L 193/L 194 - svar på spm. 2 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer en folkeafstemning forud for oprettelsen af et fælles forsvar i EU, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
2022-11597 JTEU 4. maj 2022
EUU L 193 og L 194 – svar på spørgsmål 2 fra Søren
Søndergaard (EL) stillet den 3. maj 2022 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme et ændringsforslag med
tilhørende bemærkninger, der sikrer, at der skal afholdes en
folkeafstemning forud for en evt. dansk tilslutning til vedtagelsen af en
afgørelse i henhold til artikel 42 stk. 2 om oprettelsen af et fælles forsvar i
EU.
Svar
Det bemærkes indledningsvis, at regeringen ikke er bekendt med, at der
skulle være konkrete forslag fra medlemsstater eller EU-institutioner, der
går i retning af at etablere et fælles forsvar i EU, jf. EU-traktatens artikel
42, stk. 2, 1. afsnit. Det bemærkes endvidere, at såfremt det mod
forventning måtte komme på tale at etablere et fælles forsvar, vil en sådan
afgørelse skulle træffes med enstemmighed af Det Europæiske Råd, og det
henstilles i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser, jf. EU-
traktatens artikel 42, stk. 2, 1. afsnit.
Det bemærkes desuden, at der ikke i EU-traktaten er en nærmere
definition af, hvad der forstås ved et fælles forsvar. Det fremgår imidlertid
af art. 3, protokol nr. 38 til Lissabon-traktaten, at Lissabon-traktaten ikke
indeholder bestemmelser om oprettelse af en europæisk hær.
Regeringen har allerede tilkendegivet, at regeringen ønsker en
folkeafstemning, hvis det nogensinde skulle komme på tale at oprette en
EU-hær, der indebærer, at det overlades til EU at udøve beføjelsen til at
anvende militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2. En sådan
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Offentligt
L 193 - endeligt svar på spørgsmål 2,L 194 - endeligt svar på spørgsmål 2
Europaudvalget 2021-22,Europaudvalget 2021-22
2
folkeafstemning vil endvidere følge af grundlovens § 20, hvis et flertal på
fem sjettedele af folketingets medlemmer ikke opnås, men dog det til
vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og regeringen
opretholder forslaget, jf. grundlovens § 20, stk. 2. Regeringen har videre
tilkendegivet, at regeringen i øvrigt vil være imod et sådant forslag.
Med henblik på at understrege regeringens løfte om en eventuel
kommende folkeafstemning er det indskrevet i pkt. 3.2 i de almindelige
bemærkninger til forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske
samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet (L 193 som fremsat).
Det bemærkes hertil, at løftet om en eventuel fremtidig folkeafstemning
er et politisk løfte, og at løftet ikke vil blive mere retligt bindende af at
fremgå af lovteksten. Det skyldes, at et almindeligt flertal i Folketinget rent
retligt til enhver tid vil kunne ændre loven. Det bemærkes i den
forbindelse, at det løfte, der ligger til grund for den folkeafstemning, der
afholdes den 1. juni i år, og som det fremsatte lovforslag vedrører,
tilsvarende fremgår af bemærkningerne til det lovforslag fra 1993, hvorved
Danmark tiltrådte Maastricht-Traktaten og Edinburgh-afgørelsen, som
indførte de danske EU-forbehold. Det er derfor helt naturligt, at man nu
på samme måde skriver et politisk løfte om en fremtidig folkeafstemning
ind i bemærkningerne til lovforslaget om Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-
forsvarsforbeholdet.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som det,
der spørges til. Et sådant ændringsforslag vil dog lovteknisk kunne
udformes som anført nedenfor:
Ændringsforslag
til
lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om
sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (L 193)
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af (…), tiltrådt af:…
1) Efter den foreslåede § 1 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 2. Der skal afholdes en folkeafstemning forud for en eventuel dansk
tilslutning til vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 42, stk. 2,
om oprettelsen af et fælles forsvar i EU.«
3
De foreslåede §§ 2 og 3 bliver herefter §§ 3 og 4.
[Afholdelse af folkeafstemning, hvis der træffes en afgørelse om
oprettelsen af et fælles forsvar i EU]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det fastsat som § 2 i lov om Danmarks
deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at
afskaffe EU-forsvarsforbeholdet, at der skal afholdes en folkeafstemning
forud for en eventuel dansk tilslutning til vedtagelsen af en afgørelse i
henhold til artikel 42, stk. 2, om oprettelsen af et fælles forsvar i EU.
Om oprettelsen af et fælles forsvar er der i EU-traktatens artikel 42, stk. 2,
1. afsnit (jf. også artikel 24, stk. 1), fastsat følgende:
”2. Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis
udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til
et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med
enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald
til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i
overensstemmelse med deres forfatningsmæssige
bestemmelse.”
Der vil i forbindelse med et eventuel forslag, der måtte lægge op til at
indføre et fælles forsvar, jf. EU-traktatens artikel 42, stk. 2, på baggrund
af det konkrete påtænkte forslag skulle tages stilling til, om den foreslåede
folkeafstemning vil kunne afholdes som en bindende folkeafstemning.
Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt et forslag om at oprette en
EU-hær måtte indebære, at beføjelser, som efter grundloven tilkommer
rigets myndigheder, overlades til EU, f.eks. beføjelsen til at anvende
militære magtmidler, jf. grundlovens § 19, stk. 2, vil en dansk vedtagelse
(gennemførelse) af en afgørelse herom kræve iagttagelse af proceduren i
grundlovens § 20, stk. 2. Grundlovens § 20, stk. 2, indebærer, at et
lovforslag om overladelse af beføjelser, som tilkommer rigets
myndigheder, enten skal vedtages med et flertal på fem sjettedele af
Folketingets medlemmer eller undergives en folkeafstemning efter
reglerne i grundlovens § 42.
Hvis ikke et forslag om at oprette en EU-hær måtte indebære overladelse
af beføjelser efter grundlovens § 20, vil en bindende folkeafstemning i
givet fald vil skulle have hjemmel i grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., hvoraf
4
det bl.a. følger, at forslag til de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger
(dvs. beslutninger om Folketingets samtykke til visse udenrigspolitiske
handlinger, herunder indgåelse af visse traktater), der måtte være i lovs
form, kan undergives folkeafstemning, hvis det ved særlig lov bestemmes,
at sådan afstemning skal finde sted. Det vil i den forbindelse således
navnlig skulle vurderes, om dansk tilslutning til traktatændringen vil kræve
Folketingets samtykke efter grundlovens § 19.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod