L 163 - svar på spm. 8, om andre lande i Europa stiller krav om, at alle bilag er digitale, at virksomheder anvender et digitalt bogføringssystem, og at bogføringssystemer godkendes af myndighederne, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om bogføring. (Spørgsmål 8)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om bogføring. (Spørgsmål 8)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om bogføring. (Spørgsmål 8)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven. (Gennemførelse af aftale om det fremadrettede behov for revision). (Spørgsmål 8)
Aktører:
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
- Besvaret af: erhvervsministeren
- Adressat: erhvervsministeren
- Stiller: Mona Juul
- Relevant for: Europaudvalget
ERU L 163 - svar på spm. 8.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l163/spm/8/svar/1881764/2571174.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 8 ad L 163 til forslag om lov om bogføring stillet af erhvervsudvalget den 27. april 2022 efter ønske fra Mona Juul (KF). Spørgsmål: Er der andre lande i Europa, der stiller krav om, at alle bilag skal være digitale, at virksomheder skal anvende et digitalt bogføringssystem, og at bogføringssystemer skal godkendes af myndighederne? Svar: Erhvervsstyrelsen ligger ikke inde med detaljerede oplysninger om de na- tionale regler i et stort antal lande i Europa. For så vidt angår de nordiske land henvises til besvarelsen af spørgsmål 7. Erhvervsstyrelsen er dog bekendt med, at Storbritannien i flere år har haft en regeringsstrategi om at anvende digitalisering til at sikre korrekt indbe- retning af skatter og afgifter kaldet ”Making Tax Digital”. Som led heri har Storbritannien indført krav om, at det store flertal af momsregistrerede virksomheder med en omsætning over 85.000 pund (ca. 735.000 d.kr.) skal registrere deres omsætning i et digitalt bogføringssystem, der opfylder nærmere angivne krav. Endvidere er Erhvervsstyrelsen bekendt med, at Frankrig har indført en certificeringsordning for digitale bogføringssyste- mer, der anvendes til at indberette skatte- og afgiftspligtige betalingstrans- aktioner. Erhvervsstyrelsen er desværre ikke bekendt med de nærmere reg- ler i Storbritannien og Frankrig. Det er endvidere oplyst i lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 10 om EU-retten, at Frankrig og Italien har fået dispensation fra EU’s moms- direktiv til at indføre nationale regler om obligatorisk brug af e-faktura. Lande som Polen og Spanien har endvidere efter Erhvervsstyrelsens oplys- ninger tilkendegivet, at de ønsker at indføre lignende ordninger. Som det fremgår af lovforslaget, er øget brug af e-faktura en afgørende forudsæt- ning for automatisering af bogføringsprocesser ved brug af digitale bogfø- ringssystemer. Der tegner sig således et billede af, at automatisk erhvervsrapportering og digital bogføring i en række andre europæiske lande i stigende grad får opmærksomhed som effektive muligheder for at sikre korrekt indberetning af skatter og afgifter, og bekæmpe skatte- og afgiftsunddragelse. ERHVERVSMINISTEREN 6. maj 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 163 - endeligt svar på spørgsmål 8 Erhvervsudvalget 2021-22 2 Derimod har andre lande ikke som Danmark fokus på, hvordan automatisk erhvervsrapportering og digital bogføring kan bidrage til betydelige admi- nistrative lettelser. Dette skyldes, at reglerne på området i de ovenævnte lande tilknytter sig til skattelovgivningen snarere end den generelle regn- skabs- og bogføringslovgivning. Derudover skal alle kapitalselskaber i Danmark, uanset størrelse, også indberette deres driftsmæssige regnskab - årsrapporten - til brug for offentliggørelse. Det er med til at drive behovet for digitalisering og automatisering af bogføringen, for at understøtte kor- rekte årsrapporter, som samfundet kan have tillid til. Tilgangen i lovforslaget, hvor generelle regler i erhvervslovgivningen om automatisk erhvervsrapportering og digital bogføring udarbejdes med det dobbelte formål, at det på samme tid skal bidrage til administrative lettelser og mere korrekt bogføring og dermed indberetning af skatter og afgifter, er således efter de foreliggende oplysninger ret unik. Det er dog ikke første gang Danmark har indført ny lovgivning på et område, som EU og andre lande efterfølgende har taget til sig. Da Danmark i 2011 indførte obligato- risk krav om regnskaber i digitalt format efter den såkaldte XBRL-standard var det set i et europæisk og internationalt perspektiv helt unikt. I dag har alle de nordiske lande, de fleste europæiske lande, Storbritannien, de øst- europæiske lande, USA og Kina samt en række andre lande indført lig- nende krav. Med venlig hilsen Simon Kollerup
