Betænkning afgivet af Europaudvalget den 5. maj 2022

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 5. maj 2022
Betænkning
over
I. Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
.
II. Forslag til lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved
at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
[af udenrigsministeren (Jeppe Kofod)]
1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, om, at der
skal gå 30 dage fra et lovforslags fremsættelse, til det kan
vedtages ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen
i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. be-
handling.
2. Ændringsforslag
Til lovforslag nr. L 193 har Enhedslistens medlemmer af
udvalget stillet 2 ændringsforslag.
3. Indstillinger
L 193
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF og KD) indstiller
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (DF, NB og Hans Kristian Skibby
(UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand-
ling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsfor-
slag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
stilling ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
L 194
Et flertal i udvalget (S, V, SF, RV, KF, NB og KD) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (DF og Hans Kristian Skibby
(UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behand-
ling.
Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
stilling ved 2. behandling.
Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Inuit Ataqati-
giit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin hav-
de ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget
og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Socialdemokratiets, Venstres, Socialistisk Folkepartis,
Radikale Ventres og Det Konservative Folkepartis medlem-
mer noterer og tilslutter sig lovbemærkningernes løfte og
regeringens ønske om en folkeafstemning, hvis det nogen-
sinde skulle komme på tale at afskaffe medlemslandenes
vetoret vedrørende afgørelser med indvirkning på militær-
eller forsvarsområdet, men bemærker også, at en sådan til-
kendegivelse er politisk og ikke retligt kan binde fremtidige
Til lovforslag nr. L 193 og L 194 Folketinget 2021-22
AX027696
Folketing, selv hvis det, som foreslået af Enhedslisten, frem-
går af lovteksten. Det bemærkes i den forbindelse, at det
politiske løfte, der ligger til grund for den folkeafstemning,
der afholdes den 1. juni i år, og som altså er den ret, den
danske befolkning har haft i forhold til at blive spurgt i
den nuværende situation, tilsvarende fremgår af bemærknin-
gerne til det lovforslag fra 1993, hvorved Danmark tiltrådte
Maastrichttraktaten og Edinburghafgørelsen, som indførte
de danske EU-forbehold. Det er derfor helt naturligt, at man
nu på samme måde skriver et politisk løfte om en fremtidig
folkeafstemning ind i bemærkningerne til lovforslaget om
Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sik-
kerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
formålet med de to lovforslag er at afskaffe Danmarks EU-
forsvarsforbehold med henblik på Danmarks deltagelse i
Den Europæiske Unions militære samarbejde. DF bemærker
i den forbindelse, at Danmarks interesser og sikkerhed bedst
varetages af NATO-alliancen, der er Danmarks vigtigste for-
svarsalliance. Af den grund bør Danmarks ressourcer og mi-
litære bidrag fokuseres på NATO. DF bemærker desuden de
mange tilkendegivelser fra kræfter i EU, der aktivt arbejder
for at oprette en EU-hær og fjerne medlemslandenes vetoret
på forsvarsområdet. DF ser i øvrigt med stor bekymring på
udviklingen i EU, der løbende overskrider sine beføjelser
og uretmæssigt tilegner sig flere kompetencer. DF bemær-
ker endelig, at EU-forsvarsforbehold ikke hidtil har været
en hindring for, at Danmark gennem NATO bidrager til
forsvarsopgaver, som EU har iværksat. DF kan på baggrund
af ovenstående ikke støtte de to lovforslag. DF fremsætter et
ændringsforslag for at forhindre en udvidelse af EU᾽s befø-
jelser på forsvarsområdet og for at sikre en folkeafstemning
ved en eventuel ændring af EU-samarbejdet. DF støtter de af
Enhedslisten fremsatte ændringsforslag vedrørende samme.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
til
I. Forslag til lov om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, NB og
Hans Kristian Skibby (UFG)):
Ny paragraf
1) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01. Der skal afholdes en folkeafstemning forud for
en eventuel dansk tilslutning til vedtagelsen af en afgørelse
i henhold til artikel 42, stk. 2, om oprettelsen af et fælles
forsvar i EU.«
[Afholdelse af folkeafstemning, hvis der træffes en afgørelse
om oprettelsen af et fælles forsvar i EU]
Ny paragraf
2) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 02. Der skal afholdes en folkeafstemning, forud for
at Danmark kan tilslutte sig forslag om, at hele eller dele
af det forsvars- og sikkerhedspolitiske område i EU overgår
fra enstemmighed til flertalsafgørelser i forbindelse med en
ændring af traktaten om Den Europæiske Union.«
[Afholdelse af folkeafstemning, hvis beslutningsformen in-
den for sikkerheds- og forsvarspolitikken ændres fra en-
stemmighed til flertalsafgørelser]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det, at der skal afholdes
en folkeafstemning forud for en eventuel dansk tilslutning til
vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 42, stk. 2,
om oprettelsen af et fælles forsvar i EU.
