B 72 - svar på spm. 28 om reglerne for kommercielt surrogati i USA, til ministeren for ligestilling

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på LIU B 72 spm. 28.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/bilag/0/2575219.pdf

Ministeren for ligestilling
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ligestillingsudvalget
Folketinget
16. maj 2022
2022-1075
Ligestillingsudvalget har i brev af [Spørgsmålets dato] stillet mig
følgende spørgsmål 28 – B 72, som jeg hermed skal besvare ende-
ligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 28:
”Vil ministeren redegøre for reglerne for kommercielt surrogati i
USA, herunder i hvilken beskyttelse der er mod økonomisk udnyt-
telse af den fødende, regler for barnets rettigheder, hvis de ikkefø-
dende forældre fortryder, ved fødselsskader psykisk og fysisk samt
barnets ret til at søge tilbage og kende eget ophav?”
Svar:
Som det fremgår af det foreløbige svar af 30. marts 2022 har So-
cial- og Ældreministeriet oplyst, at det er nødvendigt at indhente
bidrag fra USA til brug for besvarelsen af spørgsmålet.
Social- og Ældreministeriet har indhentet oplysninger om ameri-
kansk ret vedrørende surrogataftaler via den danske ambassade i
Washington, USA. Social- og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Det fremgår af ambassadens høringssvar, at USA's lovgivning og
praksis for håndtering af surrogataftaler varierer fra stat til stat, og
i mange delstater er den under stadig udvikling. Det fremgår vi-
dere, at familieretlige spørgsmål typisk afgøres i delstaternes amter
(såkaldte counties), og der kan i nogle stater være forskelle fra amt
til amt.
Det fremgår endvidere, at staterne i forhold til surrogatområdet
karakteriseres som mere eller mindre ”surrogatvenlige”. I såkaldt
”surrogatvenlige” stater er der indført lovgivning, der tillader og
anerkender surrogataftaler, eller der er en lang tradition for at til-
lade aftalerne. Derudover karakteriseres andre stater som ”for-
holdsvis surrogatvenlige” eller ”mindre surrogatvenlige”.
Ambassaden oplyser videre, at The American Society for Reprodu-
ctive Medicine udgiver anbefalinger til den helbredsmæssige og
Offentligt
B 72 - endeligt svar på spørgsmål 28
Ligestillingsudvalget 2021-22
Side 2/2
psykologiske screening af parterne i surrogataftaler. Anbefalin-
gerne betragtes som minimumsstandarder i surrogatbranchen, og
flere stater kræver, at de indgår som minimumskrav i surrogatafta-
ler.
Ambassaden oplyser i forlængelse heraf, at surrogatbureauernes
kriterier til surrogatmødre varierer, men nogle generelle krav er, at
hun:
 er mellem 21-43 år
 har gennemført et fuldt graviditetsforløb og født mindst et
sundt barn
 højst har født 5 børn og højst har fået 4 kejsersnit
 har en BMI under 32
 er økonomisk stabil eller uafhængig (modtager ikke offentlige
ydelser)
 ikke er straffet
 ikke tager antidepressiv medicin
 ikke lider af ubehandlet misbrug, depression, og lign.
Ambassaden oplyser endvidere, at i situationer, hvor de tiltænkte
forældre fortryder surrogataftalen under graviditeten, kan der i
nogle tilfælde arrangeres en overdragelse af aftalen til andre. Hvis
de ombestemmer sig efter barnets fødsel, kan der være mulighed
for at arrangere en privat adoption af barnet.
Endelig fremgår det af ambassadens høringssvar, at de tiltænkte
forældres forhold og kontakt til surrogatmoren, både under gravi-
diteten og efter barnets fødsel, normalt fastlægges i surrogatafta-
len. Det oplyses derudover, at et barn født i USA altid vil kunne få
oplyst navnet på sin fødemor.
Der henvises i det hele til ambassadens høringssvar fra 2022 og
2021, der er vedlagt denne besvarelse.”
