Fremsat den 12. maj 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Fremsat den 12. maj 2022 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)
Forslag
til
Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra
Ukraine
Kapitel 1
Oprettelse af særlige grundskoler
§ 1. Kommunalbestyrelsen kan på et møde træffe beslut-
ning om, at kommunen opretter og driver særlige grundsko-
ler for børn og unge omfattet af § 2. Kommunalbestyrelsen
kan på et møde beslutte, at tilbuddet omfatter en skolefri-
tidsordning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de efter stk.
1 oprettede særlige grundskoler.
Kapitel 2
Eleverne
§ 2. Kommunalbestyrelsen kan optage undervisningsplig-
tige børn og unge med opholdstilladelse efter lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, i særlige grundskoler.
Stk. 2. Det er en betingelse for optagelse af elever efter
stk. 1, at en særlig grundskole samlet vurderes bedst at sikre
1) elevens faglige og alsidige udvikling, herunder socialt,
og elevens trivsel i skolens faglige og sociale fælles-
skaber,
2) elevens behov for sprogstøtte i form af undervisning i
dansk som andetsprog og
3) elevens behov for kendskab til ukrainsk sprog og kultur
med henblik på at sikre de bedst mulige forhold ved en
hjemrejse til Ukraine.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en ung under 25
år med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstil-
ladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ikke
er i den undervisningspligtige alder, at deltage i undervis-
ningen i en særlig grundskole, hvis kommunalbestyrelsen
vurderer, at det er det mest relevante undervisningstilbud for
den unge.
Stk. 4. Indskrivning i en særlig grundskole kan med for-
ældrenes samtykke, jf. § 20, ophøre, når eleverne vurderes
at kunne deltage i undervisningen i en almindelig klasse i
folkeskolen.
Stk. 5. Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret
til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
Stk. 6. Folkeskolelovens § 38 finder anvendelse ved an-
søgning om indskrivning af børn i særlige grundskoler.
§ 3. Forældre til elever i den undervisningspligtige alder
har frit valg blandt særlige grundskoler i bopælskommunen
eller i en anden kommune, når det kan ske inden for de
rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat
i henhold til § 12.
Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst
med en anden kommune henvise elever til undervisning
efter § 2, stk. 1, ved en særlig grundskole i den anden
kommune.
Kapitel 3
Særlige grundskolers struktur og indhold
§ 4. Særlige grundskoler giver undervisning inden for
børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2. Særlige grundskoler skal i samarbejde med foræl-
drene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbere-
der dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære
mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke
forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Stk. 3. Undervisningssproget i særlige grundskoler er ef-
ter kommunalbestyrelsens bestemmelse dansk, engelsk eller
ukrainsk. Undervisningen skal lede frem mod afholdelse af
prøver, jf. § 8, på dansk. I faget dansk er undervisningsspro-
get dansk.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter reg-
ler om elevtallet i særlige grundskolers klasser.
Lovforslag nr. L 201 Folketinget 2021-22
Børne- og Undervisningsmin., j.nr. 22/09156
DA000893
§ 5. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og del-
mål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt
kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af un-
dervisningen, herunder i hele fagområder fra folkeskolens
fagkreds bortset fra faget dansk, kan tilrettelægges ved brug
af undervisningsmateriale og virtuel undervisning, der stilles
til rådighed af de ukrainske undervisningsmyndigheder.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for
de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Læseplanerne
skal angive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive
på hvilke klasse- eller alderstrin, der arbejdes med de for-
skellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det
samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig per-
sonlig udvikling.
Stk. 4. I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat
slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om
formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensområder
for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Stk. 5. Elevernes deltagelse i undervisningen på en fol-
keskole kan træde i stedet for undervisning i den særlige
grundskole.
§ 6. I særlige grundskoler kan gives
1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand,
2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til
elever, der har brug for støtte, og som ikke kan under-
støttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering
og holddannelse m.v.,
3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at over-
vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med sko-
legangen, og
4) undervisning til elever, der gennem længere tid på
grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller
velfærd ikke kan undervises i skolen.
Stk. 2. Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, § 3 a, § 5, stk.
5, § 12, stk. 2, § 23, § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b samt
regler fastsat i henhold hertil finder tilsvarende anvendelse
for elever i særlige grundskoler.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9.
klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og er-
hverv efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
§ 7. Dele af undervisningen kan organiseres og tilrette-
lægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejr-
skoler med overnatning. Skolerejser med overnatning kan
anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.
Stk. 2. Skolens leder kan med inddragelse af den ungeind-
sats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1
d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, tilbyde
eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i
praktik i virksomheder og institutioner.
Stk. 3. Særlige grundskoler kan indgå samarbejder om
åben skole med virksomheder, institutioner for ungdomsud-
dannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts-
og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fri-
tids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt
støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til
opfyldelsen af de særlige grundskolers formål samt slutmål
og delmål. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
herfor.
§ 8. Undervisningspligtige elever i særlige grundskoler,
der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folke-
skolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasse-
prøver.
Stk. 2. Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og regler fastsat
i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for særlige
grundskoler og de i stk. 1 nævnte elever.
§ 9. Eleverne og forældre til umyndige elever skal regel-
mæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes ud-
bytte af skolegangen.
Stk. 2. Særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test
efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, medmindre kommunal-
bestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennemfører obliga-
toriske test. Folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., § 13 a,
stk. 1 og 2, § 55 b og § 55 c finder tilsvarende anvendelse,
hvis de særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test.
§ 10. Skolelederen påser, at elever, der er optaget i særli-
ge grundskoler, deltager i undervisningen, og kan pålægge
forældrene at give skriftlig oplysning om grunden til en
elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen
sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder
forlange en lægeattest.
§ 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring
mellem særlige grundskoler og hjemmet eller dettes nærhed
af undervisningspligtige elever, der har længere skolevej end
2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på
4.-6. klassetrin og 7 km på 7.-9. klassetrin, samt af undervis-
ningspligtige elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet
til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for be-
fordring til og fra særlige grundskoler af syge og invalidere-
de undervisningspligtige elever.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på befor-
dring mellem særlige grundskoler og særlige dag- og klub-
tilbud m.v. i henhold til §§ 32 og 36 i lov om social service
af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er
henvist hertil.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for
befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne
til kollektiv trafik, taxikørsel m.v. eller ved at godtgøre deres
udgifter til egen befordring. Kommunalbestyrelsen kan til
brug for udstedelse af befordringskort til elever videregive
oplysninger om elevers navn, adresse og cpr-nummer til
private, der administrerer befordringsordninger.
Stk. 5. Stk. 1 gælder ikke for elever, som vælger et andet
undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1.
Stk. 6. Stk. 2 gælder ikke for elever, som vælger et andet
undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1. I disse tilfælde
skal kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring
svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville væ-
re forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven havde
benyttet det tilbud, som eleven er henvist til.
2
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til
befordring for elever omfattet af § 2, stk. 3, som har længere
end 10 km mellem den særlige grundskole og hjemmet.
Kapitel 4
Det undervisende personale
§ 12. Undervisningen varetages af lærere, pædagoger og
andet personale, der er er ansat i det kommunale skolevæ-
sen. Det undervisende personale skal beherske enten dansk,
engelsk eller ukrainsk i skrift og tale.
Stk. 2. Undervisning tilrettelagt som virtuel undervisning
efter § 5, stk. 2, kan varetages af personale ansat ved de
ukrainske undervisningsmyndigheder enten ved fjernunder-
visning, jf. § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller under tilstede-
værelse af personale omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Som led i samarbejder om åben skole, jf. § 7, stk.
3, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat
ved kommunens skolevæsen, men tilknyttet de pågældende
virksomheder, institutioner og foreninger m.v., i begrænset
omfang kan varetage undervisningsopgaver i den særlige
grundskoles fag eller fagområder.
Kapitel 5
Styrelsen af særlige grundskoler
§ 13. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
for de særlige grundskoler.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer på et møde beslut-
ning om følgende:
1) Bevillinger til og økonomiske rammer for særlige
grundskoler.
2) De særlige grundskolers struktur, herunder antallet af
skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til
klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk
bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning.
3) Antal skoledage og rammer for klassedannelsen, eleve-
rnes undervisningstimetal og skoledagens længde.
4) Frivillige madordninger, herunder madordninger i sko-
lefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om
madordningerne etableres med fuld forældrebetaling,
gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri
forplejning eller med differentieret indkomstafhængigt
tilskud, og kan fastsætte nærmere rammer for ordnin-
gerne.
Stk. 3. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbe-
styrelsen beslutte, at en folkeskole og en særlig grundskole
skal have fælles ledelse. Folkeskolelovens § 24 c finder
anvendelse.
Stk. 4. Efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen i
et særtilbud i form af et dagtilbud til børn med ophold efter
lov om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet
fra Ukraine, der er oprettet i henhold til dagtilbudsloven,
og et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunal-
bestyrelsen beslutte, at en særlig grundskole med eventuel
skolefritidsordning og et særtilbud i form af et dagtilbud
skal have fælles ledelse, jf. stk. 5-7.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutnin-
gen efter stk. 4 og efter høring af forældrebestyrelsen og det
eventuelle forældreråd beslutning om sammensætningen af
den fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst
være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i særtilbuddet i form af et dagtilbud,
hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene.
2) Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er
ønske om repræsentation blandt forældrene.
3) Medarbejdere ved særtilbuddet i form af et dagtilbud.
4) Medarbejdere ved den særlige grundskole.
5) Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles ele-
ver.
Stk. 6. Dagtilbudslovens § 14 finder anvendelse ved valg
af repræsentanter for særtilbuddet i form af et dagtilbud til
den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter reg-
ler for valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter
for den særlige grundskole til den fælles bestyrelse.
Stk. 7. Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der
efter denne lov og i dagtilbudsloven er henlagt til forældre-
bestyrelsen og forældrerådet. Beslutninger, der alene har
betydning for den særlige grundskoles virksomhed, træffes
af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsen-
tanter for den særlige grundskole. Beslutninger, der alene
har betydning for særtilbuddet i form af et dagtilbuds virk-
somhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse,
der er repræsentanter for dagtilbuddet.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis henlæg-
ge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet bortset fra
de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de
beslutninger, der er nævnt i stk. 2 og § 1, stk. 1.
§ 14. Ved hver særlig grundskole ansættes en leder, jf.
dog § 13, stk. 3-7. Skolens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens
virksomhed over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem
den særlige grundskoles ansatte og træffer alle konkrete
beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete
beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål
og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, kan ikke
behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke be-
slutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø.
Stk. 3. Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde
med de ansatte.
Stk. 4. Skolens leder inddrager skolens elever i spørgs-
mål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På særlige
grundskoler, hvor der er elevråd, jf. § 16, drøftes formen for
inddragelse gennem elevrådet.
§ 15. Forældre eller værger til umyndige elever i særlige
grundskoler kan oprette et forældreråd.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om for-
ældrerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medar-
bejder- og elevrepræsentation.
§ 16. Ved hver særlige grundskole, som har 5. eller højere
klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet
3
udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som
skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betyd-
ning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke
udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden
lovgivning.
Kapitel 6
Udgifterne til særlige grundskoler
§ 17. Alle udgifter til særlige grundskoler påhviler kom-
munen, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles
vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke
instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i
fritiden og som hjemtages af eleverne til eget brug.
Stk. 3. Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, finder tilsvarende
anvendelse for undervisningspligtige elever i særlige grund-
skoler.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis
betaling af elever omfattet af § 2, stk. 3.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for sko-
lefritidsordningen af forældre til umyndige elever, der er
optaget i en skolefritidsordning, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Vælger
forældrene en særlig grundskole i en anden kommune end
bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i hen-
hold til § 1, stk. 1, 2. pkt., betaler forældrene til skolekom-
munen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales
bopælskommunens takst, hvis denne er højest.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til fa-
milier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, dagin-
stitutioner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under
hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor soci-
ale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig
gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om
kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud
og forældrenes egenbetaling finder tilsvarende anvendelse
ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller
delvist fripladstilskud.
Stk. 7. Folkeskolelovens § 50 a finder tilsvarende anven-
delse for ansøgning om helt eller delvist økonomisk fri-
pladstilskud til skolefritidsordninger i særlige grundskoler.
Stk. 8. Har en person, der modtager selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv
socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordningen, jf.
§ 1, stk. 1, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen tilbageholde
den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige selvfor-
sørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddan-
nelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 9. Restancer vedrørende betaling for skolefritidsord-
ningen, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., kan inddrives ved modregning
i børne- og ungeydelsen efter reglerne i lov om en børne- og
ungeydelse.
§ 18. Har en elev bopæl i en anden kommune end skole-
kommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen
og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for
elevens undervisning m.v. i særlig grundskole.
Stk. 2. Indgås der ikke aftale om bopælskommunens beta-
ling til skolekommunen efter stk. 1, finder regler fastsat i
medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 6, 1. pkt., og § 36, stk.
7, 3. pkt., anvendelse. Har bopælskommunen ikke særlige
grundskoler, betaler bopælskommunen dennes budgetterede
nettoudgift pr. plads i modtagelsesklasse.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
§ 19. Kommunalbestyrelsen fastsætter skolens ordensreg-
ler og værdiregelsæt.
Stk. 2. Regler fastsat af børne- og undervisningsministe-
ren efter folkeskolelovens § 52 finder tilsvarende anvendel-
se på særlige grundskoler.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
yderligere regler om de særlige grundskolers tilsyn med
eleverne i skoletiden.
§ 20. Forældrenes rettigheder efter § 2, § 3, stk. 1, §
7, stk. 2 og 3, § 8, § 17, stk. 7, og § 21 og de i medfør
af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer,
som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke
er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse
efter reglerne nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Er en af forældremyndighedens indehavere ikke
bosiddende her i landet, kan den særlige grundskole anse
den af forældremyndighedens indehavere, der er bosiddende
her i landet, for bemyndiget til at handle på begge forældre-
myndighedens indehaveres vegne.
Stk. 3. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyn-
delse og varighed kan den særlige grundskole anse den, der
har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældre-
myndighedens indehavers vegne.
§ 21. Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommu-
nalbestyrelsen i henhold til loven, kan ikke indbringes for
højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetil-
skud og fripladstilskud, jf. § 17, stk. 6, og afgørelser om
afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, jf. § 17, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrel-
sen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
§ 22. Børne- og undervisningsministeren kan til vareta-
gelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange
enhver oplysning om særlige grundskoler, som ministeren
skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, her-
under oplysninger til brug for opfølgning på de særlige
grundskolers resultater eller forhold i øvrigt.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme,
at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og
kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder,
og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med leve-
ring af oplysninger efter stk. 1 og 2.
4
§ 23. Særlige grundskoler gennemfører måling af eleve-
rnes trivsel efter folkeskolelovens § 56 b, medmindre kom-
munalbestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennemfører
trivselsmåling. Folkeskolelovens § 56, stk. 3, og § 56 a
finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler
gennemfører trivselsmålinger.
§ 24. Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skole-
udviklingssamtale med skolens leder, jf. § 14.
§ 25. Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget
en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren,
kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold
til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan ind-
bringes for ministeren.
§ 26. Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlig-
hed i forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2. Når børne- og undervisningsministeren til brug for
gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumen-
ter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og
forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som
følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 27. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i
Lovtidende.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 28 I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af
19. april 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021,
lov nr. 2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af 28.
december 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»1. pkt. kan endvidere fraviges efter § 13, stk. 4-7, i lov
om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er
fordrevet fra Ukraine.«
§ 29 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887
af 1. oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af
27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, lov nr.
2047 af 14. november 2021 og § 1 i lov nr. 567 af 10. maj
2022, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 24 b indsættes:
Ȥ 24 c. Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og
et eventuelt forældreråd kan kommunalbestyrelsen beslutte,
at en folkeskole og en særlig grundskole skal have fælles
leder og fælles bestyrelse.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutnin-
gen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og det
eventuelle forældreråd beslutning om sammensætningen af
den fælles skolebestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anven-
delse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsen-
tanter for:
1) Forældre til børn i folkeskolen.
2) Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er
ønske om repræsentation blandt forældrene.
3) Medarbejdere ved folkeskolen.
4) Medarbejdere ved den særlige grundskole.
5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.
6) Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles ele-
ver.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, finder
anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til
den fælles skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter
regler for valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsen-
tanter for den særlige grundskole til den fælles skolebesty-
relse.
Stk. 4. Den fælles skolebestyrelse varetager de opgaver,
der i denne lov og efter lov om kommunale særlige grund-
skoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, er hen-
lagt til skolebestyrelsen og forældrerådet. Beslutninger, der
alene har betydning for den særlige grundskoles virksom-
hed, træffes af de medlemmer af den fælles skolebestyrelse,
der er repræsentanter for den særlige grundskole. Beslutnin-
ger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed,
træffes af de medlemmer af den fælles skolebestyrelse, der
er repræsentanter for folkeskolen.«
2. I § 33, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Det samme gælder endvidere børn, der følger undervis-
ningen i en særlig grundskole.«
3. I § 55 c indsættes som 3. pkt.:
»1. og 2. pkt. finder tillige anvendelse for skoler omfattet
af lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge,
der er fordrevet fra Ukraine.«
Kapitel 10
Ophævelse
§ 30. Denne lov samt § 14, stk. 1, 4. pkt., i dagtilbudslo-
ven som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1, § 24 c i lov om
folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 1, § 33,
stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne
lovs § 29, nr. 2, og § 55 c, 3. pkt., lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 29, nr. 3, ophæves den 17. marts
2024. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte, at
ophævelsen efter 1. pkt. udskydes til den 17. marts 2025.
Kapitel 11
Territorialbestemmelser
§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. En ny skoleform
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Undervisningspligten
3.1.1.2. De eksisterende skoleformer
3.1.1.3. Opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Kommunalbestyrelsens ansvar og målgruppen
3.1.3.2. Frit skolevalg
3.2. Undervisningens indhold m.v.
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Undervisningens formål og omfang
3.2.1.2. Stå mål med-kravet
3.2.1.3. Fagrækken m.v.
3.2.1.4. Undervisningens varighed og timetal m.v.
3.2.1.5. Elever med særlige behov m.v.
3.2.1.6. Undervisning i dansk som andetsprog
3.2.1.7. Prøver, evaluering og test m.v.
3.2.1.7.1. Evaluering og test
3.2.1.7.2. Bedømmelse, standpunktskarakterer m.v.
3.2.1.7.3. Prøver
3.2.1.8. Undervisningssproget m.v.
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Organisering og styring
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Aktørerne og deres respektive kompetencer
3.3.1.2. Delegation af beslutningskompetence
3.3.1.3. Kontrol og tilsyn m.v.
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1. Tilrettelæggelsen i kommunerne
3.3.3.2. Kontrol og tilsyn m.v.
4. Forholdet til grundlovens § 76 og Danmarks internationale forpligtigelser
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
6
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 har alle-
rede nu ført til det største antal fordrevne i Europa i nyere
tid.
Danmark står som følge af krigen i Ukraine foran en ekstra-
ordinær stor tilstrømning af fordrevne, og en stor del af
disse forventes at være børn og unge. Det konkrete antal og
hastigheden af tilstrømningen er ukendt, men der er allerede
indrejst mindst 25.000 personer og tilstrømningen fra Ukrai-
ne forventes at blive så stor, at den vil udgøre en markant
udfordring for landets kommuner, og at det derfor bliver
nødvendigt at give kommunerne nye handlemuligheder for
lokale løsninger i modtagelsen af fordrevne børn og unge i
dagtilbud og grundskoler.
Efter lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan for-
drevne børn og unge fra Ukraine efter ansøgning meddeles
midlertidig opholdstilladelse og har i forlængelse heraf efter
nærmere regler adgang til dagtilbud og undervisning. Det
vil lægge et stort pres på kommunerne, som har ansvaret
for at stille dagtilbud og grundskole til rådighed for alle
børn og unge. Opholdstilladelserne meddeles med henblik
på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts
2024. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
regler om, at opholdstilladelserne kan forlænges til den 17.
marts 2025.
Ingen ved, hvor længe konflikten i Ukraine kommer til at
vare, og hvornår det igen vil være muligt for de fordrevne
at vende hjem. I mellemtiden har vi som samfund pligt til
at støtte de børn og unge, der kommer til Danmark, og
sikre, at de har de bedst mulige forudsætninger for at knytte
venskaber og have et så normalt børneliv som muligt, under
hensynstagen til den særlige situation gruppen står i.
Opgaven for kommunerne er kompleks og omfattende, og
behovet for at fokusere på forhold, der kan styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel, er stor.
Derudover har kommunerne forskellig kapacitet til rådig-
hed, så der vil være store kommunale forskelle på, hvor
omfattende udfordringen bliver. Det står dog klart, at kom-
munerne ikke vil kunne optage det forventede antal nyan-
kommne og unge, som er fordrevne fra Ukraine, i dagtilbud
og grundskoler inden for de gældende regler, hvis der i løbet
af 2022 bliver tale om en betydelig stigning i tilstrømningen
fra Ukraine. Kommunerne har derfor brug for øget fleksibi-
litet til at imødekomme de særlige udfordringer, som det
øgede antal fordrevne børn og unge fra Ukraine vil medføre
i den enkelte kommune.
På den baggrund foreslås derfor, at der på grundskoleområ-
det etableres en ordning med særlige grundskoler til fordrev-
ne elever fra Ukraine, som giver kommunerne fleksibilitet
til lokalt at organisere grundskoletilbuddet til fordrevne børn
fra Ukraine i overensstemmelse med kommunale prioriterin-
ger, ønsker og behov.
2. Lovforslagets baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Fol-
keparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Alternativet og Kristendemokraterne har den 25. april 2022
indgået aftale om øget fleksibilitet i modtagelsen af fordrev-
ne børn og unge fra Ukraine på børne- og undervisningsom-
rådet.
Med aftalen gives øget fleksibilitet til kommunerne, så den
enkelte kommune enten selv eller i samarbejde med andre
kommuner kan identificere de bedst mulige lokale løsnin-
ger. Lokal fleksibilitet skal give kommunerne mulighed for
at op- og nedskalere tilbud efter behov.
Samtidig er der behov for at skabe nogle rammer, som giver
fordrevne børn og unge fra Ukraine de forudsætninger, de
skal have for at lykkes, uanset om de snart kan vende tilba-
ge til Ukraine, eller deres ophold i Danmark måtte blive
af længere varighed. Det er derfor vigtigt, at de fordrevne
børn og unge får gode rammer for at indgå i det danske
samfund i den tid, de er her uden at give afkald på deres
tilknytning til ukrainsk sprog, kultur og identitet. Det skal
blandt andet muligheden for at oprette særlige tilbud kun
for fordrevne børn og unge fra Ukraine sikre. Intentionen er
samtidig, at fordrevne børn og unge fra Ukraine kan overgå
til almenområdet efterhånden, som kommunen i samarbejde
med det enkelte barn, den unge og dets forældre vurderer,
at barnet eller den unge er klar til det. Aftalen påvirker ikke
forældrenes adgang til frit skolevalg.
Det fremgår af aftalen, at der på grundskoleområdet blandt
andet skal etableres en ordning med særlige grundskoler til
fordrevne elever fra Ukraine med udgangspunkt i ordningen
fra 2016 om kommunale særlige tilbud om grundskoleun-
dervisning til visse udenlandske børn og unge. Ordningen
skal give kommunerne mulighed for lokalt at organisere
grundskoletilbuddet til fordrevne børn fra Ukraine i over-
ensstemmelse med kommunale prioriteringer, ønsker og be-
hov på den måde, der skaber de bedst mulige forudsætninger
for, at fordrevne børn fra Ukraine hurtigt og effektivt vil
kunne fortsætte deres liv under hensynstagen til den særlige
situation, gruppen står i.
7
Lovforslaget udmønter denne del af aftalen.
Det fremgår af aftalen, at ordningen ikke vil være omfattet
af folkeskoleloven, men at undervisningen vil skulle stå mål
med folkeskolens undervisning. Der stilles ikke krav om ek-
sempelvis undervisningstimetal, fagrække, læreplaner (Fæl-
les Mål), kvalifikationskrav til lærere og holddannelse m.v.
Der gives bemyndigelse til ved bekendtgørelse at fastsætte
klassestørrelse for de særlige grundskoler.
Ordningen vil endvidere skulle tilpasses den nuværende si-
tuation ved at give mulighed for, at undervisningssproget
ikke behøver at være dansk – med undtagelse af undervis-
ning i faget dansk – og at større dele af undervisningen
kan foregå virtuelt, herunder ved brug af eventuelt materiale
fra det ukrainske undervisningsministerium. Herved sikres
trygge rammer og bevarelse af tilknytning til ukrainsk sprog
og kultur, hvor eleverne tilegner sig de nødvendige kompe-
tencer til at indgå i det danske samfund i den tid, de er her,
samtidig med at de bevarer de bedste forudsætninger for
en snarlig hjemkomst til Ukraine. Samtidig kan muligheden
for undervisning på ukrainsk eller engelsk sikre, at den fag-
lige udvikling ikke sættes unødigt tilbage for fordrevne fra
Ukraine, der endnu ikke mestrer det danske sprog. Elever
kan vælge at skifte til den almene undervisning, så snart de
vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning
med yderligere undervisning i dansk som andetsprog.
De særlige grundskoletilbud skal kunne drives i fysisk til-
knytning til og/eller med fælles ledelse med eksisterende
folkeskoler, så de bliver som spor i eksisterende folkeskoler,
eller som særskilte institutioner. Et særligt grundskoletilbud
vil kunne optage elever fra flere kommuner mod mellem-
kommunal betaling.
For særlige tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet vil
der skulle være mulighed for at ansætte medarbejdere med
kvalifikationer, der kan understøtte børnene og elevernes til-
knytning til ukrainske sprog, identitet og kultur. Det kan ek-
sempelvis være personale af ukrainsk oprindelse og som be-
sidder de fornødne kompetencer. Kommunerne forudsættes
at tilstræbe ansættelse af personale, der har de fornødne pæ-
dagogiske og didaktiske kompetencer til at varetage opgaver
i de særlige tilbud på dagtilbuds- og grundskoleområdet. Re-
levante kompetencer kan være erhvervet ved uddannelse,
men kan også bero på erhvervserfaring eller personlige
egenskaber, og skal ses i sammenhæng med konkrete behov
for eksempelvis ukrainske sprogkundskaber. Det vil sige, at
det på den ene side bør tilstræbes, at der er dansktalende
personale omkring børnene, hvor det er muligt. Men det kan
omvendt også vurderes, at voksne med ukrainsk baggrund
kan forestå det pædagogiske arbejde med børnene.
Efter aftalen vil loven skulle træde i kraft hurtigst mu-
ligt. Lovgivningen vil endvidere skulle være omfattet af en
solnedgangsklausul, der sikrer parallelitet til lov om midler-
tidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukra-
ine, dvs. udløb den 17. marts 2024 med mulighed for admi-
nistrativ forlængelse til den 17. marts 2025. En administrativ
forlængelse af lovgivningen vil forudsætte en samtidig for-
længelse af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine samt tilslutning fra aftaleparti-
erne. Aftalepartierne er endvidere enige om, at aftalen vil
skulle udmøntes ved hastebehandling af lovforslaget, idet
lovforslaget forventes fremsat i maj 2022. Efter aftalen skal
aftaleparterne følge udviklingen tæt og har mulighed for at
ændre aftalen ved et flertal.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. En ny skoleform
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Undervisningspligten
Det er fastsat i grundlovens § 76, at alle børn i den under-
visningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkesko-
len. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene
får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der alminde-
ligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene
undervise i folkeskolen. De nærmere regler om undervis-
ningspligten fremgår af folkeskolelovens §§ 32-35.
Det er fastsat i folkeskolelovens § 32, at ethvert barn, der
bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i
folkeskolelovens §§ 33-35, medmindre det omfattes af be-
stemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det
samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i
mindst 6 måneder.
Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i under-
visningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning,
der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkesko-
len, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 1. Folkeskolens grund-
skole omfatter en børnehaveklasse og 1.-9. klasse, jf. folke-
skolelovens § 3, stk. 1, 1. pkt.
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalender-
år, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervis-
ningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår,
hvor barnet fylder 17 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.
Folkeskolelovens § 32 om undervisningspligt omfatter alle
børn, der bor eller opholder sig her i landet, uanset om de er
danske statsborgere eller ej, og uanset opholdsgrundlag. Un-
dervisningspligten efter folkeskolelovens § 32 gælder dog
ikke, hvis barnet omfattes af bestemmelser om undervis-
ningspligt i anden lovgivning.
Der er blandt andet fastsat regler om undervisningspligt
i udlændingelovens § 42 g, stk. 1, hvorefter børn i den
undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet
og er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforplig-
telse i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2,
jf. stk. 3, eller § 42 k, skal deltage i særskilt tilrettelagt
undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte un-
8
dervisning. Udlændinge- og integrationsministeren kan fast-
sætte nærmere regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter
der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med børne-
og undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de
nævnte børn kan deltage i folkeskolens undervisning.
Efter § 17 i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine, finder udlændingelovens § 42
g, stk. 1, med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendel-
se for børn i den undervisningspligtige alder, der er omfattet
af Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. lovens § 14.
Bestemmelsen indebærer, at børn i den undervisningspligti-
ge alder, som er under Udlændingestyrelsens forsørgelses-
pligt, jf. § 14, og som er indkvarteret på et asylindkvarte-
ringssted, skal deltage i den særskilt tilrettelagte undervis-
ning eller undervisning, der står mål med, hvad der kræves
efter den særskilt tilrettelagte undervisning, jf. udlændingel-
ovens § 42 g, stk. 1, 1. pkt., og som tilbydes i tilknytning
til asylindkvarteringsstederne, og at disse undervisningsplig-
tige børn får de samme muligheder for at kunne deltage i
undervisning i kommunale folkeskoler og andre skoleformer
som andre børn omfattet af udlændingelovens § 42 g, stk. 1.
Det følger af § 14, stk. 2, at Udlændingestyrelsens forsørgel-
sespligt finder anvendelse indtil det tidspunkt, hvor ansvaret
for udlændingen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 30.
Det følger af folkeskolelovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sik-
res ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen. Det følger
endvidere af folkeskolelovens § 40, stk. 1, at kommunalbe-
styrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt
barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får en under-
visning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen.
3.1.1.2. De eksisterende skoleformer
Undervisningspligten kan opfyldes enten ved barnets delta-
gelse i undervisning i folkeskolen, eller ved, at forældre
eller værger selv sørger for, at børnene får en undervisning,
der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folke-
skolen.
Efter folkeskolelovens § 33, stk. 2, skal børn, der følger
undervisningen i en fri grundskole, i en kommunal interna-
tional grundskole, i en statsskole, i en europaskole, i en
gymnasieskole eller i kriminalforsorgens institutioner, eller
som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om
friskoler og private grundskoler m.v., ikke deltage i folke-
skolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter
7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til folkesko-
lens, på en godkendt efterskole, en fri fagskole eller en
ungdomskostskole.
Undervisningen i frie grundskoler og hjemmeundervisning
er reguleret i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
undervisningen i kommunale internationale grundskoler er
reguleret i lov om kommunale internationale grundskoler, og
undervisningen i efterskoler og frie fagskoler er reguleret i
lov om efterskoler og frie fagskoler. Hver af disse love dan-
ner rammerne om en eller flere selvstændige skoleformer.
Undervisningen i kriminalforsorgens institutioner er regule-
ret i § 13 i bekendtgørelse nr. 1413 af 29. september 2020
om behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminal-
forsorgens institutioner (ungebekendtgørelsen), hvoraf frem-
går, at indsatte i den undervisningspligtige alder har ret til at
modtage og pligt til at deltage i undervisning, som står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Under-
visningen skal tage udgangspunkt i den undervisningspligti-
ge unges situation og læringsforudsætninger og skal vareta-
ges af personale med de nødvendige faglige og pædagogiske
forudsætninger.
Den danske europaskole blev etableret med hjemmel i lov
nr. 455 af 7. maj 2013 om ændring af lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. og lov om folkeskolen (Etablering af en europa-
skole). Europaskoler oprettes i overensstemmelse med euro-
paskolernes statut, jf. bekendtgørelse nr. 20 af 4. februar
1975 af statut af 12. april 1957 for Europaskolen. Vedtægten
for europaskolerne trådte i kraft for Danmark den 1. oktober
2002, jf. bekendtgørelse nr. 30 af 17. august 2009 om afta-
le af 21. juni 1994 om vedtægten for europaskolerne. En
europaskole skal følge de af Europaskolernes Øverste Råd
til enhver tid udstukne retningslinjer, herunder fastlagte læ-
replaner.
Gymnasieskolers undervisning er reguleret i gymnasieloven.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 33, stk. 3, at
undervisningspligten efter det 7. klassetrin kan opfyldes ved
deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdoms-
skole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagel-
se i undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9,
stk. 4.
Folkeskolelovens § 33, stk. 4-8, indeholder bestemmelser
om opfyldelse af undervisningspligten på anden måde.
3.1.1.3. Opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine
Fordrevne fra Ukraine har mulighed for at opnå opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens regler samt efter reglerne i
lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladel-
se til personer, der er fordrevet fra Ukraine, som ændret ved
lov nr. 546 af 3. maj 2022.
Efter lovens § 1 kan der efter ansøgning meddeles opholds-
tilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, i
følgende tilfælde:
1) Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24. fe-
bruar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den
pågældende på tidspunktet for udrejsen havde bopæl.
2) Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som
flygtning i Ukraine og er den 24. februar 2022 eller
senere udrejst af Ukraine.
3) Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den
9
24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og op-
holdt sig eller havde opholdstilladelse i Danmark den
24. februar 2022.
Efter lovens § 2, stk. 1, kan der endvidere efter ansøgning
meddeles opholdstilladelse til følgende:
1) En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bo-
pæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere
varighed med en udlænding over 18 år med opholdstil-
ladelse efter § 1.
2) Et ugift mindreårigt barn af en udlænding med op-
holdstilladelse efter § 1 eller nr. 1.
3) En udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning
til en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og
som forud for udrejsen fra Ukraine har delt husstand
med den pågældende og må anses for at have været
under den pågældendes forsørgelse.
4) En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt
i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv
med en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og
som samlever på fælles bopæl med denne.
Det følger af lovens § 2, stk. 2, at opholdstilladelse efter
stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kun kan gives, hvis familielivet og
forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar 2022.
Det følger af lovens § 3, stk. 1, at opholdstilladelse efter
denne lov meddeles med henblik på midlertidigt ophold og
tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf. dog stk. 2.
Efter lovens § 3, stk. 2, kan udlændinge- og integrationsmi-
nisteren fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt
efter denne lov kan forlænges til den 17. marts 2025. Ud-
lændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om betingelser for forlængelse og procedu-
ren for behandling af sager om forlængelse. Udlændinge-
og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om,
at opholdstilladelse efter denne lov, der meddeles den 17.
marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den
17. marts 2025.
Det følger herudover af lovens § 31 b, at pasning af børn
i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne
med ophold efter denne lov kan uanset bestemmelser på
Børne- og Undervisningsministeriets område foregå på en-
gelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen i fa-
get dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges som
fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning,
der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsmini-
sterium eller andre ukrainske aktører.
3.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Kommunerne er i varierende grad udfordrede på kapaciteten
på grundskoleområdet, både med hensyn til lokaler og med
hensyn til undervisere. I nogle kommuner er klasseloftet
allerede højt, så mulighederne for at tage flere elever ind i
de almindelige klasser allerede af den grund er begrænsede.
Samtidig kan tilstrømningen fra Ukraine blive så stor, at
det udfordrer skolesystemet. I et scenarie, hvor Danmark
får to procent af de fordrevne fra Ukraine, der er rejst ud
af landet, svarende til omkring 100.000 personer, ville der
være omkring 25.000 børn i den skolepligtige alder. En
skoleårgang er normalt på ca. 60-65.000 elever, så 25.000
yderligere elever vil være en markant forøgelse af presset på
kommunernes kapacitet.
De fleste af disse børn og unge vil have opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine, og vil have en forventning om
at vende tilbage til Ukraine, så snart forholdene tillader
det. Disse børn og unge fra Ukraine vil derfor have et behov
for at kunne bevare en tilknytning til ukrainsk sprog, kultur
og uddannelse, som ikke kan tilgodeses inden for rammerne
af de gældende regler.
Det er derfor nødvendigt at give kommunerne nye handle-
muligheder for lokale løsninger i modtagelsen af disse børn
og unge i grundskolen.
Det kan for det første gøres ved at give kommunerne yder-
ligere frihedsgrader i tilrettelæggelsen af tilbuddet i folke-
skolen. I så fald vil børn og unge fra Ukraine imidlertid
– eventuelt efter en periode i modtagelsesklasser – skulle
gå i almindelige klasser, hvor mulighederne for at tilgodese
elevernes behov for at bevare en tilknytning til ukrainsk
sprog, kultur og uddannelse ikke er særligt gode.
Det kan for det andet gøres ved at give kommunerne mulig-
hed for at oprette særlige grundskoler til fordrevne børn og
unge fra Ukraine. I så fald vil børn og unge fra Ukraine kun-
ne gå i et grundskoletilbud, der har mulighed for at tilgodese
elevernes behov for at bevare en tilknytning til ukrainsk
sprog, kultur og uddannelse, men hvor der i stedet vil være
behov for fleksibilitet med hensyn til, hvordan det sikres, at
eleverne modtager en undervisning, der står mål med under-
visningen i folkeskolen og dermed opfylder betingelserne i
grundlovens § 76 og Danmarks internationale forpligtelser.
Det vil variere fra kommune til kommune, hvilke kapaci-
tetsudfordringer der er, og dermed hvilke redskaber, der er
behov for. Og det vil variere fra elev til elev, hvilke behov
der er, og dermed hvilke redskaber, der er behov for. Det vil
derfor være nødvendigt at give alle kommuner mulighed for
at vælge mellem de forskellige redskaber ud fra de lokale
behov, så den enkelte kommune samlet set kan løfte opga-
ven så godt som muligt.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Kommunalbestyrelsens ansvar og målgruppen
Det foreslås, at der etableres en ny skoleform, der er mål-
rettet elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
som på samme tid kan tilgodese elevernes faglige og alsidi-
ge udvikling, herunder socialt, og elevernes trivsel i skolens
faglige og sociale fællesskaber, elevernes behov for sprog-
støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog og
10
elevernes behov for at bevare en tilknytning til ukrainsk
sprog, kultur og uddannelse.
Den nye skoleform vil skulle være et kommunalt skoletilbud
på linje med folkeskolen, således at kommunens ansvar for,
at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri under-
visning i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1, 2.
pkt., og at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen
indskrives i folkeskolen eller får en undervisning, der står
mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf.
folkeskolelovens § 40, stk. 1, vil kunne opfyldes i forhold
til den enkelte elev ved i stedet at tilbyde en plads i den
nye skoleform. De særlige grundskoler vil dog ikke være
omfattet af folkeskoleloven og vil derfor ikke være egentlige
folkeskoler.
Det vil være kommunalbestyrelsens ansvar at give eleven
et andet tilbud end en særlig grundskole, hvis eleven har
særlige behov, der ikke kan tilgodeses i den særlige grund-
skole. Det kan f.eks. være elever med vidtgående behov
for specialundervisning eller elever fra det russisktalende
mindretal i Ukraine, som ikke kan eller ønsker at følge
undervisning på ukrainsk.
Ligesom alle andre grundskoletilbud vil undervisningen i
de særlige grundskoler skulle stå mål med folkeskolens
undervisning, så det sikres, at eleverne får en grundskoleud-
dannelse af høj kvalitet, der opfylder betingelserne i grund-
lovens § 76 og Danmarks internationale forpligtelser. Un-
dervisningens indhold er nærmere beskrevet i afsnit 3.2
nedenfor.
3.1.3.2. Frit skolevalg
Det bemærkes, at i tilbud, hvor undervisningen skal stå mål
med folkeskolens, har forældrene normalt valgfrihed med
hensyn til, om barnet indskrives i tilbuddet, så disse grund-
skoletilbud fungerer som alternativ til folkeskolen i overens-
stemmelse med principperne i grundlovens § 76. Det gæl-
der både friskoler og private grundskoler m.v., efterskoler
og frie fagskoler samt kommunale internationale grundsko-
ler. De særlige grundskoler vil således komme til at afvige
grundlæggende herfra, idet kommunalbestyrelsen vil kunne
vælge at henvise eleven til en særlig grundskole, frem for
til folkeskolen, således at forældrene ikke har den samme
valgfrihed mellem folkeskolen og et andet tilbud, som for-
ældrene har ved indskrivning i andre skoleformer.
I stedet foreslås det, at de særlige grundskoler bliver om-
fattet af reglerne om frit skolevalg, således at forældrene
fortsat vil have mulighed for at benytte sig af retten til at
vælge en anden folkeskole end distriktsskolen, herunder i en
anden kommune, og at forældrene herudover vil kunne væl-
ge en særlig grundskole eller en anden særlig grundskole,
herunder i en anden kommune.
Dermed vil forældrene kunne få mulighed for at søge om at
få barnet indskrevet i en almindelig folkeskole efter foræl-
drenes valg, hvis forældrene ønsker at barnet går i en almin-
delig dansk folkeskole, hvor der ikke gives en undervisning,
der tilgodeser elevens behov for at bevare en tilknytning til
ukrainsk sprog, kultur og uddannelse.
Tilsvarende vil forældrene kunne vælge at få barnet indskre-
vet i en særlig grundskole, selvom kommunen måtte have
tilbudt barnet indskrivning i folkeskolen, hvis forældrene
ønsker at barnet går i en skole, hvor der gives en undervis-
ning, der tilgodeser elevens behov for at bevare en tilknyt-
ning til ukrainsk sprog, kultur og uddannelse.
Frit skolevalg vil altid være betinget af, at den valgte skole
har et relevant undervisningstilbud, og at der er plads til
barnet på skolen.
