Tillægsbetænkning afgivet 4/5-22
Tilhører sager:
Aktører:
Tillægsbetænkning L 62 b
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l62b/bilag/36/2570591.pdf
Tillægsbetænkning afgivet af Transportudvalget den 4. maj 2022 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel (Ophævelse af 11-kg-reglen og hævelse af vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler) [af transportministeren (Benny Engelbrecht). Forslaget taget tilbage af transportministeren (Trine Bramsen) den 28/4 2022. Forslaget optaget af Kristian Pihl Lorentzen (V), Mette Thiesen (NB) og Hans Kristian Skibby (UFG) den 28/4 2022] 1. Ændringsforslag Venstres medlemmer af udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (V, RV, KF, DF, NB, LA, Hans Kri- stian Skibby (UFG) og Lise Bech (UFG)) indstiller lovfor- slaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag. Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforsla- get til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod det stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for det stillede æn- dringsforslag. Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si- umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udval- get og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. 3. Politiske bemærkninger Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedsli- stens medlemmer af udvalget er bekymrede over forhøjelsen af vægtgrænsen for tilladelsesordningen for national gods- kørsel fra 2.000 kg til 2.500 kg. S, SF og EL noterer sig, at transportministeren har taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af inte- ressenter på området, der skal komme med forslag til dels at forhindre omgåelse af 11-kg-reglen og sikre ordentlige arbejdsvilkår for varebilschauffører, dels at sikre effektiv håndhævelse, jf. L 62 B – bilag 32. Partierne mener, at en ændring af lovgivningen bør afvente dette arbejde. Enhedslisten Enhedslistens medlemmer af udvalget er imod at hæve vægtgrænsen for tilladelsesordningen for national godskør- sel i varebiler fra 2.000 kg til 2.500 kg, da en hævelse af vægtgrænsen var en del af en samlet pakkeløsning, som samtidig skulle afskaffe 11-kg-reglen. Med vedtagelsen af Venstres ændringsforslag ved 2. behandling af L 62 om at bevare 11-kg-reglen er grundlaget for at hæve vægtgrænsen dermed forsvundet, og Enhedslisten kan således ikke støtte dette. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (RV, KF, DF, NB, LA, FG, Hans Kristian Skibby (UFG) og Lise Bech (UFG)): Til titlen 1) Undertitlen affattes således: »(Hævelse af vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler)«. [Præcisering af lovforslagets undertitel] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås, at lovforslagets undertitel præciseres til udelukkende at nævne hævelse af vægtgrænsen, idet ophæ- Til lovforslag nr. L 62 B Folketinget 2021-22 AX027694 Offentligt L 62 B - Bilag 36 Transportudvalget 2021-22 velse af 11-kg-reglen ikke længere indgår i lovforslaget som følge af vedtagelse af ændringsforslag nr. 28 ved 2. behandling. Ændringsforslaget er således en lovteknisk kon- sekvensændring. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2021 og var til 1. behandling den 17. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudval- get. Udvalget afgav betænkning den 18. januar 2022. Lov- forslaget var til 2. behandling den 20. januar 2022, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 5 møder. Bilag Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 13 bilag på lovforslaget. Skriftlige henvendelser Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget 4 skriftlige henvendelser om lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 5 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret. Henrik Møller (S) Brian Bressendorff (S) Kasper Roug (S) Mogens Jensen (S) fmd. Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Kathrine Olldag (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (FG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Bertel Haarder (V) Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (UFG) Lise Bech (UFG) Alex Ahrendtsen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA) Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 13 Dansk Folkeparti (DF) 10 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 10 2