Med venlig hilsen
Trine Bramsen


Bilag 2 til svar på LIU B 72 spm. 28.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/bilag/0/2575221.pdf

Svar på Social- og Indenrigsministeriets brev af d. 12.02.2021 vedr. Information on
surrogacy and legal co-motherhood in some US States
Social- og Indenrigsministeriets sagsnr. 2020-3675
USA's lovgivning og praksis for håndtering af surrogataftaler og medmoderskab varierer fra
stat til stat, og er i mange delstater under stadig udvikling. Familieretslige spørgsmål afgøres
typisk i delstaternes amter (counties), og der kan i nogle stater være forskelle fra amt til amt.
Staterne karakteriseres generelt inden for surrogatbranchen som mere eller mindre
surrogatvenlige.
I ambassadens svar linkes der til oversigter over de amerikanske delstaters love vedr.
surrogataftaler og medmoderskab, som er tilgængelige på førende interesseorganisationers og
surrogatbureauer/advokatfirmaers hjemmesider. Oversigten over de stater, der er af specifik
interesse for Ministeriet (Alabama, Californien, Colorado, Connecticut, Florida, Indiana,
Missouri, New Hampshire, Tennessee, Texas og Wisconsin) er hovedsageligt baseret på
oplysninger fra disse hjemmesider.
Nedenstående er generelle oplysninger. I specifikke sager henvises der til at søge lokal juridisk
rådgivning.
Medmoderskab:
Movement Advancement Project (MAP) har publiceret et kort med link til en oversigt over alle
delstaternes love og praksis ift. det retlige forældreskab for den af forældrene, der ikke er
genetisk relateret til barnet. Heraf kan man se bl.a. om der er forskel på om et barn fødes i
eller uden for ægteskab, og om der skal foreligge en samtykkeerklæring/aftale om assisteret
reproduktion for at retligt medmoderskab anerkendes.
 MAP - Assisted Reproduction parent recognition laws. Se afsnittet “Legal Recognition for
Parents Using Assisted Reproduction” og bemærk forklaringen under
“methodology/more information”.
 En kortere oversigt over delstaternes regler ses her: MAP - Assisted Reproduction and
Parental Recognition Laws (PDF vedhæftet)
Surrogataftaler:
Oversigt over lovgivning og praksis i alle delstaterne findes bl.a. på disse hjemmesider:
 Creative Family Connections: The United States Surrogacy Law Map
 Center for Surrogate Parenting: Legal overview of surrogacy in the United States
Offentligt
B 72 - endeligt svar på spørgsmål 28
Ligestillingsudvalget 2021-22
Surrogatvenlige stater:
Disse stater har indført lovgivning, der tillader og anerkender surrogatmoderskab og
surrogataftaler, eller har en lang tradition for at tillade begge.
Surrogatvenlige stater udsteder generelt pre-birth orders, der fastslår de intenderede
forældres retlige forældreskab forud for fødslen, uanset om de er gift, deres seksuelle
orientering, og i mange tilfælde uanset det genetiske forhold til barnet.
Californien 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Begge intenderede
forældre anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er
genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:
Center for Surrogate Parenting: California Surrogacy Law Overview
Lovgivning: California Family Code Sections 7960-7962.
Connecticut 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Begge intenderede
forældre anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er
genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Connecticut
Surrogacy Law Overview
Lovgivning: Conn.Gen.Stat.§7-48a
New
Hampshire
1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Begge intenderede
forældre anerkendes som retlige forældre, hvis mindst en af dem er
genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: New Hampshire
Surrogacy Law Overview
Lovgivning: New Hampshire by statute, N.H.Rev.Stat. Ann.168-B (2014).
Forholdsvis surrogatvenlige stater
I disse stater praktiseres surrogatmoderskab, og surrogataftaler anerkendes, men
lovgivningen er mindre klar eller ikke-eksisterende. Idet familieretlige spørgsmål håndteres
ved de lokale amters domstole, kan praksis variere inden for den enkelte stat og alt efter
om de intenderede forældre er gift og deres genetiske forhold til barnet.