For nærmere om kommunalbestyrelsens ansvar, målgruppen
og frit skolevalg henvises til lovforslagets kapitel 1 og 2 (§§
1-3) samt § 29, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
3.2. Undervisningens indhold m.v.
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Undervisningens formål og omfang
Folkeskolens formål fremgår af folkeskolelovens § 1. Det
følger af folkeskolelovens § 1, stk. 1, at folkeskolen i sam-
arbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og
færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og
giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med
dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lan-
de og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets
samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige
udvikling. Efter folkeskolelovens § 1, stk. 2, skal folkesko-
len udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse,
fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og
fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at
tage stilling og handle. Herudover skal folkeskolen efter fol-
keskolelovens § 1, stk. 3, forberede eleverne til deltagelse,
medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og
folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfri-
hed, ligeværd og demokrati.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 3, stk. 1, 1.
pkt., at folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole beståen-
de af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10.
klasse.
Rammerne for fri- og grundskolers undervisning er defineret
i § 1, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
hvorefter friskoler og private grundskoler (frie grundskoler)
giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klas-
setrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele
deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som
det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke
elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og
respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige
omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin.
11
Rammerne for efterskoler og frie fagskolers undervisning af
elever i den undervisningspligtige alder er defineret i § 2,
stk. 1, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler. Det føl-
ger heraf, at optager en skole elever, der er undervisnings-
pligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde
disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen.
Rammerne for kommunale internationale grundskolers un-
dervisning er defineret i § 4 i lov om kommunale internati-
onale grundskoler. Det følger af lovens § 4, stk. 1, at kom-
munale internationale grundskoler giver undervisning inden
for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det følger end-
videre af lovens § 4, stk. 2, at kommunale internationale
grundskoler i samarbejde med forældrene skal give eleverne
kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal
efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne
til at leve i et samfund som det danske med frihed og fol-
kestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og
respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder,
herunder ligestilling mellem kønnene.
3.2.1.2. Stå mål med-kravet
Friskoler og private grundskoler, efterskoler og kommunale
internationale grundskoler skal give en undervisning inden
for børnehaveklasse og 1.-9. klasse, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det betyder, at ele-
ver, der forlader 9. klasse på en friskole, privat grundsko-
le eller kommunal international grundskole, skal have fået
en undervisning, som giver dem samme muligheder for at
komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde
gået i folkeskolen. Det er ikke udtrykkeligt defineret eller
præciseret, hvad der ligger i, at undervisningen skal stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stå mål
med-kravet er således ikke fast begreb, da det er afhængigt
af den undervisning, der almindeligvis kræves i folkeskolen,
som ændrer sig over tid.
Friskoler, private grundskoler, efterskoler og kommunale
internationale skoler skal fastsætte slutmål og udarbejde
undervisningsplaner – i folkeskolen betegnet læseplaner –
for de fagområder, som folkeskolens fagkreds kan opdeles
i (det humanistiske fagområde, det naturfaglige fagområde
og det praktiske/musiske fagområde), og for folkeskolens
obligatoriske emner.
Det følger af bemærkningerne til en ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v., jf. Folketingstidende
2004-05 (2. samling), tillæg A, side 1817, at der vil være de
indholdsmæssige krav til de af skolen udarbejdede undervis-
ningsplaner og slut- og delmål, at de i deres beskrivelse er
korrekte og har en sådan detaljeringsgrad, at det er muligt at
vurdere dem sammenholdt med de slut- og trinmål, der gæl-
der for folkeskolens undervisning i de obligatoriske fag og
emner (nu kompetencemål, færdigheds- og vidensområder
m.v.). Det skal herunder være muligt at vurdere, om under-
visningsplan og delmål er beskrevet på en sådan måde og
med et sådant indhold, at det dokumenteres, at skolen med
sin undervisning både agter at lede og vil kunne lede frem
mod de af skolen fastsatte slutmål. Det skal endvidere være
muligt at vurdere, om slutmålene hver for sig og samlet
set står mål med de slutmål, der er fastsat for folkeskolens
undervisning.
Friskoler, private grundskoler, efterskoler og kommunale
internationale skoler kan selv beslutte, hvordan undervisnin-
gen skal tilrettelægges, og hvilke undervisningsmetoder og
undervisningsmidler, der skal anvendes, så længe undervis-
ningen står mål med, hvad der kræves almindeligvis kræves
i folkeskolen.
Friskoler, private grundskoler, efterskoler og kommunale in-
ternationale skoler kan vælge at følge folkeskolens Fælles
Mål helt eller i nogle fag.
3.2.1.3. Fagrækken m.v.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., består undervis-
ningen i grundskolen af undervisning i folkeskolens fag, jf.
folkeskolelovens §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf.
folkeskolelovens § 7, samt understøttende undervisning, jf.
folkeskolelovens § 16 a.
De obligatoriske fag er reguleret i folkeskolelovens §§ 5 og
6.
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 1, at indholdet i
undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleve-
rne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af
sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed
for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsfor-
mer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed
for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og fær-
digheder gennem undervisningen i tværgående emner og
problemstillinger.
Efter folkeskolelovens § 5, stk. 2, gives undervisningen i
1.-9. klasse inden for 3 fagblokke og omfatter for alle ele-
ver:
1) Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det
klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver
skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
2) Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-6. klassetrin.
d) Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.
e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
12
b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
Efter folkeskolelovens § 5, stk. 3, kan elever fritages for
undervisningen i tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e,
fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste.
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 4, at kommunalbe-
styrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt
i stk. 2, tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-9.
end fastsat i stk. 2. Undervisningen kan ikke træde i stedet
for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2
nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning ef-
ter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervis-
ning i faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises
på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2.
Efter folkeskolelovens § 6, stk. 2, kan elever fritages for at
deltage i undervisningen i kristendomskundskab.
De obligatoriske emner er reguleret i folkeskolelovens § 7.
Det fremgår af folkeskolelovens § 7, stk. 1, at der i under-
visningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske em-
ner:
1) Færdselslære,
2) sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,
3) uddannelse og job.
Det følger af folkeskolelovens § 7, stk. 2, at undervisningen
i uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med den
ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter
kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Valgfag og praktik m.v. er reguleret i folkeskolelovens § 9.
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 1, at ud over den
undervisning, som skal tilbydes efter folkeskolelovens §§
5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin
undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
1) Tysk.
2) Fransk.
3) Spansk.
4) Billedkunst.
5) Medier.
6) Filmkundskab.
7) Drama.
8) Musik.
9) Håndværk og design.
10) Madkundskab.
11) Almindelige indvandrersprog for elever med fornø-
dent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
12) Arbejdskendskab.
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 2, at valgfag udby-
des som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design
samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som
2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som
3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valg-
fag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb,
som trinforløb på op til 3 år.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 3, kan skolens leder med
inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen
har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de
i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på
udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin
og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten
til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af
eleven i samråd med forældrene.
Endvidere kan skolens leder efter folkeskolelovens § 9, stk.
4, med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbe-
styrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt
behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor
praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning,
der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan
kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i
8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varig-
hed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte
introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats
for unge under 25 år. Undervisningsforløbene kan være af
kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til
elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervis-
ning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag
skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene
ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb
efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med
eleven og forældrene.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 5, kan de fag, som efter
folkeskolelovens § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10.
klasse, tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som valg-
fag. Disse fag omfatter blandt andet metal/motorværksted,
produktudvikling og formgivning, iværksætter samt teknolo-
gi og kommunikation.
Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens
§ 9, stk. 6, godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i
andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.
Efter folkeskolelovens § 9, stk. 7, skal eleverne på 7.-9.
klassetrin vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleve-
rne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervis-
ningstimer årligt.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 9, stk. 8, at
eleverne på 7. og 8. klassetrin skal tilbydes valgfaget hånd-
værk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene
billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og
10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Det fremgår af folkeskolelovens § 9, stk. 9, at børne- og un-
dervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbesty-
relsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes
13
efter stk. 6. Bemyndigelsen er udmøntet i § 41 i bekendt-
gørelse nr. 1217 af 19. august 2020 om formål, kompeten-
cemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomheds-
punkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 1, fastsætter børne- og
undervisningsministeren regler om formålet med undervis-
ningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner efter fol-
keskolelovens §§ 5-7 og § 9. Børne- og undervisningsmi-
nisteren fastsætter desuden regler om kompetencemål for
bestemte klassetrin, inddeling i færdigheds- og vidensområ-
der, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal
tilrettelægges, og regler om opmærksomhedspunkter inden
for udvalgte kerneområder i dansk og matematik. Bemyndi-
gelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1217 af 19. august
2020 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensom-
råder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og
emner (Fælles Mål).
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 2, udsender børne- og un-
dervisningsministeren vejledende færdigheds- og vidensmål.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 10, stk. 3, at
skolernes læseplaner for folkeskolens fag og obligatoriske
emner, jf. folkeskolelovens §§ 5-7 og § 9, stk. 1, skal
beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der
tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læse-
planerne skal herunder beskrive trinforløb, der understøtter
tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og
vidensområderne. Læseplanerne skal godkendes af kommu-
nalbestyrelsen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3. Børne- og
undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
Det fremgår af folkeskolelovens § 10, stk. 4, at undervis-
ningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner
og problemstillinger, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 1, skal
fremme elevernes alsidige udvikling, jf. folkeskolelovens §
1, stk. 1.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 5, kan børne- og under-
visningsministeren udsende vejledende materiale om beskri-
velsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tvær-
gående emner og problemstillinger samt vejledende opgave-
sæt, eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål,
eksempler på timeplaner m.v.
Undervisningens indhold i børnehaveklassen er reguleret i
folkeskolelovens § 11.
Efter folkeskolelovens § 11, stk. 1, gives undervisningen i
børnehaveklasser overvejende i form af leg og andre udvik-
lende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige
med skolens daglige liv.
Det følger af folkeskolelovens § 11, stk. 2, at indholdet i
undervisningen i børnehaveklassen mindst skal omfatte føl-
gende kompetenceområder:
1) Sprog.
2) Matematisk opmærksomhed.
3) Naturfaglige fænomener.
4) Kreative og musiske udtryksformer.
5) Krop og bevægelse.
6) Engagement og fællesskab.
Det fremgår af folkeskolelovens § 11, stk. 3, at børne-
og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om
indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompe-
tencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke un-
dervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunk-
ter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i
starten af børnehaveklassen, jf. dog folkeskolelovens § 11
a. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 186 af
5. marts 2018 om formål, kompetencemål, færdigheds- og
vidensområder og opmærksomhedspunkter i børnehaveklas-
sen (Fælles Mål).
Den understøttende undervisning er reguleret i folkeskolelo-
vens § 16 a.
Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervis-
ningen i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5, 9 og
11, og obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, af un-
derstøttende undervisning. Den understøttende undervisning
skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gen-
nem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte
sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og ob-
ligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel.
Det fremgår af folkeskolelovens § 16 a, stk. 2, at skolens
leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fage-
ne, de obligatoriske emner og den understøttende undervis-
ning.
3.2.1.4. Undervisningens varighed og timetal m.v.
Det følger af folkeskolelovens § 14 a, stk. 1, at skoleåret
begynder den 1. august. Efter folkeskolelovens § 14 a, stk.
2, begynder elevernes sommerferie den sidste lørdag i ju-
ni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen
fastsatte første skoledag efter skoleårets begyndelse.
Det fremgår af folkeskolelovens § 14 b, stk. 1, at undervis-
ningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en
samlet varighed af
1) mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klas-
setrin,
2) mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
3) 1.400 timer på 7.-9. klassetrin.
Efter folkeskolelovens § 14 b, stk. 2, må undervisningsti-
dens samlede varighed ikke overstige 1.400 timer i et sko-
leår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer for
elever, der vælger mere end et valgfag, jf. folkeskolelovens
§ 9, stk. 7.
Det følger af folkeskolelovens § 14 b, stk. 3, at undervis-
ningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser
indgår i den samlede undervisningstid.
14
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 14 b, stk. 4,
at børne- og undervisningsministeren for bestemte skoler
på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning kan
godkende, at undervisningstiden overstiger 1.400 timer.
Det følger af folkeskolelovens § 16, stk. 1, at hver sko-
le mindst skal gennemføre et samlet antal årlige undervis-
ningstimer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et
samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af
klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige
minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 16, stk. 2, at
hver skole mindst skal gennemføre et samlet antal årlige
undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik
på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert
af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige mini-
mumstimetal for disse fag er fastsat i lovens bilag 1.
Efter folkeskolelovens § 16, stk. 3, gælder endvidere, at
inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold
til folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr.
1, gennemfører hver skole et antal årlige undervisningstimer
i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene
1.-9. og i valgfag på hvert af klassetrinnene 7.-9., hvorved
de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som
minimum gives. Der er i lovens bilag 1 fastsat årlige vejle-
dende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige
minimumstimetal for.
Det følger af folkeskolelovens § 16, stk. 4, at undervisnings-
timetallene opgøres i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i
stk. 1-3 nævnte timetal.
3.2.1.5. Elever med særlige behov m.v.
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, at børn, hvis
udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
specialklasser og specialskoler. Der gives desuden special-
undervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn,
hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennem-
føres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf.
folkeskolelovens § 16, stk. 4.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 3, fastsætter børne- og
undervisningsministeren nærmere regler om specialunder-
visning og anden specialpædagogisk bistand, herunder om
adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt
bistand til kommunens udredning fra den nationale videns-
og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse
fravige folkeskolelovens §§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk.
1 og stk. 2, 1. pkt., og § 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og
4. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 693 af
20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Efter bekendtgørelsens § 1 omfatter specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bi-
stand) til elever i grundskolen:
1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller
andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens
udvikling.
2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpe-
midler, som er nødvendige i forbindelse med undervis-
ningen af eleven.
3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der
tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens ind-
læringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen
omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og
træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.
4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejds-
metoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse
virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller senso-
riske funktionsvanskeligheder.
5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at over-
vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med sko-
legangen.
6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslut-
ning til elevens specialundervisning.
Efter folkeskolelovens § 3 a skal børn, der har brug for støt-
te, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervis-
ningsdifferenciering, tilbydes supplerende undervisning eller
anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov
herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe
barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse
med skolegangen.
Det er skolens leder, der træffer beslutning om, hvorvidt et
barn har brug for supplerende støtte. Skolelederens beslut-
ning om supplerende støtte eller anden faglig støtte er et
tilbud til barnet, som barnets forældre har mulighed for at
afslå. Beslutningen om supplerende undervisning og person-
lig assistance til barnet kan iværksættes uden indhentelse af
en pædagogisk-psykologisk vurdering.
Efter folkeskolelovens § 5, stk. 5, kan der i fornødent om-
fang gives supplerende undervisning eller anden faglig støt-
te til elever, der har skiftet skole, eller som har været uden
undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang
gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til
elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens le-
der kan for en elev, der modtager supplerende undervisning
eller anden faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med
elevens forældre fravige undervisningstiden i folkeskolelo-
vens § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis det er til elevens bedste.
Det følger af folkeskolelovens § 12, stk. 2, at henvisning til
specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker
efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd
med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillæg-
ges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og
modenhed.
Det fremgår af folkeskolelovens § 23, stk. 1, at elever, der
gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn
til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen,
undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de op-
15
holder sig. Efter folkeskolelovens § 23, stk. 2, påhviler det
kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på
de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre in-
stitutioner, som modtager børn i alderen 6-18 år, medmindre
der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Insti-
tutionen skal stille egnede lokaler til rådighed. Det følger
af folkeskolelovens § 23, stk. 3, at børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og
2. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 694 af
20. juni 2014 om sygeundervisning af elever i folkeskolen
og frie grundskoler.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal skolens leder ved
fravær på grund af sygdom eller lignende, der må skønnes
at blive af længere varighed, rette henvendelse til forældrene
med henblik på en vurdering af behovet for sygeundervis-
ning, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 1, og friskolelovens § 3,
stk. 1, nr. 4. Henvendelsen skal ske snarest muligt. Skolens
leder skal under alle omstændigheder rette henvendelse til
forældrene senest 3 uger (15 skoledage) efter, at eleven
sidst deltog i undervisningen eller skulle have påbegyndt
skolegangen.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at opholder ele-
ven sig i hjemmet, påhviler det skolens leder efter samråd
med forældrene og eleven at sørge for, at den nødvendige
undervisning iværksættes.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at
opholder eleven sig på et sygehus, et hospital eller en anden
institution, skal skolens leder indhente oplysning om, hvor-
vidt eleven modtager undervisning. Er dette ikke tilfældet,
skal skolens leder underrette kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor institutionen ligger.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at omfanget af
sygeundervisningen til enhver tid skal afpasses efter den en-
kelte elevs alder, helbredstilstand og øvrige forudsætninger.
Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 2, tilrettelægges undervis-
ningen efter samråd med forældrene og eleven.
Lov om friskoler og private grundskoler m.v. indeholder
også bestemmelser om særligt tilrettelagt undervisning.
Efter lovens § 3, stk. 1, følger det, at en fri grundskole efter
regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren,
skal
1) give specialundervisning og anden specialpædagogisk
bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, 2. pkt., i lov
om folkeskolen, jf. dog stk. 2,
2) tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig
støtte til en elev, der har brug for støtte, og som ikke
kan undervises alene ved brug af undervisningsdiffe-
renciering og holddannelse, med henblik på inklusion i
den almindelige undervisning, jf. § 3 a, stk. 1, i lov om
folkeskolen,
3) yde personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at
overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med
skolegangen, hvis der er behov herfor, jf. § 3 a, 2. pkt.,
i lov om folkeskolen, og
4) sørge for undervisning af elever, der gennem længere
tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sund-
hed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.
Bemyndigelsen er udmøntet i ovennævnte bekendtgørelse
nr. 694 af 20. juni 2014 om sygeundervisning af elever i fol-
keskolen og frie grundskoler og i kapitel 8 i bekendtgørelse
nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og
private grundskoler m.v.
3.2.1.6. Undervisning i dansk som andetsprog
Det følger af folkeskolelovens § 5, stk. 6, 1. og 2. pkt.,
at der i fornødent omfang gives undervisning i dansk som
andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning
i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om moders-
målsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæ-
iske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Fær-
øerne og Grønland. Efter folkeskolelovens § 5, stk. 6, 5.
pkt., kan børne- og undervisningsministeren fravige stk. 1-3,
§§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt.,
i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i
dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
Efter folkeskolelovens § 5, stk. 7, kan børne- og undervis-
ningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om
undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf.
stk. 6, tillige fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2 og 3, om
frit skolevalg i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes,
at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og
det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise ele-
ven til en anden skole end distriktsskolen. Vurderingen skal
foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige
behov.
Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1053 af
29. juni 2016 om folkeskolens undervisning i dansk som
andetsprog, hvor der er fastsat en række regler om folkesko-
lens undervisning i dansk som andetsprog.
Det følger af bekendtgørelsens § 1, at der ved tosprogede
elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk,
og som først ved kontakt med det omgivende samfund,
eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at tosprogede
elever med behov for sprogstøtte skal ved optagelse i folke-
skolen i forbindelse med skolestart eller senere i skolefor-
løbet gives undervisning i dansk som andetsprog, samt at
skolelederen ved optagelse – efter inddragelse af fornøden
sagkundskab og efter samråd med forældrene – beslutter,
om den enkelte elev har behov for sprogstøtte, og i givet
fald hvordan eleven skal gives undervisning i dansk som
andetsprog.
Undervisningen i dansk som andetsprog kan enten gives
16
som en integreret del af den almindelige undervisning i
klassen, hvis eleven er i stand til at deltage i den almindelige
undervisning i klassen, jf. bekendtgørelsens § 3, eller som
basisundervisning, hvis eleven ikke ved optagelsen kan del-
tage i den almindelige undervisning i klassen, jf. bekendtgø-
relsens § 4.
Basisundervisning i dansk som andetsprog kan gives i 1)
modtagelsesklasser, 2) på særlige hold eller som enkelt-
mandsundervisning eller 3) i udvidede modtagelsesklasser
på 8.-10. klassetrin for tosprogede elever, der er flyttet til
Danmark, efter at de er fyldt 14 år, jf. bekendtgørelsens § 4,
stk. 2.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at elevtallet i
modtagelsesklasser ikke må overstige 12 ved skoleårets be-
gyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere eller
andet undervisende personale i fællesskab, jf. dog stk. 4. Det
skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer
til at overstige 12. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4, kan
kommunalbestyrelsen godkende, at elevtallet i modtagelses-
klasser kan være på op til 15 elever ved skoleårets begyn-
delse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvarligt i for-
hold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne har overve-
jende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger, kan
kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op til 18 elever
ved skoleårets begyndelse. Det skal tilstræbes, at elevtallet,
jf. 1. og 2. pkt., ikke bliver højere i løbet af skoleåret.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 4, stk. 5, at en modta-
gelsesklasse højst må omfatte tre klassetrin. Hvis eleverne
overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsæt-
ninger, kan en modtagelsesklasse dog spænde over højst fem
klassetrin.
Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 6, må elevtallet på særlige
hold i henhold til stk. 2, nr. 2, ikke overstige syv.
Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 7, at undervisnin-
gen efter stk. 2, nr. 1-3, dvs. basisundervisningen, ophører,
når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige
undervisning med yderligere undervisning i dansk som an-
detsprog efter § 3, og senest efter to års forløb, inklusiv
den tid, der er givet undervisning til eleverne efter lov om
kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til
visse udenlandske børn og unge og efter § 36 g, stk. 1, i
lov om friskoler og private grundskoler m.v. Begrænsningen
på to år gælder ikke for elever, der optages i en udvidet
modtagelsesklasse, jf. stk. 2, nr. 3, eller i øvrigt optages i
folkeskolen i tilfælde, hvor eleven ikke tidligere har modta-
get undervisning i at læse og skrive.
Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 8, skal elevernes samlede
undervisningstid svare til undervisningstiden for det klasse-
trin, som eleven befinder sig på, jf. folkeskolelovens § 14 b,
stk. 1.
Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, at undervis-
ning i dansk som andetsprog varetages af lærere eller andet
undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4, som
gennem særlig uddannelse eller på anden måde har kvalifi-
ceret sig til opgaven.
Undervisningen skal tilrettelægges efter folkeskolelovens
krav til fagrække, timetal og lærerkvalifikationer m.v.
3.2.1.7. Prøver, evaluering og test m.v.
3.2.1.7.1. Evaluering og test
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, skal eleverne og foræl-
drene regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt
skolens leders syn på elevernes udbytte af skolegangen. For-
ældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf.
stk. 3.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der
som led i undervisningen løbende skal foretages evaluering
af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse
af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold
til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. folkesko-
lelovens § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejled-
ning af den enkelte elev og for den videre planlægning og
tilrettelæggelse af undervisningen, jf. folkeskolelovens § 18,
og for underretning af forældrene om elevens udbytte af
undervisningen, jf. stk. 1.
De test, der er omtalt i folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2.
pkt., er de såkaldte nationale test, som eleverne aflægger i
udvalgte fag og på bestemte klassetrin. Disse test er nærme-
re reguleret i folkeskolelovens § 13, stk. 3 og 4, som også
indeholder en bemyndigelse til, at børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke
klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om
gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særli-
ge behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge
test. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at skolerne frivilligt kan anvende testene.
Det bemærkes, at disse test foreslås ændret med § 1, nr.
4, 7-11, 15-16 og 22, i lovforslag nr. L 174, som blev
fremsat den 27. april 2022, jf. Folketingstidende 2021-22,
A, L 174 som fremsat. De foreslåede ændringer omfatter
blandt andet de omfattede fag og klassetrin samt testenes
karakter, samt spørgsmål om fortrolighed af testresultater
og testopgaver. Derudover foreslås reguleringen af testene
flyttet fra folkeskolelovens § 13 til folkeskolelovens § 13 a,
hvorfor henvisninger til folkeskolelovens § 13, stk. 5-10 vil
blive til stk. 3-8. De foreslåede ændringer vil, hvis de bliver
vedtaget, skulle træde i kraft den 1. august 2022.
Folkeskolelovens § 13 b indeholder nærmere bestemmelser
om elevplaner for hver elev fra børnehaveklassen til og med
9. klassetrin, herunder om hvilke fag og oplysninger om
uddannelsesvalg m.v., som denne skal omfatte på hvilke
klassetrin.
Det bemærkes, at disse elevplaner foreslås erstattet med en
meddelelsesbog med § 1, nr. 12 og 21, i lovforslag nr. L
174, som blev fremsat den 27. april 2022, jf. Folketingsti-
17
dende 2021-22, A, L 174 som fremsat. De foreslåede æn-
dringer vil, hvis de bliver vedtaget, skulle træde i kraft den
1. august 2022.
3.2.1.7.2. Bedømmelse, standpunktskarakterer m.v.
Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 5, at for elever på
8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter
7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter
i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6, ved hjælp
af karakterer (standpunktskarakterer). Der gives ikke stand-
punktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 6, gives der standpunktska-
rakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De
sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skrift-
lige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt
på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste
standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke af-
sluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden
de mundtlige prøvers påbegyndelse.
Bedømmelsen sker i overensstemmelse med reglerne i be-
kendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakterskala og
anden bedømmelse.
Folkeskolelovens § 13, stk. 7 og 8, indeholder bestemmelser
om udarbejdelse af en obligatorisk projektopgave i 9. klasse
og muligheden for at udføre en fri selvvalgt opgave.
Folkeskolelovens § 13, stk. 9 og 10, indeholder bestemmel-
ser om udstedelse af bevis for elevens skolegang, herunder
hvilke oplysninger sådanne beviser skal indeholde.
3.2.1.7.3. Prøver
Reglerne om folkeskolens prøver fremgår af folkeskolelo-
vens § 14, som reglerne om andre skoleformers aflæggelse
af prøverne henviser til. Der findes henvisninger til folke-
skolens prøver i kapitel 2 a (§§ 8 a-8 c) i lov om friskoler
og private grundskoler m.v., kapitel 1 a (§§ 5 a-5 c) i lov om
efterskoler og frie fagskoler, § 3 a i lov om ungdomsskoler
og § 8 i lov om kommunale internationale grundskoler. Dis-
se skoleformer har alle mulighed for at meddele børne- og
undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke af-
holder prøverne for eleverne.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 1, aflægger eleverne ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin folkeskolens
afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der gennemføres 9.-
klasseprøver i følgende fag: 1) dansk, 2) engelsk, 3) kristen-
domskundskab, 4) historie, 5) samfundsfag, 6) matematik,
7) geografi, 8) biologi, 9) fysik/kemi, 10) idræt og 11) tysk
eller fransk, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Det følger af folkeskolelovens § 14, stk. 2, at hver elev skal
aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skrift-
lig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert af fage-
ne matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver)
og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi,
biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev
aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de
i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisnings-
ministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken
humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opde-
lingen i folkeskolelovens § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes
som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker udtræk
af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det
pågældende skoleår på grund af fritagelse efter folkeskolelo-
vens § 5, stk. 3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet
prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for den hu-
manistiske fagblok, bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk
af idræt og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det
pågældende skoleår på grund af en langvarig fysisk funkti-
onsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven
ude af stand til at deltage i undervisningen, aflægger eleven
i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for
fagblokken naturfag.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 3, at
eleven ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin
aflægger prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter
folkeskolelovens § 9, stk. 8. Eleverne skal efter folkesko-
lelovens § 9, stk. 8, tilbydes undervisning i håndværk og
design og kan tilbydes undervisning i billedkunst, musik og
madkundskab.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 4, skal eleven for at bestå
folkeskolens afgangseksamen have opnået mindst karakte-
ren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk.
2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved
beregning af gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig
dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for
hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet
af delprøverne.
Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 5, at der efter
bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 14, stk. 6, at
eleven ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 ved afslut-
ningen af undervisningen på 9. klassetrin kan indstille sig
til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk,
hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende
skoleår. Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved
afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at
eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prø-
vekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte regler om, at praktisk betonede fag, der er
omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. folkeskolelovens § 54, og vedkommende
lærer.
Efter folkeskolelovens § 14, stk. 7, fastsætter børne- og
undervisningsministeren regler om de prøver, som er nævnt
i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse,
om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtræknin-
18
gen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om
prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes
centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergiv-
ning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve
og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om
eksamens- og prøvebevisernes udformning, om sygeprøver,
om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med
særlige behov og om fritagelse for at aflægge de prøver, som
er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervisnings-
ministeren fastsætter endvidere regler om censorer.
Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 14, stk. 6 og 7, er ud-
møntet i bekendtgørelse nr. 1858 af 27. september 2021 om
folkeskolens prøver (prøvebekendtgørelsen). Prøvebekendt-
gørelsen indeholder bestemmelser om prøvernes indhold og
afholdelse m.v., herunder regler om fritagelse for prøverne.
Det følger af prøvebekendtgørelsens § 29, stk. 1, at prøverne
aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-4.
Det fremgår endvidere af prøvebekendtgørelsens § 29, stk.
2, at har undervisningen i et fag været gennemført på et af
de fremmedsprog, der udbydes i folkeskolen, jf. folkeskole-
lovens § 5 og § 9, aflægges prøven på dette sprog.
Efter prøvebekendtgørelsens § 29, stk. 3, kan elever af
svensk eller norsk nationalitet aflægge prøverne på svensk
eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er
at dokumentere elevens færdigheder i dansk.
Det følger herudover af prøvebekendtgørelsens § 29, stk. 4,
at skolens leder kan beslutte, at elever, der ikke er af dansk,
svensk eller norsk nationalitet, kan aflægge mundtlige prø-
ver på deres modersmål, hvis der er tale om udvekslingsstu-
denter eller elever i internationale klasser eller klasser, der
kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning, at skolens
leder har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde
sted, herunder at elev, eksaminator og censor behersker det
pågældende sprog i fornødent omfang.
Efter prøvebekendtgørelsens § 39, stk. 1, kan skolens leder
beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i
skoleforløbet, fritages for at aflægge prøve i et eller flere
fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse ikke anses for
hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige dansk-
kundskaber. Efter bestemmelsens stk. 2 forudsætter beslut-
ningen om fritagelse, at der forinden er taget stilling til,
om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf.
bekendtgørelsens §§ 30-35. Efter praksis anses en elev som
sent ankommet, hvis eleven er flygtning eller indvandrer og
er kommet til Danmark efter det fyldte 14. år.
3.2.1.8. Undervisningssproget m.v.
Elever i folkeskolen og ungdomsskolen modtager undervis-
ning på dansk. Undervisningssproget på friskoler og private
grundskoler er som udgangspunkt dansk. Der er ikke krav
om dansk som undervisningssprog på efterskoler og frie
fagskoler. Undervisningssproget i en kommunal internatio-
nal grundskole er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse
enten engelsk, tysk eller fransk. I faget dansk er undervis-
ningssproget dansk.
Den almindelige undervisning på Børne- og Undervisnings-
ministeriets område baserer sig på, at eleverne er fysisk til
stede i undervisningen.
Det følger imidlertid af § 31 b i lov om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at pas-
ning af børn i skolealderen og undervisning af børn, unge og
voksne med ophold efter denne lov kan uanset bestemmelser
på Børne- og Undervisningsministeriets område foregå på
engelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen
i faget dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges
som fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervis-
ning, der stilles til rådighed af det ukrainske undervisnings-
ministerium eller andre ukrainske aktører.
3.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
Det er afgørende, at eleverne i særlige grundskoler modtager
et grundskoletilbud, der på samme tid har mulighed for at
tilgodese elevernes behov for at bevare en tilknytning til
ukrainsk sprog, kultur og uddannelse, og sikrer, at eleverne
modtager en undervisning, der står mål med undervisningen
i folkeskolen og dermed opfylder betingelserne i grundlo-
vens § 76 og Danmarks internationale forpligtelser.
Det betyder, at de særlige grundskoler på den ene side
vil skulle have mulighed for at tilbyde undervisning, der
trækker på det undervisningsmateriale og øvrige ressourcer,
som de ukrainske undervisningsmyndigheder har stillet til
rådighed på internettet for børn og unge, der er fordrevet fra
Ukraine. Dermed vil eleverne kunne bevare en tilknytning
til ikke blot deres sprog, kultur og identitet, men også til det
ukrainske skolesystem, så de – hvis det bliver muligt – vil
kunne vende tilbage til Ukraine og fortsætte deres skolegang
dér.
Det betyder imidlertid også på den anden side, at de særlige
grundskoler vil skulle give en undervisning inden for børne-
haveklasse og 1.-9. klasse, der står mål med undervisningen
i folkeskolen og varetager de samme formål. Dermed vil
eleverne kunne få forudsætningerne for at indgå i det danske
samfund, så længe de er her, dvs. uanset om de kan vende
tilbage til Ukraine inden for kort tid, eller om de ender med
at blive i Danmark og fortsætte deres skolegang her.
Det vil derfor være afgørende, at eleverne modtager den for-
nødne undervisning i dansk, så de får de sproglige færdig-
heder til at fortsætte i almenområdet efterhånden, som kom-
munen i samarbejde med det enkelte barn, den unge og dets
forældre vurderer, at barnet eller den unge er klar til det,
og i det danske uddannelsessystem, når de afslutter grund-
skolen, samt at eleverne i øvrigt får de nødvendige faglige
forudsætninger, der ligger i folkeskolens fagrække. Det vil
endvidere være væsentligt, at eleverne opnår bevis for at
have afsluttet grundskolen i Danmark, så de kan komme
videre i det danske uddannelsessystem eller dokumentere
deres uddannelsesniveau i et andet uddannelsessystem. Det
19
forudsætter, at eleverne har aflagt folkeskolens 9.-klasseprø-
ver og prøven på 8. klassetrin, og dermed – hvis de består –
har taget folkeskolens afgangseksamen.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at de særlige grundskolers formål affattes i
overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser for de øv-
rige skoleformer, således at de særlige grundskolers formål
kommer til at rumme folkeskolens målsætning om at for-
berede eleverne til videre uddannelse samt »frihed- og fol-
kestyrekravet«, der kendes fra lov om friskoler og private
grundskoler m.v. Dermed kommer de særlige grundskolers
formål i det hele til at svare til formålet for kommunale
internationale grundskoler, jf. lov om kommunale internatio-
nale grundskoler.
Det foreslås endvidere, at de særlige grundskolers under-
visning vil skulle stå mål med undervisningen i folkesko-
len. »Stå mål med«-kravet er et indarbejdet begreb i grund-
skolen, som indebærer, at der ikke stilles krav om, at de
omfattede skolers undervisning i indhold, metode, form og
rammer skal være identisk med folkeskolens, men at elever,
der forlader 9. klasse på de omfattede skoler, skal have fået
en undervisning, som giver dem samme muligheder for at
komme videre i uddannelsessystemet, som hvis de havde
gået i folkeskolen.
Det foreslåede ordning vil således give de særlige grundsko-
ler fuld adgang til de pædagogiske og didaktiske virkemid-
ler, som folkeskolen har – f.eks. mulighed for åben skole,
praktik, ekskursioner og lejrskoler – men også give de særli-
ge grundskoler mulighed for at variere yderligere i forhold
til indhold, metode, form og rammer, herunder sammensæt-
ningen af fagrækken, undervisningstimetal m.v.
I denne forbindelse vil kommunalbestyrelsen kunne vælge
at tilbyde eleverne undervisning i ukrainsk – ligesom man
i folkeskolen kan tilbyde et ekstra valgfag – således at eleve-
rne kan fortsætte med at modtage undervisning i ukrainsk
som modersmål.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan beslut-
te, at de særlige grundskoler giver specialundervisning og
specialpædagogisk støtte, supplerende undervisning eller an-
den faglig støtte, personlig assistance samt sygeundervis-
ning. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at de særlige
grundskoler ikke skal give sådan undervisning, vil det være
kommunalbestyrelsens ansvar at give eleven et andet tilbud
end den særlige grundskole, så eleven modtager et grund-
skoletilbud, der kan tilgodese elevens behov.
Modsat de øvrige skoleformer, hvis undervisning skal stå
mål med folkeskolens, vil de særlige grundskoler skulle
afholde folkeskolens prøver, så eleverne i de særlige grund-
skoler opnår bevis for afsluttet grundskole.
Derudover vil der skulle etableres et samarbejde mellem
skole og hjem, hvor det sikres, at forældrene får oplysninger
om elevens udbytte af undervisningen.
Som led i den løbende evaluering af undervisningen foreslås
det, at kommunalbestyrelserne vil kunne vælge, om de sær-
lige grundskoler gennemfører obligatoriske test ligesom fol-
keskolerne. De obligatoriske test er aktuelt de såkaldte nati-
onale test, som forventes erstattet af overgangstest i dansk
læsning og matematik i skoleårene 2022/23-2025/26, indtil
Folkeskolens Nationale Færdighedstest i dansk læsning og
matematik bliver klar i skoleåret 2026/27. Der henvises til
lovforslag nr. L 174 af 27. april 2022, jf. Folketingstidende
2021-22, A, L 174 som fremsat.
Det foreslås tilsvarende, at kommunalbestyrelserne vil kun-
ne vælge, om de særlige grundskoler gennemfører årlige
trivselsmålinger ligesom folkeskolerne.
For nærmere om de særlige grundskolers struktur og under-
visningens indhold m.v. henvises til lovforslagets kapitel 3
(§§ 4-11) samt § 29, nr. 3, og bemærkningerne hertil.
3.3. Organisering og styring
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Aktørerne og deres respektive kompetencer
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, jf. folke-
skolelovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen har
ansvaret for den enkelte skole og kommunens samlede sko-
levæsen og har kompetencen til at træffe enhver beslutning
om folkeskolen inden for lovens rammer, medmindre der
er tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en
anden myndighed f.eks. skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen
varetager sammen med skolens leder ledelsen af den enkelte
folkeskole.
Kommunalbestyrelsens rolle i forhold til folkeskolen er re-
guleret mere indgående i folkeskolelovens §§ 40-41.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter folkeskolelovens §
40, stk. 2, mål og rammer for skolernes virksomhed. Efter
bestemmelsens 2. pkt. træffer kommunalbestyrelsen beslut-
ning om en række nærmere opregnede områder på et møde,
herunder:
1) Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for
de enkelte skoler.
2) Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver en-
kelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, special-
undervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3,
stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter §
3, stk. 6, og skolefritidsordning efter § 3, stk. 7. Beslut-
ningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebe-
styrelserne ved de berørte skoler.
5) Antallet af skoledage samt rammer for klassedannel-
sen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, elevernes
undervisningstimetal, skoledagens længde og special-
undervisningen m.v.
7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i sko-
lefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om
madordningerne etableres med fuld forældrebetaling
eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis
20
fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for
ordningerne.
Kommunalbestyrelsen kan efter folkeskolelovens § 40, stk.
5, bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompe-
tencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7,
samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 3, helt eller
delvis delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til sko-
lebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrel-
sen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs
forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner,
jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for
elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. §
50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning
af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser,
jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Efter folkeskolelovens § 41 fastsætter kommunalbestyrelsen
efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt
for styrelsen af kommunens skolevæsen.
Skolebestyrelsen og dens rolle i forhold til folkeskolen er
reguleret mere indgående i folkeskolelovens §§ 42-44.
Efter folkeskolelovens § 42, stk. 1, 1. pkt., oprettes der ved
hver skole en skolebestyrelse. Sammensætningen af skole-
bestyrelsen er reguleret i bestemmelsens 2. pkt. og omfatter
et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt
personer, der har forældremyndigheden over børn, der er
indskrevet i skolen, mindst 2 repræsentanter for det under-
visende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og
blandt medarbejdere på skolen, og mindst 2 repræsentanter
for eleverne valgt af og blandt elever på skolen. Derudover
er der fastsat regler om yderligere repræsentanter for foræl-
dre og elever, hvis skolen har undervisning på flere afdelin-
ger, eller der er etableret fælles ledelse med andre skoler
eller institutioner. Det følger af folkeskolelovens § 42, stk.
7, at skolens leder og dennes stedfortræder varetager besty-
relsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens
møder uden stemmeret.
Det fremgår af folkeskolelovens § 44, stk. 1, at skolebesty-
relsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer,
som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en
eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og fører i øvrigt
tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen
personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens
leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed,
som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, fastsætter skolebesty-
relsen principper for skolens virksomhed, herunder blandt
andet om undervisningens organisering, herunder f.eks. ele-
vernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, holddannel-
se, specialundervisning på skolen og elevernes placering i
klasser, om samarbejdet mellem skole og hjem, om arbejdets
fordeling blandt det undervisende personale, om lejrskole-
ophold, udsendelse i praktik m.v. og om skolefritidsordnin-
gens virksomhed.
Skolebestyrelsen godkender herudover inden for de økono-
miske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget, jf.
folkeskolelovens § 44, stk. 3, godkender undervisningsmid-
ler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt, jf.
folkeskolelovens § 44, stk. 4, og deltager ved eller afgiver
udtalelse i forbindelse med ansættelse af skolens ledere,
lærere og pædagoger.
Skolelederen og dennes rolle i forhold til folkeskolen er
reguleret mere indgående i folkeskolelovens § 45.
Efter folkeskolelovens § 45, stk. 1, 2. pkt., har skolens leder
den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er
ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen
og kommunalbestyrelsen.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 45, stk. 2, at sko-
lelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte
og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens
elever inden for de mål og rammer og principper, som kom-
munalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat,
kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder
ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø.
Folkeskolelovens § 46 regulerer elevernes mulighed for at
danne elevråd.
Lærerne og det øvrige undervisende personale er reguleret i
folkeskolelovens kapitel 4 (§§ 28-30 c).
Det følger af folkeskolelovens § 28, stk. 1, at for at kunne
varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal
underviseren have gennemført uddannelsen til lærer i folke-
skolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af bør-
ne- og undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog
stk. 2 og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godkendelsen kan betinges af,
at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole,
der af børne- og undervisningsministeren er godkendt til at
uddanne lærere i folkeskolen.
