Henvendelse af 16/5-22 fra Foreningen Thin Blue Line Denmark
Tilhører sager:
Aktører:
Skriv til retsudvalget vedr. B154-2
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b154/bilag/2/2575365.pdf
Thin Blue Line Denmarks bemærkninger til beslutningsforslag nr. B154, fremsat den 1. marts 2022 af Morten Dahlin (V) og Preben Bang Henriksen (V) Thin Blue Line Denmark ønsker med denne skrivelse, at tilkendegive vores uforbeholdne opbakning til det nævnte forslag. Forslaget har til formål, at sidestille politiets veteraner for så vidt angår behandlings- og støtterettigheder ved psykiatriske belastningsreaktioner på samme måde, som Forsvarets veteraner er stillet. Thin Blue Line Denmark, har siden vores etablering i 2016 haft et stort fokus på dette emne. Vi mener, at der reelt er tale om manglende rettigheder for politiets veteraner, der ikke tilbydes samme specialiserede behandlings- og understøttende tilbud, som ses for Forsvarets veteraner. For at understøtte vores opbakning, har vi vedhæftet et bilag, som er skrevet til Folketingets partier, af en af vores politiveteraner. Franks historie italesætter problemet, ved at være psykisk belastet som syg polititjenestemand. Frank fortæller, at det alene var fordi han havde været soldat og tidligere udsendt, at Forsvarets veterancenter kunne tilbyde ham en række muligheder, da han havde det sværest. Dette tilbud, var i sidste ende, sammen med en koordineret indsats fra Thin Blue Line Denmark, årsagen til at Frank fandt tilbage til et værdigt og ordentligt liv. Det er vores klare overbevisning, at fortællingen er repræsentativ for flere af vores politiveteraner, der dog ikke får samme hjælp som Frank, da disse ikke har en fortid som udsendt soldat. Vi mener, at lovforslag nr. B154 vil rette på denne ulighed og byder derfor endnu engang forslaget velkommen. Med venlig hilsen Allan Beier Konstitueret formand Thin Blue Line Denmark FORENING@THINBLUELINE.DK CVR: 38205277 THIN BLUE LINE DENMARK 1 Offentligt B 154 - Bilag 2 Retsudvalget 2021-22 Bilag - Frank Martinsens fortælling Følgende er en kort gennemgang af mit sygeforløb i politiet. ● Jeg arbejdede 10 år i forsvaret, og var bl.a. udsendt til Cypern. ● Efterfølgende arbejdede jeg 25 år i politiet. ● Efter et par år i Københavns Politi søgte jeg ind til Politiets efterretningstjenestes aktionsstyrken, og var heldig at komme igennem nåleøjet. ● Derefter arbejdede jeg i 10 år i Politiets Efterretningstjenestes Aktionsstyrke. ● Jeg sluttede af med 5 år i Politiets Efterretningstjenestes Livvagtsstyrke, hvor jeg bl.a. var livvagt for Anders Fogh Rasmussen igennem en længere periode. ● Mine symptomer begyndte allerede i de første år af Aktionsstyrken, og tog til i styrke igennem årene. I starten vidste jeg bare ikke, at det var belastningsreaktioner. Jeg havde uro i kroppen, kunne ikke koncentrere mig, sov dårligt, havde mareridt mv. ● Til sidst havde jeg det så dårligt i Aktionsstyrken, at jeg var nødt til at bede om forflyttelse til Livvagtsstyrken. Det gav mig lidt luft, men til sidst havde jeg det så skidt, at jeg var følte mig nødsaget til at stoppe i politiet. ● Jeg talte undervejs i min tid i aktionsstyrken med kollegaer om nogle af de ting jeg gik med, men jeg fik undervejs aldrig psykologbistand. ● Efter politiet fik jeg det tiltagende dårligere, og endte med at bo på forskellige herberg rundt omkring i København. Jeg selvmedicinerede mig selv med alkohol. ● Jeg forsøgte at få noget hjælp fra politiet, men der var ikke noget hjælp at hente. ● På et tidspunkt kontaktede en medarbejder fra Veterancentret mig. Han hjalp mig med at få noget hjælp. Kom bl.a. på et sted for Soldaterveteraner på Fyn, hvor jeg kunne få min egen hytte ude i naturen, og hvor jeg fik hjælp af personale tilknyttet stedet. ● Stedet og Veterancentret hjalp mig også med at få en lejlighed via Frederiksberg Kommune. ● I tiden efter fik jeg støtte fra Veteranhjem København og Thin Blue Line Denmark, som har hjulpet mig på forskellig vis. ● I dag har jeg det meget bedre, og lever et bedre liv, hvor jeg har genoptaget kontakten til mine børn. Er på mine daglige ture med havnebussen, og har fået et netværk via Veteranhjemmet og Thin Blue Line. ● Jeg har ofte tænkt på hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke Veterancentret havde hjulpet mig da jeg var allerlængst nede, og røg fra herberg til herberg. ● Derfor er jeg taknemmelig for, at have været udsendt, så jeg var berettiget til, at få hjælp af Forsvarets Veterancenter. Det til trods for, at mine belastningsskader, både de fysiske og psykiske, er pådraget i politiet. Mange hilsner Frank Martinsen FORENING@THINBLUELINE.DK CVR: 38205277 THIN BLUE LINE DENMARK 2