Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.5.2022
COM(2022) 204 final
ANNEX
BILAG
til
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF
{SEC(2022) 203 final} - {SWD(2022) 141 final} - {SWD(2022) 142 final}
Offentligt
KOM (2022) 0204 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BILAG
Sammenligningstabel
Direktiv 2002/65/EF Direktiv 2011/83/EU, som ændret ved
nærværende direktiv
Artikel 1, stk. 1 -
Artikel 1, stk. 2, første afsnit Artikel 3, stk. 1b, andet afsnit
Artikel 1, stk. 2, andet afsnit -
Artikel 2, litra a) Artikel 2, nr. 7)
Artikel 2, litra b) Artikel 2, nr. 12)
Artikel 2, litra c) Artikel 2, nr. 2)
Artikel 2, litra d) Artikel 2, nr. 1)
Artikel 2, litra e) Artikel 2, nr. 7)
Artikel 2, litra f) Artikel 2, nr. 10)
Artikel 2, litra g) -
Artikel 3, stk. 1. Artikel 16a, stk. 1
Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra a), b) og c) Artikel 16a, stk. 1, litra a) og b)
Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra d) Artikel 16a, stk. 1, litra d)
Artikel 3, stk. 1, nr. 1), litra e) Artikel 16a, stk. 1, litra e)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2), litra a) Artikel 16a, stk. 1, litra f)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2), litra b) Artikel 16a, stk. 1, litra g)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2), litra c) Artikel 16a, stk. 1, litra i)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2), litra d) Artikel 16a, stk. 1, litra j)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2), litra e) Artikel 16a, stk. 1, litra k)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2), litra f) Artikel 16a, stk. 1, litra l)
Artikel 3, stk. 1, nr. 2), litra g) Artikel 16a, stk. 1, litra m)
Artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra a) Artikel 16a, stk. 1, litra p)
DA 2 DA
Artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra b) Artikel 16a, stk. 1, litra q)
Artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra c) Artikel 16a, stk. 1, litra r)
Artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra d) Artikel 16a, stk. 1, litra s)
Artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra e) -
Artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra f) Artikel 16a, stk. 1, litra t)
Artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g) Artikel 16a, stk. 1, litra u)
Artikel 3, stk. 1, nr. 4), litra a) Artikel 16a, stk. 1, litra v)
Artikel 3, stk. 1, nr. 4), litra b) -
Artikel 3, stk. 2. -
Artikel 3, stk. 3, litra a) Artikel 16a, stk. 2, første afsnit
Artikel 3, stk. 3, litra b), første, andet, tredje
og femte led
Artikel 16a, stk. 2, andet afsnit
Artikel 3, stk. 3, litra b), fjerde led -
Artikel 3, stk. 3, andet afsnit Artikel 16a, stk. 2, tredje afsnit
Artikel 3, stk. 4. -
Artikel 4, stk. 1 og 5 Artikel 16a, stk. 6
Artikel 4, stk. 2, 3 og 4 -
Artikel 5, stk. 1. Artikel 16a, stk. 3, første afsnit, og
artikel 16a, stk. 4, første afsnit
Artikel 5, stk. 2. -
Artikel 5, stk. 3. -
Artikel 6, stk. 1, første afsnit, første punktum Artikel 16b, stk. 1, første afsnit
Artikel 6, stk. 1, første afsnit, andet punktum -
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, første led Artikel 16b, stk. 1, andet afsnit, litra a)
Artikel 6, stk. 1, andet afsnit, andet led Artikel 16b, stk. 1, andet afsnit, litra b)
Artikel 6, stk. 1, tredje afsnit -
Artikel 6, stk. 2, litra a) Artikel 16b, stk. 2, litra a)
DA 3 DA
Artikel 6, stk. 2, litra b) Artikel 16b, stk. 2, litra b)
Artikel 6, stk. 2, litra c) Artikel 16b, stk. 2, litra c)
Artikel 6, stk. 3, 4, 5, 6, 7 og 8 -
Artikel 7, stk. 1, indledning Artikel 16c, stk. 1, indledning
Artikel 7, stk. 1, første led Artikel 16c, stk. 1, litra a)
Artikel 7, stk. 1, andet led Artikel 16c, stk. 1, litra b)
Artikel 7, stk. 2. -
Artikel 7, stk. 3. Artikel 16c, stk. 2
Artikel 7, stk. 4. Artikel 16c, stk. 3
Artikel 7, stk. 5. Artikel 16c, stk. 4
Artikel 9 -
Artikel 10 -
Artikel 11, første og tredje afsnit Artikel 24, stk. 1.
Artikel 11, andet afsnit -
Artikel 12, stk. 1 Artikel 25, første afsnit
Artikel 12, stk. 2 -
Artikel 13, stk. 1. Artikel 23, stk. 1.
Artikel 13, stk. 2. Artikel 23, stk. 2.
Artikel 13, stk. 3. -
Artikel 14 -
Artikel 15 -
Artikel 16 -
Artikel 17 -
Artikel 18 -
Artikel 19 -
Artikel 20 -
DA 4 DA
Artikel 21 -
Artikel 22 -
Artikel 23 -


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.5.2022
COM(2022) 204 final
2022/0147 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2022) 203 final} - {SWD(2022) 141 final} - {SWD(2022) 142 final}
Offentligt
KOM (2022) 0204 - Forslag til direktiv
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
• Forslagets begrundelse og formål
Direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne ("direktivet")
har til formål at sikre fri bevægelighed for finansielle tjenesteydelser i det indre marked
gennem harmonisering af visse forbrugerbeskyttelsesregler på dette område samt at sikre et
højt forbrugerbeskyttelsesniveau. For så vidt som der ikke findes nogen produktspecifik EU-
lovgivning eller horisontale EU-bestemmelser for den pågældende finansielle tjenesteydelse
til forbrugere, finder direktivet horisontal anvendelse på enhver nuværende eller fremtidig
tjeneste, der har karakter af bank-, kredit-, forsikrings-, individuel pensions-, investerings-
eller betalingstjenesteydelse, og som der er indgået aftale om ved brug af
fjernkommunikationsteknik (dvs. uden samtidig fysisk tilstedeværelse af den
erhvervsdrivende og forbrugeren). Direktivet fastsætter, hvilke oplysninger der skal gives til
forbrugeren forud for indgåelsen af aftalen om fjernsalg (oplysninger forud for
aftaleindgåelsen), giver forbrugeren fortrydelsesret i forbindelse med visse finansielle
tjenesteydelser og fastsætter bestemmelser for uanmodede tjenesteydelser og uanmodet
kommunikation.
Direktivet har været genstand for en evaluering inden for rammerne af programmet for
målrettet og effektiv regulering (Refitprogrammet), og Kommissionen har fremlagt sine
resultater i et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene1
. De vigtigste resultater
af evalueringen kan sammenfattes i to overordnede konklusioner. Den første konklusion er, at
der efter direktivets ikrafttræden er vedtaget en række produktspecifikke EU-retsakter (f.eks.
forbrugerkreditdirektivet2
og realkreditdirektivet3
) og horisontal EU-lovgivning (f.eks. den
generelle forordning om databeskyttelse4
), som dækker aspekter af forbrugernes rettigheder i
forbindelse med finansielle tjenesteydelser, der også er omfattet af direktivet. Sådan nyligt
vedtaget lovgivning har medført, at direktivets relevans og merværdi som følge heraf er blevet
mindre. I evalueringens anden konklusion fremhæves det imidlertid, at direktivet stadig er
relevant på en række områder (f.eks. finder bestemmelserne om retten til oplysninger forud
for aftaleindgåelsen fortsat anvendelse på visse dyre investeringer såsom diamanter). Ifølge
evalueringen garanterer sikkerhedsnetfunktionen forbrugerne et vist beskyttelsesniveau for så
vidt angår aftaler indgået ved fjernsalg, selv i forbindelse med finansielle produkter, der
endnu ikke er omfattet af EU-lovgivning (f.eks. i mangel af EU-bestemmelser om
kryptoaktiver finder direktivet anvendelse). Af evalueringen fremgår det endvidere, at en
række udviklingstendenser såsom den stigende digitalisering af tjenesteydelser har påvirket
direktivets effektivitet hvad angår opfyldelsen af dets vigtigste mål om at sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau og fremme indgåelsen af aftaler om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser på tværs af grænserne.
1
Europa-Kommissionen, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Evaluation of Directive
2002/65/EC concerning the distance marketing of consumer financial services, SWD(2020) 261 final
(foreligger ikke på dansk).
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om
ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).
3
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
4
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og
om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
DA 2 DA
Sideløbende med Kommissionens forskellige politiske og lovgivningsmæssige tiltag har
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne gennemgået en hastig forandring i
løbet af de seneste 20 år. Udbydere af finansielle tjenesteydelser og forbrugere anvender ikke
længere fax som nævnt i direktivet, og nye aktører (såsom fintechvirksomheder) med nye
forretningsmodeller og nye distributionskanaler (f.eks. finansielle tjenesteydelser, der sælges
online) er dukket op. Forbrugerne er villige til at benytte onlineværktøjer i denne
sammenhæng og køber finansielle produkter og tjenesteydelser online, hvilket fører til, at
etablerede aktører er nødt til at tilpasse deres markedsførings- og forretningspraksis. Covid-
19-pandemien og de deraf følgende nedlukninger har også fremskyndet brugen af
onlinehandel generelt. I den forbindelse har direktivet også spillet en rolle med hensyn til at
sikre levering af finansielle tjenesteydelser og samtidig sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau, f.eks. i banksektoren, navnlig i forbindelse med digital
onboarding5
Nedlukningerne under pandemien betød, at fysiske møder i banker mellem
forbrugere og udbydere var begrænset til et minimum. Som følge heraf fandt digital
onboarding af potentielle kunder sted mere regelmæssigt. I sådanne tilfælde anvendte
udbydere af finansielle tjenesteydelser ved indhentningen af synspunkter fra de relevante
kompetente myndigheder direktivets bestemmelser, eftersom aftalen blev indgået "ved
fjernsalg" (dvs. uden samtidig fysisk tilstedeværelse af udbyderen af den finansielle
tjenesteydelse og forbrugeren). På baggrund af evalueringens konklusioner har
Kommissionen i sit arbejdsprogram for 20206
angivet, at direktivet tages op til revision inden
for rammerne af Refitprogrammet. Med henblik herpå gennemførte Kommissionen en
konsekvensanalyse i 2021 med udgangspunkt i ovennævnte evaluering. Nedenstående
lovgivningsforslag er resultat af konsekvensanalysen.
Med forslaget sigtes der mod at forenkle og modernisere den lovgivningsmæssige ramme ved
at ophæve det eksisterende direktiv om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne
og samtidig medtage relevante forbrugerrettighedsaspekter i forbindelse med aftaler om
finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg inden for rammerne af det horisontalt
gældende direktiv om forbrugerrettigheder.
Lovgivningens overordnede mål forbliver uændret, nemlig at fremme leveringen af finansielle
tjenesteydelser på det indre marked og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Dette mål opnås på fem forskellige måder:
– Fuld harmonisering: Det samme høje forbrugerbeskyttelsesniveau i hele det
indre marked sikres bedst gennem fuld harmonisering. Harmonisering betyder,
at reglerne vil være ens for alle udbydere af finansielle tjenesteydelser, og at
forbrugerne sikres samme rettigheder i alle EU's medlemsstater.
– Oplysninger forud for aftaleindgåelsen: Modtagelse af vigtige oplysninger
rettidigt og på en klar og forståelig måde, hvad enten det er elektronisk eller på
papir, sikrer den nødvendige gennemsigtighed og styrker forbrugeren. I den
forbindelse sigter forslaget mod at fastsætte, hvilke oplysninger der skal gives
forud for aftaleindgåelsen, og hvordan og hvornår. Helt konkret moderniseres
reglerne, idet visse oplysninger, der ikke er omtalt i direktiv 2002/65/EF, f.eks.
5
Digital onboarding er den proces, hvorved en potentiel forbruger og en udbyder af finansielle
tjenesteydelser uden at mødes fysisk og på en fuldstændig digitaliseret måde udveksler synspunkter i
realtid med henblik på, at forbrugeren bliver kunde hos udbyderen af finansielle tjenesteydelser.
6
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget, Kommissionens tilpassede arbejdsprogram 2020 – En mere ambitiøs
Union (COM(2020) 440 final).
DA 3 DA
udbyderens angivelse af e-mailadresse, er blevet tilføjet. I forslaget fastsættes
desuden, hvordan oplysningerne skal gives ved elektronisk kommunikation. I
forslaget fastsættes endvidere bestemmelser for, hvornår oplysningerne skal
gives, således at forbrugerne gives tilstrækkelig tid til at forstå de oplysninger,
de modtager forud for aftaleindgåelsen, og tage dem til efterretning, inden
aftalen rent faktisk indgås.
– Fortrydelsesret: Fortrydelsesretten er en grundlæggende forbrugerrettighed.
Den er særlig vigtig på området for finansielle tjenesteydelser, da visse
produkter og tjenesteydelser er komplekse og kan være svære at forstå. Denne
ret er blevet styrket på to specifikke måder: For det første skal den
erhvervsdrivende stille en fortrydelsesknap til rådighed, når forbrugeren ad
elektronisk vej indgår aftale om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg. På
denne måde bliver det lettere for forbrugeren at udøve denne ret. For det andet
skal den erhvervsdrivende, når der skal gives oplysninger forud for
aftaleindgåelsen, give meddelelse om fortrydelsesretten, hvis oplysningerne
forud for aftaleindgåelsen modtages mindre end en dag fra indgåelsen af
aftalen.
– Retfærdighed online: Aftaler om finansielle tjenesteydelser indgås i stigende
grad elektronisk. Det er årsagen til, at der i forslaget – for at sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau – fastsættes særlige bestemmelser til beskyttelse af
forbrugerne, når de indgår aftale om finansielle tjenesteydelser ad elektronisk
vej. For det første fastsættes der bestemmelser for fyldestgørende redegørelser
ved fjernsalg, bl.a. via onlineværktøjer (f.eks. robotrådgivning eller chatbokse).
Der fastsættes krav for, hvilke oplysninger den erhvervsdrivende skal give
forbrugeren, og gives mulighed for, at forbrugeren, hvis der anvendes
onlineværktøjer, kan anmode om personlig betjening. Forbrugeren bør således
altid have mulighed for at interagere med en person, der repræsenterer den
erhvervsdrivende. Forslaget har også til formål at sikre, at de erhvervsdrivende
ikke drager fordel af forudindtagethed hos forbrugerne. På baggrund heraf
forbydes de at oprette deres onlinegrænseflader på en måde, der kan forvride
eller svække forbrugernes evne til at træffe frie, selvstændige og informerede
beslutninger eller valg.
– Håndhævelse: Med forslaget styrkes også bestemmelserne om håndhævelse i
forbindelse med levering af finansielle tjenesteydelser: De bestemmelser om
håndhævelse og sanktioner, der i øjeblikket finder anvendelse i henhold til
direktiv 2011/83/EU om forbrugerrettigheder ("direktivet om
forbrugerrettigheder"), udvides til også at omfatte aftaler om finansielle
tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, herunder de ændringer, der blev
indført ved direktiv (EU) 2019/2161 om bedre håndhævelse og modernisering,
for så vidt angår sanktioner i tilfælde af udbredte grænseoverskridende
overtrædelser.
• Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Der er flere lighedspunkter mellem direktiv 2002/65/EU og direktiv 2011/83/EU. De giver
begge forbrugerne grundlæggende forbrugerrettigheder såsom fortrydelsesret og ret til
oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Begge direktiver regulerer aftaler om fjernsalg og
anvendes horisontalt, idet de udgør generel lovgivning. Alle finansielle tjenesteydelser er dog
i øjeblikket udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2011/83/EU. Formålet med dette
forslag er at bringe den overordnede udelukkelse af finansielle tjenesteydelser fra direktiv
DA 4 DA
2011/83/EU til ophør ved at udvide direktivets anvendelsesområde til at omfatte aftaler om
finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg. Det betyder, at en række artikler i det
nugældende direktiv 2011/83/EU vil blive anvendt på finansielle tjenesteydelser, der sælges
ved fjernsalg. Et særligt kapitel om aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der
indgås ved fjernsalg, vil blive medtaget i direktiv 2011/83/EU. Således sikres der med
forslaget overensstemmelse med de eksisterende politiske bestemmelser, både inden for
forbrugerbeskyttelse og finansielle tjenesteydelser.
Med forslaget sikres der overensstemmelse med de gældende regler for finansielle
tjenesteydelser. Dette skyldes, at forholdet mellem de to områder styres af princippet om, at
hvis en bestemmelse i dette direktiv er i konflikt med en bestemmelse i en anden EU-retsakt
vedrørende specifikke sektorer, har bestemmelsen i den pågældende anden EU-retsakt forrang
og gælder for de pågældende specifikke sektorer. Der er lagt særlig vægt på at sikre, at
overlapningerne mellem produktspecifik lovgivning og dette forslag er klart afgrænset,
navnlig hvad angår retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen, fortrydelsesretten og
fyldestgørende redegørelser.
Dette forslag er i overensstemmelse med de gældende horisontale bestemmelser om
forbrugerrettigheder ud over direktiv 2011/83/EU, herunder direktiv 2005/29/EF om
virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og direktiv
2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame, som allerede finder anvendelse på
finansielle tjenesteydelser.
• Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Forslagets mål er i overensstemmelse med EU's politikker og mål.
Forslaget er i overensstemmelse med og supplerer anden EU-lovgivning og andre EU-
politikker, navnlig inden for forbrugerbeskyttelse og finansielle tjenesteydelser.
Kommissionen anerkender den digitale omstillings betydelige indvirkning på dagligdagen og
har i sine overordnede ambitioner medtaget behovet for et Europa klar til den digitale
tidsalder. I september 2020 vedtog Kommissionen handlingsplanen for
kapitalmarkedsunionen og en digital finanspakke, herunder en digital finansstrategi og et
lovgivningsforslag om kryptoaktiver og digital modstandsdygtighed, med henblik på en
konkurrencedygtig finansiel sektor i EU, der giver forbrugerne adgang til innovative
finansielle produkter, samtidig med at der sikres forbrugerbeskyttelse og finansiel stabilitet.
Handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen består af en række tiltag, herunder et særligt
tiltag til at øge tilliden til kapitalmarkederne. Med henblik herpå tages der i forslaget hensyn
til disse nylige initiativer, idet der sigtes mod at modernisere reglerne og samtidig øge
forbrugernes tillid.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
• Retsgrundlag
Forbrugerbeskyttelse henhører under EU's og medlemsstaternes fælles kompetenceområde
("delt kompetence"). I henhold til artikel 169 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF) skal EU bidrage til at beskytte forbrugernes økonomiske interesser og
til at fremme deres ret til oplysning og uddannelse for at beskytte deres interesser. Forslaget er
baseret på artikel 114 i TEUF, som i overensstemmelse med artikel 169, stk. 2, litra a), i
DA 5 DA
TEUF udgør retsgrundlaget for vedtagelse af foranstaltninger, der bidrager til at nå målene i
artikel 169 i TEUF i forbindelse med gennemførelsen af det indre marked.
• Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke hører under Unionens
enekompetence.
Med digitaliseringen og nye digitale aktørers potentielle indtræden på det finansielle marked
forventes den grænseoverskridende levering af finansielle tjenesteydelser at stige. Som følge
heraf vil fælles EU-bestemmelser, der er klar til den digitale tidsalder, være mere nødvendige
såvel som mere effektive med henblik på at nå EU's politiske mål. Derfor kan der kun
fastsættes horisontale bestemmelser for nuværende og fremtidige finansielle tjenesteydelser
ved hjælp af en EU-retsakt.
Målene for det påtænkte tiltag kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene
og kan derfor på grund af det påtænkte tiltags omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan. I
traktaten fastsættes bestemmelser til sikring af, at der oprettes et velfungerende indre marked
med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, samt fri udveksling af tjenesteydelser.
