Fremsat den 5. maj 2022 af Christian Juhl (EL), Jette Gottlieb (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27688

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b200/20211_b200_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. maj 2022 af Christian Juhl (EL), Jette Gottlieb (EL) og Victoria Velasquez (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om etablering af en ny arbejdsmiljørådgivningsordning
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2023
    at etablere en ny arbejdsmiljørådgivningsordning, som bå-
    de skal yde rådgivning om og deltage i planlægning og
    gennemførelse af foranstaltninger, der fremmer et bedre
    arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Ordningen skal kon-
    kret udmøntes i en række lokale arbejdsmiljø- og rådgiv-
    ningscentre eller som et brancherådgivningscenter i de til-
    fælde, hvor en sådan løsning giver bedre mening. Ordningen
    skal indledningsvis omfatte små- og mellemstore virksom-
    heder og brancher, der i særlig grad præges af ulykker og er-
    hvervssygdomme. Ordningen skal i løbet af 5 år udbygges,
    så den omfatter alle arbejdspladser.
    Beslutningsforslag nr. B 200 Folketinget 2021-22
    AX027688
    Bemærkninger til forslaget
    Arbejdsmiljøet i Danmark er langt værre, end arbejderne
    i det her land fortjener. Det er en skandale, at der er over
    60.000 arbejdsskader om året (»Arbejdstilsynets Årsopgø-
    relse 2021«, Arbejdstilsynet, 2022), og at vi hvert eneste
    år ser mennesker, der kommer galt afsted og må blive syge-
    meldt, nogle gange med varige skader på helbredet, ligesom
    vi desværre også i nogle tilfælde ser, at folk dør af at gå på
    arbejde. Det er ikke acceptabelt.
    Forslagsstillerne mener, at en del af løsningen på det enor-
    me problem er at forbedre rådgivningen om arbejdsmiljøet
    ude på virksomhederne. Forslagsstillerne foreslår derfor, at
    der etableres en ny arbejdsmiljørådgivningsordning, der fi-
    nansieres med de ubrugte midler fra puljen til at forebyg-
    ge nedslidning i små virksomheder (»Ny pulje giver 105
    mio. kroner til at forebygge nedslidning i små virksomhe-
    der«, Beskæftigelsesministeriet, 2021). Ordningen skal se-
    nest etableres inden udgangen af 2023, hvor førnævnte pulje
    udløber, og herefter skal ordningen finansieres af et virk-
    somhedsbetalt årligt beløb pr. ansat i virksomheden.
    Arbejdsmiljørådgivningsordningen skal indledningsvis fo-
    kusere på de brancher, der lider under de arbejdsmiljømæs-
    sige udfordringer, og herunder særlig små og mellemstore
    virksomheder, men i løbet af 5 år skal alle arbejdspladser
    være omfattet. Ordningen skal konkret udmøntes i en række
    lokale arbejdsmiljø- og rådgivningscentre eller i brancheråd-
    givningscentre i de tilfælde, hvor en sådan løsning giver
    bedre mening. Arbejdsmiljørådgivningscentrene skal efter
    etableringen drives af arbejdsmarkedets parter, der kan tage
    udgangspunkt i de allerede eksisterende frivillige ordninger,
    herunder Byggeriets Arbejdsmiljøbus (Bam-bus), samarbej-
    det mellem DI og CO-industri (TekSam) m.v.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Christian Juhl (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en ny
    arbejdsmiljørådgivningsordning.
    (Beslutningsforslag nr. B 200)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3