Skriftlig fremsættelse (10. maj 2022)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN15540

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/lovforslag/l200/20211_l200_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (10. maj 2022)
    Skatteministeren (Jeppe Bruus):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om afgift af
    elektricitet, lov om skattefri kompensation for forhøjede
    energi- og miljøafgifter og ligningsloven (Nedsættelse
    af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check
    for ikkepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale
    beskæftigelsesfradrag)
    (Lovforslag nr. L 200)
    Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, So-
    cialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokra-
    terne har den 21. januar 2022 indgået Aftale om en ny
    reformpakke for dansk økonomi. Lovforslaget udmønter tre
    tiltag i aftalens del om »Hurtigere i job og et stærkere ar-
    bejdsmarked«. Tiltagene skal bidrage til, at det bedre skal
    kunne betale sig at arbejde, og at den grønne omstilling
    understøttes med et tidssvarende afgiftssystem.
    Der foreslås en markant lempelse af den almindelige el-
    afgift i form af, at den fra juli 2022 lempes med 14 øre
    pr. kWh stigende til 17 øre pr. kWh frem mod 2030. En
    lempelse af den almindelige elafgift vil øge elektrificeringen
    i Danmark, idet der vil være flere, som får installeret en
    ladestander eller en varmepumpe som supplerende opvarm-
    ning.
    Det foreslås endvidere at afskaffe den grønne check for
    ikkepensionister fra og med indkomståret 2023 og halvere
    den grønne check for indkomståret 2022, svarende til en
    afskaffelse 1. juli 2022. Dog fastholdes og forhøjes den
    supplerende grønne check for børn til 240 kr. pr. barn fra
    2023 for både pensionister og ikkepensionister (fortsat mak-
    simalt for to børn). For indkomståret 2022 forhøjes den
    supplerende grønne check for børn til 180 kr. pr barn for
    ikkepensionister og til 220 kr. pr. barn for pensionister.
    Endvidere foreslås det at forhøje det maksimale beskæf-
    tigelsesfradrag, således at fradraget maksimalt kan udgøre
    42.300 kr. (2022-niveau) for indkomstårene 2023 og 2024
    samt 43.500 kr. (2022-niveau) for indkomståret 2025 og
    efterfølgende indkomstår. Dermed foreslås det maksimale
    beskæftigelsesfradrag i 2023 og 2024 forhøjet med 700 kr.
    (2022-niveau), og fra og med 2025 forhøjet med yderligere
    1.200 kr. (2022-niveau).
    Forslaget om nedsættelsen af elafgiften skønnes at med-
    føre et mindreprovenu, der efter tilbageløb og adfærd udgør
    ca. 680 mio. kr. i 2022 og ca. 1.210 mio. kr. i 2023 faldende
    til ca. 1.170 mio. kr. i 2030 (2022-niveau). Afskaffelsen
    af grøn check for ikkepensionister mv. skønnes at medføre
    mindreudgifter på ca. 320 mio. kr. målt i varig virkning
    efter tilbageløb og adfærd. Forhøjelsen af det maksimale
    beskæftigelsesfradrag skønnes efter tilbageløb og adfærd at
    medføre et mindreprovenu på ca. 190 mio. kr. årligt i 2023
    og 2024 og ca. 500 mio. kr. årligt fra og med 2025.
    Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2022. Lovfor-
    slaget har været i høring fra den 4. marts 2022 til den 1.
    april 2022. Den sene fremsættelse skyldes i øvrigt, at de
    foreslåede ændringer følger af Aftale om en ny reformpakke
    for dansk økonomi, som blev indgået den 21. januar 2022.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings (hurtige og) velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 200 Folketinget 2021-22
    Skattemin., j.nr. 2022-753
    AN015540