• Proportionalitetsprincippet
I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går forslaget ikke videre, end hvad der er
strengt nødvendigt for at nå de ønskede mål.
De foreslåede regler vil medføre visse omkostninger for leverandørerne, men går ikke ud
over, hvad der anses for acceptabelt i forbindelse med en ambitiøs og fremtidssikret tilgang,
der vil betyde større fordele for forbrugerne, leverandørerne og samfundet som helhed.
• Valg af retsakt
Direktiv 2002/65/EF vil blive ophævet, og der vil i direktiv 2011/83/EU blive indført en
række bestemmelser om aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved
fjernsalg. Dette vil give medlemsstaterne mulighed for at ændre gældende lovgivning i det
omfang, det er nødvendigt for at sikre overholdelse.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
I 2006 forelagde Kommissionen en rapport om gennemførelsen af direktiv 2002/65/EF. I
denne rapport konkluderede Kommissionen, at den ikke var i stand til at opfylde kravene i
direktivets artikel 20, stk. 1, på grund af medlemsstaternes forsinkede gennemførelse af
direktivet, og meddelte medlovgiverne, at der ville blive fremlagt en ny rapport på et senere
tidspunkt. I 2009 forelagde Kommissionen en rapport i henhold til direktivets artikel 20,
stk. 1.
I Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne fra 2017 satte
Kommissionen sig for at vurdere, hvorvidt markedet for fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser i detailleddet stadig var egnet til at identificere de mulige forbrugerrisici og
forretningsmuligheder i dette marked og på baggrund heraf træffe afgørelse om ændringer af
kravene til fjernsalg. I en adfærdsundersøgelse, der blev offentliggjort i 2019, blev der set
nærmere på, hvordan forbrugernes adfærd påvirkedes af onlineteknikker, der anvendes af
DA 6 DA
udbydere af finansielle tjenesteydelser i detailleddet i reklamefasen og i fasen forud for
aftaleindgåelsen. På baggrund af arbejdsprogrammet for 2019 iværksatte Kommissionen en
fuldstændig evaluering af direktivet. Evalueringen blev offentliggjort i november 2020.
Arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene fra 2020 viste, at direktiv 2002/65/EF
har været delvis effektivt med hensyn til at øge forbrugerbeskyttelsen og effektivt i begrænset
omfang med hensyn til at konsolidere det indre marked som følge af interne og eksterne
hindringer. Det blev konkluderet, at direktivet stadig havde EU-merværdi, og at målene i
direktivets artikel 1 stadig var relevante. Digitaliseringen har dog forværret visse aspekter, der
ikke er fuldt ud omfattet af direktivet, bl.a. hvordan og hvornår der bør gives oplysninger. I
arbejdsdokumentet fra 2020 blev det endvidere konkluderet, at den gradvise indførelse af
produktspecifik EU-lovgivning såsom direktiv 2008/48/EF7
, direktiv 2014/17/EU8
og direktiv
2014/92/EU9
og horisontal EU-lovgivning såsom forordning (EU) 2016/67910
, der blev
vedtaget efter direktivets ikrafttræden, har ført til betydelige overlapninger, hvilket har skabt
juridiske og praktiske vanskeligheder.
I Kommissionens arbejdsprogram for 2020 er dette direktiv opført til eventuel revision inden
for rammerne af Refitprogrammet.
• Høringer af interesserede parter
I de seneste år har Kommissionen gennemført adskillige høringsaktiviteter om
bestemmelserne for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugere på EU-plan.
Interessenterne blev hørt i forbindelse med Refitevalueringen, hvis resultater blev
offentliggjort i 2020, og i forbindelse med den konsekvensanalyse, der blev gennemført til
brug for Refitrevisionen af direktivet. Der er som led i Refitevalueringen og Refitrevisionen
gennemført to offentlige høringer ud over andre høringsdele (forbrugerundersøgelser,
interviews med interessenter og rundspørger, målrettede spørgeskemaer rettet mod nationale
myndigheder, bilaterale møder, workshopper og møder i medlemsstaternes særlige
ekspertgrupper).
Den omfattende høringsproces gjorde det muligt at indkredse centrale spørgsmål. Ifølge
interessenternes feedback udgjorde digitaliseringen af markedet og det stigende antal nye
produktspecifikke retsakter de vigtigste drivkræfter, der skal tages i betragtning i
revisionsprocessen.
Respondenter på tværs af alle interessentgrupper og EU-medlemsstater er enige i, at der er
behov for at forbedre reglen om overlappende bestemmelser mellem direktivet og
produktspecifik lovgivning. Forbrugerorganisationer går ind for en omfattende revision af
direktivet, f.eks. ved at udvide anvendelsesområdet til at omfatte bestemmelser om reklame.
Repræsentanter for erhvervslivet går ind for enten at fastholde status quo eller ophæve
7
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om
ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66).
8
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
9
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer
i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale
funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214).
10
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L
119 af 4.5.2016, s. 1).
DA 7 DA
direktiv 2002/65/EF, så længe direktivets horisontale karakter bevares. Medlemsstaterne
støtter generelt enhver form for lovgivningsmæssig ændring, så længe direktivets horisontale
karakter bevares. De nationale myndigheder støtter mere robuste bestemmelser om
håndhævelse, samtidig med at direktivets horisontale karakter bevares.
De modtagne input blev sammenfattet og anvendt til at udarbejde den konsekvensanalyse, der
ledsager forslaget, samt til at vurdere virkningen af nye bestemmelser for interessenterne.
• Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen trak også på en række undersøgelser og rapporter om finansielle
tjenesteydelser til forbrugere, herunder den af Tetra-rapporten omfattede undersøgelse til
støtte for direktivets konsekvensanalyse (2021)11
, ICF-undersøgelsen til støtte for
evalueringen af direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne (2020)12
og adfærdsundersøgelsen fra LE Europe m.fl. om digitaliseringen af markedsføring og
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser i detailleddet (2019)13
. Andre undersøgelser og
rapporter vedrørende direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,
herunder Den Fælles Tilsynsmyndigheds svar på Europa-Kommissionens anmodning om
rådgivning om digital finansiering og relaterede spørgsmål fra februar 2021, blev ligeledes
taget i betragtning.
• Konsekvensanalyse
Kommissionen gennemførte en konsekvensanalyse.
I konsekvensanalysen blev der indsamlet og analyseret oplysninger om direktivets
sammenhæng med anden overlappende EU-lovgivning. Med henblik herpå blev den relevante
EU-produktlovgivning og specifikke EU-lovgivning kortlagt for at undersøge, om alle de
relevante dele af direktivet er medtaget i den seneste EU-lovgivning. Der blev set nærmere på,
om direktivet kunne ophæves på en sikker måde uden at skabe juridiske huller og uden at
sænke forbrugerbeskyttelsesniveauet, samtidig med at det sikres, at det indre marked for
grænseoverskridende fjernsalg af finansielle produkter og tjenesteydelser fremmes.
Konklusionen var, at en ophævelse af direktivet ville føre til en forringelse af
forbrugerbeskyttelsen. Dette skyldes, at en række bestemmelser i direktivet (f.eks.
fortrydelsesretten i forbindelse med visse forsikringer eller retten til oplysninger forud for
aftaleindgåelsen vedrørende gavekort på området for betalingstjenester), finder anvendelse for
visse finansielle tjenesteydelser, der er allerede er underlagt gældende EU-lovgivning.
Som et andet skridt var formålet efter en analyse af direktivets sammenhæng at overveje,
hvorvidt de resterende "juridisk relevante" dele af direktivet stadig er praktisk relevante
(effektive) for interessenterne. Med andre ord var formålet med dette andet skridt at
undersøge, om de stadig relevante elementer i direktivet (f.eks. fortrydelsesretten på
forsikringsområdet) spillede en vigtig rolle med hensyn til at beskytte forbrugerne og
konsolidere det indre marked, navnlig i forbindelse med digitaliseringen.
Som led i dette andet skridt blev direktivets sikkerhedsnetfunktion også analyseret.
Sikkerhedsnettet betyder, at direktivets bestemmelser finder anvendelse, når i) et nyt produkt
dukker op på markedet, for hvilket der endnu ikke findes EU-lovgivning (f.eks. er virtuelle
11
VVA, Study on possible impact of a revision of the DMFSD, 2022 (offentliggøres sammen med
forslaget).
12
ICF, Evaluation of Directive 2002/65/EC on Distance Marketing of Consumer Financial Services, 2020.
13
LE Europe, VVA Europe, Ipsos NV, ConPolicy og Time.lex, Behavioural study on the digitalisation of
the marketing and distance selling of retail financial services, 2019.
DA 8 DA
valutaer et finansielt produkt, der endnu ikke er omfattet af lovgivning på EU-plan), ii) den
produktspecifikke lovgivning ikke sikrer den eller de rettigheder, der er fastsat i direktivet
(f.eks. er forbrugerens ret til at fortryde aftalen inden for en fastsat frist ikke fastsat i den
relevante forsikringslovgivning), og iii) den produktspecifikke lovgivning skaber undtagelser,
og produktet falder uden for anvendelsesområdet (f.eks. er forbrugerkreditlån på under
200 EUR ikke omfattet af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkredit).
Konklusionen var, at medlemsstaterne har anvendt sikkerhedsnettet under forskellige
omstændigheder og på forskellige områder for finansielle tjenesteydelser, f.eks. på området
for investering i dyre vine og diamanter. I dette tilfælde blev direktivets bestemmelser om
oplysninger forud for aftaleindgåelsen angivet som gældende lov. Andre tilfælde vedrører
visse gavekort uden for anvendelsesområdet for betalingstjenestedirektiv II eller ovennævnte
tilfælde af digital onboarding under covid-19-pandemien. Sikkerhedsnettets betydning kan
også registreres i retssager, hvor en national domstol anvender visse bestemmelser i direktivet
(bestemmelserne om oplysninger forud for aftaleindgåelsen) på kryptovalutaer.