Alabama 1. Der er ingen lovgivning der forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Alabama, hvorfor det er tilladt. De lokale domstole er
generelt positive overfor surrogataftaler, men praksis kan variere fra
amt til amt (county). Typisk kan det retlige forældreskab etableres
forud for fødslen for gifte par, hvis mindst en af dem er genetisk
relateret til barnet.
Der udstedes ikke pre-birth orders til etablering af det retlige
forældreskab til ugifte par.
2. Det samme gælder for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Alabama Surrogacy
Law Overview
Colorado 1. Der er ingen lovgivning der forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Colorado, hvorfor det er tilladt. Typisk kan det retlige
forældreskab etableres forud for fødslen uanset parrets ægteskabelige
status og genetiske relation til barnet.
2. Det samme gælder for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Colorado Surrogacy
Law Overview
Florida 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige, men surrogataftaler
anerkendes kun for gifte par. Begge intenderede forældre anerkendes
som retlige forældre, hvis de er gift og mindst en af dem er genetisk
relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Florida Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Florida Statute (Ch.742.15 FL Stat.)
Missouri 1. Der er ingen lovgivning der forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Missouri, hvorfor det er tilladt. Det retlige
forældreskab etableres først endeligt ved en ”post-birth order”, i.e. en
dom efter fødslen. Begge intenderede forældre anerkendes som retlige
forældre hvis de er gift og mindst en af dem er genetisk relateret til
barnet.
2. Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Missouri Surrogacy
Law Overview
Texas 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Texas’ lov gælder kun
for gifte par, men nogle lokale domstole anerkender også
surrogataftaler for ugifte par. Surrogataftaler skal godkendes i retten
inden fødslen. Begge intenderede forældre anerkendes som retlige
forældre, uanset om de er genetisk relateret til barnet.
2.Det gælder også for intenderede forældre af samme køn.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Texas Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Texas Fam. Code§ 160-751 through § 160-763
Wisconsin 1.Surrogatmoderskab og surrogataftaler er lovlige. Surrogataftaler er
juridisk bindende med mindre retten finder, at de ikke er i barnets
bedste interesse. Begge intenderede forældre anerkendes som retlige
forældre, hvis de er gift og begge er genetisk relateret til barnet.
2.Der kan være forskellig praksis ved de lokale domstole for par af
samme køn og for ugifte par.
Yderligere oplysninger:Center for Surrogate Parenting: Wisconsin Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Surrogasi er tilladt i Wisconsin på baggrund af Wisconsins
højesterets dom: Paternity of F.T.R., Rosecky v. Schissel, 2013 WI 66, 349
Wis. 2d, 833 N.W.2d 634.
Mindre surrogatvenlige stater
I disse stater praktiseres surrogatmoderskab, men der kan være ekstra juridiske
formaliteter og forhindringer. F.eks. kan der ikke altid udstedes en pre-birth order og
surrogataftaler er ikke altid juridisk bindende.
Indiana 1. Der er ingen lovgivning der specifikt forbyder surrogatmoderskab, og
derfor er det teknisk set lovligt og det praktiseres. Surrogataftaler er
dog ikke juridisk bindende i staten, og de offentlige myndigheder har
forbud mod at anerkende dem.
Det retlige forældreskab vil typisk skulle etableres efter barnets fødsel
og begge forældre anerkendes kun som retlige forældre, hvis de begge
er genetisk relateret til barnet. Praksis kan variere fra amt til amt.
2. Da begge forældre skal være genetisk relateret til barnet, kan par af
samme køn ikke begge anerkendes som retlige forældre.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Indiana Surrogacy
Law Overview
Lovgivning: Surrogataftaler er ulovlige under Indiana Code §31-20-1-1,
Tennessee 1. Der er ingen lovgivning der specifikt forbyder surrogatmoderskab eller
surrogataftaler i Tennessee, hvorfor det i praksis er tilladt. Begge
intenderede forældre anerkendes som retlige forældre hvis de er gift
og begge er genetisk relateret til barnet. Hvis kun den ene er genetisk
relateret til barnet, vil den ikke-relaterede forældre skulle gennemgå
adoption efter fødslen.
2. Par af samme køn vil skulle gennemgå adoption efter fødslen for at
begge anerkendes som retlige forældre.