Om oprettelsen af et fælles forsvar er der i EU-traktatens
artikel 42, stk. 2, 1. afsnit (jf. også artikel 24, stk. 1), fastsat
følgende:
»2. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter
gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne
vil føre til et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med
enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så
fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse
i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestem-
melse.«
Der vil i forbindelse med et eventuelt forslag, der måtte
lægge op til at indføre et fælles forsvar, jf. EU-traktatens
artikel 42, stk. 2, på baggrund af det konkrete påtænkte
forslag skulle tages stilling til, om den foreslåede folkeaf-
stemning vil kunne afholdes som en bindende folkeafstem-
ning. Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt et forslag
om at oprette en EU-hær måtte indebære, at beføjelser, som
efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, overlades
til EU, f.eks. beføjelsen til at anvende militære magtmidler,
jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil en dansk vedtagelse (gen-
nemførelse) af en afgørelse herom kræve iagttagelse af pro-
ceduren i grundlovens § 20, stk. 2. Grundlovens § 20, stk.
2, indebærer, at et lovforslag om overladelse af beføjelser,
som tilkommer rigets myndigheder, enten skal vedtages med
et flertal på fem sjettedele af Folketingets medlemmer eller
undergives en folkeafstemning efter reglerne i grundlovens
§ 42.
Hvis ikke et forslag om at oprette en EU-hær måtte inde-
bære overladelse af beføjelser efter grundlovens § 20, vil en
bindende folkeafstemning i givet fald skulle have hjemmel
i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., hvoraf det bl.a. følger, at
forslag til de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger (dvs.
beslutninger om Folketingets samtykke til visse udenrigspo-
litiske handlinger, herunder indgåelse af visse traktater), der
måtte være i lovs form, kan undergives folkeafstemning,
hvis det ved særlig lov bestemmes, at en sådan afstemning
skal finde sted. Det vil i den forbindelse således navnlig
skulle vurderes, om dansk tilslutning til traktatændringen vil
kræve Folketingets samtykke efter grundlovens § 19.
2
Til nr. 2
Med ændringsforslaget foreslås det, at der skal afholdes
en folkeafstemning, forud for at Danmark kan tilslutte sig
forslag om, at hele eller dele af det forsvars- og sikkerheds-
politiske område i EU overgår fra enstemmighed til flertals-
afgørelser i forbindelse med en ændring af traktaten om Den
Europæiske Union (EU-traktaten).
Bestemmelsen finder anvendelse ved en ændring af be-
slutningsformen vedrørende den del af samarbejdet inden
for traktatgrundlagets bestemmelser om den fælles udenrigs-
og sikkerhedspolitik (EU-traktatens afsnit V, der omfatter
artikel 21-46), herunder navnlig bestemmelserne om den
fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (EU-traktatens afsnit V,
2. afdeling, der omfatter artikel 42-46), der har indvirkning
på militær- eller forsvarsområdet.
Om den gældende procedure i EU-traktaten for vedta-
gelse af afgørelser, der er nødvendige for fastlæggelse og
iværksættelse af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik,
herunder den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, er i EU-
traktatens artikel 31, stk. 1, fastsat følgende:
»Artikel 31
1. Afgørelser i henhold til dette kapitel vedtages af Det
Europæiske Råd og Rådet med enstemmighed, medmindre
andet er fastsat i dette kapitel. […]«
Det følger endvidere af artikel 31, stk. 2, at Rådet i visse
tilfælde kan træffe afgørelse med kvalificeret flertal, og det
følger af stk. 3, at Det Europæiske Råd med enstemmighed
kan vedtage en afgørelse om, at Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal i andre tilfælde end dem, der er nævnt i
stk. 2.