De løsninger, der blev vurderet med henblik på at nå de opstillede mål, var: et scenarie med
uændret politik (løsning 0 – referencescenarie), ophævelse af direktivet og
ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger (løsning 1), omfattende revision (løsning 2),
ophævelse og modernisering af relevante bestemmelser, der er indført i horisontal lovgivning
(løsning 3a), eller ophævelse og modernisering af relevante bestemmelser, der er indført i den
produktspecifikke lovgivning (løsning 3b).
Den foretrukne løsning, der er baseret på de indhentede data og resultatet af det respektive
pointsystem, er løsning 3a, nemlig at ophæve direktiv 2002/65/EF, modernisere og derefter
indsætte de stadig relevante artikler (retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen og
fortrydelsesretten) i direktiv 2011/83/EU, udvide anvendelsen af visse bestemmelser i direktiv
2011/83/EU til at omfatte aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved
fjernsalg (f.eks. bestemmelser om yderligere betalinger og bestemmelser om håndhævelse og
sanktioner), og indføre nye målrettede bestemmelser for at sikre retfærdighed online, når
forbrugerne indgår aftaler om finansielle tjenesteydelser. Med denne løsning tages der på den
mest effektive, virkningsfulde og forholdsmæssige måde fat på de identificerede problemer og
målene. Desuden sikres der høj grad af sammenhæng.
Med den foreslåede retlige foranstaltning gøres de gældende bestemmelser i direktivet om
fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne egnede til formålet ved at ophæve de
bestemmelser, der ikke længere er relevante. Alt dette opnås gennem fem særskilte tiltag:
i) sikre fuld harmonisering af bestemmelserne om aftaler om finansielle tjenesteydelser
til forbrugere, der indgås ved fjernsalg
ii) fastsætte bestemmelser for, hvilke oplysninger der skal gives forud for
aftaleindgåelsen, samt hvornår og hvordan, således at disse bestemmelser gøres klar
til den digitale tidsalder
iii) gøre det lettere, når der indgås aftale om finansielle tjenesteydelser ad elektronisk
vej, at udøve fortrydelsesretten ved hjælp af en fortrydelsesknap og sikre, at
forbrugere, der har haft mindre end én dag til at tage oplysningerne forud for
aftaleindgåelsen til efterretning, påmindes om fortrydelsesretten efter indgåelsen af
aftalen
iv) indføre to artikler for at sikre retfærdighed online
v) styrke reglerne for håndhævelse af bestemmelserne om aftaler om finansielle
tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved fjernsalg.
DA 9 DA
Denne juridiske revision sikrer således et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, gør de relevante
rettigheder klar til den digitale tidsalder og fastholder som anmodet af alle interessenter en
sikkerhedsnetfunktion for eventuelle nye produkter.
Denne foretrukne løsning medfører, at den nugældende lovgivning ophæves, uden at der
indføres et nyt retligt instrument. Direktiv 2011/83/EU blev valgt som det rette instrument, da
det i lighed med direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne
indeholder horisontale forbrugerrettigheder og -bestemmelser. Ved at indføre de relevante
rettigheder, der er omfattet af direktivet om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til
forbrugerne, i direktiv 2011/83/EU sikres det således, at sikkerhedsnetfunktionen fastholdes. I
øjeblikket er "finansielle tjenesteydelser" helt udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv
2011/83/EU. Det indeholder imidlertid allerede bestemmelser om retten til oplysninger forud
for aftaleindgåelsen og fortrydelsesretten i forbindelse med andre aftaler indgået ved
fjernsalg.
Der er på den ene side gjort en særlig indsats for at sikre, at de finansielle tjenesteydelser er
tilstrækkelig specifikke, og på den anden side at sikre, at direktiv 2011/83/EU ikke gøres for
komplekst. Den bedste måde at gå videre på er i videst mulig omfang at anvende de
bestemmelser, der allerede er fastsat i direktiv 2011/83/EU, på finansielle tjenesteydelser
(f.eks. bestemmelserne om håndhævelse og sanktioner) eller at bygge videre på sådanne
bestemmelser og derved skabe mere specifikke bestemmelser og indføre dem i det særlige
kapitel om aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg (f.eks.
fortrydelsesknappen i forbindelse med udøvelse af fortrydelsesretten). Dette tilføjede kapitel
indeholder visse nye bestemmelser (f.eks. bestemmelser om retfærdighed online) og bygger
på eksisterende bestemmelser, der er fastsat i enten direktiv 2002/65/EF eller direktiv
2011/83/EU. Kapitlet vedrører kun aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der
indgås ved fjernsalg, og finder ikke anvendelse på andre aftaler, der er omfattet af direktivet
om forbrugerrettigheder.
Den foretrukne løsning vil også have positiv indvirkning på reduktionen af skader for
forbrugerne (mindst 170-210 mio. EUR) og på forbrugernes tillid. Den vil medføre visse
omkostninger for udbydere af finansielle tjenesteydelser (mindst ca. 19 mio. EUR) og
offentlige myndigheder (mindst ca. 6 mio. EUR).
• Målrettet regulering og forenkling
Revisionen af direktivet indgår i Refitafsnittet i Kommissionens arbejdsprogram. Forslaget vil
medføre omkostninger for virksomhederne, men den deraf følgende retssikkerhed forventes
også at mindske byrden for dem.
Mulighederne for at forenkle det foreslåede initiativ kan primært føres tilbage til den valgte
lovgivningsmæssige tilgang, nemlig at ophæve direktiv 2002/65/EF og medtage et lille antal
artikler i direktiv 2011/83/EU. Foranstaltninger, hvorigennem oplysningskravene forenkles og
tilpasses digital brug, samt en bestemmelse, der klart fastsætter princippet om, at hvis to love
regulerer den samme faktiske situation, går en lov, der angår et specifikt forhold, forud for en
lov, som kun omhandler generelle forhold, vil desuden også være med til at forenkle
forholdene for virksomhederne, når de indgår aftaler om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser.
Hvad angår den mindskede byrde for de offentlige forvaltninger, forventes den højere grad af
juridisk klarhed og de forenklede lovgivningsmæssige rammer at reducere antallet af klager
og øge graden af sikkerhed og overholdelse, hvilket vil gøre håndhævelsesprocedurerne mere
effektive. Specifikke foranstaltninger til styrkelse af koordineringen og forbedringen af
DA 10 DA
betingelserne for håndhævelse forventes også at føre til effektivitetsgevinster i forhold til
håndhævelsen af forpligtelserne i direktivet.
Der er ikke konstateret nogen specifikke væsentlige virkninger for SMV'er.
• Grundlæggende rettigheder
Dette forslag respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er
anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Det har
navnlig til formål at sikre fuld overholdelse af reglerne om beskyttelse af personoplysninger,
ejendomsret, ikkeforskelsbehandling, beskyttelse af familie- og arbejdsliv samt
forbrugerbeskyttelse.
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen virkninger for EU's eller EU-agenturernes budget, idet der ses bort fra de
normale administrative omkostninger, der er forbundet med at sikre overholdelse af EU-
retten, eftersom der ikke oprettes nye udvalg, og der ikke indgås finansielle forpligtelser.
5. ANDRE FORHOLD
• Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af det reviderede direktiv, hvis det vedtages,
efter at det er trådt i kraft. Kommissionen vil primært være ansvarlig for at overvåge
direktivets virkninger på grundlag af data fra medlemsstaternes myndigheder og udbydere af
finansielle tjenesteydelser, som så vidt muligt vil være baseret på eksisterende datakilder for
at undgå yderligere byrder for de forskellige interessenter.
• Forklarende dokumenter (for direktiver)
Da der ved forslaget indføres specifikke ændringer af et gældende direktiv, bør
medlemsstaterne enten meddele Kommissionen teksten til de specifikke ændringer af
nationale bestemmelser eller, i mangel af sådanne ændringer, forklare, hvilke specifikke
nationale retsforskrifter der allerede gennemfører ændringerne i dette forslag.
• Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Artikel 1 – Ændring af direktiv 2011/83/EU
Ved forslagets artikel 1 ændres direktiv 2011/83/EU på forskellige måder:
(1) Ved forslagets artikel 1, stk. 1, litra a) og b), ændres artikel 3 i direktiv 2011/83/EU i
tre tilfælde: For det første indføres et nyt stykke i direktiv 2011/83/EF ("artikel 3,
stk. 1b"). Den foreslåede nye artikel 3, stk. 1b, indeholder henvisninger til artikler i
det nuværende direktiv 2011/83/EU, som finder direkte anvendelse på aftaler om
finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, og anfører ligeledes, hvilke
artikler der vil udgøre kapitlet om aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås
ved fjernsalg. I den forbindelse udvides bestemmelserne i direktiv 2011/83/EU
vedrørende i) genstand (artikel 1), ii) definitioner (artikel 2), iii)
harmoniseringsniveau, iv) gebyrer for anvendelse af betalingsmidler (artikel 19), ii)
yderligere betalinger (artikel 22), iv) håndhævelse og sanktioner (artikel 23 og 24),
v) direktivets ufravigelige karakter (artikel 25) og vi) information (artikel 26) til også
at omfatte aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved
DA 11 DA
fjernsalg. På denne måde udvides de gældende bestemmelser i direktiv 2011/83/EU
på disse områder derfor til også at omfatte aftaler om finansielle tjenesteydelser, der
indgås ved fjernsalg mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Hermed sikres det,
at aftaler om finansielle tjenesteydelser underlægges lignende bestemmelser som
andre salgs- og tjenesteydelsesaftaler, hvilket sikrer et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau, samtidig med at leveringen af sådanne tjenesteydelser
fremmes på det indre marked. Udvidelsen af bestemmelserne om håndhævelse og
sanktioner vil sikre, at de nationale tilsynsmyndigheder udstyres med nye
bestemmelser til sikring af sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning. For det andet medtages de
nuværende stykker i direktiv 2002/65/EF vedrørende formål og anvendelsesområde
(artikel 1 i direktiv 2002/65/EF) i den foreslåede artikel 3, stk. 1b, i direktiv
2011/83/EF. For det tredje foreslås det i forslaget at ændre artikel 3, stk. 3, litra d), i
direktiv 2011/83/EF af hensyn til retssikkerheden.