Efter folkeskolelovens § 28, stk. 2, kan der ansættes person-
er med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag
(faglærere). Det bemærkes, at det ikke er tanken, at der skal
ansættes ikke-læreruddannede til at undervise i et fag, hvor
en af skolens eller kommunens allerede ansatte lærere med
fornøden undervisningskompetence (tidligere linjefagskom-
petence) eller tilsvarende kvalifikationer i faget kan undervi-
se i faget. Se hertil de almindelige bemærkninger til lov nr.
192 af 27. februar 2017, afsnit 3.5.1, jf. Folketingstidende
2012-13, A, L 109 som fremsat, side 10.
Det fremgår af folkeskolelovens § 29, at for at kunne vareta-
ge undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren ha-
ve gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvarende
uddannelse, der er godkendt af børne- og undervisningsmi-
nisteren til dette formål, jf. dog §§ 29 a, 30 og 30 c. God-
kendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve
ved en professionshøjskole, der af børne- og undervisnings-
21
ministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. Børne-
og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige
bestemmelsen i 1. pkt.
Efter folkeskolelovens § 29 a kan personale med lærer- eller
pædagoguddannelse, jf. §§ 28 og 29, varetage undervisning
i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingel-
se, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede
undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kva-
lifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at
læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede undervis-
ningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer
i øvrigt.
Det fremgår herudover af folkeskolelovens § 30, at persona-
le med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale
med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende
undervisningsopgaver.
Efter folkeskolelovens § 30 a kan børne- og undervisnings-
ministeren fastsætte nærmere bestemmelser om kvalifika-
tionskrav til personer, der skal varetage særlige undervis-
ningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning
til undervisningen. Bemyndigelsen er udmøntet i § 6 i be-
kendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016 om folkeskolens un-
dervisning i dansk som andetsprog (undervisningen i dansk
som andetsprog), i § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 703 af 23.
juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden
(undervisningen i svømning), i § 17 i bekendtgørelse nr. 693
af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og an-
den specialpædagogisk bistand (specialpædagogisk bistand),
i § 5 i bekendtgørelse nr. 689 af 20. juni 2014 om folkesko-
lens modersmålsundervisning (modersmålsundervisningen)
og i § 6 i bekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2014 om fol-
keskolens undervisning i tegnsprog (undervisningen i tegn-
sprog).
Folkeskolelovens § 30 b indeholder regler om, at Uddannel-
ses- og Forskningsstyrelsen kan godkende udenlandske ud-
dannelseskvalifikationer for lærere og pædagoger. Godken-
delse forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der
svarer til henholdsvis uddannelsen til lærer i folkeskolen og
uddannelsen til pædagog.
Det fremgår af folkeskolelovens § 30 c, at i helt særlige
tilfælde, hvor det ikke er muligt at ansætte personer som
nævnt i §§ 28, 29 og 30 b til at varetage undervisningen i
børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, kan kommunalbestyrel-
sen fravige lovens § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, 1. pkt., § 29 a,
1. pkt., og § 30 (vikarer).
3.3.1.2. Delegation af beslutningskompetence
Skolelederen refererer til kommunalbestyrelsen og indgår i
den kommunale organisation på samme måde som andre
kommunale ledere, samtidig med at lederen skal træffe de
konkrete beslutninger om undervisningens organisering og
tilrettelæggelse på skolen, så undervisningen kan få den
nødvendige kvalitet i henhold til folkeskolelovens formål,
undervisningsdifferentiering mv.
Skolelederens konkrete beslutninger vedrørende skolens ele-
ver kan som nævnt i pkt. 3.3.1.1. ovenfor ikke behandles af
kommunalbestyrelsen. Disse beslutninger vil derimod kunne
delegeres til det undervisende personale, hvis beslutningen
ligger inden for rammerne af den pågældende medarbejders
faglige kompetencer.
I modsætning til skolelederen har skolebestyrelsen en selv-
stændig kompetence og er altså ikke en del af den kommu-
nale enhedsforvaltning. Når kommunalbestyrelsen delegerer
sine kompetencer til skolebestyrelsen, skal der derfor være
lovhjemmel. Der henvises i denne forbindelse til folkeskole-
lovens § 40, stk. 5, jf. afsnit 3.3.1.1. ovenfor.
3.3.1.3. Kontrol og tilsyn m.v.
Folkeskoleloven indeholder en række regler om indseende
med skolens virksomhed. Det gælder regler om klageadgang
i folkeskolelovens kapitel 9 om en generel afskæring af re-
kurs med hensyn til skolebestyrelsernes og kommunalbesty-
relsernes afgørelser, samt om klageadgang til Klagenævnet
for Specialundervisning.
Herudover indeholder folkeskoleloven regler om udarbej-
delse af en kvalitetsrapport, jf. folkeskolelovens § 40
a. Denne bestemmelse foreslås i § 1, nr. 19, i lovforslag nr.
L 174 af 27. april 2022, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L
174 som fremsat, ophævet og erstattet af bestemmelser om
skoleudviklingssamtaler den 1. august 2022. De foreslåede
skoleudviklingssamtaler vil skulle afholdes mellem kommu-
nalbestyrelsen og skolelederen.
Folkeskolelovens § 56 indeholder bestemmelser om, at bør-
ne- og undervisningsministeren kan forlange enhver oplys-
ning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af
blandt andet lovgivnings- og vejledningsfunktioner, meddelt
af kommunalbestyrelsen. Børne- og undervisningsministe-
ren kan endvidere bestemme, at kommunalbestyrelsen skal
tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødven-
dige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og
forhold i øvrigt. Børne- og undervisningsministeren kan
herudover fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem myndigheder, herunder skoler.
Børne- og Undervisningsministeriets tilsyn med kvaliteten i
folkeskolen er reguleret i folkeskolelovens § 57 d.
Det fremgår således af folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, at
børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folke-
skolers kvalitetsudvikling.
Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, kan børne- og under-
visningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet
på en folkeskole eller i skolevæsenet med henblik på at for-
bedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde
en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt som et del-
element heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervis-
ningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbej-
delsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes
af ministeren.
22
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, at
ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folke-
skole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de
fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan,
jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af
denne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbesty-
relsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har
i medfør af § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer med
ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af kom-
munens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlæn-
gelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.
Folkeskolelovens § 57 d foreslås ændret i § 1, nr. 23-27, i
lovforslag nr. L 174 af 27. april 2022, jf. Folketingstidende
2021-22, A, L 174 som fremsat, således at der tilføjes regler
om en udviklingsliste samt foretages en regulering af hand-
lingsplanen direkte i folkeskolelovens § 57 d. De foreslåede
ændringer vil skulle træde i kraft den 1. august 2022.
Det bemærkes, at børne- og undervisningsministeren som en
del af det overordnede sektoransvar vil kunne udtale sig vej-
ledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler m.v.
og påtale eventuelle manglende overholdelse heraf samt på-
lægge en kommunalbestyrelse at udarbejde handlingsplan
med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsnet eller på
skolen i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet.
Det almindelige tilsyn med kommunerne varetages af Anke-
styrelsen efter reglerne i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven
(lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019). Ankestyrel-
sen fører et retligt tilsyn med, at kommunerne overholder
den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndighe-
der. Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne omfatter den
virksomhed, der udøves af kommunalbestyrelsen eller på
kommunalbestyrelsens vegne. Virksomhed, der udøves af
myndigheder eller organer med tilknytning til en kommune,
men med selvstændig kompetence falder uden for tilsyns-
myndighedernes kompetence. Skolelederens virksomhed er,
i det omfang skolelederen udøver selvstændige beføjelser
uafhængigt af kommunalbestyrelsen, ikke omfattet af tilsy-
nets kompetence.
Tilsynet viger i det omfang særlige klage- eller tilsynsmyn-
digheder kan tage eller har taget stilling til den pågældende
sag. Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig
anledning til at rejse en tilsynssag.
3.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser
De særlige grundskoler vil skulle være en del af det kommu-
nale skolevæsen. Det vil derfor være væsentligt for kommu-
nernes arbejde med skolerne, at de så vidt muligt kan spille
sammen med de folkeskoler, som kommunerne normalt dri-
ver, og indgå i kommunalbestyrelsens og den kommunale
forvaltnings opgavevaretagelse på en måde, hvor opgavefor-
delingen er velkendt, så kommunerne så vidt muligt kan
trække på deres erfaringer fra driften af folkeskolen.
Samtidig vil en ensartet organisation af de to skoleformer
give bedre muligheder for at skabe en hensigtsmæssig drift,
hvis det besluttes at etablere fælles ledelse mellem de to
skoleformer. Hvis der etableres fælles ledelse, vil den særli-
ge grundskole således f.eks. i praksis kunne drives som et
spor i folkeskolen.
Disse behov for koordinering betyder, at det vil være væ-
sentligt at afgrænse de beslutninger, som skal træffes af
kommunalbestyrelsen på et møde, på samme måde som de
tilsvarende beslutninger om folkeskolen. Dermed vil kom-
munalbestyrelsen have de samme muligheder for at priorite-
re i forhold til de særlige grundskoler, som de har i forhold
til folkeskolerne, og beslutninger om at flytte f.eks. midler
eller elevgrupper mellem de to skoleformer vil kunne træf-
fes i én forretningsgang.
Behovet for koordinering betyder også, at det vil være væ-
sentligt at etablere samme kreds af aktører i de to skolefor-
mer. Dermed vil arbejdsdelingen og samarbejdsrelationerne
mellem den kommunale forvaltning, skoleledere og undervi-
sende personale så vidt muligt kunne fastholdes på tværs
af de to skoleformer. Samtidig vil der dog skulle tages
højde for, at forældregruppen i de særlige grundskoler kan
have nogle andre ønsker og behov i forhold til deltagelse
i skolens ledelse, og at det derfor vil skulle være op til
forældrene, om der ønskes etableret, hvad der svarer til en
skolebestyrelse.
Der vil også skulle sikres eleverne adgang til at oprette elev-
råd, så de får samme muligheder for at øve sig i demokratisk
deltagelse, som alle andre elever i den danske grundskole.
Behovet for koordinering af regelsættene udstrækker sig og-
så til det undervisende personale, der som udgangspunkt vil
skulle ansættes i det kommunale skolevæsen. Dermed vil
folkeskoler og særlige grundskoler få mulighed for at trække
på den samme gruppe af kvalificerede medarbejdere. For
så vidt angår det undervisende personale vil der dog også
skulle sikres mulighed for, at skolerne kan benytte sig af
undervisere ansat i det ukrainske uddannelsessystem, i det
omfang eleverne deltager i virtuel undervisning på ukrainsk.
Behovet for at sikre en tilrettelæggelse, der så vidt muligt
svarer til folkeskolen, vil også skulle gøre sig gældende i
forhold til kontrol- og tilsynsmyndigheder m.v. De særlige
grundskoler vil derfor som udgangspunkt skulle omfattes af
de samme klageadgange og det samme statslige tilsyn m.v.
som folkeskolen. Kommunerne vil dog have behov for at
kunne bruge deres energi på at fokusere på at etablere de
særlige grundskoler i de første år, og der vil gå nogen tid,
før der ligger oplysninger fra de særlige grundskoler, som
kan danne grundlag for Børne- og Undervisningsministeriets
tilsyn med skolerne. Det vil derfor ikke være praktisk muligt
at gennemføre kvalitetstilsyn som i folkeskolen, mens sko-
lerne fortsat består. Derimod vil skolerne kunne omfattes af
Børne- og Undervisningsministeriets ulovbestemte sektortil-
syn og det almindelige tilsyn med kommunerne i Ankesty-
relsen, jf. pkt. 3.3.1.3. ovenfor.
3.3.3. Den foreslåede ordning
23
3.3.3.1. Tilrettelæggelsen i kommunerne
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen på et møde træffer
beslutning om at etablere særlige grundskoler og eventuelle
skolefritidsordninger, om hvordan de indgår i kommunens
samlede skolestruktur, om bevillinger og om antal skoledage
og rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningsti-
metal og skoledagens længde, ligesom kommunalbestyrel-
sen gør for folkeskolerne. Kommunalbestyrelsen vil også
skulle tage stilling til, om der tilbydes madordning, ligesom
det er tilfældet i folkeskolen.
Derimod foreslås, at der ikke etableres skolebestyrelser på
de enkelte særlige grundskoler, men at forældrene får ret
til at nedsætte et forældreråd, som kommunalbestyrelsen vil
kunne tillægge de samme kompetencer, som skolebestyrel-
serne har i folkeskolen.
Eleverne vil skulle have samme adgang til at danne elevråd,
som eleverne i de øvrige grundskoler.
Derudover foreslås fastsat regler om skolelederen og den-
nes selvstændige beslutningskompetence, således at skole-
lederens ansvar og kompetencer er afgrænset ens i de to
skoleformer. Formålet hermed vil være at lette skolelederens
varetagelse af fælles ledelse mellem en folkeskole og en
særlig grundskole, hvis kommunalbestyrelsen måtte træffe
beslutning om at udnytte denne mulighed.
Det foreslås også, at personalet på de særlige grundskoler
ansættes i det kommunale skolevæsen, og således får samme
ansættelsessted som personalet i folkeskolen, og at der ind-
føres en adgang til at lade undervisningen varetage af per-
soner ansat ved de ukrainske undervisningsmyndigheder. I
praksis vil undervisning ved personer ansat ved de ukrainske
undervisningsmyndigheder formentlig altid være virtuel un-
dervisning.
3.3.3.2. Kontrol og tilsyn m.v.
Med hensyn til kontrol og tilsyn med skolerne foreslås det,
at disse ordninger i det væsentlige svarer til de ordninger,
der gælder for folkeskolen.
I kommunen vil dette omfatte de skoleudviklingssamtaler,
som foreslås indført i folkeskolen fra den 1. august 2022
med lovforslag nr. L 174 af 27. april 2022, jf. Folketingsti-
dende 2021-22, A, L 174 som fremsat.
Derimod foreslås – af hensyn til at give de særlige grund-
skoler arbejdsro og fordi datagrundlaget ikke vil være fornø-
dent i den første tid – at der ikke fastsættes regler om tilsyn
med de særlige grundskoler udover, hvad der følger af det
ulovbestemte sektortilsyn.
Det betyder, at særlige grundskoler ikke vil blive underlagt
kvalitetstilsyn fra børne- og undervisningsministeren, og at
særlige grundskoler ikke vil kunne udtages til den udvik-
lingsliste, som med lovforslag nr. L 174 af 27. april 2022
foreslås indført i folkeskolen fra den 1. august 2022, jf.
Folketingstidende 2021-22, A, L 174 som fremsat.
I forbidelse med det ulovbestemte sektortilsyn vil børne- og
undervisningsministeren skulle sikre sig indsigt i, om kom-
munerne tilrettelægger de særlige grundskoler på en måde,
der er egnet til at opfylde kravene i nærværende lov, herun-
der stå mål med-kravet og formålet med loven. Ved denne
vurdering vil børne- og undervisningsministeren f.eks. kun-
ne inddrage oplysninger om, hvorvidt elevernes præstationer
lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisnin-
gen på de forskellige klassetrin, herunder i forhold til under-
visningen i dansk som andetsprog. Hvis kvaliteten afviger i
forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit
og elevsammensætning, vil det kunne være et tegn på, at
undervisningen ikke lever op til stå mål med-kravet. Børne-
og undervisningsministeren vil med henblik på dette tilsyn
skulle kunne indhente alle nødvendige oplysninger fra kom-
muner og skoler.
For nærmere om de særlige grundskolers organisering og
styring m.v. henvises til lovforslagets kapitel 4-7 (§§ 12-27)
samt § 28, nr. 1, og § 29, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
4. Forholdet til grundlovens § 76 og Danmarks internati-
onale forpligtigelser
Grundlovens § 76 har følgende ordlyd: »Alle børn i den
undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i fol-
keskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at bør-
nene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade
børnene undervise i folkeskolen.«
Det offentlige er således efter grundlovens § 76, 1. pkt.,
forpligtet til at tilbyde gratis undervisning for børn i den
undervisningspligtige alder i folkeskolen. Den nærmere ud-
formning af dette grundskoletilbud og fastsættelsen af den
undervisningspligtige alder er overladt til lovgiver.
Grundlovens § 76, 1. pkt., kan ikke antages at være til hin-
der for, at der i forhold til børn, der har et ikke uvæsentligt
behov for sprogstøtte eller har andre behov for at bevare
deres kontakt til hjemlandets sprog, kultur og uddannelse
end andre elever, og som det derfor er pædagogisk påkrævet
at undervise på anden måde end i det almindelige folkesko-
letilbud, etableres særlige grundskoler. På den baggrund er
det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at den
foreslåede ordning, hvorefter børn og unge med opholdstil-
ladelse efter lov om midlertid opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine kan henvises til vederlagsfrit at
modtage undervisning i en særlige grundskole, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, vil være
forenelig med grundlovens § 76, 1. pkt.
Det skal i øvrigt bemærkes, at forældre eller værger, der
selv sørger for, at børn omfattet af lovforslaget får en under-
visning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves
i folkeskolen, i overensstemmelse med, hvad der følger af
24
grundlovens § 76, 2. pkt., ikke har pligt til at lade barnet
deltage i undervisningen i en særlig grundskole.
Det er endvidere regeringens vurdering, at lovforslaget er
foreneligt med Danmarks internationale forpligtigelser. Det
følger af Danmarks internationale forpligtelser, jf. herved
blandt andet artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention (om forbud mod usaglig forskelsbehand-
ling) sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol til kon-
ventionen (om retten til uddannelse), at forskelsbehandling
kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og samtidig
står i et rimeligt forhold til dette formål.
Det er blandt andet anerkendt i Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstols praksis, at det er sagligt at forskels-
behandle børn med det formål at bringe børnenes sprog-
kundskaber op til et tilstrækkeligt niveau, når det sikres,
at børnene kommer i en almindelig klasse, når det bliver
muligt. Der henvises i den forbindelse til sagsnr. 15766/03,
Oršuš m.fl. mod Kroatien, pr. 172, om muligheden for at
undervise romaer i særskilte klasser i Kroatien. Det må end-
videre antages at være sagligt at lægge vægt på at tilgodese
barnets behov for at bevare en kontakt til hjemlandets sprog,
kultur og identitet, herunder i lyset af artikel 29, stk. 1,
litra c, i FN’s børnekonvention, hvorefter deltagerstaterne er
enige om, at uddannelsen af barnet blandt andet skal have
til hensigt at »udvikle respekt for barnets forældre, dets egen
kulturelle identitet, sprog og værdier, og for de nationale
værdier i det land, hvor barnet er bosat, og i landet, hvorfra
barnet oprindeligt stammer og for kulturer, der adskiller sig
fra barnets egen kultur«.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at forslaget står i et
rimeligt forhold til dette formål. Det skyldes, at der med den
foreslåede ordning lægges op til en skoleordning, der med
andre midler end folkeskolen søger at nå samme uddannel-
sesmæssige mål og således står mål med undervisningen i
folkeskolen, men samtidig både giver de fordrevne børn og
unge gode rammer for at indgå i det danske samfund i den
tid, de er her, uden at give afkald på deres tilknytning til
ukrainsk sprog, kultur og identitet, så de – hvis det bliver
muligt – vil kunne vende tilbage til Ukraine og fortsætte
deres skolegang dér.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af det foreslå-
ede § 30, at loven ophæves den 17. marts 2024. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte, at lovens ophævelse
udskydes til den 17. marts 2025. Det vil være en betingel-
se for udskydelse af lovens ophævelse, at udlændinge- og
integrationsministeren fastsætter regler om, at opholdstilla-
delser meddelt efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan forlænges til den
17. marts 2025.
5. Konsekvenser for opfyldelsen af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter
det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennem-
fører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ung-
domsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og
effektive læringsresultater. Det skyldes, at der med den fore-
slåede skoleordning sikres eleverne adgang til undervisning,
der står mål med undervisningen i folkeskolen, og dermed
sikrer, at eleverne modtager undervisning, der sætter eleve-
rne i stand til at indgå i det danske samfund, mens de er her.
Samtidig vurderes lovforslag at understøtte delmål 4.5,
hvorefter ulighed mellem kønnene i uddannelser inden 2030
skal afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer
af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest ud-
satte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindeli-
ge folk og børn i udsatte situationer. Det skyldes, at der med
den foreslåede skoleordning sikres adgang til vederlagsfri
undervisning i grundskolen for en gruppe børn og unge,
der er kendetegnet ved deres særlige opholdsgrundlag, som
ellers ville kunne møde barrierer i det danske skolesystem
på grund af kapacitetsmæssige udfordringer.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Med lovforslaget gives kommunerne mulighed for at opret-
te særlige grundskoler målrettet børn og unge fra Ukraine
med midlertidig opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Det er ikke på forhånd muligt at vurdere, i hvilket omfang
kommunerne vil gøre brug af muligheden for at oprette
de særlige tilbud, eller hvordan kommunerne konkret vil
tilrettelægge tilbuddene. Det er derfor ikke muligt at opgøre
de økonomiske konsekvenser i kommunerne. Samlet set er
vurderingen dog, at i det omfang, der oprettes særlige tilbud,
vil kommunerne have mulighed for at tilrettelægge disse så-
ledes, at udgiften pr. barn/elev er lavere end i de grundskole-
tilbud, der vil skulle gives efter eksisterende lovgivning. Det
vil være op til den enkelte kommune at vurdere, om den
øgede fleksibilitet, som følger af aftalen, skal benyttes. Vur-
deringen vil skulle foretages med udgangspunkt i lokale
prioriteringer, ønsker og behov.
Udgangspunktet er, at regler mv. skal DUT-forhandles. Der
lægges imidlertid op til, at det aftales med KL, at økonomi-
en for 2022 håndteres i forbindelse med forhandlingerne
om kommunernes økonomi for 2023 i tråd med Aftale om
modtagelse af fordrevne ukrainere af 11. marts 2022.
Lovforslaget medfører ikke ændringer for stat og regio-
ner. Lovforslaget har derfor ingen økonomiske eller imple-
menteringsmæssige konsekvenser på disse områder.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
25
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget er sendt i høring kort før fremsættelsen med
frist for høringssvar umiddelbart efter fremsættelsen. Dette
skyldes den korte tid mellem aftalens indgåelse og det deri
forudsatte fremsættelsestidspunkt. Det følger af aftalen, at
lovforslaget forventes hastebehandlet.
Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 6. maj 2022 til
den 12. maj 2022 sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, AOF
Danmark, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiver-
nes Uddannelsesbidrag, Astra – Center for Læring i Na-
tur, Teknik og Sundhed, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL),
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)
– Lederforening, Børnenes Bureau, Børnerådet, Børns Vil-
kår, Børnesagens Fællesråd, Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg (CFU), CEPOS, CEVEA, Daghøjskoleforeningen,
Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks
Statistik (DST), Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Dan-
marks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks
Private Skoler – grundskoler og gymnasier, Danmarks Vej-
lederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blinde-
samfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for Undervisnings-
miljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folke-
oplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk Gymna-
stik- og Idrætsforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk
Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Op-
lysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skole-
idræt, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fæl-
lesråd, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund,
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – bestyrelserne, Dan-
ske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske For-
lag, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammen-
slutning, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og
VUC – Bestyrelserne, Danske HF og VUC – Lederne,
Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler,
Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Re-
visorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske
SOSU-skoler – Bestyrelserne, Danske Undervisningsorgani-
sationers Samråd, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud
(LOS), Den uvildige konsulentordning på handicapområ-
det (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul-
und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,
Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen –
Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Fag-
bevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund,
FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejds-
giverforening, Firmaidrætten, Folkehøjskolernes Forening i
Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Forbundet
af Offentlige Ansatte, Foreningen af Døgn og Dagtilbud
for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af katolske
skoler i Danmark, Foreningen af Frie Fagskoler, Forenin-
gen af Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og di-
rektører ved AMU-centrene, Foreningen af Socialchefer i
Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tje-
nestemænd (TAT), Foreningen for Forældre til Elever i
Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og un-
ge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlings-
fællesskabet, Forsikring- og Pension, Forældrenes Landsor-
ganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskoler-
ne, FSR – danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesfor-
ening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes
Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HK Privat, Hvor-
ErDerEnVoksen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Dan-
mark, Institut for Menneskerettigheder, Justisia, Klagenæv-
net for Specialundervisning, KL, Kraka, LandboUngdom,
Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lands-
foreningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforenin-
gen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for Social-
pædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner,
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssam-
menslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepasse-
re, Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen for VUC,
Lederne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne,
Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorga-
nisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og un-
ge omkring FGU, Netværket for kostafdelinger, OpenDen-
mark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening,
Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigs-
revisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grund-
læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for
Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutnin-
gen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Un-
ge Med Handicap, Selveje Danmark, Selvejende og private
institutioners forening (Spifo), Skolelederforeningen, Sko-
le og Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Lands-
forbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering, Team Danmark, Tekniq, Uddannelses-
forbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdoms-
skoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening,
VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.
26
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Mulighed for mindreudgifter i kom-
munerne.
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im-
plementering af erhvervsrettet EU-regule-
ring/ Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til stk. 1
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, 1.
pkt., at kommunalbestyrelsen på et møde kan træffe beslut-
ning om, at kommunen opretter og driver særlige grundsko-
ler for børn og unge omfattet af den foreslåede bestemmelse
i lovforslagets § 2.
Det foreslåede vil indebære, at der kan oprettes særlige
grundskoler til børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine,
uden for rammerne af folkeskoleloven. Tilbuddet i særlige
grundskoler vil være et alternativ eller supplement til kom-
munens tilbud i folkeskolens almindelige klasser og modta-
gelsesklasser, jf. hertil den foreslåede bestemmelse i folke-
skolelovens § 33, stk. 2, 3. pkt., jf. lovforslagets § 29, nr. 2.
Oprettelse af en særlig grundskole forudsætter, at kommu-
nalbestyrelsen vurderer, at der er et tilstrækkeligt elevtal til
at oprette et sådan tilbud, således at der kan tilvejebringes
et undervisnings- og læringsmiljø, der både kan tilgodese
elevernes faglige og sociale kompetencer.
Beslutningen om oprettelse af en særlig grundskole vil skul-
le træffes af kommunalbestyrelsen på et møde. Dette inde-
bærer, at beslutningskompetencen ikke vil kunne delegeres
til et udvalg under kommunalbestyrelsen eller til forvaltnin-
gen. Dermed vil beslutningen kunne indgå i kommunalbe-
styrelsens samlede overvejelser om skolestrukturen i kom-
munen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2.
Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, indebærer
forslaget endvidere, at der sikres mulighed for, at beslutning
om oprettelse af særlige grundskoler kan blive et tema i den
lokale, offentlige kommunalpolitiske debat.
Der henvises til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil
for en nærmere beskrivelse af de delbeslutninger, en sådan
beslutning vil skulle omfatte.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, 2.
pkt., at kommunalbestyrelsen på et møde kan beslutte, at
tilbuddet omfatter en skolefritidsordning.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at særlige grundskoler skal have en skolefritidsord-
ning, som eleverne kan optages i.
En sådan skolefritidsordning vil indgå i det samlede udbud
af nødvendige fritidshjem, klubtilbud og andre socialpæda-
gogiske fritidstilbud til børn og unge i kommunen, og der-
med indgå i kommunens samlede opfyldelse af dagtilbuds-
lovens § 4, stk. 1, om at sørge for det nødvendige antal
pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpæda-
gogiske fritidstilbud.
Det bemærkes hertil, at det følger af dagtilbudslovens § 4,
stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtil-
bud m.v. anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed
i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har
behov herfor. Dette vil gælde tilsvarende i forhold til elever
i særlige grundskoler, således at forpligtelsen anses for op-
fyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor
kommunens elever i særlige grundskoler har behov herfor.
Skolefritidsordningen vil organisatorisk være en del af den
særlige grundskole, som ordningen er tilknyttet.
Beslutningen om oprettelse af en skolefritidsordning træffes
27
enten i forbindelse med oprettelsen af den særlige grund-
skole eller på et senere tidspunkt. Beslutningen vil skulle
træffes på et møde og vil derfor, ligesom beslutninger efter
den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt., ikke kunne
delegeres til et udvalg under kommunalbestyrelsen eller til
forvaltningen.
Der henvises til lovforslagets § 13 og bemærkningerne hertil
for en nærmere beskrivelse af de delbeslutninger, en sådan
beslutning vil skulle omfatte. Der henvises endvidere til lov-
forslagets §§ 17-18 og bemærkningerne hertil for en nærme-
re beskrivelse af mulighederne for at kræve forældrebetaling
for brug af skolefritidsordninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Det følger herudover af den foreslåede bestemmelse i § 1,
stk. 2, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for de efter stk.
1 oprettede særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har
ansvaret for den særlige grundskole i samme omfang, som
kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen og even-
tuelle kommunale internationale grundskoler.
På den enkelte særlige grundskole vil kommunalbestyrel-
sens ansvar omfatte at undervisnings- og læringsmiljøet til-
godeser elevernes faglige og sociale behov og kompetencer,
undervisningens kvalitet, herunder at undervisningen står
mål med folkeskolens, at det undervisende personale har de
fornødne pædagogiske og faglige forudsætninger m.m. Der-
ved tydeliggøres det, at kommunalbestyrelsen har ansvaret
for styringen af det særlige tilbud om grundskoleundervis-
ning i kommunen i overensstemmelse med bestemmelserne
i den kommunale styrelseslovgivning.
Der henvises til lovforslagets kapitel 5 (§§ 13-16) og §
24 samt bemærkningerne hertil for de nærmere regler om
styrelsen af særlige grundskoler samt de nærmere regler om
kommunalbestyrelsens styring af de særlige grundskoler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til stk. 1
Det foreslås i § 2, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan optage
undervisningspligtige børn og unge med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, i særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at der i de særlige grundskoler
alene vil kunne optages elever, der har opholdstilladelse
efter lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Der hen-
vises til de almindelige bemærkningers pkt. 3.1.1.2. for en
nærmere gennemgang af reglerne om opholdstilladelse efter
denne lov.
Dermed vil alle elever i de særlige grundskoler som ud-
gangspunkt have haft deres hidtidige skolegang i det ukrain-
ske skolesystem og således komme til undervisningen med
ensartede forudsætninger både med hensyn til sprog og med
hensyn til det faglige indhold, der er gennemgået på de
forskellige klassetrin. Eleverne vil endvidere alle have et
behov for at opretholde en tilknytning til ukrainsk sprog
og kultur med henblik på deres hjemvenden til Ukraine,
og dermed et fælles behov for særlige tilpasninger af den
tilbudte undervisning.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Det foreslås i § 2, stk. 2, at det er en betingelse for optagelse
af elever efter stk. 1, at en særlig grundskole samlet vurderes
bedst at sikre
1) elevens faglige og alsidige udvikling, herunder socialt,
og elevens trivsel i skolens faglige og sociale fælles-
skaber,
2) elevens behov for sprogstøtte i form af undervisning i
dansk som andetsprog og
3) elevens behov for kendskab til ukrainsk sprog og kultur
med henblik på at sikre de bedst mulige forhold ved en
hjemrejse til Ukraine.
Det foreslåede vil indebære, at det udover elevens opholds-
grundlag også vil være en betingelse, at elevens nærmere
bestemte behov ud fra en samlet, konkret vurdering bedst
tilgodeses i en særlig grundskole.
Det vil være kommunalbestyrelsens ansvar at give eleven
et andet tilbud end en særlig grundskole, hvis eleven har
særlige behov, der ikke kan tilgodeses i den særlige grund-
skole. Det kan f.eks. være elever med vidtgående behov
for specialundervisning eller elever fra den russisktalende
mindretal i Ukraine, som ikke ønsker at følge undervisning
på ukrainsk.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 1 vil vurderingen
skulle inddrage hensynet til elevens faglige og alsidige ud-
vikling, herunder socialt, og elevens trivsel i skolens faglige
og sociale fællesskaber. Kriteriet svarer til kravet i folkesko-
lelovens § 18, stk. 2, hvorefter det påhviler skolelederen
at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet
klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så alle
elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og
trives i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Det foreslåede vil dermed indebære, at kriteriet taler for at
optage en elev i en særlig grundskole, hvis den undervisning
og de sociale fællesskaber, den særlige grundskole tilbyder,
tilgodeser elevens behov, uanset varigheden af elevens opta-
gelse. Dette kriterium vil således kunne tale for, at eleven
fortsat kan være indskrevet i den særlige grundskole, selvom
28
der – for det tilfælde, at lovens gyldighed forlænges efter
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 30 – er gået
mere end to år, jf. hertil bestemmelsens nr. 2 og bemærknin-
gerne hertil nedenfor.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kriteriet taler imod
at optage eller fastholde en elev i en særlig grundskole, hvis
den undervisning og de sociale fællesskaber, den særlige
grundskole tilbyder, ikke vil kunne sikre, at eleven f.eks.
udvikler sig fagligt eller socialt. Det kunne f.eks. være til-
fældet, hvis eleven har faglige behov, der ikke kan imøde-
kommes i den særlige grundskole.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 2 vil vurderingen
herudover skulle inddrage hensynet til elevens behov for
sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog.
Det foreslåede vil dermed indebære, at kriteriet taler for at
optage en elev i en særlig grundskole, hvis eleven er tospro-
get og har behov for sprogstøtte, og især hvis eleven har et
ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte. Et barn er tosproget,
hvis det har et andet modersmål end dansk og først ved kon-
takt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens
undervisning, lærer dansk. Tosprogede elever med behov
for sprogstøtte vil indledningsvist skulle gives basisunder-
visning i dansk som andetsprog. Til sammenligning vil en
elev med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte efter de
almindelige regler i folkeskoleloven kunne henvises til at
modtage undervisning i en modtagelsesklasse eller lignende
på en anden skole end distriktsskolen.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kriteriet taler imod
at optage eller fastholde en elev i en særlig grundskole, hvis
eleven kan deltage i folkeskolens almindelige undervisning
med yderligere undervisning i dansk som andetsprog, delta-
ge i undervisningen på dansk eller hvis eleven har modtaget
undervisning i en særlig grundskole, modtagelsesklasse eller
tilsvarende tilbud i to år.
Det bemærkes hertil, at undervisningen på den særlige
grundskole vil skulle stå mål med undervisningen i folke-
skolen, og at undervisningen derfor vil skulle tilpasses ele-
vernes niveau, således at undervisningen skifter fra basisun-
dervisning i dansk som andetsprog over almindelig under-
visning i dansk som andetsprog til undervisning i dansk
i takt med udviklingen af elevernes dansksproglige færdig-
heder. Der vil således ikke blive tale om, at elever, der
måtte fortsætte i en særlig grundskole, selvom kriteriet ikke
længere er opfyldt, ikke modtager den fornødne undervis-
ning i dansk. Der henvises til pkt. 3.2.1.2. i de almindelige
bemærkninger samt lovforslagets § 4, stk. 1, og bemærknin-
gerne hertil.
Efter den foreslåede bestemmelses nr. 3 vil vurderingen
endvidere skulle inddrage hensynet til elevens behov for
kendskab til ukrainsk sprog og kultur med henblik på at
sikre de bedst mulige forhold ved en hjemrejse til Ukraine.
Det foreslåede vil indebære, at kriteriet taler for at optage
en elev i en særlig grundskole, hvis eleven har et ønske
om at vende tilbage til Ukraine, når forholdene er til det,
og derfor ønsker at bevare en tilknytning til ukrainsk sprog
og kultur. I denne situation vil det kunne tale yderligere for
at optage eleven i en særlig grundskole, hvis den særlige
grundskole tilbyder undervisning fra det ukrainske undervis-
ningsministerium, og dermed giver eleven forudsætninger
for at kunne fortsætte i det ukrainske undervisningssystem
ved tilbagevenden.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kriteriet taler imod
at optage eller fastholde en elev i en særlig grundskole, hvis
eleven ikke har et ønske om at vende tilbage til Ukraine, når
forholdene er til det, og derfor har behov for et tilbud, der
fokuserer på elevens muligheder for at indgå i det danske
samfund. Det kunne f.eks. være relevant for elever, der ikke
er ukrainske statsborgere, men har haft flygtningestatus i
Ukraine, og elever, der er uledsagede mindreårige.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Unge udlændinge, som er under 18 år, men over den under-
visningspligtige alder, undervises som udgangspunkt i dansk
som andetsprog i den kommunale ungdomsskole, jf. ung-
domsskolelovens § 3, stk. 1, nr. 4, om undervisning særligt
tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske
samfundsforhold.
Unge over 18 år vil derimod være omfattet af målgruppen
i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Un-
dervisningen vil kunne udbydes af f.eks. kommunale sprog-
centre m.v., jf. § 10, stk. 1, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl., og den kommunale ungdomsskole,
jf. ungdomsskolelovens § 3, stk. 2, nr. 4.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 8, kan folkeskolen, hvor
geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde
voksne at deltage i folkeskolens undervisning på 8. og 9.
klassetrin.
Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 3, stk. 8,
i lovforslag nr. L 130, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg
A, side 2949, at hensigten med den foreslåede affattelse af
bestemmelsen var at foretage en præcisering af, hvornår det
kan tilbydes voksne at deltage i folkeskolens undervisning,
og at der dermed i lovteksten gives udtryk for, at det kun har
været hensigten at lade et begrænset antal voksne deltage i
folkeskolens undervisning på de ældste klassetrin i tilfælde,
hvor der er langt til voksenundervisningstilbud.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan tilby-
de en ung under 25 år med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine, som ikke er i den undervisningspligtige alder,
at deltage i undervisningen i en særlige grundskole, hvis
kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest relevante
undervisningstilbud for den unge.
29
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen efter
en konkret vurdering kan beslutte at lade en ung under 25 år
deltage i undervisningen i den særlige grundskole.
Kommunalbestyrelsen vil ved beslutningen skulle tage hen-
syn til den unges behov. I denne forbindelse vil kommunal-
bestyrelsen skulle inddrage, om der er andre muligheder for
at tilbyde den unge undervisning, samt om disse tilbud er
egnede til at imødekomme den unges behov. Hensigtsmæs-
sigheden i at henvise unge over den undervisningspligtige
alder til en særlig grundskole vil således skulle afvejes i
forhold til øvrige relevante tilbud, f.eks. 10. klasse, dansk-
uddannelse til voksne udlændige (f.eks. Danskuddannelse
2), ungdomsskolen eller en ungdomsuddannelse.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere ved beslutningen skulle
tage hensyn til de andre elever, som den unge vil komme til
at modtage undervisning sammen med, da kommunalbesty-
relsen også vil have en forpligtelse til at sikre disse elevers
faglige, sociale og alsidige udvikling. Det er således ikke
intentionen med bestemmelsen, at unge voksne skal fasthol-
des i et børnemiljø, ligesom de særlige grundskoler som
udgangspunkt vil skulle bestå af børn, ikke voksne.
Adgangen til at optage unge voksne vil dog være videre end
i folkeskolen, hvor tilbud om undervisning i folkeskolens
udvidede modtagelsesklasser af voksne tosprogede alene
kan ske i begrænset omfang, og kun hvis geografiske eller
andre særlige forhold taler derfor, dvs. hvor der er langt til
voksenundervisningstilbud. Hvis det konkret vurderes, at et
grundskoletilbud er det mest relevante undervisningstilbud,
vil dette således fortrinsvis skulle gives i en særlig grund-
skole eller i regi af ungdomsskolen.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 2, stk. 5, hvorefter en elev, som i løbet af
skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i
resten af skoleåret.
Lovforslaget ændrer ikke på retten til danskuddannelse for
personer over 18 år i henhold til lov om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. En udlænding over 18 år, der
modtager undervisning i en særlig grundskole, vil således
også skulle have tilbudt undervisning efter lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl.
Det bemærkes, at der vil kunne opkræves betaling for ele-
vens deltagelse i undervisningen, jf. lovforslagets § 17, stk.
4, og bemærkningerne hertil.
Til stk. 4
Folkeskolelovens regler om undervisning i dansk som an-
detsprog, herunder i modtagelsesklasser, er beskrevet i pkt.
3.2.1.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det frem-
går heraf, at basisundervisningen i dansk som andetsprog
blandt andet kan gives i modtagelsesklasser, hvor eleverne
i begyndelsen har alle eller den overvejende del af deres
timer, men efterhånden får en del af deres undervisning i en
almindelig klasse. Det fremgår endvidere, at undervisningen
i modtagelsesklasser ophører, når eleverne vurderes at kun-
ne deltage i den almindelige undervisning med yderligere
undervisning i dansk som andetsprog, og senest efter to års
forløb.
Efter folkeskolelovens § 5, stk. 7, kan børne- og undervis-
ningsministeren i forbindelse med fastsættelse af regler om
undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf.
stk. 6, tillige fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2 og 3, i
tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et
ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at
være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden
skole end distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra
en individuel vurdering af elevens sproglige behov. Bemyn-
digelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. bekendtgørelse nr.
1053 af 29. juni 2016 om folkeskolens undervisning i dansk
som andetsprog.
Det følger af bekendtgørelsens § 7, stk. 1, at tosprogede
elever efter kommunalbestyrelsens beslutning kan henvises
til en anden skole end distriktsskolen, hvis det ved optagel-
sen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for
sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog,
og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise
eleven til den pågældende skole.
Efter bekendtgørelsens § 7, stk. 2, kan henvisningen til en
anden skole end distriktsskolen opretholdes, så længe eleven
har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 36, stk. 4, at
en elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte
skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2, og § 22,
medmindre der gennemføres ændringer i kommunens skole-
struktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør
af § 52. Dette gælder tillige elever, der flytter til en anden
bopæl under skoleforløbet.
Det er foreslået i § 2, stk. 4, at indskrivning i en særlig
grundskole med forældrenes samtykke, jf. § 20, kan ophøre,
når eleverne vurderes at kunne deltage i undervisningen i en
almindelig klasse i folkeskolen.
Det foreslåede indebærer, at eleverne i særlige grundskoler
som udgangspunkt, men ikke automatisk, vil skulle overgå
til undervisning efter folkeskolelovens regler i en almindelig
folkeskole, når eleverne vurderes at kunne deltage i den al-
mindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk
som andetsprog.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at eleverne ikke au-
tomatisk vil overgå til undervisning efter folkeskolelovens
regler i en almindelig folkeskole efter to års undervisning,
som det er tilfældet for elever i modtagelsesklasser efter
folkeskoleloven, i det tilfælde, hvor lovens gyldighed for-
længes efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets §
30.