Yderligere oplysninger: Center for Surrogate Parenting: Tennesee
Surrogacy Law Overview
Annoncering efter surrogatmor for kommercielle og ikke-kommercielle aftaler
I de fleste stater, inkl. ovenstående, er det lovligt for både privatpersoner og professionelle
surrogatbureauer at annoncere efter surrogatmødre og intenderede forældre, både fsva.
kommercielle og ikke-kommercielle surrogataftaler.
Der findes en række dertil oprettet online hjemmesider, men man kan også finde annoncer på
f.eks. Craigslist.com.
Se f.eks. disse hjemmesider:
My Surrogate Mom: Surrogacy Classified Ads
Surrogate Mothers Online LLC.


Bilag 1 til svar på LIU B 72 spm. 28.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b72/bilag/0/2575220.pdf

Ambassadehøring: Information om surrogatarrangementer i USA. Svar på Social- og
Ældreministeriets mail af d. 4.4.2022.
For baggrundsoplysninger til denne besvarelse henvises til Ambassadens svar på Social- og
Indenrigsministeriets brev af d. 12.02.2021 vedr. Information on surrogacy and legal co-
motherhood in some US States. Social- og Indenrigsministeriets sagsnr. 2020-3675. Heraf
fremgår bl.a. om de stater, hvorfra der er kommet surrogatbørn til Danmark, anses som mere
eller mindre ”surrogatvenlige”, og der linkes til staternes relevante love.
Social- og Ældreministeriets spørgsmål:
1. Findes der i USA regler om beskyttelse mod økonomisk udnyttelse af den fødende
kvinde i et kommercielt surrogatarrangement? Stilles der fx krav til surrogatmorens
økonomiske eller sociale situation?
The American Society for Reproductive Medicine udgiver anbefalinger til best practices fsva.
den helbredsmæssige og psykologiske screening af parterne i surrogatarrangementer. Disse
anbefalinger betragtes som minimumsstandarder i branchen. De fleste surrogatbureauer
henviser til disse anbefalinger, og flere stater kræver at de indgår som minimumskrav i
surrogatarrangementer.
Se: Recommendations for practices utilizing gestational carriers.pdf.
I vejledningen anbefales det bl.a., at en potentiel surrogatmor bør afvises, hvis der er tegn på
finansiel eller følelsesmæssig udnyttelse. I praksis betyder det, at surrogatbureauer lægger
vægt på, at surrogatmorens primære motivation ikke må være penge, og at hun skal være
økonomisk stabil og uafhængig. Der er forskel på hvor nøje surrogatbureauerne tjekker
surrogatmorens økonomi, men generelt er minimumskravet, at hun er over
fattigdomsgrænsen og at hun ikke modtager offentlige sociale ydelser.
Surrogatbureauernes kriterier varierer, men nogle generelle krav er, at en surrogatmor
 er mellem 21-43 år
 har gennemført et fuldt graviditetsforløb og født mindst et sundt barn
 højst har født 5 børn og højst har fået 4 kaisersnit
 har en BMI under 32
 er økonomisk stabil eller uafhængig (ikke modtager offentlige ydelser)
 ikke er straffet
 ikke tager antidepressiv medicin
 ikke lider af ubehandlet misbrug, depression, og lign.
Offentligt
B 72 - endeligt svar på spørgsmål 28
Ligestillingsudvalget 2021-22
De fleste bureauer kræver desuden at både surrogatmoren og de intenderede forældre
repræsenteres af en advokat for at sikre begge parters juridiske rettigheder og forpligtelser. I
de fleste ”surrogatvenlige stater” er det et lovkrav, at de intenderede forældre betaler for
surrogatmorens advokat.
Der er også krav om, at surrogatmorens øvrige udgifter dækkes (f.eks. transport,
sygeforsikring, livsforsikring). Yderligere kompensation fastsættes af surrogatbureauet og kan
variere meget, bl.a. efter leveomkostningerne i den pågældende stat, osv. Se: What You
Should Know About Gestational Surrogacy Compensation | Surrogate.com
2. Hvordan håndteres efter amerikansk ret situationer, hvor de tiltænkte forældre til et
barn, der er født i et surrogatarrangement, fortryder forældreskabet, fx hvis barnet ved
fødslen er fysisk eller mentalt skadet?
