Fremsat den 10. maj 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Fremsat den 10. maj 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter og ligningsloven
(Nedsættelse af den almindelige elafgift, afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v. og forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1321 af 26. august 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 331
af 30. marts 2019, § 1 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og
§ 1 i lov nr. 2225 af 29. december 2020, foretages følgende
ændring:
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »85,9 øre pr. kWh (2015-ni-
veau) til og med den 31. december 2022, 82,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023 til og med
den 31. december 2023, 81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december
2024 og 76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2025« til: »72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022,
69,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh
(2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den
31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og
med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029
og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2030«.
§ 2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august
2015, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 191 af 27. februar
2017, § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020 og senest ved
§ 13 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 1. Til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18
år, og som den første dag i indkomståret er skattepligtige ef-
ter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens
afsnit I A, ydes en skattefri kompensation for indkomståret
2022 med et beløb, der udgør 263 kr. For personer, der ved
indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1
a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, se-
niorpension eller tidlig pension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i ind-
komståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller
omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri
kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.
Stk. 2. Til personer, der den første dag i indkomståret
er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet
af kildeskattelovens afsnit I A, og som har ét barn eller
børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes
i overensstemmelse med § 5, en skattefri kompensation for
personer med børn på det beløb, der er anført i 2. og 3. pkt.,
hvis barnet den første dag i indkomståret faktisk opholder
sig her i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt
forsørges af offentlige midler. For indkomståret 2022 udgør
beløbet 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr. For indkomst-
året 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120
kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. For personer, der ved
indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1
a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, se-
niorpension eller tidlig pension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., ydes kompensationen med
det beløb, der er anført i 5. og 6. pkt. For indkomståret
Lovforslag nr. L 200 Folketinget 2021-22
Skattemin., j.nr. 2022-753
AN015539
2022 udgør beløbet 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr.
For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.«
2. § 1, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Til personer, som opfylder betingelserne i stk.
1, ydes et skattefrit tillæg på 140 kr., jf. dog 2. pkt. For
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig eller almindelig førtidspension m.v., ydes tillæg-
get med et beløb på 280 kr.«
3. § 2, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Den kompensation for personer med børn, som er
nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for
topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det om-
fang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter stk.
1 med tillæg for indkomståret 2022 på et beløb, der udgør
3.507 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller
modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension
efter lov om social pension eller lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.,
nedsættes den kompensation for personer med børn, som er
nævnt i § 1, stk. 2, med 7,5 pct. af grundlaget for topskat
efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang top-
skattegrundlaget overstiger bundfradraget efter denne lovs
§ 2, stk. 1 med tillæg af et beløb, der udgør 11.667 kr.«
4. § 5 affattes således:
»§ 5. Kompensationen for personer med børn efter § 1,
stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets udløb har
ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov
om en børne- og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele børne-
og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf.
§ 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en
børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte
af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2. Det maksimale beløb,
der udbetales efter § 1, stk. 2, 2. pkt., forhøjes med 90 kr.
pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog
maksimalt med 180 kr. Det maksimale beløb, der udbetales
efter § 1, stk. 2, 3. pkt. forhøjes med 120 kr. pr. barn, der
udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med
240 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2,
5. pkt., forhøjes med 110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt
ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 220kr. Det maksi-
male beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 6. pkt., forhøjes
med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2.
pkt., dog maksimalt med 240kr.«
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17.
august 2021, som ændret senest ved lov nr. 376 af 28. marts
2022, foretages følgende ændring:
1. § 9 J, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65,
og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau). For indkomståre-
ne 2023 og 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet
35.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2025 og efter-
følgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbelø-
bet 36.700 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2. § 2 har virkning fra og med indkomståret 2022.
Stk. 3. For løbende leverancer, for hvilke afregningspe-
rioden påbegyndes inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den lavere afgift,
jf. § 1, af så stor en del af leverancen, som tidsrummet
fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for de efter-
følgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og med den 1.
januar 2023 til og med den 1. januar 2030.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
4.1.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
6.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
6.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.
6.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokrater-
ne har den 21. januar 2022 indgået Aftale om en ny re-
formpakke for dansk økonomi. Den grønne omstilling, den
teknologiske udvikling og globaliseringen ændrer virksom-
hedernes behov og stiller nye krav til arbejdsstyrkens kom-
petencer. Derfor er der brug for at investere i fremtidens
arbejdsmarked.
Aftalepartierne er med aftalen bl.a. enige om at styrke
sammenhængskraften i den danske model, gøre det attraktivt
for seniorer at arbejde samt at understøtte den grønne om-
stilling med et tidssvarende afgiftssystem.
Lovforslaget udmønter tre tiltag i aftalens del om »Hurti-
gere i job og et stærkere arbejdsmarked«. Tiltagene skal bi-
drage til, at det bl.a. for pensionister bedre skal kunne betale
sig at arbejde, og at den grønne omstilling understøttes med
et tidssvarende afgiftssystem.
Aftalen indeholder således en markant lempelse af den
almindelige elafgift. Det foreslås fra juli 2022 at lempe den
almindelige elafgift med 14 øre pr. kWh stigende til 17 øre
pr. kWh frem mod 2030 (2022-priser). Lempelsen af elafgif-
ten kommer oveni den lempelse, der er aftalt i Energiaftale
2018.
En lempelse af den almindelige elafgift vil øge elektrifice-
ringen i Danmark, og der vil være flere husholdninger, som
f.eks. får et større incitament til at få installeret en ladestan-
der eller en varmepumpe som supplerende opvarmning.
Herudover indeholder aftalen en afskaffelse af den grønne
check for ikkepensionister og en fastholdelse og forhøjelse
af den supplerende grønne check for børn.
Med Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi
prioriteres også en forhøjelse af det maksimale beskæftigel-
sesfradrag, så det bedre kan betale sig at arbejde. Konkret
er det aftalt at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag
med ca. 0,3 mia. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 0,5 mia. kr.
årligt fra og med 2025.
I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dag-
pengesystem ikke støtter gennemførelse af de aftalte tiltag
på dimittenddagpengeområdet, har det været nødvendigt at
genbesøge aftaleøkonomien.
Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at midlerne
afsat til forøgelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
reduceres med ca. 0,1 mia. kr. årligt i 2023 og 2024.
3
2. Lovforslagets baggrund
Regeringen (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne
indgik den 21. januar 2022 Aftale om en ny reformpakke for
dansk økonomi.
Det er således aftalt at lempe den almindelige elafgift med
14 øre/kWh fra den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i perioden
2024 til 2029 og 17 øre/kWh fra og med 2030 (i 2022-pris-
er). Elafgiften vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra den 1.
juli 2022, 73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9
øre/kWh i 2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh i 2030 (i 2022-
priser).
Aftalepartierne er dermed enige om en yderligere lempel-
se af den almindelige elafgift, end hvad der følger af Ener-
giaftale 2018, der blev indgået af den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alterna-
tivet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 29.
juni 2018. Med Energiaftale 2018 blev det besluttet at lempe
den almindelige elafgift med henblik på at fremme anven-
delsen af elektricitet i samfundet frem for fossile brændsler
og sikre en bedre udnyttelse af de stigende mængder ved-
varende energi. Lempelsen skete ved lov nr. 1724 af 27.
december 2018 og udgør i dag 90,3 øre/kWh, der efter Ener-
giaftale 2018 skulle lempes med ca. 10 øre til 79,9 øre/kWh
frem mod 2025 (2022-priser).
Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi af 21.
januar 2022 understøtter således yderligere den grønne om-
stilling. En lempelse af elafgiften følger naturligt af, at el-
produktionen i Danmark i stigende grad er baseret på vedva-
rende energi.
Herudover er aftalepartierne enige om at afskaffe den
grønne check for ikkepensionister fra og med indkomståret
2023. For indkomståret 2022 halveres checken svarende til
en afskaffelse pr. 1. juli 2022. Dog fastholdes og forhøjes
den supplerende grønne check for børn til 240 kr. pr. barn
fra og med indkomståret 2023 for både pensionister og ikke-
pensionister (fortsat maksimalt for to børn). For indkomst-
året 2022 forhøjes den supplerende grønne check for børn
til 180 kr. pr. barn for ikkepensionister og til 220 kr. for
pensionister. Aftalepartierne er desuden enige om, at den
grønne check til pensionister fastholdes uændret.
Det er derudover aftalt at prioritere ca. 0,3 mia. kr. årligt i
2023 og 2024 og ca. 0,5 mia. kr. årligt fra og med 2025 til
forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag.
De tre tiltag vedrører alle aftalens del om »Hurtigere i job
og et stærkere arbejdsmarked«.
I lyset af, at det har været nødvendigt at genbesøge afta-
leøkonomien, reduceres forhøjelsen af beskæftigelsesfradra-
get dog i 2023 og 2024 med ca. 0,1 mia. kr., idet der udestår
et finansieringsbidrag som følge af reformpakkens dagpen-
getiltag.