Overgangen til undervisning i folkeskolen vil i stedet bero
på en konkret vurdering foretaget af kommunalbestyrelsen
30
af, om eleven fortsat opfylder kriterierne for optagelse i
den særlige grundskole, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, og
bemærkningerne hertil. Opfylder eleven fortsat kriterierne,
vil kommunalbestyrelsen kunne undlade at tilbyde eleven at
overgå til undervisning i folkeskolen.
Det vil endvidere bero på samtykke fra elevens foræl-
dre. Elevens forældre vil således kunne vælge at lade ele-
ven fortsætte i den særlige grundskole, også selvom kom-
munalbestyrelsen har tilbudt eleven plads i en folkeskole,
og selvom kommunalbestyrelsen måtte vurdere, at eleven
ikke længere opfylder kriterierne for optagelse i en særlig
grundskole.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 3, stk. 1, og reglerne om frit valg i folkesko-
len, hvorefter forældre til elever i den undervisningspligtige
alder vil have frit valg blandt særlige grundskoler eller li-
geartede tilbud i folkeskolen i bopælskommunen eller i en
anden kommune, når det kan ske inden for de rammer, kom-
munalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til
§ 12, eller folkeskolelovens § 36, stk. 3, og § 40, stk. 2.
Det bemærkes, at en elev, som ikke har opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, ikke vil kunne modtage undervisning
i en særlig grundskole. Det betyder, at elever, hvis opholds-
tilladelse udløber, bortfalder eller inddrages, ikke vil kunne
fortsætte i en særlig grundskole, da de herefter ikke vil op-
fylde betingelsen om at have opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er foredrevet
fra Ukraine, jf. lovforslagets § 2, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 5
Efter folkeskolelovens § 20, stk. 6, har elever, som i løbet af
skoleåret fylder 18 år, ret til at fortsætte skolegangen i resten
af skoleåret.
Det er foreslået i § 2, stk. 5, at elever, som i løbet af skole-
året fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten
af skoleåret.
Det foreslåede indbærer, at elever i særlige grundskoler, der
bliver 18 år i løbet af skoleåret, sidestilles med elever i
folkeskolen, der bliver 18 år i løbet af skoleåret.
Dermed vil elever i særlige grundskoler, som f.eks. bliver
18 år i løbet af 9. klasse, og således ikke længere vil være
undervisningspligtige, have mulighed for at afslutte deres
skolegang i den særlige grundskole, i stedet for at skulle
skifte til et andet undervisningstilbud.
Det bemærkes, at det foreslåede indebærer et retskrav på,
at en voksen elev kan deltage i undervisningen i en særlig
grundskole, og således skal ses i sammenhæng med lovfor-
slagets § 2, stk. 3, om indskrivning af elever, der ikke er
omfattet af undervisningspligten. Forskellen mellem elever
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 5, og
elever omfattet af lovforslagets § 2, stk. 3, vil således være,
at elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk.
5, vil være blevet indskrevet i den særlige grundskole, mens
de stadig var undervisningspligtige, og derfor vil fortsætte i
et klassefællesskab, som de allerede var en del af.
Til stk. 6
Efter folkeskolelovens § 38, stk. 1, skal ansøgning om ind-
skrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af børn
i skolefritidsordning indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommu-
nen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger,
der ikke indgives med digital selvbetjening, afvises af kom-
munalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Det følger af folkeskolelovens § 38, stk. 2, at hvis kom-
munalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold,
der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrel-
sen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde
end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbesty-
relsen bestemmer, hvordan ansøgning omfattet af 1. pkt.
skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Efter folkeskolelovens § 38, stk. 3, kan kommunalbestyrel-
sen helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at
behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Det fremgår endelig af folkeskolelovens § 38, stk. 4, at en
digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 6, at
folkeskolelovens § 38 finder anvendelse ved ansøgning om
indskrivning af børn i særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at ansøgning om indskrivning
af børn i særlige grundskoler og om optagelse af børn i
skolefritidsordninger ved særlige grundskoler skal indgives
til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af digital selvbe-
tjening. Ansøgningen vil skulle indgives via den digitale
selvbetjeningsløsning, som stilles til rådighed af kommunal-
bestyrelsen.
Ansøgninger, der ikke indgives digitalt, vil som udgangs-
punkt skulle afvises af kommunen.
Det følger dog af det foreslåede, at kommunen vil skulle
anvise en anden måde at indgive ansøgningen på, hvis der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Det vil
være kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
der foreligger særlige forhold. Der vil i den forbindelse skul-
31
le lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle proble-
mer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne foretage ansøgningen digitalt efter modtagelse af
hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale
om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler di-
gitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanske-
ligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens
side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Særli-
ge forhold vil eksempelvis også kunne foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital
platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge om optagelse
digitalt.
Det vil være en konkret vurdering, om den enkelte borger
opfylder betingelserne. Det må dog antages, at det vil være
relevant at foretage denne vurdering for samtlige forældre
til børn, der optages i en særlig grundskole og ønsker at
benytte skolefritidsordningen, da denne gruppe må antages
altovervejende at have sprogvanskeligheder.
Der vil endvidere kunne forekomme helt særlige situationer,
hvor omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens
forhold gør, at der ikke vil kunne ansøges digitalt. Der vil
eksempelvis kunne være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation, herunder f.eks. optagelse i særlige grundsko-
ler og skolefritidsordninger ved særlige grundskoler. Tilsva-
rende vil kommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en
anden måde at ansøge på, hvis deres selvbetjeningssystem er
ude af drift.
Herudover vil kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært
kunne vælge at modtage en ansøgning på anden måde end
digitalt i situationer, hvor der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt. Det vil være kom-
munen, der foretager denne konkrete afvejning.
Ansøgningen vil skulle anses for modtaget, når den er til-
gængelig for kommunalbestyrelsen, ligesom andre medde-
lelser normalt vil anses for at være tilgængelige for en myn-
dighed på det tidspunkt, myndigheden kan behandle eller
læse meddelelsen. I det omfang kommunens selvbetjenings-
system måtte være ude af drift, vil kommunen skulle stille
en anden ansøgningsmåde til rådighed.
Til § 3
Til stk. 1
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 3, har forældre krav på, at
deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopæls-
kommunen eller i en anden kommune, under forudsætning
af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrel-
sen i skolekommunen har fastsat i henhold til folkeskole-
lovens § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene
ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder
til distriktsskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske sær-
lige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie
skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. folkeskolelovens § 40, stk.
2, nr. 4. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker
om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker op-
tagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i
skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.
Det følger af folkeskolelovens § 40, stk. 2, at kommunal-
bestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virk-
somhed, samt at en række nærmere opregnede beslutninger
træffes af kommunalbestyrelsen på et møde. Det gælder
bl.a. beslutninger om skolestrukturen, jf. folkeskolelovens §
40, stk. 2, nr. 2, kommunens inddeling i skoledistrikter, jf.
folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 3, og suspension af det frie
skolevalg efter folkeskolelovens § 36, stk. 3, jf. folkeskole-
lovens § 40, stk. 2, nr. 4.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, at
forældre til elever i den undervisningspligtige alder har frit
valg blandt særlige grundskoler i bopælskommunen eller i
en anden kommune, når det kan ske inden for de rammer,
kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i hen-
hold til § 12.
Det foreslåede vil indebære, at forældre til børn, der tilbydes
undervisning i en særlig grundskole, vil have de samme
muligheder for frit skolevalg, som forældre i til børn i folke-
skolen.
Det betyder, at forældrene kan vælge mellem særlige grund-
skoler og folkeskolen i både bopælskommunen og i andre
kommuner, hvis der er plads til eleven på skolen.
Forældrenes mulighed for frit skolevalg vil dog være be-
grænset til særlige grundskoler og ligeartede tilbud i folke-
skolen. Omfanget af skoler, som forældrene har frit valg
imellem, vil kunne afgrænses af kommunalbestyrelsens be-
slutninger efter lovforslagets § 12 om skolestrukturen for de
særlige grundskoler, samt efter folkeskolelovens § 36, stk.
3, og § 40, stk. 2, om frit skolevalg og skolestrukturen i
folkeskolen.
Hvis eleven ikke tidligere har modtaget undervisning i Dan-
mark, og derfor vil skulle starte med at modtage basisun-
dervisning i dansk som andetsprog, vil forældrene således
kunne vælge mellem særlige grundskoler og tilbud i folke-
skolen, der indeholder basisundervisning i dansk som andet-
sprog. I praksis vil dette som oftest være modtagelsesklasser
eller lignende. Forældrene vil således f.eks. ikke kunne væl-
ge distriktsskolen, hvis denne ikke giver basisundervisning i
dansk som andetsprog.
Hvis eleven har modtaget undervisning i en særlig grund-
skole i en periode og derfor vurderes at kunne deltage i
den almindelige undervisning i folkeskolen med yderligere
32
undervisning i dansk som andetsprog, jf. lovforslagets §
2, stk. 4, og bemærkningerne hertil, vil forældrene kunne
vælge mellem særlige grundskoler og folkeskoler, der giver
undervisning i dansk som andetsprog.
Hvis eleven har modtaget undervisning i en særlig grund-
skole i en længere periode og derfor vurderes at kunne
deltage i den almindelige undervisning i folkeskolen uden
sprogstøtte, jf. lovforslagets § 2, stk. 4, vil forældrene kun-
ne vælge mellem særlige grundskoler og folkeskoler, der
underviser på og i dansk.
Det betyder endvidere, at forældrene i en situation, hvor
barnet kan følge undervisningen i en folkeskole, men hvor
kommunalbestyrelsen ikke tilbyder barnet at overgå til un-
dervisning i folkeskolen, jf. lovforslagets § 2, stk. 4, og
bemærkningerne hertil, vil kunne benytte sig af retten til frit
skolevalg og søge om optagelse af eleven på en folkeskole,
herunder en folkeskole i en anden kommune end bopæls-
kommunen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 1, kan en kommunal-
bestyrelse efter overenskomst med en anden kommune hen-
vise elever til undervisning i grundskolen og 10. klasse samt
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, i
en anden kommunes skoler.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 22, stk. 3, at
henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte
elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises
i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommu-
nens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens
skole.
Der henvises i denne forbindelse til § 2, nr. 5, i det samtidig
fremsatte lovforslag nr. L 202 af 12. maj 2022 om ændring
af dagtilbudsloven, folkeskoleloven, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov
om institutioner for forberedende grunduddannelse (Særlige
pasnings- og undervisningsmuligheder af fordrevne børn og
unge fra Ukraine), jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 202
som fremsat.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, at
en kommunalbestyrelse efter overenskomst med en anden
kommune kan henvise elever til undervisning efter § 2, stk.
1, ved en særlig grundskole i den anden kommune.
Det foreslåede vil indebære, at kommuner uden særlig
grundskole vil kunne henvise elever omfattet af den foreslå-
ede bestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 1, til undervisning
på en særlig grundskole i en anden kommune.
Adgangen vil omfatte alle elever i den undervisningspligtige
alder, og vil således kunne omfatte elever på alle grundsko-
lens klassetrin, dvs. børnehaveklassen og 1.-9. klasse. Ad-
gangen vil derimod ikke omfatte unge under 25 år, der ikke
er undervisningspligtige, jf. lovforslagets § 2, stk. 3.
Bopælskommunens henvisning af elever efter den foreslåe-
de bestemmelse vil skulle ske efter overenskomst med sko-
lekommunen. I forbindelse med overenskomstens indgåelse
vil kommunerne bl.a. kunne tage stilling til antallet af ele-
ver, der kan modtages. Betaling for skoletilbuddet vil skulle
ske efter den foreslåede bestemmelse i § 18.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Til stk. 1
Efter folkeskolelovens § 33, stk. 1, medfører undervisnings-
pligten pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens
grundskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 1, at folkeskolen
omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehave-
klasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel
2 a. Undervisningen i grundskolen består af undervisning
i folkeskolens fag, jf. folkeskolelovens §§ 5, 9 og 11, og
obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens § 7, samt under-
støttende undervisning, jf. folkeskolelovens § 16 a.
Reglerne om rammerne for forskellige skoleformer, herun-
der stå mål med-kravet, er beskrevet i pkt. 3.1.1., 3.2.1.1. og
3.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, at
særlige grundskoler giver undervisning inden for børneha-
veklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen.
Det foreslåede vil indebære, at særlige grundskoler giver
undervisning i grundskolen, dvs. i børnehaveklassen og 1.-9.
klasse. De særlige grundskoler vil derimod ikke kunne give
undervisning i 10. klasse.
Undervisningen i de særlige grundskoler vil skulle stå mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Stå mål
med-kravet er fælles for de forskellige skoleformer, der
tilbyder grundskoleundervisning til elever i den undervis-
ningspligtige alder, herunder friskoler og private grundsko-
ler m.v., efterskoler og frie fagskoler og kommunale inter-
nationale grundskoler. Der henvises til pkt. 3.2.1.2. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger for en nærmere gennem-
gang.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
33
Reglerne om rammerne for forskellige skoleformer, herun-
der formålet med undervisningen, er beskrevet i pkt. 3.2.1.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, 1.
pkt., at særlige grundskoler i samarbejde med forældrene
skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbere-
der dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære
mere.
Den foreslåede bestemmelse svarer til første led af folke-
skolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., og
dele af formålet med kommunale internationale grundskoler,
jf. § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om kommunale internationale
grundskoler.
Det foreslåede indebærer, at de særlige grundskoler vil have
til formål at sikre elevernes tilegnelse af kundskaber og fær-
digheder, og at de særlige grundskoler vil skulle forberede
alle unge på videre uddannelse efter grundskolen. Kommu-
ner og skoler vil således skulle have dette formål for øje ved
alle beslutninger om tilrettelæggelse og gennemførelse af
undervisningen i de særlige grundskoler, og skal – hvor flere
hensyn gør sig gældende – tillægge dette hensyn passende
vægt.
Det følger endvidere af det foreslåede, at de særlige grund-
skoler vil skulle samarbejde med elevernes forældre om
at nå dette mål. Dette skal derfor ses i sammenhæng med
lovforslagets § 9 om underretning af hjemmet om elevens
udbytte af undervisningen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, 2.
pkt., at skolerne efter deres formål og i hele deres virke skal
forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Det foreslåede indebærer, at særlige grundskoler vil skulle
forberede eleverne til at kunne fungere som samfundsbor-
gere i Danmark og herunder til at erkende og respektere,
at der kan være forskellige holdninger til etiske, religiøse
eller politiske spørgsmål m.v., hvilket er en forudsætning for
folkestyret.
Det foreslåede vil indebære, at en særlig grundskole vil
skulle have det sigte med al sin undervisning og hele sit
virke i øvrigt, at enhver elev udvikler sig til demokratisk
medborgerskab i et samfund som det danske. Dette vil ikke
alene skulle fremgå formelt af skolens formål samt slutmål
og delmål m.v., men også af skolens samlede faktiske liv
og virke, herunder skolens generelle elevinddragelse i og
uden for undervisningen, skolens ordensregler og skolens
omgangsformer – herunder mellem elever og lærere, mellem
drenge og piger og mellem mandlige og kvindelige ansatte.
De særlige grundskoler vil skulle udvikle og styrke eleve-
rnes evner og lyst til som demokratiske borgere at leve i og
selv bidrage til et retssamfund som det danske med frihed
og folkestyre og grundlæggende friheds- og menneskerettig-
heder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Reglerne om undervisningssproget i danske grundskoler er
beskrevet i pkt. 3.2.1.8. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det følger af § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at pasning af børn
i skolealderen og undervisning af børn, unge og voksne
med ophold efter denne lov kan uanset bestemmelser på
Børne- og Undervisningsministeriets område foregå på en-
gelsk eller ukrainsk med undtagelse af undervisningen i fa-
get dansk. Endvidere kan undervisningen tilrettelægges som
fjernundervisning, herunder med brug af fjernundervisning,
der stilles til rådighed af det ukrainske undervisningsmini-
sterium eller andre ukrainske aktører.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, at un-
dervisningssproget i særlige grundskoler efter kommunalbe-
styrelsens bestemmelse er dansk, engelsk eller ukrainsk. Un-
dervisningen skal lede frem mod afholdelse af prøver, jf. §
8, på dansk. I faget dansk er undervisningssproget dansk.
Det foreslåede vil indebære, at reglen i § 31 b i lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet
fra Ukraine præciseres i lyset af de særlige grundskolers
forhold.
Det foreslåede indebærer således en præcisering af, at det
er kommunalbestyrelsen, der vil skulle beslutte, hvilke
undervisningssprog der anvendes på de særlige grundsko-
ler. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at anvende
et eller flere af de nævnte undervisningssprog. Kommunal-
bestyrelsens kompetence vil kunne delegeres til et udvalg
under kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning,
herunder skolelederen, og til forældrerådet, hvis kommunal-
bestyrelsen måtte træffe beslutning om helt eller delvis at
henlægge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet
efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 8.
Det foreslåede vil endvidere indebære en præcisering af, at
undervisningen i de særlige grundskoler kan gennemføres
på både dansk, engelsk og ukrainsk, bortset fra undervisnin-
gen i dansk. Dermed gives en fuldstændig opregning af de
tilladte undervisningssprog. Herudover vil elevernes øvrige
sprogkompetencer som hidtil kunne nyttiggøres i undervis-
ningen.
Det foreslåede indebærer herudover en præcisering af, at
undervisningen i faget dansk altid vil skulle foregå på
dansk. Deraf følger også, at undervisningen i faget dansk
som andetsprog vil være omfattet af hovedreglen om, at
undervisningen kan gennemføres på både dansk, engelsk og
ukrainsk.
34
Det foreslåede indebærer endelig, at undervisningen altid vil
skulle lede frem mod afholdelse af folkeskolens prøver på
dansk. Den foreslåede prøveordning er beskrevet i lovforsla-
gets § 8 og bemærkningerne hertil.
Det bemærkes, at muligheden for at give undervisningen på
både dansk, engelsk og ukrainsk vil give mulighed for at be-
nytte undervisningsmaterialer på f.eks. ukrainsk. Forslaget
skal derfor ses i sammenhæng med lovforslagets § 5, stk.
2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af
undervisningen, herunder i hele fagområder fra folkeskolens
fagkreds bortset fra faget dansk, kan tilrettelægges ved brug
af undervisningsmateriale, herunder virtuel undervisning,
der stilles til rådighed af de ukrainske undervisningsmyndig-
heder.
Udvidelsen af undervisningssprogene giver endvidere mu-
lighed for at benytte undervisere, der ikke taler dansk, i alle
fag bortset fra dansk. Forslaget vil derfor også skulle ses
i sammenhæng med lovforslagets § 12, stk. 3, hvorefter un-
dervisningen vil kunne varetages af personale, der behersker
dansk, engelsk eller ukrainsk i skrift og tale.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 4
Det følger af folkeskolelovens § 17, stk. 1, at elevtallet i
grundskolens klasser normalt ikke ved skoleårets begyndel-
se må overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige
tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog
ikke over 30.
Efter folkeskolelovens § 5, stk. 6, 5. pkt., kan børne- og un-
dervisningsministeren fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk.
3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i forbindelse med fastsæt-
telse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og
modersmålsundervisning. Denne bemyndigelse er udmøntet
i § 4, stk. 3-4 og 6, i bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni
2016 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog,
således at der inden for rammerne af folkeskolelovens §
17, stk. 1, er fastsat bestemmelser om et lavere elevtal i
undervisningen i dansk som andetsprog.
Det følger således af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at elevtal-
let i modtagelsesklasser ikke må overstige 12 ved skoleårets
begyndelse, medmindre klassen undervises af to lærere eller
andet undervisende personale i fællesskab, jf. dog stk. 4. Det
skal tilstræbes, at elevtallet ikke i løbet af skoleåret kommer
til at overstige 12.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 4, stk. 4, at
kommunalbestyrelsen kan godkende, at elevtallet i modta-
gelsesklasser kan være på op til 15 elever ved skoleårets
begyndelse, hvis det vurderes at være pædagogisk forsvar-
ligt i forhold til undervisningens kvalitet. Hvis eleverne har
overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætnin-
ger, kan kommunalbestyrelsen godkende et elevtal på op
til 18 elever ved skoleårets begyndelse. Det skal tilstræbes,
at elevtallet, jf. 1. og 2. pkt., ikke bliver højere i løbet af
skoleåret.
Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 6, må elevtallet på særlige
hold i henhold til bekendtgørelsens stk. 2, nr. 2, ikke oversti-
ge syv.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 4,
at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
elevtallet i særlige grundskolers klasser.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren bemyndiges til at fastsætte elevtallet for de særlige
grundskoler – også betegnet klasseloftet.
Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at klasseloftet
vil skulle svare til det klasseloft, der gælder for modtagel-
sesklasser, der alene modtager elever med opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine.
Det forventes derfor, at klasseloftet vil blive på op til 18
elever ved skoleårets begyndelse, da eleverne vil have over-
vejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.
I det omfang, der måtte blive behov for at ændre klasselof-
tet, vil dette skulle ske efter aftale med aftalekredsen bag
nærværende lovforslag, jf. pkt. 2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 5
Til stk. 1
Reglerne om mål for og indhold af undervisningen i danske
grundskoler er beskrevet i pkt. 3.2.1.3. og 3.2.1.4. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, at
kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og delmål for
de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan op-
deles i, og for folkeskolens obligatoriske emner, jf. dog stk.
4.
Det foreslåede vil indebære, at der vil skulle tages stilling
til slutmålene for den undervisning, de særlige grundskoler
gennemfører. Slutmålene vil have karakter af undervisnings-
mæssige pejlemærker for, hvilke kundskaber og færdighe-
der undervisningen leder eleverne frem mod inden for det
enkelte fag/fagområde eller emne. Slutmålene vil kunne
fastsættes for de enkelte fag, som den særlige grundskole
underviser i, eller for flere fag under ét, hvis den særlige
grundskole har tilrettelagt tværfaglig undervisning.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at der vil skulle tages
stilling til delmålene for den undervisning, de særlige grund-
skoler gennemfører. Delmålene vil skulle beskrive mål for
undervisningen på bestemte tidspunkter i undervisningsfor-
35
løbet for de enkelte fag/fagområder og emner. Delmålene
vil skulle indeholde en beskrivelse af, hvilke kundskaber
og færdigheder den særlige grundskoles undervisning leder
eleverne frem mod inden for det enkelte fag/fagområde eller
emne på det tidspunkt, som delmålet er fastsat for. Fastsæt-
telsen af tidspunkterne for delmålene vil kunne variere fra
fag til fag, men for alle fag/fagområder og obligatoriske
emner vil der skulle være formuleret delmål flere gange i
undervisningsforløbet. Der vil således f.eks. kunne fastsæt-
tes delmål for faget matematik for hvert eller hvertandet år,
og for andre fag fastsættes delmål for henholdsvis indskolin-
gen (børnehaveklassen og 1.-3. klasse), mellemtrinnet (4.-6.
klasse) og udskolingen (7.-9. klasse).
Fastsættelsen af slutmål og delmål vil skulle ske for de fa-
gområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles
i, og for folkeskolens obligatoriske emner. Det vil således
afhænge af, hvordan undervisningen inddeles i fag/fagom-
råder og emner på den enkelte særlige grundskole, hvilke
fagområder m.v. der skal udarbejdes slutmål og delmål for.
Beslutningen om inddelingen af undervisningen i fag/fa-
gområder og emner, samt om slutmål og delmål herfor,
træffes af kommunalbestyrelsen, men kan delegeres til et
udvalg under kommunalbestyrelsen eller den kommunale
forvaltning, herunder skolelederen.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
4, stk. 1, hvorefter undervisningen skal stå mål med, hvad
der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det vil derfor være
en forudsætning, at de opstillede slutmål og delmål står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Fastsætter kommunalbestyrelsen ikke slutmål og delmål for
undervisningen i fag/fagområder, eller fastsætter kommunal-
bestyrelsen slutmål og delmål, der ikke lever op til stå mål
med-kravet, vil folkeskolens regler om formål, kompetence-
mål og færdigheds- og vidensområder for folkeskolens fag
og emner (Fælles Mål) finde anvendelse, jf. den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 5, stk. 4.
Det bemærkes, at i det omfang der ikke fastsættes slutmål
og delmål, vil folkeskolens Fælles Mål finde anvendelse, jf.
lovforslagets § 5, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Reglerne om undervisningssproget m.v. fra andre lande er
beskrevet i pkt. 3.2.1.8. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af undervisnin-
gen, herunder i hele fagområder fra folkeskolens fagkreds
bortset fra faget dansk, kan tilrettelægges ved brug af un-
dervisningsmateriale og virtuel undervisning, der stilles til
rådighed af de ukrainske undervisningsmyndigheder.
Det foreslåede vil indebære, at der kan anvendes undervis-
ningsmaterialer, der stilles til rådighed af de ukrainske un-
dervisningsmyndigheder, selvom kommunalbestyrelsen og
skolelederen på den særlige grundskole ikke personligt har
forudsætningerne for at vurdere, om materialet svarer til,
hvad der normalt benyttes i danske grundskoler i de pågæl-
dende fag/fagområder. Der vil endvidere kunne anvendes
virtuel undervisning, der stilles til rådighed af de ukrain-
ske undervisningsmyndigheder, selvom kommunalbestyrel-
sen og skolelederen på den særlige grundskole ikke person-
ligt har forudsætningerne for at vurdere, om undervisningen
svarer til, hvad der normalt gives i danske grundskoler i de
pågældende fag/fagområder. Det vil være forventningen, at
skolelederen gennem personale med de fornødne sprogfær-
digheder, jf. hertil lovforslagets § 12, stk. 1, 2. pkt., sætter
sig ind i, hvad der undervises i, således at det er muligt at
tilrettelægge den samlede undervisning af eleverne, så denne
står mål med undervisningen i folkeskolen.
Den foreslåede ordning vil således indebære, at eleverne i
særlige grundskoler vil kunne modtage undervisning i alle
andre fag end dansk ved brug af virtuel undervisning, der
stilles til rådighed af de ukrainske myndigheder. Dermed
vil eleverne få mulighed for at bevare en stærk tilknytning
til ukrainsk sprog og kultur, samt fortsætte deres faglige
progression i overensstemmelse med kravene hertil i den
ukrainske grundskole.
Beslutning om brug af ukrainsk undervisningsmateriale vil
skulle træffes lokalt ud fra en saglig vurdering af, hvordan
der i overensstemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og
behov bedst kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå
målene for undervisningen. Dette indebærer blandt andet, at
kommunen ikke vil kunne henvise børn og unge til særlige
grundskoler, såfremt det vurderes, at de ikke vil drage fordel
af mulighederne for undervisning på engelsk og ukrainsk
eller af brugen af ukrainsk undervisningsmateriale.
EU Kommissionen har samlet virtuelt undervisnings-
materiale m.v. fra the Ukrainian Ministry of Educati-
on and Science på hjemmesiden SchoolEducationGate-
way.eu (https://www.schooleducationgateway.eu/en/pub/la-
test/news/online-ed-resources-ua.htm). Siden henviser
til Ukraines National Online School (https://lms.e-
school.net.ua/guide), som indeholder undervisningstimer
i alle grundskolens fag. Materialet på hjemmesiden
er målrettet elever på 5.-11. klassetrin, svarende til
mellemtrinnet, udskolingen og dele af ungdomsuddan-
nelserne. Derudover har Europarådet en oversigt over
tilgængeligt virtuelt materiale på ukrainsk på hjemme-
siden coe.int (https://www.coe.int/en/web/children/-/resour-
ces-supporting-ukrainian-children-s-right-to-education).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Reglerne om mål for og indhold af undervisningen i danske
36
grundskoler er beskrevet i pkt. 3.2.1.1. og 3.2.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for de fagom-
råder og emner, der er nævnt i stk. 1. Læseplanerne skal
angive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive på hvil-
ke klasse- eller alderstrin, der arbejdes med de forskellige
fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede
undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig ud-
vikling.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle udarbejde læseplaner for de fagområder og emner,
der er nævnt i lovforslagets § 5, stk. 1. Udarbejdelsen af
læseplaner vil kunne delegeres til et udvalg under kommu-
nalbestyrelsen eller den kommunale forvaltning, herunder
skolelederen.
Læseplanerne vil skulle angive udviklingen hen mod slut-
målene, beskrive på hvilke klasse- eller alderstrin, der arbej-
des med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive,
hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed
for alsidig personlig udvikling.
Hvor et slutmål vil være den særlige grundskoles undervis-
ningsmæssige pejlemærke, vil en læseplan være beskrivel-
sen af, hvordan slutmålene nås – herunder angivelse af un-
dervisningens progression hen imod slutmålene. Herudover
vil læseplanerne skulle indeholde en beskrivelse af blandt
andet, hvad der arbejdes med på de enkelte klasse- eller al-
derstrin, samt hvilke arbejdsmetoder der anvendes, og hvil-
ke undervisningsmaterialer der benyttes.
Som et led i udarbejdelsen af læseplanen vil det skulle
beskrives, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver
mulighed for elevens alsidige personlige udvikling, herun-
der elevens åndelige, intellektuelle, musiske, fysiske og so-
ciale udvikling.
Læseplanerne vil skulle anvendes som et redskab i undervi-
sernes samarbejde om fag og tværfaglige forløb frem mod
slutmålene for de enkelte fag, med henblik på at understøtte
den enkelte elevs udvikling og behov.
Det bemærkes, at i det omfang en særlig grundskole ikke
har ændret på inddelingen af fagene og de obligatoriske
emner i folkeskolens fagrække, jf. lovforslagets § 5, stk. 1,
og således omfattes af lovforslagets § 5, stk. 4, vil skolen
kunne anvende de vejledende læseplaner, som børne- og
undervisningsministeren udsender efter folkeskolelovens §
10, stk. 3, 4. pkt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 4
Reglerne om mål for og indhold af undervisningen i danske
grundskoler er beskrevet i pkt. 3.2.1.1. og 3.2.1.3. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 4, at
i det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål
og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål,
kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for folke-
skolens fag og emner (Fælles Mål).
Det foreslåede vil indebære, at de mål for undervisningen i
folkeskolens fag og obligatoriske emner, der følger af folke-
skoleloven, vil finde anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen
ikke udnytter muligheden for at fastsætte andre slutmål og
delmål efter lovforslagets § 5, stk. 1. Dette vil samtidig
indebære, at den særlige grundskole vil skulle følge folke-
skolens fagrække i undervisningen.
Det bemærkes, at målene for undervisningen i folkeskolen
omfatter folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1, samt
kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for folke-
skolens fag og emner (Fælles Mål), jf. folkeskolelovens §
10 og regler udstedt med hjemmel heri. Folkeskolens Fælles
Mål fastsætter nationale mål for, hvad eleverne skal lære i
børnehaveklassen samt i fag og emner i 1.-9. klasse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 5
Reglerne om mål for og indhold af undervisningen i danske
grundskoler er beskrevet i pkt. 3.2.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 5, at
elevernes deltagelse i undervisningen på en folkeskole kan
træde i stedet for undervisning i den særlige grundskole.
Det foreslåede vil indebære, at undervisning, som en elev
ved en særlig grundskole deltager i på en folkeskolen, kan
indgå ved opgørelsen af undervisningstiden og det under-
visningsindhold, som eleven har gennemgået. Dermed vil
elevens deltagelse i f.eks. undervisning i faget håndværk og
design på en folkeskole kunne træde i stedet for elevens
deltagelse i undervisning i håndværk og design på den sær-
lige grundskole. Ordningen vil også kunne benyttes til at
tilbyde eleverne undervisning i faget dansk på en folkeskole,
når eleverne ikke længere har behov for at modtage under-
visning i dansk som andetsprog, så den særlige grundskole
ikke behøver at have egne undervisere, der kan undervise i
faget dansk.
Den foreslåede ordning vil endvidere give de særlige grund-
skoler mulighed for at lade eleverne deltage i undervisnin-
gen i folkeskolen i større og større omfang i takt med,
at eleverne bliver i stand til at følge undervisningen på
dansk. Dermed vil der kunne tilbydes eleverne den samme
interaktion mellem undervisning i et særligt tilbud til to-
sprogede elever og den almindelige undervisning, som for
elever i folkeskolens modtagelsesklasser, hvor eleverne i
37
begyndelsen har alle eller en del af deres timer i modtagel-
sesklassen og efterhånden får en del af deres undervisning i
en almindelig klasse, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse
om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 6
Til stk. 1
Reglerne om særligt tilrettelagt undervisning, herunder spe-
cialundervisning og specialpædagogisk støtte m.v., er be-
skrevet i pkt. 3.2.1.5. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 1, at der
i særlige grundskoler kan gives
1) specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand,
2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til
elever, der har brug for støtte, og som ikke kan under-
støttes alene ved brug af undervisningsdifferentiering
og holddannelse m.v.,
3) personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at over-
vinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med sko-
legangen, og
4) undervisning til elever, der gennem længere tid på
grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller
velfærd ikke kan undervises i skolen.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil ha-
ve mulighed for at oprette specialundervisningstilbud m.v., i
særlige grundskoler. Kommunalbestyrelsen vil kunne beslut-
te at specialundervisning m.v. gives i allerede eksisterende
tilbud i kommunen, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer,
at det bedst imødekommer børnenes behov og det samlede
kommunale skolevæsen.
Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge kun at tilbyde enkel-
te dele af de foreslåede tilbud. Kommunalbestyrelsen vil
f.eks. kunne vælge, at en særlig grundskole giver suppleren-
de undervisning og anden faglig støtte samt personlig assi-
stance, men ikke specialundervisning og specialpædagogisk
støtte samt sygeundervisning.
Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at de særlige grund-
skoler ikke skal give undervisning efter den foreslåede be-
stemmelse, vil det være kommunalbestyrelsens ansvar at
give elever med disse behov et andet tilbud end den særlige
grundskole, så eleven modtager et grundskoletilbud, der kan
tilgodese elevens behov.
Elever i særlige grundskoler vil således skulle have samme
adgang til specialundervisning m.v. som andre elever i kom-
munen. Kommunalbestyrelsen vil derfor være forpligtet til
at visitere elever i målgruppen for særlige grundskoler til
specialundervisningstilbud m.v., hvis elevens behov eller
udvikling kræver det.
Det foreslåede i bestemmelsens nr. 1 vil indebære, at særlige
grundskoler vil kunne give specialundervisning og special-
pædagogisk bistand til elever, der har brug for støtte, som
ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdiffe-
rentiering og holddannelse m.v.
Specialundervisning vil være undervisning i specialskoler
og specialklasser samt undervisning i den almindelige klas-
se, hvor eleven får støtte i mindst 9 timer. Børn med om-
fattende behov for specialpædagogiske støtte på grund af
svære fysiske eller psykiske handicap vil skulle henvises til
specialundervisning.
Specialpædagogisk bistand vil kunne omfatte foranstaltnin-
ger, som er nødvendige for elevernes deltagelse i undervis-
ningen, eller som medvirker til at fremme formålet med
undervisningen for eleven.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
(specialpædagogisk bistand) til elever i særlige grundskoler
vil kunne omfatte specialpædagogisk rådgivning til foræl-
dre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning
for elevens udvikling. Den vil endvidere kunne omfatte
særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler,
som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af
eleven. Derudover vil den kunne omfatte undervisning i
fag/fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen
til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børneha-
veklassen vil specialpædagogisk bistand omfatte undervis-
ning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige be-
hov. Specialpædagogisk bistand vil også kunne omfatte un-
dervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder,
der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne
af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvan-
skeligheder. Det vil også kunne være personlig assistance,
der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskelighe-
der i forbindelse med skolegangen, eller det vil kunne være
særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til
elevens specialundervisning.
Det bemærkes, at de særlige grundskoler vil være omfattet
af bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og
anden specialpædagogisk bistand, hvis kommunalbestyrel-
sen vælger at tilbyde specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand på den særlige grundskole, jf. hertil den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 2. Henvis-
ning til specialundervisning og specialpædagogisk bistand
vil således kræve en pædagogisk-psykologisk rådgivning og
skulle ske efter samråd med eleven og forældrene.
Det foreslåede i bestemmelsens nr. 2 vil indebære, at særlige
grundskoler vil kunne give supplerende undervisning eller
anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte og ikke
kan understøttes alene ved brug af undervisningsdifferentie-
ring og holddannelse m.v.
Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at sikre, at børn
med særlige behov så vidt muligt ikke udskilles til særli-
ge undervisningstilbud, men undervises sammen med deres
38
kammerater i den almene undervisning. Det vil skulle ske
med nødvendig støtte og hjælpemidler.
Supplerende undervisning vil være undervisning, som ele-
ven modtager ud over den almindelige undervisning, og vil
ofte være særskilt tilrettelagt for den enkelte elev. Det vil
eksempelvis kunne være til elever, der har skiftet skole, eller
som af gyldig grund ikke har kunnet følge undervisningen
gennem længere tid eller eleverelever, der f.eks. er ordblinde
og har brug for støtte i længere tid.
Anden faglig støtte vil eksempelvis kunne være tolærerord-
ninger og undervisningsassistenter i klassen, som både kan
støtte det enkelte barn og klassen som helhed. Der vil kunne
være tale om særlige initiativer over for elever med læse-
vanskeligheder, der vil kunne have brug for længerevarende
støtte.
Det foreslåede vil indebære, at en elev vil skulle tilbydes
supplerende undervisning eller anden faglig støtte, hvis ele-
ven har brug for støtte og ikke alene kan understøttes af
undervisningsdifferentiering og holddannelse.
Undervisningsdifferentiering vil i denne forbindelse være,
at undervisningen tilrettelægges på forskellige måder for at
tage hensyn til elevens faglige niveau, læringsstile og/eller
sociale forudsætninger for at understøtte, at eleven kan begå
sig i det almene skoletilbud.
Holddannelse vil i denne forbindelse være, at eleverne tages
ud i mindre hold i løbet af en skoledag, hvor eleverne mod-
tager en mere målrettet undervisning, men fortsat vil gå i det
almene skoletilbud.
Det foreslåede vil kunne iværksættes uden inddragelse af
pædagogisk-psykologisk rådgivning.
Det foreslåede i bestemmelsens nr. 3 vil indebære, at særlige
grundskoler vil kunne give personlig assistance, der kan
hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i
forbindelse med skolegangen.
Det foreslåede vil indebære, at eleverne vil skulle have de
nødvendige undervisningsmidler og tekniske hjælpemidler
stillet gratis til rådighed, sådan at de kan bruge dem i både
skolen og fritiden. Skolen vil skulle sørge for, at den enkelte
elev bliver instrueret i at bruge hjælpemidlet, f.eks. hjælp til
at downloade software til it-rygsække. Det vil også kunne
være personlig assistance til børn med fysiske handicap,
hvor barnet har brug for en personlig hjælper i diverse prak-
tiske situationer.
Det foreslåede i bestemmelsens nr. 4 vil indebære, at særlige
grundskoler vil kunne give undervisning til elever, der er
syge i længere tid.
Sygeundervisning vil skulle iværksættes senest 3 uger (15
skoledage) efter eleven sidst deltog i undervisning ved at
rette henvendelse til elevens forældre. Ved hyppige kortvari-
ge forsømmelser, herunder fravær på grund af kronisk syg-
dom, der tilsammen har haft en varighed på 3 uger, vil
skolen skulle træffe foranstaltninger til iværksættelse af sy-
geundervisningen.
Udgifterne til sygeundervisningen vil med det foreslåede
påhvile kommunalbestyrelsen.
Formålet med det foreslåede vil være at give eleverne de
bedste forudsætninger for at kunne vende tilbage til under-
visningen på de klassetrin, som de tilhører. Undervisningen
vil derfor skulle svare til den undervisning, som eleverne
ville have modtaget i deres skole.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Reglerne om særligt tilrettelagt undervisning, herunder spe-
cialundervisning og specialpædagogisk støtte m.v., er be-
skrevet i pkt. 3.2.1.5. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Efter folkeskolelovens § 51, stk. 3, kan afgørelser om hen-
visning eller afslag på henvisning til specialundervisning
i henhold til § 21, stk. 1, samt afgørelse om tilbagekalde
en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsen meddelelse
af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet
for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for
afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbage-
kaldelse af henvisning til specialskoler og specialklaser, jf. §
20, stk. 2.
Det følger af folkeskolelovens § 51, stk. 4, at afgørelser
om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler
eller i specialklasser inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse
af forældrene, jf. § 54, stk. 1, kan indbringes for Klagenæv-
net for Specialundervisning, jf. § 51 a.
Efter § 51, stk. 5, i folkeskoleloven gælder bestemmelsen i
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 tilsvarende for afgørelser vedrørende
elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte
i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2, og
§ 16, stk. 4. Afgørelser om supplerende undervisning og
anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 5, til elever i børnehaveklasse
og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer
ugentligt, kan indbringes for klagenævnet, hvis elevens un-
dervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den
overvejende del af undervisningstiden.
Folkeskolelovens § 51 a regulerer Klagenævnet for Special-
undervisning og indeholder regler om nedsættelse, sammen-
sætning, beskikkelse af formand og medlemmer af nævnet
og sekretariatsbetjening samt bemyndigelse til børne- og
undervisningsministeren kan fastætte nævnets forretningsor-
den.
Efter folkeskolelovens § 51 b, stk. 1, skal klage til Klagen-
ævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9,
indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den
39
myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er
grundlag for at give klager helt eller delvis medhold. Det
følger af folkeskolelovens § 51 b, stk. 2, at giver den myn-
dighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold,
sender myndigheden klagen og begrundelsen for afgørelsen
og genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialunder-
visning. Efter § 51 b, stk. 3, kan børne- og undervisnings-
ministeren fastsætte nærmere regler om behandlingen af kla-
gesager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og
videresendelse af klager.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 2, at
folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, § 3 a, § 5, stk. 5, § 12, stk.
2, § 23, § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b samt regler fastsat
i henhold hertil finder tilsvarende anvendelse for elever i
særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at følgende bestemmelser i fol-
keskoleloven vil finde tilsvarende anvendelse for de særlige
grundskoler, i det omfang kommunalbestyrelsen har beslut-
tet, at oprette tilbud efter den foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 6, stk. 1:
– § 3, stk. 2, om specialundervisning og anden specialpæ-
dagogisk bistand og de regler, der er fastsat herom efter
folkeskolelovens § 3, stk. 3.
– § 3 a og § 5, stk. 5, om supplerende undervisning eller
anden faglig støtte.
– § 3 a om personlig assistance, der kan hjælpe eleven til
at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med
skolegangen.
– § 12, stk. 2, om at henvisning til specialundervisning,
som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-
psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og
forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende
vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
– § 23 om sygeundervisning og de regler, der er fastsat
herom efter bestemmelsens stk. 3.
– § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b om klage til Klagenævnet
for Specialundervisning.
Det foreslåede har til hensigt at give elever på særlige
grundskoler samme retstilling som elever på folkeskoler for
så vidt angår specialundervisning og specialpædagogisk bi-
stand m.v., herunder adgangen til at klage over afgørelser.
Det foreslåede vil således indebære, at i det omfang kom-
munalbestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i lovfor-
slagets § 6, stk. 1, har besluttet, at den særlige grundsko-
le skal tilbyde f.eks. specialundervisning og specialpædago-
gisk støtte, vil skolen skulle overholde de samme regler om
specialundervisning og specialpædagogisk støtte som folke-
skolen.
Det foreslåede vil således indebære, at kommunens pæda-
gogisk-psykologisk rådgivning vil have pligt til at betjene
elever på særlige grundskoler.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at der gives adgang
til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om spe-
cialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. For-
ældre vil kunne klage over skolelederens eller kommunens
afgørelser om specialskole, specialklasse, støtte i mindst 9
timer (på 60 minutter) om ugen i en almindelig klasse og
anden specialpædagogiske bistand.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Efter folkeskolelovens § 7, stk. 2, skal undervisning i uddan-
nelse og job tilrettelægges i samarbejde med den ungeind-
sats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1
d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Efter § 7 a, stk. 1, skal elever deltage i introduktionskurser
til ungdomsuddannelse, jf. lov om kommunal indsats for
unge under 25 år. Det følger af § 7 a, stk. 2, at den ungeind-
sats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel
1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og
skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats
for elever, der er vurderet ikke-uddannelsesparate, jf. lov om
kommunal indsats for unge under 25 år. I 9. klasse deltager
elever i brobygning, idet omfang lov om kommunal indsats
for unge under 25 år fastsætter dette. Den målrettede vejled-
ningsindsats og brobygning sker efter lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
Det bemærkes, at der med § 1, nr. 5, i lovforslag nr. L 174,
som blev fremsat den 27. april 2022, jf. Folketingstidende
2021-22, A, L 174 som fremsat, side 1, er stillet forslag om,
at i § 7 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »ikkeuddannelsesparate« til:
»parate til andre uddannelsesaktiviteter m.v. end gymnasiale
uddannelser og erhvervsuddannelser«.
Efter § 3, stk. 5, i lov om friskoler og private grundskoler
kan friskoler og private grundskoler tilbyde sine elever vej-
ledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
Efter § 1, stk. 1, i lov om kommunal indsats for unge under
25 år skal vejledning efter denne lovs kapitel 1 bidrage til, at
valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for
den enkelte og for samfundet, herunder at alle gennemfører
en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år, at kommunalbestyrelsen, hvis den
anmodes derom af en friskole eller en privat grundskole, der
ligger i kommunen, skal sørge for, at der gives vejledning
om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever
fra og med 7. klasse eller tilsvarende. Efter lovens § 4, stk.
2, skal kommunalbestyrelsen, hvis den anmodes derom af en
efterskole eller en fri fagskole, der ligger i kommunen, søge
at indgå aftale med skolen om, at der gives vejledning om
valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever,
jf. lov om efterskoler og frie fagskoler. Aftalen skal omfat-
te aftale om skolens betaling af kommunens omkostninger
i forbindelse med vejledningen. Efter lovens § 4, stk. 3,
kan kommunalbestyrelsen endvidere indgå aftale med en
40
folkehøjskole om at yde vejledning til elever på skolen. Det
følger af lovens § 4, stk. 4, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter
denne bestemmelse.
Efter § 10 b, stk. 1, i lov om kommunal indsats for un-
ge under 25 år skal elever i folkeskolens 8. klasse og i
den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning på til-
svarende klassetrin ved introduktionskurser til ungdomsud-
dannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter
9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan tillige tilbydes 8.
klasses elever i andre skoleformer.
Det følger endvidere af § 10 c, stk. 1, i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, at elever i folkeskolen og
den kommunale ungdomsskoles heltidsundervisning, som
er vurderet ikkeuddannelsesparate, eller som har behov for
afklaring af uddannelsesvalg, kan tilbydes brobygning i 9.
klasse. Brobygning kan endvidere tilbydes elever i 9. klasse
i andre skoleformer, når lederen af elevens skole i samråd
med kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil gavne elevers
mulighed for fortsat uddannelse.
Det foreslås i § 6, stk. 3, at kommunalbestyrelsen kan til-
byde elever på 7.-9. klasse vejledning om valg af ungdoms-
uddannelse og erhverv efter lov om kommunal indsats for
unge under 25 år.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan
give eleverne på særlige grundskoler vejledning om valg
af ungdomsuddannelse og erhverv efter lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, herunder introduktionskurser,
brobygning, uddannelsesparathedsvurderinger og målgrup-
pevurderinger m.v. Det vil endvidere indebære, at kommu-
nalbestyrelsen vil kunne lave uddannelsesplaner for unge,
som vil have et behov for en målrettet indsats for at komme
videre i uddannelsessystemet og den vil kunne tilpasses de
unges behov.
Det foreslåede vil derudover betyde, at kommunalbestyrel-
sen ikke er forpligtet til at give denne vejledning om ung-
domsuddannelse og erhverv til elever i de særlige grundsko-
ler. Det skal ses i sammenhæng med, at elevgruppen, jf. §
2, stk. 2, på de særlige grundskoler vil kunne have andre
behov, herunder hvis de har planlagt deres hjemvenden til
Ukraine, eller på grund af behovet for at opretholde en til-
knytning til ukrainsk sprog og kultur med henblik på deres
hjemvenden til Ukraine, og dermed et fælles behov for sær-
lige tilpasninger af den tilbudte undervisning.
Til § 7
Til stk. 1
Efter folkeskolelovens § 16 c, stk. 1, kan dele af undervis-
ningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden
overnatning eller som lejrskoler med overnatning. Det følger
endvidere af folkeskolelovens § 16 c, stk. 2, at skolerejser
med overnatning kan anvendes som et alternativ til den
almindelige undervisning.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, at
dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges
som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler
med overnatning. Skolerejser med overnatning kan anven-
des som et alternativ til den almindelige undervisning.
Det foreslåede har til hensigt at bidrage til, at de særlige
grundskoler får de samme muligheder for at tilrettelægge
undervisningen på andre måder end ved klasserumsunder-
visning, som folkeskoler har.
De særlige grundskoler vil dermed få de samme muligheder
for rejseaktiviteter, herunder ekskursioner og lejrskoler, hvor
der er mødepligt for eleverne, og skolerejser, der er frivillige
for eleverne.
Ekskursioner vil omfatte udflugter og dagsrejser uden over-
natning, hvor eleverne f.eks. besøger museer, teatre, udstil-
linger, virksomheder eller lignende, hvor aktiviteterne ind-
går i elevernes undervisning.
Lejrskoler vil omfatte rejser med overnatning, herunder
f.eks. sprog- eller udvekslingsrejser arrangeret for hele klas-
ser eller hold, i hvis undervisning arrangementet indgår som
et integreret led.
Der vil derfor være almindelig mødepligt for eleverne til
ekskursioner og lejrskoler. I særlige tilfælde vil en skolele-
der dog kunne imødekomme en ansøgning om, at en elev
ikke deltager. I så fald vil skolen skulle tilrettelægge anden
undervisning for eleven i perioden.
Skolerejser vil være et skolebaseret alternativ til den almin-
delige undervisning. Formålet med rejsen vil således skulle
ligge inden for den særlige grundskoles rammer, uden at
være en integreret del af den almindelige klasse- eller hold-
baserede undervisning. Elevernes deltagelse vil således ikke
være en nødvendig forudsætning for at kunne følge den
løbende undervisning. Som eksempler kan nævnes en rejse
for skolens kor til en sangkonkurrence i udlandet eller en
kulturrejse til en storby for en klasse eller et hold.
Der vil ikke være mødepligt for eleverne til skolerejser,
hvorfor deltagelse i en skolerejse vil være frivillig for ele-
verne. For de elever, der ikke deltager i rejsen, vil skolen
skulle tilrettelægge alternativ undervisning.
Der henvises til lovforslagets § 13, stk. 1 og 2, hvorefter
kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere mål og rammer,
herunder også økonomiske rammer, for skolernes virksom-
hed. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen vil kunne be-
slutte, i hvilket omfang den enkelte skole kan organisere
og tilrettelægge dele af undervisningen som ekskursioner og
lejrskoler samt arrangere skolerejser.
Der henvises til lovforslagets § 17, stk. 3, om betaling for
deltagelse i ekskursioner, lejrskoler og skolerejser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
41
Til stk. 2
Det følger af folkeskolelovens § 9, stk. 3, at skolens leder
med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbesty-
relsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal ind-
sats for unge under 25 år, kan tilbyde eleverne i 6.-9. klasse,
at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder
og institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på
udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin
og 1 uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten
til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af
eleven i samråd med forældrene, jf. § 54.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2, at
skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kom-
munalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om
kommunal indsats for unge under 25 år, kan tilbyde eleverne
i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i
virksomheder og institutioner.
Det foreslåede har til hensigt at bidrage til, at de særlige
grundskoler får de samme muligheder for at tilrettelægge
undervisningen på andre måder end ved klasserumsunder-
visning, som folkeskoler har.
Praktik – ofte omtalt som erhvervspraktik – vil omfatte op-
hold i virksomheder eller institutioner, hvor eleverne kan
afprøve forskellige, fortrinsvis teoretiske færdigheder og
kundskaber, i praksis. Praktikken vil indgå som aktivitet i
elevernes undervisning.
Det primære formål med praktikken vil ikke nødvendigvis
være at afprøve et specifikt erhverv, men at give eleverne
et indtryk af, hvordan en arbejdsplads fungerer, og at der er
forskellige arbejdsfunktioner og uddannelsesbaggrunde på
virksomheden. Det kan være i tema- eller branchepraktik-
ker, hvor klasser eller hold udsendes i f.eks. landbrugsprak-
tik, industripraktik, merkantil praktik m.v. eller individuelle
praktikker, hvor eleverne prøver forskellige arbejdsfunktio-
ner. I den udstrækning det er muligt, udsendes eleverne i
praktik i lokale virksomheder, der i forvejen samarbejder
med skolen.
Skolen vil være en forpligtet til at hjælpe eleverne med at
finde en praktikplads, når skolen vælger at tilbyde eleverne,
at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder
og institutioner. I de tilfælde, hvor det ikke måtte være
muligt at finde en praktikplads til alle elever, vil skolen
skulle tilrettelægge anden undervisning for de pågældende
elever i perioden. Det foreslåedes vil endvidere indebære, at
beslutningen om udsendelse af eleverne i praktik vil skulle
træffes af skolelederen med inddragelse af den kommunale
ungeindsats.
Beslutningen om, hvilke elever, der udsendes i praktik, og
til hvilke virksomheder og institutioner, vil bero på en faglig
og pædagogisk vurdering af den enkelte elev og klassens
behov, hvorfor det vil være skolelederen, der har de faglige
forudsætninger for at træffe beslutningen. Skolelederen vil
kunne delegere beslutningen til det undervisende personale i
det omfang disse har de fornødne faglige forudsætninger for
at træffe beslutningen.
Det bemærkes, at det følger af den foreslåede bestemmelse
i § 14, stk. 2, 2. pkt., at skolelederens konkrete beslutninger
vedrørende skolens elever inden for de mål, rammer og
principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebe-
styrelsen har fastsat, vil ikke kunne behandles af kommunal-
bestyrelsen. Dette vil indebære, at skolelederens beslutning
om at sende en elev eller klasse i praktik, og skolelederens
beslutning om at sende en elev i praktik i en bestemt virk-
somhed eller institution, ikke vil kunne påklages til kom-
munalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil derimod kunne
tage stilling til mål og rammer for anvendelsen af praktik
i undervisningen, herunder som forudsætninger for de bevil-
linger, kommunalbestyrelsen måtte beslutte efter den fore-
slåede bestemmelse i § 13, stk. 2, nr. 1.
Det bemærkes, at det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 19, stk. 3, at børne- og undervisningsministeren vil kunne
fastsætte regler om de særlige grundskolers tilsyn med ele-
verne i skoletiden. Det forudsættes, at denne bemyndigelse
vil blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om tilsynet
med eleverne i forbindelse med deltagelse i praktik.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 4, at skolerne indgår
i samarbejder med virksomheder, institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-,
idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale
fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommu-
nalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidra-
ge til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for folke-
skolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen
fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og
skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, at
særlige grundskoler kan indgå samarbejder om åben sko-
le med virksomheder, institutioner for ungdomsuddannelse,
lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og for-
eningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og
klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede
musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyl-
delsen af de særlige grundskolers formål samt slutmål og
delmål. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
herfor.
Det foreslåede har til hensigt at bidrage til, at de særlige
grundskoler får de samme muligheder for at tilrettelægge
undervisningen på andre måder end ved klasserumsunder-
visning, som folkeskoler har.
Det foreslåede vil indebære, at de særlige grundskoler får
mulighed for at indgå i samarbejder med bl.a. det lokale
forretnings-, forenings- og kulturlivs aktører om, hvordan de
42
dels vil kunne bidrage til de særlige grundskolers opfyldelse
af målene for undervisningen, jf. hertil lovforslagets § 5,
og dels vil kunne tjene som inspiration og supplement til
undervisningen. Samarbejdet vil desuden kunne medvirke
til, at eleverne bliver bekendt med mulighederne for et aktivt
fritidsliv og for at deltage i aktiviteter og samværsformer,
der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed
og evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber.
Samarbejdet med en virksomhed vil kunne styrke elevernes
læring ved at gøre undervisningen mere varieret og anven-
delsesorienteret eller koble teorien til praksis. Samtidig vil
det kunne være med til at vise eleverne nogle af de mange
muligheder for videre uddannelse og job. Virksomhederne
vil således kunne få mulighed for at komme ind i skolen
og inspirere eleverne til, dels hvordan deres teoretiske viden
kan omsættes til praksis, dels hvordan kreativitet og inno-
vation kan omsættes til konkrete produkter m.v. Endvidere
er det en mulighed for, at virksomhederne kan skabe en
tydelighed om deres egen eksistens i lokalmiljøet, og om
hvilke kompetencer de på sigt efterspøger. Et formaliseret
samarbejde om erhvervspraktik, jf. lovforslagets § 7, stk. 2,
vil endvidere kunne bidrage hertil.
Samarbejdet med institutioner for ungdomsuddannelse vil
give de særlige grundskoler mulighed for at inddrage de
forskellige ungdomsuddannelser i skolens virksomhed, så
eleverne kan inspireres til at søge en ungdomsuddannelse
efter afsluttet grundskole. Samarbejdet vil dermed kunne
understøtte den del af de særlige grundskolers undervisning,
der står mål med folkeskolens undervisning i det obligatori-
ske emne uddannelse og job, og vil kunne supplere kommu-
nalbestyrelsens eventuelle tilbud til elever på 7.-9. klassetrin
om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv,
jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år, jf. lovfor-
slagets § 6, stk. 3.
Det bemærkes, at den foreslåede adgang til samarbejder
med institutioner for ungdomsuddannelse er en udvidelse i
forhold til den tilsvarende bestemmelse i folkeskoleloven,
hvor der alene kan etableres samarbejder med institutioner
for erhvervsuddannelse. Forskellen er begrundet i det større
behov for at introducere elever i særlige grundskoler for alle
ungdomsuddannelser, da eleverne ikke i samme omfang som
eleverne i folkeskolen vil have andre kilder til indsigt i det
danske skolevæsen og mulighederne for videre uddannelse.
Samarbejdet med lokalsamfundets kultur-, idræts og for-
eningsliv, og kunst- og kulturskoler, som typisk udgøres
af selvejende institutioner, private foreninger og organisatio-
ner, vil give de særlige grundskoler mulighed for at inddrage
disse aktørers særlige ekspertise inden for de forskellige fag/
fagområder og emner, som de særlige grundskoler undervi-
ser i, og samtidig give skolerne mulighed for at understøtte
elevernes alsidige udvikling.
Skolens samarbejde med kulturlivet vil eksempelvis kunne
være med museer, kunsthaller, scenekunstinstitutioner, bibli-
oteker og orkestre i lokalområdet, eventuelt ved at skolen
kan anvende skoletjenesternes undervisningstilbud. Skole-
tjenesterne udvikler, tilrettelægger og gennemfører i samar-
bejde med kulturinstitutioner undervisningstilbud med det
mål at udnytte den pædagogiske værdi, der er i kulturinstitu-
tionernes særlige læringsrum.
Skolens samarbejde med kunst- og kulturskoler vil kunne
inddrage den undervisningserfaring og ekspertise, som disse
undervisningsinstitutioner har opbygget. Det kan f.eks. være
billedskoler.
Herudover vil skolernes samarbejde med folkeoplysnings-,
idræts- og foreningslivet kunne introducere eleverne til akti-
viteter i lokalsamfundet ved gennemførelse af kortere eller
længere kurser eller forløb inden for den enkelte forenings
virke. Eksempelvis vil en lokal idrætsforening kunne afvik-
le et undervisningsforløb for udvalgte klassetrin inden for
foreningens konkrete idrætsgren(e), eller den lokalhistoriske
forening vil kunne deltage i forløb om lokalområdet i histo-
rietimerne.
Skolens samarbejde med lokalsamfundets fritidshjem og
klubber vil kunne fokusere på elevernes fritidsliv eller om-
fatte en række aktiviteter f.eks. i form af musik, idræt og
forskellige former for håndværk, som vil kunne bidrage til
opfyldelsen af slutmål og delmål for undervisningen, jf. lov-
forslagets § 5.
Samarbejdet med med kommunale og kommunalt støttede
musikskoler og ungdomsskoler vil kunne omfatte, at musik-
skolernes medvirker i de særlige grundskolers undervisning
i musikfaget.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med lovforsla-
gets § 12, stk. 3, hvorefter medarbejdere fra de pågælden-
de virksomheder, institutioner og foreninger m.v. i begræn-
set omfang vil kunne varetage undervisningen i en særlig
grundskole.
Det bemærkes, at den foreslåede adgang til at indgå i samar-
bejder om åben skole, vil være en mulighed for de særlige
grundskoler, hvor folkeskolerne er forpligtede til at indgå
sådanne samarbejder. Forskellen er begrundet i, at de særli-
ge grundskoler vil være nærmest til at vurdere elevgruppens
behov for at møde det omgivende samfund, og hvordan
dette behov bedst tilgodeses i lyset af, hvor langvarigt eleve-
rnes ophold i Danmark måtte have udsigt til at blive.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 8
Til stk. 1
Reglerne om folkeskolens prøver er beskrevet i pkt.
3.2.1.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, at
undervisningspligtige elever i særlige grundskoler, der giver
43
undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.
Det foreslåede vil indebære, at de særlige grundskoler vil
skulle afholde folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klas-
seprøver for de elever, der modtager undervisning på 8.
og 9. klassetrin, således at eleverne kan bestå folkeskolens
afgangseksamen. Der henvises til lovforslagets § 8, stk. 2,
hvor det foreslås, at folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og
regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse
for særlige grundskoler, herunder regler om prøverækken og
kravene for at bestå folkeskolens afgangseksamen.
De særlige grundskoler vil – ligesom folkeskolerne – være
forpligtede til at afholde prøverne, og vil således ikke – som
de øvrige skoleformer, der kan aflægge folkeskolens prøver
– have mulighed for at meddele børne- og undervisningsmi-
nisteren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for
eleverne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Reglerne om folkeskolens prøver er beskrevet i pkt.
3.2.1.7.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 2, at
folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og regler fastsat i medfør
heraf finder tilsvarende anvendelse for særlige grundskoler
og de i stk. 1 nævnte elever.
Det foreslåede vil indebære, at de særlige grundskoler skal
afholde følgende prøver:
– En prøve ved afslutningen af undervisningen på 8. klas-
setrin i det valgfag, som eleven har valgt efter folkesko-
lelovens § 9, stk. 8, dvs. i enten håndværk og design,
billedkunst, musik eller madkundskab.
– To prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig
bestående af et antal delprøver).
– En prøve i matematik (en skriftlig bestående af et antal
delprøver).
– En prøve i engelsk.
– En fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og
geografi indgår.
– En prøve, som udvælges efter udtrækning blandt fage-
ne inden for fagblokken humanistiske fag, dvs. fagene
engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag og
tysk/fransk.
– En prøve, som udvælges efter udtrækning blandt fagene
inden for fagblokken naturfag, dvs. fagene matematik,
geografi, biologi og fysik/kemi samt idræt.
Eleverne vil have bestået folkeskolens afgangseksamen, når
de mindst har opnået karakteren 2,0 i gennemsnit i disse otte
prøver.
Prøverne vil skulle aflægges på dansk, jf. prøvebekendtgø-
relsens § 29, stk. 1, idet de særlige grundskoler ikke vil kun-
ne anses som omfattet af begrebet »internationale klasser
eller klasser, der kan sidestilles hermed« i prøvebekendtgø-
relsens § 29, stk. 4.
Eleverne vil derimod efter en konkret og individuel vurde-
ring kunne fritages for prøverne, hvis de opfylder betingel-
serne i prøvebekendtgørelsens § 39, stk. 1, herunder at ele-
ven er sent ankommet og at prøveaflæggelse ikke anses for
hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige dansk-
kundskaber. Det bemærkes, at praksis for, hvornår en elev
anses som sent ankommet efter bestemmelsen, er etableret
på et tidspunkt, hvor der alene blev afholdt prøver på 9.
klassetrin. En elev, der skal aflægge prøve på 8. klassetrin,
vil således kunne anses som sent ankommet, hvis eleven
er flygtning eller indvandrer og er kommet til Danmark
efter det fyldte 13. år. En elev, der skal aflægge prøver på
9. klassetrin, vil fortsat kunne anses som sent ankommet,
hvis eleven er flygtning eller indvandrer og er kommet til
Danmark efter det fyldte 14. år.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 9
Til stk. 1
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., skal eleverne
og forældrene, jf. § 54, regelmæssigt underrettes om lærer-
nes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af
skolegangen. Folkeskolelovens § 13 indeholder herudover
regler om den løbende evaluering af undervisningen, om test
og om standpunktskarakterer m.v.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, at
eleverne og forældre til umyndige elever skal underrettes
regelmæssigt om lærernes vurdering af elevernes udbytte af
skolegangen.
Det foreslåede vil indebære, at de særlige grundskoler vil
være forpligtede til at vurdere elevernes udbytte af skole-
gangen som helhed. Vurderingen vil således både skulle om-
fatte elevens faglige udbytte af undervisningen og elevens
læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling,
motivation og trivsel.
Ved regelmæssig underretning vil i denne forbindelse skulle
forstås, at underretningen sædvanligvis skal ske mindst to
gange om året.
Underretningen vil som udgangspunkt skulle gives i ord, der
ikke generelt er formet som standardudtryk, som kan om-
sættes i karakterer i form af tal eller andre symboler. Under-
retningen kan dog også ske ved anvendelse af omsættelige
standardudtryk eller standpunktskarakterer, hvis elevernes
alder eller forudgående erfaringer hermed taler for. Det be-
mærkes i denne sammenhæng, at der gives standpunktska-
rakterer i prøvefag fra og med folkeskolens 8. klasse.
Det foreslåede vil skulle ses i sammenhæng med lovforsla-
44
gets § 4, stk. 2, 1. pkt., hvorefter særlige grundskoler i
samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber
og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og
giver dem lyst til at lære mere. Underretningen om elevens
udbytte af skolegangen vil således være en nødvendig forud-
sætning for, at elevens forældre kan indgå i dette samarbejde
med skolen om elevens skolegang.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Reglerne om obligatoriske test i folkeskolen er beskrevet i
pkt. 3.2.1.7.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Bemyndigelserne i folkeskolelovens § 13, stk. 3, 2. og 3.
pkt., er udmøntet i bekendtgørelse nr. 742 af 14. juni 2017
om obligatoriske test i folkeskolen. Det fremgår af § 1 i
bekendtgørelsen om obligatoriske test i folkeskolen, at ele-
verne skal gennemføre følgende obligatoriske test, jf. folke-
skolelovens § 13, stk. 3:
– Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klasse-
trin.
– Engelsk på 4. og 7. klassetrin.
– Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.
– Fysik/kemi på 8. klassetrin.
Det bemærkes, at disse test foreslås ændret med § 1, nr.
4, 7-11, 15-16 og 22, i lovforslag nr. L 174, som blev
fremsat den 27. april 2022, jf. Folketingstidende 2021-22,
A, L 174 som fremsat. De foreslåede ændringer omfatter
blandt andet de omfattede fag og klassetrin samt testenes
karakter, samt spørgsmål om fortrolighed af testresultater
og testopgaver. Derudover foreslås reguleringen af testene
flyttet fra folkeskolelovens § 13 til folkeskolelovens § 13 a,
hvorfor henvisninger til folkeskolelovens § 13, stk. 5-10 vil
blive til stk. 3-8. De foreslåede ændringer vil, hvis de bliver
vedtaget, skulle træde i kraft den 1. august 2022.
Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., skal forældre-
ne underrettes skriftligt om resultaterne af test. I § 1, nr.
7, i lovforslag nr. L 174, som blev fremsat den 27. april
2022, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 174 som fremsat,
foreslås folkeskolelovens § 13, stk. 1, suppleret med et 3.
og 4. pkt., hvorefter »Forældrene skal have adgang til de
anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne
i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
tidspunktet for forældrenes adgang.«
Efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 1, offentliggør børne-
og undervisningsministeren på baggrund af de afholdte test
hvert år landsresultaterne. Det følger endvidere af folkesko-
lelovens § 13 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen og skolele-
deren får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold
til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering
af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale
baggrund. I § 1, nr. 10, i lovforslag nr. L 174, som blev
fremsat den 27. april 2022, jf. Folketingstidende 2021-22,
A, L 174 som fremsat, foreslås indsat tre nye stykker, såle-
des at folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, bliver stk. 4 og 5.
Det følger af folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, at testresulta-
ter for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser,
skoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser
på landsplan, samt testopgaver er fortrolige. I § 1, nr. 22, i
lovforslag nr. L 174, som blev fremsat den 27. april 2022, jf.
Folketingstidende 2021-22, A, L 174 som fremsat, foreslås
folkeskolelovens § 55 b, stk. 1, affattet således: »Testresul-
tater, jf. § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper
af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og regioner m.v.,
bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver til brug
for øvrige test, som er adaptive test, jf. § 13 a, stk. 1 og 2, er
fortrolige, jf. dog § 13, stk. 1.«
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 55 b, stk. 2, at
ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager
oplysninger om testresultater og testopgaver, med hensyn
til disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede
tavshedspligt. Efter folkeskolelovens § 55 c kan børne- og
undervisningsministeren tilbyde skoler som nævnt i folke-
skolelovens § 22, stk. 1, nr. 2-5 (herunder friskoler og priva-
te grundskoler samt efterskoler og frie fagskoler), eller en
ungdomsskole som nævnt i folkeskolelovens § 33, stk. 3,
at anvende testene. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om afviklingen af test for disse skoler.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 1.
pkt., at særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test
efter folkeskolelovens § 13, stk. 3, medmindre kommunal-
bestyrelsen har besluttet, at skolen ikke gennemfører obliga-
toriske test.
Det foreslåede vil indebære, at eleverne i de særlige grund-
skoler som udgangspunkt vil skulle gennemføre obligatori-
ske test i form af nationale test efter de regler, der er fastsat
af børne- og undervisningsministeren med hjemmel i folke-
skolelovens regler.
De nationale test er adaptive test, der afholdes i anden halv-
del af skoleåret. Ved de adaptive test forstås test, der tilpas-
ser sig den enkelte elevs dygtighed undervejs i testforløbet.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbesty-
relsen vil kunne beslutte, at de særlige grundskoler ikke
gennemfører obligatoriske test. Beslutningen vil kunne træf-
fes for en eller flere skoler ad gangen, således at kommunal-
bestyrelsen kan beslutte, at testene gennemføres på nogle,
men ikke alle særlige grundskoler i kommunen. Kommunal-
bestyrelsens kompetence vil kunne delegeres til et udvalg
under kommunalbestyrelsen, den kommunale forvaltning,
herunder skolelederen, og til forældrerådet, hvis kommunal-
bestyrelsen måtte træffe beslutning om helt eller delvis at
henlægge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet
efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 8.
Det foreslåede har til hensigt at sikre viden om elevernes
faglige udvikling og bidrage til, at de særlige grundskoler
45
kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes
faglige udvikling.
Det foreslås endvidere i § 9, stk. 2, 2. pkt., at folkeskolelo-
vens § 13, stk. 1, 2. pkt., § 13 a, stk. 1 og 2, § 55 b og § 55
c finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler
gennemfører obligatoriske test.
Det foreslåede vil indebære, at forældre til elever på en
særlig grundskole vil få samme adgang til deres børns te-
stresultater og de stillede opgaver, som forældre til elever
i folkeskolen, hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at der
gennemføres obligatoriske test på en særlig grundskole.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at de særlige grund-
skoler og deres personale bliver omfattet af de samme regler
om fortrolighed om testresultater og testopgaver, som folke-
skolerne er.
Resultaterne af test, herunder i anonymiseret eller aggrege-
ret form, for elever, klasser, hold, skoler, kommuner og re-
gioner mv., vil således være omfattet af fortrolighed. Det
samme vil være tilfældet for testopgaver til brug for de
adaptive nationale test.
Fortrolighedsbestemmelsen vil indebære, at personer, der
virker inden for den offentlige forvaltning, i medfør af for-
valtningslovens og straffelovens bestemmelser herom vil ha-
ve tavshedspligt om oplysningerne og derved er begrænset i
adgangen til at videregive sådanne oplysninger. De nævnte
oplysninger vil endvidere være undtaget fra retten til aktind-
sigt i medfør af § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen
(offentlighedsloven), hvorefter pligten til at meddele oplys-
ninger er begrænset af særlige bestemmelser om tavsheds-
pligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer,
der virker i offentlig tjeneste eller hverv. Tilsvarende vil en
elev ikke have ret til indsigt efter databeskyttelseslovens §
22, stk. 3, om registreredes indsigtsret i, hvilke oplysninger
der behandles om eleven.
Fortroligheden vil ikke udelukke en berettiget videregivelse
af oplysningerne efter bestemmelserne herom i forvaltnings-
loven, f.eks. som led i nødvendig opgavevaretagelse. Det
vil således være berettiget at videregive oplysninger om
testresultater og testopgaver til ansatte i kommunale og re-
gionale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser
og regionsråd, ansatte i folkeskolen, medlemmer af skolebe-
styrelser, ansatte i Børne- og Undervisningsministeriet med
tilhørende styrelser og børne- og undervisningsministeren,
i det omfang disse har væsentlig betydning for de pågæl-
dendes virksomhed. Det vil således f.eks. kunne være be-
rettiget at videregive testresultater for enkelte elever eller
aggregerede testresultater til de lærere, som underviser i en
klasse, eller til skolelederen som den pædagogisk ansvarlige
for skolen. Det vil endvidere være berettiget at videregive
testresultater og testopgaver for enkelte elever i forbindelse
med skoleskift.
Det bemærkes, at der vil skulle fremsættes ændringsforslag
til den foreslåede bestemmelse i forbindelse med behandlin-
gen af lovforslag nr. L 174, jf. Folketingstidende 2021-22,
A, L 174 som fremsat, idet en vedtagelse heraf vil medføre
ændringer i paragrafhenvisningerne til folkeskolelovens §
13, stk. 1, 2. pkt., der bliver 2.-4. pkt., til § 13, stk. 3, der
bliver § 13 a, stk. 1 og 2, og til § 13 a, stk. 1 og 2, der bliver
stk. 4 og 5.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 10
Det følger af folkeskolelovens § 39, stk. 1, at skolens leder
påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i under-
visningen.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 39, stk. 2, at når
en elev er udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf.
§ 35 om forældrenes medvirken til, at barnet opfylder under-
visningspligten, personligt eller skriftligt give skolens leder
oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom
af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange
lægeattest herfor.
Efter folkeskolelovens § 39, stk. 3, fastsætter børne- og
undervisningsministeren nærmere regler om elevernes delta-
gelse i undervisningen, herunder om opfølgning på fravær.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 10, at skolele-
deren påser, at elever, der er optaget i særlige grundskoler,
deltager i undervisningen, og kan pålægge forældrene at
give skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse
fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere
end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange en lægeat-
test.
Det foreslåede vil indebære, at skolelederen skal registrere,
hvis eleverne er fraværende. De nærmere kriterier for, hvor-
når en elev vil være fraværende, vil være op til kommunal-
bestyrelsen at fastlægge. I denne forbindelse vil der kunne
søges inspiration i bekendtgørelse nr. 1063 af 24. oktober
2019 om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen,
som er udstedt med hjemmel i folkeskolelovens § 39, stk. 3.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
6, stk. 1, nr. 4, hvor det foreslås, at særlige grundskoler giver
undervisning til elever, der gennem længere tid på grund
af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd
ikke kan undervises i det særlige tilbud. Det vil således være
en forudsætning for, at skolelederen kan konstatere, at der
skal gives sygeundervisning, at skolelederen har registreret
elevens fravær og dermed vil kunne konstatere varigheden
heraf.
Til § 11
Til stk. 1
Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 1, at kommunal-
bestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller
brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov
46
om kommunal indsats for unge under 25 år, og hjemmet
eller dettes nærhed af 1) børn, der har længere skolevej end
2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km
på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10.
klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til
børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem
særlige grundskoler og hjemmet eller dettes nærhed af un-
dervisningspligtige elever, der har længere skolevej end 2
1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på
4.-6. klassetrin og 7 km på 7.-9. klassetrin, samt af undervis-
ningspligtige elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet
til elevernes sikkerhed i trafikken gør det særligt påkrævet.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har
samme forpligtelse til at sørge for befordring for elever i
særlige grundskoler som for elever i folkeskolen.
Forpligtelsen vil gælde hele afstanden mellem skolen og
hjemmet, således at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne
nøjes med at befordre eleverne den del af skolevejen, som
overstiger de angivne afstande. Kommunalbestyrelsen vil
dog kunne kræve, at eleverne selv begiver sig til et fælles
opsamlingssted i nærheden af hjemmet med henblik på be-
fordring derfra.
Ved opmåling af skolevejen vil normalt kun skulle medreg-
nes afstanden ad nærmeste offentligt tilgængelig vej eller
sti, som eleverne kan færdes på til fods eller på cykel eller
knallert hele året mellem hjemmet (udkørsel eller udgang)
og den nærmeste indgang til skolens område.
Kommunalbestyrelsens pligt til at sørge for befordring vil
skulle opfyldes i forhold til det hjem, hvor barnet er folkere-
gistreret. Forældre med fælles forældremyndighed og hver
sin bopæl vil i de tilfælde, hvor et barn opholder sig lige me-
get hos begge forældre, og begge forældre bor i skoledistrik-
tet, kunne vælge, til hvilket af de to hjem befordringen skal
ske. Hvis kun den ene af forældrene bor i skoledistriktet, vil
kommunens befordringsforpligtelse gælde til dette hjem.
Det bemærkes, at befordringsforpligtelsen også vil kunne
være mellem skolen og en daginstitution, jf. lovforslagets §
11, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse vil som udgangspunkt
ikke omfatte befordring af børn mellem skolefritidsordning
og hjem, medmindre kan ske uden etablering af særskilt
befordring og dermed uden merudgift for kommunen. Kom-
munalbestyrelsens befordring vil således f.eks. kunne benyt-
tes mellem skolefritidsordning og hjem, når forpligtelsen
opfyldes gennem betaling af elevens brug af kollektive
transportmidler.
Ventetiden på skolen i forbindelse med en af kommunalbe-
styrelsen etableret befordring vil normalt ikke skulle oversti-
ge 60 minutter før og 60 minutter efter skoletid.
Spørgsmålet om, hvorvidt hensynet til børnenes sikkerhed i
trafikken gør befordring særligt påkrævet, vil skulle afgøres
af kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra politiet
og vejmyndighederne.
Til stk. 2
Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 2, at kommunalbe-
styrelsen skal sørge for befordring til og fra skole af syge og
invaliderede elever.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen endvidere skal sørge for befordring til
og fra særlige grundskoler af syge og invaliderede undervis-
ningspligtige elever.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har
samme forpligtelse til at sørge for befordring for elever i
særlige grundskoler som for elever i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsens befordringsforpligtelse vil kunne
opfyldes ved, at eleven, i det omfang eleven er i stand dertil,
henvises til at benytte en for skolens øvrige elever etableret
befordringsordning eller offentlig transport. Det vil være en
betingelse, at eleven ikke derved får længere ventetid end
sammenlagt 60 minutter dagligt. Om nødvendigt må der
indrettes særskilt befordring mellem hjemmet eller skolen
og nærmeste offentlige transport.
I tilfælde, hvor eleven er i stand til at befordre sig til og
fra skole ved egen hjælp, hvis der stilles en sygecykel, en
kørestol eller lignende hjælpemiddel til elevens rådighed, vil
kommunalbestyrelsen kunne opfylde sin befordringsforplig-
telse ved at afholde udgiften til anskaffelse og vedligehol-
delse af dette hjælpemiddel.
I det omfang, det måtte være nødvendigt, at eleven følges
til og fra skole, vil kommunalbestyrelsen skulle afholde en
eventuel udgift til ledsagerens befordring.
Kommunalbestyrelsen vil, hvis der er tvivl om, hvorvidt en
elev på grund af sygdom eller lignende selv kan befordre sig
til og fra skole, kunne forlange en lægeerklæring. Udgiften
til en lægeerklæring vil skulle afholdes af bopælskommu-
nen.
Til stk. 3
Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 4, at bestemmelser-
ne i folkeskolelovens § 26, stk. 1-3, finder tilsvarende an-
vendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold
til lov om social service af elever, der uden for skoletiden er
anbragt i daginstitution m.v.
Efter § 32, stk. 1, i lov om social service træffer kommu-
nalbestyrelsen afgørelse om hjælp til børn, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrette-
lægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud,
jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov
eller efter dagtilbudsloven.
47
Det følger af § 32, stk. 3, i lov om social service, at kom-
munalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige
antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke
kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud
eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Det følger endvidere
af § 36, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
der er det nødvendige antal pladser i særlige klubtilbud
til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte,
behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et
af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 3,
at stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på befordring
mellem særlige grundskoler og særlige dag- og klubtilbud
m.v. i henhold til §§ 32 og 36 i lov om social service af un-
dervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er henvist
hertil.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har
samme forpligtelse til at sørge for befordring for elever i
særlige grundskoler som for elever i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen vil være forpligtet til at sørge for
befordring af elever, der uden for skoletiden er henvist
til et særligt dagtilbud, særligt klubtilbud eller lignende,
på samme vilkår, som hvis eleven havde haft folkeregister-
adressen på tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen vil således kun være forpligtet til at
sikre befordring til og fra tilbud, som kommunen selv har
henvist eleven til, og kun på skoledage.
Til stk. 4
Efter folkeskolelovens § 26, stk. 5, kan forpligtelsen til at
sørge for befordring efter stk. 1 opfyldes ved at henvise ele-
verne til kollektiv trafik, taxikørsel m.v. eller ved at godtgø-
re deres udgifter til egen befordring. Kommunalbestyrelsen
kan til brug for udstedelse af befordringskort til elever vide-
regive oplysninger om elevers navn, adresse og cpr-nummer
til private, der administrerer befordringsordninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, at
kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring
efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til kollektiv
trafik, taxikørsel m.v. eller ved at godtgøre deres udgifter
til egen befordring. Kommunalbestyrelsen kan til brug for
udstedelse af befordringskort til elever videregive oplysnin-
ger om elevers navn, adresse og cpr-nummer til private, der
administrerer befordringsordninger.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har
samme forpligtelse til at sørge for befordring for elever i
særlige grundskoler som for elever i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen vil med det foreslåede kunne opfylde
forpligtelsen til at sørge for befordring af elever omfattet af
den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 1, ved at benytte
elevens eksisterende adgang til transportmidler. Dette kan
f.eks. være brug af kollektive transportmidler som bus, tog
og metro m.v., eller ved brug af elevens egen befordring,
dvs. elevens eller forælrenes egen bil m.v. Det kan endvide-
re være ved brug af f.eks. taxikørsel.
Det vil – uanset hvilket befordringsmiddel kommunalbesty-
relsen henviser eleven til – være kommunalbestyrelsen, der
afholder udgifterne hertil.
Det foreslåede indebærer endvidere, at i det omfang kom-
munalbestyrelsens befordringsforpligtelse måtte blive op-
fyldt ved brug af private, der administrerer befordringsord-
ninger, vil kommunalbestyrelsen kunne videregive oplysnin-
ger om elevers navn, adresse og cpr-nummer til brug for de
privates administration af ordningen. Vedkommende private
kan behandle disse personoplysninger som led i opgavevare-
tagelsen af befordringsordninger for kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger om ele-
vers navn, adresse og cpr-nummer og behandlingen af per-
sonoplysningerne i øvrigt vil skulle ske i overensstemmelse
med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven,
herunder princippet om dataminimering. En eventuel videre-
givelse af de anførte typer af personoplysninger skal således
bl.a. være relevant og begrænset til, hvad der er nødvendigt
i forhold til den aktuelle udstedelse af befordringskort til
elever.
