Henvendelse af 15/5-2014 Produktionsskoleforeningen og Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler

Til Børne og Undervisningsudvalget
Vi fremsender hermed materiale som grundlag for vores foretræde for Børne- og Undervisnings-
udvalget tirsdag den 20. maj kl.
Det drejer sig om Produktionsskoleforeningens og Forstanderkredsen for produktionsskoler og
Produktionshøjskolers udvalgte kommentarer og forslag til ændringer i lovforslagene L195 og
L196.
Det drejer sig om følgende 4 områder:
1. Overgang fra målrettet forløb på produktionsskolen til G2 på erhvervsskolen
2. Tovholderfunktionen på KUU
3. At elever først optages på KUU efter et praktisk afklaringsforløb på produktionsskolen
4. Administrative fællesskaber
Ad 1.
Vi foreslår følgende indføjet i lovforslaget om EUD:
”En elev, der har gennemført et forløb på produktionsskolen målrettet en erhvervsuddannelse,
kan optages på G2 igennem et meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen.”
Begrundelse:
Når adgangskravene til erhvervsuddannelserne bliver skærpet og konkretiseret inden for de
enkelte fag, vil det også skærpe kravene til produktionsskolernes måde at arbejde på, særligt for
den gruppe som skal tage en erhvervsuddannelse med start på G2.
Der stilles krav om forandring til både erhvervsskoler og produktionsskoler.
Udfordringen består således i at indføre et særligt spor i form af de målrettede forløb, der er
forudsat i EUD-aftalens afsnit om styrkelse af produktionsskolernes rolle, og som kan føre til, at
den unge kan blive optaget på grundforløb 2 (G2) under de nye adgangsforudsætninger og i øvrigt
vurderes i stand til at gennemføre uddannelsen.
I de målrettede forløb vil der ud over produktionsskolens værkstedsundervisning indgå
undervisning efter anden uddannelseslov på anden uddannelsesinstitution, virksomhedspraktik
samt meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen m.v.
Aftale om overgangen til og indholdet af sådanne målrettede forløb indskrives i den unges
forløbsplan efter samtale med den unge. Optagelsesvejen via de målrettede forløb til
erhvervsuddannelsen skal bero på følgende vurderinger:
1. Kompetencebeviset fra elevens forløb på produktionsskolen
a. Faglige kompetencer tilegnet på produktionsskolen
b. Praktikophold
c. Kombinationsforløb
d. Undervisning efter anden uddannelseslov
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14
L 196 Bilag 4
Offentligt
2. Produktionsskolens vurdering eller sikring af, at eleven kan dansk og matematik på det
fornødne niveau.
3. En helhedsvurdering fra produktionsskolen, hvori der indgår de personlige og sociale
kompetencer, om, hvorvidt eleven samlet set vil have forudsætninger for at gennemføre
erhvervsuddannelsen.
4. Gennemførelse af et meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen, hvor
erhvervsskolen har selvstændig mulighed for at bedømme, om eleven kan optages på
erhvervsuddannelsen.
FORSLAG TIL ÆNDRING I FORHOLD TIL EUD
Vi foreslår, at disse rammer for og krav til de målrettede forløb indskrives undervisnings-
ministeriets bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.
Ligeledes foreslår vi, at denne ordning indskrives i erhvervsuddannelsesloven som en særlig
optagelsesvej til G2 efter et meritgivende kombinationsforløb og på baggrund af
produktionsskolens vurderinger. Dette kan ske ved en tilføjelse til den nye bestemmelse § 5a
under pkt. 4 i lovudkastet.
”En elev, der har gennemført et forløb på produktionsskolen målrettet en erhvervsuddannelse,
kan optages på G2 igennem et meritgivende kombinationsforløb på erhvervsskolen.”
Vi ønsker ikke at slække på kravene, men vi ønsker at give unge der lærer på en anden måde
mulighed for også at forberede sig målrettet til en erhvervsuddannelse.
Ad 2.
Tovholderfunktion i KUU
Nedenstående fra forligs teksten er slet ikke gjort tydeligt i det fremlagte lovforslag.
I aftalen af 24. februar om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelse er det i afsnit 6.4. om
styrkelse af produktionsskolernes rolle anført følgende vedr. KU:
”Produktionsskolerne skal i vidt omfang forestå eller indgå i de lokale institutionssamarbejder, der
skal udbyde Kombineret Ungdomsuddannelse”. (S. 27, afsnit 6.4, 1. afsnit, 2. Punktum)
”Foreslåede samarbejdsopgaver.
Produktionsskolerne vil efter forslaget skulle spille en central rolle som koordinerende udbyder af
Kombineret Ungdomsuddannelse eller som deltager i de lokale institutionssamarbejder, der skal
udbyde denne uddannelse”. (S. 28, boks 4: Produktionsskolernes opgaver, sidste afsnit)
I lovteksten står der følgende:
Med henblik på at skabe størst mulig fleksibilitet er der ikke foretaget en prioritering af, hvordan
et konkret institutionssamarbejde skal sammensættes. Der stilles således ikke krav om, at
bestemte institutionstyper skal indgå, eller krav om antallet af medvirkende institutioner.
