L 163 - svar på spm. 12 om, at de nye krav i bogføringsloven for nogle virksomheder vil medføre større byrder end lettelser, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
6. maj 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 12 ad L 163 til forslag om lov om bogføring
stillet af erhvervsudvalget den 27. april efter ønske fra Mona Juul
(KF).
Spørgsmål:
Anerkender ministeren, at de nye krav i bogføringsloven for nogle virk-
somheder vil medføre større byrder end lettelser, og vil ministeren være
med på at justere omsætningsgrænsen i loven, så lovens krav i højere grad
målrettes de større virksomheder, der må forventes at benytte et abonne-
mentsbaserest digitalt bogføringssystem, og dermed ikke i samme omfang
vil have ekstraudgifter forbundet med dette? Der henvises til, at det fremgår
af lovforslaget, at virksomhederne vil have 600 mio. kr. mere i løbende
udgift til et abonnementsbaseret digitalt bogføringssystem.
Svar:
Der henvises til svar på spørgsmål 10 ad L 163 forslag om lov om bogfø-
ring. Der kan hertil tilføjes, at store virksomheder i højere grad anvender
specialtilpassede systemer, mens de mindre i højere grad anvender standar-
diserede bogføringssystemer. De abonnementsbaserede digitale bogfø-
ringssystemer er typiske standardiserede. Baggrunden for de 600 mio. kr. er
anvendelse af abonnementsbaserede digitale bogføringssystemer til 2.400kr.
årligt pr. virksomhed. Beregningerne er foretaget af KPMG.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Offentligt
L 163 - endeligt svar på spørgsmål 12
Erhvervsudvalget 2021-22


ERHVERVSMINISTEREN
6. maj 2022
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Besvarelse af spørgsmål 10 ad L 163 til forslag om lov om bogføring
stillet af erhvervsudvalget den 27. april efter ønske fra Mona Juul
(KF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig med den socialdemokratiske ordfører, Orla Hav, i, at
forslaget for nogle virksomheder vil være forbundet med en større byrde,
og vil ministeren være indstillet på, at undtage disse virksomheder fra lo-
vens krav? Der henvises til Orla Havs (S) besvarelse af en kort bemærkning
til Orla Havs ordførertale fra Rasmus Jarlov (KF) under 1. behandlingen af
lovforslaget?
Svar:
Virksomheder der i dag ikke har et digitalt bogføringssystem, og som om-
fattes af lovforslagets krav, vil fremadrettet have udgifter til digitale bog-
føringssystemer. Udgiften til et abonnementsbaseret system der opfylder
de nødvendige krav forventes at være 2.400 kr. årligt. Udgifterne hertil ind-
går i de samlede beregninger af de administrative konsekvenser af lov-
forslaget, som fremgår af lovforslagets bemærkninger. Her fremgår det, at
lovforslaget forventes at medføre administrative byrder for virksomhe-
derne på ca. 0,6 mia. kr. årligt til digitale bogføringssystemer. Disse byrder
er indregnet i de forventede administrative lettelser på netto ca. 2,9 mia. kr.
årligt.
Virksomheder der ikke har et bogføringssystem og som foreslås omfattet
af lovforslagets krav herom, udgør ca. 10 pct. af den population der omfat-
tes af lovforslaget. Det svarer til ca. 40.000 virksomheder. KPMG har lavet
beregninger der viser, at lovforslaget for disse virksomheder vil medføre
en tidsbesparelse på 36 pct. ved at bruge et digitalt bogføringssystem. Der
er tale om en gennemsnitlig besparelse, fordi besparelsens omfang afhæn-
ger af omfanget af virksomhedens transaktioner og dermed registreringer.
Der vil derfor være nogle virksomheder, som vil få en endnu større bespa-
relse, og nogle virksomheder som vil få en mindre besparelse. Men der kan
selvfølgelig også være enkelte virksomheder, som har meget få transaktio-
ner, for hvem udgifterne til et digitalt bogføringssystem vil overstige den
tidsbesparelse de vil få.
Offentligt
L 163 - endeligt svar på spørgsmål 12
Erhvervsudvalget 2021-22
2/2
Det fremgår af KPMG’s beregninger, at det største besparelsespotentiale er
blandt mindre personligt ejede virksomheder og selskaber i regnskabs-
klasse B, der ikke anvender digital bogføring i dag. Som ønsket af flere
partier ifm. 1. behandling af lovforslaget, har jeg indkaldt til og afholdt en
teknisk gennemgang og politisk drøftelse af den foreslåede omsætningsgrænse
for at være omfattet af kravet om digital bogføring. Jeg vil gøre opmærksom
på, at en ændring af hvor mange virksomheder der omfattes vil betyde færre
byrdelettelser – også for de små ikke digitale virksomheder, som har de største
besparelsespotentialer ifølge KPMG. Og det er synd. Ikke blot for de virk-
somheder der ville fravælge digitale bogføringssystemer, men også for de
mange digitale virksomheder, der handler med virksomheder, der ikke an-
vender digitale bogføringssystemer. Det skyldes, at det fastholder selv de
digitale virksomheder i manuelle processer, som ikke vil kunne sende fx e-
fakturering til dets handelspartnere og dermed automatisk få data ind i dets
egne systemer og indberetninger til myndigheder. Derved går alle glip af
byrdelettelser.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup