Kort om Ruslands økonomi i lyset af krisen i Ukraine m.v.

1/5
Det Udenrigspolitiske Nævn
Folketingets Økonomiske Konsulent
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
13. maj 2014
Kort om Ruslands økonomi i lyset af krisen i Ukraine m.v.
Sammenfatning
EU, Verdensbanken, IMF og OECD har netop vurderet russisk øko-
nomi i forskellige økonomiske rapporter, hvor der ikke er taget højde
for de (blide!) sanktioner, der er indført. Indtil videre ser de makro-
økonomiske nøgletal for Rusland nogenlunde holdbare ud, selvom
den økonomiske vækst og investeringerne i 2014 kommer under pres.
Derimod har den finansielle udvikling på udvalgte monetære nøgletal
som kapitaludstrømning, valutabevægelser, aktiekurser og renteudvik-
ling været meget ufordelagtig for Rusland. Også det kan påvirke den
økonomiske udvikling.
Alle er enige om, at hvis den geopolitiske situation– og sanktionerne –
forværres, så vil det forringe udsigterne for russisk økonomi. Ind til vi-
dere ser økonomien holdbar ud, men det kan hurtigt ændre sig.
Europarådet 2013-14
ERD Alm.del Bilag 11
Offentligt
2/5
1. Mange analyser af Ruslands økonomi
Både Verdensbanken, IMF, OECD og EU har i lyset af krisen i Ukraine og det
russiske engagement heri, udarbejdet økonomiske analyser om udsigterne for
russisk økonomi. De fire institutioners vurderinger er dog meget forskellige på
nogle punkter og tager ikke højde for de indtil videre ”blide sanktioner”, der er
vedtaget mod Rusland.
Notatet opsummerer kort status for den russiske økonomi i lyset af den store
politiske og offentlige interesse, der har vist sig.
2. Nøgletal for russisk økonomi
Nøgletallene for russisk økonomi og prognoserne for 2014 og 2015 ser såle-
des ud, ifølge EU-kommissionens seneste prognose, maj 2014.
Tabel 1. Nøgletal for russisk økonomi
2012 2013 2014 2015
BNP (pct.) 3,4 1,3 1,0 2,0
Privat forbrug (pct.) 6,7 4,7 3,3 3,1
Bruttoinvesteringer (pct.) 6,4 -0,1 -3,0 2,0
Eksport (pct.) 1,4 4,2 3,2 4,3
Ledighed (% af arbejdsstyrken) 5,5 5,5 6,1 6,4
Betalingsbalance (%) 3,8 1,6 0,9 0,5
Offentlige finanser (% af BNP) 2,8 0,6 0,3 -0,3
Bruttogæld (% af BNP) 12,5 13,6 14,3 14,8
Kilde: EU-Kommissionen, maj 2014.
Ifølge nøgletal og prognoser for 2014 og 2015, opgjort af EU-Kommissionen,
så ser tallene forholdsvis pæne ud. Den økonomiske vækst falder ganske vist
til 1 pct. i 2014, men stiger igen til 2 pct. i 2015.
Det private forbrug vokser med ca. 3 pct. i 2014 og 2015. Eksporten klarer sig
også fint, men ledigheden er på vej op til ca. 6,5 pct. i 2015.
Betalingsbalancen er positiv, og de offentlige finanser er nogenlunde i balan-
ce. Den offentlige bruttogæld udgør kun ca. 15 pct. af BNP.
3/5
Bruttoinvesteringerne er faldende i 2013 og 2014, men investeringerne retter
sig lidt op igen i 2015.
Alt i alt ser de makroøkonomiske forhold derfor forholdsvis fornuftige ud, iføl-
ge EU-kommissionens opgørelser og prognoser.
Kommissionen påpeger dog, at den russiske rubel er blevet devalueret (over-
for euroen) med 10 pct. i perioden januar til april i år, og det giver anledning til
en inflation, der nåede op på omkring 7 pct. i marts måned i år.
Hvis der imidlertid sker en yderligere forværring af de geopolitiske spændin-
ger i forhold til Ukraine med yderligere sanktioner overfor Rusland til følge, så
kan der derfor ifølge EU-kommissionen sagtens ske en forværring af de øko-
nomiske udsigter for 2014 og 2015.
3. IMF
1
og OECD er mere pessimistiske
Ruslands økonomi har, ifølge IMF’s analyse, været præget af faldende vækst-
rater på grund af eksisterende strukturelle flaskehalse. Men økonomien er
blevet påvirket yderligere negativt af geopolitiske usikkerheder i forbindelse
med konflikten mellem Rusland og Ukraine.
IMF forventer, at den økonomiske vækst falder fra 1.3 pct. i 2013 og helt ned
til 0,2 pct. i 2014. Der er desuden en betydelig risiko for, at væksten i 2014
bliver justeret yderligere nedad.
IMF’s prognose baserer sig på, at der gradvist vil blive fundet en løsning på
de geopolitiske problemer, men hvis konflikten fortsætter, så kan det resultere
i flere sanktioner og dermed dårlige udsigter for russisk økonomi.