(2) Ved artikel 1, stk. 2, i forslaget indføres der i direktiv 2011/83/EU et kapitel om
aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved fjernsalg. Dette
kapitel finder kun anvendelse på aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås
ved fjernsalg. Det kombinerer de relevante artikler i direktiv 2002/65/EF, nemlig
retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen og fortrydelsesretten, og indfører to
nye artikler ("Fyldestgørende redegørelse" og "Yderligere beskyttelse i forbindelse
med onlinegrænseflader").
(a) Bestemmelsen om retten til oplysninger forud for aftaleindgåelsen følger
samme struktur som fastsat i direktiv 2002/65/EF. Artikel 1 i forslaget
moderniserer imidlertid bestemmelsen om retten til oplysninger forud for
aftaleindgåelsen og gør den klar til den digitale tidsalder, idet der tages stilling
til, hvilke oplysninger der skal nå frem til forbrugeren (f.eks. medtagelse af
behovet for, at den erhvervsdrivende oplyser en e-mailadresse), hvordan
oplysningerne skal nå frem til forbrugeren (f.eks. hvornår der kan anvendes
lagdeling af oplysninger, og hvilke oplysningskrav der skal præciseres), og
hvornår oplysningerne skal nå frem til forbrugeren, navnlig at det som standard
fastsættes, at oplysningerne skal være forbrugeren i hænde mindst én dag før
selve underskrivelse af aftalen.
(b) Bestemmelserne om fortrydelsesretten i forbindelse med aftaler om
finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, er i vid udstrækning de
samme som i direktiv 2002/65/EF. I overensstemmelse med forslaget til
direktiv om forbrugerkredit14
er der imidlertid tilføjet bestemmelser om,
hvornår oplysningerne skal være forbrugeren i hænde. Hvis tidsrummet mellem
meddelelsen af oplysningerne forud for aftaleindgåelsen og selve indgåelsen af
aftalen er mindre end én dag, er den erhvervsdrivende, der leverer den
finansielle tjenesteydelse, således forpligtet til at give meddelelse efter
indgåelsen af aftalen, så forbrugeren på ny gøres opmærksom på muligheden
for at udøve sin fortrydelsesret. Et andet eksempel på, hvordan denne ret
styrkes på det digitale område, er at medtage en forpligtelse for den
erhvervsdrivende til at stille en fortrydelsesknap til rådighed. Dette bør gøre det
nemmere at udøve fortrydelsesretten, hvis forbrugeren indgår aftalen om
finansielle tjenesteydelser ad elektronisk vej og ønsker at gøre brug af sin
fortrydelsesret inden for den fastsatte tidsramme.
14
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkredit (COM(2021) 347 final af
30.6.2021).
DA 12 DA
(c) Der er indført to artikler, der har til formål at forbedre retfærdigheden online
ved køb af finansielle tjenesteydelser til forbrugere, i dette forslags kapitel: i)
Når en erhvervsdrivende giver en fyldestgørende redegørelse, bl.a. ved hjælp af
onlineværktøjer såsom robotrådgivning eller chatbokse, skal den
erhvervsdrivende give og forklare forbrugeren de vigtigste oplysninger,
herunder oplysninger om de vigtigste karakteristika ved den foreslåede aftale
om finansielle tjenesteydelser. Desuden kan forbrugeren, hvis han eller hun
ønsker det, anmode om personlig betjening, således at forbrugeren har
mulighed for at interagere med en person, der repræsenterer den
erhvervsdrivende. ii) Bestemmelsen om yderligere beskyttelse i forbindelse
med onlinegrænseflader forbyder den erhvervsdrivende at iværksætte
foranstaltninger på deres onlinegrænseflade, som kan forvride eller svække
forbrugernes evne til at træffe frie, selvstændige og informerede beslutninger
eller valg. Formålet med denne bestemmelse er så vidt muligt at undgå
forudindtagethed hos forbrugerne og øge gennemsigtigheden.
Resten af artiklerne i dette forslag er standardbestemmelser vedrørende henholdsvis
gennemførelse, ikrafttræden og adressaterne for dette forslag.
DA 13 DA
2022/0147 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2011/83/EU for så vidt angår aftaler om finansielle
tjenesteydelser indgået ved fjernsalg og om ophævelse af direktiv 2002/65/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank15
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg16
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF17 fastsætter bestemmelser på EU-
plan for fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne. Samtidig fastsætter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU18
bl.a. bestemmelser om aftaler
om fjernsalg af varer og tjenesteydelser, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en
forbruger.
(2) Efter artikel 169, stk. 1, og artikel 169, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (TEUF) skal Unionen bidrage til virkeliggørelsen af et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau ved foranstaltninger, som den vedtager i henhold til
artikel 114. I henhold til artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder ("chartret") skal der sikres et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker.
(3) For at sikre valgfrihed er der inden for rammerne af det indre marked behov for en høj
grad af forbrugerbeskyttelse på området for aftaler om finansielle tjenesteydelser, der
indgås ved fjernsalg, således at forbrugertilliden til fjernsalg styrkes.
15
…
16
…
17
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle
tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og
98/27/EF (EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16).
18
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om
ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om
ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF
(EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
DA 14 DA
(4) Det samme høje forbrugerbeskyttelsesniveau i hele det indre marked sikres bedst
gennem fuld harmonisering. Fuldstændig harmonisering er nødvendig for at sikre, at
alle forbrugere i Unionen nyder samme høje grad af beskyttelse af deres interesser, og
for at skabe et velfungerende indre marked. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne
bibeholde eller indføre andre bestemmelser på nationalt plan end dem, der er fastsat i
dette direktiv for så vidt angår aspekter, der er omfattet af direktivet, medmindre andet
er fastsat i dette direktiv. Hvor der ikke findes harmoniserede bestemmelser, bør
medlemsstaterne fortsat kunne bibeholde eller indføre national lovgivning.
(5) Direktiv 2002/65/EF har været genstand for forskellige revisioner. Disse revisioner
viste, at den gradvise indførelse af produktspecifik EU-lovgivning har ført til
betydelige overlapninger med direktiv 2002/65/EF, og at digitaliseringen har forværret
visse aspekter, der ikke er fuldt ud omfattet af nævnte direktiv.
(6) Digitaliseringen har bidraget til en markedsudvikling, som ikke var forudset på
tidspunktet for vedtagelsen af direktiv 2002/65/EF. Faktisk har den hurtige
teknologiske udvikling siden da medført betydelige ændringer af markedet for
finansielle tjenesteydelser. Selv om der er vedtaget mange sektorspecifikke retsakter
på EU-plan, har de finansielle tjenesteydelser, der tilbydes forbrugerne, udviklet sig og
er blevet betydeligt mere alsidige. Der er dukket nye produkter op, navnlig i
onlinemiljøet, og brugen af dem udvikler sig stadig, ofte på en hurtig og uforudset
måde. I den forbindelse er den horisontale anvendelse af direktiv 2002/65/EF stadig
relevant. Anvendelsen af direktiv 2002/65/EF på finansielle tjenesteydelser til
forbrugere, der ikke er reguleret ved sektorspecifik EU-lovgivning, har betydet, at et
sæt harmoniserede regler finder anvendelse til fordel for forbrugere og
erhvervsdrivende. Denne "sikkerhedsnetfunktion" bidrager til at sikre et højt
forbrugerbeskyttelsesniveau, samtidig med at der sikres lige vilkår for de
erhvervsdrivende.
(7) For at tage hensyn til, at den gradvise indførelse af sektorspecifik EU-lovgivning har
ført til betydelige overlapninger mellem denne lovgivning og direktiv 2002/65/EF, og
at digitaliseringen har forværret visse aspekter, der ikke er fuldt ud omfattet af
direktivet, bl.a. hvordan og hvornår der bør gives oplysninger til forbrugeren, er det
nødvendigt at revidere de bestemmelser, der finder anvendelse på aftaler om
finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg mellem en forbruger og en
erhvervsdrivende, samtidig med at anvendelsen af "sikkerhedsnetfunktionen" sikres.
(8) Direktiv 2011/83/EU fastsætter i lighed med direktiv 2002/65/EF en ret til oplysninger
forud for aftaleindgåelsen og en fortrydelsesret i forbindelse med visse
forbrugeraftaler, der indgås ved fjernsalg. Denne komplementaritet er imidlertid
begrænset, eftersom direktiv 2011/83/EU ikke omfatter aftaler om finansielle
tjenesteydelser.
(9) En udvidelse af anvendelsesområdet for direktiv 2011/83/EU til at omfatte aftaler om
finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, bør sikre den nødvendige
komplementaritet. På grund af den særlige karakter af finansielle tjenesteydelser til
forbrugere, navnlig som følge af deres kompleksitet, bør ikke alle bestemmelser i
direktiv 2011/83/EU finde anvendelse på aftaler om finansielle tjenesteydelser til
forbrugere, der indgås ved fjernsalg. Et særligt kapitel med bestemmelser, der kun
gælder for aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved
fjernsalg, bør sikre den nødvendige klarhed og retssikkerhed.
(10) Selv om det ikke er alle bestemmelser i direktiv 2011/83/EU, der bør finde anvendelse
på aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, på grund af disse
DA 15 DA
tjenesteydelsers særlige karakter, bør visse bestemmelser i direktiv 2011/83/EU, f.eks.
relevante definitioner, bestemmelser om yderligere betalinger og bestemmelser om
håndhævelse og sanktioner, også finde anvendelse på aftaler om finansielle
tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg. Anvendelsen af disse bestemmelser sikrer
komplementariteten mellem de forskellige typer aftaler om fjernsalg. Udvidelsen af
anvendelsen af bestemmelserne om sanktioner i direktiv 2011/83/EU vil sikre, at de
erhvervsdrivende, der begår udbredte overtrædelser eller udbredte overtrædelser med
en EU-dimension, pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til
overtrædelsernes grovhed og har afskrækkende virkning.