ERU L 163 - svar på spm. 7.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l163/spm/8/svar/1881764/2571175.pdf
Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 163 til forslag om lov om bogføring stillet af erhvervsudvalget den 27. april 2022 efter ønske fra Mona Juul (KF). Spørgsmål: Hvordan adskiller de krav til virksomheder, der fremgår af den foreslåede bogføringslov fra dem man har i Sverige, Norge og Finland? Svar: Ved besvarelsen af spørgsmålet er det lagt til grund, at det, ligesom det er tilfældet med spørgsmål 6 og 8, vedrører kravet om digital bogføring i L 163 og ikke de øvrige elementer i lovforslaget. De øvrige nordiske lande har efter Erhvervsstyrelsens oplysninger ikke på nuværende tidspunkt indført en lovgivning om digital bogføring, der min- der om den, som er foreslået i L 163 forslag til lov om bogføring. Norge har dog indført specifikke krav til virksomheder, der anvender digitale bog- føringssystemer. Finland overvejer at indføre regler om digital bogføring for større virksomheder. Sverige har ikke indført krav til virksomheder, der anvender digitale bogføringssystemer. Det kan endvidere oplyses, at Island har indført regler om, under hvilke betingelser oplysninger i digitale bog- føringssystemer kan overføres automatisk til skattemyndighederne. Virk- somheder, der ikke anvender digitale bogføringssystemer, der opfylder disse krav, skal selv manuelt indføre oplysningerne. Erhvervsstyrelsen er desværre ikke i besiddelse af detaljerede oplysninger om de nævnte regler eller overvejelser i Norge, Finland og Island. Sverige, Norge og Finland deltager alle i et fælles nordisk samarbejdspro- jekt om Automatisk Erhvervsrapportering og digital bogføring kaldet ”Nordic Smart Government & Business” (NSG&B). Det er et samarbejde mellem de nordiske virksomhedsregister- og skattemyndigheder. I alt del- tager 14 organisationer fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland. Formålet med samarbejdet er at forenkle hverdagen for SMV’er og skabe nye forretningsmuligheder og vækst baseret på finansielle data og derved understøtte en mere konkurrencedygtig region. Konkret skal projektet understøtte deling og anvendelse af finansielle data automatisk, sikkert og med samtykke, på tværs af regionen i nær realtid. ERHVERVSMINISTEREN 6. maj 2022 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Offentligt L 163 - endeligt svar på spørgsmål 8 Erhvervsudvalget 2021-22 2 En central byggeklods for realisering af visionen er brugen af digitale bog- føringssystemer, der kan behandle forretningsdata automatisk og dermed erstatte den tidskrævende manuelle håndtering i virksomhederne fx i for- bindelse med indberetninger til myndighederne. Det kræver, at der skabes sammenhæng mellem digitale systemer bl.a. ved at udbrede standarder for udveksling af finansielle data mellem virksomheder, fx elektronisk faktu- rering. NSG&B er ikke et centraliseret IT-system, men en ramme der skal muliggøre og facilitere et nordisk økosystem, hvor finansielle data kan flyde og deles problemfrit mellem virksomheder samt mellem virksomhe- der og myndigheder. NSG&B har kørt siden 2016. I 2020 blev der udviklet et roadmap for rea- lisering af det nordiske økosystem. Implementeringen finder sted i perio- den 2021-2024. Der er således blandt de nordiske lande stor interesse for og enighed om at automatisk erhvervsrapportering og digital bogføring er nøgleelementer i at skabe et mere konkurrencedygtigt nordisk område. Med venlig hilsen Simon Kollerup