Til stk. 5
Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 6, at bestemmel-
serne i folkeskolelovens § 26, stk. 1, ikke omfatter elever,
som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset
fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til fol-
keskolelovens § 5, stk. 6 og 7, og § 22. Bestemmelserne
i folkeskolelovens § 26, stk. 1, omfatter også elever, der
fortsætter skolegangen i en skole, hvortil eleven har været
henvist i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 7. Elever, der
ved optagelsen i en skole i en anden kommune end bopæls-
kommunen, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, er henvist til
undervisning i henhold til folkeskolelovens § 5, stk. 7, er
ikke omfattet af folkeskolelovens § 26, stk. 1.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, at
stk. 1 ikke gælder for elever, som vælger et andet undervis-
ningssted i medfør af § 3, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har
samme forpligtelse til at sørge for befordring for elever i
særlige grundskoler som for elever i folkeskolen.
Med den foreslåede bestemmelse vil elever, der vælger et
andet undervisningssted blive undtaget fra retten til befor-
dring mellem dette undervisningssted og hjemmet. En elev,
der måtte vælge en anden særlig grundskole i bopælskom-
munen, vil således stå i samme situation, som en elev i fol-
keskolen, der har valgt en anden skole end distriktsskolen,
jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3.
48
Det bemærkes, at elever, der måtte vælge en folkeskole
i stedet for den særlige grundskole, vil blive omfattet af
folkeskolelovens befordringsregler. Det vil derfor ikke væ-
re nødvendigt at gentage de undtagelser i folkeskolelovens
bestemmelse, der knytter sig til henvisning af elever til un-
dervisning i modtagelsesklasser m.v., jf. folkeskolelovens §
5, stk. 6 og 7, samt henvisning af elever til undervisning
i andre skoleformer end folkeskolen, jf. folkeskolelovens §
22.
Til stk. 6
Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 7, at bestemmel-
sen i folkeskolelovens § 26, stk. 2, ikke gælder for elever,
som optages i en anden skole, jf. folkeskolelovens § 36,
stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet
afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den
befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet
til at afholde efter folkeskolelovens § 26, stk. 2, hvis eleven
benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis
eleven gik på sin distriktsskole.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 6, at
stk. 2 ikke gælder for elever, som vælger et andet undervis-
ningssted i medfør af § 3, stk. 1. I disse tilfælde skal kom-
munalbestyrelsen afholde udgifter til befordring svarende til
de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet
til at afholde efter stk. 2, hvis eleven havde benyttet det
tilbud, som eleven er henvist til.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har
samme forpligtelse til at sørge for befordring for elever i
særlige grundskoler som for elever i folkeskolen.
Med den foreslåede bestemmelse vil syge og invaliderede
elever, der vælger et andet undervisningssted blive undtaget
fra retten til befordring mellem dette undervisningssted og
hjemmet. En elev, der måtte vælge en anden særlig grund-
skole i bopælskommunen, vil således stå i samme situation,
som en elev i folkeskolen, der har valgt en anden skole end
distriktsskolen, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3.
I det omfang en elev har valgt en anden særlig grundskole
i bopælskommunen eller en anden kommune, vil eleven
således kun have krav på, at kommunalbestyrelsen afholder
udgifter til befordring svarende til de udgifter, som kommu-
nalbestyrelsen ville have være forpligtet til at afholde, hvis
eleven ikke havde benyttet retten til at vælge et andet under-
visningssted.
Det bemærkes, at elever, der måtte vælge en folkeskole i
stedet for den særlige grundskole, vil blive omfattet af folke-
skolelovens befordringsregler.
Til stk. 7
Folkeskolelovens § 26 gælder som udgangspunkt for alle
elever i folkeskolen. Bestemmelsen gælder ligeledes elever,
der ikke længere er undervisningspligtige, dvs. elever i 10.
klasse, hvor der tilbydes befordring, når eleven har længere
skolevej end 9 km. Det følger dog af folkeskolelovens §
26, stk. 1, at denne bestemmelse alene finder anvendelse på
børn, og derfor ikke finder anvendelse på elever, der er 18 år
eller derover.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 7, at
kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til befordring
for elever omfattet af § 2, stk. 3, som har længere end 10 km
mellem den særlige grundskole og hjemmet.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen har en
forpligtelse til at sørge for befordring for elever i særlige
grundskoler, der ikke er undervisningspligtige, som i nogen
grad svarer til kommunalbestyrelsens forpligtelser over for
elever i folkeskolens 10. klasse. Afstanden er dog øget med
1 km, da elevgruppen omfattet af lovforslagets § 2, stk. 3,
kan være op til 25 år og derfor må antages generelt at være
ældre end elever i 10. klasse.
Til § 12
Til stk. 1
Reglerne om det undervisende personale i folkeskolen er
beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at undervisningen varetages af
lærere, pædagoger og andet personale, der er ansat i det
kommunale skolevæsen. Det undervisende personale skal
beherske enten dansk, engelsk eller ukrainsk i skrift og tale.
Den foreslåede i bestemmelsens 1. pkt. vil indebære, at der
ikke stilles særlige kvalifikationskrav til det undervisende
personale, men at disse så vidt muligt vil skulle være lærere
eller pædagoger.
Det foreslåede vil indebære, at kommunerne får mulighed
for at ansætte det bedst muligt kvalificerede personale ved
de særlige grundskoler. Det forudsættes, at kommunerne
tilstræber ansættelse af personale, der har de fornødne pæda-
gogiske og didaktiske kompetencer til at varetage opgaver i
særlige grundskoler. Relevante kompetencer vil kunne være
erhvervet ved uddannelse, men også bero på erhvervserfa-
ring eller personlige egenskaber, og vil skulle ses i sammen-
hæng med konkrete behov for eksempelvis ukrainske sprog-
kundskaber.
Det foreslåede vil endvidere give kommunalbestyrelsen mu-
lighed for at ansætte medarbejdere med kvalifikationer, der
vil kunne understøtte børnenes og elevernes tilknytning til
ukrainske sprog, identitet og kultur. Det vil eksempelvis
kunne være personale af ukrainsk oprindelse, som besidder
de fornødne kompetencer.
Den foreslåede i bestemmelsens 2. pkt., hvorefter det under-
visende personale vil skulle beherske enten dansk, engelsk
eller ukrainsk i skrift og tale, vil indebære, at det undervi-
sende personales sproglige kompetencer afspejler lovforsla-
gets § 4, stk. 3, hvorefter undervisningssproget i særlige
49
grundskoler efter kommunalbestyrelsens bestemmelse vil
kunne være dansk, engelsk eller ukrainsk, bortset fra i faget
dansk.
Det foreslåede vil indebære, at kommunerne på den ene side
vil skulle tilstræbe, at der vil være dansktalende personale
omkring børnene, hvor det er muligt, men omvendt også vil
kunne vurdere, at voksne med ukrainsk baggrund vil kunne
forestå det pædagogiske arbejde med børnene.
Det foreslåede vil endvidere skulle ses i sammenhæng
med den samlede kommunikation på den særlige grundsko-
le. Den foreslåede bredde i sproglige kompetencer hos det
undervisende personale vil således kunne styrke muligheden
for at kommunikere med eleverne og forældrene, herunder i
skole-hjem-samarbejdet m.v., men også i forhold til at give
eleverne forudsætningerne for at begå sig i danske samfund
i den tid, hvor de befinder sig her i landet.
Det foreslåede vil også indebære, at det undervisende perso-
nale vil skulle ansættes i det kommunale skolevæsen, lige-
som det undervisende personale i folkeskolen. Kommunen
vil således med det foreslåede kunne samtænke komptencer
fra folkeskolen og særlige grundskoler, hvor dette vil kunne
give mening.
Kommunalbestyrelsen vil som arbejdsgiver skulle sikre,
at det undervisende personale, som ikke behersker dansk,
modtager forståelige oplysninger om ansættelsesvilkår, jf.
ansættelsesbevisloven, samt at det vil være muligt for den
kommunale forvaltning og skolelederen at kommunikere
med alle medarbejdere på de særlige grundskoler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Reglerne om det undervisende personale i folkeskolen er
beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Det følger af § 31 b, 2. pkt., i lov om midlertidig opholds-
tilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at under-
visning kan tilrettelægges som fjernundervisning, herunder
med brug af fjernundervisning, der stilles til rådighed af det
ukrainske undervisningsministerium eller andre ukrainske
aktører.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at undervisning tilrettelagt som
virtuel undervisning efter § 5, stk. 2, kan varetages af per-
sonale ansat ved de ukrainske undervisningsmyndigheder
enten ved fjernundervisning, jf. § 31 b, 2. pkt., i lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, eller under tilstedeværelse af personale omfattet af
stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at når der anvendes under-
visningsmateriale, der stilles til rådighed af de ukrainske
undervisningsmyndigheder, jf. § 5, stk. 2, kan undervisnin-
gens varetages af personale ansat ved de ukrainske under-
visningsmyndigheder. Undervisningen vil kunne foregå som
fjernundervisning, hvor den ukrainsk ansatte underviser har
ansvaret for eleverne, eller under tilstedeværelse af det un-
dervisende personale på den særlige grundskole, jf. stk.
1. Undervisningen vil fortsat skulle stå mål med undervis-
ningen i folkeskolen. Det vil derfor være forventningen, at
skolelederen gennem personale med de fornødne sprogfær-
digheder sætter sig ind i, hvad der undervises i, således at
det er muligt at tilrettelægge den samlede undervisning af
eleverne, så denne står mål med undervisning i folkeskolen.
Ved fjernundervisning forstås en undervisningsform, hvor
lærer og elev ikke er fysisk til stede på samme sted, men
hvor det fysiske fremmøde erstattes af undervisning via di-
gitale medier.
Fjernundervisning vil for eksempel kunne anvendes i situa-
tioner, hvor elever er samlet og modtager undervisninger
fra en lærer, der ikke er til stede fysisk. Der vil også være
tale om fjernundervisning i tilfælde, hvor nogle elever, på
baggrund af en pædagogisk vurdering, kan være hjemme og
modtage virtuel undervisning og lave selvstændige opgaver,
gruppearbejde m.v., men andre elever modtager fysisk un-
dervisning. Fjernundervisning vil endvidere kunne anvendes
som led i variationen af undervisning eller som led i et
projektforløb, temauger eller lignende, hvor det fagligt og
pædagogisk vurderes hensigtsmæssigt.
Særlige grundskoler vil fortsat have pligt til at føre fornø-
dent tilsyn med eleverne i undervisningen, når der gøres
brug af fjernundervisning. Det betyder i praksis, at fjernun-
dervisning kun undtagelsesvis vil kunne anvendes i forhold
til yngre elever. Fjernundervisning vil derudover kun kunne
anvendes i et vist omfang i forhold til ældre elever.
Fjernundervisning vil f.eks. kunne anvendes i situationer,
hvor nogle af eleverne, som kan og vil, er hjemme og mod-
tager virtuel undervisning og laver selvstændige opgaver,
gruppearbejde eller lektier/fordybelse, mens andre elever er
på skolen og modtager fysisk undervisning. Det er derimod
ikke hensigten, at det skal være muligt at benytte fjernunder-
visning i den almindelige undervisning af konkrete ressour-
ce- og kapacitetsmæssige grunde m.v., f.eks. ved sygdom
blandt det undervisende personale.
Beslutning om brug af fjernundervisning skal træffes lokalt
ud fra en saglig skønsvurdering af, hvordan der i overens-
stemmelse med lokale prioriteringer, ønsker og behov bedst
kan tilrettelægges et tilbud med henblik på at nå målene for
undervisningen af denne elevgruppe.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Reglerne om det undervisende personale i folkeskolen er
beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
50
Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 4, at skolerne ind-
går samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virk-
somheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lokal-
samfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv
og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud
og med de kommunale eller kommunalt støttede musiksko-
ler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af
folkeskolens formål og mål for folkeskolens fag og obli-
gatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og
rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen fast-
sætter principper for samarbejdet.
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som
led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med
uddannelsesinstitutioner, organisationer eller virksomheder
m.v., der er etableret ved kontrakt, beslutte, at personer,
der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset
omfang kan varetage undervisningsopgaver i folkeskolens
fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 3,
at skolens leder som led i samarbejder om åben skole, jf.
§ 7, stk. 3, kan beslutte, at personer, der ikke er ansat
ved kommunens skolevæsen, men tilknyttet de pågældende
virksomheder, institutioner og foreninger m.v., i begrænset
omfang kan varetage undervisningsopgaver i den særlige
grundskoles fag eller fagområder.
Det foreslåede vil indebære, at de særlige grundskoler på
samme måde som folkeskolerne vil have mulighed for at
trække på lokalsamfundet, når de tilrettelægger undervis-
ning for eleverne, herunder med hensyn til de anvendte
eksterne undervisere, deres kvalifikationer, omfanget af un-
dervisningen og skolens ansvar herfor.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 7, stk. 3, hvor-
efter særlige grundskoler kan indgå samarbejder om åben
skole med virksomheder, institutioner for ungdomsuddan-
nelse, lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og
foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids-
og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støt-
tede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til op-
fyldelsen af de særlige grundskolers formål samt slutmål
og delmål. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer
herfor.
Det foreslåede vil således indebære, at personer med tilknyt-
ning til virksomheder, institutioner og foreninger m.v., som
den særlige grundskole samarbejder med om åben skole,
men som ikke er ansat i det kommunale skolevæsen, jf.
lovforslagets § 12, stk. 1, vil kunne varetage undervisnings-
opgaver i begrænset omfang i den særlige grundskole, inden
for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Den fore-
slåede opregning af aktører, der vil kunne stå bag eksterne
undervisere, er ikke udtømmende.
Det vil i den forbindelse være afgørende, at der står en orga-
nisation, virksomhed, uddannelsesinstitution eller lignende
bag de eksterne medarbejdere og frivillige, som sættes til at
varetage undervisningsopgaver i de særlige grundskoler. Det
vil blandt andet skulle sikre, at der er tale om veletablere-
de samarbejder, hvor vilkårene for samarbejdet er nærmere
aftalt, og hvor det sikres, at de eksterne undervisere kun
varetager de undervisningsopgaver, som de er kvalificeret
til.
De eksterne undervisere vil kun skulle undervise i lige præ-
cis det – og kun det – som de har en særlig ekspertise
inden for. Det kan f.eks. være en musiklærer fra den kom-
munale musikskole, som underviser eleverne i korsang, en
frivillig fra den lokale fodboldklub, som underviser eleverne
i fodbold, en medarbejder fra en lokal bankfilial, som under-
viser eleverne i privatøkonomi, eller ansatte og frivillige fra
landsdækkende organisationer, som kan undervise eleverne i
afgrænsede forløb i forbindelse med faguger, i samfundsfag
eller lignende.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at disse eksterne
undervisere kun kan varetage undervisningen i »begrænset
omfang«. Der vil skulle foretages en konkret vurdering af,
hvad der kan betegnes som varetagelse af undervisningsop-
gaver i begrænset omfang ved anvendelsen af eksterne un-
dervisere.
Det vil være skolens leder, der i de konkrete tilfælde skal
vurdere, i hvilket omfang der kan anvendes eksterne under-
visere inden for rammen af, at det kun kan ske i begrænset
omfang.
Skolelederen vil i sin vurdering skulle inddrage alle rele-
vante hensyn, herunder det tidsmæssige og indholdsmæssi-
ge omfang af undervisningen, undervisningskompetencerne
hos den eksterne underviser og eventuelle særlige behov hos
den gruppe af elever, som skal undervises.
Det vil i denne forbindelse være afgørende, at der er tale
om afgrænsede læringsforløb i undervisningen. Afgrænsede
forløb vil normalt kun kunne omfatte dele af et fags stofom-
råder og kun i form af kortere kurser, f.eks. til træning af
specifikke færdigheder eller med henblik på at give særlige
udfordringer til en gruppe af elever. Et afgrænset forløb vil
således aldrig kunne omhandle undervisning i et helt fag
gennem et helt skoleår.
Kravene til afgræsning af omfanget af forløbene vil end-
videre afhænge af de pågældende underviseres kvalifikatio-
ner. Behovet for afgrænsningen af omfanget af forløbende
vil f.eks. være mindre, hvis der er tale om en lærer fra en
ungdomsuddannelsesinstitution, da disse som udgangspunkt
må forventes at have en undervisningskompetence, som gør
dem i stand til at varetage undervisning i grundskolen.
De undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der
skal undervises, vil også kunne have betydning for, i hvilket
omfang der kan anvendes eksterne undervisere. Der vil i
denne forbindelse blandt andet skulle lægges vægt på, om
det er en elevgruppe med særlige behov for særlige didakti-
51
ske og pædagogiske kompetencer, f.eks. på grund af eleve-
rnes alder.
Skolens leder vil være ansvarlig for, at den enkelte ekster-
ne underviser har tilstrækkelig undervisningskompetence og
faglighed til at kunne bidrage til elevernes læring.
Skolelederen vil endvidere være ansvarlig for undervisnin-
gen over for kommunalbestyrelsen, herunder for undervis-
ningens indhold i forhold til stå mål med-kravet og for tilsy-
net med eleverne. Det vil være en lærer fra skolen, som har
ansvaret i forhold til, at målene for faget eller fagområdet
nås. De eksterne undervisere vil således alene kunne bruges
som et supplement til den undervisning, som skolens under-
visere normalt varetager.
Det bemærkes, at undervisning i denne sammenhæng ikke
må forveksles eller på anden måde være et markedsførings-
middel rettet mod børn og unge. Derimod må undervisnin-
gen gerne tjene det formål at øge elevernes kendskab til det
omgivende samfund, herunder den virksomhed, institution
eller forening m.v., som den eksterne underviser er tilknyt-
tet. Ungdomsuddannelsesinstitutionerne vil således kunne
bruge muligheden til at øge kendskabet til deres uddannelser
blandt elever i de særlige grundskoler.
Det vil afhænge af den aftale, der indgås mellem den særlige
grundskole og uddannelsesinstitutionen, organisationen eller
virksomheden m.v., hvem der vil skulle afholde udgiften for
den eksterne underviser i det tidsrum vedkommende under-
viser i den særlige grundskole.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 13
Til stk. 1
Reglerne om kommunalbestyrelsens kompetencer i folke-
skolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, 1. pkt., fastlægger kom-
munalbestyrelsen mål og rammer for skolernes virksomhed.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1,
at kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for de
særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen som
udgangspunkt har kompetencen til at træffe alle beslutninger
om de særlige grundskoler.
Kommunalbestyrelsens kompetence vil således alene være
indskrænket af den almindelige kommunalretlige grundsæt-
ning, hvorefter kommunalbestyrelsen er begrænset i adgan-
gen til at give tjenestebefalinger angående ansattes vare-
tagelse af opgaver, der forudsætter særlig faglig sagkund-
skab. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 14,
stk. 2, 2. pkt., om skolelederens selvstændige beføjelse til at
træffe alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets §
1, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen vil have ansvaret
for de oprettede særlige grundskoler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Reglerne om kommunalbestyrelsens kompetencer i folke-
skolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, 2. pkt., træffer kommu-
nalbestyrelsen en række nærmere opregnede beslutninger på
et møde.
Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 3, skal kvalitetsrapporten
drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling
til rapporten, herunder opfølgning herpå. Denne bestemmel-
se foreslås i § 1, nr. 19, i lovforslag nr. L 174 af 27. april
2022, jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 174 som fremsat,
ophævet og erstattet af bestemmelser om skoleudviklings-
samtaler den 1. august 2022.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen på et møde træffer beslutning om
følgende:
1) Bevillinger til og økonomiske rammer for særlige
grundskoler.
2) De særlige grundskolers struktur, herunder antallet af
skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til
klassetrin, elevtal, specialundervisning og specialpæda-
gogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritids-
ordning.
3) Antal skoledage og rammer for klassedannelsen, eleve-
rnes undervisningstimetal og skoledagens længde.
4) Frivillige madordninger, herunder madordninger i sko-
lefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om
madordningerne etableres med fuld forældrebetaling,
gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri
forplejning eller med differentieret indkomstafhængigt
tilskud, og kan fastsætte nærmere rammer for ordnin-
gerne.
Det foreslåede vil indebære et delegationsforbud, således at
de beslutninger, der er opregnet i de efterfølgende numre,
vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen på et møde. Dette
vil sikre, at kommunalbestyrelsen har haft mulighed for at
forholde sig politisk til, hvordan det samlede skolevæsen
i kommunen bliver tilrettelagt, herunder hvordan særlige
grundskoler spiller sammen med kommunens folkeskoletil-
bud. Da kommunalbestyrelsens møder er offentlige, vil de
særlige grundskoler endvidere i højere grad kunne blive et
tema i den lokale, offentlige kommunalpolitiske debat og
ved valg til kommunalbestyrelsen.
52
Det foreslåede nr. 1 vil indebære, at kommunalbestyrelsen
vil skulle tage stilling til bevillinger til og økonomiske ram-
mer for særlige grundskoler, herunder de bevillingsmæssige
forudsætninger, som bevilligerne gives på baggrund af.
De bevillingsmæssige forudsætninger kan f.eks. være for-
ventningerne til lønomkostninger, herunder baseret på for-
ventninger til personalets uddannelsesmæssige baggrund,
forventninger til timetal og klassestørrelser, i hvilket omfang
kommunalbestyrelsen forventer, at undervisningen gennem-
føres ved brug af virtuel undervisning, der stilles til rådighed
af de ukrainske undervisningsmyndigheder, og om der skal
være tilknyttet en skolefritidsordning.
Det foreslåede nr. 2 vil indebære, at kommunalbestyrelsen
vil skulle tage stilling til de særlige grundskolers struktur,
herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang
med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpæ-
dagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsord-
ning. Kommunalbestyrelsen vil dermed skulle tage stilling
til, hvordan de særlige grundskoler spiller sammen med fol-
keskolerne i den samlede skolestruktur i kommunen. I denne
forbindelse vil kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til,
hvilke klassetrin, der skal tilbydes på særlige grundskoler,
hvor mange spor hvert af disse klassetrin skal have, om
der skal gives specialundervisning og specialpædagogisk
bistand på de særlige grundskoler, om der skal gives under-
visning i fritiden, om de særlige grundskoler skal have en
skolefritidsordning, samt om der skal stilles madordning til
rådighed med f.eks. hel eller delvis fri forplejning.
Det bemærkes i denne forbindelse, at kommunalbestyrelsen
vil kunne beslutte, at der ikke gives specialundervisning
og specialpædagogisk bistand på særlige grundskoler. I så
fald vil elever med sådanne behov skulle tilbydes plads i
folkeskolen.
Det foreslåede nr. 3 vil indebære, at kommunalbestyrelsen
vil skulle tage stilling til antal skoledage og rammer for
klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal og skoleda-
gens længde. Det vil således være kommunalbestyrelsen,
der fastsætter hvilke dage, der gives undervisning, herunder
hvornår skoleåret begynder og slutter og placeringen af fe-
rier i løbet af skoleåret. Det vil ligeledes være kommunal-
bestyrelsen, der fastsætter rammerne for klassedannelsen,
herunder f.eks. det maksimale elevtal.
Det vil endvidere være kommunalbestyrelsen, der fastsætter
undervisningstimetal og skoledagens længde. I modsætning
til folkeskolen vil kommunalbestyrelsen ikke være begræn-
set af regler om minimums- og maksimumtimetal for året
eller fagene, og vil således kunne fastsætte timetallene ud
fra de rammer, der følger af stå mål med-kravet, jf. pkt.
3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslåede nr. 4 vil indebære, at kommunalbestyrelsen
vil skulle tage stilling til, om de særlige grundskoler skal ha-
ve frivillige madordninger, herunder madordninger i skole-
fritidsordninger. Kommunalbestyrelsen vil i givet fald end-
videre skulle beslutte, om madordningerne etableres med
fuld forældrebetaling, gennem kommunale tilskud med hel
eller delvis fri forplejning eller med differentieret indkomst-
afhængigt tilskud, og vil kunne fastsætte nærmere rammer
for ordningerne.
En kommunalbestyrelse vil således kunne træffe beslutning
om, at der på en særlig grundskole oprettes madordninger
med fuld forældrebetaling, om, at der ydes tilskud til mad-
ordninger med hel eller delvis fri forplejning, eller om der
ydes tilskud til madordninger med differentieret indkomstaf-
hængigt tilskud.
Tilskud til madordninger med hel eller delvis fri forplejning
vil være tilskud til den enkelte skole til skolens drift af
madordningen.
Tilskud til madordninger med differentieret indkomstafhæn-
gigt tilskud vil være tilskud til forældrene til dækning af
deres udgifter til forældrebetalingen. Kommunalbestyrelsens
beslutning om de nærmere rammer for denne ordning, her-
under eventuelle indtægtsgrænser for at modtage tilskud til
skolemad, vil kunne træffes efter den foreslåede bestemmel-
se i § 13, stk. 1, og vil således ikke være omfattet af delega-
tionsforbuddet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Folkeskolelovens § 24, stk. 3, indeholder en bestemmelse
om, at en eller flere små skoler og en større skole eller to
eller flere små skoler kan har fælles skoleleder og eventuelt
fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt.
Folkeskolelovens § 24 a indeholder bestemmelser om eta-
blering af fælles ledelse mellem en folkeskole med eventuel
skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem.
Folkeskolelovens § 24 b indeholder bestemmelser om eta-
blering af fælles ledelse mellem en folkeskole og en ung-
domsskole.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebe-
styrelsen og et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 14, kan
beslutte, at en folkeskole og en særlig grundskole skal have
fælles ledelse. Folkeskolelovens § 24 c finder anvendelse.
Det foreslåede vil indebære, at den særlige grundskole kan
knyttes til en folkeskoles hverdag. Løsningen vil således
f.eks. kunne tilrettelægges, så der oprettes en særlig grund-
skole med ét spor, som er geografisk beliggende sammen
med en folkeskole, som den særlige grundskole har fælles
leder med. En sådan løsning vil gøre det muligt at etable-
re tilbud til elever med opholdstilladelse efter lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, hvor eleverne kan modtage undervisning efter de
foreslåede regler i nærværende lovforslag, samtidig med at
53
eleverne får mulighed for at dele hverdag med eleverne på
en almindelig folkeskole.
Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse vil for-
udsætte, at de berørte skolebestyrelser og eventuelle foræl-
dreråd forinden har afgivet udtalelse om kommunalbestyrel-
sens påtænkte beslutning.
Det vil være en forudsætning for, at der er pligt til at høre
et forældreråd ved en særlig grundskole, at der er dannet et
forældreråd ved skolen. Det vil være op til forældrene til
eleverne ved skolen, om de ønsker at danne et forældreråd,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 i lov om kommunale
særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra
Ukraine. Herudover vil der ikke være dannet et forældre-
råd, hvis beslutningen om etablering af fælles ledelse træf-
fes samtidig med beslutningen om at etablere den særlige
grundskole.
Kommunalbestyrelsen vil ikke være bundet af en negativ
udtalelse fra skolebestyrelser eller forældreråd.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at de nærmere be-
stemmelser om den fælles skolebestyrelses sammensætning,
opgaver og kompetencer vil fremgå af folkeskolelovens § 24
c, som affattet ved lovforslagets § 29, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 4
Efter folkeskolelovens § 24 a, stk. 1, kan kommunalbesty-
relsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og for-
ældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem
oprettet i henhold til dagtilbudsloven for små skoler og små
afdelinger af en skole, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, 2.
pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsord-
ning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder
og fælles bestyrelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 4, at
efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen i et særtil-
bud i form af et dagtilbud til børn med ophold efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer fordrevet fra
Ukraine, der er oprettet i henhold til dagtilbudsloven, og et
eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbesty-
relsen beslutte, at en særlig grundskole med eventuel skole-
fritidsordning og et særtilbud i form af et dagtilbud skal
have fælles ledelse, jf. stk. 5-7.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 5
Det fremgår af folkeskolelovens § 24 a, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsen som led i beslutningen efter stk. 1 og
efter høring af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen træf-
fer beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrel-
se. Folkeskolelovens § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I
den fælles bestyrelse skal der være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i folkeskolen.
2) Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
3) Medarbejdere ved folkeskolen.
4) Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 5,
at kommunalbestyrelsen som led i beslutningen efter stk.
4 og efter høring af forældrebestyrelsen og det eventuelle
forældreråd træffer beslutning om sammensætningen af den
fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst
være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i særtilbuddet i form af et dagtilbud,
hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene.
2) Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er
ønske om repræsentation blandt forældrene.
3) Medarbejdere ved særtilbuddet i form af et dagtilbud.
4) Medarbejdere ved den særlige grundskole.
5) Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles ele-
ver.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle træffe beslutning om den nærmere sammensætning
af den fælles bestyrelse efter høring af de eksisterende for-
ældrebestyrelser og forældreråd.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 6
Det følger af folkeskolelovens § 24 a, stk. 3, at regler
fastsat i medfør af folkeskolelovens § 43, stk. 1 og 3, om
valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse
ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg
af forældre- og medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet
til den fælles bestyrelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 6,
at dagtilbudslovens § 14 finder anvendelse ved valg af re-
præsentanter for særtilbuddet i form af et dagtilbud til den
fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for
valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter for
den særlige grundskole til den fælles bestyrelse.
Det foreslåede vil indebære, at at de forældre- og medarbej-
derrepræsentanter, der vælges fra særtilbuddet i form af et
dagtilbud, vælges efter reglerne herom i dagtilbudsloven.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbesty-
relsen vil skulle fastsætte regler for valg af forældre-, med-
arbejder- og elevrepræsentanter for den særlige grundskole
til den fælles bestyrelse. Denne bestemmelse vil dermed gi-
ve kommunalbestyrelsen de samme muligheder for at sam-
mensætte repræsentationen fra den særlige grundskole i de
fælles bestyrelse, som kommunalbestyrelsen vil have for at
54
sammensætte et forældreråd efter den foreslåede bestemmel-
se i § 15, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 7
Efter folkeskolelovens § 24 a, stk. 4, varetager den fælles
bestyrelse de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven er
henlagt til skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen. Beslut-
ninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fri-
tidshjemmets virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller
fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter for dagtilbuddet el-
ler fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslut-
ninger. Beslutninger, der alene har betydning for skolens
virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrel-
se, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter
for skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 7, at
den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der efter denne
lov og i dagtilbudsloven er henlagt til forældrebestyrelsen
og forældrerådet. Beslutninger, der alene har betydning for
den særlige grundskoles virksomhed, træffes af de medlem-
mer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for den
særlige grundskole. Beslutninger, der alene har betydning
for særtilbuddet i form af et dagtilbuds virksomhed, træffes
af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsen-
tanter for dagtilbuddet.
Det foreslåede vil indebære, at forældrebestyrelsens og for-
ældrerådets opgaver i henhold til dagtilbudsloven og efter
lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge,
der er fordrevet fra Ukraine, som udgangspunkt ligger i den
samdrevne institutions fælles bestyrelse.
Det foreslåede vil imidlertid også indebære, at beslutninger,
der udelukkende har betydning for den særlige grundskoles
virksomhed, alene vil skulle træffes af de medlemmer af
den fælles bestyrelse, der er repræsentanter fra den særlige
grundskole. Tilsvarende vil beslutninger, der udelukkende
er af betydning for det særlige dagtilbud, skulle træffes af
de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentan-
ter fra dagtilbuddet. Forældrerepræsentanter for henholdsvis
den særlige grundskole eller dagtilbuddet vil skulle udgøre
flertallet ved sådanne beslutninger.
Beslutninger, som vil skulle træffes af medlemmer fra hen-
holdsvis den særlige grundskole eller dagtilbuddet, drøftes
forinden i den fælles skolebestyrelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 8
Reglerne om kommunalbestyrelsens kompetencer i folke-
skolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 8,
at kommunalbestyrelsen helt eller delvis kan henlægge sine
beføjelser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de
beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de be-
slutninger, der er nævnt i 2 og § 1, stk. 1.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen så vidt
muligt vil have samme muligheder for at delegere sine
kompetencer til et forældreråd oprettet efter den foreslåede
bestemmelse i § 15, som kommunalbestyrelsen har for at
delegere sine kompetencer til en skolebestyrelse ved en fol-
keskole.
Det foreslåede omfatter dog ikke kommunalbestyrelsens
kompetence til at træffe beslutning om etablering af fælles
leder for en særlig grundskole og en folkeskole, samt mulig-
hederne for at delegere beslutninger om opkrævning af beta-
ling for forplejning og øvrige udgifter i forbindelse med eks-
kursioner, lejrskoler og skolerejser. Baggrunden herfor er,
at forældrerådet – modsat skolebestyrelserne i folkeskolen
– ikke er pålagt eller har mulighed for at godkende skolens
budget, og at forældrerådet derfor ikke har de samme forud-
sætninger for at kunne træffe beslutninger med økonomiske
konsekvenser, som en skolebestyrelse har.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 14
Til stk. 1
Reglerne om skolelederens opgaver og kompetencer i folke-
skolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, at
der ved hver særlig grundskole ansættes en leder, jf. dog
§ 13, stk. 3-7. Skolens leder har den administrative og
pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens
virksomhed over for kommunalbestyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at der – ligesom på folkeskoler
– ansættes en skoleleder ved de særlige grundskoler, som vil
have den administrative og pædagogiske ledelse af skolen
og vil have ansvaret for skolens virksomhed.
Skolens leder vil være ansvarlig for, at de beslutninger, der
træffes om skolens virksomhed, er lovlige, og ligger inden
for de rammer, der er fastsat af kommunalbestyrelsen.
Skolelederen vil således være ansat i det kommunale skole-
væsen og dermed indgå i et over-/underordnelsesforhold til
den kommunale forvaltning og i sidste ende kommunalbe-
styrelsen.
Det bemærkes, at i modsætning til i folkeskolen vil skolele-
deren dog ikke være ansvarlig over for forældrerådet, da
55
det ikke er pligtigt at oprette et forældreråd, og da forældre-
rådet ikke vil have ansvaret for at føre tilsyn med skolens
virksomhed.
Der vil ikke skulle ansættes en skoleleder ved den særlige
grundskole, hvis der er truffet beslutning om fælles ledelse
mellem den særlige grundskole og en folkeskole. I så fald
ansættes en fælles skoleleder, som har den administrative og
pædagogiske ledelse af både den særlige grundskole og fol-
keskolen, og som er ansvarlig for den særlige grundskoles
virksomhed over for kommunalbestyrelsen – og ansvarlig
for folkeskolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Reglerne om skolelederens opgaver og kompetencer i folke-
skolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Kapitel 1 a i lov om elevers og studerendes undervisnings-
miljø (undervisningsmiljøloven) indeholder bestemmelser
om pligt til tiltag mod problemer med det psykiske under-
visningsmiljø.
Efter undervisningsmiljølovens § 1 a gælder reglerne i ka-
pitel 1 a for grundskoleundervisning og ungdomsuddannel-
ser. Det følger af undervisningsmiljølovens § 1 b, stk. 1, at
den myndighed, bestyrelse eller person, der har ansvar for
uddannelsesstedet, fastsætter en antimobbestrategi, herunder
en strategi mod digital mobning. Strategien revideres efter
behov.
Det fremgår af undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 1, at
konstaterer uddannelsesstedets ledelse problemer med det
psykiske undervisningsmiljø i form af mobning el. lign.,
udarbejder ledelsen en handlingsplan, hvoraf det fremgår,
med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt bringes til
ophør. Tilsvarende gælder, hvis uddannelsesstedets ledelse
eller en elevs forældremyndighedsindehavere anser det for
nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller
adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer
med det psykiske undervisningsmiljø i form af mobning
el. lign.
Det følger af undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 2, at
uddannelsesstedets ledelse skal udarbejde handlingsplanen,
jf. stk. 1, senest 10 arbejdsdage efter at der er modtaget
oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt,
hvor en medarbejder på uddannelsesstedet eller ved den
kommunale forvaltning, for så vidt angår kommunale ud-
dannelsessteder, første gang skriftligt eller mundtligt modta-
ger oplysning om problemerne. Handlingsplanen revideres
efter behov.
Efter undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 3, gennemfører
uddannelsesstedets ledelse de planlagte foranstaltninger i
overensstemmelse med handlingsplanen eller sørger for, at
dette sker.
Det følger endvidere af undervisningsmiljølovens § 1 c, stk.
4, at uanset stk. 1-3 træffer uddannelsesstedets ledelse straks
de midlertidige foranstaltninger, som her og nu er nødven-
dige, for at der kan gribes ind over for de konstaterede
problemer.
Efter undervisningsmiljølovens § 1 c, stk. 5, informerer
uddannelsesstedets ledelse de berørte elever og for elever
undergivet forældremyndighed eleverne og forældremyndig-
hedsindehaverne om indholdet af handlingsplanen og om
eventuelle midlertidige foranstaltninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, 1.
og 2. pkt, at skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem
den særlige grundskoles ansatte og træffer alle konkrete
beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete
beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål
og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat, kan ikke
behandles af kommunalbestyrelsen.
Det foreslåede vil indebære, at skolelederen udøver kommu-
nalbestyrelsens ledelsesret på den særlige grundskole og at
skolelederen dermed vil være det øvrige personale ved den
særlige grundskoles personaleleder.
Skolelederen vil også i forhold til eleverne og forældrene
være den, der træffer alle konkrete beslutninger vedørende
skolens elever.
Skolelederen vil endvidere have en særlig faglig sagkund-
skab, som indskrænker kommunalbestyrelsens kompetence
i forhold til konkrete beslutninger vedrørende skolens ele-
ver. Der henvises i denne forbindelse til lovforslagets § 13,
stk. 1, om kommunalbestyrelsens kompetence til at fastsætte
mål og rammer for de særlige grundskoler.
Skolelederens selvstændige kompetence vil omfatte både
afgørelser i forvaltningslovens forstand og beslutninger, der
træffes som led i faktisk forvaltningsvirksomhed. Det vil
f.eks. kunne være beslutninger om tilrettelæggelsen af un-
dervisningen i klassen, tilbud om deltagelse i undervisning
i en folkeskole, tilbud om supplerende undervisning eller
praktik og ordensmæssige forhold.
Kommunalbestyrelsen vil således ikke kunne ændre sådanne
beslutninger, hverken på eget initiativ eller efter klage, eller
i øvrigt at give konkrete tjenestebefalinger herom.
En elev og dennes forældre kan indbringe en sådan beslut-
ning for skolelederen selv, og skolelederens beslutninger
inden for dennes selvstændige kompetence vil være umid-
delbart omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence,
således at eleven/forældrene vil kunne klage over skolelede-
rens beslutninger til ombudsmanden.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, 3.
56
pkt., at 2. pkt. ikke gælder beslutninger truffet efter § 1 c i
lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Det foreslåede vil indebære, at skolelederens selvstændige
kompetence ikke omfatter beslutninger truffet efter under-
visningsmiljølovens § 1 c, herunder beslutninger om ind-
holdet af en handlingsplan efter bestemmelsens stk. 1, om
opfølgningen herpå efter stk. 3, samt om de midlertidige
foranstaltninger, som her og nu er nødvendige, for at der kan
gribes ind over for de konstaterede problemer, efter stk. 4.
Disse beslutninger vil således kunne påklages til kommunal-
bestyrelsen. Kommunalbestyrelsens beslutning i forlængelse
heraf vil være omfattet af de foreslåede bestemmelse i lov-
forslagets § 21, stk. 1, hvorefter kommunalbestyrelsens be-
slutninger og afgørelser ikke vil kunne indbringes for højere
administrativ myndighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Reglerne om skolelederens opgaver og kompetencer i folke-
skolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 5, at skolens leder
udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 3, at
skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de
ansatte.
Det foreslåede vil indebære, at skolelederen ikke personligt
træffer alle konkrete beslutninger om eleverne, men gør det-
te i samarbejde med de ansatte. Alle sådanne beslutninger
vil dog skulle træffes på lederens vegne. Beføjelserne vil
således kunne delegeres til ansatte generelt eller konkret og
såvel udtrykkeligt som stiltiende.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at skolelederen gene-
relt er forpligtet til at samarbejde med de ansatte, herunder
de organer, hvor ansatte deltager, f.eks. pædagogisk råd og
samarbejdsudvalg.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 4
Reglerne om skolelederens opgaver og kompetencer i folke-
skolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 6, at skolens leder
inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes
sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf. §
46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 4, at
skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrøren-
de elevernes sikkerhed og sundhed. På særlige grundskoler,
hvor der er elevråd, jf. § 16, drøftes formen for inddragelse
gennem elevrådet.
Det foreslåede vil udgøre minimumskrav til skolelederens
inddragelse af skolens elever. Skolelederen vil således også
kunne inddrage eleverne, herunder et eventuelt elevråd, i
spørgsmål af betydning for elevernes hverdag. Der henvises
til den foreslåede bestemmelse i § 16 om elevernes ret at
danne et elevråd.
Det bemærkes, at spørgsmål om elevernes sikkerhed og
sundhed er reguleret i lov om elevers og studerendes under-
visningsmiljø.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 15
Til stk. 1
Reglerne om skolebestyrelsens opgaver og kompetencer i
folkeskolen er beskrevet i pkt. 3.3.1.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 1,
at forældre eller værger til umyndige elever i særlige grund-
skoler kan oprette et forældreråd.
Det foreslåede vil indebære, at forældre, jf. lovforslagets §
20, til umyndige elever på en særlig grundskole vil kunne
oprette et forældreråd ved skolen, hvis de ønsker det. Der vil
således ikke være pligt til at etablere et forældreråd ved en
særlig grundskole.
Forældrerådet vil være et forum, som kan benyttes til at
drøfte forhold omkring dagligdagen i den særlige grundsko-
le. Forældrerådet vil endvidere kunne deltage i drøftelser om
den faglige udvikling og sociale forhold og medvirke til at
understøtte børnenes hverdag både fagligt og socialt.
Da der ikke vil være pligt til at etablere et forældreråd,
indeholder lovforslaget ikke bestemmelser om, at forældre-
rådet tillægges bestemte opgaver eller funktioner, herunder
at føre tilsyn med skolens virksomhed. Der henvises i denne
forbindelse til lovforslagets § 13, stk. 8, hvorefter kommu-
nalbestyrelsen helt eller delvis kan henlægge sine beføjelser
efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser, der
følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der
er nævnt i § 13, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 2, at
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om forældrerådets
57
sammensætning, herunder spørgsmål om medarbejder- og
elevrepræsentation.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen, hvis
der oprettes et forældreråd ved den særlige grundskole,
kan fastsætte nærmere regler om forældrerådets sammensæt-
ning. Kommunalbestyrelsen vil således kunne beslutte, at
der også skal være medarbejderrepræsentanter i forældrerå-
det, og kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, at der skal
være elevrepræsentanter i forældrerådet, herunder repræsen-
tanter for eventuelle voksne elever på skolen, jf. lovforsla-
gets § 2, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 16
Det følger af folkeskolelovens § 46, stk. 1, at ved hver
skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til
at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for
eleverne til udvalg mv., som skolens leder har nedsat til
at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i alminde-
lighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes
deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg
til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbe-
styrelsens forpligtigelse over for elevrådene. Bemyndigelsen
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 695 af 23. juni 2014 om
elevråd i folkeskolen.
Efter folkeskolelovens § 46, stk. 2, har elever ved hver afde-
ling på skoler med afdelingsstruktur, som har 5. eller højere
klassetrin, ret til at danne et afdelingselevråd.
Det følger endvidere af § 1, stk. 6, i lov om friskoler og pri-
vate grundskoler m.v., at skolens elever har ret til efter egen
bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk
måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og
skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de
ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne
til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer
overens med skolens overbevisning, men skal med passende
mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk må-
de de ønsker.
Efter § 2, stk. 11, i lov om efterskoler og frie fagskoler
har skolens elever ret til efter egen bestemmelse at danne
elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres
fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er
forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter
denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge
en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med
skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum
tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.
Der fremgår herudover af § 15 i lov om kommunale interna-
tionale grundskoler, at ved hver skole, som har 5. eller hø-
jere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elev-
rådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v.,
som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af
betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog
ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod
anden lovgivning.
Endelig følger det af § 9 i ungdomsskoleloven, at ved hver
ungdomsskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elev-
rådet udpeger repræsentanter for eleverne til ungdomssko-
lebestyrelsen og til udvalg m.v., som ungdomsskolen har
nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne
i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v. hvor
elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Un-
dervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til
elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunens for-
pligtelse over for elevrådene.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 16, at ved hver
særlige grundskole, som har 5. eller højere klassetrin, har
eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræ-
sentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har
nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne
i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor
elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.
Det foreslåede vil indebære, at eleverne ved særlige grund-
skoler får ret til at danne elevråd, ligesom eleverne i de
andre skoleformer på grundskoleområdet.
Dermed vil eleverne få mulighed for at etablere et organ,
hvor de på demokratisk måde kan varetage deres fælles
interesser vedrørende skolen. Eleverne vil i et elevråd kunne
tage de spørgsmål, der har deres interesse, op til drøftelse,
og vil som elevråd kunne stå bag ønsker til skolens tilrette-
læggelse over for skolens leder.
Retten til at danne elevråd vil være betinget af, at den særli-
ge grundskole har 5. eller højere klassetrin. I det omfang,
der vil være ret til at oprette elevråd, vil retten til at blive
repræsenteret heri derimod ikke være begrænset til elever på
5. eller højere klassetrin. Alle elever på skolen vil således
have valgret og være valgbare til elevrådet.
Hvis eleverne ikke selv tager initiativ til at danne elevråd,
vil skolens leder skulle opfordre eleverne hertil.
Skolens leder vil endvidere skulle stille et egnet lokale og
adgang til kontorfaciliteter til rådighed for elevrådet til brug
ved kulturelle, oplysende og organisatoriske møder, og vil
inden for kommunalbestyrelsens rammer kunne anvende en
del af skolens samlede bevilling som et årligt tilskud til
elevrådsarbejdet.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at eleverne sikres
repræsentation i skolens udvalg m.v. Bestemmelsen vil gæl-
de både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg,
arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er
sket på skolens eget initiativ.
Udvalgene vil skulle behandle spørgsmål, der har betydning
for eleverne i almindelighed. Hermed vil eleverne kunne
58
udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene be-
handler spørgsmål, der vedrører én elev eller enkelte elever,
eller som slet ikke vedrører eleverne.
Det foreslåede vil herudover indebære, at eleverne ikke vil
kunne opnå repræsentation i udvalg, hvor dette vil stride
mod anden lovgivning. Formelle udvalg og råd som eksem-
pelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsud-
valg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller
bekendtgørelse, vil således ikke være omfattet af bestem-
melsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen
om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem
der kan være medlemmer af organet, og det følger heraf, at
elever ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er
opstillet betingelser for medlemskab, som elevernes repræ-
sentanter ikke kan opfylde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 17
Til stk. 1
Efter folkeskolelovens § 49, stk. 1, påhviler alle udgifter
til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialunder-
visning og specialpædagogisk bistand i henhold til folkesko-
lelovens § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til folke-
skolelovens § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold
til folkeskolelovens § 26, stk. 3, kommunerne, for så vidt
der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis
påhviler staten eller andre.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 1, at
alle udgifter til særlige grundskoler påhviler kommunen, jf.
dog stk. 3-6.
Det foreslåede vil indebære, at udgifter til særlige grund-
skoler påhviler kommunen på samme måde som udgifterne
til folkeskolen. Det gælder også eventuelle udgifter til spe-
cialundervisning, sygeundervisning og befordring m.v., idet
disse elementer anses som en del af de særlige grundskolers
tilbud.
Udgifterne til alle dele af de særlige grundskoler vil således
påhvile kommunen. Det vil således f.eks. gælde udgifter til
lokaler, medarbejdere, materialer og befordring, men kan
også gælde blandt andet udgifter til madordninger, jf. de
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 13, stk. 2, nr. 4.
Til stk. 2
Det følger af grundlovens § 76, 1. pkt., at alle børn i den
undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i fol-
keskolen. Bestemmelsen sikrer ret til gratis undervisning i
folkeskolen for børn i den undervisningspligtige alder, og
er således til hinder for, at der kan opkræves betaling for fol-
keskoleundervisningen af børn i den undervisningspligtige
alder.
Det er fastslået i folkeskolelovens § 19, stk. 1, at de nød-
vendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rå-
dighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter
og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter
folkeskolelovens § 3, stk. 6, og som hjemtages af eleverne
til eget brug.
Det fremgår af FOB 2010.1801, at der ikke kan opkræves
betaling for nødvendige undervisningsmidler, der benyttes
som led i den almindelige folkeskoleundervisning, herun-
der almindelige lærebøger, ordbøger og lommeregnere, men
derimod for normale skriveredskaber og f.eks. almindeligt
udstyr til idrætstimerne. Endvidere fremgår, at hvis folke-
skoleundervisningen er baseret på brug af computer, skal
computere stilles gratis til rådighed for elever, der ikke øn-
sker at benytte egen computer. Herudover gælder der undta-
gelser for så vidt angår forplejning under ekskursioner, lejr-
skoler og skolerejser, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 5-9. Det
er ikke udelukket at opkræve betaling for elevernes deltagel-
se i frivillige aktiviteter, der ikke er en del af folkeskoleun-
dervisningen, f.eks. en klasseudflugt til et sommerland, jf.
hertil Højesterets dom i U 1983.871 H om betaling af to
kroner pr. elev for deltagelse i en klasseudflugt til Zoologisk
Have i København.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, at
de nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit
til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter
og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden og som
hjemtages af eleverne til eget brug.
Det foreslåede vil indebære, at de særlige grundskolers un-
dervisning omfattes af de samme regler om vederlagsfrihed
som folkeskolens undervisning.
Dette er begrundet i, at de særlige grundskoler vil skulle
være et tilbud om grundskoleundervisning, som kommuner-
ne vil kunne vælge at benytte for at opfylde kommunens
forpligtelse til at stille folkeskoleundervisning til rådighed
for alle elever i den undervisningspligtige alder i overens-
stemmelse med grundlovens bestemmelse herom. Tilbuddet
om særlige grundskoler vil således skulle opfylde de samme
krav som folkeskolen, herunder krav om, at undervisningen
skal være gratis.
Praksis fra domstolene og Folketingets Ombudsmand om
betaling for aktiviteter i folkeskolen, vil derfor finde tilsva-
rende anvendelse for de særlige grundskoler. Det betyder,
at der ikke vil kunne opkræves betaling for nødvendige
undervisningsmidler, der benyttes som led i den almindelige
undervisning i den særlige grundskole, herunder alminde-
lige lærebøger, ordbøger og lommeregnere, men derimod
for normale skriveredskaber og f.eks. almindeligt udstyr til
idrætstimerne. Tilsvarende vil computere skulle stilles gratis
til rådighed for elever, der ikke ønsker at benytte egen com-
puter.
Der vil dog kunne gøres undtagelse for forplejning under
ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. lovforslagets § 17,
stk. 3, for elever, der ikke er i den undervisningspligtige
59
alder, jf. lovforslagets § 17, stk. 4, og for skolefritidsordnin-
ger, jf. lovforslagets § 17, stk. 5 og 6.
Det følger endvidere af det foreslåede om deltagelse i fri-
villig undervisning, at der vil kunne opkræves betaling for
eventuelle undervisningsmaterialer m.v. i denne forbindelse,
herunder almindelige lærebøger m.v.
Det vil endvidere ikke være udelukket at opkræve betaling
for elevernes deltagelse i frivillige aktiviteter, der ikke er en
del af undervisningen.
Til stk. 3
Det følger af folkeskolelovens § 50, stk. 5, at kommunen
dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for
gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler efter folkesko-
lelovens § 16 c, stk. 1, om ekskursioner og lejrskoler, jf. dog
§ 50, stk. 7.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 50, stk. 6, at
kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i
skolerejser efter folkeskolelovens § 16 c, stk. 2.
Efter folkeskolelovens § 50, stk. 7, kan kommunalbestyrel-
sen kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens
forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan
kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til
elevernes forplejning under lejrskoler og skolerejser. Beta-
lingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet
hjemmeforbrug.
Det fremgår af folkeskolelovens § 50, stk. 8, at klassens
elever og forældre, eventuelt i samarbejde med skolen, ved
fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab kan til-
vejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af
kommunen efter folkeskolelovens § 50, stk. 5-7. Kommunen
kan dække øvrige udgifter.
Efter folkeskolelovens § 50, stk. 9, kan den enkelte elevs ret
til deltagelse i arrangementer efter § 16 c om ekskursioner,
lejrskoler og skolerejser, ikke betinges af erlæggelse af et
beløb eller en anden ydelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 3, at
folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, finder tilsvarende anvendel-
se for undervisningspligtige elever i særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at kommunen vil skulle dække
alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennem-
førelsen af ekskursioner og lejrskoler efter lovforslagets § 7,
stk. 1, med undtagelse af udgifter til elevernes forplejning,
jf. hertil folkeskolelovens § 50, stk. 5.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunen vil
skulle afholde alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerej-
ser efter lovforslagets § 7, stk. 1, således at udgifterne hertil
ikke kan medgå ved beregningen af den betaling, der opkræ-
ves hos elevernes forældre, heller ikke selvom deltagelse i
skolerejser er frivillig, jf. hertil folkeskolelovens § 50, stk. 6.
Det foreslåede vil derudover indebære, at kommunalbesty-
relsen vil kunne kræve, at den enkelte elevs forældre sørger
for elevens forplejning under ekskursioner, f.eks. ved at give
eleven en madpakke med. Det foreslåede indebærer endvi-
dere, at kommunalbestyrelsen vil kunne kræve betaling af
forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning
under lejrskoler og skolerejser. Betalingen vil skulle fastsæt-
tes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmefor-
brug. Jf. hertil i det hele folkeskolelovens § 50, stk. 7.
Der foreslåede vil også indebære, at klassens elever og
forældre, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles
indsamling eller på anden måde i fællesskab vil kunne til-
vejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes
af kommunen. Kommunen vil herudover kunne – men ikke
skulle – dække øvrige udgifter. Det vil f.eks. kunne være ud-
gifter til en eller flere elevers forplejning på lejrskoler eller
den enkelte elevs udgifter til deltagelse i en skolerejse. Jf.
hertil i det hele folkeskolelovens § 50, stk. 8.
Det foreslåede vil endelig indebære, at den enkelte elevs ret
til deltagelse i arrangementer efter lovforslagets § 7, stk. 1,
om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, ikke vil kunne
betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse.
Til stk. 4
Det følger af folkeskolelovens § 50, stk. 1, nr. 2, at kommu-
nalbestyrelsen kan kræve betaling af voksne, som deltager i
folkeskolens undervisning efter folkeskolelovens § 3, stk. 8.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 4,
at kommunalbestyrelsen vil skulle opkræve hel eller delvis
betaling af elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i §
2, stk. 3.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen, hvis
den har godkendt, at voksne kan deltage i undervisningen
i den særlige grundskole, også vil skulle tage stilling til,
i hvilket omfang der skal opkræves betaling af deltager-
ne. Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse skulle
overholde almindelige forvaltningsretlige principper m.v.,
herunder om saglighed, lighed og proportionalitet.
Til stk. 5
Efter folkeskolelovens § 50, stk. 2, 1. og 2. pkt., opkræver
kommunalbestyrelsen betaling af forældre til børn, der er
optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7. Vælger for-
ældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskom-
munen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36,
stk. 3 og 7, betaler forældrene til skolekommunen dennes
takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommu-
nens takst, hvis denne er højest.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 5, at
kommunalbestyrelsen opkræver betaling for skolefritidsord-
ningen af forældre til umyndige elever, der er optaget i en
skolefritidsordning, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Vælger forældrene
en særlig grundskole i en anden kommune end bopælskom-
60
munen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 1,
stk. 1, 2. pkt., betaler forældrene til skolekommunen dennes
takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommu-
nens takst, hvis denne er højest.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle opkræve betaling af forældrene for pladser i skole-
fritidsordninger ved særlige grundskoler på samme måde,
som der opkræves betaling af forældre til børn, der benytter
skolefritidsordninger ved folkeskoler.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der fastsætter størrel-
sen af forældrebetalingen for benyttelse af skolefritidsord-
ninger. Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse skulle
overholde almindelige forvaltningsretlige principper m.v.,
herunder om saglighed, lighed og proportionalitet.
Kommunalbestyrelsen vil ikke kunne beslutte, at skolefri-
tidsordningen skal være gratis for alle forældre. Kommunal-
bestyrelsen vil endvidere ikke kunne opkræve en betaling
for skolefritidsordningen, der overstiger 100 pct. af driftsud-
gifterne for skolefritidsordningen. Dette skyldes, at den del
af udgiften, der overstiger de 100 pct., ellers vil kunne sam-
menstilles med en skat, og det følger af grundlovens § 43,
at ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden
ved lov. Kommunen vil lokalt skulle fastlægge udgifterne til
skolefritidsordningen. Udgifterne til skolefritidsordningen
skal i henhold til konteringsreglerne adskilles fra skolens
øvrige udgifter.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at forældre, der har
valgt at benytte muligheden for frit skolevalg i den foreslåe-
de bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, og har valgt en
særlig grundskole i en anden kommune end bopælskommu-
nen, som udgangspunkt skal betale den takst, som den på-
gældende plads koster, dvs. skolekommunens takst. Er den
takst, som bopælskommunen opkræver for pladser i skole-
fritidsordninger [i særlige grundskoler] højere end taksten
i skolekommunen, vil forældrene dog skulle betale bopæls-
kommunens takst. Betalingen vil skulle ske til skolekommu-
nen.
Til stk. 6
Det følger af folkeskolelovens § 50, stk. 2, 3. og 4. pkt.,
at kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier
med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutio-
ner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pæ-
dagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gælden-
de. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kom-
munens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og
forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af
søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstil-
skud.
Dagtilbudsloven er senest bekendtgjort ved lovbekendtgø-
relse nr. 454 af 19. april 2022 om dag-, fritids- og klubtilbud
m.v. til børn og unge. Bestemmelserne om fritidshjem til
børn i skolealderen fremgår af lovens afsnit III.
Det fremgår af dagtilbudslovens § 63, at kommunalbestyrel-
sen skal give et 1) søskendetilskud til forældre med mere
end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsord-
ning) eller privat pasning med tilskud efter § 80, 2) øko-
nomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økono-
miske forhold, 3) behandlingsmæssigt fripladstilskud, når
et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i
et fritidshjem, eller 4) socialpædagogisk fripladstilskud, når
ophold i fritidshjem må anses som særlig påkrævet af soci-
ale eller pædagogiske grunde og betalingsspørgsmålet van-
skeliggør barnets optagelse eller forbliven i et fritidshjem.
Efter dagtilbudslovens § 64 fastsætter børne- og undervis-
ningsministeren regler om tilskud og egenbetaling efter be-
stemmelserne i dette kapitel, herunder regler om anvendelse
af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved
indtægtsregulering af økonomisk fripladstilskud, regler for
tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud
og regler for det tyske mindretal. Bemyndigelsen er udmøn-
tet i bekendtgørelse nr. 1926 af 9. december 2020 om fritids-
og klubtilbud m.v. til børn og unge.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 6,
at kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier
med mere end ét barn i skolefritidsordninger, daginstitutio-
ner m.v. og helt eller delvist fripladstilskud under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pæ-
dagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gælden-
de. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kom-
munens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og
forældrenes egenbetaling finder tilsvarende anvendelse ved
ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist
fripladstilskud.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
kunne undlade at opkræve betaling af forældrene for pladser
i skolefritidsordninger ved særlige grundskoler på samme
måde, som der kan undlades opkrævning af betaling af for-
ældre til børn, der benytter skolefritidsordninger ved folke-
skoler.
Det foreslåede indebærer for det første, at kommunalbesty-
relsen yder søskendetilskud til familier, med mere end ét
barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. Dermed
gælder retten til søskendetilskud også, selvom børnene går
i forskellige tilbud, der er omfattet af opregningen, f.eks.
et barn i daginstitution og et andet barn i skolefritidsord-
ning. Søskendetilskud gives af kommunen uden ansøgning.
Det foreslåede indebærer for det andet, at kommunalbesty-
relsen yder helt eller delvist fripladstilskud under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pæ-
dagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gælden-
de. Der vil således kunne ydes økonomisk fripladstilskud
under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, behand-
lingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og
varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behand-
lingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud, og socialpæ-
61
dagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses
som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde
og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller
forbliven i et dagtilbud. Helt eller delvist økonomisk fri-
pladstilskud gives efter ansøgning, mens behandlingsmæs-
sigt eller helt eller delvist socialpædagogisk fripladstilskud
gives af kommunen uden ansøgning.
Til stk. 7
Efter folkeskolelovens § 50 a, stk. 1, skal ansøgning om helt
eller delvist økonomisk fripladstilskud, jf. folkeskolelovens
§ 50, stk. 2, indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendel-
se af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf.
dog stk. 2 og 3.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 50 a, stk. 2,
at hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særli-
ge forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kun-
ne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen
tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end
ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen
bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Efter folkeskolelovens § 50 a, stk. 3, kan kommunalbesty-
relsen helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde
undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved
digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Efter folkeskolelovens § 50 a, stk. 4, anses en digital ansøg-
ning for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 7, at
folkeskolelovens § 50 a finder tilsvarende anvendelse for
ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud til
skolefritidsordninger i særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at forældre, der ønsker at få helt
eller delvist økonomisk fripladstilskud til dækning af foræl-
drebetalingen til en skolefritidsordning ved en særlig grund-
skole, vil skulle indgive ansøgningen herom digitalt. Ansøg-
ningen vil skulle indgives via den digitale selvbetjeningsløs-
ning, som stilles til rådighed af kommunalbestyrelsen.
Ansøgninger, der ikke indgives digitalt, vil som udgangs-
punkt skulle afvises af kommunen.
Det følger dog af det foreslåede, at kommunen vil skulle
anvise en anden måde at indgive ansøgningen på, hvis der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende digital selvbetjening. Det vil
være kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
der foreligger særlige forhold. Der vil i den forbindelse skul-
le lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og
muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle proble-
mer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en
helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren
vil kunne foretage ansøgningen digitalt efter modtagelse af
hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale
om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler di-
gitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanske-
ligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens
side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Særli-
ge forhold vil eksempelvis også kunne foreligge, hvor en
borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den
grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital
platform, hvorfor borgeren ikke kan ansøge om optagelse
digitalt.
Det vil være en konkret vurdering, om den enkelte borger
opfylder betingelserne. Det må dog antages, at det vil være
relevant at foretage denne vurdering for samtlige forældre
til børn, der optages i en særlig grundskole og ønsker at
benytte skolefritidsordningen, og som ønsker helt eller del-
vist økonomisk fripladstilskud, da denne gruppe må antages
altovervejende at have sprogvanskeligheder.
Der vil endvidere kunne forekomme helt særlige situationer,
hvor omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens
forhold gør, at der ikke vil kunne ansøges digitalt. Der vil
eksempelvis kunne være tale om, at kommunens digitale
selvbetjeningssystem ikke er indrettet til at håndtere en be-
stemt situation, herunder f.eks. optagelse i skolefritidsord-
ninger ved særlige grundskoler. Tilsvarende vil kommunen
eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansø-
ge på, hvis deres selvbetjeningssystem er ude af drift.
Herudover vil kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært
kunne vælge at modtage en ansøgning på anden måde end
digitalt i situationer, hvor der ud fra en samlet økonomisk
vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt. Det vil være kom-
munen, der foretager denne konkrete afvejning.
Ansøgningen vil skulle anses for modtaget, når den er til-
gængelig for kommunalbestyrelsen, ligesom andre medde-
lelser normalt vil anses for at være tilgængelige for en myn-
dighed på det tidspunkt, myndigheden kan behandle eller
læse meddelelsen. I det omfang kommunens selvbetjenings-
system måtte være ude af drift, vil kommunen skulle stille
en anden ansøgningsmåde til rådighed.
Til stk. 8
Det følger af folkeskolelovens § 50, stk. 3, at har en per-
son, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el-
ler overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i
henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt
at betale for skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3,
62
stk. 7, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidi-
ge månedlige betaling i den fremtidige selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp el-
ler kontanthjælp.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 8,
at har en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrej-
seydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp i henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik,
undladt at betale for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 1,
2. pkt., kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremti-
dige månedlige betaling i den fremtidige selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp.
Det foreslåede vil indebære, at en person, der modtager en
forsørgelsesydelse efter lov om aktiv socialpolitik, og som
ikke har betalt for skolefritidsordning ved en særlig grund-
skole, vil kunne få fremtidige betalinger tilbageholdt i den
fremtidige månedlige udbetaling af denne ydelse.
Med den foreslåede ordning vil kommunen således i tilfælde
af misligholdelse af betalingen af skolefritidsordning for
fremtiden kunne tilbageholde betalingen for den kommende
måneds skolefritidsordning i den kommende måneds forsør-
gelsesydelse, således at der ikke på ny opstår restancer.
Dette vil gælde uanset om der er tale om selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, om overgangsydelse, om uddannelses-
hjælp eller om kontanthjælp.
Tilbageholdelsen af beløbet vil skulle ske i overensstemmel-
se med reglerne om modregning m.v. i § 7, stk. 3, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelses-
loven).
Det bemærkes, at det foreslåede vil skulle ses i sammen-
hæng med lovforslagets § 17, stk. 6 og 7, hvorefter foræl-
dre vil kunne søge om at få helt eller delvist økonomisk
fripladstilskud.
Til stk. 9
Det følger af folkeskolelovens § 50, stk. 4, at restancer ved-
rørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved
modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov
om en børne- og ungeydelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 9, at
restancer vedrørende betaling for skolefritidsordningen, jf. §
1, stk. 1, 2. pkt., kan inddrives ved modregning i børne- og
ungeydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydel-
se.
Det foreslåede vil indebære, at restancer vedrørende betaling
for skolefritidsordning, dvs. forfaldne, ubetalte krav, vil kun-
ne inddrives ved modregning i den børne- og ungeydelse,
som forældrene modtager for det pågældende barn.
Tilbageholdelsen af beløbet vil skulle ske i overensstemmel-
se med reglerne om modregning m.v. i § 7 i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelsesloven).
Til § 18
Til stk. 1
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 6, fastsætter børne- og
undervisningsministeren regler om bopælskommunens beta-
ling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af valg
til folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen,
jf. stk. 3 og stk. 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommu-
nerne ikke indgår anden aftale herom.
Efter folkeskolelovens § 36, stk. 7, 3. pkt., fastsætter børne-
og undervisningsministeren regler om bopælskommunens
betaling til skolekommunen, hvis barnet optages i en skole-
fritidsordning ved den valgte skole, jf. stk. 3 og 4. Reglerne
finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden afta-
le herom.
Det følger af det foreslåede i § 18, stk. 1, at har en elev bo-
pæl i anden kommune end skolekommunen, aftaler kommu-
nalbestyrelsen i skolekommunen og kommunalbestyrelsen i
bopælskommunen betalingen for elevens undervisning m.v.
i særlig grundskole.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at bopælskom-
mune og skolekommune vil kunne indgå aftaler om betaling
af undervisning og skolefritidsordning, herunder størrelsen
på betalingen og betalingsforpligtelsens indtræden og ophør.
Det foreslåede vil understøtte, at særlige grundskoler kan
oprettes i enkelte kommuner med kapacitet hertil, og at elev-
gruppen vil kunne komme fra både skolekommunen og an-
dre kommuner. Betalingsforpligtelsen vil følge folkeskolens
regler herom, jf. den foreslåede bestemmelse i lovforslagets
§ 18, stk. 2, sådan at udgifter til undervisning på særlige
grundskoler også påhviler bopælskommunen.
Ved bopælskommune forstå den kommune, hvor barnet er
folkeregistreret.
Ved skolekommune forstås den kommune, hvor skolen er
beliggende.
Til stk. 2
Efter folkeskolens § 36, stk. 6, 1. pkt., og § 36, stk. 7, 3.
pkt., fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om
bopælskommunens betaling af undervisning m.v. Bemyndi-
gelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1000 af 15. sep-
tember 2014 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens
undervisning m.v. endelig påhviler.
Efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, påhviler udgifterne til
folkeskolens undervisning m.v., jf. folkeskolelovens § 49,
stk. 1, bopælskommunen, jf. dog § 7. Efter bekendtgørelsens
§ 1, stk. 2, forstås ved bopælskommune den kommune, hvor
barnet er folkeregistreret.
63
Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 1, at indgås der
ikke en aftale om bopælskommunens betaling til skolekom-
munen som nævnt i folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er
tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skole-
kommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift
pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekom-
munens tilsvarende udgift, jf. dog stk. 2.
Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at indgås der
ikke aftale om bopælskommunens betaling til skolekommu-
nen som nævnt i § 36, stk. 6, 2. pkt., er tilbagefaldsreglen,
at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bo-
pælskommunens gennemsnitlige nettodriftudgift pr. barn i
skolefritidsordning. Såfremt bopælskommunen ikke har sko-
lefritidsordning, betaler bopælskommunen dennes gennem-
snitlige budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i fritidshjem,
klub m.v. beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører,
dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende
nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, jf. dog stk. 2.
Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 2, er tilbagefaldsreglen for
elever, der er visiteret til specialundervisning, jf. folkesko-
lelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, at bopælskommunen
betaler den faktiske udgift forbundet med elevens ophold til
i skolefritidsordningen.
Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal det fremgår af afta-
ler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, jf.
folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., og § 36, stk. 7, 4.
pkt., hvornår betalingsforpligtelsen indtræder, og hvornår
den ophører.
Det følger af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at ved mellem-
kommunal betaling efter tilbagefaldsreglerne i bekendtgø-
relsens § 2 udløses betalingsforpligtelsen for elever, der pr.
5. september i et givet skoleår er optaget eller forblevet i en
folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Be-
talingsforpligtelsen gælder for hele skoleår.
Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, indtræder betalingsfor-
pligtelsen ved mellemkommunal betaling efter tilbagefalds-
reglerne i bekendtgørelsens § 3, stk. 1 og 2, når barnet
begynder i skolefritidsordningen og ophører, når barnet
slutter i ordningen. Flytter barnet, men forbliver i skolefri-
tidsordningen, overgår betalingsforpligtelsen til den nye bo-
pælskommune fra og med datoen for folkeregistreringen af
flytningen.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at indgås der ikke aftale om
bopælskommunens betaling til skolekommunen efter stk.
1, finder regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 36,
stk. 6, 1. pkt., og § 36, stk. 7, 3. pkt., anvendelse. Har
bopælskommunen ikke særlige grundskoler, betaler bopæls-
kommunen dennes budgetterede nettoudgift pr. plads i mod-
tagelsesklasse.
Det foreslåede vil indebære, at mellemkommunal betaling
vil følge de almindelige tilbagefaldsregler fastsat i bekendt-
gørelse nr. 1000 af 15. september 2014 om hvilken kom-
mune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt
påhviler, såfremt der ikke indgås aftale mellem bopælskom-
mune og skolekommunen. Tilbagefaldsreglen betyder, at for
den almindelige undervisning vil bopælskommunen skulle
betale bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. elev,
dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende
udgift. For betaling for skolefritidsordning betyder tilbage-
faldsreglen, at bopælskommunen vil skulle betale bopæls-
kommunens gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i skolefri-
tidsordning. Har bopælskommunen ikke en skolefritidsord-
ning, vil bopælskommunen skulle betale dennes gennem-
snitlige budgetterede nettoudgift pr. plads i fritidshjem, klub
m.v. for den aldersgruppe, som eleven tilhører.
Det foreslåede vil også indebære, at bopælskommunen, når
kommunen ikke har indgået en betalingsaftale og ikke har
særlige grundskoler, vil skulle betale kommunens budgette-
rede nettoudgift pr. plads i modtagelsesklasse, idet elever
i modtagerklasse umiddelbart vil være et bedre økonomisk
sammenligneligt skoletilbud end en almindelig folkeskole-
klasse, blandt andet fordi modtagelsesklasser og særlige
grundskoler vil have samme klasseloft, jf. den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 4, stk. 4, og bemærkningerne
hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at skolekommu-
nen ikke vil kunne kræve yderligere betaling for elevens
undervisning end den udgift, som bopælskommunen ville
have haft, hvis eleven i stedet var blevet undervist i en
særlig grundskole i bopælskommunen. Betalingen vil højst
kunne udgøre skolekommunens tilsvarende udgift.
Det foreslåede vil indebære, at regler om betalingsforpligtel-
sens indtræden og ophør vil følge regler fastsat i bekendt-
gørelsen om hvilken kommune udgiften til folkeskolens un-
dervisning m.v. endeligt påhviler. Betalingsforpligtelsen for
undervisning vil blive udløst for elever, der 5. september i
et givet skoleår er optaget eller forblevet i en folkeskole i
anden kommune end bopælskommunen. Betalingsforpligtel-
sen vil gælde for hele skoleåret.
Betalingsforpligtelsen for skolefritidsordningen vil indtræ-
de, når eleven begynder i skolefritidsordning, og vil ophøre,
når eleven slutter i ordningen.
Til § 19
Til stk. 1
Det følger af folkeskolelovens § 44, stk. 4, at skolebesty-
relsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens
ordensregler og værdiregelsæt.
Det foreslås i § 19, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fastsætter
skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle fastsætte ordensregler og værdiregelsæt for den særli-
ge grundskole.
Ved ordensregler vil skulle forstås konkrete og generelle
64
bestemmelser for skolens brugere – herunder ordensforsk-
rifter – som har til formål at sikre skolens overordnede
funktion. Det kan f.eks. være regler om praktiske forhold
og elevadfærd, herunder om brug af personligt it-udstyr i
undervisningstiden.
Ved værdiregelsæt vil skulle forstås retningslinjer for god
adfærd på skolen og pejlemærker for, hvordan der opnås
trivsel for eleverne og de ansatte, dvs. et godt psykisk un-
dervisnings- og arbejdsmiljø, herunder en overordnet anti-
mobbestrategi. Værdiregelsættet vil, ligesom ordensregler-
ne, skulle udformes således, at det også gælder for skolefri-
tidsordningen og andre af skolens aktiviteter.
Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal udarbejde or-
densregler og værdiregelsæt. Det foreslåede skal ses i sam-
menhæng med lovforslagets § 15, hvorefter forældre eller
værger til umyndige elever i særlige grundskoler kan oprette
et forældreråd. Der foreslås således ikke gennemført regler
om, at der ved de særlige grundskoler skal etableres en
skolebestyrelse, som det er tilfældet i folkeskolen. Kompe-
tencen er derfor tillagt kommunalbestyrelsen, som vil kunne
delegere beslutningen til skolelederen, således at opgaven
også i de særlige grundskoler kan løftes lokalt på den
enkelte skole. Kommunalbestyrelsen vil herudover kunne
vælge at henlægge kompetencen til forældrerådet, jf. hertil
lovforslagets § 13, stk. 8, hvorefter kommunalbestyrelsen
helt eller delvis kan henlægge sine beføjelser efter denne
lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser, der følger af
arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i
§ 1, stk. 1, og § 13, stk. 2.
Det foreslåede vil endvidere skulle ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, stk. 2,
hvorefter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren
efter folkeskolelovens § 52, herunder om foranstaltninger
til fremme af god orden i skolerne, finder anvendelse på
særlige grundskoler.
Til stk. 2
Efter folkeskoleskolens § 52 kan børne- og undervisnings-
ministeren fastsætte almindelige regler om foranstaltninger
til fremme af god orden i skolerne, herunder regler om over-
flytning af elever til andre skoler i kommunen og regler
om overflytning af elever i 10. klasse til andre uddannelses-
foranstaltninger, og kan i den forbindelse fastsætte regler,
der fraviger § 36, stk. 2 og 3, regler om, at der også kan
anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er
udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte
indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private
genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af prak-
tiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det
tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Børne- og undervis-
ningsministeren kan endvidere fastsætte regler om skolernes
tilsyn med eleverne i skoletiden.
Bemyndigelserne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1951 af
11. december 2020 om fremme af god orden i folkeskolen
(ordensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 703 af 23.
juni 2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden.
Ordensbekendtgørelsen udgør rammen for de foranstaltnin-
ger, som skolens leder kan tage i brug over for elever, der
ikke overholder skolens ordensregler samt almindelig god
opførelse. Bekendtgørelsen sigter mod at fremme det gode
undervisningsmiljø for alle elever. Det fremgår af bekendt-
gørelsen, at der kan iværksættes foranstaltninger over for en
elev, der i undervisningstiden, herunder pauser, mellemtimer
m.v., ikke overholder skolens ordensregler, værdiregelsæt
eller i øvrigt almindelige normer for god opførelse. Ordens-
bekendtgørelsen oplister en række foranstaltninger. Beslut-
ningen om iværksættelse af disciplinære foranstaltninger
over for en elev træffes af skolens leder efter forudgående
meddelelse til forældrene eller forudgående inddragelse af
forældrene.
Bekendtgørelsen om tilsynet med folkeskolens elever i sko-
letiden indeholder bestemmelser om indhold og omfang af
det tilsyn, som skolerne skal føre med eleverne i forbindelse
med deres skolegang. Det fremgår, at tilsynsforpligtelsen
indtræder 10 minutter før, undervisningen begynder, og op-
hører, når eleverne forlader undervisningen.
Det foreslås i § 19, stk. 2, at regler fastsat af børne- og
undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 52 finder
tilsvarende anvendelse på særlige grundskoler.
Det foreslåede vil indebære, at ordensbekendtgørelsen og
bekendtgørelse om tilsynet med folkeskolens elever i skole-
tiden finder anvendelse på særlige grundskoler.
Overtrædelse af skolens ordensregler, værdiregelsæt eller
almindelige regler om god opførelse vil kunne sanktione-
res efter ordensbekendtgørelsen, og særlige grundskoler vil
kunne iværksætte foranstaltninger efter bekendtgørelsens
regler. Skolens ordensregler og værdiregelsæt vil efter den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19, stk. 1, skulle
fastsættes af skolelederen.
Det foreslåede vil også indebære, at kommunalbestyrelsen
vil skulle sikre, at der på den enkelte særlige grundskole
etableres fornødent tilsyn med elever i undervisningstiden,
i frikvateret og spisepauser m.v. Det vil være skolens leder,
der træffer beslutning om udøvelsen af tilsynet, og det vil
være det undervisende personale, der udøver tilsynet i un-
dervisningstiden.
Til stk. 3
For gældende ret henvises til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 19, stk. 2.
Det foreslås i § 19, stk. 3, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fastsætte yderligere regler om de særlige grund-
skolers tilsyn med eleverne i skoletiden.
Det foreslåede vil indebære, at der gives hjemmel til at
65
fastsætte yderligere regler om tilsynet med eleverne i skole-
tiden.
Bemyndigelsen vil kunne benyttes til at fastsætte særlige
bestemmelser for tilsynet med eleverne på de særlige grund-
skoler, hvis det vurderes at være nødvendigt. Det vil f.eks.
kunne være regler om tilsynsforpligtelsen ved anvendelsen
af fjernundervisning, når denne varetages af personale ansat
af de ukrainske undervisningsmyndigheder, og eleverne bef-
inder sig på skolen, jf. § 12, stk. 2.
Til § 20
Til stk. 1
Det følger af folkeskolelovens § 54, at forældrenes rettighe-
der efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, 19 d, 19
e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør at
loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som
har forældremyndigheden over eleven. Elever, som ikke er
undergivet forældrenes forældremyndighed, træffer selv af-
gørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20,
stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Det foreslås i § 20, stk. 1, at forældrenes rettigheder efter §
2, § 3, stk. 1, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 17, stk. 7, og § 21,
stk. 2, og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer
den eller de personer, som har forældremyndigheden over
eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndig-
hed, træffer selv afgørelse efter reglerne nævnt i 1. pkt.
Det foreslåede i bestemmelsens 1. pkt. vil indebære, at for-
ældrenes rettigheder tilkommer den eller de som har foræl-
dremyndigheden over eleven, når eleven skal indskrives i
særlige grundskoler, jf. § 2, ved valg af særlig grundskole
eller andet ligeartede tilbud i folkeskoleloven, jf. § 3, stk.
1, ved praktik og åben skole, jf. § 7, stk. 2 og 3, ved
aflæggelsen af folkeskolens afgangseksamen efter § 8, ved
ansøgning om helt eller delvis økonomisk friplads tilskud
til skolefritidsordninger, jf. § 17, stk. 7, og ved klage over
kommunalbestyrelsens afgørelse om bl.a. søskendetilskud,
jf. § 21, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at anvendelsen af ordet ”foræl-
dre” i lovens forstand vil skulle forstås som indehavere af
forældremyndigheden.
Hvis begge forældre har del i forældremyndigheden vil af-
gørelser om barnets forhold skulle træffes af forældrene i
fællesskab, jf. dog de foreslåede bestemmelser i lovforsla-
gets § 20, stk. 2 og 3.
En uledsaget udlænding under 18 år, der opholder sig her i
landet, får, medmindre ganske særlige grunde taler derimod,
udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser, jf.
udlændingelovens § 56 a, stk. 1. Hvervet som repræsentant
til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører blandt
andet, når barnet er meddelt opholdstilladelse i Danmark
og får udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver
efter § 28 i forældreansvarsloven.
Hvis udlændingemyndighederne ved behandlingen af ansøg-
ningen om opholdstilladelse har lagt til grund, at barnet er
indrejst med en forældre og derfor med en forældremyndig-
hedsindehaver, vil de særlige grundskoler kunne lægge dette
til grund ved behandlingen af sager, herunder indskrivning,
vedrørende den konkrete elev.
Det foreslåede i bestemmelsens 2. pkt. vil indebære, at ele-
ver, som ikke er underlagt forældremyndighed, selv vil kun-
ne træffe afgørelse om indskrivning i særlige grundskoler,
jf. § 2, ved valg af særlig grundskole eller andet ligeartede
tilbud i folkeskoleloven, jf. § 3, stk. 1, ved praktik og åben
skole, jf. § 7, stk. 2 og 3, ved aflæggelsen af folkeskolens af-
gangseksamen efter § 8, ved ansøgning om helt eller delvis
økonomisk friplads tilskud til skolefritidsordninger, jf. § 17,
stk. 7, og ved klage over kommunalbestyrelsens afgørelse
om bl.a. søskendetilskud, jf. § 21, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at elever vil kunne stå i en situ-
tion, hvor eleven ikke har en forældremyndighedsindehaver,
og derfor vil skulle træffe afgørelse om de nævnte forhold
selv. Dette vil i særlige situationer og i kortvarige perioder
kunne være uledsagede mindreårige, indtil de får tildelt en
midlertidig forældremyndighedsindehaver.
Det foreslåede vil skulle sikre, at børn, der er undervisnings-
pligtige, vil have mulighed for at gå i særlige grundskoler,
også selvom de i kortere eller længere tid er uden forældre-
myndighedsindehavere.
Til stk. 2
Det følger af praksis, at i det omfang forældrene har fælles
forældremyndighed, og skolen er bekendt med, at der er
uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne om valg
eller skift af skole, skal skolen inddrage begge forældre ved
ud- eller indskrivning af barnet. Er forældrene ikke enige,
indskrives barnet i distriktsskolen, og begge forældre orien-
teres herom. Det er i overensstemmelse med det overordne-
de princip i forældreansvarsloven, at forældre med fælles
forældremyndighed skal være enige om væsentlige beslut-
ninger om barnets forhold.
Når en skole er bekendt med, at forældremyndighedsinde-
haverne bor hver for sig, og når det ikke er tilkendegivet
over for skolen, at der er uenighed om skolevalg eller sko-
leskift, kan skolen gå ud fra, at den pågældende forælder
også handler på den anden forælders vegne. Det kan udledes
af folkeskolelovens § 54. Kun hvis den anden forælder ud-
trykkeligt har tilkendegivet sin uenighed om skolevalg eller
skoleskift eller dette på anden måde må stå klart for skolen,
bør skolen inddrage den anden forælder. Det følger heraf,
at skolen normalt ikke er forpligtet til at indhente begge
forældres underskrift ved barnets indskrivning i skole og
ved skoleskift.