(11) I direktiv 2011/83/EU bør der indføres et særligt kapitel, der indeholder de stadig
relevante og nødvendige bestemmelser i direktiv 2002/65/EF, navnlig om retten til
oplysninger forud for aftaleindgåelsen og fortrydelsesretten, og bestemmelser, der
sikrer retfærdighed online, når der indgås aftaler om finansielle tjenesteydelser ved
fjernsalg.
(12) Eftersom fjernsalgsaftaler om finansielle tjenesteydelser oftest indgås elektronisk, bør
bestemmelser til sikring af retfærdighed online, når der indgås aftale om finansielle
tjenesteydelser ved fjernsalg, bidrage til at nå de mål, der er fastsat i artikel 114 i
TEUF og artikel 38 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Bestemmelsen om
fyldestgørende redegørelse bør sikre yderligere gennemsigtighed og give forbrugeren
mulighed for at anmode om personlig betjening ved interaktion med den
erhvervsdrivende gennem onlinegrænseflader som f.eks. chatbokse eller lignende
værktøjer. Den erhvervsdrivende bør forbydes at iværksætte foranstaltninger på deres
onlinegrænseflade, som kan forvride eller svække forbrugernes evne til at træffe frie,
selvstændige og informerede beslutninger eller valg.
(13) Visse finansielle tjenesteydelser til forbrugere er reguleret ved specifikke EU-
retsakter, der fortsat finder anvendelse på disse finansielle tjenesteydelser. Af hensyn
til retssikkerheden bør det præciseres, at når en anden EU-retsakt vedrørende
specifikke finansielle tjenesteydelser indeholder bestemmelser om oplysninger forud
for aftaleindgåelsen eller om udøvelse af fortrydelsesretten, bør kun de respektive
bestemmelser i disse andre EU-retsakter finde anvendelse på disse specifikke
finansielle tjenesteydelser til forbrugere, medmindre andet er fastsat i disse retsakter.
Når f.eks. artikel 186 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF19
finder
anvendelse, finder bestemmelserne om opsigelsesperioden i direktiv 2009/138/EF
anvendelse og ikke bestemmelserne om fortrydelsesretten i dette direktiv, og når
artikel 14, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU20
finder
anvendelse, bør bestemmelserne om fortrydelsesretten i henhold til dette direktiv ikke
finde anvendelse. På samme måde indeholder visse EU-retsakter, der regulerer
specifikke finansielle tjenesteydelser21
, omfattende og udførlige bestemmelser til
19
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse
af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
20
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
21
F.eks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk
personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1), Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring
af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349), Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016,
s. 19), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af
DA 16 DA
sikring af, at forbrugerne er i stand til at forstå de væsentlige karakteristika ved den
foreslåede aftale. Desuden er der i visse EU-retsakter, der regulerer specifikke
finansielle tjenesteydelser, f.eks. direktiv 2014/17/EU om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse22
, allerede fastlagt bestemmelser om
fyldestgørende redegørelse, som de erhvervsdrivende skal give forbrugerne i
forbindelse med den foreslåede aftale. Af hensyn til retssikkerheden bør
bestemmelserne om fyldestgørende redegørelse i dette direktiv ikke finde anvendelse
på finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af EU-retsakter, som regulerer specifikke
finansielle tjenesteydelser, og som indeholder bestemmelser om de oplysninger, der
skal gives til forbrugeren forud for indgåelsen af aftalen.
(14) Aftaler om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der er indgået ved fjernsalg,
kræver anvendelse af en eller flere fjernkommunikationsteknikker, der anvendes som
led i et system til levering af varer eller tjenesteydelser ved fjernsalg uden samtidig
tilstedeværelse af den erhvervsdrivende og forbrugeren. For at håndtere disse
kommunikationsteknikkers konstante udvikling bør der fastlægges principper, som
også gælder for endnu ikke udbredte eller kendte teknikker.
(15) En enkelt aftale om finansielle tjenesteydelser, der omfatter successive operationer
eller enkeltoperationer, kan give anledning til forskellige juridiske formuleringer
afhængigt af lovgivningen i de enkelte medlemsstater, men det er vigtigt, at
bestemmelserne anvendes på samme måde i alle medlemsstater. Bestemmelserne om
aftaler om finansielle tjenesteydelser, der indgås ved fjernsalg, bør således anvendes
på den første af en række successive operationer eller enkeltoperationer af samme
karakter over en vis periode, der kan betragtes som udgørende et hele, hvad enten
operationen eller rækken af operationer er omfattet af en enkelt aftale eller flere
successive aftaler. Ved "en første aftale om tjenesteydelser" forstås f.eks. oprettelse af
en bankkonto, og ved "operationer" forstås f.eks. indsættelse af penge på eller hævning
af penge fra en bankkonto. Tilføjelse af nye elementer til en første aftale om
tjenesteydelser udgør ikke en "operation", men en supplerende aftale.
(16) For at afgrænse anvendelsesområdet for dette direktiv bør bestemmelserne om aftaler
om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved fjernsalg, ikke finde
anvendelse på tjenesteydelser, der leveres helt lejlighedsvis og uden for rammerne af
en forretningsstruktur, der har til formål at indgå aftaler om fjernsalg.
(17) Anvendelsen af fjernkommunikationsteknikker må ikke uberettiget begrænse de
oplysninger, der gives forbrugeren. Af hensyn til gennemsigtigheden bør der fastsættes
krav for, hvornår oplysningerne bør gives til forbrugeren forud for indgåelsen af
aftalen om fjernsalg, og hvordan disse oplysninger bør nå frem til forbrugeren. For at
kunne træffe beslutning med fuldt kendskab til de faktiske omstændigheder bør
forbrugerne modtage oplysningerne mindst én dag før indgåelsen af aftalen om
fjernsalg. Kun i særlige tilfælde kan oplysningerne gives mindre end en dag før
indgåelsen af fjernsalgsaftalen om finansielle tjenesteydelser. Hvis aftalen indgås
mindre end én dag før, bør den erhvervsdrivende være forpligtet til inden den fastsatte
frist at underrette forbrugeren om muligheden for at fortryde fjernsalgsaftalen om
finansielle tjenesteydelser.
gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med
basale funktioner (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214).
22
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og
forordning (EU) nr. 1093/2010 (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 34).
DA 17 DA
(18) Oplysningskravene bør moderniseres og ajourføres, således at de f.eks. omfatter den
erhvervsdrivendes e-mailadresse og oplysninger om den risiko og det afkast, der er
forbundet med visse finansielle tjenesteydelser til forbrugere. Forbrugerne bør også
informeres tydeligt, når den pris, de tilbydes, er personaliseret på grundlag af
automatisk behandling.
(19) Når aftalen om finansielle tjenesteydelser til forbrugere, der indgås ved fjernsalg,
omfatter en risiko- og afkastprofil, bør den indeholde elementer såsom en
sammenfattende risikoindikator suppleret med en beskrivende redegørelse for denne
indikator, dens vigtigste begrænsninger og en beskrivende redegørelse for de risici, der
er væsentlige for den finansielle tjenesteydelse, og det mulige maksimale kapitaltab,
herunder oplysninger om, hvorvidt al kapital kan gå tabt.
(20) Visse finansielle tjenesteydelser kan have et miljømæssigt eller socialt mål såsom at
bidrage til bekæmpelsen af klimaændringer eller bidrage til nedbringelsen af
overdreven gældsætning. For at kunne træffe en informeret beslutning bør forbrugeren
også informeres om de særlige miljømæssige eller sociale mål, som den finansielle
tjenesteydelse tager sigte på.
(21) Oplysningskravene bør tilpasses, således at der tages hensyn til visse mediers tekniske
begrænsninger, såsom de begrænsninger, der er forbundet med antallet af tegn på visse
mobiltelefonskærme. I forbindelse med mobiltelefonskærme, hvor den
erhvervsdrivende har tilpasset indholdet og præsentationen af onlinegrænsefladen til
sådanne enheder, skal følgende oplysninger gives så fremtrædende som muligt og på
forhånd: oplysninger om den erhvervsdrivendes identitet, de vigtigste karakteristika
ved den finansielle tjenesteydelse til forbrugere, den samlede pris, som forbrugeren
skal betale den erhvervsdrivende for den finansielle tjenesteydelse, herunder alle
afgifter, der er betalt via den erhvervsdrivende, eller, hvis det ikke er muligt at angive
en nøjagtig pris, grundlaget for beregningen af prisen, der gør det muligt for
forbrugeren at kontrollere den, og om, hvorvidt der foreligger fortrydelsesret, herunder
betingelser, frister og procedurer for udøvelse af denne ret. Resten af oplysningerne
kan gives via supplerende sider. Alle oplysninger bør dog gives på et varigt medium
inden indgåelsen af aftalen om fjernsalg.
(22) Når der gives oplysninger forud for aftaleindgåelsen ad elektronisk vej, bør sådanne
oplysninger fremlægges på en klar og forståelig måde. I den forbindelse kan
oplysningerne fremhæves, indrammes og kontekstualiseres effektivt på skærmen.
Lagdelingsteknikken er blevet afprøvet og har vist sig at være nyttig for visse
finansielle tjenesteydelser; anvendelsen heraf, navnlig muligheden for at fremlægge
detaljerede dele af oplysningerne gennem pop-up-vinduer eller via links til ledsagende
lag, bør fremmes. En mulig måde at give oplysninger forud for aftaleindgåelsen på er
ved hjælp af indholdsfortegnelser med ekspanderbare overskrifter. På det øverste
niveau kan forbrugerne f.eks. se de overordnede emner, som hver især kan
ekspanderes, når de klikker på det, så de dirigeres til en mere detaljeret præsentation af
de relevante oplysninger. På denne måde har forbrugeren alle de nødvendige
oplysninger på ét sted, samtidig med at de har kontrol over, hvad de ser og hvornår.
Forbrugerne bør have mulighed for at downloade hele dokumentet med oplysninger
forud for aftaleindgåelsen og gemme det som et selvstændigt dokument.