Muligheden for at træffe afgørelse ved kvalificeret flertal
eller til at overgå til at træffe beslutninger ved kvalificeret
flertal gælder ikke for afgørelser, der har indvirkning på mi-
litær- eller forsvarsområdet, jf. artikel 31, stk. 4. Tilsvarende
er i øvrigt fastslået i bestemmelsen i EU-traktatens artikel
48 om ændring af EU’s traktatgrundlag, jf. EU-traktatens
artikel 48, stk. 7, 1. afsnit. Det følger samlet set heraf, at
det vil kræve en traktatændring efter den almindelige revi-
sionsprocedure, hvis beslutningsformen med enstemmighed
inden for militær- eller forsvarsområdet skal ændres til fler-
talsafgørelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at den almindelige re-
visionsprocedure for EU’s traktatgrundlag er fastlagt i EU-
traktatens artikel 48. Denne procedure indebærer, at trakta-
tændringer, der indebærer overgang fra enstemmighed til
kvalificeret flertalsafgørelse, for så vidt angår afgørelser
med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, bl.a. vil
forudsætte, at ændringerne ratificeres af alle medlemsstater
i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestem-
melser, jf. EU-traktatens artikel 48, stk. 4, 2. afsnit.
Der vil i forbindelse med en eventuel ændring af EU-
traktaten, der afskaffer medlemsstaternes vetoret vedrørende
afgørelser med indvirkning på militær- eller forsvarsområ-
det, jf. EU-traktatens artikel 31, stk. 4, på baggrund af den
konkrete påtænkte traktatændring skulle tages stilling til, om
den foreslåede folkeafstemning vil kunne afholdes som en
bindende folkeafstemning. Det bemærkes i den forbindelse,
at en bindende folkeafstemning i givet fald vil skulle have
hjemmel i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., hvoraf det bl.a.
følger, at forslag til de i grundlovens § 19 nævnte beslutnin-
ger (dvs. beslutninger om Folketingets samtykke til visse
udenrigspolitiske handlinger, herunder indgåelse af visse
traktater), der måtte være i lovs form, kan undergives folke-
afstemning, hvis det ved særlig lov bestemmes, at en sådan
afstemning skal finde sted. Det vil i den forbindelse således
navnlig skulle vurderes, om dansk tilslutning til traktatæn-
dringen vil kræve Folketingets samtykke efter grundlovens
§ 19.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslagene blev fremsat den 3. maj 2022 og var til
1. behandling den 4. maj 2022. Lovforslagene blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Europaudvalget.
Oversigt over lovforslagenes sagsforløb og dokumenter
Lovforslagene og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslagene på Folke-
tingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslagene i 1 møde.
Høringssvar
Udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og udenrigsministeren sendte den 30. marts
2022 disse udkast til udvalget, jf. EUU alm. del – bilag
417. Den 3. maj 2022 sendte udenrigsministeren høringssva-
rene og høringsnotaterne til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforsla-
gene.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 44 spørgsmål
til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf de 19 er
besvaret. De resterende spørgsmål forventes besvaret inden
2. behandling af lovforslagene.
Lars Aslan Rasmussen (S) Ida Auken (S) Jens Joel (S) Troels Ravn (S) Anne Paulin (S) Tanja Larsson (S)
Henrik Møller (S) nfmd. Rasmus Stoklund (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Rasmus Nordqvist (SF)
Samira Nawa (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Søren Søndergaard (EL) Peder Hveplund (EL) Henning Hyllested (EL)
Jan E. Jørgensen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Erling Bonnesen (V) Kim Valentin (V) Eva Kjer Hansen (V) fmd.
3
Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Messerschmidt (DF) Hans Kristian Skibby (UFG) Katarina Ammitzbøll (KF)
Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Jens Rohde (KD)
Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Dansk Folkeparti (DF) 10
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10
4