Det betyder, at det i lovforslaget foreslås, at beskæftigel-
sesfradraget forhøjes i 2023 og 2024 svarende til et mindre-
provenu på ca. 0,2 mia. kr.
Som led i aftalens del vedrørende »Stærke og innovative
virksomheder« prioriteres yderligere 0,7 mia. kr. til en for-
højelse af beskæftigelsesfradraget fra og med 2023.
Der vil først blive fremsat lovforslag om gennemførelse
af forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag, sva-
rende til et mindreprovenu på yderligere 0,7 mia. kr., når
der er truffet beslutning om konkrete finansieringstiltag i
forlængelse af anbefalingerne fra ekspertgruppen for fremti-
dig erhvervsstøtte.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
3.1.1. Gældende ret
Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre pr. kWh i 2022
(i 2022-priser). Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb,
der er fastsat i 2015-niveau. Grundbeløbet fremgår af lov
om afgift af elektricitet (herefter elafgiftsloven). Grundbelø-
bet udgør 85,9 øre pr. kWh i 2015-niveau. Satsen – med
undtagelse af 4,6 øre pr. kWh – reguleres årligt efter udvik-
lingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet stiger dermed
i takt med øvrige prisstigninger som følge af inflation og
derved undgås det, at afgiften udhules over tid.
Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre/kWh i 2022, 87,1
øre/kWh i 2023, 86,1 øre/kWh i 2024 og 79,9 øre/kWh fra
og med 2025 (i 2022-priser).
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økono-
mi, foreslås det, at den almindelige elafgift nedsættes med
14 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022, 16 øre/kWh i
2024-2029 og 17 øre/kWh fra og med 2030. Elafgiften vil
dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022,
73,1 øre/kWh i 2023, 70,1 øre/kWh i 2024, 63,9 øre/kWh i
2025 til 2029 og 62,9 øre/kWh fra og med 2030 (2022-pris-
er).
Afgiftssatsen for den almindelige elafgift er baseret på
et grundbeløb, der er fastsat i 2015-niveau, og den del af
satsen, der ligger ud over 4,6 øre pr. kWh, reguleres årligt
efter udviklingen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I forslaget foreslås
grundbeløbet, der fastsættes i 2015-niveau, ændret. De fore-
slåede satser i den almindelige elafgift fremgår af tabel 1.
4
Tabel 1. Foreslåede satser i den almindelige elafgift
Øre pr. kWh
Grundbeløb
2015-niveau 2022-priser
Gældende 1. januar 2022 85,9 90,3
Efter foreslåede ændringer:
1. juli 2022 - 31. december 2022 72,6 76,3
1. januar 2023 - 31. december 2023 69,6 73,1
1. januar 2024 - 31. december 2024 66,7 70,1
1. januar 2025 – 31. december 2029 60,9 63,9
1. januar 2030 og frem 59,9 62,9
Fra den 1. juli 2022 foreslås grundbeløbet i 2015-niveau
reduceret fra 85,9 øre pr. kWh til 72,6 øre pr. kWh. Det
svarer til, at den almindelige elafgift reduceres med 14 øre
pr. kWh fra 90,3 øre pr. kWh til 76,3 øre pr. kWh i 2022-
priser. Elafgiften nedsættes løbende indtil 2030, hvor den
almindelige elafgift vil udgøre 62,9 øre pr. kWh i 2022-pris-
er.
3.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensa-
tion for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der ydes en
skattefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved
indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skatte-
pligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænse-
gængerregler.
Den grønne check er på 525 kr. for ikkepensionister og
875 kr. for personer, der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen eller modtager førtidspension, senior-
pension eller tidlig pension (herefter pensionister).
Der ydes et tillæg på 280 kr. til den grønne check til
personer med en indkomst, hvor grundlaget for topskat efter
personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, ikke overstiger et beløb
på 250.800 kr. (2022-niveau).
Den grønne check gives som et nedslag i den beregnede
indkomstskat.
Derudover ydes der i henhold til § 1, stk. 2, en suppleren-
de grøn check til personer, der den første dag i indkomståret
er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet af grænse-
gængereglerne, og som ved indkomstårets udløb har ret til at
få udbetalt børne- og ungeydelse.
Den supplerende grønne check var fra og med indkomst-
året 2019 til og med indkomståret 2021 på 120 kr. pr.
barn. Beløbet kan maksimalt ydes for 2 børn pr. person, dvs.
maksimalt med 240 kr. pr. person. Pensionister får en højere
supplerende grøn check, der i indkomstårene 2020 og 2021
var på 200 kr. pr. barn, dog maksimalt 400 kr.
Ved § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020 er det fastsat,
at den supplerende grønne check fra og med indkomståret
2022 ligedeles mellem forældremyndighedsindehaverne, li-
gesom børne- og ungeydelsen bliver ligedelt. Som konse-
kvens af, at den supplerende grønne check herved som
udgangspunkt udbetales til begge forældremyndighedsinde-
haverne i stedet for kun den ene, er den supplerende grønne
check blevet nedsat til det halve. Den supplerende grønne
check er således fra og med indkomståret 2022 på 60 kr.
pr. barn. Beløbet kan fortsat maksimalt ydes for to børn pr.
person, dvs. maksimalt med 120 kr. pr. person. Supplerende
grøn check til pensionister er fra og med indkomståret 2022
på 100 kr. pr. barn, dog maksimalt 200 kr.
Endvidere gælder fra og med indkomståret 2022, at i de
tilfælde, hvor den ene forældremyndighedsindehaver mod-
tager hele børne- og ungeydelsen for et eller flere børn,
fordobles den grønne check for det eller de børn, således
at den fastholdes på samme niveau som efter de til og med
indkomståret 2021 gældende regler, jf. § 5 i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter. Dette
ændrer ikke på, at der maksimalt kan opnås supplerende
grøn check på et beløb svarende til to børn.
Efter § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter aftrappes både den grøn-
ne check og den supplerende grønne check med 7,5 pct.
af grundlaget for topskatten, i det omfang topskattegrund-
laget overstiger et bundfradrag på 429.200 kr. (2022-ni-
veau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelo-
vens § 20. Efter § 2, stk. 2, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter tillægges bundfradra-
get for den supplerende grønne check et beløb, der for ik-
kepensionister udgør 7.000 kr. og for pensionister 11.667
kr. Tillægget medfører, at aftrapningen af den supplerende
grønne check først indtræder, når den grønne check for per-
sonen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den
grønne check og den supplerende grønne check kan maksi-
malt udgøre et beløb svarende til størrelsen på checken.
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økono-
mi, foreslås det, at den grønne check afskaffes for ikkepen-
sionister, dvs. personer, der ikke ved indkomstårets udløb
har nået folkepensionsalderen eller modtager førtidspension,
seniorpension eller tidlig pension, fra og med indkomståret
2023.
5
Som konsekvens af, at den grønne check afskaffes fra
og med indkomståret 2023 og nedsættes til det halve i ind-
komståret 2022, foreslås det dels at afskaffe tillægget til
grøn check for ikkepensionister fra og med indkomståret
2023 og nedsætte det til det halve, dvs. 140 kr., i indkomst-
året 2022 og dels at afskaffe tillægget til bundfradraget for
indkomstaftrapning af grøn check for ikkepensionister fra
og med indkomståret 2023 og nedsætte det til det halve, dvs.
3.507 kr., i indkomståret 2022.
Det foreslås endvidere med ændringen af § 2 at forhøje
den supplerende grønne check. Forhøjelsen vil som følge af
den ligedeling, der er trådt i kraft fra og med indkomståret
2022, udgøre 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr., fra og
med indkomståret 2023 for både pensionister og ikkepensio-
nister.
Det bemærkes, at eftersom det foreslås at afskaffe grøn
check for ikkepensionister, vil checken fra og med ind-
komståret 2023 ikke længere være en supplerende grøn
check for denne gruppe, men en grøn check til ikkepensioni-
ster med børn. For personer, der modtager den fulde børne-
og ungeydelse selv, vil forhøjelsen fra og med indkomståret
2023 udgøre 240 kr. pr. barn, dog maksimalt 480 kr., for
både pensionister og ikkepensionister.