I ”surrogatvenlige” og de fleste ”forholdsvist surrogatvenlige” stater, er surrogataftaler juridisk
bindende, og det retlige forældreskab fastslås forud for fødslen ved en ”pre-birth order”.
Dermed har den fødende kvinde, som hverken er genetisk relateret eller retlig mor til barnet,
intet juridisk ansvar for barnet efter fødslen.
Som eksempel henvises til New Hampshires krav til indholdet i surrogataftaler fsva. de
intenderende forældres forpligtelser efter fødsel (Section 168-B:11 - Requirements for a
Gestational Carrier Agreement). Surrogataftalen skal indeholde:
(c) The express written agreement of the intended parent or parents to
Accept sole rights, obligations, and duties as parent or parents of the resulting child;
(2) Accept sole physical custody of the resulting child immediately upon birth,
regardless of number, gender, and/or physical or mental condition; and
(3) Assume sole responsibility for the support of the resulting child immediately upon
birth.
I tilfælde, hvor de intenderede forældre fortryder under graviditeten, kan der i nogle tilfælde
arrangeres en overdragelse af surrogataftalen til andre, en såkaldt ”in utero assignment of
contract”. Hvis de intenderede forældre ombestemmer sig efter barnets fødsels, kan der være
mulighed for at arrangere en privat adoption. F.eks. kan personer, hvis eget surrogatforløb
ikke resulterede i en baby, være interesseret i at adoptere et barn fra et andet
surrogatarrangement (der er generelt mangel på amerikansk-fødte spædbørn til adoption).
3. Hvilke rettigheder har et barn, der er født i et surrogatarrangement, efter amerikansk
ret i forhold til at søge tilbage og kende sit eget ophav, dvs. surrogatmorens identitet?
De intenderede forældres forhold og kontakt til surrogatmoren, både under graviditeten og
efter barnets fødsel, fastlægges normalt i surrogataftalen.
Et barn født i USA vil altid kunne få oplyst navnet på sin fødemor. I USA udstedes der to
forskellige fødselsattester, en ”short form”, som primært indeholder barnets og de retlige
forældres navne, fødselsdato og sted, og en ”long form”, som indeholder flere detaljer om
fødslen, inkl. fødemorens navn. ”Long form” attesten opbevares af de lokale
sundhedsmyndigheder, men alle borgere har ret til at få den udleveret.
Yderligere oplysninger:
 New Yorks Surrogate Bill of Rights
Delstaten New York har som den første stat indført en rettighedserklæring for
surrogatmødre, som en del af ny lovgivning, der trådte i kraft i 2021, Parent-Child
Security Act: Gestational Surrogates' Bill of Rights (ny.gov)
o Man skal være bosiddende i New York for at kunne indgå en surrogataftale,
hvilket i princippet udelukker internationale surrogatarrangementer
 Indholdet af surrogataftaler
For yderligere oplysninger henvises til bl.a.:
o The Academy of Adoption and Assisted Reproduction Attorneys: Surrogacy
Agreements: Contract Terms | AAAA (adoptionart.org)
o Eksempel på en surrogataftale for staten Oregon ses her: Microsoft Word -
Surrogacy contract sample samesex 070215 (npr.org)
 Historisk udvikling og relevant lovgivning
For en historisk beskrivelse af hvordan man har behandlet spørgsmålet om
surrogatmoderskab i USA, inkl. de retssager, der danner præcedens for praksis i stater,
der endnu ikke har lovgivet på området, henvises til artiklen (Not) Just Surrogacy af
Professor Cortney Joslin, University of California Davis School of Law.
o En oversigt over de love, der omhandler beskyttelse af den fødende
kvinde i ”surrogatvenlige” stater ses i Appendix C (amerikanske love er
tilgængelige online på bl.a. US Laws, Codes & Statutes :: Justia).