Det forslås i § 20, stk. 2, at er en af forældremyndighedens
indehavere ikke bosiddende her i landet, kan den særlige
grundskole anse den af forældremyndighedens indehavere,
66
der er bosiddende her i landet, for bemyndiget til at handle
på begge forældremyndighedens indehaveres vegne.
Det foreslåede vil indebære, at retsstillingen på området
forenkles, sådan at de særlige grundskoler vil kunne forhol-
de sig til den ansøgende forældremyndighedsindehaver, der
befinder sig i Danmark med barnet.
Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at den ukrainske
regering på baggrund af russiske militære operationer i lan-
det har bestemt, at ukrainske mænd i aldersgruppen 18-60 år
ikke må forlade Ukraine af hensyn til forsvaret for landets
sikkerhed og uafhængighed. Det har betydet, at mødre og
børn har været nødsaget til at indrejse i Danmark uden bar-
nets far og dermed som oftest den ene forældremyndigheds-
indehaver.
Grundet den helt ekstraordinære situation, Ukraine befinder
sig i, er det umiddelbart vurderingen, at det ikke vil være
muligt eller hensigtsmæssigt at skulle have verificeret civil-
retlige forhold, herunder spørgsmål om forældremyndighed,
for alle børn, der indrejser i Danmark fra Ukraine.
For at undgå situationer, hvor særlige grundskoler ikke vil
kunne indskrive undervisningspligtige elever, vil særlige
grundskoler kunne anse den forældremyndighedsindehaver,
der er i Danmark med barnet, som bemyndiget til at handle
på begge indehavere af forældremyndighedens vegne.
Det foreslåede vil være en indskrænkning af de rettigheder,
der efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20,
stk. 1, tilkommer forældremyndighedsindehavere i fælles-
skab, for den indehaver af forældremyndigheden, der ikke
befinder sig i landet. Det er imidlertid vurderingen, at hen-
synet til, at barnet vil kunne indskrives i skole, og således få
undervisning, vil veje tungere i denne ekstraordinære situa-
tion, særligt under hensyn til det ukrainske udrejseforbud for
mandlige statsborgere.
Til stk. 3
Efter folkeskolelovens § 54, stk. 2, kan skolen bortset fra
spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed an-
se den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på
forældremyndighedens indehavers vegne.
Det foreslås i § 20, stk. 3, at bortset fra spørgsmålene
om skolegangens begyndelse og varighed kan den særlige
grundskole anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget
til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
Det foreslåede vil indebære, at den særlige grundskole vil
kunne forholde sig til den, som har eleven i pleje. Særlige
grundskoler vil kunne drøfte elevens daglige skoleliv med
den person, som er den primære omsorgsperson i dagligda-
gen. Det vil kunne have betydning for skole-hjem-samarbej-
det i det daglige.
Det vil være tale om en undtagelse til hovedbestemmelsen i
lovforslagets § 20, stk. 1, hvorefter forældremyndighedsind-
ehaverne varetager forældrenes rettigheder.
Spørgsmål om skolegangens begyndelse og varighed, her-
under f.eks. indskrivning i børnehaveklasse, vil ikke være
omfattet af bestemmelsen, hvorfor den, der har eleven i
pleje ikke vil kunne anses for bemyndiget til at handle på
forældremyndighedens indehavers vegne i disse situationer.
Til § 21
Til stk. 1
De nærmere regler om klageadgang i folkeskolen fremgår af
folkeskolelovens kapitel 9 (§§ 51-51 d).
Efter folkeskolelovens § 51, stk. 1, kan skolebestyrelsens
afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 51, stk. 2,
at beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbe-
styrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk.
3-6. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler
om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, at
beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbesty-
relsen i henhold til loven, ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse er således i overensstemmelse
med folkeskolelovens § 51, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslåede vil indebære, at det vil være kommunalbe-
styrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse
vedørende klage over forhold vedrørende de særlige grund-
skoler, f.eks. beslutninger om skolestrukturen og serviceni-
veauet i kommunen.
Der foreslås ikke fastsat nærmere regler om opsættende
virkning af en eventuel klage til kommunalbestyrelsen. Det-
te spørgsmål vil således skulle afgøres ud fra almindelige
forvaltningsretlige principper. Ved vurderingen af, om en
klage skal tillægges opsættende virkning, vil kommunalbe-
styrelsen derfor skulle lægge vægt på, om førsteinstansens
afgørelse i væsentlig grad vil miste sin betydning, eller om
øjemedet hermed ligefrem vil forspildes, hvis klage har op-
sættende virkning, om klageadgangen vil blive gjort mere
eller mindre illusorisk, hvis klagen ikke tillægges opsætten-
de virkning, samt sandsynligheden for, at klageinstansen vil
ændre afgørelsen.
I det omfang en beslutning træffes endeligt af skolelederen
efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 14, stk.
2, 2. pkt., vil denne beslutning ligeledes blive omfattet af
bestemmelsen og vil derfor ikke kunne indbringes for højere
administrativ myndighed.
Det foreslåede vil herudover indebære, at beslutninger og
67
afgørelser omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovfor-
slagets § 21, stk. 2, uanset den foreslåede afskæring af re-
kurs vil kunne påklages til højere administrativ myndighed.
Det bemærkes, at der ikke foreslås en bestemmelse om af-
skæring af rekurs svarende til folkeskolelovens § 51, stk.
1, da der ikke foreslås etableret skolebestyrelser eller til-
svarende på de særlige grundskoler, som har kompetencer
svarende til skolebestyrelsernes kompetencer efter folkesko-
lelovens § 44, stk. 2-6 og 9. De foreslåede forældreråd, jf.
lovforslagets § 15, vil efter forslaget kunne blive tillagt dele
af kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven, jf. lovfor-
slagets § 13, stk. 8, men en sådan delegation vil i givet fald
skulle opfylde de almindelige krav til ekstern delegation,
herunder at der vil være klageadgang til den delegerende
myndighed. Den delegerende myndigheds beslutninger og
afgørelser i forlængelse af klager vil derimod – da den de-
legerende myndighed er kommunalbestyrelsen – blive om-
fattet af den her foreslåede bestemmelse om afskæring af
rekurs.
Det bemærkes endvidere, at kommunernes virksomhed på
skoleområdet er omfattet af det almindelige tilsyn med
kommunerne, jf. pkt. 3.3.1.3. i de almindelige bemærknin-
ger. Forældrerådenes virksomhed vil, i det omfang de udø-
ver deres virksomhed efter delegation fra kommunalbesty-
relsen, være omfattet af tilsynets kompetence.
Kommunalbestyrelsens beslutninger og afgørelser vil endvi-
dere kunne indbringes for Folketingets Ombudsmand, jf. lov
om om Folketingets Ombudsmand (ombudsmandsloven).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
I folkeskolelovens § 51, stk. 3-6 og 9, er en række forskelli-
ge afgørelser undtaget fra den generelle regel om afskæring
af rekurs i folkeskolelovens § 51, stk. 2.
Efter folkeskolelovens § 51, stk. 6, kan afgørelser om sø-
skendetilskud og fripladstilskud i henhold til folkeskolelo-
vens § 50, stk. 2, og afgørelser om afvisning af ansøgninger
efter folkeskolelovens § 50 a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes
for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2,
at kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og
fripladstilskud, jf. § 17, stk. 6, og afgørelser om afvisning af
ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening,
jf. § 17, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen efter regler-
ne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Den foreslåede bestemmelse er således i alt væsentligt ens-
lydende med folkeskolelovens § 51, stk. 6.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsens afgø-
relser om, hvorvidt og i hvilket omfang der ydes søskende-
tilskud og fripladstilskud ved optagelse af elever i skolefri-
tidsordningen i den særlige grundskole, jf. de foreslåede
bestemmelser i lovforslagets § 17, stk. 6 og 7, vil kunne
indbringes for Ankestyrelsen.
Det foreslåede vil således indebære, at eventuelle klager vil
skulle indbringes og behandles efter reglerne i kapitel 10
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 265 af
25. februar 2022. Lovens kapitel 10 (§§ 60-75) indeholder
blandt andet regler om klageberettigede, pligt til at genvur-
dere sagen (remonstration), klagefrister, sagsbehandlingen
og opsættende virkning.
Det følger således af lovens § 66, stk. 1, 1. og 2. pkt., at
inden en klage behandles, skal den myndighed, som har
truffet afgørelsen, vurdere, om der er grundlag for at give
klageren helt eller delvist medhold. Derfor skal en klage
først afleveres til den myndighed, som har truffet afgørelsen.
Det følger endvidere af lovens § 67, stk. 1, at klage til
Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen.
Efter lovens § 67, stk. 2, kan direktøren for Ankestyrelsen
se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig
grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister og
afgørelser om klagefristernes beregning kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Det fremgår af lovens § 68, stk. 2, at Ankestyrelsens af-
gørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning,
ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over.
Det følger endvidere af lovens § 72, stk. 1, at klage over
en afgørelse ikke har opsættende virkning, jf. dog stk.
2-6. Undtagelserne vedrører en række specifikke sagstyper
og omfatter ikke klager over det kommunale skolevæsen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 22
Til stk. 1
Det følger af folkeskolelovens § 56, stk. 1, at børne- og
undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgiv-
nings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning,
som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse
opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Efter § 56, stk. 2, kan børne- og undervisningsministeren
bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplys-
ninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for op-
følgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Det foreslås i § 22, stk. 1, at børne- og undervisningsmini-
steren til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktio-
ner m.v. kan forlange enhver oplysning om særlige grund-
68
skoler, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kom-
munalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug for opfølg-
ning på de særlige grundskolers resultater eller forhold i
øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse er således enslydende med de
andre bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets
lovgivning for grundskoler, der regulerer pligten til at vide-
regive nødvendige oplysninger til børne- og undervisnings-
ministeren til brug for lovgivning og vejledning m.v.
Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsmi-
nisteren vil kunne forlange at modtage enhver oplysning om
særlige grundskoler, som ministeren skønner nødvendig for
at varetage ministerens opgaver.
Det vil f.eks. kunne være oplysninger om den nærmere til-
rettelæggelse af de særlige grundskoler, oplysninger om ele-
verne eller statitstiske oplysninger. Oplysningerne vil både
kunne indhentes i faste kadencer, f.eks. årligt, eller ved et
konkret opstået behov.
De ønskede oplysninger vil kunne videregives til børne- og
undervisningsministeren uden yderligere hjemmel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Efter § 56, stk. 4, kan børne- og undervisningsministeren
bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1 og 2, skal leveres i
elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format
leveringen skal ske. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås i § 22, stk. 2, at børne- og undervisningsmini-
steren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i
elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format
leveringen skal ske.
Med forslaget foreslås indført en hjemmel til, at børne-
og undervisningsministeren vil kunne kræve oplysninger til
brug for varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktio-
ner m.v., indberettet elektronisk og en hjemmel til at fastsæt-
te regler herom.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 3
Efter § 56, stk. 5, kan børne- og undervisningsministe-
ren fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
myndigheder, herunder skoler, samt om anvendelse af digi-
tal signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter
stk. 1-4.
Det foreslås i § 22, stk. 3, at børne- og undervisningsmini-
steren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation
mellem myndigheder, og om anvendelse af digital signatur i
forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
Det foreslås, at der vil skulle indsættes en hjemmel til
at fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem
myndigheder og om anvendelse af digital signatur.
Det foreslåede vil indebære, at der gives ret til, at der ind-
føres digital kommunikation mellem skoler, kommuner og
myndigheder i øvrigt.
I forbindelse med visse indberetninger vil der være behov
for at kunne anvende digital signatur. Der er derfor foreslået
en bemyndigelse til børne- og undervisningsministeren til at
fastsætte regler herom. Det vil blandt andet være tale om
statistiske indberetninger, herunder prøveprotokoller.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 23
Det følger af folkeskolelovens § 56 b, stk. 1, at skolens leder
en gang årligt skal gennemføre en måling af elevernes triv-
sel med det formål at følge og styrke elevernes trivsel. De
enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre sta-
tistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel.
Af § 56 b, stk. 2, følger det, at målingen af elevernes trivsel
skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og
Læring stiller til rådighed.
Det følger endvidere af folkeskolelovens § 56, stk. 3, at
børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk.
2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et
nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere
bestemt spørgeramme. Børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte regler om spørgerammen og om, hvordan og
hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om
elevernes trivsel.
Efter folkeskolelovens § 56 a skal oplysninger om elevers
trivsel, jf. § 56, stk. 3, og § 56 b, indgå i skolernes under-
visningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes
undervisningsmiljø.
Det foreslås i § 23, 1. pkt., at særlige grundskoler gennemfø-
rer måling af elevernes trivsel efter folkeskolelovens § 56
b, medmindre kommunalbestyrelsen har besluttet, at skolen
ikke gennemfører trivselsmåling.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
kunne vælge, om der skal foretages trivselsmålinger på sær-
lige grundskoler. Det foreslåede vil endvidere indebære, at
såfremt kommunalbestyrelsen vælger, at der skal foretages
trivselsmålinger på særlige grundskoler, vil folkeskolelovens
regler herom finde anvendelse. Det vil blandt andet indebæ-
re, at der skal gennemføres en trivselsmåling én gang om
året, og skolerne vil skulle anvende det centrale trivselsvær-
ktøj, som følger af folkeskolelovens § 56 b, stk. 2.
69
Det foreslåede vil indebære, at de enkelte elevers svar
udelukkende vil kunne bruges til at udføre statistike og vi-
denskabelige undersøgelser af elevernes trivsel. De særlige
grundskoler vil have mulighed for at anvende det statistiske
resultat af trivselsmålingen til at igangsætte generelle triv-
selsmæssige indsatser på skolerne.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at skolerne vil skulle
anvende et trivselsværkstøj, som vil være stillet til rådighed
af Styrelsen for It og Læring. Herved vil der blive skabt
mest mulig tryghed omkring håndteringen af elevernes be-
svarelser, og elevernes svar vil ved en anvendelsen af en
central it-løsning kunne skærmes, sådan at hverken den en-
kelte skole eller den enkelte kommune vil kunne få adgang
til elevernes svar.
Det foreslås i § 23, 2. pkt., at folkeskolelovens § 56, stk.
3, og § 56 a finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige
grundskoler gennemfører trivselsmålinger.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen skal
indberette oplysninger om elevernes trivsel ved anvendelse
af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere
bestemt spørgeramme, jf. § 56, stk. 3, og at oplysninger
om elevernes trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal indgå i skolernes
undervisningsmiljøvurdering, jf. § 56 a.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at de særlige grund-
skoler vil skulle udarbejde en undervisningsmiljøvurdering,
som blandt andet skal indeholde en kortlægning af uddan-
nelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisnings-
miljø.
Det foreslåede har til hensigt at sikre elevers trivsel og bi-
drage til, at de særlige grundskoler kan arbejde systematisk
og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng
med den faglige udvikling.
Til § 24
Den gældende folkeskolelovs § 40 a indeholder regler
om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af kvalitetsrapport
hvertandet år. Denne bestemmelse foreslås i § 1, nr. 19, i
lovforslag nr. L 174 af 27. april 2022, jf. Folketingstiden-
de 2021-22, A, L 174 som fremsat, ophævet og erstattet
af bestemmelser om skoleudviklingssamtaler den 1. august
2022. De foreslåede skoleudviklingssamtaler vil skulle af-
holdes mellem kommunalbestyrelsen og skolelederen.
Efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a,
stk. 1, gennemfører kommunalbestyrelsen årligt en skoleud-
viklingssamtale med skolens leder.
Det følger endvidere af den forelåede bestemmelse i folke-
skolelovens § 40 a, stk. 2, at i samtalen inddrages resulta-
terne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle
udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf.
§ 57 d, stk. 4, samt opfølgning på tidligere skoleudviklings-
samtaler.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle træde i kraft den 1.
august 2022.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 24, at kommu-
nalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale
med skolens leder, jf. § 14.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
skulle gennemføre årlige skoleudviklingssamtaler med sko-
lelederne ved de særlige grundskoler. Formålet med skole-
udviklingssamtalerne vil være at skabe rammerne om en
tillidsfuld og faglig dialog mellem kommunalbestyrelse, for-
valtning og skole, herunder den eller de fritidsinstitutioner,
der modtager elever fra skolen, hvor fokus skal være på at
styrke den fælles forståelse af skolens udviklingsområder og
de indsatser, der iværksættes på skolen og i skolevæsenet.
Det følger af det foreslåede, at kommunalbestyrelsen skal
gennemføre samtalen med skolelederen. Kommunalbesty-
relsen vil imidlertid kunne delegere opgaven. Der vil således
ikke være noget til hinder for, at deltagerkredsen udvides,
således at denne ud over kommunalbestyrelsen og skolele-
deren f.eks. også omfatter forældrerådet eller repræsentanter
herfra. Deltagelse i samtalen vil derimod ikke kunne delege-
res fra kommunalbestyrelsen til de enkelte skoleledere, selv-
om skolelederne er en del af den kommunale forvaltning,
eller til forældrerådet alene, da dette ville forspilde formålet
med skoleudviklingssamtalen.
Samtalerne vil skulle gennemføres årligt. Den nærmere til-
rettelæggelse vil skulle fastlægges lokalt.
I samtalerne vil skulle inddrages resultaterne fra obligato-
riske test i det omfang disse afholdes, jf. lovforslagets §
9, stk. 2, samt opfølgning på tidligere skoleudviklingssamta-
ler. Dette vil således udgøre minimumskravene til grundla-
get for skoleudviklingssamtalen mellem kommunalbestyrel-
sen og skolelederen ved en særlig grundskole.
Skoleudviklingssamtalen vil endvidere skulle tage udgangs-
punkt i en identifikation af skolens udviklings- og indsats-
områder. Det vil være skolelederen, der i første omgang
beskriver de udviklings- og indsatsområder, som samtalen
skal fokusere på. Skolelederen vil i denne forbindelse skulle
inddrage sine samlede erfaringer fra skolens virksomhed. En
skoleudviklingssamtale er en dialog mellem skolelederen og
kommunalbestyrelsen, som har til formål at sikre en fælles
refleksion over skolens udviklings- og indsatsområder. Sam-
talen må derfor nødvendigvis også tage afsæt i kommunal-
bestyrelsens blik udefra på skolen, dens udfordringer, ind-
satsområder og udviklingspotentiale og i kommunalbestyrel-
sens blik for det kommunale skolevæsen på tværs af sko-
lerne i kommunen. Kommunalbestyrelsen vil derfor kunne
supplere skolelederens beskrivelse af udviklings- og indsats-
områder.
Det bemærkes, at skoleudviklingssamtalen vil være omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om gennemsigtighed og åbenhed i
uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 20. juni
2018, hvorefter en skole eller en uddannelsesinstitution, som
70
giver undervisning, der er omfattet af loven, skal sikre, at
gennemførte aktuelle evalueringer af kvaliteten af en skoles
eller institutions undervisning, bortset fra oplysninger om
en enkelt lærers undervisning og evalueringer, hvor alene
skolens ansatte har medvirket, er oplyst på en lettilgængelig
måde på skolens eller institutionens hjemmeside på internet-
tet. Det følger således af gældende ret, at der i forlængelse
af skoleudviklingssamtalen vil skulle udarbejdes et notat
med gengivelse af evalueringens resultater.
Det bemærkes, at der vil skulle fremsættes ændringsforslag
til den foreslåede bestemmelse i forbindelse med behandlin-
gen af lovforslag nr. L 174, jf. Folketingstidende 2021-22,
A, L 174 som fremsat, idet en vedtagelse heraf vil medfø-
re, at skoleudviklingssamtaler bliver reguleret indgående i
folkeskolelovens § 40 a, hvorfor det vil være ønskeligt at
tilføje en henvisning hertil.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 25
Det følger af folkeskolelovens § 51 d, at har børne- og un-
dervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne-
og Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der
i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte
regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen,
herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministe-
ren.
Det foreslås i § 25, at har børne- og undervisningsministeren
bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsmini-
steriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangs-
måden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørel-
sen ikke kan indbringes for ministeren.
Den foreslåede bestemmelse er således enslydende med de
andre bestemmelser i Børne- og Undervisningsministeriets
lovgivning for grundskoler, der regulerer klageafskæring,
hvor ministeren har henlagt opgaver til en styrelse på mini-
sterområdet.
Det foreslåede vil indebære en afskæring af klageadgangen
i de tilfælde, hvor børne- og undervisningsministeren har
henlagt opgaver efter denne lov til Styrelsen for Undervis-
ning og Kvalitet eller en anden styrelse under ministerens
instruktion.
Det foreslåede vil indebære, at ministeren vil kunne fast-
sætte regler om fremgangsmåde ved indgivelse af klager,
herunder f.eks. at en klage først skal sendes til styrelsen, der
så skal vurdere sagen med henblik på, om afgørelsen skal
ændres, eller klagen sendes videre til ministeriet med styrel-
sens udtalelse, eller fastsætte regler om, at afgørelsen truffet
af styrelser under Børne- og Undervisningsministeriet ikke
kan påklages til ministeriet, således at styrelsens afgørelse
bliver den endelige administrative afgørelse i sagen.
Det foreslåede vil indebære, at der gives børne- og undervis-
ningsministeren bemyndigelse til, i tilfælde hvor ministeren
har delegeret sine kompetencer efter loven til en styrelse
under Børne- og Undervisningsministeriet, at afskære mu-
ligheden for klageadgang, medmindre der i loven er etable-
ret en klageadgang, eller fastsætte regler om fremgangsmå-
den ved klagen. Forslaget vil kunne sikre, at ministeren med
henblik på en effektiv og hensigtsmæssig udnyttelse af res-
sourcerne kan henlægge opgaver til styrelser på ministeriets
ressort.
Det foreslåede vil betyde, at i de tilfælde, hvor kompetencer
er delegeret til en styrelsen fra ministeriet, vil styrelsens
afgørelser være den endelige administrative afgørelse.
Det bemærkes, at der er fastsat regler om, at styrelsens afgø-
relser ikke kan indbringes for anden forvaltningsmyndighed,
i § 1 i bekendtgørelse nr. 83 af 20. januar 2022 om afskæ-
ring af klageadgang til ministeren for visse afgørelser truffet
af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Bestemmelsen
omfatter blandt andet afgørelser efter lov om folkeskolen,
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efter-
skoler og frie fagskoler, lov om kommunale internationale
grundskoler og lov om ungdomsskoler.
Der er endvidere fastsat regler om, at styrelsen udøver den
beføjelse til at udstede bekendtgørelser, der er tillagt børne-
og undervisningsministeren ved en række love, i § 1 i be-
kendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Sty-
relsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedel-
se af bekendtgørelser. Bestemmelsen omfatter blandt andet
bemyndigelser efter lov om folkeskolen, lov om friskoler
og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fag-
skoler, lov om kommunale internationale grundskoler og lov
om ungdomsskoler.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 26
Til stk. 1
Efter folkeskolelovens § 57 e, stk. 1, er sager om evaluering
omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er af-
sluttet.
Det følger endvidere af § 8, stk. 3, i lov om Danmarks Eva-
lueringsinstitut (EVA-loven), at en begæring om aktindsigt i
dokumenter, der er udarbejdet som led i en evaluering efter
denne lov, kan først behandles, når den endelige rapport er
offentliggjort.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 1, at
sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i
forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Det foreslåede vil indebære en fravigelse af princippet om
71
offentlighed i forvaltningen i offentlighedsloven, som svarer
til fravigelserne i folkeskolelovens § 57 e, stk. 1, og EVA-lo-
vens § 8, stk. 3.
Det foreslåede vil ikke påvirke adgangen til indsigt efter an-
dre regler, herunder forvaltningsloven og databeskyttelses-
forordningen.
Det foreslåede vil skulle varetage hensynet til at beskytte
den/de myndighed(er)/institution(er), der er undergivet eva-
luering, og sikre den evaluerede rimelige vilkår, mens eva-
lueringen bliver gennemført. I modsat fald vil der være en
risiko for, at formålet med evalueringen forspildes, idet of-
fentliggørelse af fragmenter og brudstykker af evaluerings-
grundlaget kan medføre, at en eventuel debat om en evalue-
ring kommer til at foregå på et ufuldstændigt og ufærdigt
grundlag. Det vil således ikke være hensigtsmæssigt, at der
i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i doku-
menter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som vil være
til stede på tidspunktet for afslutningen af evalueringen.
Det foreslåede hensyn vil kun bestå frem til tidspunktet for
afslutningen af evalueringen. Alle oplysninger i materialet,
herunder spørgeskemaer m.v., vil derfor skulle være under-
givet bestemmelserne om aktindsigt i offentlighedsloven,
når behandlingen af evalueringssagen er afsluttet.
En evaluering vil kunne afsluttes på flere måder. Hvis en
evaluering afsluttes med udarbejdelse og offentliggørelse
af en evalueringsrapport, vil sagsbehandlingen skulle anses
for afsluttet ved rapportens offentliggørelse. Hvis en evalue-
ringssag ikke skal munde ud i en egentlig afrapportering,
vil sagsbehandlingen skulle anses for afsluttet, når der ikke
længere foretages ekspeditioner i sagen. For evalueringer,
der beror uden ekspeditioner i en længere periode, vil det
bero på en konkret vurdering, om evalueringen må anses
som opgivet. Genoptages en sag, vil undtagelsen fra offent-
lighedsloven alene omfatte dokumenter, som er udfærdiget
af eller kommet i ministerens besiddelse efter genoptagel-
sen.
Den foreslåede begrænsning af offentlighed vil kun omfatte
sager om evaluering, hvorimod andre typer af sager vil være
omfattet af offentlighedsloven. Ved afgrænsning af, hvad
der udgør sager om evaluering, vil der skulle tages udgangs-
punkt i det evalueringsbegreb, som kendes fra Danmarks
Evalueringsinstitut – dog således, at der ikke vil være krav
om iagttagelse af de i EVA-lovens § 6, stk. 8, og § 8, stk.
1 og 2, nævnte processuelle bestemmelser for, at en sag
anses for en sag om evaluering. Der vil herefter f.eks. ikke
være tale om en evaluering i forslagets forstand, hvis der er
tale om en undersøgelse af en eller flere enkeltskoler med
et konkret tilsynsformål, eksempelvis afdækning af, om en
handlingsplan har bevirket de ønskede resultater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til stk. 2
Det følger af folkeskolelovens § 57 e, stk. 2, at når børne-
og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af
en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til
lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er
interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivel-
sen til ministeren deres interne karakter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 2, at
når børne- og undervisningsministeren til brug for gennem-
førelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der
i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvalt-
ningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge
af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.
Den foreslåede bestemmelse er enslydende med folkeskole-
lovens § 57 e, stk. 2.
Det foreslåede vil indebære, at de arbejdsdokumenter, som
børne- og undervisningsministeren måtte modtage fra skoler
og kommuner i forbindelse med gennemførelsen af evalue-
ringer, og som i henhold til offentlighedslovens og forvalt-
ningsloven er interne, ikke vil miste deres interne karakter
som følge af videregivelsen til ministeren.
Det foreslåede vil ikke – som den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 26, stk. 1 – være begrænset til perioden frem
til evalueringens afslutning.
Den foreslåede bestemmelse har således til formål at sikre,
at behovet for at modtage interne arbejdsdokumenter kan
opfyldes, uden at den afgivende myndighed eller institution
mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som
bl.a. offentlighedsloven indebærer. Dermed vil den foreslåe-
de bestemmelse medvirke til at sikre en mere kvalificeret
grundlag for evalueringer.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 27
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter offentlig-
gørelse i Lovtidende.
Den foreslåede hurtige ikrafttræden er begrundet i, at der er
behov for hurtigst muligt at sikre et regelgrundlag for kom-
munalbestyrelsernes beslutninger om grundskoletilbud til de
fordrevne børn og unge fra Ukraine, der bliver boligplaceret
i kommunerne.
Til § 28
Til nr. 1
Det følger af dagtilbudslovens § 14, stk. 1, at forældre med
børn i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitu-
tion eller i kommunal dagpleje skal have adgang til at få op-
rettet en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje eller
i den enkelte daginstitution med et flertal af valgte forældre,
jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i dagtil-
buddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kom-
72
munalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentan-
ter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og
kommunal dagpleje skal have stemmeret.
Folkeskolelovens § 24 a indeholder bestemmelser om eta-
blering af fælles ledelse mellem en folkeskole med eventuel
skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, 4.
pkt., at 1. pkt. kan endvidere fraviges efter § 13, stk. 4-7, i
lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge,
der er fordrevet fra Ukraine.
Det foreslåede vil indebære, at kravet i dagtilbudslovens §
14, stk. 1, 1. pkt., om, at forældre med børn i en kommunal,
selvejende eller udliciteret daginstitution eller i kommunal
dagpleje skal have adgang til at få oprettet en forældrebesty-
relse i den kommunale dagpleje eller i den enkelte daginsti-
tution med et flertal af valgte forældre, kan fraviges ved
etablering af fælles ledelse med en særlig grundskole, på
samme måde, som kravet kan fraviges ved etablering af
fælles ledelse med en folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 24
a.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at de nærmere be-
stemmelser om den fælles bestyrelses sammensætning, op-
gaver og kompetencer vil fremgå af den foreslåede bestem-
melse i § 13, stk. 4-7, i lov om kommunale særlige grund-
skoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.
Det bemærkes, at bestemmelsen vil være omfattet af den
i lovforslagets § 30 foreslåede solnedgangsbestemmelse,
hvorefter loven ophæves den 17. marts 2024, dog med
mulighed for administrativ forlængelse til den 17. marts
2025. Dette vil indebære, at den foreslåede bestemmelse
ikke længere vil være gældende, og at dagtilbudslovens §
14, stk. 1, 4. pkt., som affattet ved nærværende bestemmelse
således vil ophøre med at være i kraft.
Til § 29
Til nr. 1
Folkeskolelovens § 24, stk. 3, indeholder en bestemmelse
om, at en eller flere små skoler og en større skole eller to
eller flere små skoler kan har fælles skoleleder og eventuelt
fælles skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt.
Folkeskolelovens § 24 a indeholder bestemmelser om eta-
blering af fælles ledelse mellem en folkeskole med eventuel
skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem.
Folkeskolelovens § 24 b indeholder bestemmelser om eta-
blering af fælles ledelse mellem en folkeskole og en ung-
domsskole.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 24 c med bestemmel-
ser om fælles ledelse mellem en folkeskole og en særlig
grundskole.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1,
at efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og et even-
tuelt forældreråd kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en
folkeskole og en særlig grundskole skal have fælles leder og
fælles bestyrelse.
Kommunalbestyrelsens beslutning om fælles ledelse vil for-
udsætte, at de berørte skolebestyrelser og eventuelle foræl-
dreråd forinden har afgivet udtalelse om kommunalbestyrel-
sens påtænkte beslutning.
Det vil være en forudsætning for, at der er pligt til at høre
et forældreråd ved en særlig grundskole, at der er dannet et
forældreråd ved skolen. Det vil være op til forældrene til
eleverne ved skolen, om de ønsker at danne et forældreråd,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 15 i lov om kommunale
særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra
Ukraine. Herudover vil der ikke være dannet et forældre-
råd, hvis beslutningen om etablering af fælles ledelse træf-
fes samtidig med beslutningen om at etablere den særlige
grundskole.
Kommunalbestyrelsen vil ikke være bundet af en negativ
udtalelse fra skolebestyrelser eller forældreråd.
Det foreslåede vil indebære, at den særlige grundskole kan
knyttes til en folkeskoles hverdag. Løsningen vil således
f.eks. kunne tilrettelægges, så der oprettes én-sporede særli-
ge grundskoler, som er geografisk beliggende sammen med
en folkeskole, som den særlige grundskole har fælles leder
med. En sådan løsning vil gøre det muligt at etablere tilbud
til elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
hvor eleverne kan modtage undervisning efter de foreslåede
regler i nærværende lovforslag, samtidig med at eleverne får
mulighed for at dele hverdag med eleverne på en almindelig
folkeskole.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at reglerne i hen-
holdsvis folkeskolelovgivningen og lovgivningen om særli-
ge grundskoler fortsat gælder for de samdrevne institutio-
ner. Det betyder, at opgaverne og indholdet i de to skolety-
per forbliver det samme; der er blot tale om, at skolerne får
fælles leder og fælles bestyrelse.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 2,
at kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter
stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og det eventuelle
forældreråd beslutning om sammensætningen af den fælles
skolebestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den
fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter for:
1) Forældre til børn i folkeskolen.
2) Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er
ønske om repræsentation blandt forældrene.
3) Medarbejdere ved folkeskolen.
4) Medarbejdere ved den særlige grundskole.
5) Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.
6) Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles ele-
ver.
Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil
73
skulle træffe beslutning om den nærmere sammensætning
af den fælles skolebestyrelse efter høring af de eksisterende
skolebestyrelser og forældreråd.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 3, at
regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, finder anvendelse
ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for
valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter for
den særlige grundskole til den fælles skolebestyrelse.
Det foreslåede vil indebære, at at de forældre-, medarbej-
der-, og elevrepræsentanter, der vælges fra folkeskolen, væl-
ges efter reglerne herom i folkeskoleloven og de i medfør af
loven fastsatte regler herom.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at kommunalbesty-
relsen vil skulle fastsætte regler for valg af forældre-, med-
arbejder- og elevrepræsentanter for den særlige grundskole
til den fælles skolebestyrelse. Denne bestemmelse vil der-
med give kommunalbestyrelsen de samme muligheder for
at sammensætte repræsentationen fra den særlige grundskole
i de fælles skolebestyrelse, som kommunalbestyrelsen vil
have for at sammensætte et forældreråd efter den foreslåede
bestemmelse i § 15, stk. 2, i lov om kommunale særlige
grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 4,
at den fælles skolebestyrelse varetager de opgaver, der i
denne lov og efter lov om kommunale særlige grundskoler
for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, er henlagt
til skolebestyrelsen og forældrerådet. Beslutninger, der alene
har betydning for den særlige grundskoles virksomhed, træf-
fes af de medlemmer af den fælles skolebestyrelse, der er
repræsentanter for den særlige grundskole. Beslutninger, der
alene har betydning for folkeskolens virksomhed, træffes af
de medlemmer af den fælles skolebestyrelse, der er repræ-
sentanter for folkeskolen.
Det foreslåede vil indebære, at skolebestyrelsen og forældre-
rådets opgaver i henhold til folkeskoleloven og efter lov
om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der
er fordrevet fra Ukraine, som udgangspunkt ligger i den
samdrevne institutions fælles skolebestyrelse.
Det foreslåede vil imidlertid også indebære, at beslutninger,
der udelukkende har betydning for den særlige grundskoles
virksomhed, alene vil skulle træffes af de medlemmer af den
fælles skolebestyrelse, der er repræsentanter fra den særlige
grundskole. Tilsvarende vil beslutninger, der udelukkende
er af betydning for folkeskolen, skulle træffes af de med-
lemmer af den fælles skolebestyrelse, der er repræsentanter
fra folkeskolen. Forældrerepræsentanter for henholdsvis den
særlige grundskole eller folkeskolen vil skulle udgøre fler-
tallet ved sådanne beslutninger.
Beslutninger, som vil skulle træffes af medlemmer fra hen-
holdsvis den særlige grundskole eller folkeskolen, drøftes
forinden i den fælles skolebestyrelse.
Det bemærkes, at bestemmelsen vil være omfattet af den
i lovforslagets § 30 foreslåede solnedgangsbestemmelse,
hvorefter loven ophæves den 17. marts 2024, dog med
mulighed for administrativ forlængelse til den 17. marts
2025. Dette vil indebære, at den foreslåede bestemmelse
ikke længere vil være gældende, og at folkeskolelovens §
24 c som affattet ved nærværende bestemmelse således vil
ophøre med at være i kraft.
Til nr. 2
Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 1, at undervisnings-
pligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i fol-
keskolens grundskole eller i en undervisning, der står mål
med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Det fremgår endvidere af folkeskolelovens § 33, stk. 2, at
børn, der følger undervisningen i en fri grundskole, i en
kommunal international grundskole, i en statsskole, i en
europaskole, i en gymnasieskole eller i kriminalforsorgens
institutioner, eller som modtager hjemmeundervisning efter
reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., ikke
skal deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder
elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der
svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en fri
fagskole eller en ungdomskostskole.
Det foreslås, at det i § 33, stk. 2, indsættes som 3. pkt., at det
samme endvidere gælder børn, der følger undervisningen i
en særlig grundskole.
Det foreslåede vil indebære, at en elev, der modtager under-
visning i en særlig grundskole, ikke vil være forpligtet til
at deltage i undervisningen i folkeskolen, men i stedet vil
kunne opfylde sin undervisningspligt efter folkeskolelovens
§ 33, stk. 1, i den særlige grundskole.
Det bemærkes, at bestemmelsen vil være omfattet af den
i lovforslagets § 30 foreslåede solnedgangsbestemmelse,
hvorefter loven ophæves den 17. marts 2024, dog med
mulighed for administrativ forlængelse til den 17. marts
2025. Dette vil indebære, at den foreslåede bestemmelse
ikke længere vil være gældende, og at folkeskolelovens §
33, stk. 2, 3. pkt., som affattet ved nærværende bestemmelse
således vil ophøre med at være i kraft.
Til nr. 3
Efter folkeskolelovens § 55 c kan børne- og undervisnings-
ministeren tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5,
eller en ungdomsskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende
testene, jf. § 13, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren
kan fastsætte regler om afviklingen af test for disse skoler.
Det foreslås, at det i § 55 c indsættes som 3. pkt., at 1. og
2. pkt. finder tillige anvendelse for skoler omfattet af lov
om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er
fordrevet fra Ukraine.
Det foreslåede vil indebære, at der udover muligheden for at
74
give skoler omfattet af lov om friskoler og private grundsko-
ler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og ungdoms-
skoleloven adgang til de obligatoriske test, vil kunne gives
adgang til særlige grundskoler. Børne- og undervisningsmi-
nisteren vil endvidere kunne fastsætte regler om afvikling af
test for de særlige grundskoler.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i lovforslagets § 9, stk. 2, hvorefter særlige
grundskoler gennemfører obligatoriske test efter folkesko-
lelovens § 13, stk. 3 og 4, medmindre kommunalbestyrel-
sen har besluttet, at skolen ikke gennemfører obligatoriske
test. Folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2. pkt., § 13 a, stk. 1 og
2, § 55 b og § 55 c finder tilsvarende anvendelse.
Det bemærkes, at der vil skulle fremsættes ændringsforslag
til den foreslåede bestemmelse i forbindelse med behandlin-
gen af lovforslag nr. L 174, jf. Folketingstidende 2021-22,
A, L 174 som fremsat, idet en vedtagelse heraf vil medføre,
at henvisningen til folkeskolelovens § 13, stk. 3, bliver til §
13 a, stk. 1.
Det bemærkes endvidere, at bestemmelsen vil være omfat-
tet af den i lovforslagets § 30 foreslåede solnedgangsbe-
stemmelse, hvorefter loven ophæves den 17. marts 2024,
dog med mulighed for administrativ forlængelse til den 17.
marts 2025. Dette vil indebære, at den foreslåede bestem-
melse ikke længere vil være gældende, og at folkeskolelo-
vens § 55 c, 3. pkt., som affattet ved nærværende bestem-
melse således vil ophøre med at være i kraft.
Til § 30
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om midlertidig opholdstilladel-
se til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at opholdstilla-
delse efter denne lov meddeles med henblik på midlertidigt
ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf. dog stk.
2.
Det følger endvidere af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, at
udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler
om, at opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlæn-
ges til den 17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsmi-
nisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingel-
ser for forlængelse og proceduren for behandling af sager
om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan
endvidere fastsætte regler om, at opholdstilladelse efter den-
ne lov, der meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan
meddeles tidsbegrænset til den 17. marts 2025.
Det foreslås i § 30, at denne lov samt § 14, stk. 1, 4. pkt.,
i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1,
§ 24 c i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs §
29, nr. 1, § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen som
affattet ved denne lovs § 29, nr. 2, og § 55 c, 3. pkt., lov om
folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 3, ophæves
den 17. marts 2024. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte, at ophævelsen efter 1. pkt. udskydes til den 17.
marts 2025.
Hensigten med den foreslåede solnedgangsbestemmelse er,
at der skabes parallelitet til lov om midlertidig opholdstilla-
delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, således at
loven alene vil skulle gælde i den periode, hvor fordrevne
personer fra Ukraine er meddelt opholdstilladelse efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordre-
vet fra Ukraine.
Det foreslåede vil således indebære, at loven ophæves den
17. marts 2024, svarende til gyldigheden af de opholdstilla-
delser, der meddeles efter lov om midlertidig opholdstilla-
delse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Det foreslåede vil endvidere indebære, at lovens ophævelse
– ligesom gyldigheden af opholdstilladelserne – kan udsky-
des administrativt til den 17. marts 2025.
Det vil være en betingelse for udskydelse af lovens ophæ-
velse, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter
regler om forlængelse af opholdstilladelser efter § 3, stk.
2, i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine.
Det vil endvidere være en betingelse for udskydelse af lo-
vens ophævelse, at aftalepartierne bag aftalen om øget flek-
sibilitet i modtagelsen af fordrevne børn og unge på børne-
og undervisningsområdet giver tilslutning til, at lovens op-
hævelse udskydes til den 17. marts 2025.
Børne- og undervisningsministeren vil således inden udste-
delse af en bekendtgørelse om udskydelse af lovens ophæ-
velse forelægge et bekendtgørelsesudkast for aftalepartier-
ne. Børne- og undervisningsministeren vil alene kunne ud-
stede regler om udskydelse, hvis aftalepartierne giver tilslut-
ning hertil.
Til § 31
Efter forslaget gælder loven ikke for Færøerne og Grønland.
Det bemærkes hertil, at Færøerne og Grønland har overtaget
skoleområdet.
75