(23) Forbrugerne bør have fortrydelsesret uden sanktioner og uden pligt til at give en
begrundelse. Når fortrydelsesretten bortfalder, fordi forbrugeren udtrykkeligt har
anmodet om at få en aftale om fjernsalg opfyldt inden fortrydelsesfristens udløb, bør
den erhvervsdrivende underrette forbrugeren herom inden påbegyndelsen af aftalen.
DA 18 DA
(24) For at sikre effektiv udøvelse af fortrydelsesretten bør proceduren for udøvelse af
denne ret ikke være mere byrdefuld end proceduren for indgåelse af aftalen om
fjernsalg.
(25) I forbindelse med aftaler om fjernsalg, der indgås elektronisk, bør den
erhvervsdrivende give forbrugeren mulighed for at benytte en fortrydelsesknap. For at
sikre effektiv brug af fortrydelsesknappen bør den erhvervsdrivende sikre, at den er
synlig, og når forbrugeren gør brug af knappen, bør den erhvervsdrivende
dokumentere brugen heraf på passende vis.
(26) Forbrugerne kan have brug for hjælp til at afgøre, hvilken finansiel tjenesteydelse der
passer bedst til deres behov og finansielle situation. Medlemsstaterne bør derfor sikre,
at de erhvervsdrivende inden indgåelsen af en aftale om finansielle tjenesteydelser ved
fjernsalg, yder en sådan bistand i forbindelse med de finansielle tjenesteydelser, de
tilbyder forbrugeren, ved at give fyldestgørende redegørelse for de relevante
oplysninger, herunder de foreslåede produkters væsentlige karakteristika.
Forpligtelsen til at give fyldestgørende redegørelse er særlig vigtig, når forbrugerne
påtænker at indgå en aftale om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg, og når den
erhvervsdrivende stiller redegørelsen til rådighed ved hjælp af onlineværktøjer. For at
sikre, at forbrugeren forstår de virkninger, som aftalen kan have på vedkommendes
økonomiske situation, bør forbrugeren altid kunne få personlig betjening fra den
erhvervsdrivendes side.
(27) Når de erhvervsdrivende indgår aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg,
bør de forbydes at anvende deres onlinegrænseflades struktur, udformning, funktion
eller driftsmetode på en måde, der kan forvride eller begrænse forbrugernes evne til at
træffe frie, selvstændige og informerede beslutninger eller valg.
(28) Direktiv 2011/83/EU bør derfor ændres.
(29) Direktiv 2002/65/EF bør derfor ophæves.
(30) Målet for dette direktiv, nemlig ved opnåelse af et højt forbrugerbeskyttelsesniveau at
bidrage til et velfungerende indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af
medlemsstaterne og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om
Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå
dette mål.
(31) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter23
har medlemsstaterne forpligtet sig til
i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesforskrifter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
er berettiget —
23
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA 19 DA
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændring af direktiv 2011/83/EU
I direktiv 2011/83/EU foretages følgende ændringer:
1) I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) følgende indsættes som stk. 1b:
"1b. Artikel 1 og 2, artikel 3, stk. 2, 5 og 6, artikel 4, artikel 16a til 16e, artikel 19, artikel 21
til 23, artikel 24, stk. 1, 2, 3 og 4, og artikel 25 og 26 finder anvendelse på aftaler om
fjernsalg, der indgås mellem en erhvervsdrivende og en forbruger med henblik på levering af
finansielle tjenesteydelser.
Hvis de aftaler, der er omhandlet i første afsnit, omfatter en første aftale om tjenesteydelser
efterfulgt af successive operationer eller en række enkeltoperationer af samme karakter over
en vis periode, finder bestemmelserne i første afsnit kun anvendelse på den første aftale."
b) stk. 3, litra d), affattes således:
"d) om finansielle tjenesteydelser, der ikke er omfattet af artikel 3, stk. 1b."
2) Følgende kapitel indsættes:
"KAPITEL IIIa
BESTEMMELSER VEDRØRENDE AFTALER OM FINANSIELLE
TJENESTEYDELSER INDGÅET VED FJERNSALG
Artikel 16a
Oplysningskrav i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til
forbrugere
1. Inden forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg eller et tilsvarende tilbud, giver
den erhvervsdrivende på en klar og forståelig måde forbrugeren følgende
oplysninger:
(a) den erhvervsdrivendes identitet og erhvervsmæssige hovedaktivitet
(b) den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, og den
erhvervsdrivendes telefonnummer og e-mailadresse; såfremt den
erhvervsdrivende giver adgang til andre onlinekommunikationsmidler,
der garanterer, at forbrugeren kan opbevare enhver skriftlig
korrespondance, herunder datoen og tidspunktet for en sådan
korrespondance, med den erhvervsdrivende på et varigt medium,
omfatter disse oplysninger også oplysninger om sådanne andre midler;
alle disse kommunikationsmidler, som den erhvervsdrivende stiller til
rådighed, skal gøre det muligt for forbrugeren at kontakte den
erhvervsdrivende hurtigt og kommunikere effektivt med vedkommende;
hvis det er relevant, oplyser den erhvervsdrivende også den fysiske
DA 20 DA
adresse og identitet på den erhvervsdrivende, på hvis vegne
vedkommende handler
(c) den fysiske adresse på den erhvervsdrivendes faste forretningssted og,
hvor det er relevant, på det faste forretningssted for den
erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler, hvis den er
forskellig fra den adresse, der er opgivet i overensstemmelse med litra b),
og hvortil forbrugeren kan indgive eventuelle klager
(d) hvis den erhvervsdrivende er optaget i et handelsregister eller et lignende
offentligt register, det handelsregister, hvori den erhvervsdrivende er
opført, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende
identifikationssymbol i dette register
(e) hvis den erhvervsdrivendes aktivitet er omfattet af en
godkendelsesordning, nærmere oplysninger om den relevante
tilsynsmyndighed
(f) en beskrivelse af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika
(g) den samlede pris for den finansielle tjenesteydelse, som forbrugeren skal
betale til den erhvervsdrivende, herunder alle gebyrer, omkostninger og
udgifter og alle afgifter, som betales via den erhvervsdrivende, eller, hvis
en nøjagtig pris ikke kan oplyses, grundlaget for beregningen af prisen,
således at forbrugeren kan kontrollere denne
(h) hvor det er relevant, at prisen er blevet personaliseret på grundlag af
automatiseret beslutningstagning
(i) i givet fald angivelse af, at den finansielle tjenesteydelse vedrører
instrumenter, der indebærer særlige risici som følge af deres særlige
karakteristika eller de operationer, der skal gennemføres, eller hvis pris
afhænger af udsving på de finansielle markeder, som den
erhvervsdrivende ikke har nogen indflydelse på, samt angivelse af, at
historiske afkast ikke kan benyttes til at danne forventninger om
fremtidige afkast
(j) angivelse af, at der kan være andre afgifter og/eller omkostninger, der
ikke betales via den erhvervsdrivende eller pålægges af denne
(k) eventuelle grænser for, hvor længe de opgivne oplysninger er gyldige
(l) betalings- og leveringsbetingelser
(m) eventuelle specifikke ekstraomkostninger for forbrugeren ved
anvendelse af fjernkommunikationsteknik, hvis sådanne
ekstraomkostninger pålægges
(n) hvor det er relevant, en kort beskrivelse af risiko- og afkastprofilen
(o) hvor det er relevant, oplysninger om eventuelle miljømæssige eller
sociale mål, som den finansielle tjenesteydelse tager sigte på
(p) hvorvidt der er fortrydelsesret, og, hvis dette er tilfældet, dens varighed
samt betingelserne for at gøre den gældende, herunder oplysninger om
det beløb, som forbrugeren kan afkræves, og om konsekvenserne af ikke
at udøve denne ret
DA 21 DA
(q) den mindste gyldighedsperiode for aftalen om fjernsalg, hvis der er tale
om varige eller regelmæssige finansielle tjenesteydelser
(r) oplysninger om enhver ret, parterne måtte have i henhold til kontrakten
til at bringe aftalen om fjernsalg til ophør før tiden eller ensidigt,
inklusive enhver sanktion, der pålægges i sådanne tilfælde
(s) praktiske anvisninger om udøvelse af fortrydelsesretten, bl.a. til hvilken
adresse eller e-mailadresse en meddelelse om fortrydelse skal sendes, og
for finansielle aftaler, der indgås elektronisk, oplysninger om eksistensen
og placeringen af den i artikel 16d omhandlede fortrydelsesknap
(t) en eventuel bestemmelse om, hvilken lovgivning der finder anvendelse
på aftalen om fjernsalg og/eller om, hvilken domstol der er kompetent
(u) på hvilket eller hvilke sprog aftalevilkårene og -betingelserne samt de
forhåndsoplysninger, der er omhandlet i denne artikel, gøres
tilgængelige, og endvidere på hvilket eller hvilke sprog den
erhvervsdrivende med forbrugerens samtykke påtager sig at
kommunikere i aftalens gyldighedsperiode
(v) hvor det er relevant, mulighed for adgang til en udenretslig procedure for
klageadgang og bilæggelse af tvister, som den erhvervsdrivende er
underkastet, og forudsætningerne for denne adgang.
2. I tilfælde af telefonhenvendelser skal den erhvervsdrivendes identitet og det
kommercielle formål med den af den erhvervsdrivende indledte henvendelse
præciseres ved begyndelsen af enhver samtale med forbrugeren.
Hvis forbrugeren udtrykkeligt indvilliger i at fortsætte telefonhenvendelsen, er det
uanset stk. 1 kun nødvendigt at give de oplysninger, der er omhandlet i nævnte
stykkes litra a), f), g) og p).
Den erhvervsdrivende oplyser forbrugeren om arten og tilgængeligheden af de andre
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og giver disse oplysninger ved opfyldelsen af
sine forpligtelser i henhold til stk. 3.
3. Den erhvervsdrivende giver de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, mindst én dag
før forbrugeren bindes af en aftale om fjernsalg.