Ligeledes er det ikke fastlagt, hvilken institutionstype, der skal varetage opgaven som
tovholderinstitution, men det forudsættes, at institutionen besidder den fornødne administrative
kapacitet hertil.
FORSLAG TIL ÆNDRING I KUU
Følgende foreslås medtaget i bemærkningerne:
”Ifølge aftalen af 24. februar 2014 vil produktionsskolerne skulle spille en central rolle som
koordinerende udbyder af Kombineret Ungdomsuddannelse"
Ad 3.
At elever først optages på KUU efter et praktisk afklaringsforløb på en produktionsskole.
Der er klar evidens for, at de unge, der ikke er afklarede og ikke er i stand til umiddelbart efter 9.
og 10. klasse at påbegynde en ungdomsuddannelse, har brug for et ikke-bogligt, praktisk forløb til
at blive afklaret. Produktionsskolerne tilbyder sådanne individuelt tilrettelagte afprøvnings- og
afklaringsforløb med henblik på efterfølgende udslusning til uddannelse, det være sig til en
ordinær erhvervsuddannelse, EGU, STU, PBE eller efter lovforslaget nu også en KUU.
En ordning med, at optagelse på KUU i vidt omfang må ske på grundlag af et ordinært
produktionsskoleforløb skal sikre, at unge først starter, efter at de er blevet afprøvet gennem
reelle værkstedsaktiviteter og altså ikke på grundlag af en vejledningssamtale.
Vi finder det specielt problematisk, hvis man i vejledningen af 9.-10. klasseelever ikke anbefaler
denne mulighed, idet der vil være unge, der i stedet for en visitation til KUU, gennem afprøvning
på produktionsskolen viser sig at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en EGU.
Kombineret Ungdomsuddannelse bør således være en udslusningsmulighed for blandt andet
produktionsskolerne og dermed også en mulighed for at anvende KUU i en periode, så de unge
bliver yderligere styrket fagligt og personligt for evt. at stige af undervejs til en
erhvervsuddannelse.
Forslag til ændring i lovforslaget:
”Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse skal endvidere så vidt muligt ske på grundlag af
et afklarende forløb på en produktionsskole”.
Tilføjelsen kan ske ved et nyt stk. 3 i lovudkastets § 3, således at de efterfølgende stk. bliver
henholdsvis stk. 4 og stk. 5.1
Ad 4.
Administrative fællesskaber
I lovforslag om ny EUD optrådte der lige pludselig et forslag om administrative fællesskaber
mellem erhvervsskoler og produktionsskoler m.m..
Det var ikke med i det lovforslag der blev sendt til høring.
Det er helt nyt for os. Vi har aldrig været i drøftelser med ministeriet omkring dette, ligesom vi
heller ikke har hørt det som et ønske fra skolerne eller fra ministeriet.
Derfor må vi spørge om der er udarbejdet en analyse der konkluderer at det er nødvendigt?
I forliget tales om en styrkelse af produktionsskolernes rolle. Skal det ske ved at erhvervsskolerne
skal kunne varetage administrationen af produktionsskolerne?
Reformen har netop peget på, at vi hver især skal gøre hvad vi er gode til.
Allerede i dag har en lang række skoler et tæt samarbejde med erhvervsskolerne, der sidder
repræsentanter fra erhvervsskolerne i mange bestyrelser af produktionsskolernes bestyrelse.
Fordi vi netop har ønsket et samarbejde omkring vores unge, med det udgangspunkt at vi hver
især gør det vi er bedst til.
1
Lovudkastets § 3 er her citeret med det anførte ændringsforslag (ændringer fremhævet med fed skrift):
§ 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning træffer afgørelse om, hvorvidt unge kan optages til kombineret
ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse kan kun ske, når Ungdommens Uddannelsesvejledning i den
unges bopælskommune har vurderet, at den unge er omfattet af målgruppen, jf. § 2, stk. 2, og denne kan rummes
inden for det antal uddannelsespladser, der er fastsat for det lokale dækningsområde efter § 5.
Stk. 3. Optagelse til kombineret ungdomsuddannelse skal endvidere så vidt muligt ske på grundlag af et afklarende
forløb på en produktionsskole
Stk. 4. For unge, der optages til kombineret ungdomsuddannelse, udarbejder Ungdommens Ud-dannelsesvejledning i
samråd med eleven en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af en vurdering af elevens
kompetencer. I uddannelsesplanen angives målet med elevens uddannelsesforløb, varigheden heraf, jf. § 9, samt
eventuelle forhold, der kræver særlig hensyntagen ved tilrettelæggelsen af forløbet.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgang optagelse til uddannelsen, herunder om faste
optagelsesterminer.