3.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
3.3.1. Gældende ret
Alle erhvervsaktive personer har adgang til et beskæf-
tigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst. Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fra-
drag og beregnes med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbi-
dragsgrundlaget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for be-
regning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge
m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, og vederlag,
som indgår i den personlige indkomst, i penge m.v. modta-
get uden for ansættelsesforhold, når der ikke er tale om
selvstændig erhvervsvirksomhed. Visse vederlag til søfolk,
ydelser i henhold til lov om biblioteksafgift og visse øvrige
vederlag, der er ikkearbejdsmarkedsbidragspligtige, indgår
ikke ved opgørelsen af grundlaget for beskæftigelsesfradra-
get.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejds-
markedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for
beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af over-
skuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er person-
lig indkomst, og summen af en række nærmere specifice-
rede overførsler fra virksomheden til den selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er ud-
videt for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervs-
drivende fra og med indkomståret 2018, således at indbe-
talinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for
hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension (ATP) indgår endvidere med de ind-
betalinger, som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvalt-
ningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19, stk. 2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere,
indgår dog ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er
målrettet erhvervsaktive personer.
Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for bereg-
ning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver
negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.
Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget
tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidra-
get, vil en person, der både er lønmodtager og selvstæn-
digt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af
summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis
der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed,
indgår det i sammentællingen med 0 kr.
For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør
beskæftigelsesfradraget 10,65 pct. Det kan dog maksimalt
udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). Da fradraget gives som et
ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, der er beskatningsgrundlag for kommune- og kir-
keskatten, har det i 2022 en skatteværdi på ca. 25,6 pct. i en
gennemsnitskommune.
3.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økono-
mi, foreslås det at forhøje det maksimale beskæftigelsesfra-
drag, således at fradraget maksimalt kan udgøre 42.300 kr.
(2022-niveau) for indkomstårene 2023 og 2024 og 43.500
kr. (2022-niveau) for indkomståret 2025 og efterfølgende
indkomstår. Dermed foreslås det maksimale beskæftigelses-
fradrag i 2023 og 2024 forhøjet med 700 kr. (2022-niveau)
fra 41.600 kr. til 42.300 kr. (2022-niveau). Fra og med 2025
foreslås det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjet med
yderligere 1.200 kr. til 43.500 kr. (2022-niveau).
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.1. Nedsættelse af den almindelige elafgift
Den del af forslaget, der vedrører en nedsættelse af den
almindelige elafgift, reducerer den almindelige elafgift med
14 øre/kWh fra den 1. juli 2022 til 2023, 16 øre/kWh i
2024-2029 og 17 øre/kWh fra 2030 (2022-priser). Mindre-
provenuet efter tilbageløb og adfærd udgør ca. 0,7 mia. kr. i
2022 og ca. 1,2 mia. kr. fra 2023 og frem (2022-priser), jf.
tabel 2.
Grundlaget for den almindelige elafgift forventes på sigt
at udvikle sig langsommere end væksten i det reale BNP,
hvormed det varige umiddelbare mindreprovenu skønnes at
være ca. 1,2 mia. kr.
De lempede afgifter vil medføre et øget forbrug af el. Da
afgiften på almindelig el fortsat vil være forholdsvis høj selv
6
efter nedsættelserne, vil der komme et betydeligt merprove-
nu fra det ekstra elforbrug. I 2022 skønnes mindreprovenuet
efter tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 0,7 mia. kr., hvilket
svarer til omtrent 2/3 af det umiddelbare mindreprovenu.
Det er primært husholdningerne, der vil få gavn af en
lavere almindelig elafgift. De ikkemomsregistrerede erhverv
m.v. er dog også omfattet af den almindelige elafgift, lige-
som virksomheder, der fremgår af elafgiftslovens bilag 1,
også er omfattet af den almindelige elafgift til og med 31.
december 2022. For en almindelig husholdning med et for-
brug på ca. 4.000 kWh skønnes lempelsen at udgøre ca.
850 kr. (inkl. moms) årligt i 2030. Lempelse af den alminde-
lige elafgift skønnes at medføre en betydelig samfundsøko-
nomisk gevinst på ca. 0,7 mia. kr. i 2030. Det skyldes, at
elafgiften er en høj og forvridende skat.
Tabel 2. Provenumæssige konsekvenser ved nedsættelse af den almindelige elafgift
Mia. kr. (2022-priser) 2022 2023 2024 2025 2030 Varigt
Finansår
2022
Umiddelbar virkning -0,9 -1,7 -2,0 -2,0 -2,0 -2,0 -0,9
Virkning efter tilbageløb -0,7 -1,4 -1,6 -1,6 -1,6 -1,6 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd -0,7 -1,2 -1,3 -1,2 -1,2 -1,2 -
4.1.2. Afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.
Den del af lovforslaget, der vedrører en afskaffelse af grøn
check for ikkepensionister m.v., skønnes at reducere udgif-
terne i 2022 med ca. 780 mio. kr. målt i umiddelbar virkning
og ca. 760 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. I 2023, hvor
ændringerne er fuldt indfaset, skønnes mindreudgifter på
ca. 1.490 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 1.450 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd. Den lavere virkning i 2022
skyldes, at den grønne check og tillægget til grøn check for
ikkepensionister halveres i 2022 svarende til en afskaffelse
pr. 1. juli 2022, og at den supplerende grønne check i 2022
forhøjes med halvdelen af den fulde forhøjelse i 2023.
Idet grøn check ikke reguleres over tid i takt med udvik-
lingen i lønningerne eller priserne, reduceres den reale værdi
af grøn check. Dermed reduceres mindreudgifterne af æn-
dringerne ligeledes over tid og skønnes i 2030 at udgøre
ca. 1.160 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Målt i varig
virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreudgifter
på ca. 320 mio. kr.
For finansåret 2022 er der ingen virkning, da ændrin-
gerne ikke implementeres i forskudsændringssystemet for
2022. Mindreudgifterne for 2022 vil dermed blive udmøntet
som en reduktion af den overskydende skat eller en øget
restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2022 i foråret
2023.
Afskaffelsen af grøn check for ikkepensionister m.v. skøn-
nes at øge arbejdsudbuddet svarende til knap 1.100 fuldtids-
personer i 2030. Stigningen i arbejdsudbuddet vil være afta-
gende over tid som følge af, at grøn check ikke reguleres.
Skattefritagelsen for grøn check har karakter af en skatte-
udgift, der indgår i Skatteministeriets opgørelser over skat-
teudgifter. Med forslaget reduceres skatteudgiften med ca.
275 mio. kr. i 2022 og ca. 525 mio. kr. i 2023, svarende til
skatteværdien af de umiddelbare mindreudgifter.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regio-
ner og kommuner.
Tabel 3. Mindreudgifter ved afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.
Mio. kr. (2022-niveau) 2022 2023 2024 2025 2030 Varigt
Finansår
2022
Umiddelbar virkning 780 1.490 1.450 1.400 1.190 330 0
Virkning efter tilbageløb 600 1.150 1.110 1.080 920 260 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd 760 1.450 1.400 1.360 1.160 320 -
4.1.3. Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
Den del af lovforslaget, der vedrører en forhøjelse af
det maksimale beskæftigelsesfradrag, skønnes at medføre et
mindreprovenu målt i umiddelbar virkning på ca. 290 mio.
kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 780 mio. kr. årligt fra og med
2025.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu på
ca. 190 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca. 500 mio. kr.
årligt fra og med 2025. Den varige virkning efter tilbageløb
og adfærd skønnes ligeledes til et mindreprovenu på ca. 490
mio. kr. årligt.
For finansåret 2022 er der ingen virkning, da ændringen
først har virkning fra 2023.
Da beskæftigelsesfradraget indgår i den skattepligtige ind-
komst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirke-
skatten, kan hovedparten af den umiddelbare virkning, ca.
280 mio. kr. i 2023 og i 2024 og ca. 760 mio. kr. fra og
med 2025, henføres til kommuneskatten og resten til kirke-
skatten.
Forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag skøn-
nes at øge arbejdsudbuddet med ca. 500 fuldtidspersoner i
2025.
7
Tabel 4. Provenumæssige konsekvenser af en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag
Mio. kr. (2022-niveau) 2022 2023 2024 2025 2030 Varigt
Finansår
2022
Umiddelbar virkning - -290 -290 -780 -780 -760 -
Virkning efter tilbageløb - -220 -220 -610 -610 -590 -
Virkning efter tilbageløb og adfærd - -190 -190 -500 -500 -490 -
Umiddelbar virkning for kommuneskatten - -280 -280 -760 -760 - -
4.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget om nedsættelse af den almindelige elafgift
og afskaffelse af grøn check for ikkepensionister vurderes
samlet set at medføre administrative udgifter for Skattefor-
valtningen på 1,2 mio. kr. i 2022, 1,0 mio. kr. i 2023, 1,3
mio. kr. i 2024, 1,2 mio. kr. årligt i 2025-2026, 1,0 mio. kr. i
2027, 0,5 mio. kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029 som følge af
systemtilpasninger og vejledningsopgaver.
En ændring af beskæftigelsesfradraget vurderes at medfø-
re omkostninger for op mod 0,2 mio. kr. i Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen i perioden 2022-2028. Ændringen vur-
deres ikke at medføre administrative konsekvenser i Skatte-
styrelsen.
Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Den foreslåede nedsættelse af den almindelige elafgift har
begrænset effekt for erhvervslivet. Det skyldes, at det pri-
mært er husholdninger, der betaler den almindelige elafgift
i dag. Dog betaler også ikkemomsregistrerede erhverv den
almindelige elafgift, ligesom virksomheder, der fremgår af
elafgiftslovens bilag 1, også er omfattet af den almindelige
elafgift til og med 31. december 2022.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet m.v.
5.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser
for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
For så vidt angår afskaffelsen af grøn check og forhøjelse
af den grønne check for personer med børn vil ændringerne
for indkomståret 2022 indgå på årsopgørelsen for 2022. Her
vil nedsættelsen af den grønne check for ikkepensionister
m.v. alt andet lige resultere i en mindre overskydende skat
eller en højere restskat for de berørte, mens forhøjelsen af
den supplerende grønne check alt andet lige vil resultere i
en højere overskydende skat eller en lavere restskat for de
berørte.
7. Klimamæssige konsekvenser
En nedsættelse af den almindelige elafgift forventes at
øge det samlede elforbrug. Det er forudsat, at en lempelse
af elafgiften ikke vil indebære øget CO2-udledning, da lem-
pelsen kommer frem mod 2030, hvor dansk elproduktion
forudsættes at være baseret på vedvarende energi. Fremryk-
ningen af lempelsen af elafgiften kan på kort sigt øge den
danske CO2-udledning, da den marginale elproduktion ikke
vurderes at være fossilfri. Det skal dog ses i sammenhæng
med, at elproduktion er kvoteomfattet, og derfor vil de euro-
pæiske CO2-udledninger ikke stige.
Lovforslaget medfører i øvrigt ikke klimamæssige konse-
kvenser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige kon-
sekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Loven notificeres for så vidt angår ændringen af elafgiften
som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsprocedure-
direktivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning,
hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af grøn
check og forhøjelse af den grønne check for personer med
børn samt forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfra-
drag, har ingen EU-retlige aspekter og omfattes derfor ikke
af notifikationen.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. marts
2022 til den 1. april 2022 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Alumini-
um Danmark, AmCham Denmark, Andelsboligforeninger-
nes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, ARI, ATP, Biobrændselsforeningen, Blik- og Rør-
arbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Bor-
ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Bran-
cheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforenin-
gen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstands-
8
vindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-
Forretninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business
Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, DAK-
OFA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsfor-
bund, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocam-
pere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Naturfred-
ningsforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Skibskre-
ditfond, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsfor-
ening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Er-
hverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gastek-
nisk Center, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Ma-
skinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolfor-
ening, Dansk Mobilitet, Dansk Musiker Forbund, Dansk
PersonTransport, Dansk Retursystem A/S, Dansk Skovfor-
ening, Dansk Solcelleforening, Dansk Told og Skattefor-
bund, Danske Advokater, Danske Energiforbrugere (DEN-
FO), Danske Erhvervsskoler, Danske Familieadvokater,
Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisationer,
Danske Produktionsskoler Lærerforening, Danske Rederier,
Danske Regioner, Danske Universiteter, DANVA, Den Dan-
ske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening,
Det Centrale Handicapråd, Det Økologiske Råd, DGI,
DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Drivkraft Danmark,
DTL, EjendomDanmark, Eksportrådet, EmballageIndustri-
en, Energi Danmark, Energinet.dk, Energistyrelsen, Ener-
gitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering,
FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-
nanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af Lystbådehavne i
Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forenin-
gen Biogasbranchen, Foreningen Danske Kraftvarmeværker,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, For-
sikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSE, FSR –
danske revisorer, Fællesrådet for Foreninger for Uddannel-
ses- og Erhvervsvejledningen, FTF, GAFSAM, Grafisk Ar-
bejdsgiverforening, Greenpeace Danmark, Grønlands Selv-
styre, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA,
IBIS, Investering Danmark, InvesteringsFondsBranchen, Ju-
stitia, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kul-
turhusene i Danmark, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,
Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, Lands-
skatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Lands-
organisation i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond, Metalemballagegruppen, Miljøstyrel-
sen, Mineralolie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrel-
sen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Na-
tionalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah,
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkens
Landsforening, Olie Gas Danmark (ODM), Parcelhusejer-
nes Landsorganisation, Partnerskabet for brint og brænd-
selsceller, Plastindustrien, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangø-
rer i Danmark, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerheds-
sekretariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen,
RockwoolFonden, Sammenslutning af Karosseribyggere og
Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af Landbru-
gets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Ener-
giforbrugere, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD
– Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SE-
GES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig
Forening, Sundhedskartellet, Søfartens Ledere, Søfartssty-
relsen, Vedvarende Energi, Tekniq, VELTEK, Vin og Spi-
ritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, Visit-
Denmark, WWF, Ældre Sagen og Økologisk Landsforening.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Afskaffelsen af grøn check for ikkepensio-
nister m.v. skønnes at medføre mindreud-
gifter på ca. 320 mio. kr. målt i varig virk-
ning efter tilbageløb og adfærd.
Nedsættelsen af elafgiften vil medføre et
mindreprovenu, der efter tilbageløb og ad-
færd udgør ca. 680 mio. kr. i 2022 og ca.
1.210 mio. kr. i 2023 faldende til ca. 1.170
mio. kr. i 2030 (2022-niveau).
Forhøjelsen af det maksimale beskæftigel-
sesfradrag skønnes efter tilbageløb og ad-
færd at medføre et mindreprovenu på ca.
190 mio. kr. årligt i 2023 og 2024 og ca.
500 mio. kr. årligt fra og med 2025.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen. Lovforslaget vurderes at medføre admini-
strative udgifter for Skatteforvaltningen på
1,2 mio. kr. i 2022, 1,0 mio. kr. i 2023,
1,3 mio. kr. i 2024, 1,2 mio. kr. årligt i
2025-2026, 1,0 mio. kr. i 2027, 0,5 mio.
9
kr. i 2028 og 0,1 mio. kr. i 2029 som følge
af systemtilpasninger og vejledningsopga-
ver.
En ændring af beskæftigelsesfradraget
vurderes at medføre omkostninger for op
mod 0,2 mio. kr. i Udviklings- og Forenk-
lingsstyrelsen i perioden 2022-2028. Æn-
dringen vurderes ikke at medføre admini-
strative konsekvenser i Skattestyrelsen.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har begrænset effekt for er-
hvervslivet.
Ingen.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen. Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Ingen. En nedsættelse af den almindelige elaf-
gift forventes at øge det samlede elfor-
brug. Det er forudsat, at en lempelse af
elafgiften ikke vil indebære øget CO2-ud-
ledning, da lempelsen kommer frem mod
2030, hvor dansk elproduktion forudsæt-
tes at være baseret på vedvarende ener-
gi. Fremrykningen af lempelsen af elafgif-
ten kan på kort sigt øge den danske CO2-
udledning, da den marginale elproduktion
ikke vurderes at være fossilfri. Det skal
dog ses i sammenhæng med, at elprodukti-
on er kvoteomfattet, og derfor vil de euro-
pæiske CO2-udledninger ikke stige.
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Loven notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skatte-
mæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode.
Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelse af grøn check for ikkepensionister m.v.
samt forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag, har ingen EU-retlige aspekter og
omfattes derfor ikke af notifikationen.
Er i strid med de principper
for implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regu-
lering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter gældende ret bestemmes det i elafgiftslovens § 1, at
der efter lovens bestemmelser skal svares afgift til statskas-
sen af elektricitet, der forbruges her i landet. Efter elafgifts-
lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, påhviler afgiftsbetaling
den, der leverer elektricitet til forbrug her i landet. Efter
elafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, påhviler afgiftsbetaling
også den, der til eget forbrug fremstiller elektricitet. Afgifts-
betalingen påhviler dermed netvirksomheder og transmissi-
onsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i lov om elfor-
syning. Disse virksomheder opkræver afgift af køberne af
elektricitet, dvs. af elhandelsvirksomhederne, og disse virk-
somheder fakturerer elafgiften videre til forbrugerne. Der
gælder dog visse regler om fritagelse, satsdifferentiering el-
ler tilbagebetaling af almindelig elafgift.
Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre pr. kWh i 2022
og er fastsat på grundlag af elafgiftslovens § 6, stk. 1, 2.
10
pkt. Afgiftssatsen er baseret på et grundbeløb, der er fastsat i
2015-niveau. I 2015-niveau udgør afgiften 85,9 øre pr. kWh
i 2022, 82,9 øre pr. kWh i 2023, 81,9 øre pr. kWh i 2024 og
76,0 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2025.
Det fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 2, at satsen med
undtagelse af 4,6 øre pr. kWh reguleres årligt efter udviklin-
gen i nettoprisindekset, jf. § 32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. Afgiftsniveauet for den almindeli-
ge elafgift stiger derfor i takt med øvrige prisstigninger som
følge af inflation. De fremtidige afgiftssatser pr. år er endnu
ikke fastsat.