Den lave vækstrate i 2014 skyldes blandt andet, at investeringerne fortsætter
med at falde på grund af usikkerheden om den geopolitiske situation, og kapi-
taludstrømningen er vokset kraftigt i løbet af første kvartal i 2014, hvor den
udgjorde 51 mia. dollars, ifølge IMF. Tallene bygger, ifølge det oplyste, på
oplysninger fra det russiske finansministerium.
Præsidenten for ECB, Mario Draghi, har dog netop meldt ud, at kapitalud-
strømningen, ifølge ECB’s vurdering, er fire gange så stor som først antaget,
svarende til omkring 220 mia. dollars. Det er ifølge Draghi et signal om, at
1
Russian Federation – Concluding statement for 2014. Article IV – Concluding Mission, April
2014.
4/5
sanktionerne fra de Vestlige lande er begyndt at ramme russisk økonomi hår-
dere.
En styrket eksport og en større vækst i investeringerne betyder, at det går lidt
fremad med russisk økonomi i 2015, hvor IMF forventer, at BNP-væksten når
op på 1 pct. Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster når desuden
op på 3 pct. af BNP i 2014.
Rusland er verdens største udbyder af olie og står for 13 pct. af den globale
olieproduktion. Desuden bidrager landet med 30 pct. af den naturgas, som
Europa forbruger.
Russisk økonomi er derfor meget følsom over for oliepriserne, som til trods for
den russisk-ukrainske krise har været særdeles stabile. Konsekvenserne af
ændringer i oliepriserne er dog begrænsede, fordi Rusland har nogle store
buffere i form af store internationale reserver, lave budgetunderskud og en
begrænset offentlig nettogæld.
Væksten i den russiske økonomi har i mere end 15 år baseret sig på voksen-
de oliepriser og succesfuld makroøkonomiske stabiliseringspolitikker, men
denne form for vækst har efterhånden nået sin begrænsning, ifølge IMF.
IMF anbefaler derfor, at Rusland finder en ny vækststrategi, hvor blandt andet
en større integration med verdensøkonomien kan være med til at reducere
produktivitetsgappet i forhold til andre lande og dermed styrke væksten i den
russiske økonomi.
Hastigt voksende fødevarepriser og en devalueret russisk ruble har betydet,
at inflationen nåede op på 7,2 pct. i slutningen af april i år, og IMF forventer,
at den kommer til at ligge over 6 pct. for hele året. Den russiske centralbank
(CBR) har hævet de pengepolitiske renter for at holde inflationen nede, men
det er ikke nok til at bringe inflationen ned til målet på 5 pct. IMF foreslår der-
for, at CBR øger renterne yderligere for at nå inflationsmålet på 4,5 pct. i
2015. De angiver, at en forbedring af valutakursfleksibiliteten kan være med til
at sikre, at inflationen bliver bragt ned. En fleksibel valutakurs er desuden en
vigtig buffer i forhold til at stå imod eksterne choks.
Den nuværende geopolitiske krise påvirker adgangen til ekstern finansiering
negativt, og IMF anbefaler, at der bliver holdt skarpt øje med systemisk risiko.
Banksystemet er dog forsvarligt som tingene ser ud nu.
IMF vurderer, at den offentlige budgetbalance bliver forbedret med 0,7 pct. i
år, hvilket afspejler finanspolitiske stramninger, som er foretaget, selvom den
5/5
økonomiske vækst er aftagende. Stramningerne kan dog retfærdiggøres,
ifølge IMF, fordi den samlede produktion fortsat er tæt på sit potentielle ni-
veau. Den russiske regering har samtidig meldt ud, at de vil øge det offentlige
forbrug på militær og lønninger som følge af den geopolitiske krise, men det
kan ifølge IMF forhindre, at mere nødvendige offentlige investeringer bliver
gennemført.
OECD er i det store hele enige med IMF i deres anbefalinger, men forudsiger
dog, at den økonomiske vækst i Rusland kun falder til en halv pct. i 2014.
Verdensbanken forudsiger, at væksten i Rusland kan holdes på ca. 1 pct. i
både 2014 og 2015 under forudsætning af, at krisen ikke eskalerer yderligere.
Hvis den geopolitiske situation bliver værre, forventer IMF, at væksten i Rus-
land bliver negativ på omkring 2 pct.
4. Afsluttende bemærkninger
Der er meget forskellige vurderinger af de makroøkonomiske nøgletal for
russisk økonomi blandt de nævnte internationale organisationer, men der er
ingen af nøgletallene, der umiddelbart ser uholdbare ud. På den måde kan
russisk økonomi sagtens tåle sammenligning med andre vestlige økonomier.
Det forudsætter dog, at krisen ikke eskalerer yderligere. Indtil videre har den
negative udvikling i de monetære nøgletal som kapitalbevægelser, renteud-
vikling, aktiekurser og valutakursen været af nogenlunde begrænset omfang.
Det er vurderingen, at hvis krisen spidser yderligere til, så kan de monetære
nøgletal blive kraftigt forværret, og det kan få makroøkonomiske konsekven-
ser for investeringer og beskæftigelse.
Med venlig hilsen
Niels Hoffmeyer / Anne Nylev