligt svar på spørgsmål 5 Indfødsretsudvalget 2021-22 Side 2/3 tion, optages ansøgeren på det førstkommende lovforslag om indfødsrets medde- lelse. Hvis ministeriet konstaterer, at en ansøger ikke opfylder de fastsatte betin- gelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, meddeles ansøgeren, at betingel- serne for at blive dansk statsborger ikke er opfyldt. En ansøger, der ikke opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger, medtages kun på et lovforslag om ind- fødsrets meddelelse, hvis Folketingets Indfødsretsudvalg forinden har meddelt di- spensation fra en eller flere af betingelserne i cirkulæreskrivelsen. 2. Jeg kan henvise til den vedlagte besvarelse af 24. september 2021 af IFU alm. del 2020-21 – spm. 175, hvoraf det bl.a. fremgår, at ansøgere med forfalden gæld om- fattet af § 22 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation ikke vil kunne optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. På baggrund heraf indhenter Udlændinge- og Integrationsministeriet oplysninger om gæld omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22 ved behandlingen af ansøgninger om dansk statsborgerskab. Ministeriet har derimod som udgangspunkt ikke kend- skab til ansøgerens eventuelle gæld til det offentlige, som ikke er omfattet af cirku- læreskrivelsens § 22. Det fremgår endvidere af indfødsretslovens § 12, stk. 3, at Udlændinge- og Integra- tionsministeren hos skattemyndigheder og andre myndigheder kan indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne. Oplysninger om ansøgeres eventuelle anden gæld til det offentlige, som ikke er om- fattet af cirkulæreskrivelsens § 22, er ikke nødvendige for at behandle ansøgnin- gerne. Ministeriet har derfor ikke hjemmel til at indhente oplysninger om ansøge- res eventuelle anden gæld til det offentlige, som ikke er omfattet af cirkulæreskri- velsens § 22, til brug for behandlingen af sagerne. 3. Anmodningen i spørgsmålet vil indebære, at Udlændinge- og Integrationsmini- steriet vil skulle indhente oplysninger om ansøgere optaget på lovforslaget, som ikke er relevante for vurderingen af, om de opfylder betingelserne for optagelse på lovforslaget. De ansøgere, der er optaget på lovforslaget, opfylder således alle de betingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation, som er fastsat af et flertal i Folketinget, eller de er meddelt dispensation fra en eller flere betingelser af Folketingets indfødsretsudvalg. Jeg mener ikke, at en anmodning om at indhente oplysninger, der ikke er nødven- dige for at vurdere, om ansøgerne opfylder de politisk fastsatte betingelser for op- tagelse på et lovforslag om indfødsret meddelelse, er i overensstemmelse med de grundlæggende rammer, som har dannet grundlag for behandlingen af ansøgnin- gerne om dansk statsborgerskab ved naturalisation i flere årtier. 4. Jeg kan på den baggrund ikke imødekomme spørgerens anmodning om at ind- hente oplysninger om ansøgere om dansk statsborgerskabs eventuelle anden gæld til det offentlige, som ikke er omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22. For så vidt angår Side 3/3 gæld, der er omfattet af cirkulæreskrivelsens § 22, kan jeg henvise til den samtidige besvarelse af IFU L 190 – spm. 4. Kaare Dybvad Bek / Christina Fløystrup
IFU L 190 - svar på spm. 4.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l190/spm/5/svar/1884350/2575658.pdf
Ministeren Side 1/2 16. maj 2022 Indfødsret Udlændinge- og Integrationsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uim@uim.dk Web www.uim.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2022 - 6749 Akt-id 1982729 Indfødsretsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Indfødsretsudvalget har den 4. maj 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 4 til L 190 efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 4 til L 190: Vil ministeren oplyse, hvor mange ansøgere optaget på lovforslaget, der har gæld til det offentlige omfattet af cirkulæreskrivelse om naturalisation § 22 og hvor mange af disse, der har gæld på 5.000 kr. eller derover? Svar: Jeg kan henvise til vedlagte besvarelse af 24. september 2021 af spørgsmål nr. 175 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg (Folketingssamlingen 2020-21), hvoraf det bl.a. fremgår, at ansøgere med forfalden gæld omfattet af § 22 i cirkulæreskri- velse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation ikke vil kunne optages på et lov- forslag om indfødsrets meddelelse. De ansøgere, der er optaget på lovforslaget, opfylder alle enten de betingelser for at kunne opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation, som er fastsat af et flertal i Folketinget, eller de er meddelt dispensation fra en eller flere betingelser af Fol- ketingets Indfødsretsudvalg. Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor foretaget en gennemgang af de 37 ansøgere optaget på lovforslaget, som er meddelt dispensation fra en eller flere naturalisationsbetingelser af Folketingets Indfødsretsudvalg. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan på den baggrund oplyse, at ingen an- søgere optaget på lovforslaget har forfalden gæld til det offentlige omfattet af § 22 i cirkulæreskrivelsen, herunder gæld på 5.000 kr. eller derover. Offentligt L 190 - endeligt svar på spørgsmål 5 Indfødsretsudvalget 2021-22 Side 2/2 Kaare Dybvad Bek / Christina Fløystrup