Den almindelige elafgift udgør 90,3 øre/kWh i 2022, 87,1
øre/kWh i 2023, 86,1 øre/kWh i 2024 og 79,9 øre/kWh fra
og med 2025 (i 2022-priser).
Det foreslås at ændre satserne i elafgiftslovens § 6, stk.
1, 2. pkt., til 72,6 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. juli 2022 til og med den 31. december 2022, 69,6
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2023
til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-
niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31.
december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og
59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar
2030.
Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, 2. pkt., vil medfø-
re, at afgiftssatsen for almindelig afgiftspligtig elektricitet
lempes til 72,6 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022 til
og med den 31. december 2022, 69,6 øre/kWh fra og med
den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7
øre/kWh fra og med den 1. januar 2024 til og med den
31. december 2024, 60,9 øre/kWh fra og med den 1. januar
2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre/kWh fra
og med den 1. januar 2030 (2015-niveau).
Afgiftssatser i 2015 opgøres i niveau, hvilket skal for-
stås som 2015-prisniveau. De foreslåede nye afgiftssatser
opgøres i 2022-priser, hvilket også skal forstås som prisni-
veau. Dermed er opgørelsesmetoden for afgiftssatserne i
2015 og 2022 ens. Forskellen i angivelse skyldes, at der i
2015 refereres til grundniveauet for afgiften.
Disse afgiftsnedsættelser i 2015-niveau svarer til og ud-
mønter afgiftsnedsættelserne i 2022-priser ifølge reformafta-
len. Det fremgår således af aftalen, at den almindelige elaf-
gift nedsættes med 14 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022,
16 øre/kWh i 2024-2029 og 17 øre/kWh fra 2030. Elafgiften
vil dermed udgøre 76,3 øre/kWh fra og med den 1. juli 2022
til og med den 31. december 2022, 73,1 øre/kWh fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,
70,1 øre/kWh fra og med den 1. januar 2024 til og med den
31. december 2024, 63,9 øre/kWh fra og med den 1. januar
2025 til og med den 31. december 2029 og 62,9 øre/kWh fra
den 1. januar 2030 (2022-priser).
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der ydes en skat-
tefri kompensation (en grøn check) til personer, der ved
indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er fuldt skatte-
pligtige til Danmark eller omfattet af de såkaldte grænse-
gængerregler. Den grønne check gives som et nedslag i den
beregnede indkomstskat.
For personer, der ikke har nået folkepensionsalderen eller
modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension
(herefter ikkepensionister), ydes en skattefri kompensation
med et beløb, der udgør 525 kr. for indkomståret 2022 og
efterfølgende indkomstår.
For personer, der ved indkomståret udløb har nået folke-
pensionsalderen eller modtager førtidspension, seniorpensi-
on eller tidlig pension (herefter pensionister), ydes en skat-
tefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr. for
indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår.
Det følger af § 1, stk. 2, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter, at der ydes en supple-
rende skattefri kompensation (en supplerende grøn check) til
personer med børn, og som ved indkomstårets udløb er fyldt
18 år, og er fuldt skattepligtige til Danmark eller omfattet
af de såkaldte grænsegængerregler. Den supplerende grønne
check gives som et nedslag i den beregnede indkomstskat.
Det er en betingelse for berettigelsen til den supplerende
grønne check, at barnet den første dag i indkomståret faktisk
opholder sig her i landet. Opholder barnet sig den første dag
i indkomståret i udlandet, skal opholdsbetingelserne i stk. 2,
1. pkt., anses for opfyldt, hvis der er tale om et kortvarigt
ophold, eller hvis der er tale om et midlertidigt ophold som
led i et uddannelsesforløb med henblik på at forbedre bar-
nets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i
landet, jf. stk. 3. Derudover er det en betingelse, at barnet
ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver
af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning
efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentli-
ge midler.
Den supplerende grønne check er på 60 kr. pr. barn
(2022). Beløbet kan maksimalt ydes for to børn pr. person,
dvs. maksimalt med 120 kr. pr. person. Pensionister får en
højere supplerende grøn check på 100 kr. pr. barn (2022),
dog maksimalt 200 kr.
Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 1, stk. 1, i lov
om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøaf-
gifter. Det foreslås, at til personer, der ved indkomstårets
udløb er fyldt 18 år, og som den første dag i indkomståret
er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af
kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation
for indkomståret 2022 med et beløb, der udgør 263 kr. For
personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov
11
om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig eller almindelig førtidspension m.v., og som den
første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskatte-
lovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes
en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.
Med forslaget nedsættes den grønne check for ikkepensio-
nister for indkomståret 2022 fra 525 kr. til 262,50 kr., som
af administrative grunde rundes op til 263 kr., dvs. til det
halve svarende til en afskaffelse pr. 1. juli 2022. Forslaget
medfører også, at det fra og med indkomståret 2023 alene
vil være pensionister, der er berettigede til at modtage den
grønne check. Dermed vil den grønne check for ikkepensi-
onister bliver afskaffet fra og med indkomståret 2023. Til
pensionister vil der blive ydet en grøn check med et beløb
på 875 kr. om året.
Ved pensionister forstås personer, der ved indkomstårets
udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension
eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig
førtidspension m.v.
Med forslaget foretages også en konsekvensændring af, at
det ikke længere er muligt at få udbetalt forskud på førtids-
pension. Muligheden herfor blev ophævet pr. 1. januar 1999,
jf. lov nr. 456 af 10. juni 1997. Det har aldrig været muligt
at få udbetalt forskud på seniorpension eller tidlig pension.
Det vil som hidtil være en betingelse for berettigelsen til
den grønne check, at personen den første dag i indkomståret
er fuldt skattepligtig til Danmark eller omfattet af de såkald-
te grænsegængerregler.
Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af
bestemmelsen.
Ved lovforslaget foreslås det endvidere at nyaffatte § 1,
stk. 2, i lov om skattefri kompensation for forhøjede energi-
og miljøafgifter. Det foreslås, at til personer, der den første
dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, og som
har ét barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er
fyldt 18 år, ydes i overensstemmelse med § 5, en skattefri
kompensation for personer med børn på det beløb, der er an-
ført i 2. og 3. pkt., hvis barnet den første dag i indkomståret
faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgået ægteskab,
ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social servi-
ce, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden
er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service
eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. For indkomståret
2022 udgør beløbet 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr.
For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. For personer,
der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspen-
sion, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social
pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
eller almindelig førtidspension m.v., ydes kompensationen
med det beløb, der er anført i 5. og 6. pkt. For indkomståret
2022 udgør beløbet 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr.
For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør
beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.
Med forslaget forhøjes den grønne check for personer
med børn (tidligere den supplerende grønne check) for ind-
komståret 2022. Det betyder, at der ydes en grøn check for
ikkepensionister med børn med et beløb på 90 kr. pr. barn,
dog maksimalt 180 kr. For pensionister med børn ydes en
grøn check med et beløb på 110 kr. pr. barn, dog maksimalt
220 kr.
Med forslaget forhøjes den grønne check yderligere fra
og med indkomståret 2023 for både pensionister og ikkepen-
sionister. Det betyder, at der ydes grøn check for personer
med børn for både pensionister og ikkepensionister med et
beløb, der udgør 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. Der
vil således ikke længere være forskel på beløbet for pensi-
onister og ikkepensionister. Det bemærkes, at for ikkepensi-
onister vil den grønne check for børn ikke længere være
supplerende, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. For pensionister vil
den grønne check for personer med børn fortsat supplere den
grønne check, der ydes efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Det vil som hidtil være en betingelse for berettigelsen til
den grønne check, at personen er over 18 år og den første
dag i indkomståret er fuldt skattepligtig til Danmark eller
omfattet af de såkaldte grænsegængerregler.
Ved pensionister forstås personer, der ved indkomstårets
udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om
social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension
eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig
førtidspension m.v.
Med forslaget foretages også en konsekvensændring af, at
det ikke længere er muligt at få udbetalt forskud på førtids-
pension. Muligheden herfor blev ophævet pr. 1. januar 1999,
jf. lov nr. 456 af 10. juni 1997. Det har aldrig været muligt
at få udbetalt forskud på seniorpension eller tidlig pension.
Det vil ligeledes som hidtil være en betingelse, at barnet
den første dag i indkomståret faktisk opholder sig her i
landet, at barnet ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt
uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen
med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en
døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt
forsørges af offentlige midler.
Kompensationen vil som hidtil skulle ydes i overensstem-
melse med § 5 i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter. Den grønne check for personer med
børn vil således skulle ydes til personer, der ved indkomstå-
rets udløb har ret til at modtage børne- og ungeydelse, jf. § 4
i lov om en børne- og ungeydelse. I de tilfælde, hvor hele
børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager,
jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., stk. 5-8 eller 10, i lov om en børne-
og ungeydelse, ydes kompensationen med det dobbelte af
beløbene pr. barn.
Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af
bestemmelsen.
12
Til nr. 2
Det følger af § 1, stk. 4, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter, at til personer, som
opfylder betingelserne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på
280 kr. årligt.
Tillægget tildeles personer med en indkomst, hvor grund-
laget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1, og 3,
ikke overstiger et beløb på 250.800 kr. (2022-niveau), jf.
§ 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter.
Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 1, stk. 4, i
lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og mil-
jøafgifter. Det foreslås, at til personer, som opfylder betin-
gelserne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 140 kr., jf. dog
2. pkt. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller
modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension
efter lov om social pension eller lov om højeste, mellem-
ste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.,
ydes tillægget med et beløb på 280 kr.
Den foreslåede ændring vil medføre, at tillægget til grøn
check for ikkepensionister nedsættes fra 280 kr. til 140 kr.
i indkomståret 2022. Eftersom der ikke fastsættes beløb for
efterfølgende indkomstår, medfører den foreslåede ændring
også, at tillægget for ikkepensionister afskaffes fra og med
indkomståret 2023. Den foreslåede halvering af tillægget
for ikkepensionister i indkomståret 2022 og afskaffelsen af
tillægget fra og med indkomståret 2023 er en konsekvens
af, at den grønne check for ikkepensionister foreslås nedsat
til det halve i indkomståret 2022 og afskaffet fra og med
indkomståret 2023. For pensionister fastholdes tillægget på
280 kr.
Tillægget vil som hidtil blive tildelt personer med en ind-
komst, hvor grundlaget for topskat efter personskattelovens
§ 7, stk. 1, og 3, ikke overstiger et beløb på 250.800 kr.
(2022-niveau), jf. § 2, stk. 3, i lov om skattefri kompensa-
tion for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Til nr. 3
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation
for forhøjede energi- og miljøafgifter, at både den grønne
check og den supplerende grønne check aftrappes med 7,5
pct. af grundlaget for topskatten, i det omfang topskatte-
grundlaget overstiger et bundfradrag på 429.200 kr. (2022-
niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter personskattelo-
vens § 20.
Efter § 2, stk. 2, tillægges bundfradraget for den supple-
rende grønne check et beløb, der for ikkepensionister udgør
7.000 kr. og for pensionister udgør 11.667 kr. Tillægget
medfører, at aftrapningen af den supplerende grønne check
først indtræder, når den grønne check for personen er aftrap-
pet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet for både den grønne check
og den supplerende grønne check kan maksimalt udgøre et
beløb svarende til størrelsen på checken.
Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 2, stk. 2, i lov
om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøaf-
gifter. Det foreslås, at den kompensation for personer med
børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af
grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og
6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget
efter stk. 1 med tillæg for indkomståret 2022 på et beløb,
der udgør 3.507 kr. For personer, der ved indkomstårets
udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller
tidlig pension efter lov om social pension eller lov om høje-
ste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtids-
pension m.v., nedsættes den kompensation for personer med
børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, med 7,5 pct. af grundlaget
for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det
omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter
§ 2, stk. 1, i lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter med tillæg af et beløb, der udgør
11.667 kr.
Med ændringen vil tillægget til bundfradraget for ind-
komstaftrapningen af grøn check for ikkepensionister blive
nedsat fra 7.000 kr. til 3.507 kr. i indkomståret 2022. Efter-
som der for ikkepensionister alene fastsættes et beløb for
indkomståret 2022, medfører ændringen også, at tillægget
til bundfradraget for indkomstaftrapningen af grøn check
for ikkepensionister afskaffes fra og med indkomståret
2023. Den foreslåede halvering af tillægget for ikkepensio-
nister i indkomståret 2022 og afskaffelse af tillægget fra og
med indkomståret 2023 er en konsekvens af, at den grønne
check for ikkepensionister foreslås nedsat til det halve i ind-
komståret 2022 og afskaffet fra og med indkomståret 2023.
Efter forslaget vil der som hidtil ske aftrapning af den
grønne check for personer med børn, hvis personens top-
skattegrundlag overstiger et bundfradrag på 429.200 kr.
(2022-niveau). Bundfradraget reguleres årligt efter person-
skattelovens § 20. Aftrapningsbeløbet udgør 7,5 pct. af den
del af personens topskattegrundlag, der overstiger bundfra-
draget, og kan maksimalt udgøre et beløb svarende til den
grønne check for personer med børn.
Topskattegrundlaget opgøres efter personskattelovens § 7,
stk. 1 og 6, dvs. personlig indkomst med tillæg af heri fra-
dragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgræn-
sen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 4. pkt., og med
tillæg af positiv kapitalindkomst, der overstiger et grundbe-
løb på 47.400 kr. (2022-niveau).
Efter forslaget vil der som hidtil for ikkepensionister ske
aftrapning hvis personens topskattegrundlag overstiger et
bundfradrag på 429.200 kr. (2022-niveau) med et tillæg på
11.667 kr. Med tillægget sikres, at den grønne check for
personer med børn, først aftrappes, når den grønne check på
875 kr. er fuldt aftrappet.
For ikkepensionister vil der fra og med indkomståret 2022
ikke længere være et tillæg til bundfradraget. Det er en
konsekvens af, at den grønne check for ikkepensionister
afskaffes.
Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af
bestemmelsen.
Til nr. 4
13
Det følger af § 5, i lov om skattefri kompensation for
forhøjede energi- og miljøafgifter, at i de tilfælde, hvor den
ene forældremyndighedsindehaver modtager hele børne- og
ungeydelsen for et eller flere børn, fordobles den suppleren-
de grønne check for det eller de børn. Dette ændrer ikke på,
at der maksimalt kan opnås supplerende grøn check for et
beløb svarende til to børn.
Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte § 5 i lov om
skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgif-
ter. Det foreslås, at kompensationen for personer med børn
efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets
udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse, jf. § 4 i
lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele børne-
og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf.
§ 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en
børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte
af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2. Det maksimale beløb,
der udbetales efter § 1, stk. 2, 2. pkt., forhøjes med 90 kr.
pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog
maksimalt med 180 kr. Det maksimale beløb, der udbetales
efter § 1, stk. 2, 3. pkt. forhøjes med 120 kr. pr. barn, der
udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med
240 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2,
5. pkt., forhøjes med 110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt
ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 220 kr. Det maksi-
male beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 6. pkt., forhøjes
med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2.
pkt., dog maksimalt med 240 kr.
Med forslaget vil den grønne check for personer med børn
som hidtil skulle ydes til personer, der ved indkomstårets
udløb har ret til at modtage børne- og ungeydelse, jf. § 4
i lov om en børne- og ungeydelse. Det betyder, at der som
udgangspunkt ikke skal ske en selvstændig vurdering af, om
personen opfylder bestemte krav, men Skatteforvaltningens
registrering af, at en person er berettiget til at modtage bør-
ne- og ungeydelse, kan lægges til grund for udbetaling af
den grønne check for personer med børn.
I de tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn
udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., stk. 5-8 eller
10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensationen
med det dobbelte af beløbene pr. barn. Det vil betyde, at
det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, i lov
om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøaf-
gifter, forhøjes med det beløb, der udbetales dobbelt ydelse
for. Der vil maksimalt kunne opnås grøn check for personer
med børn på et beløb svarende til to børn.
Det bemærkes, at for ikkepensionister vil den grønne
check for børn fra og med indkomståret 2023 ikke længere
være supplerende, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. For pensio-
nister vil den grønne check for børn fortsat supplere den
grønne check, der ydes efter § 1, stk. 1, i lov om skattefri
kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter.
Med forslaget vil beløb for tidligere indkomstår udgå af
bestemmelsen.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af ligningslovens § 9 J, stk. 1, at alle erhvervs-
aktive personer har et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst. Beskæftigelsesfradraget er et
ligningsmæssigt fradrag og beregnes med udgangspunkt i
arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.
For løn- og honorarmodtagere opgøres den arbejdsmar-
kedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for be-
regning af beskæftigelsesfradraget, som vederlag i penge
m.v. for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. arbejdsmar-
kedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, og vederlag, som indgår
i den personlige indkomst, i penge m.v. modtaget uden for
ansættelsesforhold, når der ikke er tale om selvstændig er-
hvervsvirksomhed, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk.
1, nr. 2. Visse vederlag til søfolk, ydelser i henhold til lov
om biblioteksafgift og visse øvrige vederlag, der er ikke
arbejdsmarkedsbidragspligtige, jf. arbejdsmarkedsbidragslo-
vens § 3, indgår ikke ved opgørelsen af grundlaget for be-
skæftigelsesfradraget.
