Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. maj 2022

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27737

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b170/20211_b170_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 10. maj 2022
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om ikke at placere fremtidige specialasylcentre
    i tætbebyggede områder
    [af Mads Fuglede (V) og Christoffer Aagaard Melson (V)]
    1. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, FG og ALT) indstiller
    beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behand-
    ling.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, KF og NB) indstiller
    beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
    Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
    Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget mener, at vi skal undgå
    et kaotisk og problematisk forløb som med omdannelsen af
    det tidligere plejehjem i Sandvad i Vejle Kommune til et
    specialasylcenter i efteråret 2021.
    Derfor ønsker Venstre, at regeringen skal fremsætte et
    lovforslag, der sikrer, at når der for fremtiden fremlægges
    planer for specialasylcentre, hvor beboerne ikke kan fungere
    i et almindeligt asylcenter, skal disse centre placeres i afson-
    drede områder. Således kan beboerne på specialasylcentrene
    ikke skabe unødig utryghed for borgerne i de lokalsamfund,
    som er tæt på et sådant center.
    Desuden ønsker Venstre af regeringen, at der sikres større
    transparens, når regeringen beslutter at placere et særligt
    asylcenter i et lokalsamfund.
    Endvidere ønsker Venstre, at regeringen udvikler en dia-
    logform med de lokale borgere. Derfor stemmer Venstre for
    beslutningsforslaget.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
    beslutningsforslagets formål er at sikre, at fremtidige spe-
    cialasylcentre ikke bliver placeret i tætbebyggede områder,
    og at sikre en større gennemsigtighed i processen for place-
    ring af specialasylcentre. I den forbindelse er det vigtigt, at
    fremtidige specialasylcentre placeres geografisk, så det gi-
    ver mening for både lokalsamfundet og de anbragte beboere.
    DF finder det altafgørende, at lokale indbyggere trygt
    skal kunne færdes og leve deres eget liv, uden at kriminelle
    personer uden opholdsgrundlag går rundt i lokalsamfundet
    og skaber utryghed. DF kan fremhæve sagen med asylcen-
    teret i Sandvad, der viste, hvordan det kan skabe uro og
    utryghed i et lokalsamfund at placere et specialasylcenter
    midt i en by.
    DF fremdrager derfor behovet for en forudgående dialog
    med indbyggerne i de involverede lokalsamfund og kan på
    den baggrund støtte forslaget.
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2022 og
    var til 1. behandling den 6. april 2022. Beslutningsforslaget
    blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændin-
    ge- og Integrationsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
    Til beslutningsforslag nr. B 170 Folketinget 2021-22
    AX027737
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut-
    ningsforslaget.
    Bjørn Brandenborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) fmd. Torsten Gejl (ALT) Kasper Sand Kjær (S)
    Julie Skovsby (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Carl Valentin (SF)
    Halime Oguz (SF) Anne Sophie Callesen (RV) Kathrine Olldag (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL)
    Sikandar Siddique (FG) Mads Fuglede (V) Anne Rasmussen (V) Heidi Bank (V) Erling Bonnesen (V)
    Marlene Ambo-Rasmussen (V) Morten Dahlin (V) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Morten Messerschmidt (DF)
    Peter Skaarup (DF) Marcus Knuth (KF) Rasmus Jarlov (KF) Pernille Vermund (NB) Carsten Kissmeyer (V)
    Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 13
    Dansk Folkeparti (DF) 10
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
    2