Beretning
Tilhører sager:
Aktører:
Til beslutningsforslag nr. B 96, Folketinget 2021-22
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b96/bilag/2/2574476.pdf
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 11. maj 2022 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse [af Uffe Elbæk (FG), Jan Bjergskov Larsen (SF), Sofie Carsten Nielsen (RV), Rosa Lund (EL) og Torsten Gejl (ALT)] 1. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne Er flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og FG) mener, at der er grundlag for at fortsætte diskussionen af, hvordan vi i Folketinget styrker og videreudvikler vores demokrati. Forud for et eventuelt videre arbejde med oprettelse af et center for demokratiudvikling og borgerinddragelse bør der indhentes erfaringer fra andre landes arbejde med demokra- tiudvikling. Et fælles videngrundlag er centralt for det vide- re arbejde med demokratiudvikling i Folketinget, og der bør derfor i regi af Udvalget for Forretningsordenen arrangeres et seminar, en møderække el.lign., hvor relevante videnper- soner, f.eks. repræsentanter for andre landes parlamenter, eksperter m.v., inviteres til at dele deres viden og erfaringer med udvikling af demokrati i parlamentets rammer. Med udgangspunkt i dette udarbejdes en beskrivelse af en mulig model for et center for demokratiudvikling og borgerinddra- gelse forankret i Folketinget. Når der foreligger en konkret model, vil denne danne grundlag for de videre drøftelser i Udvalget for Forretningsordenen af det fremtidige arbejde med demokratiudvikling. Dansk Folkeparti Et mindretal i udvalget (DF) finder ikke noget behov for at opdrage borgere til at udnytte folkestyrets muligheder til fulde. I stedet mener DF, at der er grundlag for at undersøge, hvordan Folketinget inden for de eksisterende rammer i hø- jere grad formår at udnytte muligheden for at høre den dan- ske befolkning om en række politiske spørgsmål af større betydning, f.eks. ved at afholde flere folkeafstemninger. DF bemærker i den forbindelse, at mange politiske spørgsmål er af så stor betydning, at befolkningen rettelig bør høres. DF mener, at folkeafstemninger skaber en naturlig deltagelse og politisk engagement blandt dem, der har lyst til at deltage og give deres mening til kende i forbindelse med sager af stor samfundsmæssig betydning. Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokku- rin havde ved beretningsafgivelsen ikke medlemmer i ud- valget og dermed ikke adgang til at komme med politiske bemærkninger i beretningen. 2. Udvalgsarbejdet Beslutningsforslaget blev fremsat den 22. februar 2022 og var til 1. behandling den 29. marts 2022. Beslutnings- forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut- ningsforslaget. P.u.v. Henrik Dam Kristensen formand Til beslutningsforslag nr. B 96 Folketinget 2021-22 AX027741 Offentligt B 96 - Bilag 2 Udvalget for Forretningsordenen 2021-22