For selvstændigt erhvervsdrivende opgøres den arbejds-
markedsbidragspligtige indkomst, der danner grundlag for
beregning af beskæftigelsesfradraget, som den del af over-
skuddet ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der er per-
sonlig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 4, og
summen af en række nærmere specificerede overførsler fra
virksomheden til den selvstændigt erhvervsdrivende, jf. ar-
bejdsmarkedsbidragslovens § 5.
Grundlaget for beregning af beskæftigelsesfradraget er ud-
videt for både lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervs-
drivende fra og med indkomståret 2018, således at indbe-
talinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for
hvilket der er bortseelsesret. Indbetalinger til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension indgår endvidere med de indbetalinger,
som arbejdsgiverne indberetter til Skatteforvaltningen. Ind-
betalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk.
2 og 4, f.eks. ATP-bidrag til dagpengemodtagere, indgår dog
ikke i grundlaget, da beskæftigelsesfradraget er målrettet
erhvervsaktive personer.
Såfremt den indkomst, der skal danne grundlag for bereg-
ning af beskæftigelsesfradraget, medfører, at fradraget bliver
negativt, fastsættes beskæftigelsesfradraget til 0 kr.
Da grundlaget for beregningen af beskæftigelsesfradraget
tager udgangspunkt i beregningen af arbejdsmarkedsbidra-
get, vil en person, der både er lønmodtager og selvstæn-
digt erhvervsdrivende, få beregnet beskæftigelsesfradrag af
summen af bidragsgrundlaget for lønmodtagerbidraget og
bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende. Hvis
der er et negativt grundlag, f.eks. underskud i virksomhed,
indgår det i sammentællingen med 0 kr.
Størrelsen på beskæftigelsesfradraget er fastsat i lignings-
lovens § 9 J, stk. 2, og reguleres i takt med indkomstudvik-
lingen efter personskattelovens § 20. For indkomståret 2022
og efterfølgende indkomstår udgør beskæftigelsesfradraget
14
10,65 pct., dog maksimalt 41.600 kr. (2022-niveau). Da fra-
draget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag
for kommune- og kirkeskatten, har det i 2022 en skatteværdi
på ca. 25,6 pct. i en gennemsnitskommune.
Ved lovforslaget foreslås det at nyaffatte ligningslovens
§ 9 J, stk. 2, hvorved det maksimale beskæftigelsesfradrag
forhøjes.
Det foreslås i 1. pkt., at for indkomståret 2022 udgør
procenten 10,65 og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag i
2022 vil udgøre 41.600 kr. (2022-niveau). Der sker herved
ikke nogen ændring af størrelsen på beskæftigelsesfradraget
i 2022.
Det foreslås i 2. pkt., at for indkomstårene 2023 og 2024
udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 35.700 kr. (2010-ni-
veau)
Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag i
2023 og 2024 vil udgøre 42.300 kr. (2022-niveau). Herved
vil det maksimale beskæftigelsesfradrag i 2023 og 2024
blive forhøjet med 700 kr. (2022-niveau) fra 41.600 kr. til
42.300 kr. (2022-niveau).
Det foreslås i 3. pkt., at for indkomståret 2025 og efterføl-
gende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet
36.700 kr. (2010-niveau).
Det betyder, at det maksimale beskæftigelsesfradrag fra
og med 2025 vil udgøre 43.500 kr. (2022-niveau). Herved
vil det maksimale beskæftigelsesfradrag blive forhøjet med
yderlige 1.200 kr. (2022-niveau) fra 42.300 kr. til 43.500 kr.
(2022-niveau).
Det foreslås i 4. pkt., at grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.
Det vil sige, at de foreslåede grundbeløb i ligningslovens
§ 9 J, stk. 2, vil blive reguleret i takt med indkomstudviklin-
gen. Det er også tilfældet efter de gældende regler, og der vil
herved ikke ske nogen ændring af retstilstanden.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2022.
Det foreslås i stk. 2, at § 2 har virkning fra og med ind-
komståret 2022.
Med virkningstidspunktet gives § 2 tilbagevirkende
kraft. Ændringerne i § 2, hvor den grønne check for person-
er med børn (den supplerende grønne check efter gælden-
de regler) forhøjes for indkomståret 2022, samt de heraf
følgende konsekvensændringer er af begunstigende karak-
ter. Ændringerne i § 2, hvorved grøn check til ikkepensioni-
ster nedsættes i indkomståret 2022 og afskaffes fra og med
indkomståret 2023, samt de heraf følgende konsekvensæn-
dringer er ikke af begunstigende karakter. Det vurderes, at
ændringerne i § 2 kan tillægges tilbagevirkende kraft, da de
er tilrettelagt således, at den beløbsmæssige nedsættelse af
den grønne check for ikkepensionister, og de heraf følgende
ændringer, svarer til en afskaffelse pr. 1. juli 2022, det vil
sige efter lovens ikrafttrædelse, hvorved der tages hensyn
til borgernes berettigede forventning. Derudover er der lagt
vægt på, at der ikke er tale om en skærpelse vedrørende en
aktivitet, som borgeren foretager i indkomståret 2022, inden
ændringens forventede ikrafttrædelse. Samtidig er der tale
om en halvering i indkomståret 2022 af et relativt beskedent
beløb på maksimalt 525 kr. årligt (gældende regler), der som
følge af indkomstaftrapningen først kan endelig fastsættes
i forbindelse med årsopgørelsen for 2022, som foreligger i
foråret 2023.
Det foreslås i stk. 3, at den ændrede afgift for løbende el-
leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden
lovens ikrafttrædelsestidspunkt og afsluttes efter dette tids-
punkt, beregnes af så stor en del af leverancen, som tidsrum-
met fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt til afregningsperio-
dens afslutning udgør i forhold til den samlede afregnings-
periode.
Udgør afregningsperioden eksempelvis både juni 2022 (30
dage) og juli 2022 (31 dage), og der er leveret 2.000 kWh i
hele afregningsperioden, vil der skulle betales den ændrede
afgift for 2022 af ca. 1.016 kWh.
Det foreslås i stk. 4, at stk. 3 finder tilsvarende anvendelse
for de efterfølgende afgiftsnedsættelser i perioden fra og
med den 1. januar 2023 til og med den 1. januar 2030.
Såfremt afregningsperioden eksempelvis påbegyndes in-
den den 1. januar 2023 og afsluttes efter dette tidspunkt,
beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen,
som tidsrummet fra afgiftsændringen til afregningsperiodens
afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.
Ved loven foretages ingen ændringer af størrelsen på be-
skæftigelsesfradraget for indkomståret 2022. Efter lovens
ikrafttræden vil det maksimale beskæftigelsesfradrag såle-
des blive forhøjet fra og med indkomståret 2023.
For personer med bagudforskudt indkomstår vil indkomst-
året 2023 kunne påbegyndes fra og med den 1. marts
2022. Dermed vil forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget
kunne få virkning tilbage i tid. Forhøjelsen af beskæftigel-
sesfradraget indebærer imidlertid en skattenedsættelse, som
alene vil være til gunst for de berørte personer.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi
de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grøn-
land og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i
kraft for Færøerne eller Grønland.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1321 af 26. august 2020, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 138 af 25. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
§ 6. Af forbrug af elektricitet i ferielejligheder
til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 25,3
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. maj
2018 til og med den 31. december 2019, på 20,4
øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. ja-
nuar 2020 til og med den 31. december 2020 og
på 15,3 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med
den 1. januar 2021 af den del af forbruget, der
overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af
elektricitet betales en afgift på 85,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) til og med den 31. december 2022,
82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,
81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2024 til og med den 31. december 2024 og
76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2025.
Stk. 2-4. ---
1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., ændres »85,9 øre pr. kWh
(2015-niveau) til og med den 31. december 2022,
82,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den
1. januar 2023 til og med den 31. december 2023,
81,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2024 til og med den 31. december 2024 og
76,0 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1.
januar 2025« til: »71,9 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. juli 2022 til og med den 31.
december 2022, 68,9 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31.
december 2023, 65,9 øre pr. kWh (2015-niveau)
fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31.
december 2024, 60 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med den 1. januar 2025 til og med den 31.
december 2029, 59 øre pr. kWh (2015-niveau) fra
og med d. 1. januar 2030«
§ 2
I lov om skattefri kompensation for forhøjede
energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr.
944 af 8. maj 2015, som ændret bl.a. ved § 2 i
lov nr. 191 af 27. februar 2017, § 2 i lov nr. 1944
af 15. december 2020 og senest ved § 13 i lov
nr. 2202 af 29. december 2020 foretages følgende
ændringer:
16
1. § 1, stk. 1 og 2, affattes således:
§ 1. Der ydes en skattefri kompensation på det
beløb, der er anført i 2.-10. pkt., til personer, der
ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som er
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller om-
fattet af kildeskattelovens afsnit I A den første dag
i indkomståret. For indkomståret 2015 udgør belø-
bet 955 kr. For indkomståret 2016 udgør beløbet
950 kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet 940
kr. For indkomståret 2018 udgør beløbet 765 kr.