Når de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, gives mindre end én dag, før
forbrugeren bindes af aftalen om fjernsalg, skal medlemsstaterne stille krav om, at
den erhvervsdrivende på et varigt medium sender en påmindelse til forbrugeren om
muligheden for at fortryde aftalen om fjernsalg og om den procedure, der skal følges
for at fortryde aftalen, jf. artikel 16b. Denne påmindelse gives til forbrugeren senest
én dag efter indgåelsen af aftalen om fjernsalg.
4. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, stilles til rådighed for forbrugeren på et
varigt medium og være udformet på en letlæselig måde ved brug af en læsbar
skriftstørrelse.
Med undtagelse af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), f), g) og p), er
det tilladt den erhvervsdrivende at lagdele oplysningerne, når disse gives elektronisk.
Hvis den erhvervsdrivende beslutter at lagdele oplysningerne, skal det være muligt at
udskrive de i stk. 1 omhandlede oplysninger som et enkelt dokument.
DA 22 DA
Bruges der farver til at give de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, må
oplysningerne ikke være mindre forståelige, hvis dokumentet med centrale
oplysninger udskrives eller fotokopieres i sort-hvid.
De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, stilles efter anmodning til rådighed for
forbrugere med synshandicap i et passende format.
5. Bevisbyrden for opfyldelsen af de i denne artikel fastlagte oplysningskrav påhviler
den erhvervsdrivende.
6. Hvis en anden EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser,
indeholder bestemmelser om de oplysninger, der skal gives til forbrugeren forud for
indgåelsen af aftalen, er det kun oplysningskravene forud for aftaleindgåelsen i den
pågældende EU-retsakt, der finder anvendelse på de pågældende specifikke
finansielle tjenesteydelser, medmindre andet er fastsat i den pågældende retsakt.
Artikel 16b
Fortrydelsesret i forbindelse med aftaler om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
1. Medlemsstaterne påser, at forbrugeren har en frist på 14 kalenderdage til at fortryde
en aftale uden sanktion og uden at skulle angive sine grunde.
Den fortrydelsesfrist, der er omhandlet i første afsnit, løber fra en af følgende dage:
(a) dagen for indgåelse af aftalen om fjernsalg
(b) den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og -betingelserne samt
oplysningerne i henhold til artikel 16a, hvis dette tidspunkt er senere end det i
litra a) i dette afsnit nævnte.
2. Fortrydelsesretten finder ikke anvendelse på:
(a) finansielle tjenesteydelser til forbrugere, hvis pris afhænger af udsving på
kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivendes ikke har nogen indflydelse
på, og som kan forekomme inden fortrydelsesfristen, f.eks.
tjenesteydelser i forbindelse med:
– fremmed valuta
– pengemarkedsinstrumenter værdipapirer
– andele i kollektive investeringsforetagender
– finansielle futures, herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes
kontant
– fremtidige renteaftaler (FRA-kontrakter)
– rente- og valutaswaps samt swaps på aktier og aktieindeks
– optioner på køb eller salg af de instrumenter, der er nævnt i dette litra,
herunder tilsvarende instrumenter, der afregnes kontant. Denne kategori
omfatter navnlig valuta- og renteoptioner
– kryptoaktiver som defineret i [artikel 3, stk. 1, nr. 2), i Kommissionens
forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for
kryptoaktiver og om ændring af direktiv (EU) 2019/193 (COM(2020) 593
final af 24.9.2020)].
DA 23 DA
(b) rejse- og bagageforsikringspolicer eller tilsvarende forsikringspolicer
med begrænset løbetid, der gælder i under én måned
(c) aftaler, som efter forbrugerens udtrykkelige ønske er blevet helt opfyldt
af begge parter, inden forbrugeren udøver sin fortrydelsesret.
3. Forbrugeren har udøvet sin fortrydelsesret inden for den i stk. 1 omhandlede
fortrydelsesfrist, hvis forbrugeren giver meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten
eller benytter sig af den i stk. 5 omhandlede fortrydelsesknap inden udløbet af denne
frist.
4. Denne artikel berører ikke national lovgivning om, at udførelsen af aftalen først kan
påbegyndes efter et nærmere angivet tidsrum.
5. Medlemsstaterne sikrer, at den erhvervsdrivende i forbindelse med aftaler om
fjernsalg, der indgås elektronisk, giver forbrugeren mulighed for at benytte en
fortrydelsesknap, så det gøres nemmere at udøve fortrydelsesretten. En sådan knap
skal være tydeligt mærket med ordene "Fortryd aftale" eller en tilsvarende utvetydig
formulering.
Fortrydelsesknappen skal placeres på en fremtrædende måde og være permanent
tilgængelig i hele fortrydelsesperioden på samme elektroniske grænseflade som den,
der anvendes til at indgå aftalen om fjernsalg. Den erhvervsdrivende kan også stille
fortrydelsesknappen til rådighed via en anden kanal.
Den erhvervsdrivende sikrer, at forbrugeren ved anvendelsen af fortrydelsesknappen
øjeblikkelig får bekræftelse på, at fortrydelsesretten er udøvet, herunder datoen og
tidspunktet for udøvelsen af fortrydelsesretten. Den erhvervsdrivende bekræfter
udøvelsen af fortrydelsesretten over for forbrugeren på et varigt medium.
6. Hvis en anden EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser,
indeholder bestemmelser om udøvelse af fortrydelsesretten, er det kun
bestemmelserne om fortrydelsesretten i den pågældende EU-retsakt, der finder
anvendelse på de pågældende specifikke finansielle tjenesteydelser, medmindre
andet er fastsat i den pågældende retsakt.
Artikel 16c
Betaling af ydelser leveret inden udøvelsen af fortrydelsesretten
1. Hvis en forbruger udøver sin fortrydelsesret i henhold til artikel 16b, kan forbrugeren
kun pålægges uden unødigt ophold at betale for den tjenesteydelse, som den
erhvervsdrivende faktisk har leveret i henhold til aftalen om fjernsalg. Det beløb,
som skal betales:
(a) må ikke overstige et beløb, som står i forhold til omfanget af den
tjenesteydelse, der allerede er leveret, sammenlignet med den fulde opfyldelse
af aftalen om fjernsalg
(b) må under ingen omstændigheder have en sådan karakter, at det kan opfattes
som en sanktion.
2. Den erhvervsdrivende må ikke afkræve forbrugeren nogen form for betaling i
henhold til denne artikels stk. 1, medmindre den erhvervsdrivende kan godtgøre, at
forbrugeren i overensstemmelse med artikel 16a, stk. 1, litra p), på behørig vis er
blevet oplyst om det beløb, som skal betales. Den erhvervsdrivende kan dog under
DA 24 DA
ingen omstændigheder kræve denne betaling, hvis den erhvervsdrivende har
påbegyndt opfyldelsen af aftalen inden fortrydelsesfristens udløb i henhold til
artikel 16b, stk. 1, uden at forbrugeren har anmodet herom.
3. Den erhvervsdrivende refunderer snarest muligt og senest i løbet af 30 kalenderdage
forbrugeren ethvert beløb, som den erhvervsdrivende måtte have modtaget af denne i
forbindelse med indgåelsen af aftalen om fjernsalg, med undtagelse af det i stk. 1
omhandlede beløb. Denne frist løber fra den dag, hvor den erhvervsdrivende
modtager meddelelsen om fortrydelse.
4. Forbrugeren leverer snarest muligt og senest i løbet af 30 kalenderdage ethvert beløb,
som han eller hun måtte have modtaget af den erhvervsdrivende, tilbage til denne.
Denne frist løber fra den dag, hvor forbrugeren fortryder aftalen.
Artikel 16d
Fyldestgørende redegørelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at de erhvervsdrivende forpligtes til at give forbrugeren
fyldestgørende redegørelse for de foreslåede aftaler om finansielle tjenesteydelser,
der gør det muligt for forbrugeren at vurdere, om den foreslåede aftale og de
tilknyttede tjenesteydelser er tilpasset vedkommendes behov og finansielle situation.
Redegørelserne skal omfatte følgende elementer:
(a) de krævede oplysninger forud for aftaleindgåelsen
(b) de væsentlige karakteristika ved den foreslåede aftale, herunder
eventuelle tilknyttede tjenesteydelser
(c) de specifikke konsekvenser, som den foreslåede aftale kan have for
forbrugeren, herunder konsekvenserne af forbrugerens manglende eller
forsinkede betaling.
2. Stk. 1 finder også anvendelse på redegørelser, der gives til forbrugeren ved
anvendelsen af onlineværktøjer såsom live chats, chatbots, robotrådgivning,
interaktive værktøjer eller lignende værktøjer.
3. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren, hvis den erhvervsdrivende anvender
onlineværktøjer, har ret til at anmode om og få personlig betjening.
4. Hvis en anden EU-retsakt, der regulerer specifikke finansielle tjenesteydelser,
indeholder bestemmelser om de oplysninger, der skal gives til forbrugeren forud for
indgåelsen af aftalen, finder stk. 1 til 3 i denne artikel ikke anvendelse.
Artikel 16e
Yderligere beskyttelse i forbindelse med onlinegrænseflader
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF24
og Rådets direktiv
93/13/EØF25
vedtager medlemsstaterne foranstaltninger, der kræver, at erhvervsdrivende, når
24
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige
handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 ("direktivet om urimelig handelspraksis") (EUT L 149 af
11.6.2005, s. 22).
DA 25 DA
de indgår aftaler om finansielle tjenesteydelser ved fjernsalg, ikke anvender deres
onlinegrænseflades struktur, udformning, funktion eller driftsmetode på en måde, der kan
forvride eller begrænse forbrugernes evne til at træffe frie, selvstændige og informerede
beslutninger eller valg."
Artikel 2
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest [24 måneder efter vedtagelsen] de
love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette
direktiv. De meddeler straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra [datoen 24 måneder efter vedtagelsen].
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere
regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Ophævelse
Direktiv 2002/65/EF ophæves med virkning fra [24 måneder efter vedtagelsen].
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til direktiv 2011/83/EU
som ændret ved nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilaget til
nærværende direktiv.
Artikel 4
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
25
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af
21.4.1993, s. 29).