For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomst-
år udgør beløbet 525 kr. For personer, der ved ind-
komstårets udløb har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
eller får forskud på førtidspension, seniorpension
eller tidlig pension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet alminde-
lig eller almindelig førtidspension m.v., ydes kom-
pensation med det beløb, der er anført i 8.-10.
pkt. For indkomståret 2018 udgør beløbet 930 kr.
For indkomståret 2019 udgør beløbet 900 kr. For
indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår
udgør beløbet 875 kr.
»§ 1. Til personer, der ved indkomstårets udløb
er fyldt 18 år, og som den første dag i indkomst-
året er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1
eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes
en skattefri kompensation for indkomståret 2022
med et beløb, der udgør 263 kr. For personer,
der ved indkomstårets udløb har nået folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,
eller modtager førtidspension, seniorpension eller
tidlig pension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., og som den førs-
te dag i indkomståret er skattepligtige efter kilde-
skattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens
afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et
beløb, der udgør 875 kr.
Stk. 2. Til personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskatte-
lovens afsnit I A den første dag i indkomståret,
og som har barn eller børn, der ved indkomstårets
udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i overensstemmelse
med § 5, en supplerende skattefri kompensation
på det beløb, der er anført i 2.-9. pkt., hvis barnet
den første dag i indkomståret faktisk opholder sig
her i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke er
anbragt uden for hjemmet efter lov om social ser-
vice, ikke sammen med en indehaver af forældre-
myndigheden er optaget i en døgnforanstaltning
efter lov om social service eller i øvrigt forsørges
af offentlige midler. For indkomstårene 2015 og
2016 udgør beløbet 220 kr. pr. barn, dog maksi-
malt 440 kr. For indkomståret 2017 udgør beløbet
215 kr. pr. barn, dog maksimalt 430 kr. For ind-
komståret 2018 udgør beløbet 175 kr. pr. barn, dog
maksimalt 350 kr. For indkomståret 2019 og efter-
følgende indkomstår udgør beløbet 60 kr. pr. barn,
dog maksimalt 120 kr. For personer, der ved ind-
komstårets udløb har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager el-
ler får forskud på førtidspension, seniorpension el-
Stk. 2. Til personer, der den første dag i ind-
komståret er skattepligtige efter kildeskattelovens
§ 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A,
og som har ét barn eller børn, der ved indkomstå-
rets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i overensstem-
melse med § 5, en skattefri kompensation for per-
soner med børn på det beløb, der er anført i 2. og
3. pkt., hvis barnet den første dag i indkomståret
faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgå-
et ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet
efter lov om social service, ikke sammen med
en indehaver af forældremyndigheden er optaget
i en døgnforanstaltning efter lov om social service
eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. For
indkomståret 2022 udgør beløbet 90 kr. pr. barn,
dog maksimalt 180 kr. For indkomståret 2023 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr.
pr. barn, dog maksimalt 240 kr. For personer, der
ved indkomstårets udløb har nået folkepensions-
alderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller
modtager førtidspension, seniorpension eller tid-
lig pension efter lov om social pension eller lov
om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller
almindelig førtidspension m.v., ydes kompensatio-
17
ler tidlig pension efter lov om social pension eller
lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig el-
ler almindelig førtidspension m.v., ydes kompen-
sation med det beløb, der er anført i 7.-9. pkt. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 215 kr. pr. barn,
dog maksimalt 430 kr. For indkomståret 2019 ud-
gør beløbet 210 kr. pr. barn, dog maksimalt 420 kr.
For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomst-
år udgør beløbet 100 kr. pr. barn, dog maksimalt
200 kr.
Stk. 3. ---
nen med det beløb, der er anført i 5. og 6. pkt. For
indkomståret 2022 udgør beløbet 110 kr. pr. barn,
dog maksimalt 220 kr. For indkomståret 2023 og
efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr.
barn, dog maksimalt 240 kr.«
3. § 1, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Til personer, som opfylder betingelserne i
stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 280 kr.
Stk. 5. ---
» Stk. 4. Til personer, som opfylder betingelser-
ne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 140 kr., jf.
dog 2. pkt. For personer, der ved indkomstårets
udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i
lov om social pension, eller modtager førtidspen-
sion, seniorpension eller tidlig pension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension
m.v., ydes tillægget med et beløb på 280 kr.«
§ 2. Den kompensation, som er nævnt i § 1, stk.
1, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat
efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det om-
fang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag
på 362.800 kr. (2010-niveau).
4. § 2, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Den supplerende kompensation, som er
nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af
grundlaget for topskat efter personskattelovens
§ 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundla-
get overstiger bundfradraget efter stk. 1 med til-
læg af det beløb, der er anført i 2.-10. pkt. For
indkomståret 2015 udgør beløbet 12.733 kr. For
indkomståret 2016 udgør beløbet 12.667 kr. For
indkomståret 2017 udgør beløbet 12.533 kr. For
indkomståret 2018 udgør beløbet 10.200 kr. For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
udgør beløbet 7.000 kr. For personer, der ved ind-
komstårets udløb har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager
eller får forskud på førtidspension, seniorpension
eller tidlig pension efter lov om social pension
eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almin-
delig eller almindelig førtidspension m.v., udgør
tillægget efter 1. pkt. det beløb, der er anført i
8.-10. pkt. For indkomståret 2018 udgør beløbet
»Stk. 2. Den kompensation for personer med
børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med
7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskat-
telovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskat-
tegrundlaget overstiger bundfradraget efter stk. 1
med tillæg for indkomståret 2022 på et beløb, der
udgør 3.507 kr. For personer, der ved indkomstå-
rets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a
i lov om social pension, eller modtager førtidspen-
sion, seniorpension eller tidlig pension efter lov
om social pension eller lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension
m.v., nedsættes den kompensation for personer
med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, med 7,5 pct.
af grundlaget for topskat efter personskattelovens
§ 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget
overstiger bundfradraget efter denne lovs § 2, stk.
1 med tillæg af et beløb, der udgør 11.667 kr.«
18
12.400 kr. For indkomståret 2019 udgør beløbet
12.000 kr. For indkomståret 2020 og efterfølgende
indkomstår udgør beløbet 11.667 kr.
Stk. 3-5. ---
5. § 5 affattes således:
§ 5. Den supplerende kompensation efter § 1,
stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets ud-
løb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse,
jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I tilfæl-
de, hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn
udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt.,
eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en børne- og
ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte
af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2, 5. eller 9. pkt.
Det maksimale beløb i § 1, stk. 2, 5. pkt., forhøjes
med 60 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse
for efter 2. pkt., dog maksimalt med 120 kr., og
det maksimale beløb i § 1, stk. 2, 9. pkt., forhøjes
med 100 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse
for efter 2. pkt., dog maksimalt med 200 kr.
»§ 5. Kompensationen for personer med børn
efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der ved ind-
komstårets udløb har ret til at få udbetalt børne-
og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og unge-
ydelse. I tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen
for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk.
1, 3. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en
børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det
dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2. Det
maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2,
2. pkt., forhøjes med 90 kr. pr. barn, der udbetales
dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med
180 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter
§ 1, stk. 2, 3. pkt. forhøjes med 120 kr. pr. barn,
der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog
maksimalt med 240 kr. Det maksimale beløb, der
udbetales efter § 1, stk. 2, 5. pkt., forhøjes med
110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for,
jf. 2. pkt., dog maksimalt med 220kr. Det mak-
simale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 6.
pkt., forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales
dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med
240 kr.«
§ 3
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1735
af 17. august 2021, som ændret senest ved lov
nr. 376 af 28. marts 2022, foretages følgende æn-
dring:
§ 9 J. --- 1. § 9 J, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. For indkomståret 2018 udgør procen-
ten 9,5, og grundbeløbet 31.300 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2019 udgør procen-
ten 10,1, og grundbeløbet 33.200 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2020 udgør procen-
ten 10,5, og grundbeløbet 34.400 kr. (2010-
niveau). For indkomståret 2021 udgør procen-
ten 10,6, og grundbeløbet 34.700 kr. (2010-ni-
veau). For indkomståret 2022 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbelø-
»Stk. 2. For indkomståret 2022 udgør procen-
ten 10,65, og grundbeløbet 35.100 kr. (2010-ni-
veau). For indkomstårene 2023 og 2024 udgør
procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2025 og efter-
følgende indkomstår udgør procenten 10,65, og
grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). Grundbe-
løbene reguleres efter personskattelovens § 20.«
19
bet 35.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene re-
guleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3-4. ---
20